4. Orientering om Aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen (O)
4. Orientering om Aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen
(O)
Sagsnr.: 330-2018-65180 Dok.nr.: 330-2018-579208 Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Aftalepartierne ønsker, at Danmark fortsat skal have et
velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, hvor virksomhederne får den
nødvendige arbejdskraft. Det er til gavn for både borgere, virksomheder og for
samfundet som helhed. For at sikre at det fortsat er tilfældet, er ønsket at
reducere den komplekse lovgivning på beskæftigelsesområdet med mange proceskrav
og særregler, så disse ikke risikerer at stå i vejen for en effektiv
beskæftigelsesindsats.
Reformen skal bidrage til at frigøre ressourcer i kommuner
og A-kasser til effektivt at hjælpe borgerne i beskæftigelse og væk fra
offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden skal ikke bruges på skemaer og
registreringer, som ikke giver mening, eller ulogiske regler, der begrænser
muligheden for at give den enkelte borger den indsats, der skal til for at
komme tættere på arbejdsmarkedet. I stedet skal bl.a. ske en opprioritering af
en målrettet, opsøgende indsats over for virksomhederne.
Aftalepartierne er desuden enige om, at når kommunerne og
A-kasserne får en større frihed til at tilrettelægge indsatsen, skal der
samtidig være øget fokus på resultater og indsatser. Det er således frihed
undersvar, da prioritering af beskæftigelsesindsatsen har stor betydning for
landets samlede økonomiske situation.
Aftalen bygger på 4 grundelementer:
·
Færre og mere enkle proceskrav
·
Ens regler på tværs af målgrupper
·
Flere digitale løsninger
·
Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking.
Færre og mere enkle proceskrav
En vigtig konsekvens af ændrede og færre proceskrav er, at
kommunerne skal gennemføre flere jobsamtaler først i en borgers
forsørgelsesforløb, mens der til gengæld åbnes op for, at den efterfølgende
kontakt og aktive indsats kan tilrettelægges fleksibelt ud fra den enkelte
borgers behov. Det skal sikre, at der ikke afholdes jobsamtaler og igangsættes
aktivering blot for at leve op til reglerne. Der forventes bl.a. frigivet
ressourcer til de flere samtaler først i et forsørgelsesforløb ved, at der ikke
længere skal gennemføres en række samtaler, hvor det er åbenlyst, at de ikke
giver mening. Det er, når borgeren inden for 6 uger går enten i job, på barsel,
efterløn eller folkepension, samt når borgere er åbenlyst syge.
Administrationen støtter op om, at det giver god mening ud
fra et effektmæssigt perspektiv at opprioritere den tidlige intensive kontakt
og øge fokus på at komme i beskæftigelse fremfor unødig administration. Det
giver også god mening at øge fleksibiliteten i kontakt- og aktiveringsforløb,
så begge dele altid giver mening for både borger og sagsbehandler.
Reformen ligger endvidere op til, at proceskravet om
mentorstøtte bortfalder både som ret- og pligt-tilbud og generelt set som et
tilbud. Det virker i mange tilfælde fornuftigt, da det har været vanskeligt at
dokumentere en entydig effekt af mentorordningen. Administrationens vurdering
er, at mentorstøtte er et redskab, der er meget personafhængigt ved den enkelte
mentors evner.
Som udgangspunkt er det fornuftigt med færre detaljerede
proceskrav, da det giver mulighed for at opnå en større fleksibilitet i
indsatsen rettet mod den enkeltes behov. Som kommune bør både politikere og
administration dog være opmærksom på, at der ofte har været velmenende
ræsonnementer bag, at Folketinget har tænkt forskellige indsatser for
forskellige målgrupper. Når kommunen fremadrettet skal vurdere behovene i
forhold til den enkelte og den enkeltes risiko for langtidsforsørgelse, giver
det derfor fortsat god mening at have et fundament at bygge de individuelle
vurderinger på. Kommunen bør også undlade at genopfinde alle mulige egne
aktiveringsprojekter, blot fordi det nu kan lade sig gøre igen. Det er fortsat
vigtigt, at borgernes udgangspunkt er, at de afklares og opkvalificeres bedst i
tæt tilknytning til virksomheder og virksomhedernes behov.
Et mindre element i aftalen er, at staten for at styrke
vidensgrundlaget om betydningen af kontaktforløbet, giver udvalgte a-kasser i
en 4-årig forsøgsperiode ansvar for kontaktforløbet for A-dagpengemodtagere i
de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Initiativet skal omfatte 25 % af de
nyindplacerede årligt. Administrationen vurderer, at denne del af aftalen vil
få stor politisk fokus, men rent administrativt vil det få mindre betydning
både ressourcemæssigt og forhåbentligt også forsørgelsesmæssigt. Naturligvis
kan man som KL hævde, at det er uheldigt, at der ikke længere er sammenhæng
mellem ansvar for indsats og ansvar for resultater, da den enkelte kommune skal
finansiere forsørgelsen, uanset om forsøget går godt eller skidt.
Administrationen vurderer dog, at a-kasserne vil have ekstremt stort incitament
til at prøve at få succes med opgaven, ligesom staten vil følge de enkelte
a-kassers resultater ekstremt tæt. Staten har tilkendegivet, at de vil gribe
hurtigt ind, hvis der opstår problemer med forsøget.
Ens regler på tværs af målgrupper
Det at skabe mere ens regler på tværs af målgrupper handler
om at gøre lovgivningen mere overskuelig og let at forstå for både administration,
borgere og virksomheder. Men det handler bestemt også om, at hvis indsatsen
skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, så duer det ikke, at snævre
målgrupper er med til at forhindre, at den enkelte borger kan få den rette
indsats.
Derfor udvides jobrotationsordningen til flere målgrupper
længere væk fra arbejdsmarkedet. I praksis vil det dog sandsynligvis kun blive
få ekstra, der vil komme til at blive jobrotationsvikar, da ansættelsen fortsat
skal kunne ske på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. På samme vis vil de
nuværende 2 varslingspuljer blive slået sammen til 1, som vil gælde for
varslede/opsagte personer både i og efter opsigelsesperioden. Det betyder reelt
en permanentgørelse af forsøget med en udvidet varslingsindsats for afskedigelse
af mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mellem 20-99 ansatte.
Endelig kommer der ens regler om læse-, skrive- og regnekurser og test, så alle
ledige uanset uddannelsesbaggrund får ret til test, med mindre jobcentret
vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor, ligesom undtagelsesbestemmelsen
om mulighed for kompetencegivende uddannelse til ledige under 30 år uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse harmoniseres.
Der er også fine intentioner i, at der skal ske en
harmonisering og ensretning af varighedsbegrænsninger på løntilskud og
virksomhedspraktikker, så der grundlæggende kun skelnes mellem, om borgerne er
tæt på arbejdsmarkedet eller længere væk fra arbejdsmarkedet. Dog er der på
nuværende tidspunkt usikkerhed om, hvordan de politiske intentioner vil blive
lovmæssigt udmøntet i forhold til anvendelse af virksomhedspraktikker for
borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Her hedder det i aftalen, at der er
”mulighed for forlængelse op til 26 uger efter en konkret vurdering. Herefter
er der i særlig tilfælde mulighed for yderligere forlængelse”. Spørgsmålet er,
hvad der kommer til at blive forstået som i ”særlige tilfælde”. Problematikken
er, at de nyeste undersøgelser viser, at borgere længere væk fra
arbejdsmarkedet ofte vil have bedre effekt af at være i et længere
virksomhedsforløb ved samme arbejdsgiver, eksempelvis 1-2 år, hvor der løbende
bygges stadig mere oven på og over tid blive aflønnet med stadig flere ordinære
løntimer, som en vej tilbage mod arbejdsmarkedet. For borgerne længere væk fra
arbejdsmarkedet er det personlige match mellem arbejdsgiver og borger også
endnu mere vigtigt, hvorfor det ikke giver mening at tage en borger ud af et
velfungerende match, hvor der skabes progression, når det endeligt er at lykkes
at finde et sådant. Det vigtigste er selvfølgelig at sikre, at der undervejs
tilføjes stadig flere løntimer i takt med, at borgeren udvikler sig, så der
ikke bliver tale om misbrug af ordningerne.
Voksenlærlingeordningen er et effektfuldt redskab. Det giver
derfor også god mening, at der lægges op til en forenkling af ordningen og en
styrkelse af ordningen for de ufaglærte ledige, hvor ordningen har bedst
effekt. Fremover bliver det således mindre afgørende for de ledige, om et
uddannelsesønske er på en positivliste på et bestemt tidspunkt. Hermed vægtes
borgerens motivation for at påbegynde en uddannelse højst, hvor tidligere
undersøgelser har vist, at det afgørende for effekt af uddannelsesredskabet er,
at borgeren selv er motiveret herfor. Derimod giver uddannelse sjældent mening,
hvis der ikke er motivation for at tage den.
Flere digitale løsninger
Flere digitale løsninger for virksomhederne og borgerne
indebærer, at der skal ske diverse automatiseringer af indberetninger af og
høringer af oplysninger samt ansøgninger, ligesom alle borgere tættest på
arbejdsmarkedet skal bruge selvbooking af samtaler. Borgerne skal desuden have
et større ejerskab til indsatserne via Min Plan på Jobnet.
Endelig lægger aftalen op til, at også udsatte borgere kan
have gavn af et CV på Jobnet, hvor der vil blive udarbejdet et særligt CV, som
er målrettet udsatte grupper. I praksis er der tale om et initiativ, som
Jobcenter Slagelse allerede påbegyndte implementeringen af med projekterne
”Flere skal med” og ”TVIR” for de udsatte målgrupper, hvor der er fokus på
småjobs og virksomhedsrettede tilbud. I Slagelse vil det nye initiativ derfor
ikke have nævneværdig ændret betydning, udover at borgerne nu skal ændre deres
CV til en helt ny skabelon.
Fokus på kommunens resultater
Der er ikke nyt, at kommunerne løbende skal følges af
statslige benchmarkingrapporter med fokus på bl.a. andelen af offentligt
forsørgede sammenholdt med den andel, som kommunen kan forvente på baggrund af
dens rammevilkår. Det er sket siden 2007, hvor man indførte de nuværende
kommunale jobcentre og den såkaldte resultatrevision med tilhørende
besparelsespotentiale.
Det nye er, at det i højere grad bliver muligt for staten at
skride ind over for kommuner, der ikke lever op til deres ansvar i
beskæftigelsesindsatsen og den frihed, som kommunerne får med
regelforenklingen.
I første omgang indføres der såkaldt trinvis skærpet
opfølgning, når der vurderes at være utilfredsstillende resultater, som ikke
svarer til rammevilkårene og som samtidig ikke lever op til fokusmålene omkring
den aktive indsats. I sidste ende gives der mulighed for, at kommuner der
fortsat ikke lever op til deres ansvar, sættes under statslig administration
med faste krav til indsatsen. Kommunerne kan komme ud af den skærpede
opfølgning med centralt fastsatte krav, hvis de et år efter lever op til de
statslige krav.
Retligt
grundlag
Aftalen udmøntes med to lovforslag. Det ene vedrører den nye
hovedlov for Lov om Aktiv Beskæftigelse og det andet vedrører afledte
konsekvensændringer i øvrig lovgivning, ex. Lov om Aktiv Socialpolitik.
KL oplyser, at lovforslagene forventes at komme i høring til
december og behandles i Folketinget primo 2019, sandsynligvis februar.
Hovedparten af reformen træder i kraft 1. juli 2019.
Handlemuligheder
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får Aftale om
forenklet beskæftigelsesindsats til orientering til en første drøftelse.
Aftalens overordnede intentioner skal i første omgang gøres til en del af
Beskæftigelsesplan 2019 og efterfølgende udmøntes i driftsplaner i takt med
konsekvenser bliver stadig mere tydelige ved fremsættelsen af selve
lovforslagene og tilhørende bekendtgørelser.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Forenkling af beskæftigelsesindsatsen er omfattet af
Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet og derfor ikke er omfattet af
DUT. I Økonomiaftalen for 2019 er det aftalt, at gevinsten ved forenkling af
beskæftigelsesindsatsen samt fire andre initiativer – uden for
beskæftigelsesområdet - tilsammen kan frigøre 500 mio. kr. KL vil foretage en
samlet vurdering af, om de fem initiativer kan frigøre 500 mio. kr. De første
kommentarer ved reformens præsentation var, at det ikke var tilfældet.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.
at Orientering om Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats tages til
efterretning.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 5. november 2018:
Fraværende:
Helle Blak (F)
Udsat.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:
Fraværende:
Taget til efterretning med bemærkning om, at Social- og
Beskæftigelsesudvalget ønsker at få udarbejdet et notat om konsekvenserne for
Center for Arbejdsmarked og Integration, når dette er muligt.