Økonomiudvalget – Referat – 10. september 2018

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2018-3619 Dok.nr.: 330-2018-461751 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at dagsordenen godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

Godkendt, idet sag nr. 16 udsættes til udvalgsbehandlingen er afsluttet.

2. Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

Sagsnr.: 330-2018-3619 Dok.nr.: 330-2018-461756 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra udvalgets medlemmer.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

Troels Brandt (B) nævnte problematikken vedrørende omlægning af busruter, der er i høring.

Borgmesteren bakkes op i de kommende forhandlinger.

3. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

Sagsnr.: 330-2018-3619 Dok.nr.: 330-2018-461790 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra borgmester og kommunaldirektør.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

Ole Kristensen orienterede om udsendt oversigt vedrørende dispensationer fra ansættelsesstoppet.

Frank E. Andersen orienterede om at kommissorium vedrørende "dimension 2" - fortsatte overvejelser vedrørende organisationsændring, forelægges på Økonomiudvalgets møde i oktober 2018.

John Dyrby Paulsen orienterede vedrørende restarealer ved Hjemmet ved Noret. Sag fremlægges snarest.

4. 1. behandling af Budget 2019-2022 (B)

Sagsnr.: 330-2018-55810 Dok.nr.: 330-2018-458181 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende, at det administrative budgetforslag videresendes til 1. behandling i Byrådet. Frister for fremsendelse af ændringsforslag skal godkendes.

Baggrund

Budgetforslaget til 1. behandling tager afsæt i det tekniske administrative budget for 2019-2022, som Økonomiudvalget besluttede den 13. august 2018.

På den baggrund er der udarbejdet en foreløbig resultatopgørelse (bilag 1), hvor følgende er indregnet:

Kategori A:

Korrektioner efter godkendte principper samt ny finans- og indtægtsprognose

(bilag 3)

1. Bevillinger, som Byrådet har godkendt siden oktober 2017, og som har konsekvens for 2019-2022, herunder overførsel af anlæg fra Budget 2018

2. Tekniske korrektioner

3. Demografiregulering

4. Pris- og lønudvikling (seneste vurdering pr. ultimo juni 2018 fra KL)

5. Tekniske korrektioner vedr. lån, renter og afdrag samt finansforskydninger

6. Indtægtsprognose udarbejdet juli 2018

7. Overførselsudgifter

8. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sygehusvæsen

9. Lov- og Cirkulæreprogram, som udsendt af Finansministeriet pr. ult. Juni.

10. Regnskabsværn i 2019 på 1 % af serviceudgifterne

11. Brugerfinansieret område (renovation)

Ud over de nævnte korrektioner er følgende indarbejdet i det administrative budgetforslag og dermed i resultatopgørelsen:

· Tillægsbevillinger, som blev besluttet af Byrådet den 27. august 2018:

o overførte anlæg fra 2018 til 2019 på 65,5 mio. kr.

o omsorgssystem: driftudgifter i 2019 på 1,2 mio. kr.

· Tilskud vedr. særligt vanskeligt stillede kommuner, som meddelt af Økonomi- og Indenrigsministeriet (indtægt 7 mio. kr. i 2019)

· Overførselsudgifter er ultimo august korrigeret vedr. pris- og lønudvikling (merudgift i forhold til tidligere oplæg på 3,5 mio. kr. i 2019 stigende til 3,8 mio. kr. i 2022)

Det oprindelige budgetoverslag for 2019 viste en afgang fra kassen på 3,0 mio. kr. Efter indarbejdelse af de beskrevne ændringer i kategori A samt ovennævnte korrektioner, er der en afgang fra kassen på 1,3 mio. kr. Virkninger af den kirkelige ligning indregnes til 2. behandling af budget 2019-2022.

For nærmere beskrivelse af resultatoversigten, herunder anlægsoversigt mv. se bilag 1.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har ultimo august meddelt Slagelse Kommune dispensation for lånereglerne for et samlet beløb på 121 mio. kr. i 2019. Denne mulighed for låntagning er ikke indregnet i resultatopgørelsen i Bilag 1, men kan indgå i de politiske forhandlinger. Dispensationens beløb er angivet under forudsætning af det ansøgte omfang af anlægsudgifter som beskrevet i Finansieringsnotat (bilag 2).

Byrådet har på budgetseminar den 28.-29. august 2018 drøftet budgetgrundlaget, og de politiske grupper har efterfølgende indledt forhandlinger om en Budgetaftale for 2019-2022. Såfremt der inden Økonomiudvalgets møde den 10. september 2018 foreligger en budgetaftale, kan denne indgå som Økonomiudvalgets indstilling af budget til Byrådets 1. behandling den 17. september.

Øvrige bilag

Sagen vedlægges bilag til uddybning af budgetgrundlaget samt øvrige administrative forslag, der har været fremlagt i budgetprocessen (Kategori B: Særligt budgetudfordrede områder og Kategori C: Forslag til prioriteringsdrøftelse, herunder råderumskatalog).

Serviceudgifter mv.

KL har udmeldt en vejledende serviceramme på 3.381,4 mio. kr. I administrationens budget til 1. behandling udgør serviceudgifterne 3.402 mio. kr. inklusiv regnskabsværn på 1% point. I den faseopdelte budgetproces for kommunerne under et skal kommunerne samlet set holde sig indenfor en ramme på 252 mia. kr.

Videre proces

Budgetbehandling

Byrådet har 1. behandling af budgettet d. 17. september 2018. Der er 2. behandling af budgettet d. 8. oktober 2018, hvor justerede takster også skal godkendes.

Høringsrunde

I forbindelse med det administrative budgetoplæg blev i august gennemført høring, og høringssvar er forelagt til Byrådets budgetseminar. I budgetprocessen er aftalt endnu en høringsrunde, som gennemføres inden 2. behandlingen. Denne høring sættes i værk, når der foreligger en overordnet budgetaftale og med en svarfrist den 26. september kl. 9.00, således at det kan indgå i evt. ændringsforslag. Høringssvar udsendes til Byrådet umiddelbart efter høringsfristens udløb.

Ændringsforslag

Mulighed for at fremsende ændringsforslag til budgettet fastsættes jf. nedenstående tidsfrister:

ü Frist for ændringsforslag er fredag d. 28. september 2018 kl. 12

ü Frist for under-ændringsforslag er mandag d. 1. oktober 2018 kl. 12

Retligt grundlag

Økonomiudvalget skal, jfr. Styrelseslovens § 37, overfor Byrådet fremsende sit forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, samt budgetoverslagsårene inden den 15. september.

Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum.

Handlemuligheder

Der er i Bilag 3 og 4 beskrevet Særligt budgetudfordrede områder (Kategori B) henholdsvis Prioriteringsforslag, herunder Råderumskatalog (Kategori C), som kan indarbejdes i budgetforslaget. Andre forslag og muligheder kan desuden frembringes gennem de politiske forhandlinger om budgettet.

Lånemuligheder kan indarbejdes i henhold til de af Økonomi- og Indenrigsministeriet givne dispensationer fra lånereglerne.

Vurdering

Det administrative budgetforslag, som bygger på Økonomiudvalgets beslutning den 13. august 2018, balancerer i 2019 med et kasseforbrug på 1,3 mio. kr.

Der er dog ikke heri taget handling i forhold til de særligt budgetudfordrede områder, som er beskrevet i kategori B (Bilag 3) ligesom evt. nye drifts- og anlægsaktiviteter ikke indgår i forslaget. I det omfang budgettet skal rumme udgifter hertil, vil det være muligt at gøre brug af råderumskataloget eller andre udgiftsreducerende forslag samt af de lånemuligheder, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet dispensation til.

Staten har for 2019 tilbudt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 12.316,9 mio. kr. Dette beløb er højere end det forventede udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering, og det anbefales derfor – i lighed med de foregående år - at anvende det statsgaranterede beløb i 2019. I Finansieringsnotat (bilag 2) er mere uddybende beskrivelse af prognose for indkomstskat og tilskud/udligning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. Sagens bilag giver beskrivelserne.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,

1. at budgetforslaget til 1. behandling af budget 2019-2022, resultatopgørelse med ændringer som beskrevet samt bevillingsoversigt oversendes som Økonomiudvalgets budgetforslag til Byrådets 1. behandling af Budget 2019-2022

2. at der vælges statsgaranti af udskrivningsgrundlag og generelle tilskud

3. at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 25,1

4. at udskrivningsgrundlaget fastsættes til 12.316,9 mio. kr.

5. at grundskyldspromillen fastsættes til uændret 25,3

6. at der uændret ikke opkræves dækningsafgift af forretningsejendomme

7. at der uændret opkræves dækningsafgift af offentlige statslige og regionale ejendomme med 12,65 ‰ af grundværdien, samt 8,75 ‰ af forskelsværdien mellem grundværdi og ejendomsvurdering

8. at Udskrivningsprocenten for kirkelige skatter fastlægges til 2. behandlingen efter oplæg fra provstierne.

9. at fristen for ændringsforslag fastsættes til fredag d. 29. september 2017 kl. 12.00

10. at fristen for ændringer til ændringsforslagene (under-ændringsforslag) fastsættes til mandag d. 2. oktober 2017 kl. 12.00

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 1 - godkendt idet det bemærkes, at der pågår budgetforhandlinger mellem Økonomiudvalgets parter. Borgmesteren forventer, at der foreligger et nyt budgetgrundlag til Byrådets 1. behandling. Budgetgrundlaget udsendes i høring fra den 18. til 28. september.

At 2 til 8 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

At 9 - Godkendt idet fristen fastsættes til tirsdag den 2. oktober 2018.

At 10 - godkendt idet fristen fastsættes til torsdag den 4. oktober.

Økonomiafdelingen udsender revideret notat til Byrådets medlemmer vedrørende Servicerammen for 2019.

Bilag

Bilag 1 - Resultatopgørelse

Bilag 2 - Finansieringsnotat

Bilag 3 - Kategori A - Forslag indeholdt i foreløbig resultatopgørelse

Bilag 4 - Kategori B - Områder med budgetudfordringer

Bilag 5 - Kategori C - Forslag til prioriteringsdrøftelse

Bilag 6 - Budgetgrundlag 2019-2022

5. Budgetorientering pr. ultimo august 2018 (O)

Sagsnr.: 330-2018-56376 Dok.nr.: 330-2018-461914 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om udvikling i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning pr. ultimo maj samt givne tillægsbevillinger til budget 2018.

Baggrund

I de måneder, hvor der ikke forelægges budgetopfølgninger, orienteres Økonomiudvalget omkring væsentlige forhold, som indikerer den økonomiske udvikling.

Stab for Økonomi og Digitalisering eftersender inden Økonomiudvalgsmødet Bilag 1.

I bilag 1 er indarbejdet forskellige grafer og tabeller som viser udviklingen i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning, samt økonomiske forhold af væsentlig betydning for udviklingen i kassebeholdningens størrelse.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyns bestemmelser omkring løbende budgetorientering til Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,

1. at Budgetorienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 1 - Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1 - Budgetorientering ultimo august

6. Udbygning af Børneinstitionen ved Lilleskovvej - anmodning om tillægsbevilling (B)

Sagsnr.: 330-2017-83385 Dok.nr.: 330-2018-445635 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Bevilling af tillægsbevillinger til udbygning af Børneinstitutionen Lilleskov i Korsør.

Baggrund

På Byrådsmødet d. 27. november 2017 blev der givet anlægsbevilling på 5 mio. til udvidelse af Daginstitution Lilleskovvej i Korsør. Det blev samtidig besluttet at projektforslaget skal godkendes politisk.

Børne- og Ungeudvalget godkendte den 9. april 2018 projektforslag til udbygning af Lilleskov. Udvalget tilføjede til at beslutningen, at udbudsformen skulle ske som fagentreprise.

Der er nu gennemført et udbud i fagentreprise.

23 firmaer har været inviteret til at afgive tilbud på henholdsvis murer-, tømrer-, maler-, vvs- og elektrikerarbejde. Ud af de 23 virksomheder accepterede de 19 virksomheder at ville afgive en pris på projektet.

16 af disse firmaer har afleveret et tilbud ved licitationen. Af de 16 indkomne tilbud er de 12 konditionsmæssige til at komme i betragtning til at kunne udføre entreprisen.

Det må på baggrund af de indkomne bud konstateres, at projektforslaget som blev fremlagt for Børne- og Ungeudvalget den 9. april 2018 ikke længere kan virkeliggøres indenfor anlægsbevillingen på 5 mio. kr.

Projektforslaget inklusive optioner kan jf. de indkomne bud etableres for 8 mio. kr.

For at gennemføre byggeriet i den form, det er fremlagt i projektforslag er der således behov for en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 3 mio. kr.

Der er akut behov for kapacitetsudvidelse i Korsør Syd

Det tidligere gæstehus, der nu rummer en afdeling for de mindste børn i daginstitutionen Lillskov i Korsør, har vist sig uegnet til at rumme det antal børn, som der var kalkuleret med. Indretningen i huset er uhensigtsmæssig og giver personalet en række løft og vrid – når børnene skal bæres op og ned ad trapper, når de skal pusles. Endvidere er der kun midlertidigt givet tilladelse til at ejendommen kan anvendes til 0-5 årige.

Den midlertidige tilladelse er betinget af, at Slagelse Kommune arbejder på en permanent løsning – udbygningen af Lilleskov.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov

Jf. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling, før arbejdet kan igangsættes.

Dagtilbudslovens §4

Ifølge Dagtilbudsloven § 4 skal kommunen sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud.

Handlemuligheder

1. Byrådet kan vælge at give en tillægsbevilling på 3 mio. kr. til udførelse af det tidligere fremlagte forslag, som det er fremlagt på Børne- og Ungeudvalgsmøde d. 9. april 2018. Arbejdet vurderes at kunne udføres med en mindre overskridelse af tidsplanen.

2. Byrådet kan vælge at give en tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. til et reduceret projekt. Arbejdet vurderes at kunne udføres med en mindre overskridelse af tidsplanen; men da der er foretaget en del ændringer i forhold til det udbudte projekt, kræver det tilsagn fra de bydende entreprenører på, at ændringerne kan accepteres. Der vil være en risiko for at opgaven skal genudbydes.

3. Byrådet kan vælge at udbuddet skal annulleres og genudbydes, så projektet holdes indenfor den afgivne bevilling på 5 mio. kr. Det vil medføre at projektet skal ændres og beskæres kraftigt. Det vil samtidig betyde en væsentlig overskridelse af tidsplan. Der vil derudover være en risiko for, at priserne stiger yderligere, da dette er tendensen i øjeblikket. Hvis denne handlemulighed vælges, anbefales det at udføre udbuddet som hovedentreprise, da det vurderes mere sikkert at få priser og at der ved hovedentreprise skal stilles sikkerhed for den totale entreprisesum.

4. Byrådet kan vælge ikke at godkende vedlagte forslag; Det betyder at projektet ikke gennemføres samt, at de tilladelser, der er givet i forhold til brug af Skovvej 99, som midlertidig institution, vil skulle forlænges, og at arbejdstilsynets påbud vil skulle opfyldes på anden vis.

I forhold til valgmulighed nr. 2 er de nedenstående ændringer indarbejdet som besparelser af rådgiver.

Tilpasninger fra det oprindelige til det reducerede projekt betyder at:

· Ombygning fællesgarderobe udgår. Det betyder mere trængsel ved aflevering og hentning af børn samt i institutionens øvrige hverdag, hvilket kan føre til risiko for flere konflikter.

· Grov-garderobe udgår og der indsættes almindelige garderobeskabe i rummet. Det medfører et større slid på gulve da jord, grus m.v. vil blive trukket med ind i institutionen, hvilket vil medføre et større behov for rengøring.

· Ombygning handicap wc udgår.

· Optioner udgår - foldevæg i personalerum. Ingen mulighed for at kunne opdele rum i forhold til samtaler med børn/ forældre og personaler.

· Option for ovenlys udgår. Dårligere lysindfald i køkken/ alrum.

· Tilbygning afkortes med ca. 20 m2 hvilket medfører at:

- Grov-garderobe udgår Det medfører et større slid på gulve da jord, grus m.v. vil blive trukket med ind i institutionen, hvilket vil medføre et større behov for rengøring.

- Vindfang udgår så vinkeområde ikke er adskilt fra øvrig garderobe.

- Liggehal udgår ifm. afkortning af tilbygning og areal så der er mindre mulighed for at have børn sovende.

- Etablering af dobbeltdøre mellem eksisterende bygning og tilbygning udgår, eksisterende dør bevares hvilket medfører at ideen/ følelsen af at det er 1 institution ikke fungerer efter hensigten.

- Option tagudhæng i gavl udgår. Udhænget var tænkt som erstatning for den del af udhænget på den eksisterende bygning, som inddrages i den fremtidige vuggestuedel.

Det reducerede projekt er vedlagt sagen som bilag.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at det oprindelige projekt vil sikre, at Lilleskov fremadrettet vil være en sammenhængende institution, hvor der i indretningen er taget højde for den daglige pædagogiske praksis. Det er ikke administrationens vurdering, at det oprindelige projekt er ekstravagant; men at det er det, der er tilstrækkeligt i forhold til institutionens fremtidige daglige brug og drift.

Når projektet ikke kan holdes inden for den indgivne anlægsbevilling skyldes det, at indkomne priser er væsentlig højere end ”normalt” gennemsnit (V&S priser).

Det er administrationens forståelse, at de højere priser skyldes øget aktivitet i byggebranchen og mangel på håndværkere, hvilket i dette projekt har vist prisstigning op til 70%.

Det er administrationens anbefaling, at Byrådet giver en tillægsbevilling på 3 mio. kr. til udførelse af det tidligere fremlagte forslag, som det er fremlagt på udvalgsmøde d. 9. april 2018 (handlemulighed 1).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2018	2019	2020	2021
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	8.2 Dagtilbud		3.000
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen			-3.000

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Centerchef for Center for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter finansieringsmuligheder i forhold til en tillægsbevilling

2. at Børne- og Ungeudvalget overfor Byrådet anbefaler, at Byrådet give en tillægsbevilling på 3 mio. kr. til udførelse af det tidligere fremlagte forslag, som det er fremlagt på Børne- og Ungeudvalgsmøde d. 9. april 2018 (handlemulighed 1).

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. september 2018:

Fraværende:

At 1 - Drøftet.

At 2 - Udvalget anbefaler, at der skabes finansiering for 3 mio. kr. således, at udbygningen af børneinstitutionen ved Lilleskovvej, jfr. tidligere fremlagte forslag, kan gennemføres.

Udvalget oversender sagen til Økonomiudvalget, med henblik på forslag til finansiering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 2 - Sagen udsat til næste Økonomiudvalgsmøde med henblik på at undersøge alternativer inden for den givne bevillingsramme.

Bilag

Bilag 1 - CKE17_C07.01_K01_H0_N17 Situationsplan

Bilag 2 - CKE17_C07.01_K01_H0_N16 Skitse 11

Bilag 3 - H1_N701 - Situationsplan revideret projekt

Bilag 4 - H1_N700 - Planløsning revideret projekt

Bilag 5 - Økonomiskema til anlægsbevilling

7. Anlægsregnskab og skema C vedrørende 144 ungdomsboliger på sygeplejeskolen (B)

Sagsnr.: 330-2014-17080 Dok.nr.: 330-2018-455203 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Anlægsregnskab og skema C forelægges til Byrådets godkendelse vedrørende 144 ungdomsboliger (studiebolighus afd. 84).

Baggrund

Byrådet godkendte den 24. juni 2014 ansøgning om erhvervelse af og ombygning af den gamle sygeplejeskole, Ingemannsvej 35, Slagelse til 142 ungdomsboliger med en anskaffelsessum på 71,5 mio. kr.

Byrådet godkendte den 27. april 2015 projekt ide for erhvervelse og ombygning af sygeplejeskolen til 144 ungdomsboliger med en anskaffelsessum på 105,5 mio. kr. og en kommunal garanti på max. 95 mio. kr. (skema A).

Ligeledes godkendte Byrådet den 17. august 2015 projektøkonomien med en anskaffelsessum på 105,462 mio. kr.

Sidste lejlighed var klar til udlejning i oktober 2016 og FOB kan nu aflægge anlægsregnskab for projektet.

Den endelige anlægssum udgør 105.402.040 kr. – identisk med skema B. Den samlede finansiering kan specificeres således:

Realkreditlån	92.754.000	kr.
Grundkapitallån LBR	10.540.000	kr.
Beboerindskud	2.108.040	kr.
i alt	105.402.040	kr.

Der vedlægges både regnskab for boligerne, revisorerklæring, revisionsprotokollat, samt skema C til godkendelse.

Retligt grundlag

Lov om almene boliger § 52 stk. 1, § 98, § 104 stk. 1, § 115 stk. 5, § 118, § 127

Handlemuligheder

Med baggrund i regnskaberne og revisionsrapporterne kan Byrådet beslutte at godkende regnskaberne med tilhørende skema C, eller Byrådet kan beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de fremlagte anlægsregnskaber med tilhørende revisionsrapport kan godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Børn- og ungedirektør indstiller,

1. at Anskaffelsessummen for de 144 ungdomsboliger på 105.402.040 kr. incl. Moms godkendes.

2. at Skema C for de 144 ungdomsboliger godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Byggeregnskab og beretning - Studiebolighuset afd. 84, FOB

Revisorerklæring - Studiebolighuset afd. 84 FOB

Revisionsprotokollat - Studiebolighuset afd. 84, FOB

Skema C Studiebolighuset afd. 84 FOB

8. Beslutning om omfordeling af midler samt nedlæggelse af turismepulje (B)

Sagsnr.: 330-2018-49891 Dok.nr.: 330-2018-416287 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt udvalget vil anbefale Økonomiudvalget at omplacere turismemidler fra ”Turismepuljen” til Kultur- og Fritidsudvalget.

Baggrund

”Turismepuljen” – omplacering af midler til Kultur- og Fritidsudvalget

Budgettet indeholder den såkaldte ”Turismepuljen”, hvor midlerne anvendes til tilskud til diverse arrangementer og aktiviteter, hvor turister og gæster i kommunen er en del af målgruppen. De seneste år har budgettet på turismeområdet hørt under Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde, men ved omkonstitueringen i foråret blev budgettet flyttet til Erhvervs- og Teknikudvalgets område.

Ansøgninger, der har fået bevilget tilskud fra både ”Turismepuljen” og Puljen til kulturelle formål har derfor været behandlet i begge udvalg, og på møderne i august ønskede udvalgene, at budgettet til ”Turismepuljen” omplaceres til Kultur- og Fritidsudvalget, således at sagsbehandlingen og administrationen fremover kan forenkles.

”Turismepuljen” udgør 508.000 kr. i 2019.

I 2018 er der bevilget følgende tilskud fra midlerne:

festugerne i de tre købstæder ca. 225.000 kr.

andre aktiviteter ca. 175.000 kr.

i alt ca. 400.000 kr.

Udover disse tilskud har midlerne i puljen finansieret tilskud til bykontorer.

Retligt grundlag

Jf. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune skal omplaceringer mellem fagudvalg godkendes af Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

I forhold til ”Turismepuljen” kan Erhvervs- og Teknikudvalget beslutte at:

a. Omplacere 225.000 kr. fra driftsmidlerne på Erhvervs- og Teknikudvalgets område til Kultur- og Fritidsudvalgets område – svarende til tilskud i 2018 til festugerne i de tre købstæder.

b. Omplacere 400.000 kr. fra driftsmidlerne på Erhvervs- og Teknikudvalgets område til Kultur- og Fritidsudvalgets område – svarende til tilskud i 2018 til de tre festuger samt øvrige aktiviteter.

c. Omplacere et beløb af en anden størrelse fra driftsmidlerne på Erhvervs- og Teknikudvalgets område til Kultur- og Fritidsudvalgets område

d. Turismepuljen” herefter nedlægges, således at der ikke kan søges tilskud til aktiviteter på turismeområdet.

e. Bibeholde ”Turismepuljen” uændret under Erhvervs- og Teknikudvalgets område.

Erhvervs- og Teknikudvalget kan på udvalgets møde i oktober få et oplæg til en samlet strategisk anvendelse og prioritering af midlerne inden for turismeområdet. Resterende midler fra ”Turismepuljen” kan indgå heri.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en omplacering af midlerne i den nuværende ”Turismepulje” vil forenkle såvel udvalgenes som administrationens sagsbehandling.

Administrationen anbefaler, at der omplaceres 400.000 kr., da omfanget af ansøgninger i 2019 forventes at ligge på niveau med 2018. Herudover anbefaler administrationen, at ”Turismepuljen” nedlægges i forlængelse af den samlede prioritering på turismeområdet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

”Turismepuljen” under Erhvervs- og Teknikudvalget nedlægges, og 0,4 mio. kr. af budgettet overføres til Puljen for kulturelle formål under Kultur- og Fritidsudvalget. Resten af midlerne indgår i en samlet prioritering af turismemidler under Erhvervs- og Teknikudvalget.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2019	2020	2021	2022
Bevillingsønske
Drift	05.1	400	400	400	400
Drift	06.4	-400	-400	-400	-400
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Det anbefales at der overføres 400.000 kroner fra driftsmidler på Erhvervs- og Teknikudvalgets område til Kultur- og Fritidsudvalgets område.

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Erhvervs- og Teknikudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at der omplaceres 400.000 kr. af ”Turismepuljen” fra driftsmidler på Erhvervs- og Teknikudvalgets område til Kultur- og Fritidsudvalgets område, Puljen til kulturelle formål.

2. at Erhvervs- og Teknikudvalget nedlægger ”Turismepuljen”.

3. at Sagen videresendes til behandling i Økonomiudvalget.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. september 2018:

Fraværende:

Pkt. 1-3 godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 1 til 2 - Godkendt.

9. Forslag til Lokalplan 1196, Havnearkaderne, og tilhørende miljøvurderingsscreening (B)

Sagsnr.: 330-2018-48826 Dok.nr.: 330-2018-439721 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1196, Havnearkaderne, og tilhørende miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 4 ugers offentlig høring.

Baggrund

Havnearkaderne i Korsør er et butikscenter i 5 etager, hvor stueetagen siden indvielsen i 2000 har rummet butikker, bank, restaurant/café, tidligere posthus og nu et fitnesscenter. De øvrige 4 etager består af lejligheder. Det har generelt været svært for ejerne at få lejet alle erhvervslejemålene ud. Senest er Sparekassen Sjælland fraflyttet, og det er endnu ikke lykkedes at finde en ny lejer.

Ejerkredsen har derfor foreslået, at en del af stueetagen ombygges til lejligheder. De mener, at den gældende lokalplan 100 giver mulighed for det. Ved nærlæsning af planen må man konkludere, at det ikke er éntydigt, at erhvervsarealerne ligger i stueetagen, og boligerne på de øvrige etager. Administrationen vil dog fastholde, at det har været en klar intention med lokalplan 100, at stueetagen skulle være publikumsorienteret med offentlig adgang. Det har formodentlig været så åbenlyst, da projektet i sin tid blev fremlagt, at det ved en fejl ikke er tydeliggjort i bestemmelserne.

Administrationen anbefalede derfor over for daværende Miljø-, Plan- og Bæredygtighedsudvalget, at der skulle nedlægges et § 14-forbud, der hindrer etableringen af boliger midlertidigt i ét år. Hvis man ønsker at fastholde forbuddet, skal det stadfæstes i en lokalplan inden for de 12 måneder. Udvalget besluttede den 8. januar 2018 at nedlægge et sådant § 14-forbud.

På den baggrund har administrationen nu udarbejdet forslag til lokalplan, der skal betragtes som et tillæg til den eksisterende Lokalplan 100. Den indeholder kun én særlig væsentlig bestemmelse, nemlig en præcisering af, at stueetagen anvendes til centerformål uden boliger, mens de øvrige etager anvendes til boliger.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1196 og sende det i offentlig høring.

Byrådet kan også vælge at forkaste planforslaget. Dette vil betyde, at § 14-forbuddet ophører den 8. januar 2019, hvorefter ejerne igen kan ansøge om at bygge boliger i en del af stueetagen.

Byrådet har også mulighed for at sende lokalplanforslaget retur til administrationen med konkrete ønsker om ændringer. Det vil dog have den mulige konsekvens, at lokalplanen ikke kan vedtages endeligt inden for fristen, hvorfor der i så fald skal meddeles ejerkredsen et nyt § 14-forbud.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Forslag til Lokalplan 1196 bør vedtages.

Begrundelsen er, at centret og dets omgivelser ikke er indrettet til at optage sammenstødet mellem et privat miljø, som boliger er, og et halvoffentligt og offentligt miljø, som selve centret og havnefronten er. Der vil kunne opstå konflikter, f.eks. som følge af indbliksgener i boligerne, støj i boligerne fra livet på havnekajen lige uden for vinduerne, et eventuelt krav om terrasser på selve havnefronten, der ellers opfattes som offentligt tilgængeligt, lige som centrets infrastruktur med en lang fordelingsarkade ændres markant.

Man kan desuden forestille sig, at mindst én af de igangværende virksomheder må flytte ud, med en deraf følgende yderligere reduktion af byliv i området. Grundlæggende har det aldrig været intentionen med den oprindelige lokalplan, at der ikke skulle være offentlig adgang til centrets grundplan.

Med nye visioner for en revitalisering af havnefronten i forbindelse med etableringen af kystsikring på strækningen, er det afgørende for byens liv, at der ikke skabes grundlag for at gøre dele af dette attraktive område privat eller give det en halvprivat karakter.

Administrationen skal i øvrigt pege på, at den anbefaler en undtagelsesvis reduktion af høringsperioden til 4 uger, da der reelt er tale om en fastholdelse af eksisterende forhold, og kun få berøres af den minimale, plantekniske ændring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at Forslag til Lokalplan 1196, Havnearkaderne, vedtages til fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at borgermøde afholdes i Administrationsbygningen, Dahlsvej, enten d. 27 september eller 2. oktober 2018 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:

Fraværende:

1.|Anbefales.

2.|Anbefales

3.|2. oktober.

Knud Vincents og Pernille Frandsen fastholder mulighed for at aktivere området til boliger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 1 til 2 anbefales til Byrådets godkendelse.

Knud Vincent (V), Sten Knuth (V) og Troels Brandt (B) fastholder muligheden for at aktivere området til boliger.

At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse, herunder at borgermødet afholdes den 2. oktober 2018

Bilag

LP1196_Havnearkaderne_Forslag

10. Volleyarena i Korsørhallen, Tovesvej 30, Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2017-7623 Dok.nr.: 330-2018-447743 Åbent

Kompetence: Byrådet.

Beslutningstema

Erhvervs- og teknikudvalget skal overfor Byrådet anbefale at der bliver givet en tillægsbevilling til anlægsprojektet: Etablering af volleyarena, i Korsørhallen.

Baggrund

Byrådet besluttede d. 25. april 2016 at give en anlægsbevilling til etablering af volleyarena i Korsørhallen. Bevillingen blev givet på baggrund af overførte midler på fritidsområdet fra 2015.

Etablering af volleyarena omfattede renovering af gulv, samt etablering af teleskoptribuner i Korsørhallen. Virklund sport stod for renoveringen af gulvet og opsætning af tribunerne. Det har senere vist sig, at monteringen af gulvet er udført forkert, montørerne har skåret for dybt i belægningen, da denne skulle svejses sammen til en tæt overflade. Dette bevirker at gulvoverfladen og den underliggende del arbejder forskelligt fra hinanden, og det trækker svejsningerne fra hinanden.

Ud over gulv og tribuner, blev der under anlægsprojektet også etableret anden belysning i hallen, så den kunne opfylde kravene til spil i den bedste volleyrække. Da hallen alligevel skulle lukkes ned i en længere periode, valgte Center for Kommunale Ejendomme, at udskifte tag og lofter, efterisolere gavle, male alt træværk i hallen, samt renovere varmesystemet.

Virklund sport gik konkurs inden de fik udbedret fejl og mangler på projektet. Kontraktsummen for projektet var under 1. mio. kr. hvorfor der ikke er stillet en garanti på arbejdet. Slagelse kommune har dermed ikke andre muligheder, end at betale udgiften selv.

Retligt grundlag

I henhold til regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal Byrådet godkende tillæg til anlægsbevillinger før arbejdet kan igangsættes.

Handlemuligheder

Det har ikke nogen betydning for gulvets funktion, at svejsningerne trækker sig fra hinanden, men det har det, for den efterfølgende drift. Der vil fremadrettet være en kontinuerlig reparation af svejsninger, det betyder at der skal være et større tilsyn med gulvet, så det bliver opdaget i tide. Samtidig er der en stor risiko for at undergulvet får vand, når gulvet vaskes, da overfladen ikke er tæt, som den burde være. Hvis undergulvet, som er spånplade, får vand ved gulvvask, kan det udvikle sig til et endnu større skadesomfang. Der vil være risiko for begyndende skimmelsvamp, eller at pladerne rejser sig, så gulvet med tiden bliver ujævnt.

Midlertidig løsning er blevet iværksat. I løbet af september 2018, bliver alle svejsninger gennemgået, og gensvejset der hvor de er trukket fra hinanden. Overslag på denne udgift er 15.000,-

Dette er ikke en holdbar og fremadrettet løsning, da skaden vil blive ved med at opstå.

Handlemulighed A.

For at undgå at svejsningerne bliver trukket fra hinanden igen, skal der på tværs af gulvbelægningen monteres/fuldlimes en ny 2,1 mm surface taraflex belægning. Der er ikke tale om en hel ny gulvbelægning, men kun en hel ny overflade. Derefter skal hele gulvet svejses i samlingerne, op streges på ny, flanser, rosetter, paneler mv. genmonteres. Udgift til denne samlede løsning er 550.000,-, forudsat at undergulvet ikke har taget skade af vand.

Handlemulighed B.

Center for Kommunale Ejendomme, skærper tilsynet med gulvet, taper over svejsninger der er trukket fra hinanden, for at minimere risikoen for vand til undergulvet. Og én gang om året bliver svejsningerne gensvejset. Overslag til denne udgift vil være +15.000,-

Gensvejsning af gulvet kan gøres et par gange, hvorefter det begynder at blive problematisk at svejse det samme sted igen og igen. Selve svejsefugen bliver for bred, hvorefter det slet ikke vil kunne lade sig gøre.

Vurdering

Center for Kommunale Ejendomme anbefaler handlemulighed A til 550.000,- Da denne sikrer at den fremtidige drift og vedligeholdelse af gulvet kan holdes på et normalt niveau, samtidig forsvinder risikoen for et større skadesomfang - skadesudvikling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

På anlægsbudgettet til etablering af volleyarena, er der 179.000,- tilbage. Hvoraf 15.000,- er reserveret til første gensvejsning. Derfor mangler vi 390.000,- til at udføre den anbefalede løsning.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift
Anlæg			390
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen			390

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for, Center for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Erhvervs- og Teknikudvalget indstiller overfor Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 390.000,- til sted.nr. 031 785, der finansieres af kassen.

2. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. september 2018:

Fraværende:

Anbefales.

Sagen oversendes til Økonomiudvalget med henblik på finansiering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 1 - Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 390.000 kr. til sted nr. 031 785, der finansieres ved øgede indtægter ved salg af ejendomme jfr. 3. budgetopfølgning 2018.

Bilag

Anlægsbev 031785 Volleyarena

11. Anlægsregnskaber, Fritid (B)

Sagsnr.: 330-2018-4356 Dok.nr.: 330-2018-31297 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at anlægsregnskaber for projekter på Fritidsområdet godkendes, og at det samlede merforbrug dækkes af Fritid, Idrætsfaciliteter.

Baggrund

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er 2 mio. kr. eller mere, skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Regnskaberne er vedhæftet som bilag.

Anlægsregnskaber skal ledsages af en regnskabsforklaring og forelægges Byrådet til godkendelse.

Projekt	Anlægsbevilling	Regnskab	Difference
Sportscollege	24.750	24.897	-147
Sportscollege, træningsfaciliteter	750	739	11
Difference, merforbrug			-136

Beløb er i 1.000 kr.

Merforbruget foreslås finansieret via midler til Idrætsfaciliteter på Fritidsområdet.

Sportscollege

Sportscollege er opført i samarbejde med Slagelse Boligselskab. Sportscollege rummer 73 enkelt- og dobbeltværelser forbeholdt studerende - med tilhørende fællesfaciliteter; bl.a. vaskeri og fællesrum.

Derudover rummer bygningen faciliteter, der benyttes af foreninger samt sportsfolk under projektet Slagelse Talent og Elite: Træningsfaciliteter, lektiecafé, mødelokaler og undervisningslokaler samt kontorer og omklædningsfaciliteter.

Projektet er blevet dyrere end forventet, da alle udgifter til opførelse af Sportscollege blev fordelt mellem Slagelse Kommune og Slagelse Boligselskab efter en aftalt fordelingsnøgle, og der var væsentlige uforudsete ekstraudgifter til fundering og jordarbejder. Forslag om overførsel af 100.000 kr. fra driftsmidler på Fritidsområdet til anlægsprojektet i projektets første år blev ikke godkendt politisk.

Merforbruget foreslås dækket af midlerne til Idrætsfaciliteter på Fritidsområdet.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab. Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet.

Handlemuligheder

Det kan besluttes, at

a. merforbruget finansieres af Fritid, Idrætsfaciliteter, eller

b. merforbruget finansieres af andre midler

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anlægsregnskaberne godkendes, samt at merforbruget finansieres af Fritid - idrætsfaciliteter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Jf. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal overskridelse af en anlægsbevilling finansieres inden for fagudvalgets egen budgetramme (løn samt øvrige driftsudgifter/-indtægter), mens en mindreudgift skal tilføres kassen.

I denne sag anbefales det, at merforbruget finansieres af Fritid: Idrætsfaciliteter.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg, 031670	05.1	-11
Anlæg, 031770	05.1	147
Drift, Fritid, 031005	05.1	-136
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at anlægsregnskaberne godkendes.

2. at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at merforbruget på 136.000 kr. finansieres af Fritid: Idrætsfaciliteter.

3. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. september 2018:

Fraværende: Anders Nielsen (A), Ebbe Jens Ahlgren (V)

At 1: Anbefales til Byrådet.

At 2: Anbefales til Byrådet.

At 3: Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

031770 - Anlægsregnskab - Sportscollege

031670 - Anlægsregnskab, Træningsfaciliteter på Sportscollege

12. Anlægsregnskaber, Kultur (B)

Sagsnr.: 330-2018-4356 Dok.nr.: 330-2018-409776 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at anlægsregnskaber for projekter på Kulturområdet godkendes, og at mindreforbruget overføres til driftsmidler.

Baggrund

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er 2 mio. kr. eller mere, skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskaber skal ledsages af en regnskabsforklaring og forelægges Byrådet til godkendelse.

På Kultur- og Fritidsområdet er følgende projekter afsluttet inden for den seneste tid – regnskaberne fremgår af de vedhæftede bilag:

Projekt	Anlægsbevilling		Regnskab	Difference
Fæstningen/Kabeldepotet		2.692	2.694	-2
Slagelse Teater, ombygning Finansieret af kassen i 2008-09		27.063	27.954	3
			-891	3
Puljen til Dansk Kulturarv	6.058		5.987	72
Difference, mindreforbrug				73

Beløb er i 1.000 kr.

Fæstningen/Kabeldepotet

Midlerne er disponeret ad flere omgange til: Indretning af Kabeldepotet i 2011, efterfølgende stormflodssikring af Kabeldepotet og renovering af Chr. IVs Kornmagasinbygning – skodder og gavl. I 2014 er resterende midler disponeret til Fæstningsprojektet Fortælling-Formidling-Forbedring og til yderligere renovering af Kabeldepotet.

Slagelse Teater, ombygning

Slagelse Teater er renoveret og udbygget ad to omgange med bl.a. ny, større scene med tilhørende teknisk udstyr, orkestergrav, renoveret teatersal samt øvrige publikumsfaciliteter, renoverede faciliteter for skuespillere samt ny facade og bedre handicapforhold.

Puljen til Dansk Kulturarv

I løbet af de tre år er følgende vedligehold og projekter udført: Flakkebjerg Skolemuseum, Bomhuset, Isbådsmuseet/Revhuset, Havnemesterboligen på Korsør Fæstning, Fæstningstårnet, Fæstningsprojektet Fortælling-Formidling-Forbedring, Digitalisering af kulturarv, Antvorskov Klosterruin, Renovering af Kongegaarden, Skt. Michael og Dragen, Vandbæreren og Skiltning af kulturarv.

Mindreforbruget ønskes overført til driftsmidler til Dansk Kulturarv på Kulturområdet, da puljen er ændret fra anlæg til drift. Udvalget har i årene 2013-2015 rådet over en pulje på ca. 2 mio. kr. årligt til Dansk Kulturarv. Midlerne er efterfølgende overført til driftsmidler, dog således at der ikke har været afsat budget i 2016.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab. Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet.

Handlemuligheder

Det kan besluttes, at

a. mindreforbruget overføres til driftsmidler, eller

b. det samlede mindreforbrug lægges i Kassen.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anlægsregnskaberne godkendes, samt at mindreforbrug overføres til driftsmidler til Dansk Kulturarv.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I denne sag anbefales det, at mindreforbruget overføres til driftsmidler til Dansk Kulturarv.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg, 364600	05.1	2
Anlæg, 364685	05.1	-72
Anlæg, 362510	05.1	-3
Drift, Kultur, 364017	05.1	73
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at anlægsregnskaberne godkendes.

2. at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at de 73.000 kr. i mindreforbrug overføres til driftsmidler til Dansk Kulturarv

3. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. september 2018:

Fraværende: Anders Nielsen (A), Ebbe Jens Ahlgren (V)

At 1: Anbefales til Byrådet.

At 2: Anbefales til Byrådet.

At 3: Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

364600 - Anlægsregnskab - Kabeldepotet-Fæstningen

362510 - Anlægsregnskab - Slagelse Teater fase 1 og 2

364865 - Anlægsregnskab - Puljen til dansk kulturarv

13. Delanlægsregnskab - Ny Trelleborg (B)

Sagsnr.: 330-2018-34408 Dok.nr.: 330-2018-323133 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at delanlægsregnskabet for projekt Ny Trelleborg godkendes.

Baggrund

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er 2 mio. kr. eller mere, skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab, der skal forelægges Byrådet til godkendelse. Projektet Ny Trelleborg strækker sig over en årrække og forventes afsluttet i 2021. Der aflægges i denne sag delregnskab for perioden 2012-17, hvor der er et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Mindreforbruget er overført til 2018. Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1.

I 2012 blev Trelleborg-sekretariatet etableret med fokus på udarbejdelse af projektforslag, arkitektkonkurrence, fundraising m.m. i forhold til at rejse kapital til udvikling af nye formidlings- og oplevelsesmuligheder på Vikingeborgen Trelleborg.

I den sidste del af projektet er fondsstrategien rettet mod formidling og inddragelse af udearealerne med udgangspunkt i en udbygning af det eksisterende museum samt et helt nyt formidlingskoncept, der binder ude- og indearealer sammen i en fælles fortælling om vikingetiden.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab. Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen handlemuligheder.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at delanlægsregnskabet for projektet godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet har oprindeligt afsat 25 mio. kr. til projektet. I 2013 blev det besluttet at anvende 1,4 mio. kr. heraf til kloakering på Vikingeborgen Trelleborg.

Udgifterne til projektet i perioden 2012-17 udgør 13,2 mio. kr.

Til den sidste del af projektet udgør rådighedsbeløbet således 10,4 mio. kr., hvoraf der aktuelt er givet anlægsbevilling på 2,6 mio. kr.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at delanlægsregnskabet godkendes

2. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. september 2018:

Fraværende: Anders Nielsen (A), Ebbe Jens Ahlgren (V)

At 1: Anbefales til Byrådets godkendelse.

At 2: Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Ny Trelleborg - delanlægsregnskab - 360540

14. Færgedriften (B)

Sagsnr.: 330-2011-34487 Dok.nr.: 330-2018-468966 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal over for Byrådet, anbefale retningen for det videre arbejde med administrationen af den kommunale færgedrift

Baggrund

De kommunale færger og havne har været administreret af Korsør Havn siden 2008. Korsør Havn har opsagt administrationsaftalen med Slagelse Kommune per 1. januar 2019. Derfor er det aktuelt med en hurtig afklaring af den fremtidige administration og drift på området.

Sagen har været behandlet på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 6. august, som ønsker, at havne- og færgedrift hjemtages (det betyder i praksis, at Slagelse Kommune selv varetager de opgaver, som ses af administrationsaftalen med Korsør Havn)

Den 7. august besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, at der overfor Byrådet nærmere redegøres for de forskellige modeller, hvor kommunen hjemtager driften, står for færgedriften i samarbejde med andre kommuner eller udliciterer driften.

Der blev ønsket en realistisk tidsplan for processen og en forhandling med Korsør Havn om overdragelsestidspunktet. Desuden skulle medarbejderne orienteres.

Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) ønskede, at opgaven hjemtages sammen med kommunale havne, og at administrationen placeres i Stignæs.

Ø-udvalget anbefaler, at kommunen hjemtager driften af færger og havne, at der skal være et særskilt budget for henholdsvis færger og havne af hensyn til gennemskueligheden og at administrationen placeres på Stigsnæs.

I forlængelse af ovenstående beslutninger er personalet på havne og færger foreløbigt orienteret om den forestående afklaringsproces. Afhængig af beslutningen i denne sag, vil Korsør Havn blive kontaktet mhp. en forlængelse af administrationsaftalen indtil en erstatning kan komme på plads formentlig i midten eller slutningen af 2019.

Til en afdækning af de forskellige scenarier, er der bl.a. taget kontakt til Færgesekretariatet, Kalundborg og Guldborgsund Kommune for muligheden for et fælleskommunalt samarbejde. I forhold til en eventuel udlicitering har der været en dialog med Assens Kommune, som har gennemgået en lignende proces.

Generelle overvejelser:

Generelt er trenden at småfærger i Danmark drives af kommunerne selv. I stedet for fælleskommunale selskaber, udlicitering eller privatisering, er der som led i en landspolitisk aftale dannet et færgesekretariat under KL, med det formål at fremme driftsoptimering og kommunalt samarbejde på området.

Udlicitering:

Et udbud kan ske under det såkaldte ”Light-regime”, som giver kommunen en del frihedsgrader i forhold til udbudsopgaven. Det er her muligt at afdække interessen for at byde på opgaven ved at indhente interessetilkendegivelser. På denne måde kan man relativt hurtigt (ca. 2 måneder) få afdækket, om der overhovedet er mulige interessenter på opgaven. Det kan oplyses, at administrationen har modtaget én uopfordret interessetilkendegivelse. Der ligger et arbejde i at fremstille en kontrakt med bilag samt arbejdet med en virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. Tidshorisonten på denne opgave frem til kontraktskrivning antages at kunne afsluttes primo 2019, hvis processen starter i dette efterår. Der skal påregnes en udgift til konsulentassistance til udbudsarbejdet. I kontrakt-oplægget fra Assens Kommune (kontrakten blev aldrig en realitet) var der lagt op til en kontraktperiode på 12 år.

I kontraktperioden vil service formentlig skulle ligge nogenlunde fast, eller i hvert fald ville der skulle indskrives i kontrakten, hvilke muligheder der er for politisk op-eller nedjustering af servicen, som det fx er kendt fra kommunens kontrakter inden for vejvedligeholdelse.

Udliciteringsmodellen har den klare fordel, at kommunen slipper for personaleadministrationen.

Administrationen af de kommunale havnearealer vil ikke kunne indgå i en udliciteringsmodel. Havnefogederne vil derfor skulle overgå til et andet sted rent organisatorisk.

Fælles Kommunalt Færgeselskab:

Administrationen har haft administrative henvendelser til hhv. Kalundborg Kommune (ruten til Sejerø) og Lolland Kommune (ruterne Fejø, Femø og Askø) ift. muligheden for et fælleskommunalt selskab på færgedriften. Hverken Kalundborg eller Lolland Kommune er afvisende over for en samarbejdsmulighed, men begge kommuner ville dog forbeholde sig en undersøgelse af de fordele og ulemper der kan være i et driftssamarbejde fx et bedre beredskab, fælles indkøb, kompetence-krav til bemanding af færgerne, betydningen af den geografiske afstand, udfordringerne med en mere kompleks administrativ struktur etc.. Desuden er det selvfølgeligt nødvendigt med en politisk henvendelse og afklaring, før det er relevant at arbejde videre af det spor.

Før en fælleskommunal enhed kan komme på plads, vil der være en række beslutninger, der skal på plads i de deltagende kommuners administrationer og byråd. Alene denne proces forventes ikke at kunne være gennemført før midten af 2019. I forhold til personaledelen vil der være tale om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere i alle de deltagende kommuner.

I forhold til den struktur, og det antal medarbejdere, der er i Slagelse Kommune, vurderes det, at opgaven godt kan være selvbærende, dvs. at antallet af medarbejdere passer nogenlunde til en fuldtids lederstilling. Det taler ikke for en samarbejdsmodel. Omvendt kan området blive mere robust, hvis der er flere til at løse ensartede opgaver.

Administrationen af de kommunale havnearealer vil næppe kunne lægges ind i den fælleskommunale enhed.

Kommunalt drevet selskab:

Denne løsning er klart den enkleste. I princippet er den eneste ændring, at varetagelse af administrationen overgår fra Korsør Havn til Kommunen. Opgaven kan klares ved et ansætte en ”maritim chef”, som kan varetage administration af færgedriften. Med denne konstruktion kan de kommunale havnearealer eventuelt også placeres under den nye chef. Opgaven vil alene kræve at stillingen slås op. Med respekt for at få et rimeligt ansøgerfelt i spil og tage højde for en ny medarbejders opsigelsesvarsler mv., vurderes det at en nyoprettet stilling vil kunne besættes i foråret 2019. I denne model vil der ikke være virksomhedsoverdragelse af medarbejdere.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten, Udbudloven (særligt afsnit III, IV og V)

Handlemuligheder

Der kan vælges mellem de mulige løsninger:

Der kan ansættes en ”Maritim Chef” der varetager administrationen af færgedriften og eventuelt de kommunale havne.

Færgedriften kan drives i et fælleskommunalt selskab, hvis der kan opnås opbakning fra en eller flere nabokommuner.

Færgedriften kan udliciteres, hvis det viser sig, at der er en rimelig interesse i at byde ind på opgaven.

Vurdering

Den hurtigste og enkleste model ville være at ansætte en ”Maritim Chef”, som fremadrettet varetager opgaverne med færgedrift og de kommunale havne.

En fælleskommunal løsning vurderes ikke at kunne løse den aktuelle situation i Slagelse Kommune.

Opbygningen af en fælleskommunal enhed er tidskrævende ift. den politisk beslutningsproces, beskrivelse af opgaverne, afklaring af økonomi, ansvarsfordeling, personaleadministration, nedsættelse af en bestyrelse, overdragelse af personale til det nye selskab etc. Der er ikke noget til hinder for, at man kan arbejde på at indgå i en fælleskommunal løsning, men det vil alligevel være nødvendigt, at få styr på den daglige drift af færgeområdet i Slagelse Kommune i mellemtiden, så det er ligeværdige parter, der i givet fald skal sammenlægges.

En udliciteringsmodel kan være en løsning på den fremtidige drift af færgerne, men vil dog have en lidt længere tidshorisont end ansættelse af en ”maritim chef”. Desuden skal der tages stilling til kontraktperioden og kontraktvilkår.

Uanset hvilken model der vælges, kan det overvejes om den politiske forankring af færgedriften skal lægges særskilt fx i et §17 stk.4 udvalg, om det skal have samme politiske ophæng, som det er i dag, eller om der skal vælges en hel 3 model.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ansættelse af en ”maritim chef” vil være udgiftsneutral.

Konsekvensen ved en udlicitering kendes ikke før der er indkommet et tilbud. Der vil være en mindre udgift til konsulent ifm. med udbudsprocessen og kontraktindgåelsen.

En fælleskommunale løsning vil kræve resurser på det administrative plan, men bør som minimum være udgiftsneutral ift. den daglige drift.

På medarbejdersiden vil der skulle ske en virksomhedsoverdragelse både i udliciteringsmodellen og ved dannelsen af et fælleskommunalt drifts-selskab.

Konsekvenser for andre udvalg

I udliciteringsløsningen bindes de politiske beslutninger til en vis grad inden for kontraktperioden, men der kan dog indarbejdes justeringer op eller ned ud fra en aftalt ramme.

I et fælleskommunalt selskab vil de politiske muligheder afhænge af samarbejdet med nabokommunerne. Hvis der skal arbejdes videre med denne model vil det samtidig betyde et fravalg af en udlicitering.

I en model med ansættelse af en ”maritim chef” vil de politiske konsekvenser være uændret i forhold til i dag.

Indstilling

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det over for Byrådet anbefales,

1. at Færgedriften udliciteres eller

2. at Der ansættes en ”maritim chef” til varetagelse af færgedriften

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:

Fraværende:

2. Anbefales.

Jørgen Grüner ønsker, at der fremadrettet undersøges mulighed for tæt samarbejde med omkringliggende kommuner.

Knud og Pernille anbefaler 1. at.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget anbefaler til Byrådet, at mulighederne for den fremadrettede færgedrift undersøges, herunder egen drift, samarbejde med omkringliggende kommuner, udlicitering eller andet. Oplæg forelægges Økonomiudvalget medio 2019.

15. Sejlplan Agersø Omø Færgerne - vinter halvåret 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-11223 Dok.nr.: 330-2018-448480 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget/Økonomiudvalget

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om, at sejlplanen for Agersø og Omø, der sejles frem til 31. december 2018, fortsætter fra 1. januar til 28. februar 2019.

Baggrund

På drift af færger forventes der et mindreforbrug på ca. 2.4 mio. kr. i 2018, heraf afsættes 1.1 mio. kr. til periodisk drift.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal nu, bl.a. af hensyn til varsling af tørn i forhold til personalet, tage stilling til om at sejlplanen, der sejles frem til 31. december 2018, fortsætter fra 1. januar til 28. februar 2019.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende eller forkaste forslaget.

Vurdering

En beslutning om forlængelse af sejlplanen vil medføre afklaring/forbedret forhold for øboerne i vinterperioden 2019.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En forlængelse vil betyde en ekstra udgift på ca. 600.000 kr. som finansieres af overførte midler fra 2018 til 2019.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Miljø-, Plan- og Teknik indstiller,

1. at Sejlplanen, der sejles frem til 31. december 2018, fortsætter fra 1. januar – 28. februar 2019

2. at det overfor Økonomiudvalget anbefales, at der gives forhåndstilsagn om at finansieringen tilvejebringes via overførte driftsmidler fra 2018 til 2019.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:

Fraværende:

1. Godkendt

2. Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

At 2 - Godkendt.

Evt. besparelser på administrationen og øgede billetindtægter i 2018 og 2019 kan anvendes til at fastholde serviceniveauet for færgedriften i perioden 1. november 2019 til 28. feberuar 2020.

16. Spejdernes Lejr 2022 til Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2018-51073 Dok.nr.: 330-2018-430697 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om det overfor Økonomiudvalget og Byrådet vil anbefale en principbeslutning, om der skal arbejdes videre på at ansøge om værtskabet for Spejdernes Lejr 2022 herunder proces, beliggenhed og økonomi for dette.

Baggrund

Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd – Slagelse (BUS) kontaktede i efteråret 2018 borgmester og administration for en drøftelse af ansøgning om værtskab for Spejdernes Lejr 2022.

Kendskab til Slagelse kommune

Afholdelsen af sådan en stor event vil betyde et øget kendskab til Slagelse Kommune. I 2012 deltog 37.300 spejdere, og der var nye besøgende på 26.400 i Holstebro. I 2017 var Sønderborg Kommune vært, og 37.000 spejdere deltog, mens 68.000 var nye besøgende i Sønderborg.

Afholdelse af Spejdernes Lejr 2022 vil være en platform for profilering og markedsføring af kommunen samt en mulighed for at anvende lejren til nye samarbejder lokalt og med spejdere, lokal omsætning, erhvervssamarbejde etc.

Lejren gav omsætning, også for erhvervslivet

Det vurderes, at den økonomiske værdi af medieomtale androg 11 mio. kr. i Holstebro i 2012 og 26 mio. kr. i 2017 i Sønderborg.

Hvad angår den øgede omsætning blev den i 2012 anslået til 40 mio. kr. i Holstebro og 44 mio. kr. i 2017 i Sønderborg.

På selve Spejdernes Lejr var omsætningen fra deltagere og gæster godt 47 mio. kr. Epinions beregning omfatter alene personer, der var bosat uden for Sønderborg Kommune, som ellers ikke ville have brugt penge i området, hvilket skønnes at være 35.400 af de ca. 37.000 lejrdeltagere og ca. 40.400 ud af anslået knap 68.000 var gæster.

Af lejrens tilrejsende gæster var det 37%, som overnattede i området, hvilket blev opgjort til ca. 15.000 overnatninger.

En del af forbruget skete i lejrens egne butikker. Det anslås at være ca. 22 mio. kr., hvorefter omsætningen uden for lejren lå på ca. 25 mio. kr. Desuden indkøbte Spejdernes lejrorganisation for 5,5 mio. kr. i Sønderborg Kommune, mens kommunens egen lejrorganisation sendte ca. 13,2 mio. kr. i omløb i kommunen. Det gav en samlet direkte omsætning i kommunen på knap 44 mio. kr.

Samarbejdet med spejderne

Administrationen i Kultur og Fritid har haft kontakt til Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i Slagelse (BUS), der tilkendegiver, at spejderne i Slagelse Kommune vil bakke 100% op om at få Spejdernes Lejr 2022 til kommunen. BUS tilkendegiver endvidere, at såfremt kommunen ønsker at arbejde videre med udbudsmaterialet, vil de gerne deltage i den videre proces omkring ansøgningen.

Organisationen Spejdernes Lejr har tidligere udgivet et udbudsmateriale, efter hvilket Slagelse Kommune vil ansøge om værtskabet. (Bilag vedlagt)

Proces

Såfremt Byrådet ønsker, at Slagelse Kommune skal arbejde videre og byde ind på værtskabet, er der behov for en hurtig proces, der:

· Skaber grundlag for udformning af en ansøgning til Spejdernes Lejr 2022 og

· Beskrivelse af konsekvenserne ved Slagelse Kommunes værtskab for Spejdernes Lejr 2022.

Til dette arbejde foreslås nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra:

· Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i Slagelse (BUS)

· Kommunale Ejendomme

· Miljø, Plan og Teknik

· Kultur, Fritid og Borgerservice (tovholder)

Derudover skal det afsøges, om der er mulighed for samarbejde med andre kommuner, hvad angår overnatninger fx hoteller, camping, sommerhuse m.v.

Det skal endvidere undersøges, på hvilken måde faciliteterne kan anvendes før og efter spejderlejren for fuld udnyttelse af de anlagte arealer.

Administrationen er bekendt med, at spejderne i Hedelandet (Roskilde, Greve og Høje Taastrup Kommuner) agter at ansøge om værtskabet.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan:

a) Anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der træffes principbeslutning om at fortsætte arbejdet, mhp. at der udarbejdes en ansøgning om værtskab for Spejdernes Lejr 2022.

b) Anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at der ikke træffes principbeslutning, og at der dermed ikke arbejdes videre mhp. at ansøge om værtskab for Spejdernes Lejr 2022.

Vurdering

Såfremt der træffes principbeslutning om at søge om værtskab, vil administrationen i samarbejde med Center for Miljø, Plan og Teknik afsøge mulige geografiske områder i kommunen, hvor der vil være synergiforhold i at anlægge en spejderlejr, der samtidig kan anvendes før og efter lejren, hvad angår eksisterende eller evt. køb af jord, der anlægges med vejføring, kloakering, strømforsyning m.v. for senere at blive anvendt til boligbyggeri eller erhvervsområde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser for kommunen kendes endnu ikke endegyldigt. I Holstebro Kommune udgjorde udgiften 32 mio. kr. og i Sønderborg Kommune udgjorde udgiften 37 mio. kr.

Udgiften for Slagelse Kommune vil afhænge af, hvilke eksisterende arealer og faciliteter der findes egnet til formålet, samt hvor mange faciliteter der evt. skal anlægges. Mængden af frivilligt arbejde samt erhvervslivets involvering vil endvidere være med til at påvirke udgiften for kommunen.

I oplægget fra BUS vurderes det, at der skal afsættes det, der svarer til ½ årsværk indtil tilbudsgivningen. Der skal endvidere i projektperioden ske aflønning af kommunalt sekretariat, forsyning og transport fra lejr til aktiviteter i området. Forudsætningen vurderes samlet 42 mio. kr.

Økonomisk tidsplan:

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2019	2020	2021	2022
Bevillingsønske
Drift		2.000	10.000	15.000	15.000
Anlæg
Afledt drift
Finansiering	1.04
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

En event af denne størrelse vil få stor indflydelse på øvrige politiske udvalg og centre, da det kræver og forudsætter en stor involvering fra ledere og medarbejdere i øvrige centre og dermed en politisk prioritering af budget og personalemæssige ressourcer.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om udvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet vil anbefale en principbeslutning, om der skal arbejdes videre med en ansøgning om værtskab for Spejdernes Lejr 2022.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. september 2018:

Fraværende: Anders Nielsen (A), Ebbe Jens Ahlgren (V)

Inden beslutning rekvireres en ekstern vurdering af den markedsføringsmæssige værdi ved afholdelse af Spejdernes Lejr 2022. Tillige foretages en afdækning af mulige områder, hvor der er 200 ha frit areal.

Sagen udsat til næste møde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

Udsat til næste møde.

Bilag

Udbudsmateriale spejdernes lejr 2017

Evalueringsrapport for Sønderborg Kommunes værtskab for Spejdernes Lejr 2017

17. Næsby Strand digeprojekt - Åstedsforretninger og valg af politisk repræsentant (B)

Sagsnr.: 330-2010-47557 Dok.nr.: 330-2018-434979 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal vælge en repræsentant og en suppleant fra Byrådet til deltagelse i åstedsforretninger i forbindelse med senere ekspropriationsbeslutning i Næsby Strand, hvor der skal opføres et dige til højvandssikring.

Baggrund

For at muliggøre højvandssikring af Næsby Strand skal en del af diget placeres på private grunde.

For at kunne anlægge diget kræves det, at kommunen gennemfører åstedsforretninger med henblik på en senere ekspropriationsbeslutning i Byrådet

Åstedsforretningerne planlægges afholdt umiddelbart efter den stiftende generalforsamling for Næsby Strand Digelag. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet endelig afgørelse om Vedtægt for Næsby Strand, det er derfor ikke muligt at planlægge et nærmere tidspunkt for åstedsforretningerne.

Der vil endvidere blive afholdt et kort orienteringsmøde for de grundejere, der skal igennem åstedsforretningerne.

Det drejer sig forventeligt om i alt 9 ejendomme.

Åstedsforretningerne skal ledes af et medlem fra Byrådet, som desuden har ansvaret for, at der føres en protokol.

Erhvervs, Plan- og Miljøudvalget udpegede i december 2015 Knud Vincent, som politisk repræsentant til åstedsforretningerne. Udpegningen skete i sidste valgperiode og kompetencen ligger nu i Byrådet.

Slagelse Kommune har ansvaret for ekspropriationsproceduren. Hoveddelen af arbejdet gennemføres af Center for Miljø, Plan og Teknik samt en rådgiver.

Åstedsforretningerne forventes gennemført i tidsrummet 9.00 – 15.00.

Retligt grundlag

Hjelmen til ekspropriation findes i Kystbeskyttelseslovens §6, mens reglerne om ekspropriation gennemføres efter Vejlovens kapitel 10, §§ 98-122 i lov om offentlige veje.

Åstedsforretningen skal ledes af et medlem af Byrådet, jf. vejlovens §101.

Handlemuligheder

Jf. ovenstående skal der vælges en politisk repræsentant til deltagelse i åstedsforretningerne.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Byrådet skal godkende en evt. ekspropriation og give lånegaranti til et fremtidig digelag.

Indstilling

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at der vælges en repræsentant samt en suppleant til deltagelse ved åstedsforretningerne.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:

Fraværende:

Udvalget anbefaler Knud Vincents.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

Økonomiudvalget anbefaler Knud Vincent (V). Jørgen Grüner (F) anbefales som suppleant.

18. Regeringsaftale om at modvirke parallelsamfund (B)

Sagsnr.: 330-2018-38434 Dok.nr.: 330-2018-435887 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Som følge af regeringens aftale om initiativer der modvirker parallelsamfund skal udvalget drøfte anbefaling til byrådet vedr. politisk forankring af indsatsen i Slagelse Kommune.

Baggrund

Regeringen, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti indgik den 9. maj 2018 aftale om initiativer på boligområdet, der skal modvirke parallelsamfund. Den 9. maj indgik regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti også delaftalen på undervisningsområdet og endelig indgik regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF den 28. maj en delaftale om bedre fordeling i daginstitutioner. Aftalernes elementer forventes at blive vedtaget i folketinget i løbet af efteråret. Aftalerne er vedlagt som bilag 1.

Overordnet er aftalernes fokus, at der i 2030 ikke længere er ghettoområder i Danmark. Væsentligt for Slagelse Kommune indføres med aftalen begrebet ”hård ghetto”, for de områder, der de seneste 4 år har været på regeringens ghettoliste. Der er i alt 16 hårde ghettoer. Til disse områder knyttes nogle særlige initiativer for især den fysiske forandring af boligområderne (se neden for). Ringparken og Motalavej er begge på listen over ”hårde ghettoer”.

1. Aftale for boligområdet.

Målrettet de hårde ghettoer er der formuleret en række målsætninger og indsatsområder:

Fysisk forandrede boligområder

Kommuner og boligorganisationer får 6 måneder til at lave en udviklingsplan for disse områder. Udviklingsplanen skal med konkrete initiativer angive vejen til et mål om max 40 % almene familieboliger i områderne i 2030. Dette er en betingelse for at opnå støtte fra Landsbyggefonden. Der er afsat 10 mia. kr. i årene 2019-2026.

Vejene til nedbringelse af andelen af familieboliger er:

· Fortætning med privat nybyggeri - boliger

· Fortætning med privat nybyggeri – erhverv

· Salg af almene boliger. Centraladministrationen laver en analyse på salg for de 16 hårde ghettoområder.

· Ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger og ældreboliger

· Nedrivning af boliger

For områder, der opfylder 3 betingelser, kan en højere procentandel end de 40% godkendes. Disse kriterier er: 1) Området udgør mere en 12 % af den samlede mængde almene familieboliger, 2) Fortætning med privat nybyggeri er ikke rentabelt, 3) salg kan efter en markedsvurdering kun ske med tab. Godkendes en højere andel af boligministeren, skal en udviklingsplan anvise en vej til at komme af ghettolisten i 2030, dvs. indsatser, der flytter områderne på de øvrige kriterier (tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse, beboersammensætning).

Ringparken: Området omfatter Schackenborgvænge (Slagelse Almene Boligselskab), Kierulffsvej og Albert Ibsensvej (FOB). Der foreligger en vision for området, Ny Ringby, initieret af FOB. Visionsplanen har fokus på fortætning og har fastsat en målsætning om nybyggeri af ca. 800 private boliger i området (bilag x). Det vurderes at visionsplanen Ny Ringby med få justeringer vil kunne imødekomme de nye krav i aftalen om parallelsamfund.

Motalavej: Området omfatter Motalavej og dele af Egersundsvej. Der er 3 afdelinger (BoligKorsør), hvor af der i de 2 af afdelingerne har været eller er iværksat helhedsplaner med fokus på reducering af boliger. Der er ikke en plan for den sidste afdeling. Det er vurderingen, at fortætning alene ikke er en mulighed for området. Der vil også skulle undersøges muligheder for salg og for yderligere nedjusteringer i antallet af boliger i området.

Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte boligområder

Boligministeren kan efter drøftelser med aftaleparterne beslutte en fuld afvikling af et eller flere af de hårde ghettoområder. Genopbygning tillader 25 % almene boliger. Boligministerens foretager en konkret vurdering bl.a. med afsæt i, om den fremsendte udviklingsplan vil kunne skabe de ønskede forandringer.

Mere håndfast styring af hvem der kan bo i områderne

Med henblik på en balanceret beboersammensætning i udsatte boligområder er følgende redskaber aftalt:

• Stop for kommunal anvisning af borgere på en række ydelser (integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløsheds- og sygedagpenge). Der har i en årrække ikke været anvist borgere på integrationsydelse.

• Obligatorisk fleksibel udlejning – Kommunens udlejningsaftalen med boligorganisationerne indeholder også aftale om fleksibel udlejning

• Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde

• Udvidelse af mulighed for at sætte kriminelle ud af deres lejlighed samt mere effektiv udsættelse ved en umiddelbar fogedforretning.

Der til kommer en række målsætninger målrettet boligorganisationerne og beboerdemokratiet.

2. Delaftale for undervisningsområdet

Aftalens hovedfokus er på forældreansvar og normalisering. Dette udmøntes i 2 indsatsområder:

1. Sprogprøver i 0. kl. på skoler med for høj andel elever fra udsatte boligområder

2. Konsekvent indgriben over for folkeskoler med vedvarende dårlige resultater

3. Styrket forældreansvar: Sanktionsmulighed over for forældre til børn med for højt fravær (>15 %)

3. Delaftale bedre fordeling i daginstitutioner

Aftalen fokuserer på at børn fra udsatte boligområder dels skal være i dagtibud og dels at der i daginstitutionerne ikke må være en overvægt af børn fra udsatte boligområder. Dette udmøntes i følgende initiativer:

1. Der må højst nyoptages 30% børn fra udsatte boligområder. Der er afsat 200 mio. kr. i en lånepulje til anlæg.

2. Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.

Organisering af indsatsen

Aftalerne går på tværs af flere fagområder (støttet byggeri, skole og dagtilbud, anvisning af boliger, fysisk planlægning, infrastruktur) og vil kunne få konsekvenser for bl.a. daginstitutioner og boligudbuddet i kommunen.

Der er i administrativt regi påbegyndt et analysearbejde (fase 1), der frem til ultimo august skal undersøge de konkrete afledte konsekvenser af aftalerne og etablere et grundlag for en hensigtsmæssig administrativ organisering fremadrettet (= fase 2), der matcher de reelle udfordringer.

Jvnf. styrelsesvedtægten er det politiske ansvar for Ghettoudspillet, der efterfølgende er landet i aftalerne om parallelsamfund, lagt i Social- og Beskæftigelsesudvalget under betegnelsen ”Boligsocial udvikling”.

Aftalerne om at imødegå parallelsamfund er en samlet politisk pakke som i deres respektive virkemidler griber ind på tværs af fagområder og afspejler vigtigheden af samtidige og koordinerede indsatser. Der til kommer at aftalerne har fastsat en tidshorisont for indsatsen. Det kan give anledning til at sikre koordinering også i den politiske forankring. Det er derfor administrationens forslag, at der i forbindelse med den fremadrettede indsats vedtages en politisk forankring, der afspejler:

· Social- og Beskæftigelsesudvalget har ansvar for fremdriften af det samlede program og er koordinerende ifht. den boligsociale indsats. Udvalget beslutter den overordnede milepælsplan for den samlede indsats og får herefter præsenteret halvårlig status for indsatsen. Koordinering vil være fremdrift på målopfyldelse på de af aftalen opstillede mål samt koordinering med den boligsociale helhedsplan.

· Økonomiudvalget får ligeledes forelagt halvårlig status mhp. opfølgning på økonomi. Der ud over har Økonomiudvalget ansvaret for udviklingsaftalen for Motalavej, hvor det forventes at salg og nedrivning vil være de vigtigste virkemidler. Nybyggeri og infrastruktur koordineres med henholdsvis Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.

· Miljø, Plan og Landdistriktsudvalget har ansvaret for Udviklingsplanen for Ringparken (Ny Ringby) og koordinerer med Erhvervs- og Teknikudvalget ifht. infrastruktur.

· Børn og Ungeudvalget har ansvaret for indsats ifht. aftalen på undervisningsområdet og dagtilbudsområdet.

En gang årligt laves et dialogmøde med de involverede udvalg og boligorganisationerne.

Retligt grundlag

De politiske aftaler indgået mellem regeringen og en række partier:

· Aftale om at modvirke parallelsamfund

· Delaftalen på undervisningsområdet

· Delaftale om bedre fordeling i daginstitutioner

Handlemuligheder

1. Udvalgene kan vælge at anbefale oplægget til politisk forankring og koordinering som beskrevet oven for

2. Udvalgene kan anbefale, at der etableres en tværgående politisk koordinering men med en anden politisk forankring end beskrevet for oven.

3. Udvalgene kan vælge at anbefale, at der ikke arbejdes med en samlet koordinering på tværs af delområderne, men at de enkelte udvalg selvstændigt sikrer koordinering efter behov.

4. Udvalgene kan anbefale, at al kompetence for indsatserne samles i et udvalg

Vurdering

Administrationen anbefaler handlemulighed 1.

1) Det er vurderingen, at for at lykkes med den overordnede indsats, dvs. at de 2 boligområder i 2030 ikke længere er på ghettolisten, er det vigtigt, at der arbejdes med en flerstrenget indsats, og at denne koordineres mhp. at undgå uhensigtsmæssige konsekvenser.

For det andet er det vurderingen, at aftalerne hver for sig vil influere på en række forhold vedr. bolig, der vil få betydning for beboersammensætningen i andre boligområder, byudviklingen i Slagelse og Korsør samt dagtilbud og skole. Udviklingsmulighederne i de 2 områder skal desuden kobles sammen med den boligsociale indsats og bør ligeledes være koblet til øvrige prioriteringer i by- og boligudviklingen i kommunen.

Vælges en forankring med et mindre fokus på at koordinere, er risikoen at indsatsernes implementering i for høj grad forholder sig til snævre faglige målsætninger, og at det kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for andre områder/forhold af væsentlig betydning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Afhængig af den endelige beslutning om politisk forankring, vil de involverede udvalg i højere grad skulle orientere sig i forhold til de tværgående programmer med fælles målsætning og tids- og procesplan, der vil udgøre en del af rammen for de enkelte udvalgs beslutninger på delområder.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at Udvalget over for byrådet anbefaler at kommunens indsats som følge af regeringens aftaler om parallelsamfund, forankres som beskrevet i handlemulighed 1

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 6. august 2018:

Fraværende: Unnie Oldenburg (A)

Anbefales til Byrådet med den ændring at udviklingsplan for Motalavej placeres i Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget. Salg og nedrivning placeres i Økonomiudvalget.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 6. august 2018:

Fraværende:

Punktet udsættes til udvalgets møde september 2018.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. august 2018:

Fraværende:

Anbefales.

Fagudvalgene ønskes inddraget på tværs.

Jørgen Grüner (F) ønsker, at der afholdes koordinerende udvalgsformandsmøder med henblik på, at sikre en bred politisk forankring i udvalgene.

Motalavej indtænkes i det videre planarbejde.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. september 2018:

Fraværende: Thomas Clausen (Ø)

Udvalget anbefaler, at begge udviklingsplaner ligger i Miljø, Plan og Landdistriksudvalget. Salg og nedrivning placeres i Økonomiudvalget.

Den overordnede koordinering sker i Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O), Thomas Clausen (Ø)

Økonomiudvalget indstiller til Byrådets godkendelse,

at Økonomiudvalget har ansvaret for den overordnede koordinering af indsatser, der skal modvirke parallelsamfund jfr. Regeringsaftalen. Økonomiudvalget får halvårligt forelagt status med henblik på opfølgning på økonomien,

at Økonomiudvalget har ansvaret for salg og nedrivning,

at Social- og Beskæftigelsesudvalget har ansvar for fremdriften og koordineringen i forhold til den boligsociale indsats,

at Miljø-, Plan- og Landistriktsudvalget har ansvaret for udviklingsplanerne for Ringparken (Ny Ringby) og Motalavej og koordinerer med Erhvervs- og Teknikudvalget i forhold til infrastruktur,

at Økonomiudvalget koordinerer nybyggeri og infrastruktur med henholdsvis Miljø-, Plan- og Landdistrikstsudvalget samt Erhvervs- og Teknikudvalget og

at Børn og Ungeudvalget har ansvaret for indsats i forhold til aftalen på dagtilbuds- og undervisningsområdet.

Bilag

Bilag 1 - Aftaler der skal modvirke parallelsamfund

19. Indførelse af Røgfri Arbejdstid (B)

Sagsnr.: 330-2017-92204 Dok.nr.: 330-2018-349939 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget har ønsket at drøfte fremtidige rygeregler for medarbejdere, borgere, besøgende m.fl. på rådhuset og kommunens øvrige arealer med henblik på evt. anbefaling til Økonomiudvalget. Herunder muligheden for indførelse af Røgfri Arbejdstid.

Baggrund

Rygning er den enkeltstående faktor, som har størst negativ indflydelse på danskernes helbred. Storrygere, dvs. personer som ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, kan forvente at leve 8-10 år kortere end ikke-rygere. Rygning øger risikoen for en lang række sygdomme som eks. hjerte-kar-sygdomme, Kronisk-Obstruktiv-Lungesygdom (KOL) og kræft. Hertil kommer at 13.600 danskere hvert år dør for tidligt på grund af rygning. Rygning er ligeledes den væsentligste årsag til den stigende sociale ulighed i sundhed (Hjerteforeningen, 2018).

I Danmark er andelen af rygere faldet de seneste 30 år, men mens andelen af rygere faldt stødt i 90’erne, er andelen af rygere nu stagneret og har de seneste 10 år været nærmest uændret (Hjerteforeningen, 2018). Tal fra Sundhedsprofilen 2017 angiver at 20,8 % af borgerne i Slagelse Kommune ryger dagligt, hvoraf halvdelen er storrygere (10,7 %). Hertil kommer, at 9,5 % af ikke-rygerne i Slagelse Kommune dagligt udsættes for minimum ½ times passiv rygning (www.danskernessundhed.dk).

I Slagelse Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 er målet for tobaksområdet, at flere borgere vælger et røgfrit liv. Succeskriterierne er:

· At andelen af borgere i Slagelse Kommune der ryger dagligt skal reduceres med en tredjedel

· At andelen af borgere i Slagelse Kommune der ryger 15 eller flere cigaretter dagligt, skal reduceres med en tredjedel

· At andelen af elever i 9. klasse i Slagelse Kommune der ryger, skal reduceres med en tredjedel

For at opnå ovenstående succeskriterier, er der behov for flere strukturelle tiltag på tobaksområdet, som en del af en flerstrenget tobaksindsats.

Nuværende lovgivning og anbefalinger

Forebyggelse af rygning er den forebyggende sundhedsindsats, der kan reducere sygelighed mest i Danmark (Hjerteforeningen, 2018).

I 2007 blev der i Danmark indført Lov om røgfri miljøer. Loven blev revideret i 2012, og sætter rammen for, at det ikke er tilladt at ryge på arbejdspladser eller indendørs i offentlige rum dvs. rygning er ikke tilladt i f.eks. idrætshaller, svømmehaller, venteværelser, biblioteker m.fl. Med revideringen i 2012 blev loven skærpet til, at medarbejdere ikke måtte ryge på skoler og institutioner, og i dagplejen er rygning for ansatte kun tilladt i rum, hvor børnene ikke opholder sig. På trods af skærpelsen er det dog stadig fx lovligt at ryge i arbejdstiden, hvis medarbejderne går udenfor arbejdspladsens matrikel.

Ifølge Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om Tobak anbefales det, at der indføres Røgfri Arbejdstid, dvs. at ingen kommunale medarbejdere må ryge i arbejdstiden. Det anbefales, at Røgfri Arbejdstid kombineres med tilbud om hjælp til rygestop for dem, der ønsker at stoppe. Røgfri Arbejdstid bør også omfatte leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje, håndværkere, konsulenter, gæster mv. (Sundhedsstyrelsen, 2018).

KL anbefaler ligeledes, som en del af udspillet ’Forebyggelse for fremtiden’, at kommunerne tager stilling til at indføre Røgfri Arbejdstid for alle kommunens medarbejdere (KL, 2018).

Røgfri Arbejdstid

Røgfri Arbejdstid er et strukturelt forebyggelsestiltag, som er med til at regulere medarbejdernes rygning i arbejdstiden, og som dermed kan have en forebyggende effekt på rygning generelt.

Røgfri Arbejdstid defineres som: Et regelsæt, der bestemmer at medarbejderne ikke må ryge i deres arbejdstid, hverken indendørs eller udendørs. Dette betyder, at rygning ikke er tilladt i hele arbejdstiden, heller ikke til og fra møder eller ved hjemmearbejde. Det er heller ikke tilladt at flekse ud for at ryge (Hjerteforeningen, 2018).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at e-cigaretter, røgfri tobak og alle nyere tobaks- og nikotinprodukter sidestilles med rygning i kommunernes forebyggelsesindsatser. Derfor gælder Røgfri Arbejdstid også brugen af andre tobaksvarer såsom snus, vandpibe mm.

Erfaringer fra arbejdspladser med Røgfri Arbejdstid viser, at implementeringen af rygeregler er et fordelagtigt strukturelt forebyggelsestiltag, og at rygeregler ændrer rygeadfærd. Det er bl.a. dokumenteret, at rygeregler kan reducere andelen af rygere med 4 til 8 %. Ligeledes har stramme rygeregler en større effekt på unge, hvor erfaringen viser, at et røgfrit miljø kan reducere andelen af unge rygere (Hjerteforeningen, 2018).

30 kommuner har indtil videre indført Røgfri Arbejdstid og flere kommuner er i gang.

Hvorfor Røgfri Arbejdstid?

Røgfri Arbejdstid vil være medvirkende til at beskytte medarbejderne og ikke mindst borgerne mod tobaksrøg. Røgfri Arbejdstid giver derfor et sundere arbejdsmiljø, og kan bidrage til at skabe og understøtte en røgfri kultur, så rygekulturen fjernes helt fra arbejdslivet.

Røgfri Arbejdstid kan også ændre den sociale norm omkring rygning og styrke fællesskabet. Dette grundet muligheden for at etablere en ny pausekultur, hvor medarbejderne får snakket med alle kollegaer og ikke kun dem man f.eks. ryger med i pauserne. Man undgår ligeledes konflikter om antallet af pauser og medarbejdernes fravær pga. rygepauser.

Med Røgfri Arbejdstid forebygges rygestart, da man undgår at nyansatte og unge begynder at ryge, for at være en del af det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Ligeledes vil et forbud mod rygning i arbejdstiden støtte de medarbejdere, der gerne vil holde op med at ryge.

Røgfri Arbejdstid kan også præge en arbejdsplads image, idet Røgfri Arbejdstid gør det usynligt for borgere og samarbejdspartnere om man er ryger eller ej, da rygning hverken kan ses eller lugtes i arbejdstiden. Samtidig er indførslen af Røgfri Arbejdstid et tydeligt statement, som viser, at medarbejdernes ve og vel tages alvorligt.

Til orientering har Center for Sundhed og Ældre siden 2014, som det eneste center i Slagelse Kommune, haft Røgfri Arbejdstid.

Denne sagsfremstilling kan i øvrigt ses i sammenhæng med sagsfremstilling på Forebyggelses- og Seniorudvalget samt Børne- og Ungeudvalget om Røgfri Skoletid.

Retligt grundlag

Intet at bemærke.

Handlemuligheder

Beslutningen om indførelse af Røgfri Arbejdstid kan foregå på følgende måder:

1. Byrådet ønsker Røgfri Arbejdstid og beslutningen træffes fra politisk side

2. Direktionen ønsker Røgfri Arbejdstid og træffer beslutningen efter drøftelse i HovedMED

3. HovedMED ønsker Røgfri Arbejdstid og træffer beslutningen i samråd med kommunaldirektøren

Processen for indførelse af Røgfri Arbejdstid afhænger af, hvilken model der vælges.

Vurdering

For at kunne opfylde målet og succeskriterierne i sundhedspolitikken under tobaksområdet er det afgørende, at der prioriteres og igangsættes en langsigtet og flerstrenget indsats. Røgfri Arbejdstid og Røgfri Skoletid vil være et led i en koordineret og strukturel forebyggelsesindsats på tobaksområdet.

Administrationen anbefaler, at der igangsættes en inddragelse forud for den endelige beslutning om Røgfri Arbejdstid. MED-organisationen kan med fordel inddrages således, at de kan komme med bemærkninger forud for den endelige beslutning om indførelse af Røgfri Arbejdstid. På baggrund af indkomne bemærkninger vil administrationen opstille én eller flere modeller for indførelse af Røgfri Arbejdstid til politisk beslutning i november eller december 2018.

Såfremt Røgfri Arbejdstid indføres anbefaler administrationen, at de medarbejdere der ønsker det, får støtte til at håndtere en Røgfri Arbejdstid.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Generelt medfører rygning store udgifter til behandling og pleje for samfundet. I alt betalte kommunerne 4.358 mio. kr. i kommunal medfinansiering for behandling af sygdomme relateret til rygning blandt rygere og eksrygere i 2017. For en gennemsnitkommune på 59.000 indbyggere svarer det til 44 mio. kr. årligt. Der er desuden produktionstab på grund af øget sygefravær, flere tilfælde af førtidspension samt for tidlig død (Sundhedsstyrelsen, 2018).

Det estimeres, at en mellemstor kommune med 50.000 borgere og 5.000 ansatte ved indførsel af Røgfri Arbejdstid vil spare ca. 8,5 mio. kr. per år i sygedage og 15,6 mio. kr. per år i omkostninger for ekstra pauser (Sundhedsstyrelsen, 2016).

Ved indførsel af Røgfri Arbejdstid kan der forventes udgifter i forbindelse med hjælp til at håndtere Røgfri Arbejdstid.

Konsekvenser for andre udvalg

Intet at bemærke.

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Udvalget anbefaler Økonomiudvalget at igangsætte en involverende proces hvor Røgfri Arbejdstid drøftes i HovedMED, SektorMED og alle lokale MED-udvalg.

2. at Udvalget på baggrund af den involverende proces, gendrøfter Røgfri Arbejdstid i november eller december med henblik på evt. anbefaling til Økonomiudvalget om indførelse af Røgfri Arbejdstid.

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 16. august 2018:

Fraværende:

At 1 og 2 Godkendt.

Cecilie Geiker (V), Ann Sibbern (O), Helle Jacobsen (V) stemmer imod og anbefaler, at rygeloven følges. Cecilie Geiker (V), Ann Sibbern (O), Helle Jacobsen (V) ønsker, at sygefravær, arbejdsglæde og større medarbejdertrivsel samt velfungerende hjemme- og sygepleje prioriteres fremfor at bruge ressourcer på indførelse af røgfri arbejdstid

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O)

At 1 til 2 godkendt.

Villum Christensen (I) bemærkede, at der i drøftelserne tages stilling til om beslutningskompetencen skal lægges lokalt.

Knud Vincent (V), Sten Knuth (V), og Troels Brandt (B) stemte imod og anbefalede at rygeloven følges og at sygefravær, arbejdsglæde og større medarbejdertrivsel samt velfungerende hjemme- og sygepleje prioriteres fremfor at bruge ressourcer på indførelse af røgfri arbejdstid.

20. Halvårsstatus Kontrolgruppen 2018 (O)

Sagsnr.: 330-2018-54729 Dok.nr.: 330-2018-451896 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Kontrolgruppens halvårsstatus pr. 30. juni 2018 fremlægges Økonomiudvalget til orientering.

Baggrund

Kontrolgruppen fremlægger en gang om året beretning med henblik på at holde udvalget orienteret om indsatsen på kontrolområdet mod socialt bedrageri. På Økonomiudvalgets møde den 19. marts 2018 blev det besluttet, at der fremover også skal laves en halvårlig status af arbejdet i Kontrolgruppen.

Niveauet for den lokale indsats mod socialt bedrageri fastlægges af den enkelte kommune.

De lokale retningslinjer er besluttet af Økonomiudvalget den 20. februar 2012, den 17. juni 2013 og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 8. april 2014.

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget 2017 at styrke Kontrolgruppens normering med henblik på at opnå et større provenu, svarende til 0,5 mio. kr.

Retligt grundlag

Opfølgning og kontrol af om betingelserne for udbetaling af sociale ydelser er opfyldt, er i forhold til Udbetaling Danmark reguleret ved særlovgivningerne vedr. børnetilskud, bidrag, boligstøtte.

Desuden gælder Lov om aktiv Socialpolitik, Lov om Sygedagpenge, Lov om Det Centrale Personregister, Persondataloven, Lov om Udbetaling Danmark, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven samt den forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet i sagsbehandlingen.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan tage halvårsstatus pr. 30. juni 2018 til orientering.

Vurdering

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at kontrolindsatsen i Slagelse Kommune i første halvår af 2018 er udført i henhold til de lokalpolitiske beslutninger for området.

Kontrolindsatsen har i løbet af årets første 6 måneder medført en samlet besparelse på knap 7 mio. kr.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kontrolgruppens halvårsstatus pr. 30. juni 2018 tages til orientering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O)

At 1 - Taget til efterretning.

Bilag

Halvårlig status fra Kontrolgruppen pr. 30 06 2018

21. Vives benchmarkanalyse børne- og voksenområdet (O)

Sagsnr.: 330-2018-55045 Dok.nr.: 330-2018-456226 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

VIVE har offentliggjort nye analyser på det specialiserede socialområde september 2018. Rammeaftalesekretariatet har udarbejdet en fælles sagsfremstilling til kommunerne i Region Sjælland.

Baggrund

VIVE har primo-medio 2018 gennemført en opdatering af benchmarkanalyserne på børne- og voksenområdet med to rapporter.

Det er sket på bestilling fra KKR Sjælland der i oktober 2017 har tiltrådt at de styringsinformationer, der skal satses på, bl.a. er opdatering af benchmarkanalyserne i en reduceret form, bestående af sammenligninger mellem kommunerne i Region Sjælland, hvad angår 1) udgifter pr. 0-22-årig/18-64-årig, 2) brugerandele og 3) enhedsudgifter pr. bruger.

Kommunerne får opdateret viden om, hvilke kommuner inden for Region Sjælland der har relativt høje eller lave brugerandele og enhedsudgifter, og hvordan niveauet for kommunerne i Region Sjælland, set under ét, ligger i forhold til niveauet i andre regioner på disse parametre.

Handlemuligheder

VIVEs Analyseresultater – hovedkonklusioner på hhv. voksen- og børneområdet

Overordnet set viser resultaterne, at RS17-kommunernes udgiftsniveau på det specialiserede voksenområde pr. 18-64-årig indbygge er steget fra 2014 til 2017. I samme periode er andelen af botilbudsmodtagere faldet en anelse i kommunerne i Region Sjælland, mens enhedsudgifterne til botilbud er steget. De udviklingstendenser, der sås i de to tidligere benchmarkinganalyser, herunder stigende brugerandele og faldende enhedsudgifter på botilbudsområdet, adskiller sig altså fra de tendenser, der ses i perioden 2014-2017.

Overordnet set viser resultaterne, at RS17-kommunernes udgifter til det specialiserede børne- og ungeområde pr. 0-22-årig er steget lidt (5 %) fra 2014 til 2017. I samme periode er andelen af foranstaltningsmodtagere ligeledes steget lidt (4 %), mens enhedsudgifterne til sociale foranstaltninger ligger nogenlunde stabilt blandt kommunerne i Region Sjælland (stigning på 1 %). De udviklingstendenser, der sås i VIVEs tidligere benchmarkinganalyse af udviklingen i perioden 2013-2015 med faldende brugerandele og stigende enhedsudgifter, adskiller sig dermed fra de tendenser, der ses i perioden 2014-2017.

Der foretages i øjeblikket en korrektion af VIVE-rapporten om børneområdet. Korrektionen handler alene om én kommunes tal (Næstved). Korrektionen betyder ikke noget for de øvrige kommuners tal, men kan have en betydning for de samlede tal og gennemsnit i rapporten på det specialiserede børne- og ungeområde

Det anbefales at Udvalget drøfter analysens videre anvendelse i Fagudvalget.

Vurdering

Kommunerne får data, som giver et billede af situationen i kommunen, og som giver mulighed for at se på udviklingen i forhold til de sidste analyser KORA foretog på samme område.

Kommunerne kan benytte analyserne til at undres over egne tal, til at sammenligne med andre kommuner og til at iværksætte og/eller videreføre tiltag på de enkelte områder, tilbud og målgrupper.

Analyserne giver mulighed for at den enkelte kommune kan komme lidt dybere ned i forklaringer på udgiftsniveauet, og måske give en ide om det er pris eller mængde, der forklarer niveauet.

VIVE-analysen er primært styringsredskab for den enkelte kommune, da den stiller styringsinformation til rådighed for den enkelte kommune og indeholder sammenligning med de andre kommuner i regionen.

Analysen giver kommunerne mulighed for at følge udviklingen over tid, da analysen er den tredje i rækken og dermed rummer en tidsserie. Den enkelte kommune har mulighed for at se om udgifter skyldes relativt dyre tilbud (pris/takst) og/eller relativt mange brugere(brugerandel).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Analysen vedr. Det specialiserede børne- og ungeområde forelægges til orientering på Børne- og Ungeudvalget

Indstilling

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 5. september 2018:

Fraværende:

Udvalget tog orienteringen til efterretning med bemærkning om:

At validiteten i tallene skal kvalificeres op mod K4 nøgletallene.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. september 2018:

Fraværende: Ann Sibbern (O)

At 1 - Taget til orientering.

Bilag

VIVE Benchmarkanalyse 2018 - udgifter brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde

22. Lukket: Frivillig aftale - køb af areal i forbindelse med udvidelse af lyskryds samt anlæg af tunnel ved kryds Sdr. Ringgade - Grønningen 4200 (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

23. Lukket: Prisfastsættelse af erhvervsarealer i Korsør Erhvervspark (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

24. Lukket: Nedsættelse af en arbejdsgruppe (D)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.