Kompetence
Byråd
Beslutningstema
Byrådet skal
på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget 1. behandle forslag til Budget 2026-2029
og godkende, at budgetforslaget inkl. bilag 1-7 danner grundlag for Byrådets
budgetforhandlinger.
Økonomiudvalget
sender budgetforslaget i høring.
Indstilling
Kommunaldirektøren
indstiller,
1.
at Byrådet
godkender, at budgetforslaget inkl. bilag 1-7 danner grundlag for Byrådets
budgetforhandlinger
2. at Økonomiudvalget
godkender, at bilag 1 til 7 sendes i høring i perioden 27. august til 5.
september 2025
Sagens
indhold
Budgetforslaget
for 2026-2029 tager afsæt i den økonomiske ramme, som Byrådet vedtog den 27.
januar 2025. Det bygger videre på det 2-årige budgetforlig for 2025-2026 og de
økonomiske mål og principper, der er fastlagt i forligsteksten.
Korrektioner m.v.
Budgetforslaget er med udgangspunkt i det vedtagne budget 2025 og gældende budgetoverslagsår 2026-2028 tilpasset en række budgetkorrektioner med henblik på at sikre, at de politisk besluttede serviceniveauer fastholdes.
Korrektionerne baserer sig på udvikling i aktiviteter, demografi og forventet regnskab for 2025. Der er tale om både reduktioner og udvidelser af budgetrammer.
Desuden er konsekvenserne af Økonomiaftalen for 2026 indarbejdet i såvel indtægter som udgifter, herunder lov- og cirkulæreprogrammet.
I forhold til udgangspunktet for budgetlægningen af budget 2026-2029 har administrationen endvidere tilpasset budgettet således, at det svarer til de politiske beslutninger, der er truffet efter budget 2025-2028 blev vedtaget.
Budgetforslaget indeholder på den baggrund følgende korrektioner på henholdsvis det skattefinansierede og det brugerfinansierede område, jf. bilag 1 og 2.
- Tillægsbevillinger med konsekvens for 2026-2029
- Budgettilpasninger
- Pris og lønudvikling jf. KL's skøn pr. juni 2025
- Korrektioner vedrørende finansforhold (renter, lån og afdrag)
- Ny indtægtsprognose (skat, tilskud og udligning)
- Overførselsudgifter
- Lov- og cirkulæreprogram
- Brugerfinansieret område
- Demografitilpasninger
Derudover er direktionens budgetforslag udarbejdet med udgangspunkt i:
- Kommunal skatteprocent på 26,1%
- Statens fastsatte grundskyldsprovenu, svarende til en ny udmeldt maksimal grundskyldspromille på 11,1 promille, jf. Lov om kommunal ejendomsskat
- Statsgaranteret udskrivningsgrundlag
- Lånefinansiering med automatisk låneadgang
- Anlægsoversigten for 2026-2029, jf. bilag 3
- Udvalgenes budgetgrundlag, jf. bilag 4
- Justeringer i rådighedsbeløb, jf. bilag 1-2
Foreløbig
resultatopgørelse
Den
foreløbige resultatopgørelse viser efter disse korrektioner m.v. et ordinært
driftsresultat på 234,2 mio. kr. i 2026. Set over hele perioden 2026-2029 er det
samlede ordinære driftsresultat på 905,2 mio. kr., jf. bilag 5.
Udgangspunktet
for budget 2026 før korrektionerne blev indarbejdet, indebar et kassetræk
på
29,9 mio. kr. I budgetforslaget er der i alt indarbejdet korrektioner for i alt
37,1 mio. kr. Dette medfører således et samlet kassetræk på 67 mio. kr.
Set over hele perioden 2026-2029 er det samlede kassetræk på 316,3 mio. kr. Se
nærmere specifikationer i bilag 1 og 2.
Notat
omhandlende skatter, tilskud og udligning, herunder valg mellem statsgaranti og
selvbudgettering, vil blive eftersendt.
Økonomiske
styringsmål
Overholdelse
af de økonomiske styringsmål i Ressourcepolitikken skal sikre, at kommunen har
en robust økonomi.
De politisk
besluttede mål er:
Budgetår | Ordinært
driftsresultat | Anlæg (Brutto) | Gennenmsnitlig kassebeholdning | Skattefinansieret
gæld | Serviceramme |
2026 | min. 225 mio.kr | 125 mio. kr. | min. 160 mio.kr | Faldende | Overholdelse |
2027 | min.300 mio.kr | min. 200 mio.kr | min. 160 mio.kr | Faldende | Overholdelse |
2028 | min.300 mio.kr | min. 200 mio.kr | min. 160 mio.kr | Faldende | Overholdelse |
2029 | min.300 mio.kr | min. 200 mio.kr | min. 160 mio.kr | Faldende | Overholdelse |
Målopfyldelse
for budgetforslaget:
Budgetår | Ordinært
driftsresultat | Anlæg (Brutto) | Gennemsnitlig
kassebeholdning | Skattefinan-sieret gæld | Serviceramme |
2026 | 234 | 307 | 357 | Faldende | 4.608 |
2027 | 245 | 229 | 288 | Faldende | 4.570 |
2028 | 241 | 227 | 214 | Faldende | 4.579 |
2029 | 185 | 215 | 154 | Faldende | 4.600 |
Det ordinære driftsresultat følger det politiske mål i 2026, men ikke overslagsårene 2027-2029. Omvendt er anlægsrammen i alle årene, og særligt 2026, et pænt stykke over de politiske minimumsmål. Over tid udfordrer dette det politiske mål for den gennemsnitlige kassebeholdning, således at der i 2029 forventes at være lavere likviditet end minimumsmålet.
Den
vejledende serviceramme er udmeldt af KL og udgør for Slagelse Kommune 4.617,6
mio. kr. Budgetforslaget er 9,3 mio. kr. under den vejledende ramme, og det politiske mål overholdt, jf. Ressourcepolitikken.
Den vejledende anlægsramme udmeldt af KL for Slagelse Kommune på
229,9 mio. kr. Årsagen til, at budgetforslaget overstiger KL's vejledende måltal for anlæg med 77,1 mio. kr., skyldes i høj grad Byrådets redisponeringer og tillægsbevillinger af anlæg behandlet på byrådets møder den 24. februar 2025 og 24. juni 2024. Desuden har direktionen peget på enkelte akutte anlæg som anbefales prioriteret i 2026. Anlægsforslagene til prioritering findes i bilag 6.
Forslag som anbefales oversendt til politisk budgetforhandling
En mindre række forslag er ikke indarbejdet i budgetforslaget, men anbefales oversendt
til politisk prioritering i forbindelse med budgetforhandlingerne. Disse forslag vedrører anlæg og finansiering, jf. bilag 6 og 7.
Handlemuligheder
Budgetforslaget
er udgangspunkt for de politiske forhandlinger om budget 2026-29.
Samlet budgetteres der med et kassetræk. Dette er også muligt inden for rammerne af de politiske mål i ressourcepolitikken, idet likviditeten for nuværende er over det politisk besluttede mål.
Såfremt der er et politisk ønske om helt eller delvis at imødegå kassetrækket i budgetforslaget, kan følgende initiativer medvirke til
at skabe balance i økonomien:
- Udskydelser
af anlæg eller reduktion i samlet anlæg
- Beslutning om nye reduktioner på driften
- Mulighed for at indregne finansieringstilskud i 2027 og 2028
- Mulighed for at indregne beregnet selvbudgetteringsgevinst i 2027 0g 2028
- Justering i afdragene af indefrosne feriepengeforpligtelser
- Skattestigning
- Lånoptagelse på de områder, hvor det er muligt inden gældende lovgivning og de fastlagte lånepuljer. Der er indsendt ansøgning til Indenrigs- og Boligministeriet vedrørende lånepulje på 25 mio. kr. Der forventes svar ultimo august 2025.
- Afsøge potentiel gevinst ved selvbudgettering i 2026. Denne beregning over en eventuel gevinst kan først blive foretaget endeligt frem mod 2. behandlingen i Byrådet
Retligt
grundlag
Lov om
kommunernes styrelse samt vedtaget budgetproces.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen
bemærkninger.
Tværgående
konsekvenser
Ingen
bemærkninger.
Sagens
videre forløb
Høringsperioden
foregår fra den 27. august kl. 12.00 til den 5. september kl. 12.00. Høringssvar gives via kommunens hjemmeside, hvor der også henvises til Økonomiudvalgets 1.
behandling af budget 2026-29, herunder bilagene.
Byrådets 1.
behandling af budgettet foregår på møde den 8. september 2025.
Økonomiudvalgets
2. behandling af budgettet foregår på møde den 29. september 2025.
Byrådets 2.
behandling af budgettet foregår på møde den 6. oktober 2025.