Økonomiudvalget – Referat – 18. august 2025

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende revisionens beretning for 2024 og det endelige årsregnskab for 2024.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

1. at Byrådet godkender revisionsberetning nr. 6 afgivet af kommunens revision EY

2. at Byrådet godkender årsregnskabet for 2024 (årsrapport)

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 28. april 2025, at årsregnskabet for 2024 skulle oversendes til revision. 

I tabellen nedenfor vises hovedkonklusionen i forhold til driftsresultat, resultat af anlæg, samlet resultat af de skatte- og brugerfinansierede områder.

(-) lig med indtægter

Det samlede og udspecificerede regnskab kan ses i Årsregnskabet for 2024 i bilag til sagen.  

Revisionen har den 13. juni 2025 afsluttet revisionen af Slagelse Kommunes årsregnskab for 2024. På foranledning af styrelseslovens bestemmelser har Byrådet modtaget revisionsberetningen pr. mail den 16. juni 2025.

Revisionen afgav i 2023 en revisionsbemærkning vedrørende kommunens budgetopfølgningsproces. Bemærkning har været videreført siden 2021. Revisionen har fulgt op på bemærkningen i forbindelse med revisionen af årsregnskab 2024, og har vurderet at bemærkningen kan lukkes.
Revisionen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Godkendelse af årsregnskab 2024
I henhold til styrelsesloven skal Byrådet foretage en endelig godkendelse af årsregnskabet, når resultatet af den udførte revision foreligger.

Kommunale almene ældreboliger

Administration af kommunens almene ældre- og handicapboliger er i 2024 outsourcet til Slagelse Boligselskab og overgår til DAB i 2025. Regnskaberne for 2024 revideres af Slagelse boligselskabs revision PWC.

De foreløbige regnskaberne er optaget i kommunens regnskab.

Da det endelige regnskab og revisionsprotokol vedr. 2024 endnu ikke er modtaget, vil det blive forelagt på et senere tidspunkt.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 42 angående revisionsberetning og dennes håndtering
Styrelseslovens § 45 stk. 2 (endelig godkendelse af årsregnskab)

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Årsregnskab, revisionsberetning og Byrådets godkendelse skal oversendes til Ankestyrelsen senest
31. august 2025.

Kompetence

Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025” for udvalgets egen økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Desuden skal Økonomiudvalget godkende handleplaner samt status på implementering af budgetforlig 2025-2028.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende tillægsbevillinger.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Byrådet.

2. at Økonomiudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-28.

3. at Økonomiudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

4. at Økonomiudvalget godkender indtægts- og udgiftsbevilling på 1,1 mio. kr. vedrørende Økonomi og administration.

5. at Økonomiudvalget godkender tillægsbevilling til Kommunale Ejendomme på 11,0 mio. kr. vedrørende merforbrug på ejendomsservice (9,8 mio. kr.) og rengøringsservice (1,2 mio. kr.).  Bevillingen finansieres af mindreforbrug under Administrationen (bilag 1A).

6. at Byrådet godkender tillægsbevilling på -4,35 mio. kr. til politikområde 1.2 Administration vedrørende forventede mindreforbrug, som ikke disponeres til andre formål under Økonomiudvalget, og derfor kan tilføres kassen.  

7. at Byrådet godkender tillægsbevilling til Kommunale Ejendomme på 0,39 mio. kr. i 2025 og 0,779 mio. kr. i 2026 vedrørende midlertidig bygningsdrift Bjergbyparken. Bevillingen finansieres af kassen.

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede som muligt.

Et korrekt grundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
• Korrigerede budget pr. ultimo juni 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Budgetgrundlaget for 2025
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

For økonomiudvalget er der til budgetopfølgning 2 følgende bemærkninger til budget og forventet regnskab for driften 2025. Der forventes for udvalget et samlet mindreforbrug på 18,8 mio. kr. Den primære årsag til mindreforbrug er at den centrale administration forventes at have et mindreforbrug på 31,5 mio. kr. Kommunale Ejendomme forventer et merforbrug på 12,2 mio. kr.

Der vil for politikområde Administrationen kunne forventes et mindreforbrug på 31,5 mio. kr. Heraf udgør Økonomiudvalgets pulje på ca. 11 mio. kr. en væsentlig del, idet denne ikke er disponeret. Derudover forventes mindreforbrug på den centrale administration, primært Direktion, Økonomi, Digitalisering og HR samt Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration.
Der forventes også større mindreforbrug på budget til HR tværgående opgaver, på IT-området, Tjenestemandspensioner samt byrådets egne budgetter. 

For politikområde Kommunale Ejendomme forventes et merforbrug på 12,2 mio. kr. Merforbruget kan specielt henføres til Ejendomsservice med 9,8 mio. kr. og Rengøringsservice med 2,4 mio. kr.  og skyldes til dels et overført merforbrug fra 2024 samt enten stigende udgifter eller manglende finansiering til udgifter i 2025.
Der blev til budgetopfølgning 1 udarbejdet en handleplan, og Økonomiudvalget godkendte de langsigtede initiativer i handleplan for Kommunale Ejendomme, som skal sikre fremadrettet økonomisk balance. Men besluttede også at der til budgetopfølgning 2 tages stilling til tillægsbevillinger for Kommunale Ejendomme, i forhold til det forventede merforbrug i 2025, herunder overført merforbrug fra 2024. I den sammenhæng ses også på muligheder for at omplacere fra andre bevillingsområder under økonomiudvalget, hvor der forventes mindreforbrug.
Der er udarbejdet en handleplan for Ejendomsservice (bilag 2) samt notater (bilag 3-5) opfølgning på handleplan fra Økonomiudvalgets budgetopfølgning 1 samt principper for anvendelse af kommunale bygninger. Der er også udarbejde en handleplan for Rengøringsservice (bilag 2A)

For politikområde Beredskab forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.

For politikområde Tværgående områder og initiativer forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr.

For politikområde Køb og Salg forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Handleplaner

Bilag 2 - Handleplan for forventet merforbrug på Ejendomsservice vedlagt.
Bilag 2A Handleplan for Rengøringsservice
Bilag 3 - Notat Ejendomsservice - opfølgning på handleplan.
Bilag 4 - Kommunale Ejendomme. Principper for anvendelse af kommunale bygninger.
Bilag 5 - Kommunale Ejendomme. Økonomiske konsekvenser ved Principper for anvendelse af kommunale bygninger.

Vurdering/konklusion

Under forudsætning af at handleplan for håndtering af merforbrug under Kommunale Ejendomme godkendes, er det administrationens vurdering at det forventede resultat er retvisende ved budgetopfølgning 2. 

Anlæg 

På Økonomiudvalgets område forventes ved årets udgang et forbrug på 50,8 mio. kr. og dermed et mindreforbrug på 12,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes primært forventede indtægter fra salg af bolig- og erhvervsarealer.

Byrådet har ultimo juni behandlet sagen om redisponering af anlægsrammen. Udvalgets anlæg er korrigeret i forhold til dette.

Opfølgning på Budget 2025 -2028

For Økonomiudvalget er opfølgningsemnerne mest omkring implementering af centrenes tildelte ressourcer til driften. Derudover er der en opfølgning på udmøntning af forskellige reduktioner jævnfør prioriteringsforslag. Hovedkonklusionen er at næste alle forslag er implementeret eller igangsatte og følger planen. 

I bilag 6 er opfølgningen specificeret nærmere.

Bevillingsansøgninger

1. Indtægts-/udgiftsbevilling økonomi og administration.
Budgetjusteringer efter administrationsanalysen på Handicap og Psykiatri” med +/- 1,1 mio. kr. På baggrund af den administrationsanalyse der er udarbejdet i kommunen, er der omplaceret personale til Økonomi og Styring. Økonomiudvalget godkendte budgetomplaceringen i 9.12.2024 i sag nr. 5. Der skal nu godkendes en tilbageførsel af det takstfinansierede lønbudget fra Økonomi og Styring i forhold til denne beslutning, da 2 årsværk alligevel ikke skal tilføres Økonomi og styring.

2. Bygningsdrift Bjergbyparken.
Bjergbyparken er pr. 1. april 2025 nedlagt på plejecenter, hvorved bygningsdriftsbudgetter er ophørt. Ejendommen er 3.899 m². Byrådet har d. 24. juni besluttet at dele af ejendommen skal anvendes midlertidigt i 2. halvår 2025 og forventeligt hele 2026 af hhv. Skole/Dagtilbud, mens der nedrives bygninger og opføres nye klasselokaler på Hashøjskolen. Hjemmeplejen flyttes til Bjergbyparken i 2025 og forlader 3 adresser, der sættes i tomgang. Resten af ejendommen skal tildeles et tomgangsbudget. Bygningens anvendelse efter 2026 er ukendt, så der bedes kun om budget på 390.000 kr. for 2025 og 779.000 kr. for 2026.

3. Ejendomsservice og Rengøringsservice
Der søges en tillægsbevilling til Kommunale Ejendomme på i alt 11,0 mio. kr. fordelt med Ejendomsservice (9,8 mio. kr.) til dækning af forventet merforbrug og Rengøringsservice (1,2 mio. kr.) til delvis dækning af forventet merforbrug 2025.

4. Mindreforbrug på Administrationen
Jævnfør Økonomiudvalgets beslutning ved budgetopfølgning 1 har Administrationen har set på muligheden for at omprioritere en del af de mindreforbrug, der forventes under Administrationen til andre budgetudfordrede områder. Jævnfør bilag 1A vurderes det, at 15,35 mio. kr. kan omprioriteres og dermed kan indgå i finansieringen af det forventede merforbrug på Kommunale Ejendomme. Det resterende mindreforbrug tilføres kassen.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger: pr. ultimo februar, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet forelægges budgetopfølgning 2 pr. ultimo juni 2025, med henblik på godkendelse af den samlede afrapportering på forventet regnskab 2025, samt godkendelse af de indstillede budgetkorrektioner. 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet orienteres om fagudvalgenes forventede driftsresultat for 2025

2. at Byrådet godkender den samlede afrapportering på det forventede resultat for drift og finansiering for 2025

3. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger uden samlet kassevirkning jf. bilag 2

4. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger jf. bilag 3 omhandlende konsekvenser af midtvejsreguleringen for 2025 svarende til et fald i indtægterne på netto 27,8 mio.kr. og reduktion af de samlede driftsrammer på netto 46,5 mio.kr.  - netto en styrkelse af kassen på 18,7 mio.kr       

5. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger for 2025 jf. punkt 1.a til 5.c. og budgetoverslagsår og en samlet kassetræk på på 9,5 mio.kr. i 2025.

6. at Byrådet på anlægsprojekt Vasketunnel godkender forhøjelse af anlægsbevillingen med 150.000 kr. (pkt. 5.c)

Sagens indhold

Konklusion 

Driftsresultat 

Driften forventes at give et overskud på 133 mio. kr., hvilket er 63 mio. kr. mindre end oprindelig budgetteret. Forskellen skyldes dels et forventet fald i indtægterne på 29 mio. kr., dels en forventet stigning i driftsudgifterne på 34 mio. kr.

Det forventede driftsresultat skyldes blandt andet et merforbrug på budgetudfordrede områder i 2025 samt overførsel af merforbrug fra 2024, hvor det ikke har været muligt at nedbringe overførelserne fuldt ud. Derfor er disse overførsler blev tilbageført bevillingsmæssigt i forbindelse med budgetopfølgning 1, ligesom der til denne budgetopfølgning søges tillægsbevillinger for at imødegå forventet merforbrug 

Midtvejsreguleringen for 2025 medfører et nettofald i indtægterne på godt 30 mio. kr. Korrektionerne til Økonomiaftalen for 2025 foreslås udmøntet på de berørte budgetområder, mens kompensation for udgifter til ukrainere foreslås tilført kassen, idet skønnede merudgifter allerede blev budgetlagt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2025. 

På overførselsudgifter forventes et merforbrug på godt 10 mio. kr. Dette merforbrug ses i sammenhæng med midtvejsreguleringen for 2025 og en reduktion i indtægterne på 40 mio. kr. Når denne reduktion udmøntes budgetmæssigt må der således forventes at det samlede merforbrug stiger tilsvarende. 

De forventede serviceudgifter på 4.487 mio.kr. forventes med udgangspunkt i nuværende forbrugsprocenter og en forventet budgettilpasning som følge af midtvejsreguleringen og fald i priser og lønninger på 12,6 mio. kr. at ligge tæt på KL’s korrigerede serviceramme (inkl. udgifter vedr. ukrainere)

Resultat på det skattefinansierede område

På det skattefinansierede område forventes et driftsunderskud på 16 mio. kr., hvilket er 45,7 mio.kr. lavere end budgetteret. Forskellen skyldes lavere indtægter og anlægsudgifter samt højere driftsudgifter end forudsat i budgettet. På renteområdet er resultatet dog forbedret med 9 mio. kr.

Samlet resultat inkl. finansiering 

Når finansieringen indregnes i resultatet, forventes kassetrækket at stige fra 0,7 mio.kr. på den samlede drift til 91 mio. kr. Stigningen skyldes blandt andet:

• Lavere resultat på det skattefinansierede område

• Stigning i afdrag på lån grundet fremrykning af nedlæggelse af plejeboliger i Bjergbyparken fra 2026 til 2025 (+10 mio. kr.) 

• Ændringer i finansforskydninger - herunder nulstilling af budgetreserven (43 mio. kr.)

Den betydelige effekt fra finansforskydninger hænger sammen med, at nulstillingen af budgetreserven ikke har medført et mindreforbrug på serviceudgifterne. Budgetreserven er fuldt udnyttet som følge af overførsler fra 2024 samt forventede merforbrug i 2025.

Resultatopgørelse og finansieringsoversigt

Forventet resultat fordelt på udgiftstyper

Nedenstående tabel viser at forventede serviceudgifter er steget med godt 42 mio.kr. set i forhold til vedtaget budget. På overførelsesudgifter er der ca. 10 mio.kr. i merforbrug set i forhold til både vedtaget og korrigeret budget. 

Stigningen i de samlede udgifter reduceres som følge af merindtægter relateret til særlig dyre enkeltsager. Merindtægten skal ses i sammenhæng med stigning i serviceudgifterne.   

* positive tal = højere udgifter/lavere refusioner end budgetlagt

Udgangspunktet for budgetopfølgning 2

Byrådet forelægges efter indstilling fra Økonomiudvalget, tre budgetopfølgninger i løbet af 2025 til
godkendelse. 

Alle fagudvalg har derfor på udvalgsmøderne i august behandlet Budgetopfølgning 2 for 2025 med en vurdering af det forventede regnskabsresultat for året.
Fokus har været på, hvorvidt der er væsentlige ændringer i budgetforudsætningerne for 2025, samt om disse ændringer kan have konsekvenser for budgetperioden 2026-2029.

De overordnede beløb i budgetopfølgningen fremgår af ovenstående opstillinger.
Opfølgningen er baseret på det korrigerede budget pr. ultimo juni 2025 for drift og anlæg. 

Resultatet af Budgetopfølgning 1 er uddybet nærmere i bilag 1.

Resultat på skattefinansierede område

Indtægter
Der forventes på nuværende tidspunkt et fald i skatter og tilskud/udligning på 29,2 mio. kr. som følge af: 

• Endelig modregning af det skrå skatteloft er 0,4 mio. kr. højere end budgetlagt 
• Kollektiv sanktion på 1,4 mio.kr som skyldes at kommunerne tilsammen har overskredet den aftalte serviceramme.
• Særtilskud høj udvikling i ledigheden -2,8 mio.kr.
• Negativ Midtvejsregulering 2025 på 30,2 mio.kr.  

Konsekvenser af midtvejsreguleringen 

• Ekstra tilskud til finansiering af udgifter Ukrainere på -12,1 mio.kr. 
• Nedjustering af tilskud som følge af lavere pris- og lønudvikling på 12,6 mio.kr. 
• Nedjustering af tilskud som følge af lavere udgifter til overførelser på 40,6 mio.kr. 
• Ekstra finansiering til Lov og cirkulære program og andre reguleringer med virkning for 2025 -10,9 mio.kr.  

Finansiering og renter

Der er en række finansielle forhold, som – set i forhold til det vedtagne budget – har væsentlig
indflydelse på den samlede forventede kassevirkning.

• På renteområdet forventes en merindtægt på netto 8,6 mio. kr., hvilket skyldes højere
  renteindtægter, lavere renteudgifter samt en stigning i indtægter fra garantiprovision.
• Afdrag på lån stiger med 9,6 mio. kr. - primært som følge af fremrykning af nedlæggelsen af plejeboligerne på Bjergbyparken.
• Budgetreserven på 43 mio. kr. er nulstillet med modpost på driften. 
• Der er ekstraudgifter til grundtilskuddet til Ringparken, som blev udskudt til 2025. 
• Der ses højere tilbagebetalinger på lån til ejendomsskatter og samtidig lavere indbetalinger på I-lån end budgetlagt - netto 1,6 mio.kr. lavere.

Udgifter

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 18,6 mio. kr.

Administration forventer et samlet mindreforbrug på 31,5 mio. kr., fordelt som følger:

• Økonomiudvalgets pulje: 11,1 mio. kr.
• Byrådet: 1,8 mio. kr.
• Øvrige puljer: 6,6 mio. kr.
• HR/ØDH (tværgående): 3,3 mio. kr.
• UDK og tjenestemandspensioner: 2,5 mio. kr.
• Administration under Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration: 1,9 mio. kr.

Kommunale Ejendomme forventer et samlet merforbrug på 12,4 mio. kr., fordelt på:

• Ejendomsservice: -9,8 mio. kr. (Handleplan er udarbejdet.)
• Rengøring: -2,6 mio. kr. (Handleplan er udarbejdet)

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (EBU)

Der forventes et samlet merforbrug på 7,3 mio. kr.

Forsørgelse, Revalidering og Aktivering forventer et netto merforbrug på 2,7 mio. kr., bestående af:

• Mindreforbrug:
• Forsikrede ledige, ledighedsydelse, aktivering, integration, ressourceforløb og revalidering: 21,5 mio. kr.
• Merforbrug:
• Kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob og jobafklaring: -24,3 mio. kr.

Erhvervsservice forventer et mindreforbrug på 3,4 mio. kr., som primært skyldes at området afventer implementering af erhvervsstrategien., samt momsforhold under kulturinstitutioner. 

Ungeenheden forventer et merforbrug på 8,0 mio. kr., heraf 4,9 mio. kr. vedrørende STU.

(Handleplan er udarbejdet.)

Klima- og Miljøudvalget

På udvalgets område forventes et mindreforbrug på 9,3 mio. kr. fordelt på:

• Miljø og natur – mindreforbrug på 0,9 mio. kr.
• Renovationen – mindreforbrug på 8,4 mio. kr.

   

Socialudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 30,9 mio. kr.

Handicap, Psykiatri og Misbrug:

• Forventer merforbrug på 1,7 mio. kr., primært relateret til:
• Myndighed for misbrugsområdet: -2,4 mio. kr. 

Børn og Familie:

• Forventer et samlet merforbrug på 23,9 mio. kr.
• Forebyggende foranstaltninger og anbringelser: -17,5 mio. kr.
  (Handleplan udarbejdet.)
• Virksomheder (bl.a. Nordskolen og Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg): -5,5 mio. kr. (Handleplan udarbejdet for begge.)

Førtidspension og Boligstøtte:

• Forventer et merforbrug på 5,3 mio. kr., fordelt på:
• Merforbrug - Førtidspensioner: 8,7 mio. kr. og Krisecentre: 2,6 mio. kr.
• Mindreforbrug - Seniorpension: 6,0 mio. kr.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

På udvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr., som primært vedrører merforbrug på svømmehaller og mindreforbrug på Fritid.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 6,6 mio. kr., fordelt som følger:

• Havne og Færger: Merforbrug på 1,4 mio. kr., som alene vedrører færgedriften

• Drift og Teknik: Mindreforbrug på 7,9 mio. kr., herunder:
• Busdrift: 2,5 mio. kr.
• Vejbelysning: 3,8 mio. kr. (inkl. overførsler fra 2024)
• Vejbidrag 2,6 mio. kr.

Seniorudvalget

På udvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 9,7 mio. kr., fordelt som følger:

• Mindreforbrug / merindtægter:
• SSA- og SSH-elever: 8,0 mio. kr.
• Kvalitetsløftsmidler: 5,9 mio. kr.
• Visitation til hjemmepleje: 5,5 mio. kr.

• Merudgifter:
• Øvrig myndighed, herunder døgnpleje: -12,7 mio. kr.
• Afregning af Friplejehjem: -2,9 mio. kr.

Børne- og Ungeudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr., fordelt på:

Skoleområdet:

• Samlet mindreforbrug: 6,0 mio. kr., herunder:

• Myndighed – almen skole: 6,7 mio. kr.
• Myndighed – specialundervisning: -2,6 mio. kr.

• Virksomheder: 1,8 mio. kr.

Dagtilbudsområdet:

• Samlet merforbrug: -4,3 mio. kr., der alene vedrører virksomhederne

Sundhedsudvalget

På udvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. fordelt på:

• Sundhed og Forebyggelse – mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

• Sundhedstjenesten og tandplejen – mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Anlæg

Forventningerne til forbruget på anlæg tager udgangspunkt i den seneste redisponering godkendt på byrådsmødet den 24. juni 2025 - hvor der blev budgetomplaceret afsatte rådighedsbeløb for 19 mio.kr til 2026 og 2027.  

Der forventes afholdt netto anlægsudgifter for 157 mio. kr., hvilket er ca. 8 mio. kr. lavere  end oprindeligt budgetteret. De samlede bruttoanlægsudgifter forventes at udgøre 209,5 mio. kr.

Et opmærksomhedspunkt er, at forbrugsprocenten pr. ultimo juli ligger forholdsvis lavt (28 %).
Udviklingen i anlægsudgifterne følges derfor tæt frem mod Budgetopfølgning 3 

Serviceudgifter
De forventede serviceudgifter udgør nu 4.487 mio. kr., hvilket er 36 mio. kr. over KL’s korrigerede serviceramme (inkl. udgifter vedr. ukrainere) på 4.451 mio. kr.. Dette indebærer en risiko for eventuel sanktion.

I forhold til det vedtagne budget ligger forbrugsprocenten for serviceudgifterne pr. ultimo juli 2025 på  59,6 %, hvilket er 0,3 procentpoint højere end samme tidspunkt i 2024. For hele 2024 endte forbrugsprocenten på 99,9 %. 
Der er fortsat usikkerhed om udviklingen, men der er indikationer på, at forbrugsprocenten i 2025
vil ligge omkring 100 -100,5 % og lidt over niveauet fra 2024.

Med udgangspunkt i tidligere års udvikling i forbrugsprocenterne hen over året og den aktuelle forbrugsprocent pr. ultimo juli 2025 vurderes på nuværende tidspunkt et forbrug på serviceudgifter på 4.466 mio.kr., - godt 20 mio.kr. lavere end forventet. 

Når der korrigeres for midtvejsreguleringen på 12,6 mio. kr. som følge af fald i priser og lønninger vurderes serviceudgifterne på baggrund af aktuelle forbrugsprocenter at ligge tæt på KL`s korrigerede serviceramme.

Likviditet
Budgetopfølgningen estimerer med udgangspunkt i gennemsnitlig likviditet pr. ultimo juli 2025 på
477 mio. kr. Ved årets udgang forventes en gennemsnitlig kassebeholdning at stige til 493 mio. kr.

Prognosen bygger på en gennemsnitlig kassebeholdning på 419 mio. kr. ved starten af 2025 og en
forventet stigning på ca. 73 mio. kr. i løbet af året. Stigningen skyldes blandt andet de positive
regnskabsresultater for 2023 og 2024 og et lavt anlægsforbrug i 2025.  (bilag 1, afsnit 3).

Langfristet gæld og forpligtigelser

Den langfristede gæld og øvrige forpligtelser er fortsat faldende og forventes – inkl. forventet
låneoptag på 19,5 mio. kr. – at falde med netto 101 mio. kr., fra 1.261 mio. kr. til 1.160 mio. kr.

Fremrykningen af nedlæggelsen af plejeboliger på Plejecenter Bjergbyparken har medført, at de
budgetlagte afdrag på ældreboliger er steget med 9,4 mio. kr., fra 27,2 mio. kr. til 36,6 mio. kr. (jf.
bilag 1, afsnit 4).

Igangværende handleplaner
Der er opmærksomhed omkring flere handleplaner, hvor merforbrug oparbejdet i 2024 er overført til
2025. Flere af handleplanerne vurderes at indeholde strukturelle udfordringer, som vil fortsætte i
2025 og som derfor håndteret i forbindelse med udarbejdelse af budget 2026-2029 (jf. bilag 1, afsnit 7).

De væsentligste handleplaner på nuværende tidspunkt er:

• Ejendoms- og rengøringsservice - her indstilles det over for Økonomiudvalget at forventet merforbrug finansieres af forventet mindreforbrug på administrationen.  
• Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU) – her indstilles 2,9 mio.kr. finansieret inden for EBU`s egen budgetramme - rest på 2,3 mio.kr søges der tillægsbevilling til.  
• Børn og Familie myndighed – forventet merforbrug på 17,5 mio.kr.  som indstilles finansieret ved tillægsbevilling 
• Børn og familie - virksomheder forventer samlet et merforbrug på 5,5 mio.kr. som vurderes svært at nedbringe i løbet af 2025/2026   
• Færgedrift – forventet merforbrug indstilles finansieret ved tillægsbevilling på 1,4 mio.kr.  

Bevillingsansøgninger
Der er fremsendt følgende bevillingsansøgninger:

Økonomiudvalget

1.a Kommunerne har samlet set overskredet den aftale serviceramme for 2025. Derfor har alle kommuner fået en kollektiv sanktion, som for Slagelse kommune udgør 1,4 mio.kr 

1.b I forbindelse med udrulningen af de nye ejendomsvurderinger fra før 2024 bliver borgernes indefrysningslån reguleret og det bliver muligt for borgerne frivilligt at afdrage. Det forventes samlet set at øge de samlede afdrag med 1,6 mio. kr.

1.c Der forventes netto flere renteindtægter på 8,6 mio. kr., sammensat af faldende renteudgifter, øgede indtægter fra garantiprovision, stigende renteindtægter fra en højere likviditet end budgetlagt samt en ny bankaftale.

1.d I midtvejsreguleringen er der et ændret skøn for skat og tilskud samt andre afregningsforhold mellem kommuner og staten på -2,4 mio. kr. Udmøntningen er yderligere udspecificeret i bilag 3, nr. 3.a-c

1.f Bjergbyparken er nedlagt som plejecenter 1. april 2025 og anvendes midlertidigt til Skole/Dagtilbud og Hjemmepleje i 2025-26 og der søges midlertidig budget bygningsdrift på 390.000 kr. (2025) og 779.000 kr. (2026).

1.g Der forventes et mindreforbrug på 4,35 mio. kr., som ikke disponeres til andre formål og derfor kan tilføres kassen.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalg

2.a Som del af den udarbejdede handleplan vedrørende særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse anbefaler administrationen, at der gives en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr.

Socialudvalget

3.a Der forventes et netto merforbrug på Børn og Familie under myndighed på 17,5 mio. kr., fordelt på serviceudgifter med 23,1 mio. kr., overførselsudgifter på 0,4 mio. kr. samt forventede merindtægter på særligt dyre enkeltsager på 6,1 mio. kr. 

3.b Der er opgjort medarbejderudgifter på 641.000 kr. i forbindelse med lukning af Børne- og Ungehjemmet Halseby.

3.c Flere overførelser af merforbrug fra 2024 ønskes tilbageført - da det ikke vurderes muligt at realisere disse overførelser. Det drejer sig om Netværksstøtte 1,1 mio.kr., Lilleøvej 0,3 mio.kr. Voksenliv 0,2 mio.kr. og Myndighed Misbrugcentret  2,4 mio.kr.  -  i alt 4,1 mio.kr.

3.d Der søges en tillægsbevilling på netto 2,6 mio. kr. til krisecentre, da aktivitetsniveauet ikke kan ændres; beløbet dækker 5,2 mio. kr. i udgifter og -2,6 mio. kr. i indtægter fra 50 pct. statsrefusion.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

4.a Der forventes et mindreforbrug på 3 mio. kr. til vejbelysning og vejbidrag, bl.a. pga. overførsel fra 2024, besparelse fra ny kontrakt og lavere anlægsaktivitet i 2025

4.b Der forventes 1,4 mio. kr. i merudgifter til færgedriften pga. højere udgifter til brændstof og CO2-afgifter. Den forventede merudgift bliver indarbejdet i det tekniske budget 2026.

Seniorudvalget 

5.a Der forventes på den centrale refusionsordning en merindtægt på 2,8 mio.kr. - svarende realiserede refusion tidligere år.

5.b Der er til budget 2025 afsat 0,3 mio.kr. på driften til dækning af indskudsbetalinger i forbindelse med nedlukning af plejecentre. Da indskudsbetalinger afholdes på status og tilgodehavender tilbageføres beløbet.  

5.c På anlægsprojekt vedr. Vakstunnel forventes en stigning i udgifterne på 150.000 kr. som søges fanasieret af forventet mindreforbrug på hjælpemiddelsområdet. I samme forbindelse søges om tilsvarende forhøjelse af anlægsbevillingen.  

Bilag 2. -  bevillingsansøgninger uden kassevirkning 

Dette bilag indeholder bevillingsansøgninger som typisk kan henføres til:

• Tilpasning af indtægts- og udgiftsbevillinger som følge af ændringer i forbindelse takster eller ændret aktivitet hvor der er sammenhæng imellem udgifter og indtægter.
• Modtagelse af tilskud i forbindelse med projekter - hvor der skal gives en indtægts- og udgiftsbevilling for at kunne igangsætte projektet. 
• Tilpasning af udgiftstyper (kræver politisk godkendelse) 

 Bilag 3 - indarbejdede bevillingsansøgninger 

Bilag 3 er opdelt i 3 afsnit fra nr. 3.a til 3.l: 

1. (3.a til 3.c) Omhandler forskellige reguleringer med staten for 2025- så som, skrå skatteloft, afgift indtægter på solceller, og forskellige ekstra tilskud - samlet merindtægt på  2,4 mio.kr. 

2. (3.d til  3.h) Midtvejsregulering 2025 - som regulere ændringer i de skøn som indgik i Økonomiaftalen for 2025 .f.eks. lavere pris- og lønudvikling, lavere udvikling overførelsesudgifterne, ekstra tilskud til finansiering af merudgifter til ukrainere, samt lovændringer og andre reguleringer med konsekvens for 2025  - mindreindtægt på 30,2 mio.kr. 

3. (3.i til 3.l) Som konsekvens af midtvejsreguleringen indstilles de ændrede skøn udmøntet på fagudvalgene, så der sammenhæng mellem kommens indtægter og udgifter. Der forventes lavere driftsudgifter på 46,5 mio. kr. til Lov og Cirkulære, Overførselsudgifter, lavere Pris og lønudvikling.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan
kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af
det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der
gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og
Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

*Beløb i overslagsårene er på forhånd indarbejdet i budgetforslaget for 2026-2029 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Udskiftningen af den kommunale regnvandsledning i forbindelse med spildevandskloakering af Gl. Forlev kræver et større anlægsbudget og bevilling end oprindeligt ansøgt og bevilget. For at gennemføre udskiftningen af regnvandsledningen i sensommer/efterår 2025, samtidig med spildevandskloakeringen, skal der træffes beslutning om en tillægsbevilling.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. til anlæg 397 - Udskiftning af regnvandsledning Gl. Forlev.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender handlemulighed 1 og bevilger en kassefinansieret tillægsbevilling samt anlægsbevilling på 2,3 mio. kr.

Sagens indhold

Med afsæt i Spildevandsplan 2024 behandlede og besluttede Klima- og Miljøudvalget "tillæg 1, spildevanskloakering af Gl. Forlev", på mødet den 2. april 2025 pkt. 2. Gennemførelsen af spildevandskloakeringen i Gl. Forlev forudsætter en samtidig udskiftning af den eksisterende regnvandsledning/dræn, der er i en meget dårlig stand og som forventes at kunne falde sammen ved gennemførelse af de besluttede ledningsarbejder. 

Med godkendelsen af budget 2025-2028 blev der afsat 2,5 mio. kr. til anlæg 397 - udskiftning af regnvandsledning i Gl. Forlev, som efterfølgende blev bevilget i februar 2025.

Det er valgt, at udbyde udskiftning af regnvandsledningen som en del af forsyningens udbud på spildevandskloakeringen. Herved sikres det, at arbejdet foretages uden gentagende opgravning af vejen til gene for naboer m.v. Desuden giver det en række fordele i forhold til mindre behov for koordinering af arbejderne mellem de to ledningsopgaver, kun én retablering, én indretning til byggeplads osv. og alt andet lige lavere omkostninger samlet set for projektet.

Der er i juli 2025 gennemført licitation og tildeling af kontrakt på opgaven og der forventes opstart primo september 2025 og arbejdet gennemføres i indeværende år. 

Resultatet af licitationen er højere end forventet, hvilket har været kendetegnende for flere lignende udbud i 2025. Endvidere har det ved gennemgang vist at der i budgetlægningen for den kommunale ledning, ved udarbejdelsen af budgetønsket, ikke er medtaget de fælles udgifter til rådgivning, projektering, udbud, tilsyn og byggeledelse m.v. men alene den anslåede entreprenørudgift til udskiftning af regnvandsledningen. 

Baggrunden for ansøgning om en tillægsbevilling skal derfor findes i et væsentligt dyrere licitationsresultat end forventet samt alle følgeudgifterne som gennemførslen af entreprenørarbejdet forudsætter, som ved en fejl ikke blev medregnet da budgetønsket i sin tid blev udarbejdet. På den baggrund ansøges om en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. 

Det er oplyst, at Envafors har behandlet resultatet primo august og godkendt at fortsætte til trods for det dyrere licitationsresultat.

Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget er orienteret om konsekvensen af licitationsresultatet, årsag samt behovet for en tillægsbevilling på mødet den 11. august 2025.

Handlemuligheder:

1. Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget, godkende og bevilge en kassefinansieret tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. 
2. Byrådet kan, i henhold til Kasse og Regnskabsregulativet, bede fagudvalget (Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget) om at anvise finansiering via andre anlæg 

Retligt grundlag

Kasse- og Regnskabsregulativet samt Spildevandsplan 2024 og herunder tillæg 1, spildevandskloakering af Gl. Forlev.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der søges en tillægsbevilling samt anlægsbevilling på 2,3 mio. kr. finansieret af kassen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte, at godkende ansøgning fra Slagelse Boligselskab, afd. 7 om optagelse af lån på 13,7 mio. kr., og en afledt huslejestigning på 9,21 % i forbindelse med en renovering af afdelingen.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender at Slagelse Boligselskab afd. 7 kan optage lån for 13,7 mio. kr. (provenue) til renovering.

2. at Økonomiudvalget godkender afledt huslejestigning med 9,21 %.

Sagens indhold

Afd. 7 beliggende Østerås 5-43 + 6-54, Garvergårdsvej 41-59 + 42-92 i Slagelse søger om godkendelse af lånoptagelse og afledt huslejestigning i forbindelse med en renovering af afdelingen. Afdelingen er opført i 1955 og indeholder 82 familieboliger. Afdelingen består af 81 boliger på 84 m2 og 1 på 119 m2. Renoveringen sker i forbindelse med en fremtidssikring af afdelingen.

Renoveringen omfatter:

• Udskiftning af døre og vinduer
• Etablering af nyt affaldssystem
• Renovering af tagrum
• Etablering af 8-9 nye parkeringspladser

Økonomi

Den årlige ydelse på kreditforeningslånet udgør 810.749 kr., hvoraf boligselskabets dispositionsfond giver et årligt tilskud på 250.000 kr., hvorefter huslejerne bliver belastet med 560.749 kr. pr. år. 

Realkreditlånet kræver ikke kommunal garantistillelse.

Husleje

De øgede udgifter til ydelser på nyt lån betyder en huslejestigning på 9,21 %. Huslejeniveaet er inden huslejestigning på 899 kr. pr. m2, og er dermed en af de afdelinger med lavest husleje i Slagelse Boligselskab. Udvikling af huslejen pr. md. er skitseret i nedennævnte tabel:

Efter huslejestigningen udgør m2-prisen ca. 979 kr.

Beboerdemokrati

Projekt med lånoptagelse og huslejestigning er behandlet på et ekstraordinært afdelingsmøde den 28. april 2025 og forslaget blev godkendt med 66 for og 20 imod.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Huslejestigning skal godkendes af kommunen, hvis huslejen indenfor et år stiger med mere end 5 %, jf. Den almene lejelovs § 10 stk. 3.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte kommunale omkostninger, men huslejestigningen på 560.749 kr. vil delvist kunne dækkes via øget boligstøtte, såfremt den enkelte lejer opfylder betingelserne for boligstøtte. Staten yder refusion på 50 % på boligydelse (folkepensionister), og 33,3 % på boligsikring.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte, at godkende ansøgning fra Slagelse Boligselskab, afd. 14 om optagelse af lån på 14,5 mio. kr., og en afledt huslejestigning på 12,1 % i forbindelse med en renovering af afdelingen.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender at Slagelse Boligselskab afd. 14 kan optage lån for 14,1 mio. kr. (provenue) til renovering.

2. at Økonomiudvalget godkender afledt huslejestigning med 12,1 %.

Sagens indhold

Afd. 14 beliggende Bjergbygade 1 a-e og Slotsgade 10 a-c i Slagelse søger om godkendelse af lånoptagelse og afledt huslejestigning i forbindelse med en renovering af afdelingen. Afdelingen er opført i 1983 og omfatter 44 familieboliger. Afdelingen består af 2, 3 og 4 rums boliger fra 63,9 til 98,3 m2. Renoveringen sker i forbindelse med en fremtidssikring af afdelingen.

Renoveringen omfatter:

• Udskiftning af døre og vinduer
• Udskiftning af terrassedørspartier mod altaner
• udskiftning af ovenlysvinduer
• Renovering af tagrum
• Udskiftning af ventilationsanlæg
• Renovering af badeværelser
• Udvendige reparationer (inddækning ved altan, fuger langs altansiden, betonkonstruktioner ved trapper).
• Nye entredøre (ind til boligerne)
• Nye skure i terræn

Økonomi

Den årlige ydelse på kreditforeningslånet udgør 856.224 kr., hvoraf boligselskabets dispositionsfond giver et årligt tilskud på 500.000 kr., hvorefter huslejerne bliver belastet med 356.224 kr. pr. år. 

Realkreditlånet kræver ikke kommunal garantistillelse.

Husleje

De øgede udgifter til ydelser på nyt lån betyder en huslejestigning på 12,1 %. Huslejeniveaet er inden huslejestigning på 882 kr. pr. m2, og er dermed en af de afdelinger med lavest husleje i Slagelse Boligselskab. Udvikling af huslejen pr. md. er skitseret i nedennævnte tabel:

Efter huslejestigningen udgør m2-prisen 988,74 kr.

Beboerdemokrati

Projekt med lånoptagelse og huslejestigning er behandlet på et ekstraordinært afdelingsmøde den 13. maj 2025 og forslaget blev godkendt med 20 for og 2 imod.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Huslejestigning skal godkendes af kommunen, hvis huslejen indenfor et år stiger med mere end 5 %, jf. Den almene lejelovs § 10 stk. 3.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte kommunale omkostninger, men huslejestigningen med 356.224 kr. vil delvist kunne dækkes via øget boligstøtte, såfremt den enkelte lejer opfylder betingelserne for boligstøtte. Staten yder refusion på 50 % på boligydelse (folkepensionister), og33,3 % på boligsikring.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema B i forbindelse med opførsel af 32 almene familieboliger på Sverigesvej i Slagelse med en samlet anskaffelsessum på 63,3 mio. kr. , og afledte økonomiske konsekvenser.

Anskaffelsessummen er steget med 1,1 mio. kr. fra Skema A til Skema B, hvilket betyder en øget udgift til grundkapitallån på 88.000 kr. Budgettet berigtiges tillige i forbindelse med salg af grunden med 5,1 mio. kr., der tilføres kassen. I alt tilføres kassen 5 mio. kr.

Indstilling

Chef Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema B med en anskaffelsessum på 63.303.000 kr.

2. at Byrådet godkender af den kommunale garantistillelse øges med 1,0 mio. kr., eller 90 % af anskaffelsessummen.

3. at Byrådet godkender at grundkapitalen øges med 88.000 kr. og der gives en kassefinansieret tillægsbevilling hertil

4. at Byrådet godkender en indtægtsbevilling på 5,1 mio. kr. på salg af grunden på Sverigesvej, der tilfalder kassen.  

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 24. februar 2025 Skema A i forbindelse med Slagelse Boligselskabs ønske om, at opføre almene familieboliger på Sverigesvej i Slagelse. Byggeriet udlejes efter lov om fleksibel udlejning i samarbejde med Regionen og Slagelse Sygehus målrettet læger under uddannelse. Den samlede anskaffelsespris i Skema A var 62,2 mio. kr.

Projektet på Sverigesvej har nu været udbudt i totalentreprise i indbudt licitation til 3 bydende. Der var kun 2, som valgte at afgive et bud på projektet, hvoraf det ene bud ikke overholdt de økonomiske rammer og dermed ikke var gyldigt.

For at få projektet og økonomien til at hænge sammen, så har Slagelse Boligselskab været i forhandling med den ene entreprenør, der kunne komme i betragtning og det har betydet mindre justeringer i projektet. Blandt andet øges det samlede boligareal med 53 m2, hvilket var nødvendigt for at få færre boligtyper, og dermed et mere omkostningseffektivt byggeri. Endvidere ændres board-walk-løsningen mellem husene til faste belægninger, dels af hensyn til optimering af byggeprocessen og af hensyn til til den driftsmæssige økonomi og sikkerhed for de fremtidige beboere. Projektet er stadig opført på de bestående fundamenter med yderligere tilføjelse af 2 nye fundamenter.

Det gennemførte udbud og tilpasninger har betyder, at projektet bliver 1.099.000 kr. dyrere end budgetteret i Skema A, og betyder at grundkapitallånet stiger med 88.000 kr. 

Boligerne

I nedennævnte skema skitseres de fysiske ændringer på boligernes størrelse og husleje fra Skema A til Skema B.

Økonomi

Udlejningsaftale

Byggeriet udlejes efter lov om fleksibel udlejning i samarbejde med Slagelse Sygehus - primært læger under uddannelse.

Grundkøb

Grunden købes af Slagelse kommune til 5.064.000 kr., hvortil der skal bruges en indtægtsbevilling på samme beløb. Grunden er endnu ikke udmatrikuleret, men skøde m.v. vil kunne falde på plads efter godkendelse af Skema B.  

Tidsplan:

Der forventes byggestart 1. november 2025 og byggeriet forventes færdigt 30. april 2027.

Ansøgning fra Slagelse Boligselskab, Skema B, tegningsbilag og udkast til grundrids vedhæftes sagen.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om støtte til Almene boliger m.v.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet har godkendt udgiften til grundkapital 4.614.700 kr. den 24. februar 2025. Udgiften øges med 88.000 kr. til i alt 5.064.000 Der er ikke tidligere givet bevilling til salg af grunden.

Indtægt fra salget af grunden påvirker anlægsrammen og en forhøjelse af grundkapitallånet medfører en mindre finansforskydning, hvor lånet optages på balancen. Grundkapitallånet er efter gældende regler rente- og afdragsfrie i minimum 50 år.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Foreningen Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. besluttede på sin generalforsamling den 27. maj 2025 at nedlægge sig selv, i det bestyrelsen ikke ønskede at genopstille. Der er dermed ingen instans til at drive et projekt for fjernvarme i Vemmelev og Forlev videre.

Administrationen sidestiller dette med manglende tilslutning til projektet, hvilket (i form af mindst 70% tilslutning inden for 2 år) var én af de to betingelser, der af Klima- og Miljøudvalget den 15. august 2024 blev sat for en endelig godkendelse af projektet.  

Byrådet kan beslutte at tage foreningens nedlæggelse til efterretning og tilbagekalde den betingede projektgodkendelse, hvorved fjernvarmeprojektet falder.

En tilbagekaldelse vil betyde, at området falder tilbage til sin tidligere status som individuelt forsynet område.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Byrådet tager nedlæggelsen af Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. til efterretning.

2. at Byrådet tilbagekalder den betingede godkendelse af projektforslag for konvertering til fjernvarme i Vemmelev og Forlev.

3. at Byrådet godkender, at varmestatus på Vemmelev-Forlev fra varmeforsyningsområde falder tilbage til individuel opvarmning, som er naturgasforsyning.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget godkendte den 15. august 2024 et projektforslag fra Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. for fjernvarme til Vemmelev-Forlev.

Projektet blev betinget godkendt af Slagelse Kommune med to forudsætninger, hvoraf den ene var, at projektet skulle opnå 70% tilslutning inden for 2 år.

På sin generalforsamling den 27. maj 2025 valgte Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. at opløse selv selv. Formand og hele bestyrelsen var på valg, og der blev efterlyst afløsere, som ville tage over. Da dette ikke var tilfældet, valgte foreningen at nedlægge sig selv.

Med nedlæggelse af foreningen er der ikke længere en part i sagen, og derfor tilbagekaldes projektgodkendelsen nu.

Nedlæggelse af foreningen må tolkes som manglende lokal tilslutning til fjernvarmen. Med foreningens nedlæggelse vurderer administrationen, at der ingen grund er til at afvente de 2 år, da flere boligejere i området gerne ser en afklaring snarest mht. fjernvarmestatus.

Området falder herefter tilbage til den varmeforsyningsstatus, som gjaldt før projektets godkendelse, dvs. individuel naturgasforsyning. Dette giver boligejere i det ophævede projektområde mulighed for at søge om tilskud til at anskaffe en varmepumpe.

Ændringen af områdets varmestatus iværksættes efter en 4 ugers høringsfrist hos Energinet, Evida, Cerius-Radius og SK Varme A/S.

Herefter vil Vemmelev-Forlev befinde sig i samme situation som Sørbymagle og andre byer, hvor det lige nu ikke er realistisk at udrulle fjernvarme på grund af prisniveauet.

Administrationen har løbende dialog med SK Varme A/S om muligheden for på sigt at udrulle fjernvarme til kommunens mindre byer. Ud over økonomien er afstanden en central faktor. Vemmelev-Forlev er derfor et område, der realistisk set ligger langt ude i fremtiden, og SK Varme A/S har ingen aktuelle planer for byen. Større områder udlagt til fjernvarme, som fx Slagelse by, skal færdiggøres først.

Konsulentvirksomheden Niras har i juni 2025 foretaget en revision af screening af potentialerne for fjernvarmeforsyning af byerne i Slagelse Kommune. Scenarie 8 i denne screening er en beregning på, at Vemmelev og Forlev forsynes via en transmissionsledning fra Slagelse fra et værk, der etableres efter 2030. Der forudsættes en tilslutning på 80% i denne beregning. Niras sammenfatter konklusionen af beregningen således: "Scenarie 8 er et af de eneste scenarier, hvor fjernvarmeløsningen slår de individuelle varmepumper på varmepris ved både uændrede forudsætninger og ved følsomhedsanalyserne. Derfor bør denne løsning undersøges nærmere, såfremt der er interesse for både værket og forbrugerne i området."

Retligt grundlag

Vejledende beskrivelse til ændring af varmeforsyningsstatus hvor et godkendt projekt for
fjernvarmedistribution ikke kan eller ikke ønskes gennemført. (Vejledning, Energistyrelsen, 3.februar 2025.)

Kommunalbestyrelsen er myndighed ift. Varmeforsyningsloven (LBK nr. 124 af 2. februar 2024 om varmeforsyning) og skal jf. lovens §4 godkende projekter, herunder etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, herunder også projekter, hvor områdeafgrænsninger mellem gas og fjernvarme skal ændres.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Trafikstyrelsen har åbnet en statslig pulje til styrket postbetjening af de mindre øer. Puljens formål er at opretholde en betryggende postbetjening på de mindre øer for håndtering af forsendelse reguleret af Postloven, hvilket vil sige adresserede breve og pakker op til 20 kg. Agersø og Omø er omfattet af ordningen.

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om kommunen skal indsende interessetilkendegivelse med ansøgning til puljen med deadline 29. august 2025.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at kommunen skal søge den statslige pulje til styrket postbetjening på Agersø og Omø. 

Sagens indhold

Som følge af en ændring i Postloven har flere postvirksomheder fået licens til at levere landsdækkende postbetjening af pakker, breve, aviser og magasiner.

Post Nord har oplyst, at man fra 1. januar 2026 ikke længere vil levere breve, men udelukkende fokusere på pakker. 

Dansk Avis omdeling A/S (Dao) er eneste postvirksomhed med licens til at levere pakker, breve, aviser og magasiner, og som vil fortsætte med alle fire ydelser i 2026. 

Dao er forpligtet til at omdele breve og anden post til alle husadresser i hele landet - og således også på øerne. 

Dao og andre godkendte postvirksomheder med landsdækkende postbetjening skal leve op til en minimumsbetjening, som betyder at man skal husstandsomdele pakker, aviser og magasiner - og for Daos vedkommende - også breve - én gang om ugen. Derudover skal der være mulighed for afsendelse af post. 

Postomdeling på øerne indtil 1. januar 2026

Post Nord omdeler post på alle hverdage på Agersø og Omø.

Dao omdeler post på Agersø og Omø 3 gange om ugen (torsdage, lørdage og søndage). 

Post Nord oplyser, at de ud fra en gennemsnitsbetragtning på landsplan dagligt leverer 16-17 breve og 12-13 pakker til hver ø. Der vil dog være udsving i antallet hen over året. Dao har oplyst, at man i uge 27 har haft 122 leveringer på Omø og 156 på Agersø. 

Dao har tilkendegivet, at man ønsker at fortsætte den eksisterende frekvens i 2026 med omdeling 3 dage om ugen, hvilket ligger over kravet om minimumsbetjeningen. 

Dao oplyser, at der vil være mulighed for forsendelse ved bestilling via Daos hjemmeside mod et mindre gebyr. Forsendelsen vil blive afhentet på adressen på dage, hvor Dao omdeler post på øerne. Forsendelse kan også ske på Omø fra Letkøb, som i øjeblikket fungerer som pakkeshop. Det vides ikke, om Letkøb vil fortsætte med denne funktion fra 1. januar 2026. 

Pulje til styrket postbetjening på øerne

Trafikstyrelsen har åbnet en pulje på 5,4 mio. kr., som kommuner kan søge til supplement til minimumsbetjeningen på småøer. Trafikstyrelsen har udpeget 35 øer, som er omfattet af ordningen. 

Puljen kan søges til:

• Indretning af brev og pakkeshop i detailhandel på øen eller i lokaler som f.eks. drives af en lokal forening
• Støtte til opsætning og vedligehold af brev- og pakkeanlæg på øen
• Lønudgifter til omdeling og afhentning af post f.eks. via en lokal beboer, som omdeler breve og pakker

Dialog med øerne om ansøgning

Administrationen har holdt møde med beboerforeningerne for Agersø og Omø samt Ø-udvalget den 9. juli 2025. 

De fremmødte tilkendegav, at de ønskede, at kommunen skulle søge den statslige pulje ud fra en betragtning om, at der ikke er garanti for, at Dao vil opretholde den nuværende frekens med postomdeling 3 gange om ugen på Agersø og Omø.

Ud fra forudsætningen om at postvirksomhederne skal leve op til minimumsbetjeningen om husstandsomdeling af post én gang om ugen, ønsker repræsentanterne fra Agersø og Omø, at kommunen søger om midler til: 

• En pulje til en forsøgsordning bestående af lønkroner, som skal sikre, at de svageste borgere på øerne får deres breve via en visiteret ydelse. 
• Etablering og drift af et postkontor på hver ø, som skal håndtere modtagelse og afsendelse af pakker og afsendelse af breve. Driften omfatter transport på daglig basis af post fra havnene på Agersø og Omø til det lokale postkontor og retur.  
• Etablering af et sikkert opbevaringssted til pakker på havnen i Stigsnæs ved hvert færgeleje (Agersøfærgen og Omøfærgen)

Projektbeskrivelse og budget udarbejdes i dialog med beboerforeningerne og Ø-udvalget frem mod deadline for interessetilkendegivelse den 29. august 2025. 

Den politiske behandling

Der er en meget stram tidsplan for udarbejdelse af interessetilkendegivelse idet, puljen først åbnede den 23. juni 2025. 

Ved Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets behandling af sagen den 11. august 2025 forventes projektbeskrivelse og budget ikke at kunne indgå i den politiske behandling. Orientering om dokumenternes status gives på mødet.  

Ved Økonomiudvalgets behandling af sagen den 18. august 2025 vil udkast til projektbeskrivelse og budget blive fremsendt i forbindelse med behandlingen. 

Administrationens vurdering og anbefaling

Adminitrationen vurderer, at Agersø og Omø har behov for støtte til opretholdelsen af en infrastruktur, som gør det muligt fortsat at leve og bo på øerne. Tiltag for at styrke postbetjeningen på øerne ligger i tråd med kommunens Ø-politik, hvoraf det fremgår, at kommunen vil arbejde for at understøtte og sikre Agersø og Omø som aktive helårssamfund med fysisk og digital infrastruktur. Derfor anbefales det, at kommunen søger tilskud fra den statslige pulje til aktiviteter, der kan supplere postbetjeningen fra 1. januar 2026 og frem på Agersø og Omø.   

Retligt grundlag

Lov om ændring af postloven.

Lovbekendtgørelse af postlov nr. 151 af 8. februar 2024 og bekendtgørelse nr. 1384 af 27. november 2024 om ændring af postloven, lov om Post Danmark A/S og lov om Det Centrale Personregister (Rammer for den fremtidige postbefordring).

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Efter kommunalfuldmagten har kommunen en lovlig og en almen interesse i at fremme landdistrikter, herunder øer, såvel som byer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Interessetilkendegivelsen omfatter en ansøgning om tilskud fra den statslige pulje til dækning af alle udgifter til en styrket postbetjening af øerne. 

Dette omfatter dækning af driftsudgifter i op til 3 år, som er det maksimale, man kan søge om tilskud til, da der kun er afsat midler til puljen på Finansloven i 3 år. 

I forhold til de aktiviteter der søges om midler til, er der i udgangspunktet ikke involveret kommunale midler, da der også søges om tilskud til dækning af praktiske og administrative opgaver, som pålægges kommunale medarbejdere i forbindelse med udmøntningen.

Trafikstyrelsen har oplyst, at den forventer, at der bliver afsat yderligere midler til puljen i 2026. 

Tværgående konsekvenser

I dialogen med repræsentanterne for øerne den 9. juli 2025 var den samlede tilkendegivelse at man ønskede at iværksætte en ordning der tilgodser de svageste borgere på øerne. Derfor ønskede udvalget at der blev søgt om midler, der skal tilgodese denne målgruppe. Administrationen blev opfordret til at undersøge muligheden for at etablere en forsøgsordning så svage borgere, der i forvejen modtager visiterede ydelser får hjælp til håndtering af post (visiteret ydelse). 

Det er Seniorudvalgets kompetence at beslutte om der skal etableres en eventuel forsøgsordning.

Der arbejdes pt. på en beskrivelse af en ramme for en eventuel forsøgsordning til politisk behandling i slutningen af 2025.

Sagens videre forløb

Efter indsendelse af interessetilkendegivelse med deadline den 29. august 2025 kan der forventes en sagsbehandlingstid på op til 3 måneder i Folketinget og Trafikstyrelsen, før kommunen får svar på ansøgningen.

Hvis ansøgningen bliver imødekommet med en bevilling til alle aktiviteter, kan udmøntningen af projektet indledes senest december 2025.

Hvis der kun opnås delvist tilskud, vil aktiviteternes gennemførelse være afhængige af andre tilskud - herunder et eventuelt tilskud fra kommunen. Hvis aktiviteterne skal gennemføres med kommunalt tilskud, bliver der behov for fornyet politisk behandling af tilpasset projektbeskrivelse og budget.

__________________________________________________________________________

Administrativ bemærkning pr. 13. august 2025

Hvis komunen opnår tilsagn, skal der søges en bevilling berigtigelse i Økonomiudvalget, så kommunen kan dække de løbende projektudgifter, indtil Trafikstyrelsen udbetaler det bevilligede tilskud. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om at ARI iværksætter en social effektinvestering rettet mod personer i jobafklaringsforløb. Byrådet skal i denne forbindelse godkende en indtægts- og udgiftsbevilling i forbindelse med den sociale effektinvestering der gennemføres i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond svarende til 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,1 mio. kr. i 2026, for i alt 4,2 mio. kr. 

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,1 mio. kr. i 2026 i forbindelse med den sociale effektinvestering, der gennemføres i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond.

2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om iværksættelse af social effektinvestering for personer i jobafklaringsforløb.

Sagens indhold

Økonomiudvalget godkendte den 22. august 2022 (sag nr. 13), på baggrund af en indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, at Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration (ARI) kunne indgå partnerskaber med Den Sociale Investeringsfond og/eller Den Sociale Kapitalfond om sociale investeringer målrettet relevante borgere med andre udfordringer end ledighed. Af beslutningen fremgår det, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal orienteres, når sådanne partnerskaber indgås. EBU blev efterfølgende - den 15. januar 2024 (sag nr. 3) - orienteret om, at den første sociale effektinvestering var indgået med Den Sociale Investeringsfond. Efterfølgende blev udvalget den 6. februar 2025 (sag nr. 2) orienteret om de foreløbige resultater og erfaringer fra aftalen.

I forbindelse med kommunens første sociale effektinvestering, der dels omfattede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, dels personer i jobafklaringsforløb, er der opnået lovende resultater, som vanskeligt ville kunne realiseres inden for rammerne af den ordinære indsats.

Slagelse Kommune oplever dog fortsat en stigning i antallet af personer i jobafklaringsforløb – en kompleks målgruppe, som det har vist sig vanskeligt at reducere.

Med henblik på at modvirke stigningen i jobafklaringsforløbene og få arbejdet målrettet på at skabe en vej tilbage til hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet for målgruppen iværksættes nu en ny social effektinvestering: Helhedsorienteret beskæftigelsesindsats – borgere i jobafklaring. Det er denne nye investering, som Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om i denne sag.

Hvad er en social investering?

Formålet med en social investering på arbejdsmarkedsområdet er at opnå hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med komplekse udfordringer. I en social investering iværksættes mere intensive og omkostningstunge indsatser, som er vanskelige at realisere inden for rammerne af den ordinære indsats, med forventning om en højere effekt.

En social investering indebærer et partnerskab mellem tre parter:

• Udbyder (her: Slagelse Kommune)
• Leverandør (her: SundInvest)
• Investor (her: Den Sociale Investeringsfond (DSI))

Parterne samarbejder om at løse en konkret social udfordring – i dette tilfælde manglende arbejdsmarkedstilknytning for en udvalgt målgruppe (jf. nedenfor). Partnerskabet er baseret på en resultatkontrakt, hvor investoren (DSI) opnår afkast, hvis de aftalte mål nås. Kommunen betaler kun for indsatsen, hvis målet for den enkelte borger nås.

De opnåede resultater skal samlet set bidrage til at effektivisere kommunens drift og dermed skabe et større økonomisk råderum. Sociale effektinvesteringer har således fokus på den dobbelte bundlinje – både sociale og økonomiske effekter.

Det betyder investeringen

Formålet med den nye sociale investering er at sikre, at borgere i jobafklaringsforløb opnår selvforsørgelse gennem hurtige og effektive afklaringsforløb samt tæt, individuelt tilpasset støtte.

Trods gode resultater fra den tidligere sociale investering, der blandt andet havde borgere i jobafklaring som målgruppe, er området fortsat udfordret. Det har vist sig vanskeligt at reducere antal jobafklaringsforløb under ét, og der er stadig mange borgere, der kan profitere af en ekstra indsats.

Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte borgers unikke situation, og en styrket arbejdsmarkedstilknytning forventes at bidrage til en forbedret samlet livssituation for målgruppen.

Samtidig understøtter den sociale investering opbygningen af øget kapacitet i ARI til at håndtere borgere med alvorlige fysiske eller psykiske udfordringer.

Målgruppe og volumen

Investeringen er målrettet 60 borgere i jobafklaringsforløb i Slagelse Kommune.

Da det gennemsnitlige forløb forventes at vare 26 uger pr. borger, estimeres det samlede antal deltagere til ca. 70 borgere. Dette skyldes, at borgere, som raskmeldes tidligt i forløbet, løbende erstattes af nye deltagere fra målgruppen.

Periode og varighed

Indsatsen startede i juli 2025 og løber frem til 30. april 2026. Den omfatter et helhedsorienteret forløb med en gennemsnitlig varighed på 26 uger pr. deltager. For enkelte borgere kan der være behov for et efterværn af op til 26 ugers varighed, som gennemføres i forlængelse af den primære indsatsperiode.

Formål med indsatsen

Den sociale investering har som målsætning at sikre:

• Afklaring: Sikre, at alle deltagere får udarbejdet en individuel handlingsplan med en tydelig beskrivelse af de konkrete barrierer for beskæftigelse samt en plan for håndtering af disse.
• Raskmeldinger: Opnå, at 50 % af deltagerne raskmeldes til beskæftigelse.
• Beskæftigelse: Opnå, at 35 % af deltagerne kommer i ordinær beskæftigelse eller på anden vis bliver selvforsørgende inden for en gennemsnitlig periode på seks måneder.
• Trivsel: at 70 % af de borgere, der ikke tilbagevises i forbindelse med visitation eller indsats, oplever øget trivsel.
• Kapacitets- og kompetenceudvikling: Bidrage til, at medarbejdere i Slagelse Kommunes jobcenter opnår ny viden og indsigt, som styrker den fremadrettede indsats over for sygemeldte borgere med alvorlige psykiske og/eller fysiske lidelser. Det er en særskilt målsætning, at den viden, der genereres gennem projektet, forankres og spredes i organisationen med henblik på at styrke normalindsatsen.

I tillæg til ovenstående har samarbejdet mellem Slagelse Kommune og Den Sociale Investeringsfond også et strategisk perspektiv. Det er første gang, at DSI indgår et længere samarbejde med en kommune. Samarbejdet skal dels give DSI en dybere indsigt i, hvordan man kan understøtte bæredygtige løsninger, dels afprøve værdien af længerevarende samarbejder, som kan bidrage til at inspirere DSIs fremtidige samarbejdsmodeller ift. omfang og varighed.

Det består indsatsen i:

Foruden at basere sig på den evidensbaserede IPS-metode (Individuel Planlagt job med Støtte), har indsatsen en mere konkret og intensiv sundheds- og lægefaglig mestrende støtte end der kan opnås via en normalindsats. Formålet med IPS er, at borgeren finder fodfæste i et lønnet arbejde, hvor vedkommende kan reducere eller mestre sine psykiske vanskeligheder. Målet er en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet – enten i ordinær eller beskyttet beskæftigelse, eller gennem uddannelse.

Samarbejdet indledes med en grundig opstartsproces med fokus på at etablere tillidsfulde og bæredygtige samarbejdsrelationer mellem alle involverede parter. Herefter følger en omhyggelig visitationsproces med henblik på at sikre det bedst mulige match mellem borgerens ressourcer og udfordringer på den ene side og indsatsens struktur og indhold på den anden.

Den borgerrettede indsats vil omfatte et helhedsorienteret forløb baseret på fire faser:

Det etiske kodeks, som indsatsen er omfattet af, bygger på seks værdier vedr. tillid, åbenhed, respekt, ansvarlighed, faglighed og sammenhæng. Det er også med afsæt heri, der igennem forløbet vil være fokus på borgernes motivation og trivsel for derved at understøtte, at vi lykkes med indsatsen. 

Rollefordeling

Slagelse Kommune har indgået aftale med SundInvest om at være udfører på selve indsatsen, mens kommunen selv varetager visitationsprocessen. Indsatsen udvikles i et tæt samarbejde mellem Slagelse Kommune, SundInvest, herunder godkendte underleverandører i form af Empano og Falck Quick Care.

Indsatsen struktureres på en måde, der giver de forskellige aktører mulighed for at bringe deres respektive faglige indsigter, kompetencer og udviklingsperspektiver i spil. Herved skabes et solidt fundament for både udvikling og levering af en effektiv indsats, samtidig med at der etableres en struktur for systematisk afprøvning og evaluering af forskellige hypoteser om indsatsdesign.

Økonomi i aftalen

Investeringen fra DSI beløber sig til 4.225.320 kr. og fordeles i to rater fra juli 2025 til april 2026.

Slagelse Kommunes tilbagebetaling til DSI sker i trancher i takt med, at vi opnår de forventede budgetforbedringer - Budgetforbedringerne opnås i praksis ved en reduktion af udgifter til ydelse til de konkrete borgere i indsatsen, i det omfang disse borgere bliver selvforsørgende som følge af den ekstra indsats i investeringen. 

Det betyder, at frem til tilskuddet er tilbagebetalt (tranche 1), betaler Slagelse Kommune 100% af den realiserede budgetforbedring til DSI, svarende til 4.225.320 kr.. For de efterfølgende ca. 510.000 kr. betaler kommunen fortsat 100% af den realiserede budgetforbedring til hhv. investor og leverandør (tranche 2). De næste ca. 2 mio. kr. i (tranche 3) fordeles som overskud mellem kommunen (58 %), leverandøren (20,5 %) og DSI (21,5 %). Overstiger kommunens budgetforbedringer 6.747.437 kr. beholder kommunen 100 % af budgetforbedringerne (tranche 4). 

Retligt grundlag

§§ 1, 4 og 6 i lov om Den Sociale Investeringsfond om Fondens formål, tilskudsmuligheder og vederlag.

Kommunalfuldmagtsreglernes adgang for kommunerne til at samarbejde med private, om varetagelse af kommunale opgaver, og kravene til kommunerne om økonomisk ansvarlighed.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Udvalget modtager en status på den sociale investering til udvalgets møde i august 2026. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende anlægsbevilling på 8,0 mio. kr. til udvikling af idrætsanlæg.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller

1. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 8,0 mio. kr. til udvikling af idrætsanlæg (bev.nr. 393 Nye anlæg sport), og at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Sagens indhold

I budgetforlig 2025-2028 er der afsat 8,0 mio. kr. til idrætsanlæg.

Af budgetforliget fremgår det at: "Attraktive og tidssvarende rammer er medvirkende til at understøtte aktivitet, bevægelse og fællesskab. Der afsættes en ramme på 8 mio. kr. til Idrætsanlæg med fokus på at understøtte bevægelse og fællesskab i og omkring naturen eller andre oplagte arenaer, som understøtter Slagelse Kommunes politiske fokusområder og ønsket udvikling". 

På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde den 6. februar 2025 ønskede udvalget at afsætte 1 mio. kr. til fundraising og bad administrationen om at gå i dialog med Slagelse Idrætsråd omkring forslag til prioritering af de resterende 7 millioner kr.

På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget d. 13. maj 2025 blev udvalget forelagt forslag til udmøntning på baggrund af dialoge med SIR. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget bd. 13. maj 2025 besluttede d. 13. maj følgende udmøntning på prioriterede områder:

Der blev på mødet den 13. maj 2025 prioriteret 800.000 kr. til Nordhallen med en afhængighed af en ansøgning til Nordeafonden. Slagelse Kommune har efterfølgende modtaget afslag på ansøgningen, hvorfor de 800.000 kr. skal omprioriteres.

En yderligere konkretisering af de konkrete projekter under de prioriterede områder vil løbende blive forelagt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget. 

Ønsket om godkendelse inden endelig konkretisering af valgte projekter begrundes i, at der vil være et større handlerum for administrationen i forhold til at få sat projekter i gang løbende.

På baggrund af ovenstående søges der i denne sag om godkendelse af anlægsbevillingen på 8.000.000 kr. i 2025 til de ovenstående 6 temaer. Det er dog forventeligt, grundet det fremskredne kalenderår, at en del af midlerne vil skulle overføres til 2026, da en del af projekterne ikke vil kunne projekteres, sættes i udbud og færdiggøres inden for den resterende tid i nuværende budgetår.

Inden anlægsprojekterne kan igangsættes, skal Byrådet godkende frigivelsen.

Retligt grundlag

Inden anlægsprojektet kan igangsættes, skal Byrådet godkende anlægsbevillingen.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling, forelægges en beskrivelse af
formål og økonomiske forhold i anlægsprojektet jf. Slagelse Kommunes regler for
økonomistyring og ledelsestilsyn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingen finansieret af afsatte budgetmidler i 2025 vedr. Nye idrætsfaciliter

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

En yderligere konkretisering af de konkrete projekter under de prioriterede områder vil løbende blive forelagt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Kompetence

Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget 

Beslutningstema

I 2024 indgik regeringen en aftale om en ny sundhedsreform, som blandt andet indebærer flytning af opgaver mellem kommuner og regioner. Reformen giver regionerne myndighedsansvar for en række sundhedsopgaver, som i dag varetages af kommunerne. På den baggrund har Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner i begyndelsen af 2025 igangsat en politisk og administrativ dialog mellem regioner og kommuner i hele landet. Dialogen fokuserer på fremtidige leverandøraftaler med regionerne.

Sundhedsudvalget kan beslutte, om Slagelse Kommune skal tilkendegive interesse i at være leverandør på nærmere beskrevne ydelser under Sundhedsreformen 2024.

Sundhedsudvalget kan beslutte at give administrationen bemyndigelse til at gå i dialog med regionen om betingelser og kriterier som leverandør af disse ydelser.

Økonomiudvalget kan beslutte at give administrationen bemyndigelse til at gå i dialog med regionen om betingelser og kriterier for aktiver og passiver tilhørende opgaver, der flyttes fra kommune til region under Sundhedsreformen 2024.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Sundhedsudvalget beslutter, at Slagelse Kommune indgiver interessetilkendegivelse med henblik på at blive leverandør af de fire sundhedsopgaver, som overgår fra Slagelse Kommune til Region Øst i regi af Sundhedsreformen 2024.

2. at Sundhedsudvalget godkender, at administrationen bemyndiges til at gå i dialog med Region Sjælland om betingelser og kriterier som leverandør på de fire sundhedsopgaver, som overgår fra Slagelse Kommune til Region Øst i regi af sundhedsreformen 2024.

3. at Økonomiudvalget godkender at administrationen bemyndiges til at gå i dialog med Region Sjælland om betingelser og kriterier for aktiver og passiver tilhørende opgaver, der flyttes fra Slagelse Kommune til Region Øst i regi af Sundhedsreformen 2024.

Sagens indhold

Sundhedsreformen 2024 skal styrke og fremtidssikre det danske sundhedsvæsen ved at bringe sundhedstilbuddene tættere på borgerne. Reformen omfatter blandt andet oprettelsen af sundhedsråd, opgaveflytning fra kommuner til regioner, en ny folkesundhedslov, en lægereform med fokus på bedre geografisk fordeling og rekruttering samt kronikerpakker, der skal sikre mere sammenhængende og målrettet behandling af borgere med kroniske sygdomme.

Opgaveflytning mellem kommuner og regioner

Med vedtagelse af Sundhedsreform 2024 overgår flere kommunale sundhedsopgaver til regionalt myndigheds- og finansieringsansvar i 2027. Det drejer som om følgende opgaver:

• Akutsygepleje
• Specialiseret genoptræning
• Sundheds- og omsorgspladser
• Patientrettet forebyggelse

Der skal være en aftale om bodeling mellem kommune og region på plads senest den 1. juli 2026, og bodelingen træder i kraft den 1. januar 2027. Regionen kan pålægge kommunen, at de fortsat skal drifte tilbuddene til og med 2028. Hvis regionen ønsker at pålægge kommunen leverandørenrollen i overgangsperioden, skal dette besluttes af det forberedende sundhedsråd senest 1. april 2026.

Tidsplan over processen er vedlagt (bilag 1). 

Sundhedsstyrelsen er den 11. marts 2025 kommet med en række faglige oplæg, der afgrænser de sundhedsopgaver, som sundhedsreformen flytter fra kommuner til regioner. Dernæst skal der udarbejdes kvalitetsstandarder, som beskriver målgrupper, krav om faglige kvalifikationer med videre. Når rammerne er klarlagt, kan kommunerne dele viden om de opgaver, der berøres af opgaveflytningen. I de kommende sundhedsråd vil kommuner og regioner samarbejde om at beskrive et beslutningsgrundlag for den videre drift af sundhedsopgaverne. Beslutningerne træffes af de forberedende sundhedsråd senest 1. april 2026.

På regionalt plan er dialogen om sundhedsreformen indledt administrativt og politisk mellem KKR Hovedstaden og KKR Sjælland. KKR er et samarbejde mellem kommunerne i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland. KKR-formandskabet har ønsket en forhåndstilkendegivelse på, hvilke kommuner, der har til hensigt at indgå leverandøraftaler med Region Øst.

Slagelse Kommune afventer en yderligere faglig afgrænsning af opgaverne, klarhed over økonomien og viden om, hvilke forventninger regionen/sundhedsrådene har til den fremtidige opgaveløsning, herunder aftaler med kommunerne om at varetage driften fra 1. januar 2027. Slagelse Kommune har mulighed for at byde ind på opgaveløsningen for regionen, som en leverandør. Sundhedsudvalget vil skulle godkende en endelig aftale om sundhedsopgaverne med Regionen.

Administrationens vurdering af eventuel leverandørforpligtelse

Administrationen anbefaler, at Slagelse Kommune indgiver interessetilkendegivelse på at varetage leverandørforpligtelsen på akutsygepleje, sundheds-og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og dele af den specialiserede genoptræning, når sundhedsreformen træder i kraft. Dette under forudsætning af, at leverandøraftalerne er forenelige med kommunens økonomiske og faglige interesse. 

Slagelse Kommune har gennem årene opbygget erfaring og faglig kvalitet i tilbuddene inden for ovennævnte områder til gavn for borgerne i Slagelse Kommune.

Administrationen bemærker, at en eventuel rolle som leverandør af ovennævnte ydelser, vil forudsætte:

• at der foreligger klare samarbejdsaftaler mellem region og kommune, som præciserer, hvem der har ansvar for hvad, hvilke krav kommunen, som leverandør skal leve op til, og hvordan samarbejdet skal koordineres i praksis
• tydelige kommunikationskanaler mellem regionens myndighedsfunktion og kommunens leverandørfunktion, så der opleves sammenhængende og smidige borgerforløb
• at kommunen kan honorere de krav, som regionen stiller til levering af ydelserne, herunder krav til dokumentation, faglige kompetencer, metoder og resultater. Det kan kræve opkvalificering, ændringer i arbejdsgange eller investering i nye systemer
• en økonomisk model, hvor kommunen får dækket sine omkostninger
• at vilkår for eventuelt ophør af leverandøraftale er tydelig og acceptabel for kommunen.

Administrationen bemærker, at der i forberedelsen og implementeringen af flytningen af sundhedsopgaverne er fokus på at sikre myndigheds- og finansieringsansvaret for kommuner til regioner. Desuden er der et pågående arbejde med at sikre det rent tekniske og lovgivningsmæssige i forhold til udbudsområdet.

Administrationen vurderer, at der ved en permanent opgaveoverdragelse efter overgangsordningen, hvor Slagelse Kommune står som leverandør, og Region Øst står med myndighedsansvar, vil være et arbejde med at fastsætte kriterier og betingelser på kontrakter. Arbejdet består i at sikre, at kvalitet og sammenhæng fortsat understøtter borgerens forløb, og at borgerne ikke oplever at falde mellem to stole.

Overførsel af aktiver og passiver knyttet til sundhedsopgaver

Med sundhedsreformen følger, at aktiver og passiver, som udelukkende eller helt overvejende er knyttet til de sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til region, overgår til regionen. Det betyder, at regionen overtager ejendomme, inventar, udstyr mv., hvis disse udelukkende eller helt overvejende har været brugt til overførte opgaver. Udgangspunktet for overførelsen er ejendommenes (inkl. løsøre) anvendelse d. 25. maj 2025. 

Hvis kommunen fortsat skal stå for selve driften af opgaven efter 1. januar 2027 – fx som leverandør for regionen – overføres kun de aktiver og passiver, der vedrører myndighedsansvaret. Selve driften og de tilhørende aktiver og passiver forbliver i kommunen. Slagelse Kommune afventer en yderligere afgrænsning af opgaver, klarhed over økonomien og viden om, hvilke forventninger regionen/sundhedsrådene har til overførsel af aktiver og passiver.

På baggrund af en foreløbig opgørelse er plejecenter Blomstergården den eneste bygning, hvor Slagelse Kommune har opgaver, der fremover vil have et regionalt myndighedsansvar. Blomstergården anvendes i dag både til plejecenter og midlertidige pladser. De kommunale midlertidige pladser er en del af de sundhedsopgaver, som overgår til regionen i form af sundheds- og omsorgspladser. Det betyder, at der skal pågå en dialog med regionen, hvor det skal afklares, hvordan de fysiske faciliteter på Blomstergården skal fordeles i bodelingen.

Administrationens vurdering af aktiver og passiver knyttet til sundhedsopgaver

Administrationen vurderer, at som led i dialogen med regionen om eventuelle leverandørforpligtigelser er det nødvendigt, at der er mandat fra Økonomiudvalget til at de aktiver og passiver, der i dag anvendes til de sundhedsopgaver, som overgår til regionen, kan indgå i forhandlingerne. 

Retligt grundlag

Lov nr. 213 af 11. juni 2025 om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Loven er en del af den første lovpakke, som sammen med forslagene om en ny regional forvaltningsmodel m.v. og ændringer i sundhedsloven udgør lovgrundlaget for at realisere reformen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget har besluttet at indføre udvidet åbningstid i to daginstitutioner (Børnegården i Slagelse og Børnehuset ved Storebæltsvej i Korsør) i stedet for at have natpasning i Børnegården. Børne- og Ungeudvalget har på møderne i marts og april 2025 drøftet forældretakst for den udvidede åbningstid. Ligeledes skal børnene tilbydes et varmt aftensmåltid når de er i ordningen. I denne sag kan Byrådet beslutte forældretaksten for henholdsvis udvidet åbningstid og for madordningen  

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender, at forældretaksten for udvidet åbningstid er kr. 313,00 for modul "1 til 2 dage" og kr. 783,00 for modul "3 til 5 dage"

2. at Byrådet godkender, at forældrebetalingen for et varmt aftensmåltid er kr. 35,00 pr. måltid

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har den 7. januar 2025 besluttet at nedlægge natpasningen i Børnegården (Natuglerne) og i stedet tilbyde udvidet åbningstid i to dagtilbud. På Børne- og Ungeudvalgets møde den 4. marts 2025 blev det besluttet at placere den udvidede åbningstid i Børnehuset ved Storebæltsvej i Korsør og i Børnegården i Slagelse.

Den udvidede åbningstid dækker tidsrummet 5:45 til 20:00 fra mandag til torsdag og 5:45 til 19:00 om fredagen.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 4. marts 2025 blev en modulopbygget forældrebetaling godkendt, således at forældrene kan vælge et 1 til 2 dages modul eller et 3 til 5 dages modul.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 1. april 2025 blev sagen om forældretaksten udsat, da udvalget ønskede sagen belyst yderligere. I april forelå der heller ikke en aftale om madordning.

Forældretaksten

Grundlaget for beregning af forældrebetaling er, at den samlede årlige udgift til udvidet åbningstid i de to dagtilbud udgør kr. 827.127 årligt. Denne udgift indbefatter 2 uddannede pædagoger med 6 års anciennitet i åbningstiden, 15% ferie, vikardækning 18,7 dage og forskudttidsbetaling. I alt er der tillagt 22% til timelønnen til følgeudgifter.

Det oprindelige budget for natpasningen er kr. 1.363.480 (fraregnet tilbageførte midler til Socialudvalget og et indtægtsbudget for forældrebetaling til natåbent)

Det giver et råderum på kr. 536.353 ved omlægningen af ordningen.

I forbindelse med Budget 2025 - 2028 besluttede Byrådet at hæve tilskuddet til pasning af eget barn hjemme og gav i den forbindelse en budgettilførsel på kr. 468.000. Restfinansiering af denne ordning sker fra budgettet til udvidet pasningsordning. Aktuelt er udgiften til pasning hjemme kr. 5.025.036 for 53 børn. Siden 1. januar er det en stigning på kr. 1.595.700 årligt. Det er derfor ikke muligt at bruge den sparede udgift ved nedlæggelse af natåbent til andre formål end at dække den fleksible pasningsordning.

Administrationen foreslår en forældrebetaling svarende til det øvrige dagtilbudsområde. Det vil sige en forældrebetaling på 25 procent af bruttoudgiften til den udvidede åbningstid

Nedenstående beregning bygger på 12 indmeldte børn i hvert af de to dagtilbud

Takst pr. måned modul "1 til 2 dage": 313,00 kr. Takst pr. måned modul "3 til 5 dage": 783,00 kr.

Madordning

Slagelse Kommune skal tilbyde et varmt aftensmåltid i den udvidede åbningstid. Center for Skole og Dagtilbud har undersøgt markedet og lavet en foreløbig aftale med Tårnborg Forsamlingshus, som kan leveres frosne portionsanretninger, der efterfølgende skal varmes i mikroovn. Kostprisen for maden er kr. 35,00. Der er ikke afledte udgifter forbundet med drift af madordningen. Eventuelle anskaffelser (mikroovn / fryser) vil kunne afholdes inden for bevillingen til dagtilbudsområdet. Det er nødvendigt at bruge frosne portionsanretninger, da søgningen til den udvidede åbningstid kan svinge fra dag til dag.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven §85a om fleksible pasningsordninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Konsekvens af omlægning fra natpasning til udvidet åbningstid anvendes til delvis finansiering af øgede udgifter til hjemmepasning jævnfør vedtagelse af budget 2025, hvor takst for hjemmepasning af eget barn blev øget fra kr. 6.646 til kr. 7.901

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte, om brevstemmeafgivning i to typer af botilbud skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i eget hjem i stedet for reglerne om brevstemmeafgivning i visse botilbud mv. 

Derudover skal Økonomiudvalget beslutte, om tilforordnede vælgere, der modtager brevstemmer i eget hjem og i botilbud, udelukkende skal udpeges blandt partier, der i forvejen er repræsenteret i byrådet, eller om de også kan udpeges blandt opstillede partier, der ikke er repræsenteret i byrådet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender, at brevstemmeafgivning i botilbud jf. kommunalvalglovens § 60, stk. 2, nr. 3 og 6, skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i eget hjem.

2. at Økonomiudvalget beslutter, om tilforordnede vælgere, der modtager brevstemmer i eget hjem og i botilbud, udelukkende skal udpeges blandt partier, der i forvejen er repræsenteret i byrådet, eller om de også kan udpeges blandt opstillede partier, der ikke er repræsenteret i byrådet.

Sagens indhold

Ved afholdelse af valg er det muligt for alle vælgere at brevstemme. Kommunerne har en særlig forpligtelse til at indhente brevstemmer i vælgerens eget hjem samt i visse typer af botilbud. Reglerne for disse to typer af brevstemmeafgivning beskrives nedenfor. 

Brevstemmeafgivning i eget hjem
Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan brevstemme i deres eget hjem. Jf. reglerne om brevstemmeafgivning i eget hjem skal disse vælgere anmode om at brevstemme i eget hjem ved at udfylde en blanket, som Sundheds- og Indenrigsministeriet udarbejder.

Med afsæt i alle modtagne ansøgninger planlægger administrationen to hele dage, hvor flere hold bestående af tilforordnede vælgere og administrativt ansatte henter brevstemmer i private hjem i hele kommunen. Antallet af hold samt ruter tilrettelægges i henhold til de specifikke ansøgere.

Brevstemmeafgivning i visse typer af botilbud
Reglerne om brevstemmeafgivning i visse botilbud mv. vedrører følgende typer af tilbud:

1. Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i ældreloven.
2. Boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social service for personer, som har været udsat for vold i nære relationer.
3. Boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser.
4. Opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i lov om social service og ældreloven giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.
5. Almene plejeboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, ustøttede private plejeboliger, der er omfattet af lov om leje, og friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger.
6. Øvrige almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., øvrige ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, samt lette kollektivboliger og boliger og hjem for gamle, syge og svagelige, der er omfattet af de i medfør af lov om boligbyggeri og lov om almene boliger m.v. fastsatte forskrifter herom.

Vælgere i ovennævnte tilbud 1-6 skal jf. reglerne om brevstemmeafgivning i visse botilbud mv. ikke ansøge om at brevstemme i tilbuddet. Kommunen har altså en forpligtelse til at besøge botilbuddet med henblik på at indhente brevstemmer uden forudgående viden om, at der er vælgere på det pågældende tilbud, der ønsker at brevstemme. Derudover er det praktiske setup omkring brevstemmeafgivning i ovennævnte tilbud også anderledes end brevstemmeafgivning i eget hjem, idet brevstemmeafgivning om muligt skal foregå i et indrettet lokale i tilknytning til eller i umiddelbar nærhed af botilbuddet. Det vil altså sige, at brevstemmemodtagerne i disse botilbud i udgangspunktet ikke besøger hver bolig/hvert værelse, men opholder sig i fx et fællesområde eller i et lokale på et nærliggende tilbud. Hvis vælgeres helbred er i en svækket tilstand kan brevstemmemodtagerne dog stadig besøge vælgeren i boligen/på værelset. 

Mulighed for at overgå til andet regelsæt
Hvad angår botilbud nævnt under nr. 3 og nr. 6 ovenfor, giver lovgivningen mulighed for, at Økonomiudvalget kan beslutte, at brevstemmeafgivning i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i eget hjem. Dette medfører, at vælgere på de pågældende tilbud først skal ansøge om at brevstemme, samt at de får besøg i deres egen bolig/på eget værelse.

Administrationen har undersøgt antallet af tilbud under nr. 3 og nr. 6, som oplistet i bilag 1. På handicap- og psykiatriområdet (nr. 3) drejer det sig om over 60 tilbud, hvoraf en stor del er private tilbud med få pladser. På ældreområdet (nr. 6) drejer det sig om de almene ældreboliger, som kommunen visiterer til. Boligerne er fordelt i 16 områder af kommunen. 

Antallet af matrikler taget i betragtning vurderer administrationen, at den praktiske håndtering af opgaven sikres bedst muligt, hvis Økonomiudvalget beslutter, at brevstemmeafgivningen i stedet skal ske efter en forudgående ansøgning fra den enkelte borger. Herved kan administrationen tilrettelægge ruter og ressourcer henhold til de vælgere, der ønsker at tage imod tilbuddet om at brevstemme på botilbuddet. Derudover medfører det ændrede regelgrundlag, at vælgerne i de pågældende ældreboliger kan få besøg i deres egen bolig i stedet for at skulle transportere sig til et nærliggende botilbud/aktivitetscenter for at brevstemme.

Udpegning af tilforordnede vælgere til at modtage brevstemmer i eget hjem og på visse botilbud
Når kommunen indhenter brevstemmer i vælgeres eget hjem eller i visse botilbud, håndteres opgaven af en række tomandshold bestående af tilforordnede vælgere, der er udpeget af partierne. Derudover kan administrativt personale også indgå i bemandingen jf. Økonomiudvalgets beslutning den 19. februar 2024.

I Slagelse Kommune er der ikke tidligere benyttet frivillige tilforordnede vælgere til opgaven som brevstemmemodtagere. Administrationen vurderer, at opgaven fortsat bør håndteres af tilforordnede vælgere, der er udpeget af partierne. 

Økonomiudvalget skal beslutte, hvorvidt de tilforordnede vælgere, der modtager brevstemmer, udelukkende skal udpeges blandt partier, der i forvejen er repræsenteret i byrådet, eller om de også kan udpeges blandt partier, der ikke er repræsenteret i byrådet men stiller op til kommunalvalget 2025.

Byrådet blev på mødet den 24. marts 2025 orienteret om valggrupper og traf i den forbindelse også beslutning om, at tilforordnede vælgere, der hjælper til på afstemningsstederne på valgdagen, udpeges af de partier og lister, der på nuværende tidspunkt var repræsenteret i Byrådet.

Følgende fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om afholdelse af kommunalvalg:
"Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller, at kommunalbestyrelsen tager særligt hensyn til de mindre partier og de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, når den udpeger de tilforordnede vælgere".

Retligt grundlag

Rammerne for brevstemmeafgivning i visse botilbud m.v. fremgår af § 5 i Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i visse botilbud m.v. 

Det fremgår af § 60, stk. 2, nr. 3 og 6 i Lov om afholdelse af kommunale og regionale valg, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de nævnte botilbud (nr. 3 og nr 6) i stedet skal ske efter reglerne i stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Det fremgår af Vejledning nr. 9565 om afholdelse af kommunale og regionale valg den 18. november 2025, at en tilforordnet vælger, der skal fungere som brevstemmemodtager, skal udpeges efter de samme principper som de tilforordnede vælgere, der udpeges til at hjælpe til på valgdagen. Byrådet blev på mødet den 24. marts 2025 orienteret om valggrupper og traf i den forbindelse også beslutning om principper for udpegning af tilforordnede vælgere på valgdagen. Idet der ikke foreligger en beslutning, der vedrører brevstemmemodtagere, lægges denne sag op til beslutning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalgt

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.