Seniorudvalget – Referat – 28. marts 2023

Kompetence

Seniorudvalget.

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller, 

1.     at Seniorudvalget godkender dagsordenen.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget drøfter opsamling på afholdt dialogmøde med Ældresagen den 27. marts 2023 kl. 15.15 - 16.15.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget drøfter opsamling på dialogmødet.

Sagens indhold

Mødet holdes med følgende dagsorden modtaget fra Ældresagen:

• Hjælpemidler – afhentning og aflevering.
• Pleje/ældre boliger og kriterier for tildeling, hvor meget beløber tomgangslejen sig til i 2022.
• Frivillighedsgraden på vore aktivitetscentre.
• Ændring af busruter, og analyse og konsekvensberegning på de ældre medborgere mulighed for at forlade eget hjem til aktiviteter, indkøb og besøg m.v.
• De nye procedure for vurdering af sænkning af serviceniveau på bad hver anden uge og rengøring hver 3 uge, samt om der er personale nok pt. til at varetaget det udmeldte serviceniveau indtil nyt serviceniveau indføres.
• Der blev afholdt 3 workshop på kommunens aktivitetscentre, her blev lovet af ældrechefen og formand for Seniorudvalget et samlet referat, vi har ikke set noget endnu.
• Evt.

Kompetence:

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal drøfte temaer og områder, som udvalget vil anbefale, indgår i arbejdet med at finde bidrag til prioriteringskataloget til budget 2024-27. 

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget drøfter, hvilke temaer og områder udvalget ønsker, at administrationen skal arbejde videre med til prioriteringskataloget i budgetprocessen.  

Sagens indhold

Det er besluttet, at der skal udmøntes besparelser for i alt 105 mio. kr. i budget 2024-27 for hele kommunen.

Byrådet har den 19. december 2022 derudover besluttet, at der i direktionens budgetforslag skal udarbejdes prioriteringsforlag for mindst 150 mio. kr. Dette svarer til 29,6 mio. kr. i Seniorudvalgets budget, se bilag 3.

Byrådet har besluttet, at administrationen har ansvaret for at udarbejde prioriteringskatalog i dialog med fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.

Seniorudvalget skal på dette møde drøfte temaer og nye områder, som udvalget ønsker, at administrationen skal arbejde med i budgetprocessens prioriteringskatalog. 

Udgangspunktet for drøftelser er:

• Udvalgets budget 2023-26 samt foreløbigt for regnskab 2022 (bilag 1)
• Forslag, som ikke blev valgt til budget 2023
• Fagområder på udvalgets områder, som kan konkurrenceudsættes (bilag 2)
• Nye temaer, som udvalget ønsker, at der kigges på, herunder temaer der går på tværs af udvalgene
• Gennemførte eller igangværende analyser, som er bestilt af Seniorudvalget.

På udvalgsmødet vil administrationen præsentere et oplæg, der udover ovennævnte temaer også indeholder en uddybning af udfordringer og mulige løsninger på udvalgets område på både på kort og lang sigt.

Retligt grundlag

Byrådets godkendte tids- og procesplan for budget 2024-2027.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Administrationen vurderer, at inddragelse af Seniorudvalget i drøftelserne på nuværende tidspunkt vil give en bredere involvering og bedre mulighed for at fremkomme med det ønskede prioriteringskatalog på 150 mio. kr.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb  

På budgetseminaret i april 2023 bliver Byrådet præsenteret for status på arbejdet med prioriteringskataloget.

Frem til den 20. juni 2023 kan partierne komme med yderligere prioriteringsforslag og budgetforslag.

Det samlede prioriteringskatalog vedlægges Økonomiudvalgets 1. behandling den 21. august 2023. Dagsorden udsendes den 16. august 2023.

Budgetforslaget er i høring frem til 5. september 2023, hvorefter Byrådet afslutter budgetforhandlingerne inden 2. behandlingen den 9. oktober 2023.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte, om der skal igangsættes analyser på udvalgte fokusområder på ældreområdet. 

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter, om der skal igangsættes analyser på udvalgte fokusområder på ældreområdet.

Sagens indhold

Ældreplejen i kommunerne, herunder også Slagelse Kommune, står generelt overfor en række udfordringer, som lægger pres på kommunens ressourcer, herunder en stigning i antallet af ældre, flere med kronisk sygdom og multisygdom samt øget opgaveglidning- og flytning fra regioner til kommunerne. Med det fremtidsperspektiv vil der både på kort og lang sigt være behov for at tænke anderledes end hidtil, for at kommunen fortsat, inden for de givne ressourcer, kan levere den service og de ydelser til borgerne, som loven foreskriver.

I denne sag gives et kort oplæg til mulige fokusområder for analyser på ældreområdet, som grundlag for, at Seniorudvalget kan tage stilling til om, der skal igangsættes analyser på udvalgte fokusområder. Dette med henblik på at skabe et afsæt for at understøtte fremadrettede beslutninger, således at en holdbar og langsigtet struktur for ældreplejen, der sikrer optimal drift samtidig med kvalitet i ydelserne til borgerne, bedst sikres.

Demografi og udvikling

Det er relevant at få analyseret på den geografiske og bygningsmæssige struktur på ældreområdet, herunder prognose for den forventelige udvikling de kommende år.

Der kommer flere ældre, og samtidig ændres borgernes ønsker til seniorlivet sig over tid, og nye boformer for ældre opstår, fx seniorbofælleskaber, generationsboliger m.v. Herudover opføres friplejehjem, hvor nye former for fælles faciliteter og tilkøbsydelser er til stede. Konkret opføres to friplejehjem i Slagelse by, som tages i brug inden for de kommende år.

Hvordan disse forhold påvirker behovet for kommunale ældre- og plejeboliger i de kommende år, er svært at forudse. Kommunens befolkningsprognose viser den generelle udvikling i forskellige befolkningsgrupper, herunder ældre. For Slagelse Kommune findes ikke en prognose, der medtager andre faktorer end demografien, fx flyttemønstre hos ældre, boligønsker, sundhed, aldring osv. En sådan prognose kan danne fundament for en politisk beslutning om fremtidig plan for udviklingen i boligtyper, -sammensætning og -beliggenhed for ældre.

Hertil kommer nuværende kommunale ældre- og plejeboligers stand, potentialer for ombygninger og fremtidssikringer. Hvad kræver det, og hvilke prioriteringer skal der gøres for, at de fysiske rammer i de kommunale ældre- og plejeboliger er gearet til fremtiden?.

Visitationspraksis

Der er på ældreområdet sket serviceforringelser for borgerne som konsekvens af kommunens økonomiske situation. Det kan på nuværende tidspunkt være relevant at få analyseret visitationspraksis på alle ydelser efter Serviceloven og på visitation til boligkategorierne; midlertidige ophold, somatisk plejebolig og demensplejebolig. Formålet kan være dels at afdække, hvilke vurderinger der ligger til grund for de individuelle visitationer, der foretages, dels at afdække om andre ydelser eller indsatser med fordel kan tænkes anderledes, fx forebyggelsesperspektivet. En sådan analyse vil kunne have effekt for såvel borgerne som for kommunen ressourcemæssigt i et lidt længere perspektiv.

Driftsstruktur og kompetencer på ældreområdet

Udvikling i det nære sundhedsvæsen betyder, at kommunerne i dag, udover pleje og omsorg, også skal kunne varetage patientbehandling og komplekse sygeplejefaglige opgaver. Det giver et øget behov for medarbejdere med de relevante sygeplejefaglige kompetencer.

Slagelse Kommune er, ligesom andre kommuner, udfordret i forhold til rekruttering af medarbejdere med de relevante kompetencer til ældreplejen. Samtidig opleves stigende udfordringer med at rekruttere elever. Gennemsnitsalderen for personale i ældreplejen er stigende, og der er behov for initiativer, der forebygger nedslidning. Derudover er der i samfundet stor konkurrence om arbejdskraften, og medarbejderne tiltrækkes af højere løn samt friere arbejdsvilkår. 

Der er behov for en robust og langsigtet fremtidssikring af ældreplejen, hvor det fremtidige behov for optimering og samtidig udvidelse af kapacitet er indtænkt. Denne planlægning og omstilling bør igangsættes inden for nærmeste fremtid. Det vil betyde, at der er behov for at se på, om den nuværende struktur på ældreområdet er den optimale i forhold til at sikre drift og rette kompetencer til opgaverne.

Sammenhæng til strategier og politikker

Seniorudvalget kan gennem politikker og strategier sætte retningen for den fremtidige ældrepleje. For at sikre en holdbar, langsigtet og fremtidssikret "plan" er det imidlertid afgørende at kunne se ind i fremtiden via prognoser samt kende de handle- og valgmuligheder, der er, i forhold til realiserbare løsninger.

Retligt grundlag

På Seniorudvalgets område er den overordnede værdimæssige ramme for ældreplejen i Slagelse Kommune beskrevet i Værdighedspolitikken, som senest er godkendt i Byrådet den 19. december 2022. Revision af Værdighedspolitikken skal ske hvert 4. år, i det første valgår af hver valgperiode.

Derudover er vedtaget en række strategiske beslutninger, som er beskrevet i: 

• Strategi for boliger til ældre med tilhørende handleplan, godkendt 2021/2022 
• Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje, godkendt i 2017 
• Strategi for bo miljøer, godkendt i 2017 
• Demenshandleplan, godkendt i 2019.

Handlemuligheder

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder:

1. beslutte, at der skal igangsættes analyser på et eller flere fokusområder på ældreområdet. Analyseområder og indhold kan være med udgangspunkt i administrationens forslag eller Seniorudvalgets egne input. Hvis Seniorudvalget vælger denne handlemulighed, skal det angives, hvilke fokusområder der skal igangsættes analyser på.

2. beslutte, at der ikke skal igangsættes analyser på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der er behov for, at der bliver udarbejdet analyser og prognoser, der beskriver fremtidsperspektiverne for boliger til ældre og sammensætning af fremtidens ældre, som kommunen fremover skal tilbyde service.

Analyse- og prognosebehovet på boligområdet er beskrevet i handleplan til Strategi for boliger til ældre, som sidst blev behandlet på Seniorudvalgets møde den 29. november 2022. Der eksisterer en del data, som kan anvendes, men der er behov for ekstern bistand til at kvalificere en analysemodel, der tager højde for mere end demografi. Det vil være hensigtsmæssigt med kompetencer, der har erfaringer fra lignende analyser og prognoser i andre kommuner.

Det er samtidig administrationens vurdering, at der er behov for en analyse af visitationspraksis til ydelser efter Serviceloven samt visitation til bolig, som beskrevet ovenfor. Dette vil i forlængelse af prognose for ældresammensætningen kunne danne fundament for fremtidige politiske beslutninger i forhold til fremtidig struktur på ældreområdet og dermed være med til at understøtte en fremtidssikring af ældreområdet. 

Det er administrationens vurdering, at såfremt Seniorudvalget beslutter at igangsætte en eller flere analyser på ældreområdet, er det hensigtsmæssigt at udsætte revision af strategier, til resultat af analyser foreligger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansiering af analyser kan ske via midler afsat centralt i kommunen til formålet. Når analysedesign og prisoverslag foreligger, vil der blive anbefalet mere præcis finansiering.

Tværgående konsekvenser

Det skal bemærkes, at Strategi for boliger til ældre har relationer til andre politikker, strategier og planer i Slagelse Kommune, fx kommuneplanen, bosætningsstrategien og værdighedspolitikken for ældre. Derudover har ældreområdet samhørighed med sundhedspolitikken, som pt. er under revision og den tværgående strategi for velfærdsteknologi. De to sidstnævnte er i proces i forhold til revidering.

Sagens videre forløb

Hvis Seniorudvalget beslutter, at der skal igangsættes analyser på et eller flere fokusområder, vil administrationen udarbejde oplæg til konkret indhold i analyserne til beslutning på kommende møde i Seniorudvalget.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte, om der skal fastsættes nye sagsbehandlingsfrister på hjælpemiddelområdet.  

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender, at sagsbehandlingsfristen på ventelisteansøgninger på genbrugshjælpemidler udvides til maks. 130 hverdage frem til 1. december 2023.

2. at Seniorudvalget godkender, at sagsbehandlingsfristen på akutte ansøgninger på de kropsbårne hjælpemidler udvides permanent til maks. 5 hverdage.

3. at Seniorudvalget godkender, at sagsbehandlingsfristen på semi-akutte ansøgninger på kropsbårne hjælpemidler og genbrugshjælpemidler fortsætter uændret med maks. 20 hverdage. 

Sagens indhold

Sagsbehandlingstider på hjælpemiddelområdet blev behandlet første gang på Seniorudvalgets møde den 7. februar 2023. Her blev sagen begæret i Byrådet. Byrådet besluttede på deres møde den 27. februar 2023 at sende sagsbehandlingstiderne i høring i Handicaprådet og Ældrerådet, hvorefter Seniorudvalget behandler sagen inklusiv indkomne høringssvar. 

Kropsbårne hjælpemidler er personlige hjælpemidler, der ikke kan genbruges af andre. Det kan fx være parykker eller proteser.

Genbrugshjælpemidler er hjælpemidler, som udlånes til borger og skal afleveres tilbage efter endt brug fx en badebænk eller rollator.

Ventelisteansøgninger er ansøgninger, der eksempelvis kræver en faglig udredning, hjemmebesøg og/eller indhentning af oplysninger fra eksterne fagpersoner. Det kan fx være boligændringer, særligt tilpassede kørestole, stemmestyring og lignende.

I bilag 1 er vedlagt en kort beskrivelse af hjælpemiddeltyper, nuværende sagsbehandlingsfrister i Slagelse Kommune og sagsbehandlingsfrister i andre kommuner.

Hjælpemiddelområdet har haft svært ved at overholde sagsbehandlingsfristen på maks. 65 hverdage på ventelisteansøgninger på genbrugshjælpemidler samt at overholde sagsbehandlingsfristen på akutte ansøgninger på kropsbårne hjælpemidler på maks. 2 hverdage. Seniorudvalget blev sidst orienteret om dette den 1. november 2022.

For ventelisteansøgninger skyldes dette primært en stigende mængde ansøgninger de seneste år. Udviklingen i mængden af ansøgninger fra 2018-2022 er vedlagt i bilag 2. Det er særligt ansøgninger på kugledyner, el-scootere, el-kørestole, kørestole, arbejdsstole, el-døråbnere, skylle-/tørre-toilet, greb og ramper, der overskrider sagsbehandlingsfristen, fordi disse ansøgninger kræver hjemmebesøg i forbindelse med bevilling. 

For akutte ansøgninger skyldes de længere sagsbehandlingstider, at det er svært at overholde fristen på maks. 2 hverdage, da det ofte ikke er muligt at handle på en ansøgning før næstkommende hverdag, samt at det ofte tager mere end en dag at kontakte borger/pårørende/personale/egen læge for yderligere oplysninger. 

Sagsbehandlingsfristerne er politisk fastsatte og blev senest behandlet af Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2011.

Aktuel status på sagsbehandlingstider på genbrugshjælpemidler

Den aktuelle status på sagsbehandlingstider opgjort den 7. marts 2023 på ventelisteansøgninger på genbrugshjælpemidler er, at i alt 76 ansøgninger har overskredet 65 hverdage. Den 16. januar 2023 var dette tal 130 ansøgninger.

Indkomne høringsvar

Høringssvar fra Ældrerådet er vedlagt i bilag 3. Et kort resumé gives her:

Som det fremgår af sagsbehandlingen, skyldes ønsket om ændringerne og forringelserne manglende personale til at udføre arbejdet og træffe hurtige beslutninger, dette bør løses ved at ansætte yderligere personale, frem for at forringe servicen. 

Akutte ansøgninger: Her er behovet her og nu, dette efter udskrivelse fra sygehus eller lignende, og derfor vil en forlængelse af behandlingstiden fra 2 dage til 5 dage være uheldig, men i en række ansøgninger kan det efter individuel vurdering accepteres. Det kan fx ikke accepteres, at en borger skal være sengeliggende i 5 dage, hvis vedkommende har behov for kørestol.

Semi-akutte ansøgninger: På dette område drejer det sig fx om rollatorer og udskiftning af hjælpemidler, der ikke kan vente i 65 dage. Her foreslås der efter det oplyste ingen ændring. Ældrerådet forventer, at nuværende sagsbehandlingstid på 20 dage fastholdes, da ændringer ikke er beskrevet i sagen.

Ventelisteansøgninger/komplicerede ansøgninger: Her foreslås ventetiden forlænget op til 150 hverdage, svarende til 6 måneders behandlingstid. Dette finder Ældrerådet bekymrende og ikke i orden.

Høringssvar fra Handicaprådet er vedlagt i bilag 4. Et kort resumé gives her:

• Handicaprådet undres, fordi indstillingen ikke indeholder vurdering af konsekvensen for målgruppen.
• Handicaprådet vurderer, at den forlængede sagsbehandlingstid vil kunne forringe rehabilitering for mennesker, der rammes af sygdom eller alvorlige ulykker. En rehabilitering, der er nødvendig for at kunne vende tilbage til et så normalt liv som muligt.
• Handicaprådet undres over strategien med at spare uanset konsekvenserne for målgruppen og pårørende.
• Handicaprådet vil på det kraftigste opfordre til, at Byrådet sikrer, at der ikke implementeres systemer, før det sikres, at de vil bidrage positivt til sagsbehandlingen. 
• Handicaprådet finder det ikke rimeligt, at manglende kontrol over effektivitet i sagsbehandlingen og indkøb af It-systemer, der ikke virker efter hensigten, skal ramme de svageste borgere i Slagelse Kommune negativt.
• Handicaprådet henviser til Medborgerpolitikken, og at Byrådet lever op til sit ansvar i forhold til denne.

Administrativ bemærkning til høringssvar

Administrationen præciserer, at det er selve implementeringen af de nye IT-systemer, der har medvirket til, at sagsbehandlingstiderne forlænges i en periode, da der ved implementering af nyt system, bruges ressourcer på oplæring og nye arbejdsgange omkring systemerne. Selve systemerne fungerer efter hensigten. 

Derudover er det primært den stigende mængder ansøgninger de senere år, der påvirker sagsbehandlingstiden.

Administrationens forslag til sagsbehandlingstider

På mødet den 7. februar i Seniorudvalget indstillede administrationen, at sagsbehandlingstiden på på ventelisteansøgninger på genbrugshjælpemidler udvides til 150 hverdage frem til 1. december 2023.

På baggrund af sagens behandling den 7. februar i Seniorudvalget, de indkomne høringssvar og den aktuelle status på sagsbehandlingstiden, har administrationen revurderet de foreslåede ændringer og indstiller følgende sagsbehandlingstider:

• Ventelisteansøgninger på genbrugshjælpemidler udvides til maks. 130 hverdage frem til 1. december 2023.
• Akutte ansøgninger på de kropsbårne hjælpemidler udvides permanent til maks. 5 hverdage. Akutte ansøgninger, der kan behandles hurtigere end 5 hverdage, vil blive det.
• Semi-akutte ansøgninger på både genbrugshjælpemidler og på kropsbårne hjælpemidler forsætter uændret med en frist på maks. 20 hverdage.

I perioden frem til den 1. december 2023 vil hjælpemiddelområdet arbejde med at omlægge sagsbehandlingsgangene og undersøge muligheden for at nedbringe sagsbehandlingen. Herudover undersøger hjælpemiddelområdet, om der er specifikke hjælpemidler, der bør have særlige sagsbehandlingsfrister.

Hjælpemiddelområdet forventer, at reorganiseringen fremadrettet giver en større sikkerhed for borgerne i forhold til, at de udmeldte sagsbehandlingsfrister overholdes. 

Retligt grundlag

Efter § 3, stk. 2 i den sociale retssikkerhedslov skal kommunen fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet på de enkelte sagsområder. Sagsbehandlingsfristerne skal være realistiske og afspejle hurtighedsprincippet.

Handlemuligheder

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til genbrugshjælpemidler:

A. Beslutte at udvide sagsbehandlingsfristen på ventelisteansøgninger til genbrugshjælpemidler fra maks. 65 til maks. 130 hverdage frem til 1. december 2023

B. Beslutte at fastholde sagsbehandlingsfristen på maks. 65 hverdage på ventelisteansøgninger til genbrugshjælpemidler

C. Beslutte en anden sagsbehandlingsfrist på ventelisteansøgninger til genbrugshjælpemidler.

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til kropsbårne hjælpemidler:

D. Beslutte at ændre sagsbehandlingsfristen på akutte ansøgninger på det kropsbårne hjælpemiddelområde permanent fra maks. 2 til maks. 5 hverdage

E. Beslutte at fastholde sagsbehandlingsfristen på de akutte ansøgninger for det kropsbårne hjælpemiddelområde på maks. 2 hverdage

F. Beslutte en anden sagsbehandlingsfrist på akutte ansøgninger på det kropsbårne hjælpemiddelområde.

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til semi-akutte ansøgninger til kropsbårne hjælpemidler og genbrugshjælpemidler:

G. Beslutte at fastholde sagsbehandlingsfristen på maks. 20 hverdage

H. Beslutte en anden sagsbehandlingsfrist.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at tilrettelægge arbejdet anderledes på hjælpemiddelområdet for at nedbringe sagsbehandlingstiderne, herunder at det undersøges, om der skal være særlige sagsbehandlingsfrister på specifikke hjælpemidler.

Administrationen vurderer, at det ikke er realistisk i alle tilfælde at overholde sagsbehandlingsfristen på maks. 2 hverdage på akutte ansøgninger på det kropsbårne hjælpemiddelområde, da der ofte skal indhentes yderligere oplysninger, før ansøgningen kan behandles. Derfor anbefaler administrationen, at sagsbehandlingstiden ændres til maks. 5 hverdage.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Seniorudvalget får forelagt en ny sag med status på omlægningen af sagsgange og overholdelse af sagsbehandlingsfristerne samt beslutning om særlige sagsbehandlingsfrister på specifikke hjælpemidler i november 2023.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte at sende forslag 1 om serviceniveau for flexhandicapkørsel i høring hos høringsberettigede. Dette forud for, at Byrådet behandler sag om fastsættelse af serviceniveau på flexhandicapkørsel.   

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller, 

1. at Seniorudvalget sender forslag 1 om serviceniveau for flexhandicapkørsel i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Sagens indhold

I Budgetaftale 2023-26 blev der vedtaget en reduktion i budgetområdet 'Bustrafik' på 7 mio. kr. årligt (prioriteringsforslag 8.6.2.03 Busdrift). Af prioriteringsforslaget fremgår det, at en del af reduktionen skal findes ved at nedbringe kommunens omkostninger til den visiterede flexhandicapkørsel. Dette skal ske ved, at de visiterende enheder i Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Ældre undersøger muligheden for at sætte rammer og kriterier for, hvordan der visiteres til ydelsen.

Med henblik på at sikre budgetbalance på budgetområdet 'Bustrafik', kan Seniorudvalget i denne sag tage stilling til, om serviceniveau på Flexhandicapkørsel skal sendes i høring hos høringsberettigede og relevante udvalg, før et forslag sendes til behandling i Byrådet.

Flexhandicapordningen

Flexhandicapkørsel er en lovbestemt kørselsordning for borgere over 18 år med funktionsnedsættelser, fx svært bevægelseshæmmede, blinde eller stærkt svagtseende borgere. Denne gruppe borgere har et retskrav på at kunne benytte trafikselskabernes ordning for individuel handicapkørsel.

Svært bevægelseshæmmede omfatter kørestolsbrugere og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykker, gangstokke og lignende. Kørestol eller ganghjælpemiddel skal være bevilget af kommunen. Ved blinde og svagtseende forstås personer med synsstyrke på 10% eller mindre samt personer med komplikationer som for eksempel synsfeltindskrænkning, der gør, at man ser mindre end 10%. 

Flexhandicapkørsel kan bruges til alle formål. Det gælder besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Flexhandicapkørsel kan også anvendes i forbindelse med behandling og terapi, hvis dette ikke er dækket af anden kørselsordning.

Serviceniveau på Flexhandicapkørsel

Det er kommunen, der visiterer borgere til flexhandicapkørsel ud fra de lovmæssigt fastlagte kriterier i forhold til målgruppe for ordningen. Movia Flextrafik står for tilrettelæggelsen af kørslen. Movia ejes af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland og er dermed en offentlig virksomhed reguleret af lov om trafikselskaber.

Borgere fra 65 år visiteres til ordningen af Center for Sundhed og Ældre, og borgere i alderen 18-65 år visiteres til ordningen af Center for Handicap og Psykiatri.

Borgeren har lovmæssigt ret til at få visiteret 104 enkeltture i et kalenderår, hvilket svarer til gennemsnitligt en ud- og hjemtur om ugen uanset længde. Hvis borgeren har brugt de 104 ture inden årets afslutning, har borgerne i særlige tilfælde kunnet visiteres til ekstrature efter ansøgning. Antallet af ekstrature har udgjort kommunens serviceniveau på flexhandicapkørsel. For nuværende har Slagelse Kommune ikke et politisk fastsat serviceniveau på ekstrature. 

Serviceniveau i andre kommuner

Administrationen har undersøgt serviceniveauet i andre kommuner. Serviceniveauet er forskelligt fra kommune til kommune. Nogle kommuner tilbyder ikke ekstrature, nogle kommuner har et loft for ekstrature på for eksempel 20 ekstrature, mens der for nogle kommuner ikke er et loft, men hvor der er en individuel vurdering ved ansøgning om ekstrature.  

Brug af flexhandicapkørsel

I 2022 anvendte 710 borgere flexhandicapkørsel. Antal borgere, der benyttede ekstrature i 2021 var 59 borgere, og i 2022 var det 58 borgere. I bilag 1 ses en sammenligning af brug af flexhandicapkørsel generelt i 2021 og 2022.

Egenbetaling

Borgeren har en egenbetaling i form af et forudbetalt medlemskab på 300 kr. om året. Derudover koster de første 5 km 24 kr. Fra 5 - 40 km er kørselsprisen 2,4 kr./km. Fra 40 km er kørselsprisen 1,2 kr./km. Ledsager koster op til 50% af turens pris. Det er muligt at have to ledsagere med. 

Kommunen betaler resten af omkostningerne til kørslen, som altså udgør en udgift for kommunen.    

Administrationen har undersøgt muligheden for at justere i egenbetalingen. Transportministeriet oplyser, at egenbetalingen skal følge de ordinære takster, som fastsættes af trafikselskabet - her Movia.   

Forslag til fremtidigt serviceniveau på flexhandicapkørsel

Administrationen har opstillet følgende forslag til serviceniveau for flexhandicapkørsel:

Forslag 1: Ingen ekstrature 

Der bevilges ikke ekstrature udover de lovbestemte 104 ture om året. Fordelen ved denne ordning er, at der ikke vil være udgifter til ekstrature i flexhandicap-ordningen. Ulempen er, at borgere med særlige behov ikke har mulighed for ekstrature. I 2022 var der 58 borgere, som benyttede ekstrature hvor andre kørselsordninger ikke dækker samt til vederlagsfri fysioterapi og træning. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 1,3 mio. kr. årligt.

Forslag 2: Individuel vurdering af behovet for ekstrature, men med et loft på 20 ekstrature ud fra fastsatte kriterier. 

Der bevilges højst 20 ekstrature, udover de lovbestemte 104 ture om året. Ved denne ordning vil 9 ud af 58 borgere, der i 2022 benyttede ekstrature, få dækket deres kørselsbehov fuldt ud, mens de øvrige kun vil få dækket deres behov for ekstrature delvist eller slet ikke, da ekstraturene kun dækker kørsel til vederlagsfri fysioterapi og træning, samt ture, hvor andre kørselsordninger ikke dækker. Fordelen ved denne ordning er, at det vil holde udgifter til ekstrature nede. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 1,1 mio. kr. årligt. 

Forslag 3: Individuel vurdering af behovet for ekstrature, men med et loft på 100 ekstrature ud fra fastsatte kriterier. 

Fordelen er, at borgere, som har behov for at få bevilget ekstrature udover de 104 kørsler, har mulighed for det, ud fra en individuel vurdering og fastsatte kriterier. Der var 6 borgere, som brugte mere end 100 ekstrature i 2022. Ved denne mulighed får 46 ud af 58 borgere dækket deres nuværende kørselsbehov. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 500.000 kr. årligt.   

Forslag 4: Individuel vurdering af behovet for bevilling af ekstrature ud fra fastsatte kriterier.

Fordelen er, at borgere, som har behov for at få bevilget ekstrature udover de lovpligtige 104 kørsler, har mulighed for det, ud fra en individuel vurdering og fastsatte kriterier. Ulempen ved denne ordning er, at kommunen ikke vil have et loft for udgifter til ekstrature. I 2022 brugte 6 borgere ekstrature til andre formål. Disse 6 borgere får ikke dækket deres kørselsbehov ved fastsættelse af serviceniveau, fordi ekstraturene bliver bevilliget efter fastsatte kriterier. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 370.000 kr. årligt. 

Forskellen på forslag 4 og den nuværende ordning er, at det på nuværende tidspunkt er muligt for borgere at få bevilget et ubegrænset antal ekstrature til valgfrie formål. Ved forslag 4 er formålet begrænset gennem fastsættelse af kriterier.

Beregningerne i forslag 2, 3 og 4 er lavet med den forudsætning, at kriterierne for bevilling af ekstrature er, at kørslen er til vederlagsfri fysioterapi.

Borgerens mulighed for at benytte andre kørselsordninger

Flexhandicapordningen udgør et supplement til øvrige kørselsordninger til lignende formål. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over andre mulige kørselsordninger, som borgerne kan benytte.

Retligt grundlag

Efter § 11, stk. 1 i lov om trafikselskaber skal trafikselskabet etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede personer og for blinde og stærkt svagtseende personer - alle på 18 år og derover.

Jf. § 11, stk. 2 skal den individuelle handicapkørsel omfatte mindst 104 enkeltture om året så tæt til gadedøren som muligt og foregå i egnet køretøj. 

Jf. § 11, stk. 4 må taksterne for individuel handicapkørsel ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig trafik, der varetages af trafikselskabet. 

Handlemuligheder

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Beslutte at sende forslag 1 med ingen ekstrature som serviceniveau på flexhandicapkørsel, i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

B. Beslutte ikke at sende forslag 1 med ingen ekstrature som serviceniveau på flexhandicapkørsel, i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

C. Beslutte at sende et andet forslag til serviceniveau på flexhandicapkørsel i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Seniorudvalget har kompetence til beslutning om visitering af flexhandicapkørsel. Socialudvalget skal høres, da ordningen også omfatter unge mellem 18 og 64 år. Teknik, - Plan- og Landdistriktsudvalget skal høres, da budgettet for flexhandicapordningen er placeret her.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Seniorudvalget sender forslag 1 med ingen ekstrature som serviceniveau på flexhandicapkørsel i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgettet til Flexhandicap er placeret sammen med den kollektive bustrafik (de gule busser) og Flextur under budgetområdet 'Bustrafik' i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Det betyder, at udgifter til flexhandicapkørsel påvirker budgettet for den øvrige kollektive trafik. I 2023 udgør den samlede budgetramme 52,6 mio. kr.

Udover budgetreduktionen på 7,0 mio. kr., besluttet i Budgetaftale 2023-26, har det været en udfordring, at den afsatte budgetramme til 'Bustrafik' ikke stod mål med den årlige udgift. På Byrådets møde den 28. november 2022 punkt 19 om trafikbestilling 2023 blev der besluttet besparelser i den kollektive bustrafik for et beløb svarende til 9,5 mio. kr. i helårsvirkning for perioden juni 2023 til juni 2025. Herefter skønnes det, at der er balance mellem serviceniveau og det reducerede budget. Det skal bemærkes, at indfasningen af budgetreduktionen betyder et merforbrug i 2023 på cirka 5,4 mio. kr. og et merforbrug i 2024 på cirka 4,8 mio. kr. på budgetområdet. Dette er med afsæt i de forudsætninger, som på beslutningstidspunktet lå til grund for trafikbestillingen. Indeholdt i forudsætningerne var, at udgifter til flextur og flexhandicapkørsel ikke fortsatte med at stige, set i forhold til det forventede forbrug i 2022. Det forventede forbrug var estimeret til henholdsvis 4,5 mio. kr. for flextur og 6,7 mio. kr. for flexhandicapkørsel. Det har imidlertid vist sig, at den faktiske udgift i 2022 til flexhandicapkørsel beløb sig til 7,1 mio. kr. og ser ud til fortsat at stige i årene fremover, blandt andet på grund af demografiudviklingen.

 Udgifterne til flexhandicapkørsel har været: 

2016: 2,5 mio. kr.

2017: 2,8 mio. kr. 

2018: 4,2 mio. kr. 

2019: 5,5 mio. kr. 

2020: 5,9 mio. kr. (Movias bestyrelse besluttede den 10. september 2020, som følge af Covid-19, at regioner og kommuner skulle betale den afsatte budgetudgift til flextrafik, herunder flexhandicap, også selvom Movia ikke udførte de pågældende kørsler).  

2021: 6,1 mio. kr.  

2022: 7,1 mio. kr.

Årsager til stigende udgifter til flexhandicap indtil nu:

• Udvidelse af kørselsordningen i 2017, så den også omhandler kørsel til behandling, terapi og lignende
• Udvidelse af målgruppen i 2018, så den omfatter blinde og stærkt svagtseende fra 18 år og op
• Generel stigning i antal borgere, der bruger ordningen. I 2021 var der 605 aktive brugere af ordningen. I 2022 var antallet steget til 710 aktive brugere.
• Stigning i brugen af ekstrature. I 2021 blev der kørt 3923 ekstrature. I 2022 var dette tal steget til 4566.

Demografi og fremtidige udgifter til flexhandicapkørsel

 Som følge af demografiudviklingen på ældreområdet vil der forventeligt være en generel stigning i udgifter til flexhandicapkørsel i de kommende år. Et estimat baseret på ren demografi viser en pris- og lønfremskrevet stigning (PL-2023) i udgifter fra 2022 til 2023 på 340.000 kr. årligt. Ud fra Slagelse Kommunens befolkningsprognose 2022 vil der være en tilsvarende årlig stigning i udgifter i årene frem til 2032. Budgettet til den kollektive trafik demografireguleres ikke, men dette analyseres videre med henblik på at indgå i Budget 2024-27.

Tværgående konsekvenser

Da budgettet til flexhandicapkørsel indgår i budgettet til den kollektive trafik, vil beslutninger vedrørende serviceniveauet for flexhandicap få konsekvenser for serviceniveauet i den ordinære kollektive bustrafik.

Sagens videre forløb

Efter endt høring kan Seniorudvalget indstille forslag til serviceniveau på flexhandicapkørsel til godkendelse i Byrådet.   

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget drøfter opfølgning på dialogmødet med Ældrerådet den 7. marts 2023.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget drøfter opfølgning på dialogmødet med Ældrerådet.

Sagens indhold

På Seniorudvalgets møde den 7. marts 2023 kl. 15.15.-17.15 blev afholdt dialogmøde med Ældrerådet.

Inden mødet var modtaget følgende dagsorden fra Ældrerådet:

Ældrerådet foreslår, at vi er ordstyrer og dirigent på dette møde

Ældrerådet forventer, at det er politikkerne, der svarer og ikke forvaltningen.

Værdighedspolitik

Der er mange positive ord i Værdighedspolitikken 2023-2026

Hvordan omsættes de 7 indsatsområder i praksis, så borgere og pårørende vil opleve/se konkrete handlinger afledt af politikken?

Friplejehjem

PFA og OK-fonden opfører et friplejehjem med 75 pladser, der står færdigt i sommeren 2024.
Sampension opfører et friplejehjem med 63 pladser, der forventes færdig i løbet af 2024.
Det er i alt 138 ekstra plejehjemspladser i Slagelse Kommune.

Hvilke tanker har Seniorudvalget gjort sig om dette? Er der planer om at lukke nogle af kommunens eksisterende plejecentre?

Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter i Slagelse Kommune?

Med baggrund i de seneste voldsomme besparelser på plejecenterområdet og deraf markante personalereduktioner, er der ikke mulighed for opfølgning på beboerens ønsker/behov, tilpasning af hjælp efter beboerens behov, hjælp til at skabe sociale relationer, aktiviteter, faste og fagligt kompetente medarbejdere, hyggelige måltider o.a.

Hvordan forventer Seniorudvalget indholdet omsat til handlinger i praksis?

Fastholdelse/rekruttering af faglig veluddannet personale

Som alle ved, er der mange vakante stillinger i ældreområdet. Samtidig er der en vis flugt fra området – desværre ofte af fagligt kompetente medarbejdere.

Hvad gør Seniorudvalget for at imødegå disse udfordringer?

Forebyggelse af ældres indlæggelse på akutstuer i sygehusregi

Beboere i plejeboliger skal ved akut sygdom fremover i videst muligt omfang behandles i plejehjemsregi.

Jf. udsagn fra politisk topmøde arrangeret på Slagelse Sygehus den 8.2.23.

Hvordan vil Seniorudvalget sikre, at dette sker forsvarligt, når der ikke aktuelt er sundhedsfagligt veluddannet personale ansat på plejecentrene?

Bruger-pårørenderåd på plejecentre

Seniorudvalgets begrundelse for beslutning om, at der ikke SKAL være bruger- og pårørenderåd på alle plejecentre?

Et råd, som kunne danne ramme for et konstruktivt og værdifuldt dialogforum, hvor beboere, Ældreråd og pårørende i samarbejde med plejecentrets ledelse og personale kunne sikre, at plejecentrets dagligdag fungerer bedst muligt for beboerne. Et forum, hvor beboere og pårørende kunne inddrages i hverdagen og driften af plejecenteret.

Hvordan sikrer vi, at der obligatorisk deltager en observatør fra Ældrerådet, da beslutningen/ sagsfremstillingen ikke nævner observatør fra Ældrerådet. Der bør vel også være notatpligt, hvis det skal have nogen mening?

Hvordan vil Seniorudvalget sikre, at beboerne og deres pårørende har medindflydelse på dagligdagen, planlægning/gennemførelse af sociale aktiviteter, orientering om ændringer i plejecentrets ressourceanvendelse, daglig drift, kost m.v.?

Hvordan sikrer Seniorudvalget, at Ældrerådet orienteres om beboernes vilkår i en plejebolig?

Bemanding nat på plejecentre, hvad er besluttet, bemandingskrav

Der opleves, at der er forskellige normeringer på plejecentrene, se evt. under referat fra Ældrerådet 31. januar 2023

Kan Seniorudvalget præcisere reglerne?

Midlertidige pladser

Seniorudvalget behandlede på sit møde den 29. november 2022 sagen om Handlingsplan til strategi for boliger til ældre. Seniorudvalget tog sagen til orientering.

Af bilag til sagen ”Strategi for boliger til ældre 2021” fremgår det, at belægningsprocenten på de midlertidige pladser skal vurderes løbende med henblik på at sikre optimal udnyttelse af pladserne.

Af bilag til sagen ”Boliger til ældre i tal” fremgår det, at omkring 40 % af pladserne ikke bliver brugt til rehabilitering, aflastning eller restitution, og at mere end en tredjedel bruges som ventepladser.
Der er eksempler på borgere, der udskrives som patienter til hjemmet, fordi der ikke er plads på Blomstergården.

Der er tilfælde, hvor man har måttet bruge en aflastningsplads på et plejecenter som restitutionsplads. Det er meget kritisabelt, da personalet på et plejecenter ikke altid er uddannet, men er kommet ”ind fra gaden”. På en restitutionsplads skal der være ansat personale med specialiserede sygeplejefaglige kompetencer. Det er kun på Blomstergården, der er et team af medarbejdere, der er opkvalificerede og inde i rutinen og derfor vant til at modtage patienter fra sygehuset.

Har Seniorudvalget planer om at forbedre situationen, eksempelvis at flytte de såkaldte ”ventepladser” andre steder hen? Har Seniorudvalget gjort sig andre tanker med hensyn til fremtiden for de midlertidige pladser?

Plejehjem i eget hjem

Af bilag til sagen ”Handlingsplan for Strategi for Boliger til ældre, opdateret med status november 2022” fremgår det af Handling 5, at Seniorudvalget primo 2023 vil få forelagt en separat sag vedrørende ”Plejehjem i eget hjem”.

Kan Seniorudvalget allerede nu fortælle om holdningen til plejehjem i eget hjem, med deraf følgende indretning af egen bolig.

Endvidere fremgår det af ”Strategi for boliger til ældre”, at ”Borgere, der ønsker det, skal have mulighed for at bo i egen bolig og i eget lokalområde længst muligt – blandt andet ved at sikre nødvendige tilpasninger af boligen”. Hvor mange borgere har allerede fået tilpasset boligen?

Selvstyrende teams

Flere danske kommuner har arbejdet med selvstyrende faste teams i ældreplejen i en årrække og flere kommuner er på vej. Det anbefales bl.a. af Kommunernes Landsforening og Danske Ældreråd og Ældresagen. Tidligere har dette være afprøvet i Slagelse, men er stoppet.

Hvordan ser Seniorudvalget på muligheden for selvstyrende teams i fremtiden?

Kvalitetsstandarder

Undren over, at Servicelovens bestemmelse om Kvalitetsstandarder og Retssikkerhedslovens bestemmelse om klagemulighed over truffet afgørelse om pleje/omsorg/praktisk hjælp tilsyneladende ikke er gældende for beboere i plejeboliger.

Er det Seniorudvalgets politik, at denne målgruppe af svage borgere stilles ringere end borgere, der bor udenfor et plejecenter?

Godkendt på ÆR møde 28. februar 2023

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om det kommunale tilsyn på plejecentrene.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Seniorudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynsforpligtelsen minimum én gang årligt sørge for at få gennemført uanmeldte tilsynsbesøg på plejecentrene. Tilsynene i 2022 er overvejende foretaget som anmeldte tilsyn i respekt for forebyggende foranstaltninger i forhold til COVID-19.

Tilsynsbesøget må ikke foretages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området. I Slagelse Kommune varetages tilsynet af firmaet L Consulent, som har udarbejdet detaljerede tilsynsrapporter til det enkelte plejecenter samt en samlet årsrapport. Den samlede årsrapport er vedlagt i bilag 1. 

Overordnet

• Der er ved det kommunale tilsyn ikke identificeret forhold, der kræver her og nu-handlinger
• De fysiske rammer er generelt egnede til målgruppen
• Det kommunale tilsyn vurderer, at det relevant, systematisk og løbende tilstræbes fra plejecentrene at følge op på anbefalinger fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det kommunale tilsyn vurderer, at plejecentrene har arbejdet med krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed, men nærmere opfølgning må afvente Styrelsen for Patientsikkerheds besøg. Der er som kvalitetssikring - på tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, taget initiativ til forskellige egenkontrolsystemer
• Der er generelt et fokus på forpligtelse til indberetning af utilsigtede hændelser, der følges op af intern sagsbehandler.

Resumé af den samlede årsrapport:

I årsrapporten angives det, at alle plejecentrene tilstræber og magter at levere en god pleje og omsorg til beboerne. De pårørende bekræfter generelt et indtryk af, at der i dagligdagen sikres kontakt tilpasset den enkeltes evner og behov. Der tilstræbes at sikre beboere mulighed for selvbestemmelse og for fastholdelse af livsførelse, samt at beboernes behov er i centrum i forbindelse med pleje og omsorg samt tilbud om aktiviteter. Der er fokus på at sikre beboeren den nødvendige retssikkerhed. Pårørende bekræfter en generel tilfredshed med understøttelse af især kognitivt svækkedes muligheder for værdig fremtræden. Inddragelse af frivillige har under restriktionerne været udfordret, men der opleves en bevidsthed om at få genetableret dette samspil.

• Ultimo 2022 er der fra de pårørende i stigende grad udtrykt bekymring for, om aktuelle besparelser vil betyde, at der ved behov for akut pleje i bemanding i aften og nattetimerne vil være sårbar bemanding, så nødvendig hjælp, pleje og værdighed udfordres.
• Enkelte pårørende angiver udfordringer med dialog, kontinuitet samt skabelse af værdighed i perioder med mange afløsere, og flere oplever utilstrækkelig rengøring.
• På et enkelt plejecenter er der givet anbefaling om at styrke dialogen til kognitivt svækkede i dele af huset.

Det kommunale tilsyn anbefaler blandt andet, at der skal være særlig fokus på:

Information, hjemmeside og aftale om indflytning – seks plejecentre er anbefalet at opdatere hjemmesider om tydeligere indsatser af muligheder for livskvalitet og tryghed for de kognitivt svageste.

Overordnede politikker og særlige lokale værdimæssige tilgange – ved flere plejecentre er der opfordret til at genopfriske værdighedspolitikken, når den nye foreligger samt opdatering af lokale værdigrundlag.

Selvbestemmelse, inddragelse og retssikkerhed - et plejecenter er anbefalet forbedret inddragelse af pårørende i perioder med mange vikarer. Ved fem plejecentre er der givet anbefaling om en mere konsekvent praksis ved dokumentation af inddragelse af pårørende i forbindelse med beboers habilitet og inhabilitet. Generelt tilstræbes der at etablere bruger- og pårørenderåd. Flere plejecentre er udfordret her, og om muligt forsøges fælles beboer- og pårørendearrangementer.

Trivsel, relationer, livskvalitet og værdig fremtræden – ved et enkelt plejecenter er der anbefalet en øget dialog med pårørende i en del af plejecenteret.

Kommunikation - fire plejecentre er anbefalet at arbejde med dokumentation af besøgsplaner for at sikre kontinuitet hos borgere med sproglig eller kognitiv barriere.

Relationer og netværk - fire plejecentre er anbefalet at arbejde med at understøtte dokumentation, herunder triagering og sparring specielt ved arbejdet med sociale færdigheder, relationsdannelse og forebyggelse af isolation og ensomhed.  

Sociale og sundhedsfaglige aspekter ved afvikling af måltider – tre plejecentre anbefales en systematisk tilgang til beboernes individuelle behov ved måltider.

Organisering, ledelse og kompetencer – i perioder opleves skiftende medarbejdere med mange afløsere og øget flow af medarbejdere. Her savnes der medinddragelse og fokus på almindelig værdig fremtræden.

Introduktion af nye medarbejdere – ved et enkelt plejecenter er der anbefalet yderligere undervisning i demens.

Procedurer og dokumentation af pædagogiske indsatser – ved fire plejecentre er der anbefalet at sikre en positiv udvikling af (social-)pædagogiske handleplaner. Fokus på at pædagogisk praksis dokumenteres i helbredstilstand og generelle oplysninger. 

Rehabilitering og træning – der savnes i mange tilfælde anvisninger til særlige behov ved måltider, med et generelt fokus på, hvad beboerne magter og prioritering af den enkeltes ressourcer gennem dagen er i højsædet.

Plejecentrenes arbejde med anbefalingerne i Det kommunale tilsyns rapport

Med udgangspunkt i de lokale tilsyn følger det enkelte plejecenter op på anbefalingerne i tilsynene og iværksætter relevante handlinger. Plejecenterlederne orienterer medarbejdere og bruger- og pårørenderåd samt sikrer, at tilsynsrapporten er tilgængelige på plejecentrets hjemmeside. 

Plejecentrene arbejder konstruktivt med etablering af bruger- og pårørenderåd. Hvis det ikke kan lykkes at etablere burger- og pårørenderåd, etableres i stedet afdelingsmøder, hvor borgere og pårørende inviteres til dialog med ledelse og medarbejdere.

Plejecentrene har i 2023 fokus på pårørendesamarbejde, hvor der er planlagt kompetenceudvikling omhandlende samarbejde med pårørende.

Der er i efteråret udarbejdet folderen 'Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter'. Folderen er tilpasset efter de vedtagne reduktioner på plejecentrene. Der er løbende fokus på kendskab og implementering af folderen, samt den reviderede værdighedspolitik. Desuden bliver pårørende informeret om serviceniveau og hverdagen på plejecentrene på bruger- og pårørenderåd og/eller afdelingsmøder.

Plejecentrene vil i 2023 udarbejde en fælles skabelon til beskrivelse af hverdagen på plejecentre, herunder tydelige indsatser for livskvalitet og tryghed for de kognitive svageste.

Alle plejecentre arbejder målrettet på minimering af brug af eksterne vikarer, så borgere ikke i samme grad vil møde ukendt personale.

Slagelse Kommune er ultimo 2022 overgået til andet omsorgssystem og arbejder fortsat på at styrke kompetencerne i brugen af systemet. Der er desuden fortløbende et overordnet fokus på at kvalificere dokumentation.

Fra 1. januar er der etableret en fælles tværgående ledelse af plejecentrene i kommunen med en daglig leder hvert sted. Det har givet anledning til at etablere et tværgående medarbejderudvalg. Udvalget har til formål at ensrette retningslinjer og procedurer samt skabe et samarbejde på tværs af plejecentrene. Plejecentrene har startet arbejdet med en fælles introduktion til nyansatte, hvor der vil blive informeret/drøftet værdighedspolitik, personalepolitik, arbejdsgange m.m.

Retligt grundlag

Serviceloven § 151, som anfører at kommunen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139.

Serviceloven § 151 stk. 2, som anfører at kommunen som led i tilsynsforpligtigelsen hvert år skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen.

Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Administrationen vurderer, at plejecentrene arbejder både tværgående og lokalt med anbefalingerne i årsrapporten for det kommunale tilsyn, og at det giver ikke anledning til yderligere tiltag.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Seniorudvalget

 Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om muligheder for opkrævning af brugerbetaling i de bestående aktivitetscentre.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller, 

1. at Seniorudvalget tager sagen til orientering.  

Sagens indhold 

På de seneste møder har Seniorudvalget behandlet sager om lukning af aktivitetscentre, efterfulgt af sager om brugerdrevne aktivitetslokaler i tidligere aktivitetscentre i Kongehavecentret, Atkærcentret og Alliancehaven. På mødet den 7. marts 2023 behandlede Seniorudvalget orienteringssag om igangværende aktiviteter i brugerdrevne aktivitetslokaler samt tilkendegivelser om interesse for aktiviteter fremadrettet.

Seniorudvalget har tidligere besluttet, at de brugerdrevne aktivitetslokaler i de tidligere aktivitetscentre i Kongehavecentret, Atkærcentret og Alliancehaven skal kunne bookes digitalt via Kultur og Fritids bookingportal ligesom øvrige kommunale lokaler. 

I forlængelse af ovenstående har udvalget ønsket at blive orienteret om muligheder for opkrævning af brugerbetaling i aktivitetslokaler.

Lovgivning og målgrupper

Når kommunen udlåner eller udlejer lokaler, findes regler for, om der kan eller skal opkræves brugerbetaling, i forskellig lovgivning afhængig af, hvem der er aktør, og til hvilken aktivitet lokalet ønskes anvendt til. Der sondres mellem formål i henhold til Kommunalfuldmagten, Folkeoplysningsloven og Servicelovens § 79.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at brugerne af lokaler i de brugerdrevne aktivitetslokaler, samt brugere i de bestående aktivitetscentre i form af klubber, foreninger, sammenslutninger, frivillige m.fl. i en vis udstrækning er overlappende med brugerne af øvrige kommunale lokaler, der udlejes via Kultur og Fritid. 

Herefter følger en opsummering af reglerne for opkrævning af betaling for udlån af kommunale lokaler.

Aktivitetscentre med kommunale medarbejdere; Midgård, Teglværksparken og Rådmandscentret.

Kommunale Aktivitetscentre drives efter Servicelovens § 79, hvorefter også reglerne for opkrævning af brugerbetaling findes.

• Hvis aktører er frivillige, der drifter borgerrettede aktiviteter som fx håndarbejde, sang, kortspil m.m., folkeoplysende foreninger eller interesseorganisationer, kan Byrådet beslutte at opkræve brugerbetaling jævnfør Serviceloven. Det vigtigste ved disse aktiviteter er, at de skal være aktiverende eller have et forebyggende sigte for ældre borgere i kommunen. Såfremt det er kommercielle aktører, der ønsker at benytte lokaler til kommercielt formål, skal der opkræves betaling jævnfør de uskrevne regler i kommunalfuldmagten. Det kan fx være en danseskole, der ønsker at låne lokaler, kommercielle aktører, der ønsker at afholde medlemsmøder e. lign.
• I dag opkræves der ikke brugerbetaling, hverken for at låne et lokale eller for at deltage i aktiviteter i aktivitetscentrene.

Brugerdrevne aktivitetslokaler i Kongehavecentret, Atkærcentret og Alliancehaven

De brugerdrevne aktivitetslokaler er fremover sidestillet med alle andre kommunale lokaler som udlånes, fx lokaler på skoler. Aktivitetslokalerne skal oprettes i den bookningsportal, som Kultur og Fritid administrerer, og herefter kan alle aktører booke lokalerne digitalt på lige fod med alle andre kommunale lokaler. Reglerne for opkrævning af brugerbetaling findes i Folkeoplysningsloven og i Kommunalfuldmagten.

1. Kommunalfuldmagtsreglerne anvendes, når der er tale om aktører, som driver aktiviteter, der er åbne for alle. Lokalelån er i de tilfælde gratis. Eneste undtagelse er kommercielle aktører eller kommercielle aktiviteter (fx en danseskole, banko m.m.), hvor der skal opkræves betaling for leje af lokalet.

    

   Frivilliges aktiviteter (fx strikning, kortspil, sang m.fl.)

   • Hvis aktiviteten er åben for, at alle kan deltage, træder kommunalfuldmagtsreglerne i anvendelse, hvorefter lån af lokale er gratis.
   • Hvis aktiviteten ikke er åben for, at alle kan deltage, skal der opkræves betaling, da aktør ikke er en godkendt folkeoplysende forening.

    

   Interesseorganisationer (Fx Ældre Sagen, Diabetesforeningen m.fl.)

   • Kommunalfuldmagtsreglerne anvendes.
   • Hvis aktiviteten er borgerrettet og åben for alle, fx KOL-træning eller legestue, er lån af lokaler gratis.
   • Hvis aktiviteten ikke er borgerrettet, fx bestyrelsesmøder, skal opkræves betaling.

    

   Kommercielle aktører (fx brugsforening, danseskole m.m.)

   • Kommunalfuldmagtsreglerne anvendes.
   • Hvis aktiviteten er borgerrettet og åben for alle, er lokalelån gratis (fx madskole)
   • Hvis aktiviteten er afgrænset og dermed ikke åben for alle eller kommercielt, hvor der foretages salg (fx vinsmagning, medlemsmøder m.m.), skal opkræves betaling for lån af lokale.

      

2. Folkeoplysningslovens regler gælder, når aktøren er godkendt som en folkeoplysende forening.

Godkendte folkeoplysende foreninger (fx aftenskoler, sportsforeninger m.fl.)

• Folkeoplysningsloven bestemmer, at der kan opkræves brugerbetaling, under forudsætning af, at det er gældende for alle lokaler, der udlånes i kommunen. I Slagelse Kommune er besluttet, at folkeoplysende foreninger låner lokaler gratis.

I bilag 1 findes uddybende definitioner samt skematisk oversigt, der oplyser lovgivningens rammer samt muligheder.

Konklusion

Aktivitetscentre med kommunale medarbejdere:

Seniorudvalget gøres opmærksom på, at Folkeoplysningsloven og de uskrevne kommunalfuldmagtsregler finder anvendelse, når kommercielle aktører afholder aktiviteter i kommunale lokaler. Det betyder, at de skal opkræves betaling for leje af lokalerne, når aktiviteterne har salg for øje, eller aktiviteten kun er for deres egen medlemsskare. Fremadrettet vil der blive opkrævet betaling, svarende til andre kommunale lokaler, i de tilfælde hvor kommercielle aktører låner lokaler i de tre aktivitetscentre på det niveau, der er for øvrige lokaler, der kan lejes i Slagelse Kommune.

Derudover har Byrådet lovhjemmel til at opkræve brugerbetaling i de tre kommunale aktivitetscentre. Betaling kan besluttes at være en timepris eller en takst pr. bruger i aktivitetscentret, alternativt en takst pr. aktivitet en bruger deltager i.

Alle øvrige kommunale lokaler, der udlånes:

Folkeoplysende foreninger kan i dag låne lokaler gratis. Folkeoplysningsloven giver mulighed for at opkræve lokaleleje, under forudsætning af, at det er gældende for alle kommunale lokaler.

Modeller for brugerbetaling i de kommunale aktivitetscentre; Midgård, Teglværksparken og Rådmandscentret: 

Administrationen har udarbejdet alternative forslag til modeller for fastsættelse af brugerbetaling i de tilbageværende aktivitetscentre med medarbejdere. Der er opstillet to alternativer:

1. Der kan opkræves betaling pr. time et lokale benyttes. Eksempelvis hvis en gruppe af frivillige låner et lokale, opkræves der en timepris for det tidsrum lokalet benyttes.  
2. Alternativt kan der opkræves betaling pr. deltager, der er bruger i aktivitetscentret eller for hver aktivitet, brugeren deltager i. 

I bilag 2 er mulige brugerbetalingsmodellerne nærmere uddybet.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ikke lovbestemte opgaver. Slagelse Kommune kan lovligt efter kommunalfuldmagten understøtte og fremme borgernes fritids- og friluftsaktiviteter samt fremme borgernes sundhedsvaner.

Folkeoplysningsloven er en rammelov, der beskriver betingelser og vilkår for at modtage tilskud til de foreninger, der beskrives som folkeoplysende, frivillige foreninger. Loven omfatter særligt to typer foreninger: Foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. 

Servicelovens § 79 beskriver, at Byrådet kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Byrådet skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at når der drøftes eventuel brugerbetaling i de kommunale aktivitetscentre, bør den mulige indtægt holdes op imod de ressourcer, det vil koste at administrere ordningen.

Derudover skal bemærkes, at ved indførelse af brugerbetaling på de tre kommunale aktivitetscentre kan der være foreninger, der i stedet vælger at flytte deres aktiviteter til andre kommunale lokaler, der kan lånes gratis. Derved er der risiko for et mindsket aktivitetsniveau drevet af frivillige i aktivitetscentrene.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Såfremt det på et tidspunkt besluttes at indføre brugerbetaling i aktivitetscentrene, vil det betyde en merindtægt for kommunen, som skal budgetlægges. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Seniorudvalget har mulighed for at bringe brugerbetaling for brugerdrevne aktivitetslokaler samt aktivitetscentre ind i den kommende budgetproces.

Kompetence

Sundhedsudvalget, Seniorudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget, Seniorudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget samt Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om en nyoprettet pulje under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Indstilling

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Sundhedsudvalget, Seniorudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Baggrund og formål

Flere skal med-puljen har til formål at understøtte partnerskaber mellem idræts- og fritidsaktører og Slagelse Kommune, der fremmer sundhed, forebyggelse og inklusion i aktive fællesskaber inden for konkrete målgrupper/temaer.

Puljen er blevet oprettet på baggrund af politiske drøftelser i Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget i efteråret, hvor ønsket har været at udbrede partnerskabstilgangen til samarbejde med flere aktører med henblik på udvikle og styrke tilbud til borgere i Slagelse Kommune.

Retningslinjer (Bilag 1) og ansøgningsproces er besluttet på Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget den 2. februar 2023.

Flere skal med puljen er målrettet:

• Længerevarende partnerskaber omkring indsatser inden for de prioriterede målgrupper (1 år, som følger sportsåret)

• Korterevarende indsatser og pilotprojekter inden for de prioriterede målgrupper

• Arrangementer, hvis de bliver afholdt i kobling med andre indsatser inden for de prioriterede målgrupper, således at der sikres forankring

•  Afledt behov for udstyr mv. til gennemførsel af indsatser og arrangementer.

Med afsæt i kommunens sundhedsprofil, undersøgelse af Danskernes Motions- og Sportsvaner fra Idrættens Analyseinstitut i 2020, Syddansk Universitets kommunerapport Slagelse Kommune i Bevægelse fra 2021 samt aktørers interesser og muligheder har puljen i perioden 2023-2024 fokus på følgende målgrupper:

• Børnefamilier med børn under 6 år, fordi voksne med små børn under 3 år er mindre aktive end voksne med ældre børn eller ingen børn. Derudover fordi en femtedel af kommunens børn har motoriske udfordringer, når de starter i skole.

• Ældre borgere på +65 år, fordi andelen af ældre borgere er stigende, og flere ældre borgere end regionsgennemsnittet har multisygdom og er overvægtige.

• Unge på 13-25 år, fordi mange unge falder fra foreningsfællesskaberne og dyrker idræt og motion selvorganiseret og i privat regi. Derudover fordi et stigende antal unge har lav mental sundhed og et højt niveau af stress.

Der er under puljen lagt op til, at målgrupper og fokus fastlægges politisk, forud for den efterfølgende periode.

Ansøgningsproces, tværfagligt panel og oplæg for politisk udvalg

Der er som et led i ansøgningsprocessen indskrevet vurdering af ansøgningerne af et tværfagligt panel. Dette panel sammensættes ud fra det faktiske indhold og fokus i indkomne ansøgninger (se bilag 2).
Det tværfaglige panel vurderer ansøgerne og indstiller, hvilke ansøgere der inviteres ind til at holde et kort oplæg for Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget. På baggrund af udvalgets drøftelser med de enkelte ansøgere, udarbejdes der en politisk indstilling til Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget. Udvalget beslutter så på førstkommende udvalgsmøde, hvordan midlerne i puljen skal fordeles. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Puljen vurderes på forskellig vis at kunne bidrage til at styrke samarbejde mellem kommune og civilsamfund indenfor relevante målgrupper og udfordringer samt skabe værdifulde erfaringer.

Administrationen er opmærksomme på, at puljens nuværende navn og betegnelse har fælleshed med indsats på beskæftigelsesområdet, hvorfor der på sigt vil blive justeret på puljens navn. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Administrationen detailplanlægger og forhåndsreserverer dato(er) til det tværfaglige panel, timing midt april.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

Kompetence

Seniorudvalget.

Beslutningstema

Seniorudvalget træffer beslutning om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens udvalgsmøde.

Indstilling 

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.     at Seniorudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde. 

Kompetence

Seniorudvalget.

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.     at Seniorudvalget godkender referatet.