Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 7. maj 2018



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90230               Dok.nr.: 330-2018-217188                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

2.     Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

Sagsnr.: 330-2017-90230               Dok.nr.: 330-2018-217210                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra Centerchefen for Teknik og Miljø samt Planchefen:
· Masterplan
· Mailliste
· Relevante mails fra maillisten
· Afgørelser fra andre instanser
· Status lokalplan
Baggrund
Centerchefen for Teknik og Miljø giver orientering om:
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø samt Planchefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Jørgen Grüner (F) orienterede om KL Politisk Forum/Teknik & Miljø.
Knud Vincents (V) orienterede om sidste Vandsynsrådsmøde.
Jørgen Grüner (F) orienterede om Tude å.
Administrationen afholder møde med Lystfiskerforeningerne/UFV 95.
På næste udvalgsmøde foreligger en sag om Tude å.
Der afholdes temamøder hhv. den 04. juni samt 26. og 27. juni. Administrationen udarbejder oplæg til dagsorden.
Bilag
Mailliste maj
Relevante mails fra maillisten
Masterplan maj
Afgørelser_fra_andre_instanser 30.04.2018
Lokalplanoversigt maj

3. Kompetenceplan 2018 (B)

3.     Kompetenceplan 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2017-62614               Dok.nr.: 330-2018-225897                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende kompetenceplanen, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.
Baggrund
Da der er kommet ny styrelsesvedtægt skal kompetenceplanen opdateres, således at den svarer til den nye udvalgsstruktur. Administrationen har derfor gennemgået den kompetenceplan, som udvalgene drøftede på møderne i marts, således at opgaverne bliver flyttet ud på de nye udvalg. Denne flytning skal godkendes af Byrådet.
Principperne bag kompetenceplanen er vedhæftet som bilag. Bilaget beskriver blandt andet forholdet mellem Styrelsesloven, Styrelsesvedtægten og kompetenceplanen.
Ajourføringen
Forslag til kompetenceplanen var til drøftelse på alle fagudvalg i marts 2018. Ud over opdateringen ifht. ny styrelsesvedtægt er bemærkningerne fra fagudvalgene indskrevet i det nye forslag til kompetenceplan. 
Følgende principper er grundlæggende for kompetenceplanen:
Tværgående politikker er Byrådets kompetence. Det samme gælder overordnede serviceniveauer omfattende alle kommunens borgere. Politikker og serviceniveauer på de enkelte fagområder er udvalgenes kompetence. Det samme gælder udmøntningen af de tværgående politikker i strategier inden for de enkelte fagområder. Opdatering af serviceniveauerne med baggrund f.eks. i ændret lovgivning, hvor der ikke ændres væsentligt på serviceniveauet, er administrationens kompetence, eventuelt med efterfølgende orientering af det relevante fagudvalg.
Indgreb (eller håndhævelse af en fastsat pligt f.eks. tilslutningspligt) er administrationens kompetence med efterfølgende orientering af udvalget i de generelle typer af sager, hvor udvalget måtte ønske det (fordi der er tale om enkeltsagsbehandling med baggrund i en allerede fastlagt ramme).
Støtte fra midler under udvalgets område er udvalgets kompetence (meddelelsen af støtten beror på et skøn), denne kompetence kan eventuelt udøves gennem fastsættelse af retningslinjer, som administrationen forvalter i forhold til enkeltansøgninger.
Retligt grundlag
Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence.
Handlemuligheder
Fagudvalgene kan vælge at komme med yderligere forslag til ændringer.
Byrådet kan vælge ikke at uddelegere kompetencen, som foreslået af administrationen eller udvalgene.
Vurdering
Det anbefales, at de foreslåede ændringer godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,
1.    at Fagudvalgene indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender de foreslåede ændringer,
2.    at Byrådet godkender kompetenceplanen med de foreslåede ændringer fra fagudvalgene og administrationen.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 3. maj 2018:
Fraværende:  Anders Nielsen (A), Helle Jacobsen (V)
Ann Sibbern (O) og Cecilie Geiker (V) anerkender ikke principperne for ændring af sty-relsesvedtægterne og kan derfor ikke stemme for ændringerne af kompetenceplanen.
Indstillingerne følges.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Direktøren fremlagde forslag om, at Byrådet tillægges kompetence til at godkende den Sammenhængende Børn og Unge politik.
Venstre (V) og Dansk Folkeparti (O) stemte imod. V og O anerkender ikke principperne og argumenterne for ændring af styrelsesvedtægten.
Socialdemokratiet (A) stemte for.
Forslaget bortfald, da der var stemmelighed.
I forhold til indstillingspunkterne stemte V og O imod. V og O anerkender ikke principperne og argumenterne for ændring af styrelsesvedtægten.
A stemte for.
Udvalget kunne dermed ikke følge indstillingerne.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Venstre anerkender ikke principperne for ændringer af styrelsesvedtægterne, og kan derfor ikke godkende det nye forslag til kompetenceplaner.
Bilag
Kompetenceplan 1.4.2018.pdf

4. Forslag til lokalplan 1184, Korsør bymidte (B)

4.     Forslag til lokalplan 1184, Korsør bymidte (B)

Sagsnr.: 330-2017-24191               Dok.nr.: 330-2018-216952                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1184, Korsør bymidte, med tilhørende vejledning samt miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i offentlig høring.
Baggrund
Det daværende Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg besluttede på møde den 3. april 2017 at igangsætte en revision af de nuværende lokalplaner for Korsør bymidte med tilhørende vejledninger. Samme udvalg godkendte et principoplæg og forslag til lokalplanproces på møde den 6. juni 2017, og en status blev givet som orientering på møde den 4. december 2017. Som en del af lokalplanprocessen er der afholdt møder med erhvervsforening, bevaringsforening og lokalråd. Der har også været arrangeret to åbne byvandringer, hvor interesserede borgere og andre har haft mulighed for at komme med input til processen.
Forslaget til lokalplan 1184 er en samlet plan for hele bymidten og en erstatning for fem ældre lokalplaner, som på nuværende tidspunkt regulerer området: Lokalplanerne 20, 36, 38, 41 og 102. Forslaget omfatter ikke området for lokalplan 1180, Nedrivning af Solens Plads 3, vedtaget endeligt af Slagelse Byråd den 29. januar 2018.
Området for lokalplanen rummer både boliger, erhverv og detailhandel i et sammenhængende, historisk bymiljø. Formålet er at sikre, at der værnes om byhistoriske og bygningskulturelle værdier, når miljøer og bygninger udvikles og fornyes. Samtidigt skal lokalplanen fastholde og styrke bymidtens anvendelser, f.eks. at handelslivet er koncentreret omkring de centrale hovedstrøg Algade og Nygade. Området svarer til det oprindelige område for lokalplan 20, den ældste af de nuværende lokalplaner. Dog er dette område udvidet med den del af ejendommene i Baggade (fra Nygade til Torvet), som ikke hidtil har været omfattet af lokalplan – selvom bebyggelsen indgår i den historiske bykerne på samme måde som nabomatriklerne. Med forslaget til lokalplan 1184 vil gælde samme forhold for alle ejendomme i Baggade.
Lokalplanområdet inddeles i fem delområder med forskellige anvendelsesmuligheder. Anvendelsesbestemmelserne for de enkelte delområder fastholder den eksisterende struktur i bymidten, dog strammes områdeafgrænsningerne op og tilpasses faktiske forhold, ligesom der gives lidt videre rammer for anvendelse af stueetager centralt i bymidten. De bebyggelsesregulerende bestemmelser er fælles for alle fem delområder, og har i høj grad fokus på udvikling og bevaring i et helhedsperspektiv.
Bestemmelserne for bebyggelsens placering og omfang fastholder de overordnede træk, som er karakteristiske for Korsør bymidte: Sluttet randbebyggelse med facader i skel mod vej, en høj tæthed med mulighed for at opføre sidehuse, baghuse og sekundære småbygninger i naboskel og/eller bagskel, og byhuse/gadehuse i 1-3 etager og husdybde op til maks. 10 m. Der er i enkelte bestemmelser taget hensyn til forskelle i bebyggelsesmønsteret. F.eks. fastlægges det, at bebyggelse generelt skal opføres i 1 etage med evt. udnyttet tagetage (1 ½ etage), men med krav om 2 ½ etage langs visse gader og byrum centralt i bymidten.
Lokalplanforslaget fastlægger i lighed med de nuværende lokalplaner, at eksisterende bebyggelse hverken helt eller delvist må nedrives uden tilladelse fra Slagelse Kommune. Dog tilføjes et krav om etablering af erstatningsbyggeri ved nedrivning af bygninger i sluttet randbebyggelse. Udvendige ændringer og ombygninger på eksisterende bebyggelse (både forhuse og bygninger inde på grundene) kræver ligeledes tilladelse fra Slagelse Kommune.
Udvendige ændringer og ombygninger skal ske under hensyn til arkitektur, byggeskik og facadeudtryk for den enkelte bygning, samt til helhedsvirkningen i omgivelserne. Krav til de enkelte bygningsdele uddybes i bestemmelserne for bebyggelsens udseende. I hovedtræk omfatter dette:
· Farvesætning efter vist farveskala med især grå, gule og hvide farvetoner (videreført i revideret form fra nuværende lokalplaner).
· Traditionel opbygning og opdeling af facader, f.eks. med taktfast og regelmæssig placering af vinduer, markeret sokkel og synlige gesimser ved etageskel og tagfod.
· Tagdækning med ubehandlede, røde vingetagsten.
· Bevaring af ældre skorstene i traditionel udformning.
· Ingen tagvinduer over gadefacader og generelt ingen tagterrasser.
· Kviste, der i størrelse og placering tilpasses udtryk og arkitektur i det enkelte hus.
· Bevaring af eksisterende portåbninger, vindues- og dørhuller.
· Porte, yderdøre og vinduer udført i træ og tilpasset huses arkitektoniske udtryk.
Lokalplanforslaget indeholder desuden relativt detaljerede bestemmelser vedrørende skiltning og markiser (for butikker). Øvrige bestemmelser om henholdsvis veje, stier og parkering samt ubebyggede arealer fastholder nuværende forhold i bymidten.
For at kunne give en uddybende beskrivelse af det historiske bymiljø, byggeskik og traditionel udførelse af bygningsdele er der til lokalplanen udarbejdet en vejledning. Vejledningen har til formål at inspirere og informere bygningsejere og kan i en vis udstrækning fungere som vidensgrundlag i kommunens sagsbehandling og dialog med ansøgere om f.eks. byggesager. Det er dog alene bestemmelserne i lokalplandokumentet, der er juridisk bindende.
Der er foretaget en miljøvurderingsscreening af forslaget til lokalplan 1184, Korsør bymidte. Det vurderes, at lokalplanen ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal gennemføres en egentlig miljøvurdering af planforslaget. Det indgår i vurderingen, at lokalplanen omfatter et eksisterende, fuldt udbygget byområde, og at lokalplanen i høj grad har til formål at fastholde og styrke det eksisterende bymiljø.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1184, Korsør bymidte, med tilhørende miljøvurderingsscreening og dermed sende det i offentlig høring. Offentlig høring opfylder planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, og er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage planforslaget. I så fald vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag for anvendelses- og bebyggelsesregulering i området. Det vil sige, at området fortsat administreres gennem lokalplanerne 20, 36, 38, 41 og 102.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget, inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i offentlig høring.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at forslaget til lokalplan 1184 med tilhørende vejledning samt miljøvurderingsscreening vedtages til fremlæggelse i 10 ugers offentlig høring. At hørings-perioden forlænges fra de normalt 8 uger til 10 uger begrundes i et forventet sammenfald med sommerferieperioden i juli måned.
Forslaget til lokalplan 1184 giver et nyt plangrundlag, som er i overensstemmelse med nutidig lovgivning og administrationspraksis, herunder kravet om entydighed i formuleringen af bestemmelserne. Niveauet for bevaring – dvs. hvor restriktive/lempelige lokalplanens bestemmelser er – er tilpasset efter de seneste tre årtiers udvikling i Korsør og efter nuværende, fremadrettede strategier. F.eks. at detailhandelsudvikling i Korsør bymidte prioriteres frem for Halsskov. Vægten ligger derfor på bymæssige strukturer og arkitektoniske elementer, som binder bebyggelsen sammen: Gadenet, bebyggelsesmønster, bygningstyper og fællestræk i byhusenes udseende. I bestemmelserne for de enkelte bygningsdele fastlægges minimumskrav – f.eks. at vinduer skal udføres i træ, så der sikres en vis ensartet kvalitet i materialer, men uden detaljerede krav til dimensionering og udformning.
Bymidtens særlige bebyggelsesmønster er sårbart overfor forandring gennem nedrivning af bygninger. Samtidigt rummer bebyggelsen en stor variation i de enkelte bygningers arkitektoniske udtryk og bevaringsværdi. Det har i processen været overvejet, om der i højere grad kunne differentieres i kravene til især bebyggelsens udseende. Det foreslås dog, at der fortsat gøres brug af planlovens mulighed for at anvende såkaldte kompetencenormer, så nedrivning og væsentlige udvendige ændringer af eksisterende bebyggelse kun kan ske med tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Det betyder, at der skal foretages konkrete vurderinger i hvert enkelt tilfælde – men da der også er lagt vægt på at fastlægge, hvad ejere kan forvente tilladt og ikke tilladt, er der grundlag for en mere gennemskuelig og ensartet sagsbehandling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at forslag til lokalplan 1184, Korsør bymidte, med tilhørende vejledning vedtages til fremlæggelse i 10 ugers offentlig høring.
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.
3.    at der afholdes borgermøde den 26. eller 28. juli 2018 kl. 19.00-20.30 i Korsør.
4.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Der afholdes borgermøde den 26. juni.
Bilag
FORSLAG Lokalplan 1184 Korsør Bymidte med MV-screening
VEJLEDNING (forslag) til lokalplan 1184 for Korsør bymidte

5. Forslag til lokalplan 1193, Erhvervsområde ved HJ Huse ved Bildsøvej, Kelstrup samt Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

5.     Forslag til lokalplan 1193, Erhvervsområde ved HJ Huse ved Bildsøvej, Kelstrup samt Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2017-80193               Dok.nr.: 330-2018-205652                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1193, Erhvervsområde ved HJ Huse ved Bildsøvej, Kelstrup samt Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Virksomheden HJ Huse A/S holder til på adressen Bildsøvej 106, Kelstrup, 4200 Slagelse og har samtidig en vognmandsafdeling, herunder entreprenørmateriel, på adressen Dyssegårdsvej 1, Kelstrup Strand. Virksomheden ønsker at udvide og samle sine aktiviteter på adressen Bildsøvej 106 og derigennem fremtidssikre virksomheden og dens fortsatte vækst.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 4. december 2017 at igangsætte lokalplanlægningen for en udvidelse af virksomheden. Lokalplanlægning forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der udlægger en ny ramme til erhvervsformål i landzone.
Forud for udarbejdelsen af kommuneplantillægget, har der været afholdt en foroffentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen. Slagelse Kommune modtog 3 idéer og forslag. Emnerne i høringssvarene handler om støj, forringelse af ejendomsværdi og lyspåvirkning.
De fremsendte idéer og forslag har ikke givet anledning til ændringer i kommuneplantillægget, men har indgået i arbejdet med den konkrete lokalplanlægning. Der er således fastlagt bestemmelser om, at der må etableres støjafskærmning evt. som en beplantet jordvold og som en del af den afskærmende randbeplantning. Derudover er der fastlagt bestemmelser om, at belysning af udendørs arbejdsarealer skal være nedadrettet og afskærmet.
Lokalplanen fastlægger principper for disponeringen af området mht. placering af bebyggelse, placering af nuværende og fremtidige befæstede arealer samt tilkørselsforhold. Virksomheden ønsker mulighed for at etablere en ny adgangsvej til Kongsmarkvej. Muligheden for en ny adgangsvej til Kongsmarkvej er indarbejdet i lokalplanen. En ny overkørsel til virksomheden her vil formentlig kræve modificeringer af Kongsmarkvej på den berørte strækning eks. sideudvidelse samt justering af autoværn mellem cykelsti og Bildsøvej ved krydset Kongsmarkvej/Bildsøvej, så der er plads til at køre ud på Bildsøvej med lange køretøjer. Eventuelle udgifter til modificeringer af vejanlæg som konsekvens af en ny overkørsel fra virksomheden til Kongsmarkvej pålægges virksomheden.
Lokalplanen fastsætter en bebyggelsesprocent på 40, og at bebyggelse maksimalt må opføres i 8,5 meters højde. Dog må mindre bygningsdele, op til 40% af det bebyggede areal, opføres i 12 meters højde. Dette af hensyn til inddækning af teknik, materialeaflæsning opførelse af siloer m.v. For at forebygge evt. miljøkonflikter med omgivelserne, fastlægger lokalplanen bestemmelser om etablering af randbeplantning og støjafskærmning samt afskærmning af belysning.
Der er en eksisterende bolig på ejendommen som fortsat kan benyttes som bolig eller alternativt som administrationsbygning.
Der er foretaget en miljøscreening af planforslaget, der samlet set konkluderer, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering.
Retligt grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Miljøscreeninger tilvejebringes efter Miljøvurderingsloven.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1193, Erhvervsområde ved HJ Huse ved Bildsøvej, Kelstrup med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et plangrundlag. Dette vil betyde, at virksomhedens fysiske udvidelse fremadrettet vil skulle ske på baggrund af landzonetilladelser. Virksomhedens fysiske udvikling vil dermed ikke ske på baggrund af en samlet plan for området. Det kan ikke forventes, at virksomhedens udvidelsesønsker i samme grad vil kunne understøttes gennem landzonetilladelser som gennem en lokalplan.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Planafdelingen anbefaler, at Byrådet vedtager Forslag til lokalplan 1193, Erhvervsområde ved HJ Huse ved Bildsøvej, Kelstrup med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 og dermed sender det i 8 ugers offentlig høring. Derved skabes der mulighed for debat omkring planforslaget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Forslag til lokalplan 1193, Erhvervsområde ved HJ Huse ved Bildsøvej, Kelstrup med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 7 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes hos HJ Huse A/S, Bildsøvej 106, Kelstrup, 4200 Slagelse d. 26. eller 27. juni 2018 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,
4.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Der ønskes en 4 ugers høringsperiode.
Udvalget ønsker, at der tages hensyn til naboer i forhold til adgangsvej, beplantning og lys.
Der afholdes borgermøde den 12. juni hos HJ Huse.
Bilag
Hvidbog foroffentlighedsfase for Kommuneplantillæg nr 7 til Kommuneplan 2017
Forslag til Lokalplan 1193 Erhvervsområde ved HJ Huse ved Bildsøvej_Kelstrup

6. Forslag om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen i Agersø, Bisserup, Halsskov og Omø havne (B)

6.     Forslag om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen i Agersø, Bisserup, Halsskov og Omø havne (B)

Sagsnr.: 330-2018-19770               Dok.nr.: 330-2018-228068                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
En ændring i Naturbeskyttelsesloven i 2017 har åbnet mulighed for, at landets kommuner kan søge Kystdirektoratet om en ophævelse eller reduktion af strandbeskyttelseslinjer, der ligger inden for et havneområde. 4 havne i Slagelse Kommune er udpeget til en nærmere undersøgelse af muligheden for ophævelse. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til omfanget af en eventuel ansøgning til Kystdirektoratet.
Baggrund
Strandbeskyttelseslinjen er en beskyttelseslinje, der – med hjemmel i Naturbeskyttelsesloven – udlægger zoner langs de danske kyster, hvor der ikke kan bygges uden forudgående dispensation. Det er Kystdirektoratet, altså staten, der hidtil har været myndighed på alle dispensationssager. Det har i visse tilfælde vist sig at være uhensigtsmæssigt, nemlig i havneområder hvor sager om selv mindre ændringer af det fysiske miljø, f.eks. opførelse af skure, klubfaciliteter, ishuse mv. har været meget ressourcekrævende. Havnene kan betragtes som mindre sårbare i forhold til en sikring af naturkvaliteter end f.eks. strande, strandenge og tilsvarende naturområder, der skal søges beskyttet. For at sikre en smidigere sagsbehandling, har en ændring i Naturbeskyttelsesloven fra juni 2017 åbnet mulighed for at flytte sagsbehandlingen ud i lokalområderne, til kommunerne. Det betyder ikke, at der ikke skal søges om tilladelse til at bygge, i det omfang det reguleres af byggelovgivningen eller af lokalplaner i områderne. Frem over vil det, såfremt strandbeskyttelseslinjen er blevet ophævet, blot være kommunerne der overtager myndighedsrollen.
For at få ophævet strandbeskyttelseslinjerne skal Kystdirektoratet modtage en samlet ansøgning for de havneområder, der ønskes reguleret. Ansøgningsfristen er 1. juni 2018. Kystdirektoratet vil derefter vurdere ansøgningen og enten afslå eller imødekomme (helt eller delvist) det ansøgte. Kystdirektoratet har oplyst, at der ikke forventes at komme senere ansøgningsrunder.

Plan har undersøgt planforhold og beskyttelseslinjer i kommunens havne og har fundet, at 4 havne opfylder kriterierne for ændringer: Agersø, Bisserup, Halsskov og Omø havne. Kriterierne har været, at området er defineret helt eller delvist som havneområde i kommuneplanen, at området som helhed ikke er lokalplanlagt, og at det er en ’aktiv’ havn i den forstand, at området bruges, og at eventuelle ændringer af strandbeskyttelseslinjen har relevans for brugerne.

Der er udarbejdet forslag til en ændring af beskyttelseslinjerne (se bilag) i de fire områder, og der er efterfølgende gennemført en partshøring for at inddrage de berørte parter, altså grundejere og brugere, i beslutningen.

Der er udsendt i alt 91 høringsbreve med følgende fordeling:
Agersø: 3 (2 høringssvar, heraf 2 positive)
Bisserup: 33 (2 høringssvar, heraf 1 positivt og 1 negativt)
Halsskov: 29 (0 høringssvar)
Omø: 26 (4 høringssvar, heraf 4 negative)
Høringssvarene er samlet i vedhæftede bilag/hvidbog.

Retligt grundlag
Planloven giver mulighed for at definere havneområderne i kommunen. Naturbeskyttelsesloven fastsætter strandbeskyttelseslinjer, herunder definerer muligheder for dispensation fra og/eller ændringer af linjerne.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan nu beslutte i hvilket omfang, Kystdirektoratet skal søges om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i de 4 nævnte havneområder:
Udvalget kan beslutte, at der ikke skal foretages ændringer af de nuværende strandbeskyttelseslinjer, hvorfor Kystdirektoratet ikke ansøges. Ingen plan- og beskyttelsesforhold vil blive ændret.
Udvalget kan også beslutte, at de i høringsbrevene og på kortbilagene viste ændringer af strandbeskyttelseslinjer søges gennemført. I så fald fremsendes en samlet ansøgning til Kystdirektoratet senest den 1. juni i år. Det er Plan, der håndterer en sådan ansøgning.
Udvalget har også mulighed for at ansøge delvist, f.eks. udelade ændringsforslag i én eller flere af de fire havne.
Vurdering
Samlet set finder Plan, at det vil være en fordel at flytte sagsbehandlingen fra staten ud til kommunerne, hvor vi er tættere på borgerne og brugerne og kan se afgørelserne i et mere lokalt perspektiv. Det medfører markant kortere sagsbehandlingstider for ansøgerne. Af de 91 høringsberettigede har kun 5 udtrykt sig negativt. Det kan tolkes sådan, at kun de færreste er imod de foreslåede ændringer. Af de 5 har 4 omhandlet Omø Havn.

Alle 5, der har udtalt sig imod ændringerne, begrunder det med frygten for, at kommunen får for meget magt – modsat staten, som man betragter som uvildig. I praksis er det stadig lovgivningen, der regulerer, hvad der er muligt og ikke muligt på havnene. Derfor er det administrationens betragtning, at en lempelse ikke automatisk medfører autonome tilstande i havneområderne – blot at dialogen om projekterne flyttes fra staten til kommunen og dermed kan håndteres meget hurtigere til fordel for borgerne.

På den baggrund vurderer administrationen, at høringen ikke har affødt tilstrækkeligt vægtige argumenter imod de foreslåede ændringer af strandbeskyttelseslinjer. Derfor foreslås udvalget, at der fremsendes ansøgning om de viste ophævelser til Kystdirektoratet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at udvalget beslutter at søge Kystdirektoratet om ændringer af strandbeskyttelseslinjerne i de fire havne, som det fremgår af kortbilaget.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Oversigtskort_4Havne
Høringssvar_samlet_revideret

7. Udpegning af politiske repræsentanter til bymidtegrupperne (B)

7.     Udpegning af politiske repræsentanter til bymidtegrupperne (B)

Sagsnr.: 330-2018-6403                 Dok.nr.: 330-2018-54634                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal udpege de politiske repræsentanter i købstædernes bymidtegrupper.
Baggrund
Der er etableret bymidtegrupper i de 3 købstæder.
Det er bymidtegruppernes opgave at skabe dialog mellem kommunens repræsentanter, erhvervslivet og lokalforeninger mm. Bymidtegruppernes kommissorium er at arbejde for en arkitektonisk, miljøvenlig og kundeorienteret bymidte i henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør.
I praksis beskæftiger bymidtegrupperne sig med tværgående offentlige og private projekter under udførelse i bymidterne, eksempelvis:
· Lokalplaner, fx Campus Slagelse
· Parkeringsstrategien
· Byforskønnelse, fx Solens Plads i Korsør, masterplan for Slagelse by
· Skiltning
· Bevaring
· Udvikling af turisme og kulturtilbud
· Udvikling af detailhandel
Hver bymidtegrupper består af 2-3 repræsentanter fra erhvervsforeningerne, detailhandel, kulturlivet mv., en repræsentant fra bevaringsforeningerne og en repræsentant fra eventuelle lokalråd. Derudover er der politisk deltagelse. Under sidste byrådsperiode deltog 2 medlemmer fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget. Planafdeling har rollen som sekretær for bymidtegrupperne.
Retligt grundlag
Styrelsesloven.
Handlemuligheder
Udvalget kan udpege de politiske repræsentanter til bymidtegrupperne.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Der kan være emner fra andre fagudvalg, som præsenteres i bymidtegrupperne.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at udvalget udpeger 2 politiske repræsentanter til hver bymidtegruppe.
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Udvalget anbefaler:
Slagelse: Pernille Frandsen (V) og Jørgen Grüner (F)
Korsør:  Flemming Erichsen (A) og Anders Koefoed (V)
Skælskør: Steen Olsen (A) og Anders Kofoed (V)

8. Forslag om revision af kommunens Ø-politik (B)

8.     Forslag om revision af kommunens Ø-politik (B)

Sagsnr.: 330-2018-18254               Dok.nr.: 330-2018-157598                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget  
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har på møde den 27. februar 2018 drøftet kommunens Ø-politik. Udvalget besluttede at anbefale overfor Byrådet, at starte en proces om revision af Ø-politikken fra 2009.
Ø-politikken rummer en kort beskrivelse af Agersø og Omø samt en række målsætninger for udviklingen af øerne.
Det fremgår, at kommunen vil arbejde for, at øerne skal være helårsbeboede og bæredygtige lokalsamfund. I forhold til initiativer skal der tages afsæt i øernes forskelligheder og ø-boernes deltagelse i beslutningsprocesserne.
Målsætninger:
· Sikre en fortsat færgedrift
· Fastholde et velfungerende akutberedskab
· Fremme mulighederne for øget bosætning og et varieret udbud af bomuligheder på øerne for at sikre en aldersmæssige normalfordeling
· Skabe mulighed for varierede erhvervsmuligheder
· Medvirke til udviklingen af økonomisk bæredygtig turisme i samskalng med øboernes ønske
· Medvirke til at Agersø og Omø bliver bæredygtige grønne øer
· Sikre, at børn tilbydes plads i dagtilbud og undervisningstilbud på øerne i fagligt bæredygtige miljøer samt rammer for fritidsmuligheder
· Sikre øboerne indflydelse som medborgere i Slagelse Kommune.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Udvalget har følgende handlemuligheder:
1. Beslutte at der skal iværksættes en proces om revision af Ø-politikken.
2. Beslutte, at der ikke skal iværksættes en proces om revision af Ø-politikken under henvisning til, at øerne er at betragte som lokalsamfund på lige fod med andre lokalsamfund i kommunens landdistrikter. Som følge her af skal øernes fremtid, fra kommunens side, drøftes i et perspektiv, der omfatter den samlede landdistriktsudvikling.
Vurdering
Administrationen anbefaler at en eventuelt revision af Ø-politikken tænkes sammen med en proces om borgerdreven innovation på øerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Det anbefales, at en proces om revision af Ø-politikken forankres i Ø-udvalget.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at udvalget drøfter forslaget om at foretage en revision af kommunens Ø-politik for Agersø eller Omø.
2.    at en proces om revision af Ø-politikken, i det omfang der er politisk opbakning til forslaget, forankres i Ø-udvalget.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Knud Vincents (V) og Pernille Franden (V) tilsluttede sig handlemulighed 2.
Udvalget er enig om, at Byrådet opfordres til en samlet diskussion om øernes fremtid og anmoder Byrådet om input til politikken.

9. Affaldssortering i kommunale bygninger (O)

9.     Affaldssortering i kommunale bygninger (O)

Sagsnr.: 330-2018-23917               Dok.nr.: 330-2018-209369                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Ejendomsservice vil orientere udvalget om, at man pr. 1. maj 2018 påbegynder en sortering af affald i kommunale bygninger.
Baggrund
Pr. 1. maj 2018 indføres en øget affaldssortering af husholdningsaffald fra private husstande i Slagelse Kommune. Erhvervsregulativet for affald siger, at kommunale bygninger og institutioner, også er omfattet af denne sortering. Derfor vil Ejendomsservice påbegynde en tilsvarende sortering af affald i alle kommunale bygninger.
Da det drejer sig om mange bygninger og institutioner med specielle behov, vil sorteringen blive rullet ud i etaper.
Ejendomsservice regner med, at udrulningen forløber således:
Administrative bygninger (rådhuse, biblioteker, jobcentre mv.)
Maj-juni 2018
4-5 folkeskoler hvor løsninger testes af
Maj-juni 2018
Daginstitutioner
Maj-Juni 2018
Plejecentre mv.
Juni 2018
Idrætshaller, svømmehaller mv.
Juni 2018
Folkeskoler
August 2018
Det er endnu for tidligt at estimere på hvad den samlede udgift til nye og evt. ekstra affaldsspande mv. bliver.
Den øgede sortering af affald får betydning for stort set alle ansatte og brugere i de kommunale institutioner, da de fremover skal sortere affaldet i flere fraktioner.
Sorteringen får også betydning for det tekniske servicepersonale, samt rengøringspersonalet. Den øgede arbejdsbyrde kan, udover at påvirke vores egne kollegaer, også betyde en øget omkostning de steder, hvor rengøringen er udliciteret.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orientering til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den nye affaldssortering kan medføre en øget udgift i de bygninger, hvor rengøringen er udliciteret, da rengøringspersonalet pålægges ekstra opgaver.
Konsekvenser for andre udvalg
En lignende sag har været på dagsorden i Erhvervs- og Teknikudvalget d. 6. april, hvor udvalget besluttede, at sagen skulle fremsendes til øvrige relevante fagudvalg.
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager orientering til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Orientering taget til efterretning.

10. Budgetopfølgning 2 for 2018 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (B)

10.   Budgetopfølgning 2 for 2018 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2018-20628               Dok.nr.: 330-2018-206156                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug i 2018 skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af marts 2018.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender handleplaner og budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2018 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 1,7 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 10,4 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget, og Bilag 1a specificerer anlæg på enkelte anlægsprojekter. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2017 til 2018, som blev godkendt af Byrådet den 26. marts 2018, er indeholdt i det korrigerede budget.
Drift
For politikområde Miljø og Natur forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. for den skattefinansierede drift.
Den brugerfinansierede drift forventer et merforbrug på ca. 2,6 mio. kr. Forventningen til regnskabet er på nuværende tidspunkt meget usikkert grundet implementering af de nye affaldsløsninger.
For politikområde Planlægning og Byggesager forventes et mindreforbrug på driften på 0,3 mio. kr.
For politikområde Landdistriktsudvikling forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr.
For politikområde Færger forventes et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.
Mindreforbrug skyldes primært disponerede midler til planlagt periodisk vedligeholdelse af færgerne.
Anlæg
På anlæg under Miljø og Natur forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr.
Afvigelse skyldes en forskydning på Tude Å projektet grundet klagesagsbehandling samt at afsatte midler til Naturpark i Skælskør kun forventes anvendt i mindre grad i 2018.
På anlæg under Landdistriktsudvikling forventes et mindreforbrug på 6,4 mio. kr. Det forventede mindreforbrug skyldes primært at det er højest usikkert om de afsatte midler (5,6 mio. kr.) til de 2 projekter vedr. IT i landdistrikterne (Mobil bredbånd/sendemaster) kommer til anvendelse i 2018.   
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Centerchefen for Teknik og Miljø samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Budgetopfølgningen 2 for 2018 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Bilag 1. MPL - Budgetopfølgning 2. - marts 2018
Bilag 1a. MPL - Budgetopfølgning 2.- Anlæg

11. Status Budgetproces 2019-2022 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (O)

11.   Status Budgetproces 2019-2022  - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2018-25067               Dok.nr.: 330-2018-210822                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
”Centerchefen vil på mødet give en mundtlig orientering og status på arbejdet med råderumskataloget vedrørende budget 2019-2022 samt hovedtemaer, som indgår heri.”
Baggrund
I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetproces for 2019-2022 blev det bl.a. besluttet at der skal etableres et råderumskatalog for at give det politiske niveau et grundlag for at prioritere kommunens samlede økonomi anderledes. Kataloget skal udarbejdes gennem en involverende proces, der drives mest muligt ”nedefra og op”.
Det blev endvidere besluttet at ansvaret for at skabe et råderumskatalog placeres i økonomiudvalget, da det er deres ansvar at koordinere budgetprocessen og sikre, at der foreligger et budgetoplæg til 1. behandling i byrådet til september 2018.
Og det blev besluttet at fagudvalgene inddrages i maj i form af orientering og status samt evt. kort drøftelse af hovedtemaerne på eget område.
Udarbejdelsen af selve råderumsforslagene etableres altså gennem involvering af de decentrale ledere samt MED-organisationen, brugerbestyrelser og andre interessenter, dog koordineret inden for hver fagområde. Direktionen varetager den koordinerende rolle.
Centercheferne vil på mødet give en mundtlig orientering og status på arbejdet med og hovedtemaer, som indgår i råderumskataloget. 
Retligt grundlag
Økonomiudvalget skal, jfr. Styrelseslovens § 37, overfor Byrådet fremsende sit forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, samt budgetoverslagsårene inden den 15. september.
Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum.
Handlemuligheder
Der er tale om status på budgetprocessen og hovedtemaer, der arbejdes med i MED-organisationen, hvorfor det anbefales det at orientering tages til efterretning. Udvalget kan alternativt vælge ikke at tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Såfremt at temaerne har indflydelse på andre udvalg orienteres der herom på mødet.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning samt at hovedtemaerne kort drøftes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Orientering taget til efterretning.

12. Indsats overfor ubenyttede brønde og boringer (B)

12.   Indsats overfor ubenyttede brønde og boringer (B)

Sagsnr.: 330-2016-25256               Dok.nr.: 330-2018-38708                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget 
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anmodes om at tage stilling til et forslag til handlingsplan for sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Indsatsen overfor ubenyttede brønde og boringer vil komme til at fremgå af de indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, der er under udarbejdelse. Opgaven består dels i en kortlægning af ubenyttede brønde/boringer, dels i at påbyde de lokaliserede anlæg sløjfet.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anmodede på deres møde den 4. december 2017 om, at administrationen skulle udarbejde forslag til handlingsplan for at få ubenyttede vandforsyningsbrønde og -boringer sløjfet.
Ubenyttede brønde og boringer kan udgøre en risiko overfor grundvandet, idet de gennembryder beskyttende lerlag. Derved er der risiko for, at forurenet vand kan strømme til dybereliggende grundvand via anlægget, enten via anlæggets afslutning ved terræn eller via utætheder på borerør og/eller brøndsider. Anlæggene kan således udgøre en spredningsvej for bakterier, nitrat, pesticider eller anden forurening. Særligt kritiske er meget dybe boringer samt boringer, der er etableret i bunden af en brønd.
Der findes ikke en bare nogenlunde komplet registrering af ubenyttede brønde og boringer i Slagelse Kommune. Først fra slutningen af 1980’erne er det systematisk blevet registreret, når kommunen har fået kendskab til, at drikkevandsbrønde og –boringer er blevet taget ud af drift. De fleste enkeltindvindingsanlæg var på det tidspunkt allerede taget ud af drift. I 2007 blev der indført pligt til anmelde sløjfning af brønde og boringer til kommunen. Inden da var der alene en pligt til at indberette sløjfningen til GEUS og kun for så vidt angik boringer.
Mange af de tiloversblevne anlæg er givetvis sløjfet, men dette er kun registreret for en mindre dels vedkommende.
Historisk set har de fleste ejendomme på landet haft deres egen vandforsyning. Ca. 260 ejendomme har stadig deres eget anlæg.
Center for Teknik og Miljø skønner, at der har været egen vandforsyning på godt 4000 boligejendomme i det åbne land og i landsbyer uden fælles vandværk. Godt 3000 af disse ejendomme er beliggende i områder med vigtigt grundvand, dvs. områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande udenfor disse områder. Center for Teknik og Miljø vurderer, at arkivoplysninger kun for en mindre del af ejendommene vil kunne afklare entydigt, hvorvidt der findes en ubenyttet brønd/boring på ejendommen i dag. Center for Teknik og Miljø vurderer derfor, at det for størstedelen af ejendommenes vedkommende vil være nødvendigt at kontakte grundejerne og/eller foretage besigtigelse på ejendommen.
Opgaven med at kortlægge ubenyttede brønde og boringer vurderes på den baggrund at være forholdsvis tidskrævende. Center for Teknik og Miljø foreslår derfor, at løsningen foregår efter en områdemæssig prioritering.
Det foreslås, at opgaven prioriteres således:
1) De almene vandværkers kildepladser – typisk vandværkernes egne gamle boringer (meget få anlæg)
2) Nærområderne (<300 m) til vandværksboringer (ca. 170 ejendomme)
3) Områderne 300-1000 m fra vandværksboringer[1] (ca. 580 ejendomme)
4) Øvrige dele af indvindingsoplandene til almene vandværker (ca. 1100 ejendomme)
5) Øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser (ca. 1250 ejendomme)
Ejendomme udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker – skønsmæssigt 1300 ejendomme - prioriteres ikke.
Skøn over tidsforbrug til kortlægning af ubenyttede brønde og boringer
Områder ifølge prioritering
Antal ejendomme
Digitalisering af arkiv
Arkiv-gennemgang
(1/2 time pr. ejendom)
Grundejer-kontakt (1/2 time for 80% af ejend.)
Besigtigelser           (1 time for 40 % af ejend.)
Anslået tidsforbrug i alt
1-2
Ca. 170
100 timer
85 timer
68 timer
72 timer
325 timer
1-3
Ca. 750
100 timer
375 timer
300 timer
320 timer
1095 timer
1-4
Ca. 1850
100 timer
925 timer
740 timer
720 timer
2440 timer
1-5
Ca. 3100
100 timer
1550 timer
1240 timer
1240 timer
4130 timer
Kommunen kan påbyde ejeren af en ubenyttet brønd/boring at sløjfe den. Center for Teknik og Miljø foreslår, at anlæggene områdevist påbydes sløjfet, når kortlægningen indenfor et prioriteringsområde er afsluttet.
Ejeren får inden påbud meddeles mulighed for, at komme med bemærkninger til sagen og for at søge tilladelse til bibeholdelse af anlægget til vandforsyningsformål. Vandindvindingstilladelse vil i overensstemmelse med en politisk beslutning fra 22. oktober 2009 og vandforsyningslovens retningslinjer kun blive meddelt, hvis ejeren har et væsentlig vandbehov. Dette vil normalt kun være til stede i forbindelse med erhverv.
Tidsforbruget til meddelelse af sløjfningspåbud og opfølgning herpå, afhænger af hvor mange ubenyttede anlæg der lokaliseres. Center for Teknik og Miljø har herunder skønnet tidsforbruget under forudsætning af, at der findes ubenyttede anlæg på henholdsvis ¼ og ½ af ejendommene.
Skøn over tidsforbrug til påbud om sløjfning af ubenyttede brønde og boringer
Områder ifølge prioritering
Antal ejendomme i alt
Tidsforbrug i tilfælde af ubenyttede anlæg på ¼ af ejendommene
Tidsforbrug i tilfælde af ubenyttede anlæg på ½ af ejendommene
1-2
Ca. 170
85 timer
170 timer
1-3
Ca. 750
375 timer
750 timer
1-4
Ca. 1850
925 timer
1850 timer
1-5
Ca. 3100
1550 timer
3100 timer
Det er som udgangspunkt ejeren af anlægget, der skal betale for sløjfningen af brønde og boringer. Der er dog mulighed for at lave ordninger, hvor kommunen eller det lokale vandværk betaler helt eller delvist for sløjfningen. Der er endvidere mulighed for, at vandværkerne går sammen om en fælles ordning, der finansierer sløjfningen af anlæggene eller giver tilskud hertil. Kommunen kan, hvis det skønnes nødvendigt, påbyde et sådant vandsamarbejde.
Det koster i størrelsesordenen 10.000 kr. at få sløjfet en ubenyttet brønd eller boring, afhængig af anlægget dybde og dimension.
Baggrunden for de tidsmæssige skøn over opgavens omfang og den praktiske fremgangsmåde ved kortlægning og sløjfning af ubenyttede brønde/boringer, er uddybet i den vedlagte handlingsplan.
Retligt grundlag
Ubenyttede brønde og boringer kan påbydes sløjfet for ejers regning i medført af vandforsyningslovens § 36. Arbejdet skal foretages af en brøndborer e.l., der har gennemført et kursus, som beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelse af personer, der udfører boringer på land.
Samarbejder mellem vandværker kan etableres med hjemmel i vandforsyningslovens § 52 b. Kommunen kan efter vandforsyningslovens § 48 påbyde samarbejder mellem vandværkerne.
Handlemuligheder
Der er et betydeligt politisk råderum i forhold til både prioritering og finansiering af opgaven med at kortlægge og sløjfe ubenyttede brønde/boringer.
1. Prioritering af opgaven: Det er op til kommunen selv, at tilrettelægge indsatsen overfor ubenyttede brønde og boringer. Det gælder både i forhold til, hvor aktiv en indsats der iværksættes for at opspore sådanne anlæg, og i forhold til i hvilket omfang kendte anlæg kræves sløjfet.
2. Sløjfningsomkostninger: Som udgangspunkt er det ejeren af anlægget, der skal sløjfe en ubenyttet brønd eller boring. Vandværkerne kan dog enten på eget initiativ, eller efter pålæg fra kommunen, oprette ordninger, der helt eller delvist kan afholde omkostningerne til sløjfning af anlæggene i de områder, hvor de kan udgøre en risiko overfor et vandværk.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at opgaven med at opspore/kortlægge ubenyttede brønde og boringer, som udgangspunkt ligger i kommunen. En væsentlig del af opgaven består i at samle, bearbejde og vurdere de oplysninger, som kommunen ligger inde med. Der er enkelte eksempler på, at vandværker frivilligt har bidraget til at få løst den del af kortlægningsopgaven, der består i grundejerkontakt og besigtigelser. Denne del af opgaven ligger dog normalt også i kommunen. Det er tvivlsomt om kommunen kan pålægge vandværkerne at stå for kortlægningen af ubenyttede anlæg.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø vurderer, at opgaven med at kortlægge ubenyttede brønde og boringer primært ligger i kommunen. På grund af opgavens størrelse foreslås det, at indsatsen løses efter en skarp prioritering. Center for Teknik og Miljø foreslår, at der i første omgang alene træffes beslutning om at iværksætte indsats i områderne 1-3 (se ovenfor). Det foreslås at faseopdele indsatsen således, at der i første omgang iværksættes kortlægnings- og sløjfningsindsats i prioriteringsområderne 1 og 2. På baggrund af erfaringerne der fremkommer i disse områder, kan indsatsen i forhold til næste prioriteringsområde (område 3) justeres.
Der er klar hjemmel til at pålægge ejerne at sløjfe ubenyttede brønde og boringer og afholde udgifterne hertil. Medmindre der er generelt ønske og opbakning fra vandværkerne til at oprette en støtteordning, som vandværkerne finansierer, foreslår Center for Teknik og Miljø, at denne hjemmel udnyttes. Det er på baggrund af tidligere drøftelser med vandværkerne, Center for Teknik og Miljøs vurdering, at der ikke vil være et generelt ønske blandt vandværkerne om, at de finansierer sløjfningsomkostningerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Som angivet ovenfor vil en aktiv indsats til opsporing og sløjfning af ubenyttede brønde/boringer indebære et væsentligt tidsforbrug i den kommunale administration. Tidsforbruget afhænger som beskrevet af hvor store dele af kommunen, der indgår i indsatsen og af hvor mange af de nævnte anlæg, der viser sig at være.
Kortlægning og sløjfning af ubenyttede brønde/boringer skønnes i alt at medføre følgende tidsforbrug i den kommunale administration:
Geografisk omfang
Samlet skønnet tidsforbrug
Prioriteringsområde 1-2
410-495 timer
Prioriteringsområde 1-3
1470-1845 timer
Prioriteringsområde 1-4
3365-4290 timer
Prioriteringsområde 1-5
5680-7230 timer
Center for Teknik og Miljø har begrænsede muligheder for at prioritere opgaven inden for den nuværende bemandings- og budgetmæssige ramme. Center for Teknik og Miljø foreslår derfor, at opgaven med at kortlægge og få sløjfet ubenyttede anlæg i områderne 1-3 løses indenfor ca. 5 år.
Ønskes opgaven løst indenfor en kortere årrække, skal der tilføres ressourcer til området.
Opgaven igangsættes når indsatsplanen er vedtaget.
Konsekvenser for andre udvalg
I tilfælde af, at Slagelse Kommune ejer ubenyttede brønde eller boringer på kommunale ejendomme, kan der komme omkostninger til at sløjfe de pågældende anlæg.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at sløjfning af ubenyttede brønde og boringer indskrives som en indsats i de indsatsplaner, der er under udarbejdelse og at indsatsen iværksættes efter, at de enkelte indsatsplaner er vedtaget og trådt i kraft.
2.    at indsatsen sker områdemæssigt prioriteret som beskrevet herover.
3.    at der i første omgang alene iværksættes indsats i prioriteringsområderne 1-3, og at indsatsen planlægges gennemført indenfor ca. 5 år fra opstart.
4.    at der, hvis indsatsen ønskes gennemført hurtigere, afsættes de nødvendige ressourcer hertil.
5.    at udgiften til sløjfning af et ubenyttet anlæg som udgangspunkt skal afholdes af ejeren af anlægget, medmindre der er et generelt ønske fra vandværkerne om, at oprette en støtteordning, som vandværkerne finansierer.
[1] Tillige begrænset til det pågældende vandværks indvindingsopland
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Udvalget forventer, at der i indsatsen tages hensyn til ejernes benyttelse af brønde.
Udvalget ønsker, at der sker en registrering af brønde for de ejendomme som tilslutter sig alment vandværk.
Bilag
Handlingsplan for indsats overfor ubenyttede brønde og boringer

13. Genoptaget - Grundvandsforhold i forbindelse med udvidelse af Miljøcenter Enggården (B)

13.   Genoptaget - Grundvandsforhold i forbindelse med udvidelse af Miljøcenter Enggården (B)

Sagsnr.: 330-2017-7027                 Dok.nr.: 330-2018-217146                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljøcenter Enggården ønsker at udvide både geografisk og med nye aktiviteter. Virksomheden har i den forbindelse anmodet kommunen om at udarbejde ny lokalplan og ansøgt om ny miljøgodkendelse. Virksomheden ligger i et område med sårbart grundvand. Udvalget anmodes om at tage stilling til, hvilken betydning grundvandsforholdene skal have for virksomhedens muligheder for at udvide.
Baggrund
Slagelse Kommune vedtog i 2012 lokalplan 1059, der giver mulighed for at etablere Miljøcenter Enggården på Kalundborgvej 94, umiddelbart nord for Slagelse By. I 2015 fik virksomheden miljøgodkendelse. Forud for miljøgodkendelsen blev der udarbejdet en VVM-redegørelse. Et væsentligt punkt i denne VVM-redegørelse var forholdet til grundvandsbeskyttelsen, idet der på daværende tidspunkt var udpeget et særligt sårbart område umiddelbart øst for Kalundborgvej 94 (omfattet af indsatsplanen Slagelse nordøst). Der var ikke på daværende tidspunkt taget stilling til grundvandets sårbarhed under selve ejendommen, idet ejendommen ligger udenfor det område, som indsatsplanen Slagelse nordøst dækker. Sårbarheden i dette område er først senere blevet kortlagt. Virksomheden udførte en boring for at undersøge grundvandets sårbarhed umiddelbart øst for den planlagte placering af virksomheden – dvs. i retning mod det udpegede sårbare område. Undersøgelserne viste, at grundvandet også her var sårbart, men at det var bedre beskyttet end i det udpegede område. På den baggrund meddelte kommunen miljøgodkendelse på enkelte skærpede vilkår.
I januar 2016 offentliggjorde Staten resultaterne af undersøgelser af grundvandets sårbarhed i Slagelse-kortlægningsområdet. Miljøcenter Enggården ligger i dette område. Staten har blandt andet undersøgt tykkelsen af de lerlag, der beskytter grundvandet. På baggrund af undersøgelserne, udpegede Staten i marts 2017 en række indsatsområder, hvor grundvandet er særligt sårbart, heriblandt området hvor Miljøcenter Enggården ligger. Det vedlagte kortbilag viser den præcise udpegning.
Miljøcenter Enggården har i dag aktiviteter, der potentielt kan udgøre en risiko overfor grundvandet, særligt i områder hvor grundvandet er dårligt beskyttet. De skærpede vilkår til virksomheden vil reducere risikoen for forurening, men vil ikke eliminere den. De problematiske aktiviteter består primært i oplagring og håndtering af affald (bioaffald og spildevandsslam), der i praksis har vist sig at være saftgivende, samt i håndtering og oplag af materialer, hvorfra der kan udvaskes forurenende stoffer (f.eks. nedknusning og oplagring af asfalt). Virksomheden må alene modtage uforurenet og lettere forurenet jord. Virksomheden har dog også godkendelse til at modtage ikke-analyseret jord til kartering (analysering og sortering). Jorden må ikke være synligt forurenet. I praksis betyder det, at der ind imellem vil blive tilkørt kraftigere forurenet jord. Endelig vil der være risiko for uheld, f.eks. læk af brændstof eller hydraulikolie fra maskiner og køretøjer.
600 m sydøst for virksomheden og 1900 m vest for virksomheden ligger 2 af SK Forsyning vigtigste kildepladser. Begge kildepladser trækker vand fra området omkring Miljøcenter Enggården. SK Forsyning indvinder årligt henholdsvis 1,2 mio. m³ og 400.000 m³ vand fra de to kildepladser, hvilket tilsammen udgør 40 % af SK Forsyning samlede indvinding.
SK Forsyning fremsendte bemærkninger til sagen i forbindelse med udarbejdelsen af den oprindelige lokalplan. SK Forsyning påpegede nærheden til deres boringer og sårbarheden af grundvandet. SK Forsyning angav, at de ville foretrække det alternative placeringsforslag 1500 m mod sydsydvest. SK Forsyning henstillede samtidig til, at opbevaring og håndtering af materialer skulle ske ”under stor aktiv sikkerhed”, hvis virksomheden blev placeret på Kalundborgvej 94.
Miljøcenter Enggården anmodede i januar 2017 Slagelse Kommune om, at udarbejde ny lokalplan, der muliggør en geografisk udvidelse af virksomheden. Virksomheden ønsker at udvide mod syd. Miljøcenter Enggården ansøgte desuden i november 2017 om miljøgodkendelse til nye aktiviteter, herunder til oplag og håndtering af mere forurenede materialer (forurenet jord og sten). Udarbejdelse af en ny lokalplan forudsætter, at der tillige udarbejdes et kommuneplanstillæg. Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på deres møde 4. december 2017, at igangsætte lokalplansprocessen.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at visse af de aktiviteter, som Miljøcenter Enggården ønsker at opstarte eller udvide, potentielt kan udgøre en risiko overfor grundvandet. Det gælder eksempelvis oplag og håndtering af forurenet jord og sten. Vi vurderer samtidig, at skærpede vilkår til virksomheden kan reducere risikoen, men ikke vil kunne eliminere den fuldt ud.
Kommunerne er generelt forpligtet til at tage hensyn til grundvandsbeskyttelsen, når der planlægges for aktiviteter i områder med særlige drikkevandsinteresser. Der er ikke fastsat yderligere forpligtigelser i indsatsområder, men det vil være relevant, at have en særlig restriktiv praksis, når det gælder sådanne områder.
Inden administrationen udarbejder forslag til henholdsvis kommuneplantillæg, lokalplan og miljøgodkendelse, ønskes Udvalgets stillingtagen til, i hvilken udstrækning planer og miljøgodkendelse skal imødekomme virksomhedens ønske om at udvide, set i lyset af sårbarheden af områdets grundvand.
Det drejer sig dels om ønsket om en geografisk udvidelse af virksomheden, dels ønsket om at udvide med nye aktiviteter, der potentielt kan udgøre en øget risiko overfor grundvandet.
Et udkast til denne indstilling blev den 21. marts sendt til Miljøcenter Enggården og SK Forsyning, med henblik på at give dem mulighed for at komme med bemærkninger. Modtagne bemærkninger vil foreligge ved udvalgsmødet.
Udvalget vil på mødet i maj blive præsenteret for en generel sag om principper for erhvervsudvikling i indsatsområder.
Retligt grundlag
Lokalplaner udarbejdes med hjemmel i planlovens kapitel 5.
Kommuneplanstillæg udarbejdes med hjemmel i planlovens § 23c.
Miljøgodkendelser meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 33.
Handlemuligheder
Der er et stort politisk råderum i forhold til hvilken betydning kommunen vælger at tillægge indsatsområder for grundvandsbeskyttelse i forbindelse med kommunens planlægning. Indsatsområder er således ikke forbudszoner men planlægningszoner.
Kommunen er generelt forpligtet til, at friholde områder med særlige drikkevandsinteresser for udlæg til nye aktiviteter, der kan udgøre en væsentlig risiko for forurening. I vejledningen til disse bestemmelser findes en liste over virksomheder, som kommunen som udgangspunkt ikke kan planlægge for i områder med særlige drikkevandsinteresser. Miljøcenter Enggården har ikke aktiviteter – og har ikke søgt om aktiviteter – der er omfattet af denne ”forbudsliste”. Slagelse Kommune har derfor lovgivningsmæssig mulighed for at efterkomme de ønskede udvidelser af virksomheden. Kommunen er dog ikke forpligtet til at efterkomme alle virksomhedens ønsker, hvis kommunen f.eks. ønsker at friholde indsatsområder for grundvandsbeskyttelse for nye aktiviteter, der potentielt kan udgøre en grundvandsrisiko.
Vurdering
Det er Center for Teknik og Miljøs opfattelse, at områder, hvor grundvandet er særligt sårbart, herunder indsatsområder, bør friholdes for nye aktiviteter, der potentielt kan udgøre en risiko overfor grundvandet. Det er på den baggrund vores opfattelse, at der ikke bør gives Miljøcenter Enggården mulighed for at udvide med nye aktiviteter, der potentielt kan udgøre en risiko overfor grundvandet. Det er ligeledes vores opfattelse, at Miljøcenter Enggården ikke bør gives mulighed for at udvide omfanget af de eksisterende aktiviteter, der potentielt kan udgøre en risiko overfor grundvandet.
Det er derimod vores opfattelse, at der kan gives planmæssig mulighed for og miljøgodkendelse til, at Miljøcenter Enggården kan udvide aktiviteter, der ikke at kan udgøre en risiko overfor grundvandet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at en ny lokalplan for Miljøcenter Enggården, alene skal give mulighed for at udvide virksomheden fysisk med aktiviteter, der ikke kan udgøre en grundvandsrisiko.
2.    at en ny lokalplan alene skal give Miljøcenter Enggården mulighed for at etablere nye aktiviteter, hvis de ikke kan udgøre en grundvandsrisiko.
3.    at der ikke meddeles miljøgodkendelse til nye aktiviteter eller udvidelse af eksisterende aktiviteter, der kan udgøre en risiko overfor grundvandet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 9. april 2018:
Fraværende: 
Udsat.
Før udvalgsmødet i maj afholdes besigtigelse på Enggården.
SK Forsyning inviteres med til mødet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Udsat.
Udvalget ønsker detaljerede oplysninger om udvidelsesplaner, herunder aktiviteter og afværgeforanstaltninger.
Udvalget ønsker dialog mellem administrationen og Miljøcenter Enggården.
Udvalget forventer at projekt "Lagunen" igangsættes.
Bilag
Kortbilag
Partshøring
Høringssvar - mail
Høringssvar Miljøcenter Enggården

14. Kommunernes Internationale Miljøorganisation - medlemskab (B)

14.   Kommunernes Internationale Miljøorganisation - medlemskab (B)

Sagsnr.: 330-2011-208760             Dok.nr.: 330-2018-220162                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der skal tages stilling til om Slagelse Kommune skal være medlem af KIMO – Kommunernes Internationale Miljøorganisation, og i givet fald hvem der skal vælges som politisk repræsentant.
Baggrund
Center for Teknik og Miljø ønsker at udvalget tager stilling til optagelse i Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO), som er et uafhængigt miljøsamarbejde, der repræsenterer kystsamfund i spørgsmål om havmiljøforurening og er drevet af medlemskommunernes kollektive holdninger og ambitioner.

KIMO har i 25 år arbejdet for beskyttelse, bevarelse og forbedring af havmiljøet i det nordlige Europa. KIMO samarbejdet omfatter i dag mere end 70 medlemmer fra 7 lande og er udbredt fra det nordøstlige Atlanten til Østersøen. 16 danske kommuner er medlem af KIMO.

KIMO arbejder bl.a. med problemstillinger som marint affald, forurening fra olie- og gasindustri, maritim sikkerhed og forurening, farlige stoffer, radioaktive stoffer, klimaforandringer m.m. Den danske del af KIMO repræsenterer interesser i havområder og på de danske kyster, hos fiskere, hos forskellige kysterhverv og ikke mindst generelle turistinteresser, som er af stor betydning for kystkommunerne.
KIMO arbejder generelt for at påvirke myndighederne til at tage miljøspørgsmål seriøst, da erfaringen viser, at det er kommunerne og lokale erhverv/interesser, der kommer til at stå med problemerne og ofte den økonomiske byrde, hvis uheldet er ude.
Som medlem af KIMO bliver Slagelse Kommune en del af en organisation, der har mange års erfaring i arbejdet for havmiljøet. KIMO har forbindelser til en række internationale organisationer, der er KIMO’s kanaler for kommunikation af lokale bekymringer til det politiske niveau. KIMO søger indflydelse gennem lobbyvirksomhed, forskning og demonstrationsprojekter.
Det primære fokus har været omkring Nordsøen, men i de senere år også omkring Østersøen med et særligt forum for afdelingen her.
Flere oplysninger om organisationen kan findes på http://www.kimointernational.org
Der skal vælges en politisk- og en embedsmandsrepræsentant for Slagelse kommune, som skal deltage i nationale bestyrelsesmøder (3-4 om året) og internationale årsmøder. Herudover kan det blive aktuelt med deltagelse i enkelte andre arrangementer.
Slagelse Kommune har tidligere været medlem af KIMO i årene 2011-2014.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget skal tage stilling til medlemskab.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø vurderer, at der for Slagelse Kommune som kystkommune er en række fordele ved at være medlem af KIMO.
Som medlem af KIMO er der mange fælles interesseområder med andre danske kystkommuner. Det er fiskeri, landbrug, turisme og fritidsaktiviteter, og de er tæt forbundet med kravet om et rent havmiljø.
KIMOs indflydelse gør sig gældende, når der skal fremføres en sag for én eller flere kommuner, der uforskyldt står med et miljømæssigt problem f.eks. olieforurening eller andet affald på kysterne. KIMO taler med alle kommunernes stemmer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Kontingentet for medlemskab af KIMO er ca. 33.000 kr./år, heraf betales ca. 25 % til KIMO’s internationale sekretariat. 
For 2018 har KIMO tilbudt, at Slagelse Kommune kun betaler halvårs kontingent og fuld kontingent fra 2019.
Kontingentet forventes at kunne dækkes inden for eksisterende driftsmidler på Miljøområdet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at der tages stilling til om Slagelse Kommune skal søge optagelse i KIMO
2.    at der i givet fald udpeges et medlem , som skal repræsentere Slagelse Kommune
3.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget anbefaler Jørgen Grüner (F) som repræsentant for Slagelse Kommune.
Knud Vincents (V) og Pernille Frandsen (V) kunne ikke tilslutte sig indstillingen.
Bilag
Information om KIMO

15. Naturpark langs kommunens sydlige kystområde (D)

15.   Naturpark langs kommunens sydlige kystområde (D)

Sagsnr.: 330-2018-17783               Dok.nr.: 330-2018-198553                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
I Kommuneplan 2017 er der udpeget et område til potentiel Naturpark. Området strækker sig langs kommunens sydkyst fra Skælskør, Omø og Agersø til Bisserup. Baggrunden for udpegningen er blandt andet en analyse, foranlediget af Regionen i 2011, der viser, at området omkring Dobbeltkysten har potentiale til at blive en naturpark.
Udpegningen i kommuneplanen danner afsæt for, at vi kan igangsætte en proces med lodsejere, borgere og andre interessenter for at undersøge grundlaget for at ansøge om at blive godkendt som Naturpark. Der er således på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om, at vi skal ansøge om at blive Naturpark. 
Værdien af en naturpark
Idéen med en naturpark er først og fremmest at skabe bedre forhold for og udvikling af naturen samt styrke befolkningens muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i området. Derudover kan en naturpark være med til at skabe en fælles lokal identitet og positiv branding af området. En naturpark kan skabe grundlag for øget økonomisk og social udvikling i og omkring området, og kan derfor skabe synergi til kommunens indsatser for bosætning, sundhed, landdistriktsudvikling og kyst- og naturturisme.
Det udpegede område for naturparken er et eksisterende Natura 2000-område. Natura 2000 er betegnelsen for beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde plante- og dyrearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landende. Slagelse Kommune arbejder derfor allerede på at opfylde en plan, der skal beskytte områdets særlige værdifulde natur. At lave en naturpark fra øerne og Skælskør til Bisserup langs den karakteristiske dobbeltkyst er derfor at bygge videre på det arbejde, der allerede bliver gjort.

Konceptet Danske Naturparker
Danske Naturparker er et koncept lanceret af Friluftsrådet, der fungerer som er en mærkningsordning for regionale naturparker.

Friluftsrådet har opstillet 10 kriterier for at kunne blive godkendt som naturpark:
· Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur
· Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprojekter
· Naturparken skal have et naturparkråd
· Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning
· Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne
· Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget
· Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen
· Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder
· Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet
· Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og
udenlandske besøgende
For at blive godkendt som Dansk Naturpark, skal der udarbejdes en ansøgning med en naturparkplan. Naturparkplanen skal beskrive formålet og visionen for naturparken og hvilke indsatser, man vil arbejde med for at nå de overordnede mål med naturparken.
Budget og finansieringsplan for den kommende 5-års periode skal vedlægges ansøgningen. Naturparkplanen skal ikke kun forholde sig til natur, men også til kulturarv, friluftsliv, erhverv, formidling og turisme.
En naturpark skal opfattes som en ramme, som skal udfyldes ud fra lokale forslag, interesser og ønsker. En naturpark bygger derfor ikke på et færdigt koncept, som lægges ned over et område.

Borgerinddragelse
Etableringen af en naturpark hviler på et princip om frivillighed. Projektet indebærer derfor ikke nogen former for tvang eller indskrænkninger over den private ejendomsret.
Erfaringer fra de eksisterende danske naturparker viser, at borgerinddragelsesprocessen med fordel kan bygges på følgende principper:

· Frivillighed
· Bred involvering
· Høj grad af kommunikation
· Åbenhed og gennemsigtighed
· Bottom-up processer og samsskabelse med lokale interessenter og aktører for at sikre at deres idéer og input kommer med i arbejdet med at etablere en naturpark.
Tidlig og omfattende borgerinddragelse er en præmis for succesen med at etablere en naturpark. Kaffemøder, arbejdsgrupper, borgermøder i lokalsamfundene og ekskursioner er nogle af de veje, vi kan gå med borgerinddragelsen. Borgerinvolveringsprocessen skal afdække interessekonflikter og opbakning til projektet, indsamle idéer og skabe en fælles forståelse af projektet. Det er vigtigt at sikre, at alle berørte bliver informeret om projektet og får mulighed for at involvere sig.

Naturparken skal have et naturparkråd, der fungerer som rådgiver, og som skal inddrages i at udarbejde vision, formål og naturparkplan i samarbejde med borgere og lodsejere. Naturparkrådet kan bestå af interessenter, organisationer og evt. repræsentanter fra Byrådet. Kommunens nedsatte Naturforum og Kulturmiljøråd vil også blive inddraget i processen sammen med de mange lokalråd og lignende organisationer i det udpegede område.

Afgrænsningen i Kommuneplan 2017 danner en ramme, der skal udfyldes af de ønsker og behov, der er i lokalområdet og hos interessenterne. Det kan være til både faciliteter, aktiviteter og selve afgrænsningen. Afhængigt af de interesser og ønsker, der kommer frem i borgerinddragelsesprocessen, kan den nuværende afgrænsning derfor ændre sig.

Det anslås, at ville tage 2-5 år at gennemføre processen, der skal lede frem mod en ansøgning om naturpark. Det forholdsvis lange tidsperspektiv skyldes den omfattende forberedelsesfase med inddragelse af lodsejere, borgere og interessenter.
Der vil senere blive udarbejdet en egentlig procesplan, som vil blive forelagt politisk.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
En Naturpark etableres i henhold til gældende lovgivning og kræver ikke særlovgivning.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i budget 2018 afsat et rådighedsbeløb på 2 millioner til Naturparken. Midlerne søges frigivet som en anlægsbevilling, jf. særskilt sagspunkt xx på samme dagsorden. 
Midlerne skal gå til aflønning af en projektleder, en omfattende inddragelse af borgere, lodsejere og andre interessenter samt udarbejdelse af en projektansøgning og en naturparkplan. Som led heri skal der afsøges muligheder for funding af konkrete projekter. Anlægsmidlerne kan eventuelt også anvendes til mindre konkrete her-og-nu projekter, der kan understøtte ejerskab og opbakning til Naturparkprojektet. Denne forberedelsesfase forventes at tage 2-5 år, og de afsatte midler anvendes inden for dette tidsrum.
Udover de tilførte midler vil det være nødvendigt at trække på de eksisterende ressourcer i organisationen (mandetimer).
En godkendt Naturpark vil medføre afledte driftsudgifter. Baseret på erfaringer fra andre Naturparker i Danmark skal vi forvente, at der årligt skal afsættes i størrelsesordenen 1-2 årsværk og minimum 200.000 kr., afhængig af ambitionsniveau, til udvikling og drift af Naturparken. Det skal undersøges, om driftsudgifterne kan finansieres af de eksisterende ressourcer, eller om det vil være nødvendigt at søge en særskilt bevilling i overslagsårene (dvs. tidligst fra år 2020/2021).
Konsekvenser for andre udvalg
Eventuelle projekter om erhvervs- og turismeudvikling m.v., der opstår i regi af en eventuel naturpark vil have berøring med andre fagudvalgs ressortområder.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen om Naturparkprojektet tages til efterretning
2.    at Naturparkprojektet drøftes
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Orientering taget til efterretning.
Bilag
Kortbilag naturpark

16. Anlægsbevilling - Naturpark langs kommunens sydlige kystområde (B)

16.   Anlægsbevilling - Naturpark langs kommunens sydlige kystområde (B)

Sagsnr.: 330-2018-17783               Dok.nr.: 330-2018-190962                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der søges om anlægsbevilling på 2 mio. kr. til at gennemføre en proces, der skal føre til en ansøgning om, at området langs kommunens sydlige kystområde godkendes som Naturpark.

Baggrund
I Kommuneplan 2017 er der udpeget et område til potentiel Naturpark. Området strækker sig langs kommunens sydkyst fra Skælskør, Omø og Agersø til Bisserup. Udpegningen i Kommuneplanen danner grundlag for, at vi kan igangsætte en proces med lodsejere, borgere og andre interessenter for at undersøge, om der er grobund for at ansøge om at blive godkendt som Naturpark. ”Danske Naturparker” er en mærkningsordningen lanceret af Friluftsrådet.

I budget 2018 er der afsat et rådighedsbeløb på 2 mio. kr. til Naturparken. Der ansøges om en anlægsbevilling på 2 mio. kr. Økonomien for anlægsbevillingen fremgår af vedlagte bilag.
Midlerne skal bruges til det forberedende arbejde med at ansøge om at blive Naturpark. Det anbefales, at midlerne anvendes til aflønning af en projektleder, en omfattende inddragelse af lodsejere, borgere og andre interessenter, udarbejdelse af en projektansøgning og en naturparkplan. Som led heri skal der afsøges muligheder for funding af konkrete projekter. Anlægsmidlerne kan eventuelt også anvendes til mindre konkrete her-og-nu projekter i området, der kan understøtte ejerskab og opbakning til Naturparkprojektet.
For uddybning af Naturpark projektet, se punkt nr. xx på Miljø-, Plan- og Landdistriktsmødet den 7. maj 2018.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der søges anlægsbevilling.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at: 
1. Anbefale, at Byrådet godkender anlægsbevillingen på 2 mio. kr. som et rammebeløb til det forberedende arbejde med at ansøge om at blive Naturpark
2. Afvise at bevillige anlægsmidler på 2 mio. kr. til det forberedende arbejde
3. Det afsatte rådighedsbeløb disponeres anderledes end foreslået af forvaltningen.
Vurdering
For at kunne igangsætte arbejdet med Naturparken er det nødvendigt, at der frigives midler hertil. 
Administrationen anbefaler, at det gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til Naturpark, og at midlerne bruges til det forberedende arbejde med at ansøge om at blive godkendt som Naturpark, herunder til aflønning af en projektleder. Arbejdet vil bl.a. indbefatte en omfattende borgerinddragelsesproces. Eventuelle uforbrugte midler fra denne indledende proces vil kunne søges overført til det videre arbejde med udvikling og drift af Naturparken, såfremt vi opnår godkendelse. 
Administrationen vurderer, at det ikke er muligt inden for de eksisterende ressourcer at gennemføre den proces, som er nødvendig for at kunne ansøge om at blive Naturpark.


Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i budget 2018 afsat et rådighedsbeløb på 2 mio. kr. til Naturparken. Midlerne foreslås anvendt til processen med at ansøge om at blive godkendt som Naturpark. Denne forberedelsesfase forventes at tage 2-5 år, og de afsatte midler anvendes inden for dette tidsrum.
Udover de tilførte midler vil det være nødvendigt at trække på de eksisterende ressourcer i organisationen (mandetimer).
En godkendt Naturpark vil medføre afledte driftsudgifter. Baseret på erfaringer fra andre Naturparker i Danmark skal vi forvente, at der årligt skal afsættes i størrelsesordenen 1-2 årsværk og minimum 200.000 kr., afhængig af ambitionsniveau, til udvikling og drift af Naturparken. Det skal undersøges, om driftsudgifterne kan finansieres af de eksisterende ressourcer, eller om det vil være nødvendigt at søge en særskilt bevilling i overslagsårene (dvs. tidligst fra år 2020/2021).
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2018
2019
2020
2021
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
03.01 Miljø og Natur
2.000
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
03.01 Miljø og Natur
-2.000
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at der gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. som et rammebeløb til det forberedende arbejde med at ansøge om at blive godkendt som Naturpark
2.    at anlægsbevillingen finansieres af det i budget 2018 afsatte rådighedsbeløb på 2 mio. kr. til Naturparken
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)
Der er givet en status om Naturpark i pkt. 15 på Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgsmødet den 07. maj.
Anbefales.
Bilag
Bilag - Naturpark ansoegning-om-anlaegsbevilling

17. Lavtemperatur fjernvarme på Bakketoften, Tidselbjerg, 4200 Slagelse (B)

17.   Lavtemperatur fjernvarme på Bakketoften, Tidselbjerg, 4200 Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-51312               Dok.nr.: 330-2018-59964                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om det over for økonomiudvalget skal indstilles, at området Bakketoften sælges med en klausul om, at der skal etableres lavtemperatur fjernvarme (LTFJ). Den klausul skal kun træde i kraft, hvis det viser sig, at LTFJ kan godkendes i henhold til varmeforsyningsloven.
Baggrund
Slagelse Kommune ejer matriklen Bakketoften, som ligger på Tidselbjerget.
Rammelokalplanen for Tidselbjerget lægger op til, at området skal udvikles som bæredygtig bydel, hvor energi- og ressourcebesparende byggeri fremmes. Enkelte matrikler er gennem de seneste år blevet bebygget, men på ingen af dem er der gennemført innovative eller nye løsninger for energiforsyning. Enkelte bygherrer har ønsket fjernvarme, mens andre har valgt at forsyne husene med varmepumper.
SK Forsyning A/S som er fjernvarmeselskab i Slagelse, har flere gange ytret et ønske om at afprøve lavtemperatur fjernvarme (LTFV). LTFV har lavere temperaturer end almindelig fjernvarme og er mere energieffektiv end almindelig fjernvarme. Erfaringer fra etablerede projekter viser, at varmetabet i fjernvarmenettet kan reduceres med ca. 20%. Fjernvarmeselskaber som allerede har områder med LTFJ, har tilpasset deres varmetariffer (reduceret varmepris) fordi LTFV øger effektivitet i fjernvarmenet.
Der findes dog ingen lokale erfaringer med lavtemperatur, og vi har indtil nu oplevet, at lokale bygherrer/ rådgivere har berøringsangst med teknikken og fravælger den.
Vi har bedt en rådgiver om at vurdere konsekvenserne for LTFV. Konklusionen er, at teknikken er modnet og ikke øger omkostninger for bygherren. Det stiller dog krav til dimensionering varmesystemet af varmesystemet, fx skal der etableres gulvvarme.
Da Bakketoften ejes af kommunen, er der mulighed for politisk at fremme afprøvning af LTFV. Det kan gøres ved at indarbejde en klausul om LTFV i salgspapirerne.
Efterfølgende vil forvaltningen igangsætte proceduren ift. varmeforsyningsloven. Det er under denne procedure, at det bliver klargjort, hvorvidt opvarmning med LTFJ er samfundsøkonomisk billigere end fx opvarmning med varmepumper. Hvis LTFJ er samfundsøkonomisk billigst, kan det blive godkendt. Sagen vil blive behandlet i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
SK Forsyning har givet tilsagn til, at de gerne vil sparre med fremtidige bygherrer om LTFJ.
Slagelse Kommune har et ønske om at understøtte fjernvarmeudbygning og energibesparelser. Etablering af LTFV på Bakketoften er ikke et stort tiltag i sig selv, men kan danne baggrund for lokale erfaringer med en mere energieffektiv fjernvarmedrift. Dele af den nordøstlige del af Slagelse by er ubebygget, og erfaringer fra Bakketoften kan danne baggrund for senere stillingtagen til, om LFTV skal udvides til andre nye fjernvarmeområder.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge, at man politisk ønsker at fremme lavtemperatur fjernvarme (LTFV), ved at indarbejde en klausul om LTFV i salgspapirerne.
Efterfølgende vil forvaltningen gå i gang med sagsbehandlingen efter varmeforsyningsloven, og SK Forsyning vil udarbejde et projektforslag for LTFV. I den sammenlignes de samfundsøkonomiske omkostninger for LTFV med alternative opvarmningsformer. Hvis LTFV er samfundsøkonomisk billigst kan projektforslaget godkendes i MPL. Når Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har godkendt projektforslaget, vil beslutningen om LTFV blive bindende for en fremtidig bygherrer.
Økonomiudvalget kan vælge, at man politisk ikke vil fremme lavtemperatur fjernvarme (LTFV). Det vil betyde, at en fremtidig bygherrer har relativ frie valgmuligheder når det kommer til opvarmning af bygninger: f.eks. kan bygningerne opvarmes individuelt, eller bygherren kan bede SK Forsyning om fjernvarme eller LTFV. Derefter vil SK Forsyning udarbejde et projektforslag og den kommunale sagsbehandlingen efter varmeforsyningsloven vil gå i gang. Det er dog ikke sikkert, at bygherrer af egen initiativ vælger LTFV.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at økonomiudvalget beslutter at indarbejde en klausul om LTFV i salgspapirerne for Bakketoften. Det betyder, at en fremtidig bygherrer tidligt i forløbet bliver gjort opmærksom på LTFV. Center for Teknik og Miljø vurderer, at beslutningen om LTFV ikke har negativ indflydelse på salgsprisen. Men der går måske lidt længere tid før området bliver solgt.
For at understøtte salgsprocessen foreslår administrationen, at vi arbejder for at øge kendskab og vidensopbygning om LTFV hos lokale bygherrer og rådgivere ved f.eks. at arrangere et besøg på et etableret LTFJ projekt, eller ved at afholde en lokal workshop med eksterne oplægsholdere. Det kunne klæde lokale bygherrer og rådgivere bedre på i forhold til at matche kommunens ønske om LTFJ på Bakketoften.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Center for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Økonomiudvalget beslutter, at Bakketoften sælges med en klausul om lavtemperaturfjernvarme. Klausulen skal kun træde i kraft hvis det i den efterfølgende sagsforløb viser sig, at lavtemperaturfjernvarme kan godkendes ift. varmeforsyningsloven.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)
Godkendt.
Bilag
Notat - LTFV 2018-04-12

18. Igangsætning af delprojekt Harrested Sø (B)

18.   Igangsætning af delprojekt Harrested Sø (B)

Sagsnr.: 330-2016-38616               Dok.nr.: 330-2017-499714                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal træffe beslutning om, hvilket projekt for Harrested Sø, der skal igangsættes en lodsejerinddragelsesproces for.
Baggrund
Harrested Å projektet er godkendt af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 11. januar 2016. Udvalget godkendte at der skulle igangsættes en projektering og nødvendig borgerinddragelse for evt. at gennemføre projekt Harrested Å i årene 2015 – 2018.
Harrested Å-projektet består af tre delprojekter; Vådområde ved Falkensteen (er udført), restaurering af Harrested Å´s øvre del (er udført) og Harrested Sø (ikke udført). Det sidste delprojekt ”Harrested Sø”, som nu indstilles til igangsættelse, handler om at genskabe noget af den naturlige vandstand i Harrested Sø.
Harrested Sø projektets hovedformål er at tilbageholde vand og sand o.l. ved store nedbørshændelser. Tilbageholdelsen af sand o.l. gavner vandløbets insekt- og fiskefauna, mens tilbageholdelsen af vand beskytter de å-nære arealer. Dette opnås ved at hæve vandløbet i ”søen” og indbygge et overløbsbygværk i den sydlige del af projektet. 
Harrested Å som gennemløber ”Harrested Sø” er en del af statens vandområdeplaner og skal som følge deraf leve op til krav om god økologisk tilstand. Det vil sige en tilstand, der yder gode vilkår for områdets dyre- og planteliv. Vandløbet lever ikke op til kravene på nuværende tidspunkt. Der vil derfor fra statens side blive stillet krav om restaurering af strækningen, indtil målsætningen er opfyldt.

Der er udarbejdet to projektforslag for Harrested Sø, se bilag 1:
1) Projekt 1 hvor det meste af det tidligere søareal udnyttes til tilbageholdelse af vand i store nedbørshændelser. Projektet har en negativ påvirkning af værdifulde botaniske lokaliteter.
2) Projekt 2 hvor et mindre areal udnyttes til tilbageholdelse af vand. Projektet undgår lejlighedsvise oversvømmelser af værdifulde botaniske lokaliteter og påvirker derfor ikke disse lokaliteter.
Vælger udvalget, at igangsætte et projekt, inviteres alle lodsejere individuelt til et dialogmøde i sagen. Mødet skal afklare interessen og lodsejeres ideer indbygges i projektet.
Retligt grundlag
Projektet kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3, og tilladelse efter vandløbslovens bestemmelser.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at igangsætte projekt 1 eller 2. Alternativt kan udvalget vælge, at Harrested Sø projektet ikke udføres.
Vurdering
Begge projekter vil mindske den mængde af sand, der vandrer i vandløbet, og vil virke som et ”naturligt” renseanlæg for både næringsstoffer og organisk materiale. Netop aflejring af sand er en meget stor trussel for både smådyr og fisks muligheder for overlevelse i vandløbet.
Projektet vil derfor have en betydelig effekt i forhold til at sikre god økologisk tilstand i vandløbet.
Med realiseringen af projekt Harrested Sø vil det være muligt at tilbageholde vand, som vil medvirke til at beskytte arealerne langs både Harrested Å og Seerdrup Å og nedsætte risikoen for oversvømmelser.

Begge projekter vil sandsynligvis have en negativ effekt på eksisterende forhold på det areal, hvor vandet tilbageholdes, mens de vil have positive biologiske effekter på vandløbet og samtidig have en klimatilpasningseffekt.
Projekt 1 har en negativ påvirkning af værdifulde botaniske lokaliteter.
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at der arbejdes videre med projekt 2, der ikke påvirker de værdifulde botaniske lokaliteter i området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget træffer beslutning om, at projektet skal gennemføres estimeres udgiften til ca. 1 mio. kr. inkl. erstatninger og afværgeforanstaltninger. Udgifterne afholdes af budgetrammen til restaureringsprojekter.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at igangsætte projekt 2 med lodsejerinddragelse som næste trin.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)
Godkendt.
Bilag
Bilag 1 Notat om Harrested Sø

19. Færgedrift (B)

19.   Færgedrift (B)

Sagsnr.: 330-2018-22289               Dok.nr.: 330-2018-234780                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) ønsker en redegørelse for hvad det vil koste kommunen at sejle den sejlplan, som gælder fra 16. september til 31. oktober i tidsrummet fra den 1. november til den 31. december 2018.
Baggrund
Med udgangspunkt i ønsket om at forbedre vintersejlplanen ønsker Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) en økonomisk redegørelse for hvad det vil koste kommunen, at sejle den sejlplan, som gælder fra 16. september til 31. oktober i tidsrummet fra den 1. november til den 31. december 2018.
Der bedes af redegørelsen fremgå, hvad det kostede, at sejle sejlplanen fra 1. november til 31. december 2017 - herunder hvad eventuelle ekstraordinære reparationsomkostninger i den periode har været.
Det skal bemærkes, at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget på møde den 05. marts pkt. 12 har ønsket, at mindre forbrug på 0,235 mio. kr. på godstransport/færgedrift i 2017 anvendes til forbedring af sejlplaner i henhold til Ø-udvalgets ønsker.
Det ønskes oplyst, om udgiften vil kunne afholdes indenfor driften i 2018 eller om det vil kræve en tillægsbevilling og i hvilken størrelsesorden.
Retligt grundlag
Ingen.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) indstiller,
1.    at der foreligger en redegørelse til udvalgsmødet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 9. april 2018:
Fraværende: 
Der ønskes et forslag på finansiering af færgedrift pr. 01. november til 31. december 2018.
Opgivelse af nøgletal og serviceniveauer for færgefart medtages i de kommende budgetforhandlinger.
Sagen genoptages.
På sidste udvalgsmøde ønskede et forslag til finansiering af en forbedret vintersejlplan fra 01. november til 31. december 2018.
Ekstraudgiften til en forbedret vintersejlplan vil beløbe sig i en størrelsesorden på 600.000 kr.
Finansieringen foreslås med et mindreforbrug på godstransport/færgedrift på 230.000 kr., 300.000 kr. til konsulentmidler på kystbeskyttelsesprojekter, samt 70.000 kr. på planlægning af byggesager. På mødet vil Jimmi Jørgensen fra Agersø/Omø Færgerne redegøre for færgedrift.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)
Genoptaget.
Da færgedriften kommer ud med et driftsoverskud i 2018, kan oprindelige vintersejlplan genindføres i 2018 inden for eksisterende budget.
Færgedriften for 2019 tages op i forbindelse med budgetforhandlinger.
Bilag
Færgeøkonomi

20. Eventuelt (D)

20.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2017-90230               Dok.nr.: 330-2018-217389                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Pernille Ivalo Frandsen (V)
Intet.
21. Lukket: Tjærebyvej 85, Korsør - eftergivelse af dagbøder (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
Radikale Venstre

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.