Økonomiudvalget – Referat – 18. september 2023

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget godkende ansøgning fra Vesthallen om lånoptagelse og kommunal garantistillelse for op til 156.000 kr. 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Byrådet godkender ansøgning fra Vesthallen om optagelse af lån for maksimalt 156.000 kr. i kommunekredit og

2. at Byrådet godkender kommunal garantistillelse for lånet.

Sagens indhold

Den selvejende hal Vesthallen i Slagelse har søgt om godkendelse af leasingaftale i forbindelse med finansiering af HVLS-ventilationsanlæg, der er et temperaturudlignende og indeklimaforbedrende anlæg gennem leverandøren Nordicco A/S. Ifølge leverandørens beregning vil Vesthallen kunne spare 30.758 kWh/år, hvorfor investeringen på få år vil være tjent hjem. Løsningen er uafhængig af varmekilde, hvorfor en senere udskiftning af gasfyr til fjernvarme/og eller anden varmekilde ikke forringer virkningen.

Leasingaftalen ville være afviklet på 3,57 år, men med forholdsvise store ydelser.

Da leasingydelsen belaster den samlede ramme for driftstilskud til de selvejende haller, så har administrationen foreslået, at investeringen afvikles over en længere periode med et lån i Kommunekredit og dermed en lavere ydelse.

Hvis Vesthallen skulle lease for en periode på 3,57, så ville den årlige ydelse være væsentlig højere og derfor påvirke det samlede driftstilskud til alle de selvejende haller.

Hvis man derimod, som anbefalet af administrationen, afbetaler over 10 år via Kommunekredit, så vil fortjeneste og afbetaling næsten gå lige op. Det samlede driftstilskud og de øvrige selvejende haller vil derfor ikke på samme måde blive påvirket af denne løsning.

Løsningen med et lån i Kommunekredit vil derfor komme både Vesthallen og de øvrige selvejende haller til gode.

Det opgjorte lånebeløb på 156.000 kr. er incl. moms, men da Vesthallen kan få afløftet en del af momsen, så skal lånebeløbet opgøres til den sum, der netto belaster Vesthallen. Ved projektets afslutning skal der aflægges regnskab overfor Slagelse kommune.

Lån til energibesparende foranstaltninger er omfattet af den automatiske låneadgang og kræver derfor ikke deponering. 

Udover den økonomiske fordel for Vesthallen på sigt, så har Nordicco beregnet en CO2-besparelse på 6.312 kg/år.

Retligt grundlag

Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 6 og § 3 stk. 1 nr. 3

Drifts- og samarbejdstale mellem Vesthallen og Slagelse kommune gældende fra 1. januar 2023.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlermulighed:

1. Give Vesthallen tilsagn om lånoptagelse og kommunal garantistillelse eller
2. Give Vesthallen afslag på det ansøgte.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet giver Vesthallen tilsagn om, at der kan optages lån på maksimalt 156.000 kr. og at kommunen stillet garanti for lånet. 

Lånet optages i Kommunekredit med en maksimal løbetid på 10 år uden afdragsfrihed. Et lån optaget i Kommunekredit forudsætter en kommunal garanti.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tilskud til ydelserne på lånet vil blive afholdt indenfor budgetrammen til de selvejende haller under Fritid.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte om ansøgning fra afd. 35 i FOB om lånoptagelse og huslejestigning kan imødekommes.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender ansøgning fra afd. 35 i FOB om optagelse af lån for 8.306.277 kr. og afledt huslejestigning på 16,6 %.

Sagens indhold

FOB søger på vegne af afd. 35, beliggende Bjergbygade 10-16, Skolegade 12 og Skovsøgade 21-23, Slagelse, om at optage lån for 8.306.277 kr. (provenu) med en afledt huslejestigning på 16,6% i forbindelse med renovering af tage og facader m.v.

Afdelingen består af 48 lejemål fordelt således:

Projektbeskrivelse:

Afdelingen har over en længere periode oplevet en del følgeskader fra uønsket fugtindtrængning og træk fra utætte tage og vinduer. Skader der negativt belaster den enkelte lejer og afdelingens driftsomkostninger.

Tagene på de to bygninger har overskredet både den teoretiske og praktiske levetid for denne type tagløsning. Tagene er består af henholdsvis fladt tagpaptag og bølgeeternitplader med hældning og udfordringen med denne type tage er, at fejl med blandt andet flækkede tagplader først optages når de underliggende konstruktioner viser tegn på fugt. De lette facade partier og vinduer har en utidssvarende isoleringstykkelse, der bidrager til et højt energiforbrug og er let modtagelige overfor fugt ved kondensdannelse.

Nye vinduer og døre med friluftsventiler vil reducere støjniveauet, bidrage til et positivt indeklima og lavere energiforbrug. Udskiftning af facader til mere nutidige løsninger vil stadigvæk bevare det samme arkitektoniske udtryk, som tage og facader har i dag.

Sideløbende vil der blive sat intelligente styringsenheder på ejendommens varmesystem op, der regulerer bygningernes varmebehov ud fra vejrmeldinger (prognose), og afledt af projektets gennemførelse forventer boligselskabet et optimeret energiforbrug.

Projektet forventes gennemført i 2024.

Projektets økonomi og finansiering:

Realkreditlånet kræver ikke kommunal garanti og den årlige ydelse udgør 481.761 kr. Afdelingen har ikke andre lån.

Huslejestigning:

Ydelse på realkreditlån skal dækkes af huslejen og det betyder, at huslejen stiger fra 921,71 kr. pr. m2/år til 1.085,11 kr. pr. m2/år. En stigning på 163,4 kr. pr. m2/år svarende til 17,73 %.

For eksempel stiger den månedlige husleje for en to værelses lejlighed på 55,35 m2 fra 4.383 kr./md. til 5.111 kr./md og en tre-værelses lejlighed på 74,8 m2 stiger fra 5.923 kr./md. til 6.906 kr. pr. md. 

Boligerne bliver udlejet i takt med at lejlighederne fraflyttes og afdelingen har en venteliste på 4.

Beboerdemokrati:

Der er afholdt ekstraordinært afdelingsmøde den 22. juni 2023, hvor 11 lejere var fremmødt. Disse 11 lejere repræsenterer 7 lejemål, hvert lejemål har to stemmer. Projektet og huslejestigningen blev godkendt med 11 for og 3 imod. 

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af Kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Huslejestigninger over 5 % skal godkendes af kommunen jf. Almenlejelovens § 10 stk. 3.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan give tilsagn til lånoptagelse og huslejestigning i afd. 35 i FOB eller afslå ansøgningen.

Et afslag vil betyde, at projektet udskydes og ikke kan gennemføres inden for nær fremtid.

Ifølge FOB vil konsekvenserne ved en udskydelse være flere fugtskader fra tagene, stort energiforbrug og belastning af afdelingens driftsudgifter m.v.

Vurdering

Projektet er godkendt via beboerdemokratiet og må anses for nødvenligt for at undgå skimmel, råd og svamp i ejendommen. Derudover vil projektets gennemførsel betyde en energioptimering, der er til gavn for beboerne og miljøet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede huslejestigning for afdelingen udgør 481.742 mio. kr. De lejere, der er berettiget til boligstøtte vil formentlig få en del af huslejestigningen dækket via øget boligstøtte. Beregning af boligstøtte er betinget af flere parametre - blandt andet boligens størrelse, husstandens sammensætning og antal, indkomst og formueforhold m.v. Boligstøtte skal søges.

Er der ingen hjemmeboende børn under 18 år, eller pensionister i husstanden, kan der maksimalt udbetales 15% af huslejen i boligsikring. For husstande med 1-3 børn udgør den maksimale boligsikring 3.716 kr. pr. måned.

Da vi ikke har kendskab til om lejerne er berettiget til boligstøtte eller ej, så kan den præcise beregning for kommunens medfinansiering ikke gøres op. Staten finansierer 50% af udbetalt boligsikring og 75% af udbetalt boligydelse (primært folkepensionister). 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskaber pkt. A til pkt. Z samt delanlægsregnskaber pkt. AA til Pkt. AC.

Byrådet kan beslutte at det samlede mindreforbrug på de afsluttende anlægsregnskaberne pkt. A til pkt. Z tilføres kassen. 

Byrådet kan godkende reduktion af anlægsbevillinger (frigivne rådighedsbeløb) på udvalgte anlægsprojekter grundet anlægsstop samt godkender anlægsbevilling på samtlige projekter hørende under køb og salg

Indstilling

Ejendomschefen og Teknik, Plan og Erhvervschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsregnskaberne pkt. A. til pkt. Z

2. at Byrådet godkender delanlægsregnskaberne pkt. AA til pkt. AC

3. at Byrådet godkender at det samlet mindreforbrug på 1,147 mio. kr. tilføres kassen

4. at Byrådet godkender at der foretages korrektion af anlægsbevillinger (frigivne rådighedsbeløb) på de anlægsprojekter, der har fået reduceret rådighedsbeløb i forbindelse med anlægsstop (anlægsprojekterne er markeret med * i tabel)

5. at Byrådet godkender anlægsbevilling (frigivne rådighedsbeløb) på samtlige anlægsprojekter som hører under Køb og Salg (Anlægsprojekterne er markeret med ** i tabel)

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

I sagen behandles godkendelse af anlægsbevillinger på projekter hørende under Køb og Salg, da der har tidligere har været kutyme for ansøgning om anlægsbevilling i forbindelse med regnskabsaflæggelse på projekterne. Disse ses i nedenstående tabel markeret med **.

Samlet oversigt over anlægsregnskaber ses i nedenstående tabel.

I 1.000 kr.

(*) Korrektion af anlægsbevilling

(**) Godkendelse af anlægsbevilling 

I bilagene 1- 28 ses uddybning af økonomien for hvert anlægsprojekt. 

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets. Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

 A. Byrådet kan godkende anlægsregnskab pkt. A. til pkt. Z på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

B. Byrådet kan godkende delanlægsregnskab pkt. AA til pkt. AC

C. Byrådet kan godkende at det samlede mindreforbrug tilføres kassen

D. Byrådet kan godkende korrektion af anlægsbevillinger (frigivne rådighedsbeløb) på de anlægsprojekter, der har fået reduceret rådighedsbeløb i forbindelse med anlægsstop.

E. Byrådet kan godkende anlægsbevillinger til projekter hørende under Køb og Salg

Vurdering

Administrationen anbefaler at anlægsregnskaberne og delanlægsregnskaberne godkendes og at mindreforbruget tilføres kassen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskab punkt A samt delanlægsregnskab punkt B.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller:

1. at Byrådet godkender anlægsregnskab for Naturpark Skælskør.

2. at Byrådet beslutter, at anlægsbevillingen for Naturpark Skælskør tilpasses det afsatte rådighedsbeløb.

3. at Byrådet godkender, at delanlægsregnskab 81. Tudeå og 82. genslyngning af Tudeå, og de afsatte rådighedsbeløb samles på projekt Tude å.

4. at Byrådet godkender, at anlægsprojekt 82.Genslyngning af Tudeå og 81.Tudeå lægges sammen til ét projekt og rådighedsbeløbene og anlægsbevillinger samles på anlægsprojekt 81. Tudeå

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

Samlet oversigt ses her:

Alle beløb er i 1.000 kr.

I det nedenstående er de enkelte anlægsregnskaber beskrevet.

Pkt. A. Naturpark Skælskør 

Området fra Omø, Agersø og fra Skælskør langs dobbeltkysten over Glænø og Bisserup blev i Kommuneplan 2017 udpeget med potentiale som naturpark.

Der er i alt afholdt 227.000 kr. i projektet. Størstedelen er anvendt til personalelønninger, mens en mindre del er brugt til afholdelse af borgermøder (leje af mødelokaler og mødeforplejning) og markedsføring.  

Der er oprindeligt i 2018 afsat 2,0 mio. kr. Budgettet er reduceret af flere gange og sidste gang i forbindelse med budgetaftalen for 2023 - 2026 og derefter balancerer anlægsbudgettet og de afholdte udgifter. 

Se bilag 1.

Pkt. B Genslyngning af Tudeå og Tudeå Projektet

Samlet for anlægsnummer 81 og 82. Aktivitet i perioden på 4,5 mio. kr. har været projektering, enkelte beløb til engangserstatninger, samt bidrag til Tjæreby ydre Vejle pumpelag. Anlægsprojekt 82 ønskes nedlægges og overføres til anlægsprojekt 81, mhp. sammenlægning af to anlægskonti på Tude Å Projektet, så der fremadrettet kun er én anlægskonto på projektet. Det gælder både for anlægsbudget i 2023 samt i overslagsårene.

Se bilag 2.

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets. Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende anlægsregnskab pkt. A på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

Byrådet kan godkende delanlægsregnskab pkt. B på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

Byrådet kan godkende en sammenlægning af anlægsprojekt 81 Tudeå projekt og anlægsprojekt 82 genslyngning af Tudeå samt godkende mindreforbrug og rådighedsbeløb i overslagsårene på anlægsprojekt 82 genslyngning overføres til anlægsprojekt 81 Tudeå projektet.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anlægsregnskab pkt. A. og delanlægsregnskab pkt. B. godkendes.

Mindreforbrug i 2023 samt rådighedsbeløb i overslagsårene på anlægsprojekt 82. Genslyngning af Tudeå overføres til Anlæg 81. Tudeå Projektet

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Kommuneplan 2022 skal vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af de to hvidbøger fra hhv. den første offentlige høring (bilag 1) og den fornyede offentlige høring (bilag 2).

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan, og Erhverv indstiller, 

1. at Byrådet beslutter, at Kommuneplan 2022 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbøgerne fra de to offentlige høringer.

2. at Byrådet beslutter, at den sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen vedtages.

Sagens indhold

Kommuneplanen er kommunens overordnede strategiske rettesnor med et 12-årigt sigte. Kommuneplan 2022 er udarbejdet med fokus på bæredygtig byudvikling i købstæderne og omfatter som noget nyt en boligpolitik (bilag 3), en arkitekturpolitik (bilag 4) og en arkitekturguide (bilag 5) samt tilpasninger af arealer til boligudvikling (bilag 6).

Byrådet vedtog Forslag til kommuneplan 2022 den 28. november 2022. Forslag til kommuneplan 2022 blev herefter sendt i offentlig høring i perioden fra den 2. december 2022 til den 24. februar 2023. Byrådet behandlede herefter hvidbogen for den offentlige høring den 22. maj 2023 og besluttede at vedtage de ændringsforslag som fremgår af hvidbogen (bilag 1). Det var administrationens vurdering at et af ændringsforslagene krævede fornyet offentlig høring (nyt boligudlæg ved Stigbjergvej). Byrådet besluttede efter administrationens indstilling, at sende Forslag til Kommuneplan 2022 i 8 ugers fornyet høring og at høringssvar fra den første høringsrunde overføres til den videre politiske behandling.

Kommuneplan 2022-2033 blev sendt i fornyet 8 ugers høring fra den 26. maj 2023 til den 21. juni 2023. Der blev afholdt borgermøde den 12. juni i Slagelse.

I forbindelse med den første offentlige høring er der modtaget 57 høringssvar som resulterede i en række ændringer i kommuneplanen, herunder ændringer på baggrund af dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Ændringerne fremgår under 'Vurdering'.

Alle høringssvarene fra den først høringsrunde er samlet i en hvidbog (bilag 1). Ved den fornyede offentlig høring er der modtaget 28 høringssvar som ligeledes er samlet i en hvidbog (bilag 2).

Høringssvarende fra den fornyede høring omhandler overodnet set de samme temaer som ved den første høringsrunde. De 28 høringssvar omhandler følgende overordnede temaer:

Arealudlæg og ændret anvendelse
Bemærkningerne omhandler ønske om et arealudlæg til boligformål i Eggeslevmagle i tilknytning til et grønt område ved gadekær og skov ved Orebyvej, ønske om arealudlæg til solcelleanlæg ved Rosted og ønske om at arealudlæg ved Stibjergvej tages ud af kommuneplanen.

Byfortætning i Slagelse
En del høringssvar vedrører modstand mod fortætning på den tidligere seminariegrund ved Ingemannsvej i Slagelse. Bemærkningerne omhandler særligt bygningshøjder, skyggegener, bekymringer om parkering i bymidten samt forskellige holdninger til at bygge højere i Slagelse.

Boligpolitik
Bemærkningerne vedrører ønsker til ændring af boligpolitikken, herunder at krav om gennemsnitsstørrelse på 90 m² for nyopførte etageboliger i de viste områder i Slagelse By, udgår. Alternativt at det reduceres til maksimalt 80 m². Bemærkningerne vedrører endvidere præcisering omkring studie- og ungdomsboliger, mindre tekstmæssig justering i forhold til princippet om omdannelse til større lejligheder, generelle forhold vedr. almene boliger, hvad der kan gøre boliger attraktive for boligpolitikkens målgruppe, forslag om at der tilføjes et princip, som stiller krav om 25% almene boliger i byudviklingsområder.

Detailhandel
Bemærkning om at ændre to erhvervsrammer i Korsør så der skabes mulighed for udvalgsvarebutikker.

Offentlige myndigheder
Bemærkningerne omhandler ledningsanlæg, veje og trafikanliggender, strategisk planlægning, Forsvarets arealer, klimatilpasning og aftalepunkter vedr. dialog med Miljøstyrelsen, Banedanmark samt Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Kulturhistorie/kulturmiljø/bevaring
Bemærkning om hvorfor Skørpinge ikke er med i Landsbyanalysen.

Kollektiv trafik og mobilitet
Bemærkning der omhandler ønske om at det strategiske net for den kollektive transport vises i retningslinje 10.2, at byudvikling anbefales at ske langs det strategiske busnet og at trafikselskabet Movia gerne deltager i fortsat samarbejde om at sikre sammenhængende, attraktiv mobilitet i såvel byer som landdistrikter.

Blandet
Bemærkningerne omhandler at man gerne havde set, at flere af de fremsendte ændringsforslag var imødekommet i forbindelse med den fornyede høring, ønsker til en mere ambitiøs kommuneplan, bekymringer omkring uhensigtsmæssig byspredning ved Slagelse, herunder bekymring om pladsmangel ved en evt. fremtidig rute 22.

Med udgangspunkt i miljøvurderingen af kommuneplanen (bilag 8) og de offentlige høringer er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse (bilag 7) iht. miljøvurderingsloven, der overordnet redegør for, hvordan miljøhensyn indgår i planen, hvordan høringssvar fra den offentlige høring er taget i betragtning, hvorfor planen er valgt på baggrund af andre rimelige alternativer, der også har været behandlet (0-alternativet), og hvordan planens indvirkning på miljøet overvåges.

Den endelige Kommuneplan 2022-2033 er digital og vil fremgå af: www.slagelsekp22.dk 

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Miljøvurderingslovens bestemmelser om miljøvurdering af planer og programmer.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at godkende de foreslåede ændringer til Kommuneplan 2022, der fremgår af hvidbøgerne for de to offentlige høringer, og dermed godkende Kommuneplan 2022 endeligt.

2. Byrådet kan vælge at pege på andre ændringer til Kommuneplan 2022. Administrationen vil så vurdere, om ændringerne er så væsentlige, at de skal sendes i supplerende høring.

3. Byrådet kan vælge ikke at godkende hvidbøgerne, hvormed Kommuneplan 2022 sendes tilbage til administrationen.

Vurdering

Første høringsrunde
Høringssvar fra den første offentlige høring gav anledning til nedenstående ændringer til Kommuneplan 2022, som blev indarbejdet i kommuneplanen og herefter sendt i fornyet offentlig høring (8 uger):

• Ved Stibjergvej i Korsør udlægges et nyt areal til boligformål.
• Centerrammen 1.1C9, som omfatter Vestsjællandscentret og som giver mulighed for op til 6 etager nord for Østerbro i Slagelse, ændres, så det bliver muligt at bygge dele af byggeriet i op til 7 etager, og bebyggelsesprocenten ændres fra 150 til 180
• Ramme 1.2E15 til byomdannelse af Kalundborgvej i Slagelse ændrer afgrænsning, og etageantallet ændres fra 6 til 16 etager med en bemærkning om, at det kun er enkelte steder inden for området, at der kan planlægges for et byggeri i op til 16 etager
• Ved Sverigesvej i Slagelse udvides boligramme 1.3B22, så rammen inddrager noget rekreativt areal, og bebyggelsesprocenten ændres fra 60 til 75 i overensstemmelse med igangværende lokalplanlægning
• I boligrammen 1.4B21 ved Galgebakkevej i Slagelse gives mulighed for tæt-lav bebyggelse
• I Slots Bjergby udvides boligramme 9.B7 en smule mod syd, og øst for boligrammen udlægges et areal til rekreativt formål, der kan indgå som rekreativt areal i forbindelse med lokalplanlægningen af området
• Eggeslevmagles landsbyafgrænsning tilpasses i henhold til en del af lokalrådets ønske om at lade et areal i den sydlige del af Eggeslevmagle udgå af rammen

Igangværende planlægning og projekter under opstart, der ikke til fulde var afklaret, da Forslag til kommuneplan blev sendt i høring, blev indarbejdet i Kommuneplan 2022. Det drejer sig om nedenstående ændringer:

• Ny boligramme 1.5B27 for ungdomsboliger på Løvegade i Slagelse i tråd med igangværende lokalplan 1277
• Ny boligramme 1.5B28 for ungdomsboliger på Marievangsvej i Slagelse i tråd med igangværende lokalplan 1261
• Ny boligramme 1.5B29 for boliger på Løvegade i Slagelse i tråd med igangsat lokalplan 1275
• Ændring af erhvervsramme til offentlige formål ved Skælskørvej/Omfartsvejen i Slagelse i tråd med igangværende lokalplan 1283 for arresten
• Ændring af rammen for Trelleborg Golfhotel fra rekreativt område til boligformål i tråd med igangværende revision af gældende lokalplan for området
• Udlæg af ny erhvervsramme ved Stenrøjlervej øst for Slagelse i tråd med netop igangsat lokalplan for området
• Ændring af maks. etageantal fra 1½ til 5 for Panzermuseum East i tråd med igangværende lokalplan 1285
• Udvidelse af boligramme 2.3B3 ved Halsskov Færgehavn og reduktion af bolig- og erhvervsramme ved Halsskov Færgehavn i tråd med igangværende lokalplan 1268
• Udvidelse af boligramme 1.2B15 for Tidselbjerget mod nordøst i tråd med tankerne om udarbejdelse af ny lokalplan
• Udvidelse af centerramme 1.1C21 ved Klosterhaven i Slagelse og omplacering af rekreativ ramme 1.1R4 i Klosterhaven i tråd med tankerne om udarbejdelse af ny lokalplan
• Udvidelse af ramme 2.1D5 til offentlige formål ved Helms Skole i Korsør i tråd med skolens ønske om at inddrage naboejendomme til skoleformål
• Ny centerramme 1.1C30 for Smedegade 4 - 14 ved Rådhuspladsen i Slagelse, der muliggør, at "lægehuset" kan omdannes med enkelte bygninger i op til 7 etager

Endvidere blev der tilføjet rækkefølgebestemmelser for erhvervsudviklingen i Slagelse. Konkret betyder det, at erhvervsområdet syd for Omfartsvejen, der kan ses i naturlig forlængelse af lokalplanen for Slagelse Erhvervspark (Lokalplan 1254) og den nye arrest øst for Skælskørvej, prioriteres som næste område, der skal lokalplanlægges. Dernæst følger lokalplanlægning af Megacenter Vest. Med henvisning til erhvervsrummeligheden i kommunen, der fremgår af kommuneplanens hovedstruktur, er der ikke udlagt nye erhvervsarealer i Kommuneplan 2022.

Derudover gav høringssvarene fra den første offentlige høring anledning til følgende mindre ændringer til Kommuneplan 2022:

• Mindre præciseringer af enkelte afsnit under kommuneplanens hovedstruktur, herunder afsnit om råstofplan og vandområdeplan
• I boligpolitikken revideres enkelte af principperne for boligudvikling, hvilket blandt andet betyder, at udviklingen af Ringparken og Sverigesvej ikke underlægges kravet om en gennemsnitlig boligstørrelse på 90 m2. Principperne om omdannelse af ejendomme i Slagelse bymidte og forhold vedrørende etablering af flere ungdomsboliger i Slagelse omskrives
• I arkitekturpolitikken foretages en mindre redaktionel ændring
• I arkitekturguiden foretages redaktionelle ændringer, der tilføjes et afsnit om bevaringsværdige bygninger, kortbilag og skema med oversigt over områder, hvor der kan bygges højere, er revideret
• Mindre tilretninger af retningslinjer og redegørelser vedrørende antennemaster, ledningsanlæg, vindmøller, stier, bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer, internationale beskyttelsesområder, landskab, Grønt Danmarkskort, større uforstyrrede landskaber og trafik og veje
• Mindre tilretninger af kortbilag vedrørende ledningsanlæg, stier, særlig værdifulde landbrugsområder, landskab og skovrejsning
• I boligområdet, Kløverbakken, ændres afgrænsningen af ramme 1.2B41, som udgør etape 1 af udviklingen af området, så et mindre areal mod nord tilføjes rammen
• I enkelte rammer tilføjes bemærkninger om grundvands- og forsyningsinteresser

• I boligpolitikken i afsnittet ”Principper for boligudvikling” under overskriften ”Flere større lejligheder” er der i punkt 2 foretaget en mindre tekstmæssig justering.
• I kommuneplanramme L.E5 Stenrøjlervej under ”øvrige bestemmelser” indsættes følgende tekst: ”Der kan inden for rammen ikke etableres aktiviteter eller anlæg, der kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet.”
• I kommuneplanrammerne 1.1BE5, Boliger på hjørnet af Ndr. Stationsvej/Jernbanegade, 1.1T1, Parkeringsareal ved Ndr. Stationsvej/Kalundborgvej, 1.1T2, Jernbaneterræn, 1.1C27, Stationspladsen, 1.1C28, Stationscentret og 17.BE3, Forlev indsættes tekst under ”øvrige bestemmelser” om at Banedanmark benytter områderne som arbejdsareal og at aktiviteten klassificeres som miljøklasse 6-7
• I kommuneplanramme 1.4D8, Områdearrest ved Slots Bjergby ændres den maksimale bygningshøjde fra 12 til 14 meter og under ”øvrige bestemmelser tilføjes, at der må etableres gittermaster til alarmbelysning med den nødvendige højde

Det er administrationens vurdering, at ændringer til kommuneplanen på baggrund af den fornyede offentlige høring samt tekniske ændringer vil kunne indarbejdes i Kommuneplan 2022 uden fornyet høring.

Det er administrationens vurdering, at Kommuneplan 2022 er i overensstemmelse med Udviklingsstrategien og Bæredygtighedsstrategien. Kommuneplanen er således et godt grundlag for det videre arbejde med kommunens kernefortælling og fokus på at understøtte det gode liv ved at have attraktive rammer for blandt andet uddannelse, erhvervsudvikling og bosætning. Sidstnævnte ved at skabe attraktive boligtilbud til forskellige stadier i livet. Samtidig bidrager kommuneplanen til en bæredygtig udvikling af Slagelse Kommune og imødegår udfordringer i forhold til klimaforandringer, herunder oversvømmelser fra havet og øget nedbør. Med en boligpolitik,  arkitekturpolitik og en arkitekturguide som en del af kommuneplanen, er det administrationens vurdering, at kommuneplanen, gennem dialog med interessenter og udviklere, bidrager til at sikre attraktive by- og boligområder og kvalitet i de byggeprojekter der sættes i gang. Kommuneplanen fokuserer endvidere på at skabe mere natur og grøn vækst og derigennem øget biodiversitet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet vedtager Kommuneplan 2022 endeligt, skal sagen ikke behandles yderligere. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget beslutte at give den selvejende daginstitution med børnehave og vuggestue "Børnehaven i Fredensgade", en særlig økonomisk ordning ved overgangen til privat institution

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet beslutter at give den selvejende, integrerede daginstitution "Børnehaven i Fredensgade" en særlig økonomisk ordning ved overgangen til privat institution

Sagens indhold

Slagelse Kommune har aktuelt en driftsoverenskomst med den selvejende institution "Børnehaven i Fredensgade". Bestyrelsen har over for Slagelse Kommune tilkendegivet at den ønsker at vuggestuen og børnehaven overgår til at være en privat børnehave og vuggestue fra den 1. januar 2024.

Det betyder at driftsoverenskomsten opsiges med virkning fra nævnte dato.

Administrationen har den 25. maj 2023 givet en betinget accept af privatiseringen i det der skal træffes aftale om det økonomiske mellemværende mellem den selvejende institution og kommunen.

Det vil sige indfrielse af gæld, som udgør kr. 110.800 til Slagelse Kommune og om betaling for det løsøre, som tilhører Slagelse Kommune. Normalt skal gælden indfries senest ved dato for privatisering, men bestyrelsen ønsker at indgå en aftale med Slagelse Kommune om at gælden betales i to rater i henholdsvis 2023 og 2024. Ligeledes har administrationen været i dialog med institutionen om værdien og beskaffenheden af løsøret. I den forbindelse er der talt om en symbolsk betaling på kr. 1000, da det må vurderes at være prisen på et loppemarked. Der forefindes ikke løsøre i institutionen, som mangler andre steder i de kommunale institutioner.

Hvis regnskabet for 2023 viser uforbrugte midler i forhold til budgettet sendes pengene retur til Slagelse Kommune. Hvis regnskabet viser underskud på driften, skal underskuddet ligeledes betales til Slagelse Kommune.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven og tilhørende vejledning nr. 9109

Driftsoverenskomsten mellem "Børnehaven i Fredensgade" og Slagelse Kommune

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At beslutte, at der laves en aftale om det økonomiske mellemværende som beskrevet ovenfor i sagen

1. At beslutte, at institutionen skal have en anden aftale end den ovenfor beskrevne

2. At beslutte, at institutionen ikke skal have en særlig aftale

Vurdering

Administrationen anbefaler den foreslåede afdragsmodel af gælden, da den kan udgøre en relativ stor udgiftspost for en nyetableret privat institution. Det vurderes ligeledes at den foreslåede betaling for løsøret er rimelig set i forhold til markedsværdien af løsøret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vil have en likviditetsmæssig påvirkning for Slagelse Kommune hvis Børnehaven i Fredensgades restgæld til kommunen afdrages i to rater i 2023 og 2024. Kommunens tilgodehavende fra den selvejende institution nedskrives i takt med at restgælden indfries. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte at sende udkast til tværgående velfærdsteknologisk strategi til kommentering i Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget inden endelig godkendelse i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget kan beslutte at sende udkast til tværgående velfærdsteknologisk strategi i høring hos høringsberettigede inden endelig godkendelse i Økonomiudvalget.

Indstilling

Chef for Handicap og Psykiatri og konstitueret chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Økonomiudvalget sender udkast til tværgående velfærdsteknologisk strategi til kommentering i Socialudvalget, Sundhedsudvalget, Seniorudvalget.

2. at Økonomiudvalget sender udkast til tværgående velfærdsteknologisk strategi i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og Rådet for Social Udsatte.

Sagens indhold

I Budgetaftale 2021-24 blev det aftalt at prioritere anvendelsen af velfærdsteknologi i Slagelse Kommune, og der blev afsat yderligere 2 mio. kr. om året som driftsmidler til velfærdsteknologi. Det samlede driftsbudget er på 3,8 mio. kr. i 2023. Derudover er der i budgetaftalen afsat 0,5 mio. kr. årligt i anlægsmidler.

Forebyggelses- og Seniorudvalget godkendte den 8. juni 2021, at de 2 mio. kr. blev anvendt til at sikre et tværgående fokus på implementering af velfærdsteknologi på sundhed-, ældre-, handicap- og psykiatriområderne.

På Økonomiudvalgets møde den 21. november 2022 blev det besluttet at udarbejde en tværgående velfærdsteknologisk strategi. Derudover blev det besluttet at afholde et politisk temamøde på tværs af Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget med henblik på at give input til strategien. Temamødet blev afholdt i Byrådet den 22. maj 2023.

Den kommende strategi er desuden drøftet på Ældrerådets møde den 30. maj 2023 og på Handicaprådets møde den 14. juni 2023, hvor der deltog repræsentanter fra administrationen under punktet.

Udkast til tværgående velfærdsteknologisk strategi

På baggrund af de indsamlede input har administrationen udarbejdet et udkast til en tværgående velfærdsteknologisk strategi for sundheds-, ældre-, handicap- og psykiatriområderne. Udkastet er vedlagt i bilag 1. 

Strategien beskriver formål og styrende principper for brug af velfærdsteknologi samt borgerrettede og organisatoriske strategispor. 

Formålet med at bruge velfærdsteknologi er at øge livskvaliteten hos borgerne, sikre en attraktiv arbejdsplads og en optimal udnyttelse af kommunens ressourcer.

Et styrende princip i strategien er, at velfærdsteknologi er førstevalg og en naturlig del af kommunens tilbud og ydelser. Det er altid en faglig vurdering, der ligger til grund for brug af velfærdsteknologi, og det er beskrevet i vores kvalitetsstandarder, når en borger kan forvente, at en ydelse som udgangspunkt leveres gennem velfærdsteknologi. Hvis en borger kan have glæde af velfærdsteknologi i andre situationer, afklarer vi ønsker og behov i dialog med borgeren.

Derudover er det beskrevet i strategien, at vi vælger teknologier, der giver gevinst for enten borgere, medarbejdere eller ressourceudnyttelsen. Vi implementerer modne og velafprøvede teknologier i stor skala, men hvis vi ser et potentiale, er vi firstmovere og afprøver nye teknologier i mindre skala.

Der er fire borgerettede spor i strategien, som handler om, at vi bruger velfærdsteknologi, som bidrager til:

• Forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering/recovery
• Et meningsfuldt og aktivt liv for borgere med funktionsnedsættelser
• Længst mulig i eget hjem for de borgere, der ønsker det
• Et trygt og værdigt liv på plejecentre og bosteder.

Der er to organisatoriske spor i strategien, som handler om at sikre:

• En organisation, som er klar til at implementere
• Et godt arbejdsmiljø.

Retligt grundlag

Budgetaftale 2021-24.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til kommentering i fagudvalg:

1. sende udkastet til den tværgående velfærdsteknologiske strategi til kommentering i Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget, som det foreligger.

    

2. komme med ændringer til udkastet til den tværgående velfærdsteknologiske strategi, før udkastet sendes til kommentering i Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget.

    

3. ikke sende udkastet til kommentering i Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Seniorudvalget.

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til høring hos høringsberettigede:

1. sende udkastet til den tværgående velfærdsteknologiske strategi i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og Rådet for Socialt Udsatte, som det foreligger.
   
   
2. komme med ændringer til udkastet til den tværgående velfærdsteknologiske strategi, før udkastet sendes i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og Rådet for Socialt Udsatte.
   
   
3. ikke sende udkastet i høring.

Vurdering

Administrationen vurderer, at udkastet til den tværgående velfærdsteknologiske strategi er et godt fundament for at sætte retning for den fremadrettede velfærdsteknologiske indsats i Slagelse Kommune.

Administrationen anbefaler, at strategien sendes i høring hos de høringsberettigede, i dette tilfælde Handicaprådet, Ældrerådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Strategien har tværgående relevans og tråde i forhold til politikker og strategier indenfor Seniorudvalget, Sundhedsudvalget og Socialudvalgets områder, herunder værdighedspolitik, strategi for rehabilitering, omsorg og pleje, medborgerpolitik m.m. Ligeledes har sagen relevans i forhold til kommunens digitaliseringsstrategi.

Sagens videre forløb

Hvis Økonomiudvalget vælger at sende udkastet til den velfærdsteknologiske strategi til kommentering i relevante fagudvalg og høring hos høringsberettigede, vil Økonomiudvalget få forelagt høringsvar samt den velfærdsteknologiske strategi til endelig godkendelse ultimo 2023.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget, godkende en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Byrådet godkender opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har i juli 2023 besluttet at sende en opdateret integrationspolitik (bilag 1) i høring, og derefter til endelig godkendelse hos Byrådet. Politikken skal erstatte Slagelse Kommunes nuværende integrationspolitik fra 2013 (bilag 2), som har fungeret hensigtsmæssigt og været rammesættende for integrationsarbejdet i ti år. Det blev derfor besluttet at opdatere politikken, frem for at udarbejde en helt ny politik.

Sagen her gennemgår

1. Opdateringerne i integrationspolitikken
2. Høringsbemærkninger
3. Resultat fra høringsprocessen.

Hvad er opdateret i politikken?

Med opdateringen forenkles integrationspolitikken med henblik på at tilbyde et tidssvarende og visionært sigte for kommunens tværfaglige integrationsindsats, der taler op mod de justerede, statslige rammer.

Slagelse Kommunes Integrationspolitik 2023 er ændret på 5 væsentlige områder i forhold til den nuværende politik (2013-2016):

1. Udvidet visionsgrundlag

   Den overordnede vision er foldet ud, så den omfavner alle aspekter af borgerens liv, og samtidig bibeholde budskabet fra den nuværende politik om aktiv deltagelse.

    

2. Forenklet, men relevant politik Politikken er holdt enkel i forhold til antallet af og detaljegraden i målsætningerne, og relevant, idet de enkelte målsætninger vurderes at have en konkret effekt på integrationsmuligheder, samt afledte og positive effekter ind i øvrige aspekter af borgerens liv.

    

3. Opdeling med de tematiserede fokusområder

   Politikken bibeholder fem tematiserede fokusområder, med en justeret opdeling, som lægger sig mere op ad, hvordan forvaltningerne i praksis arbejder sammen på tværs.

    

   Fokusområderne er:

   • Fællesskaber, Kultur og Fritid
   • Beskæftigelse og Uddannelse
   • Bolig
   • Familie og Børn
   • Sundhed og Trivsel

      

     Fokusområderne indeholder fortsat individuelle målsætninger, som er opdateret i forhold til 2013 politikken. Nogle er sammenskrevet, så vi opnår en mere enkel politik, andre er tilrettet i forhold til, hvorledes integrationsområdet har udviklet sig.

      

4. Tre overordnede målsætninger for hele kommunen

   I den nuværende politik er der formuleret målsætninger for de enkelte fokusområder. For yderligere at styrke det tværfaglige fokus og den helhedsorienterede integrationsindsats formulerer den opdaterede politik nogle overordnede målsætninger, der gælder for hele kommunen og på tværs af fokusområderne.

    

5. Statistik og øjebliks-data er taget ud
   Som en del af det løbende arbejde og opfølgning af politikken vil der forsat trækkes relevante data og statistikker som holdes op imod politikkens målsætninger, men konkrete øjebliksdata skal ikke stå i selve politikken, da de hurtigt vil være "gamle" data. 

Integrationsområdet er et stærkt lovreguleret område, som løbende ændrer sig. Statistik og data, som viser et øjebliksbillede, er taget ud, så vi fremtidssikrer politikken og dens relevans.

Politikken i høring

Den opdaterede integrationspolitik for Slagelse Kommune har i perioden 1. juli – 15. august 2023 været i høring hos relevante politiske fagudvalg, som havde mulighed for at indgive et høringssvar. Der har ligeledes været afholdt et åbent dialogmøde hvor borgere, samarbejdspartnere, repræsentanter fra civilsamfundet, ansatte i kommunen og byrådspolitikere deltog. Der var en engageret debat med mange input fra deltagerne, særligt i forhold til det videre samarbejde og implementering af politikken. Dialogmødet og høringsmuligheder har været annonceret i den lokale presse og på kommunens facebookside.

Der kan udledes følgende hovedpointer fra dialogmødet og de skriftlige høringssvar:

• Generelt stort fokus på, hvordan politikken kan implementeres. Der blev fx udtrykt stor tilfredshed med muligheden for et dialogmøde, med ønske om yderligere dialogmøde og opfølgning. Ligeledes blev det foreslået, at der i implementeringsplanen bliver taget stilling til, hvordan man vil følge op.

   

• En understregning af, at integration kan understøttes yderligere ved at styrke mulighederne for vidensdeling, det tværgående samarbejde, og relationen mellem nøglemedarbejdere i kommunen og med organisationerne. Udbyttet af den tætte relation muliggør et smidigere samarbejde, og sikrer kendskab til hvilke relevante tilbud for udlændinge.

   

• Den gode koordination, der i dag finder sted i samarbejdet med interne og eksterne interessenter, skal vedblive i forhold til indholdet i den opdaterede integrationspolitik.

   

• Pointer om, at tryghed for nyankomne udlændinge og flygtninge også handler om adgang til information (”hvor skal jeg gå hen, hvis…?”). Her spiller tydelighed, tilgængelighed, en samlet indgang, og kvalificeret tolkning en vigtig rolle.

   

• Ældre med anden etnisk baggrund skal understøttes til i højere grad at anvende frivillige organisationer og foreningslivet for at undgå isolation.

   

• Udlændinge spiller selv en vigtig rolle for integrationen, hvor man med fordel kan se mere på mentorordninger, understøtte private initiativer, ung i arbejde mv.

   

  Fra høringen i kommunens fagudvalg fremkom følgende hovedpointer:

   

• Et ønske om, at politikken tydeliggør, at sundhedsindsatser både handler om indsatser via servicelov og sundhedslov, at fokus på sundhed nuanceres hvor både pleje og sundhed fremgår som mulige indsatser, og at socialt udsatte og mennesker med handicap nævnes.

   

• Et ønske om, at der udarbejdes en plan for implementering, resultater, opfølgning og evaluering af målene i politikken.

   

• Et forslag til, at der afholdes et opfølgningsmøde med inviterede fra dialogmødet.

Alle høringssvar er vedlagt i deres helhed (bilag 3).

Resultat af høringsprocessen

1. Integrationspolitikken er blevet tilrettet, så den imødekommer de indkomne skriftlige høringsbemærkninger, samt de mundtlige høringsbemærkninger i det omfang det var muligt.

    

2. Alle bemærkninger og input fra høringsprocessen vil blive integreret i det videre implementeringsarbejde.

    

3. Der bliver udarbejdet en implementeringsplan, som skal beskrive konkrete tiltag og forholde sig til, hvilke opfølgningsmetoder som giver værdi ift. de opstillede mål i integrationspolitikken. Implementeringsplanen skal understøtte inddragelse af civilsamfundet, borgere, og den tværgående forvaltning - med opfølgning og dialog omkring målene vi har sat foran os. Udarbejdelsen af implementeringsplanen og bidrag hertil skal ses i sammenhæng med den politisk drøftelse der pågår i Slagelse Kommune i efteråret 2023, om muligheden for at nedsætte et § 17,4 integrationsudvalg.

    

4. Der indkaldes til åbent dialogmøde igen i 1. kvartal 2024, hvor deltagere på det forrige møde den 9. august 2023, vil modtage en direkte invitation.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende muligheder:

1. Byrådet kan godkende en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.
   
   
2. Byrådet kan vælge ikke at godkende en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune.

Vurdering

Administrationen vurderer, at integrationspolitikken repræsenterer et godt afsæt for den nuværende og fremtidige retning for det samlede integrationsområde i Slagelse Kommune. Et afsæt, der bygger videre på den hidtidige politik, men samtidig opdaterer og fremtidssikrer politikken.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Byrådet skal den 28. august 2023 tage stilling til, om der skal nedsættes et § 17,4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune med virkning fra 2024, som bl.a. skal understøtte politikkens implementeringsopgave.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget godkende, at anbefalinger fra samarbejdspartnere på veteranområdet danner grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Byrådet godkender, at anbefalinger fra samarbejdspartnere på veteranområdet danner grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøftede den 1. juni 2023 den fremtidige organisering af veterankoordinatorindsatsen. I den forbindelse blev udvalget orienteret om baggrunden for oprettelsen af veterankoordinatorfunktionen, veterankoordinatorens opgaveportefølje tidligere og i fremtiden, samspillet mellem veterankoordinatoren og andre aktører på veteranområdet samt økonomien for området.

Efter ønske fra udvalget blev der efterfølgende afholdt et møde mellem veterankoordinatoren og samarbejdspartnere og aktører på veteranområdet med det formål at konkretisere snitfladerne og ansvarsfordelingen i forhold til den fremtidige rolle som veterankoordinator i Slagelse kommune.  Sagens bilag 1 ”Funktionsområder for veterankoordinatoren” er en opsamling fra mødet.

Med afsæt heri gives der i det følgende en beskrivelse af opgaver og ansvarsfordeling i den fremtidige veterankoordinatorfunktion – med fokus på de særligt udsatte.

Den koordinerende rolle

Der var bred enighed om, at veterankoordinatorens koordinerende rolle på alle niveauer er afgørende. Det betyder, at veterankoordinatoren skal 1) forstå det politiske niveau i organisationen og kunne formidle hertil, 2) stå for videndeling på tværs af organisationen og kunne bidrage til opkvalificering af nøglemedarbejdere, 3) sikre inddragelse og koordinering på tværs af relevante ressourceområder samt 4) være bindeleddet udadtil på veteranområdet og sikre et godt tværgående samarbejde. 

Veterankoordinatoren samarbejder med en bred målgruppe:

• Veteraner

  Veteraner i Slagelse Kommune: de tjenestegørende, ledige, sygemeldte og udsatte. For alle veteraner er der behov for et tæt samarbejde såvel internt som eksternt. For de mest udsatte veteraner, der ofte kæmper med psykiske problemer og nogle gange i kombination med forskellige former for afhængigheder, er der øget behov for et tæt samarbejde om internt på tværs i kommunen, men også med Veterancentret, sygehusvæsen og andre instanser.

  Veterankoordinatorens opgave er altid at vejlede og understøtte den enkelte veteran ved at oparbejde de nødvendige relationer. Veterankoordinatoren kan endvidere fungere som bisidder for såvel veteraner som pårørende, i møder med kommunen, Veterancenteret, Misbrugscentret etc.

• Pårørende

  Veterankoordinatoren vejleder pårørende til veteraner i forhold til muligheder, herunder indsatser og tilbud. Konkret hjælper veterankoordinatoren de pårørende med at komme i kontakt med de relevante afdelinger i kommunen, i Veterancentret eller hos NGO’er. Veterankoordinatoren kan endvidere fungere som bisidder for såvel veteraner som pårørende.

• Nøglepersoner

  Internt i kommunen har veterankoordinatoren en opgave i opkvalificering af de nøglepersoner, der skal have styrket deres viden om veteranernes kultur, identitet og udfordringer, for på den måde at være behjælpelige i videndelingen på de enkelte områder. Der er bl.a. udpeget nøglepersoner i Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, Rusmiddelcentret samt Børn og Unge. Ligesom fx Hjerneskadekoordinator, Borgerrådgiver og gadeteam betragtes som nøglepersoner og derfor inddrages i forbindelse med netværksmøder, kurser m.m.

• Eksterne samarbejdspartnere/aktører
  Veterankoordinatoren samarbejder med en lang række eksterne parter, herunder Forsvaret og Veterancentret, Politi, Beredskab, Boligselskaber, Danmarks Idrætsforbund, Veteranstøtten m.fl. Dertil kommer frivillige organisationer og NGO’er, hvor veterankoordinatoren er opsøgende og sikrer samarbejdsmøder med fx Veteran Caféen, Pårørende Café, Røde Kors, Kirkens Korshær, Mandecenter, VeteranHaven, varmestuer, KFUM m.fl.

Med afsæt i tidsomfanget for ovenstående opgaver og de krav, det stiller til veterankoordinatorens relationelle kompetencer, blev samarbejdspartnere og aktører enige om at anbefale, at veterankoordinatorstillingen bør være en fuldtidsstilling.

Netværk som nøgleord

For at lykkes på veteranområdet, var mødedeltagerne enige om, at løsningen er ”samarbejde på tværs”, hvorfor veterankoordinatorfunktionen fremadrettet bør være mere netværksbaseret. Det anbefales derfor, at det i funktionsbeskrivelsen tydeliggøres, hvad det er der skal koordineres og faciliteres.

Aktuelt faciliterer veterankoordinatoren følgende netværksmøder:

• Netværk for kommunale nøglepersoner, ca. hver anden måned
• Besøg på Veterancentret og ved andre samarbejdspartnere sammen med kommunale nøglepersoner for at give kendskab og skabe relationer direkte mellem nøglepersonerne og de eksterne parter
• Udviklingsgruppen for Flagdagen

Derudover deltager veterankoordinatoren i en række eksterne netværk:

• Regimentets regionale dialogforum, to gange årligt
• Veterancentrets netværksmøder for veterankoordinatorer i Danmark
• Soldaterforeningsmøder

Den opsøgende indsats

Da arbejdet med de svært kontaktbare og hjemløse veteraner typisk er langvarig, ofte med en varighed over et år, er koordinationen af indsatsen mellem de involverede parter afgørende. Nedenstående figur illustrerer derfor hvem, der har hvilke funktioner i forhold til den opsøgende indsats samt hvor koordineringsopgaven er forankret.

*Forstander på Toften vurderer, at det ca. er en håndfuld hjemløse veteraner, som gademedarbejderne årligt møder.

Der er allerede i dag et veletableret samarbejde mellem veterankoordinatoren, Veterancentret og Toften, det gælder også, når det ud fra den enkelte veteran skal vurderes, om indsatsen skal gennemføres af én indsats eller i et kombineret samarbejde. Her tages der altid afsæt i den enkelte veteran og her har samarbejdet mellem indsatserne vist sig gunstigt i forhold til at kunne rumme og imødekomme alle veteraner. Her kan veterankoordinatoren og private aktører være det virksomme ”middel”, da nogle udsatte veteraner, vægrer sig mod det, der har med forsvaret at gøre. I nogle tilfælde er det også gældende for den kommunale indsats.

Veterancentret er den primære aktør i forhold til den opsøgende indsats omkring udsatte veteraner. Det betyder, at hvis Toften møder en veteran, henvender de sig til Veterancentret. Ønsker veteranen ikke det, kontaktes veterankoordinatoren. Veterancentret er en indsats uden myndighed. Hvis centret ikke længere har mulighed for at give veteranen den påkrævede støtte, overgår veteranen til kommunen, som fx kan yde § 85-støtte, dvs. hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Her er relationen mellem Veterancentret og veterankoordinatoren afgørende for den gode overgang mellem indsatserne.

For yderligere uddybning af Veterancentret og Toftens sammensætning og opgaveportefølje henvises til bilag 1.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At godkende, at anbefalinger fra samarbejdspartnere på veteranområdet danner grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.
2. At beslutte et andet grundlag for udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for stillingen som veterankoordinator.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at ved at udarbejde funktionsbeskrivelsen for stillingen som veterankoordinator med afsæt i anbefalinger fra – og dialog med - samarbejdspartnerne på veteranområdet, sikrer Slagelse Kommune, at veteranindsatsen:

• Sikrer én indgang for veteraner, pårørende og samarbejdspartnere.
• Sikrer løbende videndeling og opkvalificering af relevante nøglepersoner i kommunen.
• Understøtter tæt personlig kontakt mellem veterankoordinatoren og veteranerne og pårørende.
• Understøtter det relationelle arbejde i forhold til eksterne samarbejdspartnere og aktører, herunder samarbejdet omkring den opsøgende indsats overfor udsatte veteraner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte ændringer i Bestyrelsessammensætning for Zeanet A/S samt model for fremtidig organisering af bestyrelsessamarbejdet omkring Zeanet A/S. 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Byrådet godkender ændringen i bestyrelsessammensætningen i elnetselskabet Zeanet A/S – idet der indsuppleres med 2 eksterne medlemmer, der varetager formandskabet i selskabet. 

2. at Byrådet godkender, at Envafors-bestyrelsen udgør Zeanet A/S’ bestyrelse sammen med de to eksterne medlemmer til at varetage formandsskabet, såfremt NK-Forsyning A/S måtte være indstillet på, at der udpeges denne samme bestyrelse i såvel NKE-Elnet A/S som Zeanet A/S efter denne model. 

Sagens indhold

Som følge af ændringer i elforsyningsloven, er det blevet pålagt elnetselskaber, herunder Zeanet A/S, at ændre sammensætningen af bestyrelsen senest pr. 1. januar 2024.

Bestyrelsens sammensætning m.m.

Det er nu krævet, at formandskabet i elnetselskaberne ikke udgør formandskabet i andre af forsyningskoncernens bestyrelser. Der skal med andre ord etableres et koncernuafhængigt formandskab. Et formandskab, der besidder de ved lov krævede kompetencer -  indsigt i- og viden om lovgivningen bag og driften i en elnetvirksomhed.

Det kræves herudover, at bestyrelsesmøder i elnetselskabet holdes adskilt fra koncernernes øvrige bestyrelsesmøder.

Som følge heraf kan den nuværende enhedsbestyrelseskonstruktion i koncernen ikke opretholdes for elnetselskabets vedkommende.

Slagelse Kommune har den 15. august modtaget henvendelse fra SK Forsynings bestyrelse herom. SK-Forsynings bestyrelse anmoder om byrådets (ejerskabets) accept af en række ændringer, der skal sikre, man kan leve op til de nye lovkrav. Henvendelsen fremgår af bilag 1.  

Konkret anmoder SK Forsynings bestyrelse ejerskabets/byrådets accept af ændringer, der skal gøre det muligt at leve op til lovens krav. 

• Som minimum anmodes om ejerskabets/byrådets accept af, at Zeanet-bestyrelsen suppleres med 2 eksterne medlemmer, der varetager formandskabet i selskabet. Et formandskab, der besidder de ved lov krævede kompetencer. Disse er indsigt i og viden om lovgivningen bag og driften i en elnetvirksomhed.

• Alternativt lægges der op ejerskabets accept af en udvidet model, hvor den etablerede fællesbestyrelse i Envafors A/S, (4 medlemmer fra Slagelse og 4 fra Næstved) udgør kernen i Zeanet A/S’ bestyrelse, men indsuppleres med to eksterne medlemmer (formand og næstformand).
  Modellen betinges af at NK-Forsyning A/S måtte være indstillet på, at der udpeges samme bestyrelse i begge elnetselskaber hhv. såvel NKE-Elnet A/S og Zeanet A/S. 

Modellen med en ens bestyrelse for begge selskaber har en række fordele. Bestyrelsesmøder i elnetselskaberne vil i givet fald kunne afholdes i umiddelbar forlængelse af bestyrelsesmøderne i Envafors A/S. På samme måde kan forberedelse og indsigtskrav m.m. løftes af én personkreds 10 personer frem for en langt større personkreds. 

Kan Byrådet og NK-Forsyning A/S ikke godkende modellen med ens bestyrelser. Må det forventes, at den eksisterende bestyrelse i de to selskaber forsætter hver for sig, med hver deres to indsupplerede eksterne medlemmer til at udgøre formandsskabet som loven kræver. 

Ændringerne som beskrevet ovenfor kræver vedtægtsmæssige ændringer i elnetselskabet/elnetselskaberne. SK forsyning oplyser, at disse vil blive iværksat, straks ejerskabet har forholdt sig til nærværende spørgsmål omkring formandskab og bestyrelse.  

Retligt grundlag

Elforsyningsloven Lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 og Bekendtgørelse nr. 1048 af 27/06/2022.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er et lovkrav, at der skal være et koncernuafhængigt formandskab. Et eksternt indsuppleret formandsskab vil sikre, at Zeanet A/Skan lever op til lovens krav. 

Med den foreslåede model med en ens bestyrelse for begge selskaber vil bestyrelsesmøder i elnetselskaberne i givet fald kunne afholdes i umiddelbar forlængelse af bestyrelsesmøderne i Envafors A/S. På denne måde kan forberedelse og indsigtskrav m.m. løftes af én personkreds 10 personer, frem for en langt større personkreds. 

SK-forsyning påpeger derudover at etableres samme bestyrelse i elnetselskaberne vil det også bidrage til at styrke samarbejdet imellem NK-Forsyning A/S og SK Forsyning A/S – udover hvad Envafors A/S i forvejen bidrager med. Det kræver dog som bemærket, at NK-Forsyning A/S måtte være indstillet på, at der udpeges samme bestyrelse i såvel NKE-Elnet A/S som Zeanet A/S. Dette er grunden til at at 2 gøres betinget. 

Det må forventes, at et eksternt formandskab skal honoreres på et markedskonformt niveau.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Giver byrådet sin accept af de forslåede ændringer, skal der såvel rekrutteres et formandskab samt afholdes generalforsamling med vedtægtsændringer. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådets orienteres om afrapportering af status på udviklingsplanen for Motalavej i Korsør.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet tager orienteringen om afrapporteringen af status på udviklingsplanen for Motalavej i Korsør til efterretning.

Sagens indhold

Som følge af ghettopakken fra 2018 er Motalavej i Korsør, den gang defineret som et hårdt ghettoområde, underlagt kravet om, at der maks. må være 58 % almene familieboliger på Motalavej i 2030. I den forbindelse er der lavet en udviklingsplan og efterfølgende en fysisk helhedsplan, som beboerne med et stort flertal har stemt igennem. Den fysiske helhedsplan tager udgangspunkt i udviklingsplanen og peger konkret på, hvilke tiltag, der skal gennemføres for at nå målet om de 58 % almene familieboliger i 2030.

Med udgangspunkt i udviklingsplanen udarbejdes der et infrastrukturprojekt for Motalavej. Landsbyggefonden har meddelt et tilsagn på i alt 69 mio. kr. til infrastrukturprojektet som skal anvendes indenfor BoligKorsørs ejendom. Infrastrukturprojektet indebærer ændringer af offentlig infrastruktur og forudsætter derfor kommunal medfinansiering.

Den kommunale andel er i 2022 vurderet til at udgøre 12 mio. kr. Der er i Slagelse Kommunes budget for 2023 - 2026 afsat 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026 til ændringer af infrastrukturen ved Motalavej. Byrådet har godkendt Skema A for infrastrukturprojektet i december 2022.

Slagelse Kommunes forpligtigelse til at sikre nedbringelsen af andelen af almene familieboliger i området, er udmøntet i en politisk godkendt udviklingsplan og infrastrukturplan. Arbejdet med at understøtte realiseringen af disse bør således ses som en del af opfyldelsen af Slagelse Kommunes forpligtigelser i henhold til lovgivningen.  

Som følge af lovgivningen skal Slagelse Kommune og BoligKorsør aflevere en årlig afrapportering til Social- og Boligstyrelsen og redegøre for status på milepæle og tidsplan angivet i udviklingsplanen for Motalavej. Afrapporteringen skal sendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 2. oktober 2023.

Siden sidste afrapportering i 2022 er der offentliggjort EU-udbud på opgaven med nedrivning. 1. etape af nedrivningen forventes opstartet i 2. kvartal 2024. I forhold til sidste afrapportering til styrelsen, er der sket en forskydelse af det forventede afslutningstidspunkt. Pt. forventes den fysiske afslutning at ske i 3. kvartal 2029. Tidligere er det oplyst at omdannelsen af Motalavej blev forventet afsluttet ved udgangen af 2028.

Social og Boligstyrelsen gennemgår den årlige afrapportering med henblik på at vurdere hvorvidt der sker tilfredsstillende fremskridt i forhold til udviklingsplan, milepæle og tidsplan. Styrelsen vil gå i dialog med kommune og boligorganisation hvis tidsplanen ikke overholdes.

Afrapporteringen til Social- og Boligstyrelsen kan ses af bilag1 og bilag 2.

Retligt grundlag

Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Afrapporteringen af status på udviklingsplanen for Motalavej er baseret på den tilgængelige viden og indsigt i september 2023.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådets orienteres om afrapportering af status på udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet tager orienteringen om afrapporteringen af status på udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse til efterretning.

Sagens indhold

Som følge af ghettopakken fra 2018 er Ringparken i Slagelse, den gang defineret som et hårdt ghettoområde, underlagt kravet om, at der maks. må være 40 % almene familieboliger i Ringparken i 2030. I den forbindelse er der lavet en udviklingsplan og efterfølgende en fysisk helhedsplan, som byrådet godkendte i august 2021. Den fysiske helhedsplan tager udgangspunkt i udviklingsplanen og peger konkret på, hvilke tiltag, der skal gennemføres for at nå målet om de 40 % almene familieboliger i 2030.

Som en central del af udviklingsplanen udarbejdes der et infrastrukturprojekt for Ringparken. Landsbyggefonden har meddelt et tilsagn på i alt 74,1 mio. kr. til infrastrukturprojektet som skal anvendes indenfor FOBs ejendom. Infrastrukturprojektet indebærer ændringer af offentlig infrastruktur og forudsætter derfor kommunal medfinansiering. Af infrastrukturansøgningen fremsendt til landsbyggefonden i 2020 er den kommunale udgift opgjort til 13,4 mio. kr. Dette beløb bør korrigeres i forhold til den generelle prisudvikling. Der er i Slagelse Kommunes budget for 2023 - 2026 afsat 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026 til ændringer af infrastrukturen i Ringparken. Byrådet har godkendt Skema A for infrastrukturprojektet i december 2022.

Slagelse Kommunes forpligtigelse til at sikre nedbringelsen af andelen af almene familieboliger i Ringparken, er udmøntet i politisk godkendte planer i form af udviklingsplanen, den fysiske helhedsplan og infrastrukturplanen. Arbejdet med at understøtte realiseringen af ovenstående planer bør således ses som en del af opfyldelsen af Slagelse Kommunes forpligtigelser i henhold til lovgivningen.  

Som følge af lovgivningen skal Slagelse Kommune og FOB aflevere en årlig afrapportering til Social- og Boligstyrelsen og redegøre for status på milepæle og tidsplan angivet i udviklingsplanen for Ringparken. Afrapporteringen skal sendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 2. oktober 2022.

Siden sidste afrapportering i 2022 er der vedtaget en lokalplan for den vestligste del af Ringparken. Lokalplan 1269 muliggør omdannelsen af en del af Ringparken i henhold til udviklingsplanen og helhedsplanen. Byrådet godkendte i april 2023 Skema A for 114 almene ungdomsboliger der forventes færdige i 2025. I afrapporteringen indsendt til styrelsen i 2022, var det oplyst at man forventede 120 almene ungdomsboliger etableret i 2024. I sidste års afrapportering blev det også oplyst, at man forventede 130 private ungdomsboliger opført i 2023. Dette er ikke længere realistisk. Det forventes dog at den private udvikler vil opføre mere end 130 ungdomsboliger. I dette års afrapportering forventes derfor at 136 private ungdomsboliger opføres i 2024 og 114 almene ungdomsboliger opføres i 2025. Samlet set er forventningerne til antallet af ungdomsboliger således fastholdt i forhold til 2022.

Tidsplanen for opfyldelse af milepæle er desuden justeret hvad angår sammenlægning af boliger med henblik på at skabe tilgængelighedsboliger. Konkret betyder det, at de 12 boliger, der i den senest afrapporterede milepælsplan var forventet at bortfalde i 2024, bortfalder i 2025. Mens de 8 boliger, der tidligere var forventet at bortfalde i 2026, bortfalder i 2027.

Social og Boligstyrelsen gennemgår den årlige afrapportering med henblik på at vurdere hvorvidt der sker tilfredsstillende fremskridt i forhold til udviklingsplan, milepæle og tidsplan. Styrelsen vil gå i dialog med kommune og boligorganisation hvis tidsplanen ikke overholdes. Dialogen foretages med henblik på at aftale et fremtidigt forløb, som vurderes at sikre reduktionen i almene familieboliger inden 2030. Forsinkelsen af milepæle i forbindelse med omdannelsen af Ringparken medfører en forventning om kommende dialog med Social- og Boligstyrelsen og behov for aftale det fremadrettede forløb med styrelsen.

Afrapporteringen til Social- og Boligstyrelsen kan ses af bilag 1 og bilag 2. 

Retligt grundlag

Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Afrapporteringen af status på udviklingsplanen for Ringparken er baseret på den tilgængelige viden og indsigt i september 2023. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.