Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 30. marts 2020

Godkendelse af dagsorden.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

Godkendt.

Administrationen orienterer om situationen i forhold til coronavirus.

Administrationen orienterer om situationen i forhold til opgavevaretagelsen og den daglige drift, herunder myndighedsbehandlingen generelt, lokalplanplanlægning, afholdelse af borgermøder, renovation og færgedrift.

Desuden orienteres om tiltag for at hjælpe det lokale erhvervsliv. Det drejer sig bl.a. om hurtigere regningsudbetaling og at fremskynde drifts- og anlægsprojekter, bl.a. i forhold til byfornyelsesprojekter.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Drøftet.

Der peges på, at initiativer der allerede er besluttet i forhold til strande iværksættes så hurtigt som muligt.

Det undersøges om der kan igangsættes renovering af forsamlingshuse i landdistrikterne.

Der kom følgende forslag fra udvalgsmedlemmer:

Overførte Landdistriktsmidler afsættes til lokalrådene og forsamlingshuse, som kan benytte dem til (momsregistrede) istandsættelsesarbejder mv.

Overførte midler fra Naturområdet bliver brugt.

Udvalget ønsker at fremme byfornyelsesarbejder.

Fremme tiltag i forhold til biodiversitet jf. kommende bæredygtighedsstrategi.

Der tages kontakt til både forsamlingshuse og lokalråd.

Overblik over beløb sendes til Udvalget. Der indkaldes til møde når vi har et overblik ift. disponering.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende de foreslåede indsatsområder og handlinger i vedlagte udkast til bæredygtighedsstrategi med henblik på, at der udarbejdes et endeligt forslag til bæredygtighedsstrategi. I den forbindelse skal udvalget drøfte ambitionsniveauet i de foreslåede handlinger. 

Slagelse Kommune skal i henhold til Planloven udarbejde en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. I budgetaftalen 2020 - 2023 står, at der med udgangspunkt i FN´s verdensmål og regeringens klimamål skal udarbejdes en bæredygtighedsstrategi, som forelægges byrådet i foråret 2020.

Administrationen har lagt vægt på følgende ved udarbejdelse af strategien.

Strategien skal:

·         Tage udgangspunkt i den miljømæssige bæredygtighed

·         Sætte spot på nye tiltag, som skal iværksættes inden for de valgte temaer, og dermed ikke omfatte allerede igangværende tiltag

·         Sætte en strategisk retning og samtidig være konkret og operationel

·         Tænke i helheder og skabe merværdi

·         Muliggøre at vi kan være omstillingsparate i forhold til de mange nye krav, tiltag og støttemuligheder der løbende kommer inden for bæredygtighedsområdet, både fra international og national side.

·         Lægge hovedvægt på de områder, hvor kommunen har direkte indflydelse og handlemulighed (som drifts- og bygherre og som myndighed og at kommunen med afsæt heri kan agere rollemodel, inspirator og invitere ind til partnerskaber. 

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på udvalgsmødet i november 2019 godkendt, at strategien fokuserer på følgende 3 temaer:

·         Klima (reduktion af drivhusgasser)

·         Biodiversitet

·         Ressourceforbrug og cirkulær økonomi

Under de tre temaer fokuserer strategien på følgende indsatsområder:

·         Tværgående handlinger (opstilling af klimamål, kampagne, planlægning)

·         CO₂-reduktion i energisektoren

·         CO₂-reduktion i transportsektoren

·         CO₂-reduktion i landbrugssektoren

·         Formidling og inspiration til borgere, foreninger og virksomheder

·         Mere natur på de kommunale arealer

·         Mere natur ind i lokalplanlægning og ved nye anlægsarbejder

·         Naturen som gevinst for velfærdsområdet

·         Bæredygtige indkøb

·         Bæredygtigt byggeri

·         Fødevarer  

·         Affald og genanvendelse

Der er i alt opstillet 43 handlinger. 

Temaerne er tænkt som langsigtede strategiske fokusområder, som rækker ud over strategiens to-årige levetid, mens handlingerne skal igangsættes inden for de kommende to år. Indsatsområder er som udgangspunkt også langsigtede, men der kan komme nye til undervejs, og andre kan blive afsluttet.

Et foreløbigt udkast til strategi har været drøftet på et temamøde i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 16. januar 2020 og på et fælles temamøde med Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget den 2. marts 2020. De fremkomne bemærkninger er forsøgt indarbejdet i det vedlagte udkast til strategi.

Et endeligt forslag til strategi forventes at blive forelagt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet i maj. Dette forslag vil være layoutet. Derudover vil det indeholde en oversigt over status/igangværende tiltag, som strategien bygger på, og de verdensmål, som strategien adresserer. Tidsplan for strategien er vedlagt i bilag.

Vi anbefaler, at strategien revideres i 2022, når den nye kommunalbestyrelse er tiltrådt.

Strategien er blevet til i samspil med mange interne relevante interessenter. Ligeledes har mange eksterne interessenter bidraget med konkrete input og kvalificering af strategien og med forslag til nye samarbejder, blandt andre SK Forsyning, AffaldPlus, Slagelse Erhvervscenter, boligselskaber, Naturforum og 17.4 udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling.

Udkastet til bæredygtighedsstrategi vil blive eftersendt. 

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte:

1.    At godkende de beskrevne indsatsområder og handlinger med tilhørende estimerede økonomi

2.    At komme med forslag til nye indsatsområder eller handlinger eller komme med ændringer til de foreslåede indsatsområder eller handlinger

3.    Ændre ambitionsniveauet for de enkelte handlinger og dermed den økonomiske ramme for strategien.

Emnet bæredygtighed er i sit udgangspunkt meget bredt. Vi har ønsket at lave en fokuseret strategi, som sætter en tydelig retning for, hvad Slagelse Kommune prioriterer særlig højt i forhold til at fremme en bæredygtig udvikling. Vi har i strategien valgt 3 temaer, som adresserer nogle meget væsentlige og aktuelle problemstillinger inden for bæredygtig udvikling.

Indenfor temaet klima er der fokus på de sektorer, som bidrager mest til CO₂-udledningen. Kommunen har længe arbejdet med energiområdet, mens de to sektorer transport og landbrug er nye indsatsområder i den kommunale klimaindsats. Udgangspunktet for den kommende klimaindsats er et mål om at reducere CO₂-udledningen med mindst 70 %, hvilket er i tråd med budgetaftalen 2020-2023.

Under temaet biodiversitet har vi valgt indsatser, hvor vi bruger kommunens egne arealer til at skabe mere plads til naturen. En ny måde at drifte de kommunale arealer på skal danne baggrund for formidling og inspiration til borgerne. Vi vil i strategien sætte naturen i spil i forhold til at løfte sociale udfordringer, fx øge trivslen og den mentale og fysiske sundhed.

Slagelse Kommune køber årligt ind for 1,4 mia. kr. og er dermed en stor indkøber og forbruger. Under temaet ressourceforbrug er de valgte indsatsområder; indkøb, byggeri, fødevarer og affald og genanvendelse områder, hvor vi som kommune spiller en vigtig rolle i den bæredygtige omstilling. Flere af tiltagene rækker også ud til borgere og erhvervslivet, som vi blandt andet vil understøtte med inspiration, kompetenceudvikling og samarbejde.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med de foreslåede indsatsområder og handlinger med henblik på at komme med et endeligt forslag til strategi til politisk behandling i maj.

Vi har efter bedste skøn kommet med et foreløbigt estimat over, hvad det vil kræve af ressourcer for at gennemføre de enkelte handlinger i strategien. Tallene afspejler ambitionsniveauet.

De angivne beløb er udtryk for det ekstra ressourceforbrug i form af øget anlægs-, drifts- og mandskabsressourcer, der skal til for at realisere strategien.

Det er ikke muligt at ressourcesætte alle handlinger på nuværende tidspunkt. Ved nogle af handlingerne skal vi afprøve nye metoder og gøre os nogle erfaringer, og først derefter kan de økonomiske konsekvenser beskrives.

Visse handlinger består i at lave en plan (fx klimahandleplan). Først når indsatserne i disse planer er nærmere beskrevet, er det muligt at opgøre det endelige ressourceforbrug. Vi har i strategien medtaget de omkostninger, vi forventer at skulle bruge på at udarbejde planerne.

I budgetaftalen 2020-2023 er der afsat 3 millioner kr. årligt til bæredygtighedsstrategien, men for at realisere strategien, skal der tilføres ressourcer og eventuelt ændres i prioritering af nuværende opgaver og driftsmidler.

Der vil foreligge bud på overstående ved endelig vedtagelse af strategien.

Strategien er tværgående og berører flere fagudvalg, dog særligt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget. Derfor har disse to udvalg haft udkast til drøftelse/i høring ad flere omgange.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender de foreslåede indsatsområder og handlinger i vedlagte udkast til bæredygtighedsstrategi med henblik på, at der udarbejdes et endeligt forslag til bæredygtighedsstrategi.

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender ambitionsniveauet for de enkelte handlinger.

Ad 1; Godkendt.

Ad 2; Godkendt.

Civilsamfundet og erhvervslivet skal indarbejdes i strategien.

Udvalgsmedlemmerne sender evt. bemærkninger til administrationen indenfor en uge.

Strategien indgår i den kommende budgetlægning inkl. overslagsårene samt den kommende kommuneplansrevision.

Strategien genoptages til junimødet.

Der afholdes fællesmøde med ETU.

Byrådet skal beslutte, om Udviklingsstrategi for Slagelse Kommune skal vedtages endeligt, og i hvilken form kommuneplanen skal revideres.

Udviklingsstrategien skal udarbejdes hvert fjerde år og er en overordnet strategisk retningsgiver for, hvad vej kommunen skal udvikle sig de kommende år. Udviklingsstrategien skal skabe retning og stille skarpt på de indsatsområder, der skal prioriteres.

Byrådet valgte på mødet den 26. august 2019, at boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal være de tre centrale emner i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune.

Alle fagudvalg tog på deres udvalgsmøder i november 2019 stilling til, hvilke to indsatsområder inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse der skal prioriteres i udviklingsstrategien. Der blev peget på flere gennemgående indsatsområder.

Administrationen sammenfattede et forslag til en udviklingsstrategi, på baggrund af de anbefalede indsatsområder, og byrådet godkendte på mødet den 19. december 2019 forslaget til udviklingsstrategien med et par bemærkninger, der er blevet indarbejdet i udviklingsstrategien.

Udviklingsstrategien har været i offentlig høring fra den 20. december 2019 til den 14. februar 2020. I forbindelse med høringen modtog kommunen 13 høringssvar, som er samlet i hvidbogen tilknyttet denne sag. Høringssvarene har givet anledning til mindre justeringer i indledningen og under erhverv.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af udviklingsstrategien skal byrådet også beslutte på hvilket niveau, kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanen kan enten revideres helt, tematisk eller uden ændringer i forhold til den nuværende. Den nye kommuneplan skal vedtages senest ved udgangen af 2021.     

Planlovens §23a.

Byrådet kan vælge at vedtage Udviklingsstrategien for Slagelse Kommune endeligt og dermed også beslutte, om kommuneplanen skal revideres helt, delvist (tematisk) eller uden ændringer.

Byrådet kan vælge at forkaste Udviklingsstrategien for Slagelse Kommune. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at udviklingsstrategien sendes retur til administrationen med henblik på en revision af udviklingsstrategien.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af udviklingsstrategien som del af den endelige vedtagelse.

Forudsætningen for at skabe vækst er, at kommunen kan tilbyde boliger og arbejdspladser. Det er essentielt i forhold til bosætning, hvorfor bolig- og erhvervsudvikling er fokusemner i udviklingsstrategien. Med de seneste års fokus på at udvikle Campus Slagelse og med henvisning til Slagelses profil som uddannelsesby er uddannelse et omdrejningspunkt for kommunens videre udvikling. Uddannelse kan også oplagt kobles på kommunens by-, bolig- og erhvervsudvikling. Endvidere kan en særlig indsats inden for uddannelse tage hånd om nogle af de udfordringer, Slagelse Kommune har på velfærdsområdet, herunder børn- og unge- samt beskæftigelsesområdet. Uddannelse er fundamentet for at skabe en kommune med ressourcestærke borgere.

De fem indsatsområder under ”Uddannelse” har som overordnet målsætning at gøre uddannelse til en fundamental søjle i udviklingen af kommunen. Campus Slagelse skal styrke byens uddannelsesprofil, flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, talentudviklingen skal fremmes, synergi mellem erhvervslivet, uddannelserne og kommunens institutioner skal højne uddannelsesniveauet, og det skal være attraktivt at lære og studere i Slagelse Kommune.

Under ”Erhvervsudvikling” stiller vi skarpt på kommunens styrker og potentialer. Attraktive erhvervsarealer skal prioriteres og udvikles, detailhandlen i særligt Slagelse by skal løftes, Campus Slagelse skal ses som vigtig aktør i erhvervsudviklingen, og Stigsnæs Havns potentialer skal udnyttes. Overordnet skal der investeres i det faktum, at Slagelse er centralt placeret; erhvervsarealer ved motorvejen, detailhandel og campus ved jernbane samt Stigsnæs Havn.

Inden for boligudvikling skal vi prioritere at bygge mere af det, vi ikke har nok af. Vi skal skabe rammerne for, at der kan bygges boliger til ældre ud fra, hvad de ældre efterspørger, at de studerende kan bo tæt på studie og byliv samt, at der kan bygges med fokus på at skabe alternative boformer. Bymidterne skal fremstå præsentable og være købstædernes visitkort, den almene sektor skal gives et løft i forhold til at sikre almene boligområder i balance, og i landdistrikterne vil kommune fortsat have fokus på borgerdreven innovation og indsatser, der kan understøtte landsbyernes udvikling.   

De valgte indsatser inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal skærpe arbejdet og gøre det muligt for alle at vide, i hvilken retning Slagelse Kommune vil arbejde. Udgangspunktet for strategien har været, at den er til at forstå og nem at operere ud fra.

Administrationen har vurderet, at mange af de indkomne høringssvar vedrører forhold, der ikke kan eller skal beskrives i en udviklingsstrategi. Der er ændret lidt i indledningen for at skærpe fokus på FN’s verdensmål, og så er et enkelt afsnit under erhverv blevet præciseret.

Administrationen anbefaler, at Udviklingsstrategien for Slagelse Kommune vedtages endeligt, og at kommuneplanen revideres tematisk med særligt fokus på forhold, der vedrører uddannelse, erhvervs- og boligudvikling – se bilag til udviklingsstrategien.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Udviklingsstrategien for Slagelse Kommune vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen,

2.    at kommuneplanen revideres delvist med udgangspunkt i de temaer, der fremgår af bilag til udviklingsstrategien. 

Ad 1; Anbefales med følgende ændringer.

Under Erhverv indsættes følgende efter "tiltag":

I både Skælskør, Korsør og Slagelse er detailhandelen med til at skabe liv i bymidterne. Events og høj aktivitet gør vores byer attraktive for både turister og vores egne borgere.

Efter .."potentiale til at blive" indsættes:

Vi skal udnytte, at vi har en af Nordeuropas dybeste havne med 18 meters vanddybde.

Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) ønsker at bæredygtighedsstrategien skal være en del af udviklingsstrategien.

Bæredygtighedsstrategien nævnes i indledningen.

Ad 2; Godkendt.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for et nyt boligområde i Kirke Stillinge skal sættes i gang.

Kommunen har modtaget en lokalplananmodning fra HJ Huse, der ønsker at opføre en kombination af rækkehuse og parcelhuse i Kirke Stillinge på dele af matriklerne 12a og 17a, Kirke Stillinge by. Bygherre ønsker at realisere projektet på et 3,5 ha stort areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til byens plejecenter og børnehave. HJ Huse har udarbejdet i alt tre ’byggescenarier’ for boligbebyggelsen i Kirke Stillinge. Bygherre forventer, at projektet vil udgøre mellem 30-35 boliger eller et bebyggelsesareal på mellem 10500 m² og 14000 m².  Bygherre ønsker at opføre lejeboliger i tre størrelser; 2-værelsesboliger på ca. 75 m² og 3-værelsesboliger på ca. 97 m² som rækkehuse og 4-værelsesboliger på 119 m² som dobbelthuse. Grundstørrelserne for parcelhuse udstykkes i minimum 800 m², og for rækkehuse udstykkes grundene i minimum 400 m².  Bygherre ønsker at udlægge minimum 10 % af det samlede område til friareal. Dermed overholdes Kommuneplanens retningslinjer for boligudvikling.

Projektet lægger vægt på at skabe særlige kvaliteter, der kan skabe grundlag for attraktive boligmuligheder for især seniorer i Kirke Stillinge og opland. Bygherre ønsker på dele af lokalplanområdet, at opføre et seniorbofællesskab, og projektets nærhed til det åbne land, projektets forholdsvis åbne bebyggelseskarakter og de relativt små byggegrunde taler til seniorer, som gerne vil flytte i mindre boliger, som ikke kræver stor grad af vedligehold, og som ønsker at få muligheden for at indgå i nye fællesskaber.

Boligområdet ligger tæt på eksisterende serviceudbud i Kirke Stillinge og offentlig transport og vil dermed tilbyde attraktive boligenheder med færre kvadratmeter til særligt seniorsegmentet. Bygherre ønsker i samarbejde med kommende beboere at anlægge grønne fællesarealer, frugttræer, inventar m.m.

Projektet er helt i tråd med kommunens Udviklingsstrategi, idet det sætter fokus på udvikling af boliger til seniorer, og ydermere præsenterer ambitioner om at fremme alternative boligformer, måder at gøre brug af friarealer og etablering af inkluderende fællesskaber.

Administrationen anbefaler derfor, at lokalplanarbejdet sættes i gang.

Der er dog en række udfordringer ved projektet, der skal tages hensyn til under planlægningen:

Fra områdets østlige afgrænsning til dets vestlige løber en transmissionsledning, hvis sikkerhedszone skal friholdes for bebyggelse. Dette betyder, at den fremsendte bebyggelsesplan skal tilrettes lidt, hvilket kan ske som del af lokalplanlægning.

Ejendommen ligger i landzone og er hverken kommune- eller lokalplanlagt og skal derfor udpeges som nyt byudviklingsområde. Området er desuden omfattet af kystnærhedszonens restriktive regler for planlægning. Udpegning af arealet til byudvikling skal derfor godkendes af Erhvervsstyrelsen; kommunen skal som udgangspunkt kunne godtgøre behov for det nye boligområde. Planlægning vil eventuelt forudsætte, at der tages et tilsvarende areal ud af kommuneplanen et andet sted, så kommunens samlede arealer til byudvikling ikke forøges.

Der skal tages stilling til, hvordan det nye boligområde kan kobles til resten af Kirke Stillinge via Stillingevej. Stillingevej er en blind privat fællesvej, der grundet placeringen af byens Plejecenter og Børnehave, også fungerer som parkeringsareal, idet der vinkelret på vejen er placeret parkeringspladser på begge sider af vejen.

Disse parkeringspladser skal flyttes, hvis Stillingevej skal vejbetjene boligområdet. Herudover skal lokalplanområdet tildeles vejret af plejecenteret.

1.    at lokalplanen og kommuneplantillægget sættes i gang.

Godkendt.

Økonomien undersøges nærmere i forhold til vejbetjening og parkering.

Administrationen anbefaler, at lokalplananmodningen imødekommes. Det er dog med forbehold for, at en række faktorer i relation til projektet tilrettes:

-      Den planlagte bebyggelse langs matriklens sydlige skel grænser op til den såkaldte ’kærlighedssti’, der er en allé, ejet af kommunen. Alleen har stor betydning for lokalområdet, hvorfor træerne langs alléen bør sikres mod fældning, topskæring og rodskæring. Det vurderes derfor, at placeringen af ungdomsboligerne bør rykkes længere tilbage på matriklen end det er illustreret i det vedlagte materiale.

-      Den eksisterende bevoksning i skellet til Slagelse Arresthus fungerer som en naturlig, skærmende afgrænsning, Den bør bevares af hensyn til beboerne i ungdomsboligerne.

-      Beboere i ungdomsboligerne skal have direkte adgang til friarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne.

-      Der skal foretages en undersøgelse af, om flagermus anvender bevoksningen på den vestlige del af matrikel 80a som yngleplads.

Administrationen vurderer desuden, at der fra lokalplanområdets naboejendomme formentlig vil lyde indsigelser som følge af frygt for skygge- og indkigsgener. Eventuelle gener skal afklares under lokalplanlægning.

Ingen bemærkninger.

Godkendt.

Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) mener, at 6 etager er for højt på grund af skyggevirkninger og indsigtsgener.

Udvalget ønsker en sag på om fortætning, og i hvilke områder der kan bygges i højden som opfølgning på udvalgssag d. 7. januar 2019.

Steen Olsen (A) ønsker at bæredygtighedsstrategien indtænkes i lokalplanen.

Udvalget ønsker at der arbejdes med parkeringsforholdene.

Steen Olsen (A) ønsker i den forbindelse afdækning af betalingsforhold og anlægsøkonomi.

Med forslaget til Lokalplan 129A udpeges et nyt delområde ud mod Tårnborgvej, hvor der kan etableres både fritliggende enfamiliehuse og tæt-lav boligbebyggelse i form af dobbelthuse. Bebyggelsesprocenten for tæt-lav er fastsat til 30 og der er stillet krav om at grunde til tæt-lav boligbebyggelse ikke må udstykkes under 450 m² for at bevare områdets åbne karakter.

Forud for udarbejdelsen af planerne, er der afholdt en foroffentlighedsfase, hvor interesserede borgere har haft mulighed for at komme med bemærkninger og kommentarer til planlægningen. Der blev modtaget én bemærkning fra Grundejerforeningen Højbjergparken. Grundejerforeningen ønsker ikke, at der bliver mulighed for at opføre dobbelthuse i Højbjergparken, da området er udviklet og solgt som et parcelhuskvarter. Derudover udtrykker grundejerforeningen en frygt for, at etableringen af dobbelthuse kan ødelægge det hyggelige parcelhuskvarter samt at bebyggelsen vil blive meget markant. Grundejerforeningen Højbjergparken ønsker at det i en eventuel videre planlægning sikres, at dobbelthuse i videst muligt omfang får karakter af parcelhuse og at der ikke bygges højere end 1½ etage. Derudover anmoder grundejerforeningen om, at det sikres at parkering sker på egen grund samt at der i lokalplanområdet ikke etableres tage, der giver blændende genskin. Bemærkningen fra Grundejerforeningen Højbjergparken fremgår i sin helhed af Hvidbogen i bilagene.

Med lokalplanforslaget er det forsøgt at imødekomme grundejerforeningens bekymringer. For at sikre områdets karakter som et åbent boligområde, må grunde hverken udstykkes under 450 m² eller bebygges mere end 30 %. Der må ikke bygges højere end 1½ etage og facadehøjden på dobbelthuse må ikke overstige 3 meter. Maksimale bygge- og facadehøjder skal sikre at ny bebyggelse indpasses området og den eksisterende bebyggelse. Tage på boliger skal bestå af røde teglsten. Dette gennemgående træk er med til at sikre et ensartet udtryk for hele kvarteret for såvel dobbelthuse som enfamiliehuse.

Lokalplanen stiller desuden krav om etablering af 2 parkeringspladser per bolig på egen grund.

Administration er opmærksom på grundejerforeningens bemærkninger vedrørende dobbelthuse i et område oprindelig planlagt til store parcelhuse. Lokalplanforslaget tager så vidt muligt højde for det ved at stille krav til minimum grundstørrelse, bebyggelsesprocent, facadehøjde, tagmateriale og parkeringsforhold.

Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

Ad 1 og 2; Anbefales.

Der afholdes borgermøde d. 30.  april 18.30 til 20.00 på Dahlsvej 3, Korsør.

Byrådet skal tage stilling til om forslag til ophævelse af lokalplan 1085, Erhvervsområde Nordre Ringgade - Bakkevej, Slagelse Øst med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 41 skal vedtages, og fremlægges som forslag i 8 ugers offentlig høring.

Byrådet besluttede på sit møde d. 27. januar 2020, at sende forslag til lokalplan 1227 for en daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse i offentlig høring. Byrådet besluttede desuden, at sætte gang i en proces hvor omkringliggende areal mellem Bakkevej og Ndr. Ringgade kan udpeges til offentlige formål.

Administration har derfor udarbejdet forslag til ophævelse af lokalplan 1085 for erhvervsområde Nordre Ringgade – Bakkevej, Slagelse Øst samt kommuneplantillæg nr. 41.

Forslag til ophævelse af lokalplan 1085 aflyser den tidligere erhvervslokalplan for området, der ikke længere er forenelig med den kommende børnehave.

Kommuneplantillæg nr. 41 udpeger arealet til offentligt formål således at det fremover kan lokalplanlægges til eksempelvis skole eller børnehave.

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til ophævelse af lokalplan 1085 og kommuneplantillæg nr. 41 blevet udarbejdet en miljøvurderingsscreening. Der vurderes ikke at forekomme en væsentlig påvirkning af miljøet, hvorfor der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport.

Lokalplaner ophæves og kommmuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens kapitel 6.

Byrådet kan vælge at vedtage forslag til ophævelse af lokalplan 1085 med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 41 og offentliggøre dette i mindst 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslagene, hvilket er en forudsætning for endelig vedtagelse.

Byrådet kan vælge at afvise at ophæve lokalplanen. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at området fortsat er planlagt til erhvervsformål, som ikke er foreneligt med den kommende børnehave.

Administration anbefaler, at planforslagene sendes i offentlig høring.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at forslag til ophævelse af lokalplan 1085 med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 41 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

3.    at borgermøde afholdes tirsdag den 16. juni 2020 eller torsdag den 18. juni 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00 på Slagelse Rådhus.

Ad 1 og 2; Anbefales.

Der afholdes borgermøde d. 16. juni 18.30 til 20.00.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1206 samt Kommuneplantillæg nr. 26 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af vedlagte hvidbog.

Byrådet besluttede den 16. december 2019, at sende Forslag til Lokalplan 1206 i offentlig høring fra den 20. december til den 14. februar 2020. Lokalplanen står nu for at skulle vedtages endeligt.

Lokalplanen omfatter Børneinstitutionen Nygården med udearealer, privat vej med tilhørende parkeringspladser. Lokalplanen skal give institutionen bedre mulighed for udvidelse og tilpasning af funktionerne i den kommunale daginstitution.

Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 2 høringssvar, hvoraf det ene fra Banedanmark oplyser, at de ingen bemærkninger har til lokalplanen. Det andet høringssvar er fra DN Slagelse der sender flere bemærkninger omkring lokalplanens regulering af beplantning.

Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen: lokalplanens bilag 3 og bestemmelser vedrørende beplantning er justeret til således det fremgår at beplantning skal være hjemmehørende arter.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens § 5.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1206 med de foreslåede ændringer. Det vil betyde, at fornyelse og nyplantninger indenfor området kun kan ske med hjemmehørende arter. 

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1206. Det vil betyde, at nugældende Lokalplan 1072 fortsat vil være gældende.

Med lokalplanen får institutionen mulighed for at kunne indrette og opføre mindre aktivitets- og legehuse, redskabsskure og liggehaller mv. i tilknytning til institutionen. Endvidere fastholdes udvidelsesmuligheden mht. institutions m² mod vest.

Høringsprocessen har givet anledning til et par mindre justeringer i lokalplanen. Det er blevet præciseret, at beplantning skal være med hjemmehørende arter.

Med lokalplanen får institutionen den fleksibilitet som de har anmodet om. Administrationen anbefaler på den baggrund, at lokalplanen vedtages med de foreslåede ændringer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1206, Børneinstitutionen Nygården i Vemmelev samt Kommuneplantillæg nr. 26 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

Anbefales.

Byrådet skal tage stilling til, om Kommuneplantillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017, Temaplan for solenergi og sammenfattende redegørelse skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.

Byrådet besluttede den 16. december 2019 at sende Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25, Temaplan for solenergi med tilhørende miljøvurdering i 8 ugers offentlig høring.

Hensigten med temaplanen er at opdatere kommuneplanens retningslinjer for solenergi og, som supplement til retningslinjerne, at foretage en positivudpegning til lokalisering af store fælles solenergianlæg. Retningslinjekortet udpeger ikke konkrete områder til lokalisering af store solenergianlæg. Udpegningen er en positiv udpegning af områder hvor der, på baggrund af konkrete ansøgninger og efter nærmere konkret vurdering, besigtigelse og politisk beslutning, kan planlægges for store solenergianlæg på terræn. Positivudpegningen viser samtidig, hvor der ikke bør placeres store solenergianlæg i Slagelse Kommune.

Udpegningen er foretaget, hvor andre planlægningsmæssige hensyn ikke bliver tilsidesat. Udpegningen omfatter eksempelvis ikke udpegningen af naturnetværk, beskyttede landskabsinteresser, fredninger, fortidsminder, kulturmiljøer, kirkebyggelinjer og fredskov.

Der er foretaget en prioritering inden for indsatsområder til grundvandsbeskyttelse, hvor el-producerende solcelleanlæg primært skal søges lokaliseret under forudsætning af, at disse anlæg ikke udgør en risiko for grundvandet. Disse udpegede områder benævnes Primær postivområder.

I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 10 høringssvar som er behandlet i vedlagte hvidbog.

Høringssvarene handler overordnet om

·         at konkrete områder skal indgå i positivudpegningen, herunder områder der er udpeget som BNBO (boringsnære beskyttelsesområder),

·         positive tilkendegivelser til planlægningen,

·         at udpegede Primær positivområder prioriteres højere,

·         at der i højere grad tages hensyn til kulturarvsområdet langs med cykelruten N8 – Østersøruten (fra Korsør til Bisserup og videre),

·         at der ikke må etableres energiparker langs med de skiltede cykel- og vandrerruter,

·         at arealer inden for en afstand af 1.500 m til Eggeslevmagle udgår af hensyn til den visuelle oplevelse af landsbyen og kulturmiljøet samt dets omgivelser,

·         to konkrete projekter ved hhv. Eggeslevmagle og Tystofte,

·         at der skal være mulighed for at skabe sammenhængende solcelleparker på arealer, der ikke i sin helhed er udpeget som positiv område til solenergi,

·         at den foreslåede planlægning giver for stor plads til en alt for ”tilfældig” placering af solcelleanlæg,

·         at alle arealer indenfor kystnærhedszonen, skovbyggelinjen fjernes og at der sikres en rimelig afstand til samlet bebyggelse, landsbyer og byer på mindst 300 m og at der sikres en rimelig afstand til §3-områder og jord-og stendiger.

Bemærkningerne har givet anledning til justeringer i redegørelsen til retningslinje 2.6.4, hvor følgende tilføjes: ”Som udgangspunkt bør der sikres en afstand på min 100 m til enkeltstående boliger og min 300 m til samlet bebyggelse, afgrænsede landsbyer og byer.”

Der foretages samtidig en justering af retningslinjekortet, hvor udpegninger nærmere end 300 meter fra afgrænsede landsbyer og byer udgår. Derudover tilføjes i redegørelsen til retningslinje 2.6.4, at der, indenfor en afstand af 1.500 meter til byer og afgrænsede landsbyer, skal varetages et særligt hensyn til den landskabelige og visuelle oplevelse af landsbyerne ved indpasning store solenergianlæg.

Som oplysning, og som følge af høringssvaret fra Eggeslevmagle Landsbyråd, har administrationen udarbejdet vedlagte kortbilag, hvor der, som princip, friholdes en afstand på 1.500 meter til alle byer og afgrænsede landsbyer for indpasning af solenergianlæg. Med udgangspunkt dette princip vil konsekvensen være en markant reduktion i positivudpegningen.

Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen og som en del af den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget. Den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Miljøvurderingen og den sammenfattende redegørelse tilvejebringes efter Miljøvurderingsloven.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Kommuneplantillæg nr. 25 med de foreslåede ændringer. Derved vil kommuneplanens retningslinjer for solenergi – retningslinjeafsnit 2.6 blive opdateret og retningslinjerne vil være understøttet af et retningslinjekort med udpegning af hhv. Positiv områder og Primær positivområder til lokalisering af store solenergianlæg (anlæg over 1 Ha).

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Kommuneplantillæg nr. 25 endeligt. Derved vil de gældende retningslinjer i Kommuneplan 2017 for lokalisering af solenergi fortsat være gældende.

Det er et nationalt mål, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler (kul, olie og gas). Af energiaftalen af juni 2018 fremgår det, at vedvarende energi, inden for en overskuelig fremtid, skal være de primære energikilder, og at der derfor fortsat skal ske en udbygning med vedvarende energi.

I forbindelse med udarbejdelsens af temaplanen er der foretaget en afvejning af en række planlægningsmæssige interesser, som således ikke er udpeget hvis det konflikter med tekniske anlæg. Eksempelvis er arealer inden for naturnetværket, beskyttede landskaber, fredninger og kulturmiljøer ikke udpeget.

Den offentlige høring understreger de mange forskellige interesser der skal varetages i det åbne land. På den ene side er der i offentlighedsfasen foreslået konkrete projektafgrænsninger, der søger at skabe sammenhængende arealer til solenergianlæg ved at inddrage ikke udpegede områder og som ønsker at konkrete områder skal indgå i positivudpegningen. Beskyttelse af grundvandet og BNBO er her et argument som benyttes for at inddrage nye arealer i positivudpegningen. På den anden side viser flere høringssvar, at der er en bekymring for at solenergianlæggene dels vil komme for tæt på byerne og landsbyerne og dels at anlæggene vil få en negativ indvirkning på den visuelle oplevelse af landsbyerne og deres nære omgivelser, herunder kirkernes betydning som landskabselement. Særligt er der en bekymring vedr. landsbyen Eggeslevmagle. Der er en bekymring for at der sikres tilstrækkelig afstand til beskyttede naturområder (§3 områder) og beskyttede sten- og jorddiger.

Administrationen vurderer, at bekymringen for indvirkningen af fremtidige solenergianlæg på byer og landsbyer er reel hvorfor det indstilles i hvidbogen, at der i temaplanens redegørelse indarbejdes, at der bør sikres en afstand på minimum 300 meter til byer, landsbyer og samlede bebyggelser i det åbne land samt at der bør sikres en afstand på minimum 100 meter til enkeltstående boliger i det åbne land. Dette har resulteret i en revision af retningslinjekortets udpegning.

Administrationen indstiller endvidere, at der i redegørelsen til retningslinje 2.6.4 tilføjes at der, indenfor en afstand af 1.500 meter til byer og afgrænsede landsbyer, skal varetages et særligt hensyn til den landskabelige og visuelle oplevelse af landsbyerne ved indpasning store solenergianlæg.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager Kommuneplantillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017, Temaplan for solenergi endeligt. Det betyder at der overordnet er taget stilling til hvor der, efter en nærmere konkret vurdering og politisk beslutning, kan igangsættes konkret planlægning for konkrete projekter for store solenergianlæg.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at  Kommuneplantillæg nr. 25 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,

2.    at  den sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen vedtages.

Sagen udsat.

Knud Vincents (V) og Pernille Frandsen (V) ønsker en faglig begrundelse for afstanden på 300 m til nærmeste bebyggelse, hvor der så ikke kan opsættes solceller inden en for grundvandsbeskyttelsesområderne.

Knud Vincents (V) og Pernille Frandsen (V) ønsker genovervejelse fra de steder i planen, hvor der konkret har været indsigelser i forhold til grundvandsproblematikken.

Anne Bjergvang (A) ønsker solcelleområderne rykket fra Slagelse by af hensyn til udviklingen af Slagelse by mod vest.

Udvalget ønsker en differentieret og situationsbestemt planlægning afhængig af de lokale forhold.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at samarbejdsaftalen med Naturstyrelsen om Nordskoven udvides til etape 2.

Udvalget skal i den forbindelse tage stilling til, at der indgås en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen omkring multifunktionel jordfordeling. 

I 2012 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune om at skabe et bynært offentligt skov- og naturområde - Nordskoven - nord for Slagelse

Af samarbejdsaftalen fremgår det, at projektområdet omfatter cirka 300 hektar (etape 1), se kortbilag. Kommunen medfinansierer projektet med 30 millioner kroner over en 30 årig periode. Slagelse Kommune betaler 60 % af prisen på jordopkøb, mens Naturstyrelsen finansierer de resterende 40 %. Naturstyrelsen står for det praktiske med ejendomshandler, tilplantning og drift af arealet. Staten er ejer af skoven. Opkøb af arealer sker efter frivillige aftaler, og der kan ikke ske ekspropriation.

Det fremgår endvidere af samarbejdsaftalen, at parterne er enige om at arbejde på at udvide projektområdet til 600 hektar på sigt (etape 1 og etape 2), se kortbilag. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af samarbejdsaftalen afholdt møder med lodsejerne i etape 1 og 2, hvor deres interesse for salg af arealer til projektet er blevet afdækket.

Nordskoven vokser sig større bid for bid, i takt med at det er muligt at opkøbe arealer. I dag udgør Nordskoven cirka 74 hektar. Selvom skoven er forholdsvis lille, er Nordskoven allerede en af Slagelses vigtige grønne åndehuller. Ikke mindst hundeskoven og skovområderne børneskoven og rosenkildeskoven er populære udflugtsmål.

Arealet er dog ikke er sammenhængende. Og det har vist sig, at mulighederne for at opkøbe nye arealer inden for etape 1 er ved at være udtømte. Vi vurderer, at det derfor kan være vanskeligt at sikre fremdrift i udviklingen af Nordskoven.  

Naturstyrelsen har derfor anmodet Slagelse Kommune om, at Naturstyrelsen i et samarbejde med kommunen ansøger Landbrugsstyrelsen om et multifunktionelt jordfordelingsprojekt i Nordskovens projektområde. Multifunktionel jordfordeling er et redskab, hvor man gennem frivillig køb og salg af jorder kan muliggøre projekter, der fremmer flere formål, fx bedre arrondering, biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv samt landdistriktsudvikling.

Ved at indgå i et multifunktionelt jordfordelingsprojekt kan vi styrke muligheden for at nå målet om 300 hektar, skabe bedre sammenhæng i Nordskoven og fremme det rekreative og miljø- og naturmæssige indhold i skoven.

Naturstyrelsen har foreslået, at kerneområdet for det multifunktionelle jordfordelingsprojekt bliver etape 1 og etape 2 af Nordskoven, samt Jernbjerggaards arealer, se kortbilag. Det betyder, at hvis der opnås tilsagn om multifunktionel jordfordeling igangsættes en proces for opkøb og jordfordeling i skovrejsningsområdets etape 2. Ved at aktivere etape 2 forventer vi, at det bliver muligt via jordfordeling at erhverve flere arealer i etape 1, som vi ellers ikke ville kunne få fat i. Samtidig vil der kunne erhverves arealer i etape 2, som betyder, at Nordskoven vil strække sig ind i både etape 1 og 2. Det er fortsat målet, at Nordskoven skabes bynært og som et sammenhængende område.

I den multifunktionelle jordfordeling tages et eller flere tidligere landbrugsarealer ud af drift for bl.a. at give plads til naturen, forbedre miljøets tilstand og give borgerne adgang til flere oplevelser i det åbne land. Jordfordelingen er et puslespil mellem områdets lodsejere, hvor deltagerne køber og sælger jord med hinanden samtidigt. Resultatet bliver, at lodsejerne, der lader jord gå ud af drift, får tilbudt landbrugsjord i erstatning, og for alle deltagende lodsejere er målet at samle deres marker i større blokke eller på placeringer, så det giver god mening for deres bedrift. 

Multifunktionel jordfordeling er en pilotordning, som der kan søges midler til hos Landbrugsstyrelsen i perioden 2020-2022. Første ansøgningsrunde har frist den 15. maj 2020. Vi vurderer, at det vil være en klar fordel at komme med i første runde, da der er afsat et begrænset beløb til ordningen, og vores vurdering er, at der er stor interesse for ordningen.

Naturstyrelsen påtager sig projektejerskabet og projektledelsen. Det betyder, at Naturstyrelsen står som ansøger om multifunktionel jordfordeling og påtager sig ansvar og forpligtelser forbundet med et eventuelt tilsagn, se bilag om udkast til aftale om projektejerskab og projektledelse.

De foreløbige overvejelser om det multifunktionelle projekts projektelementer er:

·         Skov og natur i Nordskoven

·         Genopretning af Gudum Å og ådal

·         Økologisk omlægning af Jernbjerggaards jord og uddannelser

·         Forbedring af rekreative muligheder

·         Beskyttelse af drikkevandsressourcerne i området

·         Bedre arrondering af landbrugsarealerne i området.

Disse projektelementer skal udvikles i kommunen og hos øvrige samarbejdspartnere.

Hvis vi opnår tilsagn om multifunktionel jordfordeling, vil Landbrugsstyrelsen afholde alle omkostninger i forbindelse med jordfordelingsprocessen. Men finansieringen af projektets øvrige udgifter er ikke dække af ordningen. Det vil sige, at udgifter til realisering af projektelementerne skal finansieres på anden vis. Typiske udgifter vil være anlægsudgifter, lodsejerkompensation mv.

Finansieringen af de enkelte projektelementer vil blive beskrevet særskilt og forelagt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget på udvalgsmødet i maj. Som udgangspunkt kan de kommunale projektelementer finansieres af andre støtteordninger, herunder statens tilskudsordning til vandplansprojekter m.v. og eksisterende driftsmidler. Den rekreative del søges medfinansieret af NordeaFonden som en del af en samlet ansøgning fra Naturstyrelsen, Næstved og Sorø Kommuner.

En forudsætning for tilsagn om multifunktionel jordfordeling er dokumentation af lokal forankring og lokal opbakning. Denne proces er sat i gang med dialog med VKST, drøftelse med Vandsynsrådet, og der planlægges møder med Naturforum og det nedsatte brugerråd for Nordskoven.

Næste skridt er udsendelse af orienteringsbrev til alle lodsejere indenfor projektområdet, herunder jordejere, som ikke tidligere har været involveret i skovprojektet. Brevet forventes udsendt umiddelbart efter udvalgsmødet i marts.

Udvalget skal på udvalgsmødet i maj tage endelig stilling til ansøgningen om multifunktionel jordfordeling, herunder de enkelte projektelementer. Hvis vi opnår tilsagn forventer vi, at der går ca. 2 år med jordfordeling og 2-3 år med realisering af de enkelte projektelementer.

Ingen bemærkninger.

Byrådet kan vælge at sige ja eller nej til inddragelse af etape 2.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge, at vi indgår et samarbejde med Naturstyrelsen om multifunktionel jordfordeling, eller at vi undlader det.

Udvidelse af samarbejdsaftalens projektområde til etape 2 får ingen økonomiske konsekvenser. Kommunens medfinansiering af Nordskoven vil fortsat være 1 million kr. årligt.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal på udvalgsmødet i maj tage stilling til, om Slagelse Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen skal ansøge Landbrugsstyrelsen om et multifunktionelt jordfordelingsprojekt. I den forbindelse vil udvalget få forelagt en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser, herunder hvordan de enkelte projektelementer forventes finansieret. Det kan således få betydning for prioriteringen af Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets driftsmidler.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at det overfor Byrådet anbefales, at samarbejdsaftalen med Naturstyrelsen ændres, således af projektområde udvides til at omfatte etape 2,

2.    at Slagelse Kommune indgår en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen om multifunktionel jordfordeling ved Nordskoven.

Anbefales.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte om det kan anbefales over for Byrådet, at dispensere for forblivelsespligten til Hashøj Kraftvarmeforsyning

Slagelse Kommune har modtaget en ansøgning om dispensation fra forblivelsespligten til Hashøj Kraftvarmeforsyning.

Ansøger oplyser, at det ville være muligt at erstatte den pågældende ejendoms fjernvarmeforsyning med et decentralt træpillefyr, og hermed årligt spare 10.000 kr. på varmeregningen. Ansøger vurderer, at udviklingen på varmeværket har negative konsekvenser for hans ejendoms værdi. Ansøger oplyser, at han er førtidspensionist. På den baggrund ønskes en dispensation fra forblivelsespligten.

Borgere vis ejendom er pålagt tilslutnings- og/eller forblivelsespligt har i særlige tilfælde mulighed for at søge om dispensation for denne forpligtigelse jf. tilslutningsbekendtgørelsens.

Før der kan meddeles dispensation skal en række forudsætninger være opfyldt herunder:

·         Borgeren skal være folkepensionist på tilslutningstidspunktet

·         Borgeren skal have været ejer eller medejer af den pågældende ejendom siden det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen traf beslutning om tilslutningspligt, og

·         Borgeren skal have haft fast bopæl på den pågældende ejendom siden det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen traf beslutning om tilslutningspligt.

Kommunalbestyrelsen kan desuden meddele dispensation fra forblivelsespligt for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibygninger.

Ansøger har mulighed for at påklage kommunes afgørelse.

Hashøj Kraftvarmeforsyning (HKV) er anmodet om bemærkninger til sagen. HKV afviser en dispensation. Prisforhøjelsen i 2020 er midlertidig indtil en ny varmeforsyning er etableret, hvorefter prisen vil være tilbage til det tidligere niveau.  HKV afviser, at der er en økonomisk gevinst for ansøger, ved at etablere egen varmeforsyning. HKV pointerer, at hvis én får fritagelse, vil der være åbnet op for, at andre også kan fritages. Det ville være uhensigtsmæssigt for værkets fremtid.

BEK nr. 904 af 24/06/2016

Dispensationsbestemmelsen ses af bekendtgørelsens § 17

Byrådet bør meddele afslag til det ansøgte, da ingen af de ovennævnte betingelser for en dispensation er opfyldt

Ansøger har oplyst, at denne ikke er folkepensionist, ikke var ejer af ejendommen, og ikke havde fast bopæl på ejendommen, da den blev for pålagt forblivelsespligt. Der er således ikke grundlag for at meddele dispensation.

Hashøj Kraftvarmeforsyning ApS kan ikke anbefale en dispensation. Forblivelsespligten er en grundlæggende sikkerhed for, at varmeforsyningen har et fornuftigt kundegrundlag til at drive kraftværket. Hvis dette kundegrundlaget udvandes med dispensationer, kan det få alvorlige konsekvenser for de tilbageblivende varmekunder til kraftværket.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation fra forblivelsespligten.

Anbefales.

Byrådet skal tage stilling til, om spildevandsplantillæg 4 for kloakering af Hejninge og Næsby ved Stranden kan godkendes.

I spildevandsplan 2019 fremgår det, at Hejninge og Næsby ved Stranden skal kloakeres.

Derfor besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsvalget på møde d. 13. januar 2020 at sende tillæg 4 til spildevandsplan 2019 i offentlig høring i perioden 14. januar 2020 til den 11. marts 2020.

Tillæg 4 til spildevandsplan 2019 omhandler spildevandskloakeringen af de 2 landsbyer Hejninge og Næsby ved Stranden med afsæt i spildevandsplanens fokusområde, kloakering af landsbyer.

Projektet omfatter 42 ejendomme, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. Ud af de 42 ejendomme fortsætter 11 ejendomme som fælleskloakeret, 17 ejendomme separatkloakeres og 14 ejendomme spildevandskloakeres.

Der er sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme, og tillægget er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er der i høringsperioden blevet afholdt et borgermøde, hvor alle berørte grundejere var inviteret. Borgermødet var velbesøgt, og kloakeringsprojekterne blev positivt modtaget af de fremmødte grundejere.

Endvidere fremsendes stikledningsskitse til alle grundejere med mulighed for kommentering.

Efter endt høring er der modtaget 4 høringssvar fra private grundejere, som omhandler trafikal fartbegrænsning i Hejninge by, gadekæret, valg af renseløsning, vejafvanding og -belægning. Der er ikke indkommet indsigelser til selve kloakeringsprojekterne.

De 4 høringssvar kan ses i hvidbogen, der er bilagt sagen.

Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.

Byrådet kan vælge at godkende eller ikke at godkende kloakeringen af Hejninge og Næsby ved Stranden.

Kloakeringsprojekterne i Hejninge og Næsby ved Stranden vil få positiv effekt på Tude å, når der fra byerne fremadrettet ikke ledes urenset spildevand til vandløbet. Endvidere vil kloakeringen få positiv betydning for badevandskvaliteten ved Næsby Strand. Ydermere vil projekterne også medvirke til, at målsætningen for vandområdet Storebælt kan opnås.

Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at det vedlagte tillæg 4 til spildevandsplanen godkendes.

Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med ca. 8 mil. kr. for kloakeringsprojektet i Hejninge og ca. 2 mil. kr. for Næsby ved Stranden.

Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme i Hejninge. Derimod skal lodsejeren afholde udgifter til ledningsarbejder på egen grund – herunder sløjfning af eksisterende septiktanke/bundfældningstanke.

Ved ny spildevandskloakering i Næsby ved Stranden skal ejendommene betale et tilslutningsbidrag pr. boligenhed på 39.049,50 kr. inklusive moms (2020-priser). Udover tilslutningsbidraget kommer udgifter til sløjfning af septiktanken og ledningsarbejder på egen grund.

Når tilslutning er foretaget, skal lodsejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter SK Forsynings gældende takster.

Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at tillæg 4 til spildevandsplan 2019 godkendes.

Anbefales.

Byrådet skal tage stilling til, om spildevandsplantillæg 3 for kloakering af Snekkerup kan godkendes.

I spildevandsplan 2019 fremgår det, at Snekkerup skal kloakeres.

Derfor besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsvalget på møde d. 13. januar 2020 at sende tillæg 3 til spildevandsplan 2019 i offentlig høring i perioden 14. januar 2020 til den 11. marts 2020.

Samlet er der 12 ejendomme, som bliver omfattet af projektet. 10 ejendomme i Snekkerup skal separatkloakeres. 2 ejendomme mellem Snekkerup og Fårdrup skal spildevands-kloakeres.

Den eksisterende fælleskloak i Snekkerup udskiftes og fortsætter som regnvandsledning, og der bliver etableret en ny gravitationsledning til spildevand. Hvor spildevandet samles, opføres der en pumpebrønd, der pumper det videre til Fårdrup, hvorfra spildevandet ledes til Slots Bjergby Renseanlæg.

Der er sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme, og tillægget er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er der i høringsperioden blevet afholdt et borgermøde, hvor alle berørte grundejere var inviteret. Borgermødet var velbesøgt, og kloakeringsprojektet blev positivt modtaget af de fremmødte grundejere.

Endvidere fremsendes stikledningsskitse til alle grundejere med mulighed for kommentering.

Der er i høringsperioden ikke indkommet indsigelser til projektet.

Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.

Byrådet kan vælge at godkende eller ikke at godkende kloakeringen.

Kloakeringsprojektet i Snekkerup vil få positiv effekt på Lindes å, når der fra byen fremadrettet ikke ledes urenset spildevand til vandløbet. Ydermere vil projekterne også medvirke til, at målsætningen for vandområdet Storebælt kan opnås.

Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at det vedlagte tillæg 3 til spildevandsplanen godkendes.

Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med ca. 3 mil. kr. for kloakeringsprojektet.

Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme, dog skal lodsejeren selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund samt sløjfning af eksisterende septiktank/bundfældningstank.

Der opkræves delvist tilslutningsbidrag for de 2 ejendomme, som spildevandskloakeres. Til-slutningsbidraget i 2020 for delvis tilslutning (kun spildevand) er inkl. moms kr. 39.049,50. Lodsejeren skal desuden selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund, som skal udføres af autoriseret kloakmester.

Når tilslutning er foretaget, skal lodsejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter SK Forsynings gældende takster.

Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at tillæg 3 til spildevandsplan 2019 godkendes.

Anbefales.

Der skal tages beslutning om godkendelse af revision af tilslutningstilladelse til Flux Water.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget blev d. 2. marts 2020 orienteret om genopstart af udledning af spildevand fra Flux Water.

På mødet blev orienteringen taget til efterretning, og der var et politisk ønske om at få uddybet en række forhold:

-      Et juridisk notat omkring gældende lovgivning for kommunens pligt til at give tilladelse til at FLUX Water skal have tilladelse til at genoptage produktionen.

Administrationen har fået udarbejdet et juridisk notat, som vurderer, at der ikke er grundlag for fortsat at nægte virksomheden at opstarte driften. Det juridiske notat er vedlagt.

-      En status omkring den politimæssige efterforskning og forventelig afklaring.

Administrationen har d. 17. marts 2020 kontaktet, Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi, som oplyser, at de i fuld gang med at gennemgå sagen om Flux Water, og forventer at den kan overdrages til anklagemyndigheden inden påske.

-      at fremtidige udledningskrav bør afklares før virksomheden genopstarter.

Med udgangspunkt i det juriske notat er det administrationens opfattelse, at driftsfor-buddet ikke kan afvendte meddelelse af ny revideret udledningstilladelse

Administrationen har fået udarbejdet et udkast til revideret tilslutningstilladelse til Flux Water. Der er i tilladelse bl.a. stillet skærpet krav til monitering og grænseværdier for udledning på baggrund EU’s BAT-konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg. Endvidere er der suppleret med en række nye krav til parametre, måleprogram, drift og afrapportering. Udkast til revideret tilslutningstilladelse er vedlagt.

Det skal bemærkes, at udkast til tilslutningstilladelse ikke har været i høring hos SK Forsyning eller Flux Water.

Miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 og spildevandsbekendtgørelsens § 15.

Orienteringen kan tages til efterretning eller ej. Udkast til reviderede tilslutningstilladelse kan godkendes eller sendes tilbage til administrationen til fornyet behandling.

Det vurderes, at såfremt Flux Water efterkommer de krav, som Slagelse Kommune stiller i den reviderede tilslutningstilladelse, er der en høj grad af sikkerhed for, at der ikke udledes stoffer i mængder, der kan have negativ effekt på renseanlæg og Jernbjerg å.

Slagelse Kommune vil som tilsynsmyndighed løbende udtage prøver af Flux Waters spildevandsudledning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning,

2.    at udkast til tilslutningstilladelse sendes i høring hos Flux Water og SK Forsyning,

3.    at Administrationen bemyndiges til at arbejde videre med tilslutningstilladelsen.

Ad 1; Orienteringen taget til efterretning.

Ad 2; Godkendt.

Ad 3; Godkendt.

Anne Bjergvang (A) ønsker en orientering om, hvordan man håndterer bl.a. PFOS, PAH mv. udledninger i forhold til andre virksomheders udledningstilladelser.

Forskellene synliggøres i forhold til den oprindelig spildevandstilladelse.

Udvalget ønsker en bekræftelse fra SK Forsyning om at aftalen er opsagt pr. 30. juni 2021.

Orientering fra Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik.

Orientering fra udvalgsformanden, administrationen og udvalgsmedlemmer:

·         Møllebakken

·         Møde med lystfiskerne

·         Indsatsplanlægning for grundvand

·         Naturpark

Centerchefen for Miljø, Plan og Landdistriktsudvalget indstiller,

Orienteringen taget til efterretning.

I forhold til grundvand ønsker Knud Vincent (V) en forklaring på, hvilke forhandlinger som er foregået mellem lodsejere og administration/SK Forsyning.

Intet.

Godkendelse af referat.

Centerchefen for Miljø, Plan og Landdistriktsudvalget indstiller,

1.    at referatet godkendes.

Godkendt.