Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Referat – 3. december 2018

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90442 Dok.nr.: 330-2018-579314 Åbent

Kompetence:

Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Udvalget skal godkende dagsordenen.

Baggrund

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Dagsordenen godkendes.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Godkendt.

Helle Blak (F) deltog ikke i punktet.

2. Din vej frem (O)

Sagsnr.: 330-2018-65798 Dok.nr.: 330-2018-579155 Åbent

Kompetence:

Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget anmodede ved udvalgsmødet den 1. oktober 2018, om at få en beskrivelse af tilbuddet ”Din vej frem”, samt en orientering om, hvordan borgerne præsenteres for og henvises til tilbuddet.

Baggrund

”Din vej frem” er en udløber af forslag 8 ”Investering i nye ret- og pligt-tilbud for at sikre lovbestemte aktiveringskrav for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som det ikke har mulighed for på kort sigt at deltage i individuelle virksomhedspraktikker” i ’Budgetkatalog, Arbejdsmarkedsområdet 2017-2020’. Dette forslag blev politisk vedtaget på møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 6. december 2016.

”Din vej frem” er således et ret og pligt-tilbud, hvor hensigten er, at efterleve lovgivningens krav om, at borgerne skal i et aktivt tilbud, minimum en gang årligt. Der er tale om et individuelt tilpasset undervisningsforløb for målgruppen jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, hvor formålet er at understøtte borgernes manglende kontakt til arbejdsmarkedet. Tilbuddet er af 14-dages varighed med 1-12 timer ugentligt - hvert hold består af max. 20 borgere.

I forløbet synliggøres forskellige aktører og instanser, der kan hjælpe borgerne videre, hvis der fx er problemstillinger vedr. økonomi, sundhed og netværk. Med afsæt i samtaler både individuelt og i plenum, om hverdagen og samfundet omkring os, får de enkelte deltagere mulighed for at byde ind med holdninger og erfaringer. Tillige skabes der et læringsrum blandt deltagerne i samspillet med medarbejderne, hvor muligheder, barrierer og potentialer bliver bragt op og kan være med til at inspirere til handling i eget liv.

I starten af forløbet, bliver det afklaret, hvilke aktuelle temaer det enkelte hold kan profitere af at dykke ned i. I de efterfølgende dage samles der op på individuelt niveau i forhold til de overordnede temaer, ligesom der arbejdes med værktøjer af mere generel karakter, som fx brug af NemID, udarbejdelse af CV og ”Ressourcekort” (hvad er det, jeg kan o. lign.).

Tilgangen til arbejdet med borgeren tager afsæt i empowerment-tænkningen og hensigten om ”at følge borgeren på vej”. Desuden er det gennem hele forløbet det afgørende, at borgeren oplever, at der er fuld tilgængelighed i jobcentret, hvis borgerens situation ændres.

Præsentation og visitation

Borgere, der er i målgruppen for ”Din vej frem”, bliver præsenteret for tilbuddet ved et personligt møde med deres sagsbehandler, når der er behov for at iværksætte et ret-og-pligt-tilbud.

Ved samtalen oplyser sagsbehandler borgeren om ret og pligt, indholdet i ”Din vej frem” samt fastlægger mødedage og tidsrum. Derudover får borgeren udleveret folderen om ”Din vej frem” (bilag 1).

Som udgangspunkt er det 12 timer ugentligt, at borgeren skal deltage, men på baggrund af en individuel vurdering, kan sagsbehandleren nedjustere dette.

Senest 10 dage før opstart henviser sagsbehandleren borgeren og udfylder øverste halvdel af henvisningsskemaet, der fremsendes til tilbudsstedet.

Evaluering

Nedenfor ses antal tilmeldte og fremmødte samt fremmødeprocenten for samtlige ”Din vej frem”-hold, der har været afholdt. For 2018 fremgår desuden en statistik over hvor mange borgere, der procentmæssigt har fået oprettet/opdateret deres CV på Jobnet i forbindelse med forløbet. Måltallet herfor er 80 % af de fremmødte.

2017	Tilmeldte	Fremmødte	Fremmøde i %
Hold 1	18	15	83,3
Hold 2	17	15	88,2
Hold 3	22	15	68,2
Hold 4	12	7	58,3
Hold 5	11	9	81,8

2018	Tilmeldte	Fremmødte	Fremmøde i %	CV Omregnet til %
Hold 1	9	8	88,9	50
Hold 2	12	10	83,3	70
Hold 3	13	9	69,2	67
Hold 4	16	15	93,8	80
Hold 5	12	10	83,3	80
Hold 6	8	6	75,0	100
Hold 7	2	1	50,0	100
Hold 8	3	3	100,0	67
Hold 9	17	15	88,2	53

Retligt grundlag

Lov om aktiv beskæftigelse.

Handlemuligheder

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Direktøren indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. november 2018:

Fraværende: Helle Blak (F)

Udsat.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Taget til efterretning.

Thomas Clausen (Ø) bemærker, at han opfordrer til, at syge borgere ikke henvises til forløb som "Din vej frem" da forløbet ikke afklarer deres sag.

Helle Blak (F) deltog ikke i punktet.

Bilag

Din vej frem_bilag1_borgerfolder

Din vej frem_bilag2_projektbeskrivelse

Din vej frem_bilag3_henvisningsskema

3. Status på arbejdet med ungeindsatsen og FGU (O)

Sagsnr.: 330-2017-77212 Dok.nr.: 330-2018-579175 Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Børne og Ungeudvalget

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Social- og Beskæftigelsesudvalget samt Børne og Ungeudvalget orienteres om status på arbejdet med tilrettelæggelse af ungeindsatsen samt FGU.

Baggrund

Status på FGU

De første bestyrelser for de nye FGU-institutioner er nu udpeget. Bestyrelsen for FGU-institutionen, der dækker Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommuner ser således ud:

Udpeget af kommunalbestyrelserne i dækningsområdet:

· John Dyrby Paulsen (borgmester Slagelse)

· Carsten Rasmussen (borgmester Næstved)

· Mikael Smed (borgmester Vordingborg)

Udpeget af arbejdstagerorganisationerne:

· Kim Rozalski (3F)

Udpeget af arbejdsgiverorganisationerne:

· afventer

Udpeget af bestyrelserne for dækningsområdets institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser:

· Glenny Hansen (uddannelsesdirektør, ZBC)

Udpeget af de relevante faglige organisationer for medarbejderne på skoler, der skal sammenlægges eller overdrage til FGU-institutionen:

· René Jensen (VUC Storstrøm)

Medarbejderrepræsentant uden stemmeret:

· Anita Olsen (Korsør Produktionshøjskole)

Funktionsperioden for de første bestyrelser er som udgangspunkt frem til 1. august 2019. Den første bestyrelse skal iværksætte og gennemføre de opgaver, som er en forudsætning for, at institutionen den 1. august 2019 kan påbegynde udbuddet af forberedende grunduddannelse. Det indebærer blandt andet:

· ansættelse af leder til institutionen

· udarbejdelse af strategi og handleplan for det første skoleår

· skoleudvikling

· pædagogisk ledelse

· samarbejde med den kommunale unge indsats

· etablering af administrative funktioner og procedurer

· kapacitetsudvikling og tilpasning af de fysiske rammer

Undervisningsministeriet har afholdt en kick-off workshop for de nye bestyrelser om forventningerne og opgaverne.

Arbejdsmarkedschefen i Vordingborg varetager indtil videre sekretariatsfunktionen for den nye bestyrelse.

Status på ungeindsatsen

KL har inviteret interesserede kommuner med i et 1-årigt partnerskab om den sammenhængende kommunal ungeindsats. Formålet med partnerskabet er at understøtte den kommunale proces fra ord og intention om en ny sammenhængende ungeindsats, til en omstilling af ungeindsatsen i den enkelte kommune, og til etablering af samarbejdet med FGU-institutionen i dækningsområdet. Partnerskabet består både af netværksmøder mellem kommunerne og aktiviteter i den enkelte kommune.

Der pågår desuden drøftelser mellem de tre kommuner på administrativt niveau om at etablere et kommunalt netværk.

Retligt grundlag

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse LOV nr. 698 af 08/06/2018.

Handlemuligheder

Udvalgene kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Administrationen vurderer at det vil være givtigt at deltage i KL’s partnerskab med henblik på at få inspiration og videndele og erfaringsudveksle med andre kommuner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børne- og Ungedirektøren indstiller,

1. at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Social- og Beskæftigelsesudvalget samt Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. november 2018:

Fraværende: Helle Blak (F)

Taget til efterretning.

Udvalget orienteres løbende om arbejdet i KL-partnerskabet.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. november 2018:

Fraværende: Helle Blak (F)

Udsat.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Taget til efterretning.

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der bliver orienteret om, hvor langt man er kommet med etablering af FGU-Institutionen (Forberedende GrundUddannelse), herunder virksomhedsoverdragelse af medarbejdere og tilhørende løn- og ansættelsesvilkår.

4. Orientering om Aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen (O)

Sagsnr.: 330-2018-65180 Dok.nr.: 330-2018-579208 Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Orientering om Aftale om forenklet beskæftigelsesindsats.

Baggrund

Aftalepartierne ønsker, at Danmark fortsat skal have et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, hvor virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft. Det er til gavn for både borgere, virksomheder og for samfundet som helhed. For at sikre at det fortsat er tilfældet, er ønsket at reducere den komplekse lovgivning på beskæftigelsesområdet med mange proceskrav og særregler, så disse ikke risikerer at stå i vejen for en effektiv beskæftigelsesindsats.

Reformen skal bidrage til at frigøre ressourcer i kommuner og A-kasser til effektivt at hjælpe borgerne i beskæftigelse og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke giver mening, eller ulogiske regler, der begrænser muligheden for at give den enkelte borger den indsats, der skal til for at komme tættere på arbejdsmarkedet. I stedet skal bl.a. ske en opprioritering af en målrettet, opsøgende indsats over for virksomhederne.

Aftalepartierne er desuden enige om, at når kommunerne og A-kasserne får en større frihed til at tilrettelægge indsatsen, skal der samtidig være øget fokus på resultater og indsatser. Det er således frihed undersvar, da prioritering af beskæftigelsesindsatsen har stor betydning for landets samlede økonomiske situation.

Aftalen bygger på 4 grundelementer:

· Færre og mere enkle proceskrav

· Ens regler på tværs af målgrupper

· Flere digitale løsninger

· Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking.

Færre og mere enkle proceskrav

En vigtig konsekvens af ændrede og færre proceskrav er, at kommunerne skal gennemføre flere jobsamtaler først i en borgers forsørgelsesforløb, mens der til gengæld åbnes op for, at den efterfølgende kontakt og aktive indsats kan tilrettelægges fleksibelt ud fra den enkelte borgers behov. Det skal sikre, at der ikke afholdes jobsamtaler og igangsættes aktivering blot for at leve op til reglerne. Der forventes bl.a. frigivet ressourcer til de flere samtaler først i et forsørgelsesforløb ved, at der ikke længere skal gennemføres en række samtaler, hvor det er åbenlyst, at de ikke giver mening. Det er, når borgeren inden for 6 uger går enten i job, på barsel, efterløn eller folkepension, samt når borgere er åbenlyst syge.

Administrationen støtter op om, at det giver god mening ud fra et effektmæssigt perspektiv at opprioritere den tidlige intensive kontakt og øge fokus på at komme i beskæftigelse fremfor unødig administration. Det giver også god mening at øge fleksibiliteten i kontakt- og aktiveringsforløb, så begge dele altid giver mening for både borger og sagsbehandler.

Reformen ligger endvidere op til, at proceskravet om mentorstøtte bortfalder både som ret- og pligt-tilbud og generelt set som et tilbud. Det virker i mange tilfælde fornuftigt, da det har været vanskeligt at dokumentere en entydig effekt af mentorordningen. Administrationens vurdering er, at mentorstøtte er et redskab, der er meget personafhængigt ved den enkelte mentors evner.

Som udgangspunkt er det fornuftigt med færre detaljerede proceskrav, da det giver mulighed for at opnå en større fleksibilitet i indsatsen rettet mod den enkeltes behov. Som kommune bør både politikere og administration dog være opmærksom på, at der ofte har været velmenende ræsonnementer bag, at Folketinget har tænkt forskellige indsatser for forskellige målgrupper. Når kommunen fremadrettet skal vurdere behovene i forhold til den enkelte og den enkeltes risiko for langtidsforsørgelse, giver det derfor fortsat god mening at have et fundament at bygge de individuelle vurderinger på. Kommunen bør også undlade at genopfinde alle mulige egne aktiveringsprojekter, blot fordi det nu kan lade sig gøre igen. Det er fortsat vigtigt, at borgernes udgangspunkt er, at de afklares og opkvalificeres bedst i tæt tilknytning til virksomheder og virksomhedernes behov.

Et mindre element i aftalen er, at staten for at styrke vidensgrundlaget om betydningen af kontaktforløbet, giver udvalgte a-kasser i en 4-årig forsøgsperiode ansvar for kontaktforløbet for A-dagpengemodtagere i de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Initiativet skal omfatte 25 % af de nyindplacerede årligt. Administrationen vurderer, at denne del af aftalen vil få stor politisk fokus, men rent administrativt vil det få mindre betydning både ressourcemæssigt og forhåbentligt også forsørgelsesmæssigt. Naturligvis kan man som KL hævde, at det er uheldigt, at der ikke længere er sammenhæng mellem ansvar for indsats og ansvar for resultater, da den enkelte kommune skal finansiere forsørgelsen, uanset om forsøget går godt eller skidt. Administrationen vurderer dog, at a-kasserne vil have ekstremt stort incitament til at prøve at få succes med opgaven, ligesom staten vil følge de enkelte a-kassers resultater ekstremt tæt. Staten har tilkendegivet, at de vil gribe hurtigt ind, hvis der opstår problemer med forsøget.

Ens regler på tværs af målgrupper

Det at skabe mere ens regler på tværs af målgrupper handler om at gøre lovgivningen mere overskuelig og let at forstå for både administration, borgere og virksomheder. Men det handler bestemt også om, at hvis indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, så duer det ikke, at snævre målgrupper er med til at forhindre, at den enkelte borger kan få den rette indsats.

Derfor udvides jobrotationsordningen til flere målgrupper længere væk fra arbejdsmarkedet. I praksis vil det dog sandsynligvis kun blive få ekstra, der vil komme til at blive jobrotationsvikar, da ansættelsen fortsat skal kunne ske på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. På samme vis vil de nuværende 2 varslingspuljer blive slået sammen til 1, som vil gælde for varslede/opsagte personer både i og efter opsigelsesperioden. Det betyder reelt en permanentgørelse af forsøget med en udvidet varslingsindsats for afskedigelse af mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mellem 20-99 ansatte. Endelig kommer der ens regler om læse-, skrive- og regnekurser og test, så alle ledige uanset uddannelsesbaggrund får ret til test, med mindre jobcentret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor, ligesom undtagelsesbestemmelsen om mulighed for kompetencegivende uddannelse til ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse harmoniseres.

Der er også fine intentioner i, at der skal ske en harmonisering og ensretning af varighedsbegrænsninger på løntilskud og virksomhedspraktikker, så der grundlæggende kun skelnes mellem, om borgerne er tæt på arbejdsmarkedet eller længere væk fra arbejdsmarkedet. Dog er der på nuværende tidspunkt usikkerhed om, hvordan de politiske intentioner vil blive lovmæssigt udmøntet i forhold til anvendelse af virksomhedspraktikker for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Her hedder det i aftalen, at der er ”mulighed for forlængelse op til 26 uger efter en konkret vurdering. Herefter er der i særlig tilfælde mulighed for yderligere forlængelse”. Spørgsmålet er, hvad der kommer til at blive forstået som i ”særlige tilfælde”. Problematikken er, at de nyeste undersøgelser viser, at borgere længere væk fra arbejdsmarkedet ofte vil have bedre effekt af at være i et længere virksomhedsforløb ved samme arbejdsgiver, eksempelvis 1-2 år, hvor der løbende bygges stadig mere oven på og over tid blive aflønnet med stadig flere ordinære løntimer, som en vej tilbage mod arbejdsmarkedet. For borgerne længere væk fra arbejdsmarkedet er det personlige match mellem arbejdsgiver og borger også endnu mere vigtigt, hvorfor det ikke giver mening at tage en borger ud af et velfungerende match, hvor der skabes progression, når det endeligt er at lykkes at finde et sådant. Det vigtigste er selvfølgelig at sikre, at der undervejs tilføjes stadig flere løntimer i takt med, at borgeren udvikler sig, så der ikke bliver tale om misbrug af ordningerne.

Voksenlærlingeordningen er et effektfuldt redskab. Det giver derfor også god mening, at der lægges op til en forenkling af ordningen og en styrkelse af ordningen for de ufaglærte ledige, hvor ordningen har bedst effekt. Fremover bliver det således mindre afgørende for de ledige, om et uddannelsesønske er på en positivliste på et bestemt tidspunkt. Hermed vægtes borgerens motivation for at påbegynde en uddannelse højst, hvor tidligere undersøgelser har vist, at det afgørende for effekt af uddannelsesredskabet er, at borgeren selv er motiveret herfor. Derimod giver uddannelse sjældent mening, hvis der ikke er motivation for at tage den.

Flere digitale løsninger

Flere digitale løsninger for virksomhederne og borgerne indebærer, at der skal ske diverse automatiseringer af indberetninger af og høringer af oplysninger samt ansøgninger, ligesom alle borgere tættest på arbejdsmarkedet skal bruge selvbooking af samtaler. Borgerne skal desuden have et større ejerskab til indsatserne via Min Plan på Jobnet.

Endelig lægger aftalen op til, at også udsatte borgere kan have gavn af et CV på Jobnet, hvor der vil blive udarbejdet et særligt CV, som er målrettet udsatte grupper. I praksis er der tale om et initiativ, som Jobcenter Slagelse allerede påbegyndte implementeringen af med projekterne ”Flere skal med” og ”TVIR” for de udsatte målgrupper, hvor der er fokus på småjobs og virksomhedsrettede tilbud. I Slagelse vil det nye initiativ derfor ikke have nævneværdig ændret betydning, udover at borgerne nu skal ændre deres CV til en helt ny skabelon.

Fokus på kommunens resultater

Der er ikke nyt, at kommunerne løbende skal følges af statslige benchmarkingrapporter med fokus på bl.a. andelen af offentligt forsørgede sammenholdt med den andel, som kommunen kan forvente på baggrund af dens rammevilkår. Det er sket siden 2007, hvor man indførte de nuværende kommunale jobcentre og den såkaldte resultatrevision med tilhørende besparelsespotentiale.

Det nye er, at det i højere grad bliver muligt for staten at skride ind over for kommuner, der ikke lever op til deres ansvar i beskæftigelsesindsatsen og den frihed, som kommunerne får med regelforenklingen.

I første omgang indføres der såkaldt trinvis skærpet opfølgning, når der vurderes at være utilfredsstillende resultater, som ikke svarer til rammevilkårene og som samtidig ikke lever op til fokusmålene omkring den aktive indsats. I sidste ende gives der mulighed for, at kommuner der fortsat ikke lever op til deres ansvar, sættes under statslig administration med faste krav til indsatsen. Kommunerne kan komme ud af den skærpede opfølgning med centralt fastsatte krav, hvis de et år efter lever op til de statslige krav.

Retligt grundlag

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats indgået mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, annonceret den 23. august 2018.

Aftalen udmøntes med to lovforslag. Det ene vedrører den nye hovedlov for Lov om Aktiv Beskæftigelse og det andet vedrører afledte konsekvensændringer i øvrig lovgivning, ex. Lov om Aktiv Socialpolitik.

KL oplyser, at lovforslagene forventes at komme i høring til december og behandles i Folketinget primo 2019, sandsynligvis februar. Hovedparten af reformen træder i kraft 1. juli 2019.

Handlemuligheder

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får Aftale om forenklet beskæftigelsesindsats til orientering til en første drøftelse. Aftalens overordnede intentioner skal i første omgang gøres til en del af Beskæftigelsesplan 2019 og efterfølgende udmøntes i driftsplaner i takt med konsekvenser bliver stadig mere tydelige ved fremsættelsen af selve lovforslagene og tilhørende bekendtgørelser.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Aftalepartierne skønner, at aftalen er fuldt ud finansieret over årene.

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen er omfattet af Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet og derfor ikke er omfattet af DUT. I Økonomiaftalen for 2019 er det aftalt, at gevinsten ved forenkling af beskæftigelsesindsatsen samt fire andre initiativer – uden for beskæftigelsesområdet - tilsammen kan frigøre 500 mio. kr. KL vil foretage en samlet vurdering af, om de fem initiativer kan frigøre 500 mio. kr. De første kommentarer ved reformens præsentation var, at det ikke var tilfældet.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Orientering om Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. november 2018:

Fraværende: Helle Blak (F)

Udsat.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Taget til efterretning med bemærkning om, at Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at få udarbejdet et notat om konsekvenserne for Center for Arbejdsmarked og Integration, når dette er muligt.

Bilag

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

5. 2-årigt tilbud om gældsrådgivning i frivillig regi (O)

Sagsnr.: 330-2018-27497 Dok.nr.: 330-2018-579211 Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal orienteres om etablering af et nyt samarbejde med KFUM om gælds- og økonomirådgivning til borgere i Slagelse Kommune.

Baggrund

KFUM kontaktede i foråret 2018 Slagelse Kommune med henblik på at etablere et tilbud om gælds- og økonomirådgivning til borgere i Slagelse Kommune.

Rådgivning og Udbetaling har indgået en partnerskabsaftale med KFUM om at indlede dette samarbejde, og KFUM har søgt og nu modtaget midler i Socialstyrelsen til drift i Slagelse og ca. 30 lignende tilbud over hele landet.

Der er modtaget midler til at drive tilbuddet i 2 år, med opstart januar 2019.

Konkret tilbydes borgere økonomisk rådgivning af frivillige 2 x 2 timer ugentligt. KFUM bemander rådgivningen med frivilligt fagprofessionelt personale i form af jurister, bankuddannede og socialrådgivere.

Rådgivning og Udbetaling er forpligtet til at henvise mindst 25-35 borgere til KFUMs gældsrådgivning årligt. Slagelse Kommune lægger også lokaler til – henholdsvis på Biblioteket og i Gørtlergade.

Samarbejdet er tænkt som brobygning mellem frivillige og de kommunale indsatser.

Der er udpeget kontaktpersoner i afdelingen, som bl.a. skal forestå undervisning af de frivillige, deltage i regionale/nationale erfa-møder og formidle kontakt til andre relevante afdelinger i Slagelse Kommune. Sagsbehandleren indgår også i et konkret rådgivningssamarbejde om den enkelte borger, hvis borgeren ønsker det.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Udvalget kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Rådgivning og Udbetaling oplever, at der er et stigende behov for økonomirådgivning, og forventer, at borgerne vil benytte sig af KFUMs tilbud. Afdelingen ser bl.a., at flere og flere unge er udfordret af manglende økonomisk overblik og store gældsposter.

Det vurderes, at KFUMs gældsrådgivning er et glimrende supplement til Boligselskabernes tilbud om økonomirådgivning, og Kontrolgruppens tilbud om undervisning i budgetlægning af unge uddannelsessøgende og unge på kontanthjælp.

KFUMs gældsrådgivning favner alle borgere i Slagelse Kommune, uanset alder og boform.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Samarbejdet er umiddelbart omkostningsneutralt, idet der anvendes eksisterende lokaler.

Sagsbehandlernes tidsforbrug forventes at kunne holdes indenfor rammen.

Evt. afledt effekt kan være, at rådgivningen medfører flere ansøgninger om enkeltudgifter, som dog ikke vurderes at have væsentlig betydning for budgetrammen.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. november 2018:

Fraværende: Helle Blak (F)

Udsat.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Taget til efterretning.

Social- og Beskæftigelsesudvalget bemærker, at det er et frivilligt tilbud.

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at der understøttes en koordinering omkring gældsrådgivning på tværs i Slagelse Kommune.

Bilag

Bilag - Partnerskabsaftale mellem KFUM og Slagelse Kommune af 23. april 2018

6. Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90444 Dok.nr.: 330-2018-579319 Åbent

Kompetence:

Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Ingen bemærkninger.

Baggrund

Efter at referatet fra møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. november 2018 var blevet godkendt, er der blevet foretaget en ændring heri. Det drejer sig om punktet vedr. Beskæftigelsesplanen (punkt 9). I det oprindelige referat blev der om rettelse på side 10 skrevet, at afsnittet >>”Byrådet ønsker...” fjernes.

Det var på udvalgsmødet den 5. november 2018 blevet besluttet, at der skulle stå: >>Christopher Trung (V) ønsker at tekst på side 10 "Byrådet ønsker ikke at prioritere ressourcer til at intensivere den aktive indsats for de langvarige sager, som berører indvandrerkvinderne. Vurderingen er, at den mest sandsynlige effekt ved en intensiveret indsats vil være, at familierne ender med at frasige sig forsørgelsesydelsen, uden at kvinderne kommer i beskæftigelse." fjernes.

Efterfølgende er denne ændring gennemført på PolitikerWeb: http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=slagelse07&page=document&docId=151063&ItemId=151089

Det er desværre ikke muligt at rette i Prepare og KMDsag, når referatet er godkendt og publiceret.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Direktøren indstiller,

1. at Orienteringerne tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Christopher Trung (V) gør opmærksom på, at deadline for frikommuneansøgning er den 1. april 2019.

Palle Kristiansen (O) ønsker at vide, hvor mange arbejdstimer og efterfølgende kopier sagsgennemgangen pkt. 2, 16, 17 og 18 har betydet.

Administrationen oplyser at der er brugt 77 timer og kopieret 22.239 sider.

Taget til efterretning.

7. 2. udkast til Beskæftigelsesplan 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-65263 Dok.nr.: 330-2018-586186 Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte 2. udkast til Beskæftigelsesplan 2019 med indarbejdede ønsker til justeringer. Beskæftigelsesplanen skal indstilles til godkendelse i Byråd.

Baggrund

Det er et lovkrav, at alle kommuner skal udarbejde en årlig Beskæftigelsesplan, som skal vedtages af Byrådet.

Beskæftigelsesplanen sætter retningen for kommunens strategiske prioriteringer på beskæftigelsesområdet. Planen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem beskæftigelsespolitiske udfordringer, politiske mål og resultatkrav på området, lokalt såvel som nationalt.

Første udkast til Beskæftigelsesplan 2019 blev udarbejdet med udgangspunkt i Lokalt Arbejdsmarkedsråd og Beskæftigelses- og Socialudvalgets input på det fælles seminar, der blev afholdt den 2. oktober 2018. Beskæftigelsesministerens mål for 2019, politisk aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, elementer fra nyt Handicapudspil samt kommunens kontrolindsats er desuden inddraget i udarbejdelsen.

Første udkast til Beskæftigelsesplan blev drøftet på udvalgets møde den 5. november 2018, hvor der kom enkelte ønsker til justeringer. Justeringerne er blevet indarbejdet i 2. udkast til Beskæftigelsesplan 2019.

Retligt grundlag

Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., § 4, der handler om beskæftigelsesplan.

Handlemuligheder

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte den justerede Beskæftigelsesplan 2019, som er blevet justeret med baggrund i udvalgets første drøftelser og tilbagemelding. Udvalget skal lave en indstilling til Byrådets godkendelse af planen. I referatet fra udvalgets møde, som går videre til Byrådets indstilling, kan tilføjes eventuelle ekstra justeringer. Disse kan dog først indarbejdes i selve planen efter godkendelse i Byråd.

Vurdering

Forslag til Beskæftigelsesplan 2019 følger Beskæftigelsesministerens retningslinjer for at udarbejde beskæftigelsesplanen.

Rådgivning & Udbetaling har udarbejdet et revideret afsnit med forslag til de særlige indsatsområder for kontrolindsatsen i 2019, som indgår under afsnittet ” Bekæmpelse af socialt bedrageri”. Forslaget er udarbejdet med baggrund i den halvårsrapportering for 2018, som er givet til Økonomiudvalg og Byråd.

I forhold til det første udkast til Beskæftigelsesplan 2019 er der foretaget følgende justeringer:

· På side 10 i afsnit 2 er tilføjet ”givet lige vilkår” og ”når det handler”, så sætningen nu lyder: ”Byrådet erkender, at nogle målgrupper er blevet svigtet historisk ved, at der ikke tidligt er stillet tilstrækkelige krav og forventninger og givet lige vilkår, når det handler om at blive en del arbejdsmarkedet.

· På side 10 i afsnit 2 er den sidste del af afsnittet fjernet. Det handler om sætningen: ”Byrådet ønsker ikke at prioritere ressourcer til at intensivere den aktive indsats for de langvarige sager, som berører indvandrerkvinderne. Vurderingen er, at den mest sandsynlige effekt ved en intensiveret indsats vil være, at familierne ender med at frasige sig forsørgelsen, uden at kvinderne kommer i beskæftigelse”. Udvalget havde en drøftelse af afsnittet, hvor dele af udvalget ønskede hele teksten fjernet, mens andre ønskede at bevare den første del af teksten. Administrationen foreslår, at afsnittet fjernes og samtidig flyttes ”nytilkomne” til 2. led af sætningen i den sætning, som kommer umiddelbart før det fjernede afsnit. Den nye sætning kommer hermed til at lyde: ”Byrådet vil investere i indsatser til flygtninge og indvandrere, herunder også kvinderne, så de nytilkomne ikke på samme vis ender i langvarig forsørgelse. Det skal ske ved en tidlig og håndholdt udplacering i virksomheder, der understøttes med sprogundervisning og arbejdskulturforståelse”. Udvalget har hermed allerede signaleret, at den nytilkomne gruppe har højest prioritet.

· Indsatsen omkring småjob er tydeliggjort under kapitel 2 om Virksomhedsindsatsen, hvor der under afsnit 2.3 på side 5 er lavet en tilføjelse, så sætningen lyder: ”En udvidet rekrutteringsservice, som hurtigt sikrer den enkelte virksomhed et kvalificeret udbud af jobkandidater, herunder kandidater til småjob”. I det efterfølgende afsnit på side 7 er småjob desuden tilføjet i en parentes i sætningen ”Målet er over tid at få stadig flere ordinære timer (småjob) indarbejdet i disse pladser, indtil borgerne fuldt ud kan forsørge sig selv”. Under afsnit 2.4 på side 7 om kommunens ansvar som arbejdsgiver er de forskellige former for rekruttering fremhævet ved, at der nu står: ”Der skal bl.a. være fokus på rekruttering af fuldtids-, deltids- og småjob, etablering af elevpladser, tidlig opfølgning og fastholdelse i job ved sygdomsforløb, etablering af opkvalificeringspladser”. Under afsnit 5.3 på side 12 er i en parentes tilføjet småjob, så der står: ”Der skal være fokus på at udnytte borgernes muligheder for gradvist at opnå stadig flere ordinære løntimer (småjob) på vej mod fuld selvforsørgelse”.

I ”Beskæftigelsesplan 2019 – version 12. november 2018” en er justeringerne markeret med rødt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Økonomiudvalget er ansvarlig for kontrolindsatsen, som er beskrevet som en del af afsnittet om ”Bekæmpelse af socialt bedrageri.

Byrådet skal godkende Beskæftigelsesplan 2019 på Byrådsmødet den 17. december 2018.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Udvalget indstiller Beskæftigelsesplan 2019 til godkendelse i Byrådet med eventuelle justeringer.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at pkt. 2.2, afsnit 3 "ligesom målet med mini-fleksjob også er flere timer over tid" slettes.

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler med ovenstående ændring Beskæftigelsesplan 2019 til byrådet

Thomas Clausen (Ø) ønsker bemærket, at det er en skarp socialfaglig analyse af den hidtidige beskæftigelsespolitik, desværre uden beskæftigelse eller plan.

Bilag

Beskæftigelsesplan 2019 version 12 nov 2018

8. Igangsætning af udviklingsplaner for Motalavej og Ringparken (O)

Sagsnr.: 330-2018-68374 Dok.nr.: 330-2018-573054 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om igangsætning af udviklingsplaner for Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse, da udviklingsplanerne vedrører ny planlægning for områderne, som hører ind under udvalgets kompetenceområde.

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om igangsætning af udviklingsplaner for Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse, da udmøntningen af udviklingsplanen kan have konsekvenser for den boligsociale indsats.

Økonomiudvalget orienteres om igangsætning af udviklingsplaner for Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse, da udvalget har den koordinerende rolle i forbindelse med ghettoaftalen.

Baggrund

Ringparken i Slagelse er et større, alment boligområde 1 km nord for Slagelse bymidte bestående af 24 boligblokke med i alt omkring 1.900 beboere. Motalavej i Korsør er et større, alment boligområde 2 km nord for Korsør bymidte bestående af 28 boligblokke med i alt omkring 1.800 beboere. Fakta-ark om boligområderne er vedhæftet sagen som bilag 1.

Den 1. december 2018 trådte ny lov om almene boliger i kraft. Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør opfylder lovens § 61 a, stk. 2, hvorfor Ringparken og Motalavej defineres som ghettoområder. Da Ringparken og Motalavej har optrådt på ghettolisten fire år i træk, defineres de som hårde ghettoområder. Ghettolisten opdateres én gang årligt og baseres på 5 kriterier, der vedrører andel af ikke-vestlige indvandrere, uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og kriminalitet. Et område optages på ghettolisten, hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere overstiger 50 %, og to af de fire øvrige kriterier er opfyldt.

For hårde ghettoområder skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, jf. § 168 a i lov om almene boliger udarbejde en udviklingsplan, der som sit mål har at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 % af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde senest i 2030. Der skal udarbejdes en udviklingsplan for Ringparken og en udviklingsplan for Motalavej.

I udviklingsplanerne skal Slagelse Kommune i samråd med boligorganisationerne (FOB og SAB i Ringparken og BoligKorsør på Motalavej) beskrive, hvilke tiltag der skal gennemføres for at opfylde kravene om de 40 %. Udviklingsplanerne skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest den 1. juni 2019. Udviklingsplanerne skal være besluttet af boligorganisationernes øverste myndighed og af kommunalbestyrelsen, inden de sendes til styrelsen.

Reduktionen af andelen af almene familieboliger kan ske ved at afhænde familieboliger, at bygge nye boliger eller etablere erhvervsarealer i boligområdet, nedrive familieboliger, omdanne familieboliger til erhverv eller ommærke familieboliger til almene ungdoms- eller ældreboliger. Ved opgørelse af det samlede antal boliger i det pågældende boligområde kan medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010 (kun aktuelt for Motalavej), og som ikke er erstattet af andre almene boliger.

En udviklingsplan skal indeholde:

- en faktuel beskrivelse af boligområdet og boligformerne

- en beskrivelse af fysiske tiltag, der skal iværksættes for at nedbringe andelen af almene boliger

- en tidsplan, der viser de vigtigste nedslagspunkter i udviklingsplanen

- en organisering med beskrivelse af samarbejdsflader og ansvar

- en milepælsoversigt med beskrivelse af forventet dokumentation

- en plan for genhusning af de beboere, der bliver berørt af tiltagene

- en finansieringsskitse

Senest samtidig med indsendelse af udviklingsplanerne skal boligorganisationerne orientere de relevante afdelingsbestyrelser om planen og dens indhold.

I 2016 fik FOB udarbejdet et visionsoplæg ”Ny Ringby – 2025”, der har til formål at omdanne området med tre nye bykvarterer i 2025, der er bundet bedre sammen med den øvrige by. Visionsoplægget er grundlaget for arbejdet med udviklingsplanen for Ringparken. Motalavej i Korsør forholder sig til Slagelse Kommunes almene boligstrategi, hvor der for Motalavej ikke er lagt op til ny bebyggelse.

Transport-, Bygnings- og Boligministeren kan, på baggrund af en dispensationsansøgning, godkende en udviklingsplan, hvor nedbringelsen af almene familieboliger i området inden 2030 sker til en andel, der er højere end 40 %. Ansøgning om dispensation skal sendes til Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen senest 1. februar 2019. Vilkår for ansøgning fremgår af et selvstændigt dagsordenspunkt.

FOB og BoligKorsør har på temamøde i Økonomiudvalget den 19. november givet udtryk for tanker og ideer til strategi for udarbejdelse af udviklingsplaner, herunder givet udtryk for, at de agter at søge dispensation fra de 40 %.

Hvis udviklingsplanen ikke indsendes rettidigt (1. juni 2019), hvis udviklingsplanen ikke godkendes, eller hvis udviklingsplanen ikke gennemføres, kan ministeren påbyde afvikling af boligområderne.

Det er kommunen, der fører tilsyn med boligorganisationernes gennemførelse af udviklingsplanerne.

Tidsplan for den politiske behandling af udviklingsplanerne er vedhæftet sagen som bilag 2.

Retligt grundlag

Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Indholdet i udviklingsplanen vil danne grundlag for kommunale investeringer frem mod 2030, som er horisonten i udviklingsplanen. Som det fremgår af ovenstående indhold til udviklingsplanen, skal der fremlægges en finansieringsskitse for de tiltag, der skal udmøntes frem mod 2030.

Konsekvenser for andre udvalg

Erhvervs- og Teknikudvalget i forhold til ændring af infrastruktur.

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller,

1. at sagen tages til efterretning,

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Taget til efterretning.

Pernille Ivalo Frandsen (V) og Knud Vincents (V) kom med følgende bemærkning/forslag:

"Én af de største samfundslokalpolitiske indsatser vi skal gøre de næste 10 år, er indsatsen mod parralle samfundet. Vi har 2 hårde ghettoer i Slagelse Kommune.

Derfor ønsker vi at udpege ét politisk udvalg med én ansvarlig direktør der skal arbejde med denne indsats. Det politiske udvalg skal have én dagsorden og det er at komme af ghettolisten. Alle indsatser skal udgå fra og koordineres i dette udvalg".

Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) kunne tilslutte sig ovenstående forslag med forankring i ØK.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. december 2018:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A)

At 1 - taget til efterretning.

Administrationen fremlægger på næste Økonomiudvalgsmøde 2 til 3 modeller, der skal sikre forankringen af opgaver i fagudvalg/Økonomiudvalg, samt politisk koordinering uden at der ændres på Økonomiudvalgets kompetence i forhold til indsatserne i forhold til ny lovgivning vedrørende parallelsamfundsindsatser.

Ann Sibbern (O) mente ikke at sætningen "(DF), (A), (F) og (Ø) fastholder tidligere beslutning, så forslaget er faldet", var korrekt i forhold til udvalgets beslutning.

Thomas Clausen (Ø) bemærkede at udviklingsplanerne for såvel Ringparken som Motalavej skal have som mål, at beboerne kan blive boende i deres boliger.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Taget til efterretning med bemærkning om, at emnet bør samle Byrådet i enighed således det kan understøtte helheder i Slagelse Kommune.

Social- og Beskæftigelsesudvalget foreslår, at emnet kommer på Byrådets temamødet i januar 2019.

Christopher (V) bemærker, at der i forhold til tidsplanen, tages afsæt i en evt. dispensationansøgning inden det er blevet besluttet.

Venstre (V) bemærker, at en af de største samfunds- og lokalpolitiske indsatser vi skal gøre de næste 10 år, er indsatsen mod parallelsamfundet. Vi har 2 hårde ghettoer i Slagelse kommune.

Derfor ønsker vi at udpege ét politisk udvalg med én ansvarlig direktør, der skal arbejde med denne indsats. Det politiske udvalg skal have én dagsorden og det er, at komme af ghettolisten. Alle indsatser skal udgå fra og koordineres i dette udvalg.

(DF), (A), (F) og (Ø) fastholder tidligere beslutning, så forslaget er faldet.

Thomas Clausen bemærker at udviklingsplanerne for såvel Ringparken som Motalavej skal have som mål, at beboerne kan blive boende i deres boligere. Helle Blak tilslutter sig

Bilag

Bilag 1 - fakta-ark om boligområderne

Bilag 2 - tidsplan for politisk proces for udviklingsplanerne

9. Dispensationsansøgning for Motalavej og Ringparken (B)

Sagsnr.: 330-2018-68374 Dok.nr.: 330-2018-573062 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om der skal søges dispensation fra kravet om nedbringelse af almene familieboliger til 40 % på Motalavej i Korsør og i Ringparken i Slagelse i senest 2030.

Baggrund

For hårde ghettoområder skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, jf. § 168 a i lov om almene boliger udarbejde en udviklingsplan, der som sit mål har at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 % af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde senest i 2030. På nuværende tidspunkt er mellem 90 - 100 % af alle boligerne på Motalavej og i Ringparken almene familieboliger. Der skal udarbejdes en udviklingsplan for Ringparken og en udviklingsplan for Motalavej.

Loven muliggør, at hårde ghettoområder kan søge om dispensation til en andel, der er højere end 40 %. En dispensation kan gives, hvis

1) boligorganisationen og kommunalbestyrelsen fyldestgørende redegør for, hvilke andre skridt, der vil blive taget for at sikre, at boligområdet inden 2030 ikke længere befinder sig på ghettolisten,

2) andelen af almene familieboliger i ghettoområder overstiger 12 % af de almene familieboliger i kommunen,

3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 %, og

4) salg af boliger efter en statsautoriseret og uafhængig ejendomsmæglers aktuelle markedsvurdering kun kan ske med tab.

Der kan endvidere gives dispensation, uden om de fire ovenstående kriterier, når der er tale om hårde ghettoområder, som har færre end 2.100 beboere, og som ikke opfylder kriteriet vedrørende andelen af dømte beboere.

Ansøgningen kan indsendes af boligorganisationerne og kommunalbestyrelsen i forening eller af kommunalbestyrelsen alene. Ansøgningen om dispensation skal indeholde begrundede oplysning om, hvilken procentsats der søges dispensation til. Ansøgning om dispensation skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest den 1. februar 2019.

Slagelse Kommune har modtaget formel anmodning fra FOB og BoligKorsør med ønske om at søge dispensation fra de 40 %. Anmodningen er begrundet med, at det på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være realistisk at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 % i Ringparken og Motalavej med mindre man kun foretager nedrivning.

Retligt grundlag

Lov om almene boliger.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, at der skal søges om dispensation fra kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 % på Motalavej og i Ringparken.

Byrådet kan beslutte, at der ikke skal søges om dispensation. Det vil betyde, at udviklingsplanen skal beskrive en strategi for, hvordan andelen af almene familieboliger er maks. 40 % i 2030 på Motalavej og i Ringparken.

Vurdering

Motalavej og Ringparken har begge færre end 2.100 beboere. I henhold til ghettolisten fra 1. december 2017 opfylder Motalavej og Ringparken ikke kriteriet vedrørende andelen af dømte beboere. Begge områder opfylder derfor, som udgangspunkt, kriterierne for at søge om dispensation uden om de fire øvrige kriterier.

Den nye ghettoliste offentliggøres 1. december 2018. I tilfælde af, at Motalavej og/eller Ringparken, på den nye liste, opfylder kriteriet om andelen af dømte beboere, skal der søges om dispensation i henhold til de fire øvrige kriterier.

For at kunne søge denne dispensation fra procentsatsen på de 40, skal de fire oplistede kriterier være opfyldt. Med udgangspunkt i den boligsociale helhedsplan har FOB og BoligKorsør fået til opgave at redegøre for, hvilke tiltag der vil blive taget for at sikre, at områderne i 2030 ikke længere er at finde ghettolisten.

Der er i alt 8.441 almene familieboliger i Slagelse Kommune. I Ringparken er der 868 almene familieboliger, og på Motalavej er der 803 almene familieboliger. Det vil sige, at de to området tilsammen rummer 1671 almene familieboliger, hvilket udgør 19,8 % af alle almene familieboliger i kommunen. Kravet om 12 % er dermed opfyldt.

Nybyggeri alene vurderes ikke at kunne nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 %, da begge områder har en forholdsvis høj bebyggelsesprocent. Endvidere ligger prisen på nybyggeri væsentligt højere end den aktuelle salgspris pr. m², hvorfor det vurderes, at der skal arbejdes med flere forskellige tiltag for at nedbringe andelen af almene familieboliger.

Colliers International har for BL lavet en analyse af alle hårde ghettoområder for at vurdere de respektive boligmarkeder. Colliers International har status af at være statsautoriseret og uafhængig ejendomsmægler. De har foretaget en screening af Motalavej og Ringparken med henblik på at vurdere en business case for omdannelse. For begge områder konkluderer Colliers International, at der ikke er grundlag for udbygning af områderne, da nye boliger ikke vil være omsættelige. Der er ikke foretaget en vurdering af, hvor vidt salg af ejendomme kun kan ske med tab. Denne vurdering skal foretages, før en eventuel ansøgningen fremsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

På baggrund af ovenstående, og efter ønske fra boligorganisationerne, anbefaler administrationen, at der indsendes en ansøgning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med henblik på at opnå en dispensation fra reglen om nedbringelse af andelen af almene familieboliger til 40 %. I ansøgningen vil det blive præciseret til hvilken højere andel af almene familieboliger, der søges dispensation til.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at der træffes beslutning, om der skal udarbejdes dispensationsansøgning for Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Anbefales under hensyntagen til bemærkningerne pkt. 14. og 15.

Pernille Ivalo Frandsen (V) og Knud Vincents (V) afventer redegørelse for områdernes klassifikation.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10. december 2018:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A)

At 1 - Økonomiudvalget besluttede, at administrationen arbejder videre med forslag til dispensationsansøgninger, der forelægges på Økonomiudvalgets og Byrådets møde i januar 2019.

Der er hermed ikke truffet beslutning om dispensationsansøgninger.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender dispensationsansøgningen.

Palle Kristiansen (O) kan ikke tilslutte sig dispensationsansøgningen.

Venstre (V) ønsker at udsætte afgørelse for ansøgning om dispensation til vi får forelagt planer og bilag, der retfærdiggører en dispensation fra boligselskaberne.

Venstre (V) kan derfor heller ikke tilslutte sig dispensationsansøgningen med det nuværende beslutningsgrundlag.

10. Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

Sagsnr.: 330-2018-38133 Dok.nr.: 330-2018-586759 Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Effektopfølgning på de politiske mål i Beskæftigelsesplan 2018 samt opfølgning på øvrige nøgletal.

Baggrund

Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplan 2018 samt øvrige ønskede nøgletal.

Retligt grundlag

Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., § 4, der handler om beskæftigelsesplan og resultatrevision.

Handlemuligheder

Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter løbende status for at iværksætte eventuelle tiltag, der kan forbedre resultaterne.

Vurdering

Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for de enkelte efffektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag, herunder sammenligning til landsplan og klynge.

Den overordnede udviklingstendenser er:

· Borgere i den arbejdsdygtige alder på kommunal forsørgelse falder mindre end i sammenligningsgrundlag gennem de seneste år

· Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomheder i Slagelse Kommune udviser samme stabile tendens som i sammenligningsgrundlag, dog med et større fald i sommerferieperioden.

· Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Slagelse Kommune har været stagneret, men siden marts 2018 følger Slagelse igen tilnærmelsesvis udviklingen i sammenligningsgrundlag. I september er der indikation på en knap så positiv udvikling.

· Bruttoledigheden er gennem det seneste år faldet samme niveau som i sammenligningsgrundlag, hvor der især har været positive tendenser siden maj 2018

· Langtidsledigheden er stagneret gennem det seneste år og følger samme tendens som sammenligningsgrundlag

· Andel flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse er steget gennem det seneste år. Det positive spænd til sammenligningsgrundlag er mindsket.

· Unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp) er faldet gennem det seneste år. Siden årsskiftet har tendensen været dårligere end i sammenligningsgrundlag. Dog er der igen sket et kraftigt fald i forbindelse med uddannelsesstart, som er større end i sammenligningsgrundlag og som er fastholdt i september.

· Langtidsforsørgede personer er ligesom i sammenligningsgrundlag overordnet set stagneret gennem det seneste år.

En vigtig forklaringsfaktor på forskelle til sammenligningsgrundlag er, at antallet af lokale arbejdspladser (lønmodtager) i samme periode er steget 0,72 %, mens antallet er steget 1,34 % på landsplan.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Orientering om nøgletal drøftes.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Drøftet.

Bilag

Nøgletal - Effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen - November 2018

Nøgletal - Diverse statistikker for beskæftigelsesområdet - November 2018

11. Integrationsområdet (O)

Sagsnr.: 330-2018-5844 Dok.nr.: 330-2018-568953 Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Orientering om status fra området for nyankomne udlændinge.

Baggrund

På mødet orienteres om status på integrationsområdet på baggrund af ønske om kvartalsvis orientering om udviklingen inden for området for nyankomne udlændinge.

1. Status på Integrationsprojekt – Integrations- og beskæftigelsesambassadører

Slagelse Kommune modtog i juni 2018 tilsagn fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om pulje på 1,6 mio. kr. til ansættelse af integrations- og beskæftigelsesambassadør. Foruden Slagelse Kommune har 35 andre kommuner modtaget tilsagn.

Der blev ansat en integration- og beskæftigelsesambassadør 1. september. Ambassadørens rolle er at styrke det tværfaglige samarbejde og medvirke til at udbrede viden om god integration i Kommunen og mellem kommunerne.

I alle 36 kommuner vil der i de kommende måneder blive udarbejdet samarbejdsaftaler med SIRI om konkrete initiativer, der skal styrke den virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte med særligt fokus på kvinder og unge. Især kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet kræver en ekstra indsats, fordi mange har været afbrudt af barsel i deres integrationsprogram, og fordi der har manglet muligheder for at lave relevante praktikpladser til målgruppen blandt andet som følge af beslutning i 2016 om børneattester. Samarbejdsaftalen har også fokus på at styrke indsats for at få unge i fritidsjob, da det kan styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet i den enkelte familie (jf. bilag benævnt IBA-folder og afsnit 2. om familiekonsulenternes opgaver) og har også til formål at sørge for en forebyggende indsats, før de unge søger ydelse og lander i den almene ungeindsats.

2. Familiekonsulenternes opgaver – Det aktive medborgerskab

Integration og Netværk er koordinerende forvaltning på integrationsområdet efter Integrationslovens § 19 a. Heraf fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal sikre en sammenhængende og koordineret integrationsindsats, som tager udgangspunkt i udlændingens samlede situation. Det er blandt andet den sammenhængende indsats, der blev lagt som grundsten i Slagelse Kommunes Integrationspolitik 2013-2016 med fælles kerneopgave: ”Aktivt medborgerskab”.

Koordineringen af integrationsopgaven ligger i et samarbejde mellem myndighed på Integrationsloven, og familiekonsulenter som arbejder efter Serviceloven. Familiekonsulenterne varetager koordinerende funktioner med Center for Børn og Unge, Sundhedstjenesten, Dagtilbud, Skole, SSP, Junior- og Ungdomsklubber, Center for Kultur, Fritid og Borgerservice, Center for Handicap og Psykiatri m.fl. samt sundhedssektoren (læger og hospitaler), Røde Kors og Red Barnet. Det handler om at sikre progression i det aktive medborgerskab – at forældre trives i deres forældrerolle, opnår viden om normer og værdier i det danske samfund og ikke mindst om at børnene opnår tilknytning og trives i deres miljø. Trives børnene, er det langt nemmere at inddrage forældrene i det aktive medborgerskab. Indsatsen omfatter også uledsagede mindreårige flygtningebørn, som enten er netværksanbragt eller bor på botilbud.

Det tværfaglige og meget velfungerende netværk er helt afgørende for, at integrationsopgaven lykkes. Forebyggende og praktisk vejledning medfører, at udfordringer reduceres, således at familiernes fokus kan være på en velfungerende hverdag med arbejde, Danskuddannelse, skole, dagtilbud.

3. Hjemsendelse af somaliske statsborgere – Repatriering

Inddragelse af opholdstilladelser for somaliske statsborger fylder en del i integrationsindsatsen i 2018, og er følge af en lovændring i februar 2015, hvor man gav ophold på baggrund af ”generelle forhold i hjemlandet”. I modsætning til personer der har fået ophold, fordi de er personligt forfulgt, kan somaliske statsborgeres opholdstilladelse inddrages, selvom sikkerhedssituationen i Somalia forsat skildres som alvorlig.

Udlændingestyrelsen har fulgt op på udviklingen, og inddragelserne er foretaget ud fra en vurdering af sikkerhedssituationen i Somalia.

Efter en række konkrete prøvesager i Flygtningenævnet, har Udlændingestyrelsen siden ultimo 2016 vurderet, at der er grundlag for at indlede undersøgelse af herboende somaliske flygtninges opholdsgrundlag. Udlændingestyrelsen har foretaget en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag vedrørende de forhold, der kan tale imod en inddragelse, og en række sårbare grupper er blevet undtaget.

På landsplan har ca. 62 % af de somaliske flygtninge mistet opholdstilladelsen, mens ca. 38 % har bevaret den. Generelt er der sket inddragelse for somaliere med relativt få års ophold i Danmark.

Integration og Netværk bliver orienteret fra Udlændingestyrelsen, når integrationsborgere bosiddende i Slagelse Kommune får inddraget deres opholdstilladelser. Integration og Netværk skal inddrage opholdskort og vejlede borgerne om opsigelse af lejemål, ophør i dagtilbud og skole, afrejser til udrejsecentre, bestilling af billetter til hjemland og opstarter sager efter Repatrieringsloven (i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp). Repatrieringsloven giver mulighed for økonomisk bistand til både hjemrejse, sundhedsordning, skolegang, erhvervsstøtte mv. Erfaringen er dog, at mange repatrieringssager må afbrydes, fordi Integration og Netværk mister kontakten med familierne i løbet af processen.

4. Danmark tager ikke imod kvoteflygtninge

Kvoteflygtninge er flygtninge, som opholder sig uden for Danmark, og som bliver genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR). Kvoteflygtninge bliver tilbudt genbosætning i Danmark, når en delegation fra Udlændingestyrelsen er på kvoterejser til de lande, hvor flygtningene midlertidigt opholder sig.

Det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse og giver opholdstilladelse i de enkelte sager. Opholdstilladelse som kvoteflygtning gives efter Udlændingelovens § 8.

Folketinget vedtog sidste år en ny og mere fleksibel kvoteordning, som bl.a. indebærer, at det er op til udlændinge- og integrationsministeren at fastsætte antallet af flygtninge, der hvert år skal genbosættes i Danmark.

Udlændinge- og integrationsministeren har primo oktober besluttet, at Danmark ikke tager imod kvoteflygtninge i 2018.

5. Fra Integration og Netværk – Generelt

Generelt har Integration og Netværk til stadighed arbejdsmæssigt fokus på den virksomhedsrettede indsats og de tilbudsmuligheder, der skal skabes.

Udviklingen i antal personer og resultattilskud:

	2014	2015	2016	2017	2018 Pr. 8. nov.
Antal helårspersoner omfattet af integrationsprogram 0–3 år (modtager grundtilskud)	213	314	405	388	478 ¹⁾
Antal helårspersoner omfattet af integrationsprogram 4–5 år ²⁾ (modtager ikke grundtilskud)	0	0	3	84	Opgøres årligt
Antal resultattilskud på ordinær uddannelse	6	16	9	21	26
Antal resultattilskud på ordinært arbejde	30	24	24	76	44
Antal resultattilskud på Danskuddannelse	34	36	45	84	75

¹⁾ Grundet skift af fagsystem forefindes pt. ikke opgørelse over, hvor mange af de 478 personer, der er omfattet program 4-5 år. 478 tæller antal personer og er ikke pt. opgjort til helårspersoner.

²⁾ Integrationsprogrammet er pr. 1. juli 2016 forlænget til 5 år.

NB: Resultattilskud opnås efter 6 måneders ustøttet beskæftigelse, 6 måneders ordinær uddannelse og/eller bestået Danskuddannelse. Det vil sige at resultattilskud viser antallet af fastholdte i job- og uddannelse og mens antallet af iværksatte job er højere.

Udviklingen i familiesammenføringer, flygtninge, EU-borgere m.v.:

	2014	2015	2016	2017	2018 Pr. 8. nov.
Antal nyankomne flygtninge – I alt (Kvote)	81 (56)	147 (167)	101 (102)	23 (29)	10 (12)
Antal gennemførte familiesammenføringer – I alt	-	-	-	83	53
Antal overtaget fra andre kommuner	-	2	2	12	4
Antal helårspersoner henvist til Danskuddannelse/EU-borgere og øvrige	193	313	181	186	192 ³⁾
Gennemførte repatrieringer	5	1	2	4	3

³⁾192 tæller antal personer og er ikke pt. opgjort til helårspersoner.

Udviklingen i løntilskud og praktikker:

LØNTILSKUD
Integrationsindsatsen	Maj 18	Juni 18	Juli 18	Aug. 18	Sep. 18	Okt. 18
Privat arbejdsplads	51	41	41	47	43	45
Forening/organisation ⁴⁾
Kommunal arbejdsplads	0	0	0	0	0	0
Regional arbejdsplads	0	0	0	0	0	0
Statslig arbejdsplads	0	0	0	0	0	0
	51	41	41	47	43	45

PRATIKKER
Integrationsindsatsen	Maj 18	Juni 18	Juli 18	Aug. 18	Sep. 18	Okt. 18
Privat arbejdsplads	34	35	26	15	12	17
Forening/organisation ⁴⁾
Kommunal arbejdsplads	0	0	0	0	0	1
Regional arbejdsplads	0	0	0	0	0	0
Statslig arbejdsplads	0	0	0	0	0	0
	34	35	26	15	12	18

⁴⁾I det nye fagsystem (pr. 1. marts 2018) kan der ikke fordeles ud på foreninger. Sådanne forløb ender i stedet som enten private eller den form for offentlig virksomhed, hvor de modtager offentligt tilskud fra.

Retligt grundlag

Integrationsloven, Repatrieringsloven, Udlændingeloven, Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), Serviceloven og bekendtgørelser om sikkerhedsstillelse efter Udlændingeloven til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter Lov om aktiv social politik eller Integrationsloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerledelsen indstiller,

1. at orienteringen bliver taget til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Orientering taget til efterretning.

Helle Blak (F) foreslår, at der bliver skrevet til folketinget om, at Danmark igen tager imod kvoteflygtninge. Thomas Clausen (Ø) tilslutter sig.

Palle Kristiansen (O) spørger ind til Integrationsstrategien jf. budgetaftalen. Direktionen arbejder med en tidsplan og der kommer sag til Social- og Beskæftigelsesudvalget omkring prioritering af budgetaftalen.

Bilag

IBA-folder

12. Investeringsmodeller (D)

Sagsnr.: 330-2018-40990 Dok.nr.: 330-2018-579080 Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Udvalget præsenteres for Center for Arbejdsmarked og Integrations nye investeringsmodel. Modellen skal anvendes til at samle op på og efterprøver ideer og tanker i forhold til udvikling af organisations og dens arbejde. Udvalget orienteres ligeledes omkring administrationens vurdering i forhold til tidligere fremlagte investeringsmodel ”Efterværn”.

Baggrund

På Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 6. august 2018 blev udvalget præsenteret for et redskab Investeringsmodeller, som centret ønskede at anvende til at kvalificere ideer til driftsudvikling.

Udvalget blev samtidigt præsenteret for et eksempel på en udfyldt investeringsmodel; ”Investeringsmodel – Efterværn” – målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Efterværn var et område, udvalget havde bedt administrationen om at se nærmere på den 4. juni 2018.

Udvalget anerkendte den 6. august det positive i at arbejde med sådanne investeringsmodeller, men ønskede at der blev arbejdet mere med evalueringsdelen, også i forhold til oplægget omkring Efterværn.

I forhold til modellen for Efterværn, har administrationen gennemgået ide og eksisterende praksis på området. Her ses der allerede mulighed for tiltag af efterværnslignende karakter for målgruppen. Derfor vurderer Center for Arbejdsmarked og Integration, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at arbejde videre inden for de eksisterende rammer frem for at iværksætte investeringer i nye tiltag.

I forhold til investeringsmodeller generelt, præsentes der en opdateret model og flow for arbejdet hermed. Jf. Bilag 1 Skabelon investeringsmodel og bilag 2 Flow Investeringsmodel.

Formålet med Investeringsmodellen er, at skabe et redskab, der kan samle op på og kvalificere ideer fra medarbejdere og ledelse i organisationen, og samtidigt skabe en database med sådanne forslag der kunne have relevans, men som endnu ikke er sat i værk.

Modellen skal ikke erstatte eksisterende projektredskaber og lignende i kommunen, men tjener til systematisk at kvalificere ideer og vurdere potentialer heri til brug i organisationen.

Det er ikke hele skemaet, der skal udfyldes for at kunne indsende en ide. Der er tale om et dynamisk værktøj, der udfyldes løbende, efterhånden som et eventuelt arbejde med at kvalificere en ide skrider frem.

For at indsende en ide er det kun en række indledende felter, der skal udfyldes. Derefter kan ledelsen vurdere, hvilke ideer man ønsker at se nærmere på og kvalificere yderligere.

Administrationen vil oprette en portal på Inslag til, der skal funger som vidensbank og postkasse for sådanne ideer og investeringsmodeller.

Hver kvartal, eller oftere ved særlige situationer eller behov, gennemgår ledelsen indkomne ideer/ investeringsmodeller, og beslutter om der skal arbejdes videre hermed, om de skal kasseres, eller lægges i en idebank. Beslutter ledelsen sig for at arbejde videre med en given investeringsmodel, kan dette medføre, at modellen skal behandles politisk. Ledelsen kan dog også vælge at arbejde videre med en investeringsmodel inden for den eksisterende ramme, og uden at den skal behandles politisk.

Administrationen vil på denne måde i det kommende år udarbejde og validere en række investeringsmodeller på baggrund af indkomne og eksisterende ideer i Jobcentret. Det forventes, at en række af disse modeller vil blive præsenteret for udvalget, der hvor indholdet fordrer politisk involvering.

Retligt grundlag

Ikke relevant

Handlemuligheder

Ikke relevant

Vurdering

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at gå videre med arbejdet med investeringsmodeller.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ikke relevant

Konsekvenser for andre udvalg

Ikke relevant

Indstilling

Erhvervs og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Udvalget drøfter udvalgets oplæg til investeringsmodeller

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Drøftet.

Bilag

Bilag 2 - indkomne flow

Bilag 1 Skabelon investeringsmodel

13. Procedure i CAI for behandling af klager modtaget fra Borgmesterkontoret (O)

Sagsnr.: 330-2018-73350 Dok.nr.: 330-2018-584084 Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Udvalget orienteres om Center for Arbejdsmarked og Integrations procedure for behandling af klager modtaget via borgmesterkontoret.

Baggrund

Den 5. november 2018 bad udvalget administrationen om at se Center for Arbejdsmarked og Integrations procedure for behandling af klager modtaget fra Borgmesterkontoret.

Proceduren skal ses i forlængelse af de fælleskommunale retningslinjer for behandling af klager, der modtages af borgmesteren. Både den fælleskommunale retningslinje og Center for Arbejdsmarkeds retningslinje fremgår nedenfor:

Retningslinjen for hele kommunen fremgår indledningsvist, herefter fremstilles Center for Arbejdsmarkedsmarkeds separate procedure for processen:

Retningslinjen på tværs af kommunen:

Når en borger henvender sig til borgmesteren med en klage eller en henvendelse, sker der følgende:

1. Henvendelsen modtages.

2. Ledelsessekretariatet sender en kvittering til borgeren med besked om, at henvendelsen er sendt videre til relevant center, hvor den vil blive besvaret.

3. Ledelsessekretariatet sender henvendelsen videre til centerets officielle postkasse og til centerchefen med besked om, at centeret skal svare på henvendelsen. Sekretariatet sender også henvendelsen som CC til borgmesteren og den pågældende direktør for området.

4. Centeret opretter en emnesag på henvendelsen og sender et svar til borgeren med kopi til direktør og evt. andre relevante parter. Der skal ikke sendes kopi til borgmester eller Ledelsessekretariat.

5. Ledelsessekretariatet journaliserer henvendelserne og kvitteringerne i en samlesag, for at have et overblik over borgmesterhenvendelserne.

Når en henvendelse er stilet direkte til både borgmester og administration:

Samme procedure, som når henvendelsen kun sker til borgmesteren - dvs. sekretariatet sender henvendelsen videre til pågældende center/centerchef og CC til borgmester og direktør.

Center for Arbejdsmarked og Integrations procedure:

Center for Arbejdsmarked og Integrations procedure for selve behandlingen af klagen, er opdelt i to dele. Én der omhandler de retningslinjer, der er fælles for alle klager modtaget i centret, og én del der specifikt omhandler borgmesterhenvendelser. Begge dele fremgår nedenfor:

Procedurer for behandling af klager fra borgere og virksomheder over sagsbehandlingen og personale.

Fælles for alle klagesager er, at de sendes til klageenheden, som kvitterer for modtagelsen, registrerer og opretter disse i FASIT. Klageenheden tager sig af klager stilet til Borgmesteren, politikere og arbejdsmarkedschefen, mens konsulenterne i enhederne besvarer klager til afdelingsledere og jobcenteret. Klageenheden understøtter konsulenterne ved at være behjælpelige med besvarelse af klager i det omfang, der er ressourcer hertil.

Alle indkommende klager videresendes straks til:

Arbejdsmarked – Klager over sagsbehandlingen med c.c. til lederen for det team klagen omhandler.

Postkassen tjekkes minimum 2 gange dagligt.
Når klagen er modtaget sker følgende:

Der oprettes en sag i FASIT
Klagen journaliseres
Der sendes altid kvittering for modtagelsen til borger. I tilfælde af partsrepræsentant sendes til denne med kopi til borger.
Klageenheden laver statistik over alle klagesager og følger op på om disse besvares rettidigt.

Klager, der er stilet til Borgmesteren, en politikker eller Arbejdsmarkedschefen:

Borgmesteren ønsker som udgangspunkt ikke at blive involveret i enkelte klager fra borgere, men sender i stedet klagerne til det berørte center til behandling.

Borgmesterkontoret kvitterer for modtagelsen af klagen og orienterer om, at den er videresendt til det berørte center.

Klageenheden behandler disse klager og gør følgende:

· Klageenheden sender klagen til borgerens sagsbehandler og dennes nærmeste leder, og der anmodes om udarbejdelse af redegørelse inden for 48 timer.

· Redegørelsen skal indeholde svar på de spørgsmål/punkter, som fremgår af klagen.

· Klageenheden kan vælge også at tage en mundtlig drøftelse af sagen med de involverede parter i jobcentret.

Klageenheden udarbejder en besvarelse og vurderer i samarbejde med den ansvarlige leder, om klagen afføder konkrete handlinger i den givne sag. Er dette tilfældet, kan det indgå i klagesvaret men håndteres ikke af klageenheden, med mindre der er tale om møder med borgere, som enheden faciliteter.
Klagebesvarelsen sendes til den leder, hvis område klagen vedrører for godkendelse.
Borgersvaret underskrives af Centerledelsen ved Henrik Skov.
Godkendt besvarelse lægges på sagen og sendes til borger. I tilfælde af partsrepræsentant sendes denne til parten med kopi til borger.
Samtidigt sendes kopi til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør Lone Wenzell.

Retligt grundlag

Ikke relevant for indholdet i proceduren.

Handlemuligheder

Ikke relevant.

Vurdering

Ikke relevant.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Konsekvenser for andre udvalg

Ikke relevant.

Indstilling

Erhvervs og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget anbefaler at Borgerrådgiveren bliver orienteret om, hvor mange klager Center for Arbejdsmarked og Integration modtager.

14. Orientering om ny model for benchmarking af resultater (O)

Sagsnr.: 330-2018-38133 Dok.nr.: 330-2018-586529 Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Orientering om ny model for benchmarking af resultater på beskæftigelsesområdet.

Baggrund

Ifølge Beskæftigelsesministeriet følger den nye opgørelse op på den politiske aftale, som fra 2019 skal give kommunerne mere frihed og gøre op med stive regler i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren ønsker at sikre større fokus på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet gennem benchmarking. Målet er, at kommunerne i højere grad lærer af hinanden.

Beskæftigelsesministeriet benchmarker kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholde det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af kommunens rammevilkår. Modellen er baseret på informationer om bl.a. alder, erhvervserfaring, uddannelsesniveau samt kommunernes lokale og regionale vilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.

Beskæftigelsesministeriet samler som noget nyt kommuner på en rangliste over alle 3 ydelser samt en rangliste for hver af de 3 ydelser. De kommuner, der ligger øverst på ranglisten, er de kommuner, der klarer sig bedst, og som har færre personer på offentlig forsørgelse, end man kan forvente. Udover den absolutte placering er der også lavet ranglister over højdespringere i forhold til seneste opgørelse. Undersøgelsens aktuelle resultater viser antal fuldtidspersoner for hele året 2017 og udviklingen sammenholdes med antal fuldtidspersoner for hele året 2016.

Samlet set for de 3 ydelser får Slagelse en placering som nr. 42 i undersøgelsen. Bedst klarer Slagelse sig på sygedagpengeområdet, hvor kommunen lander på en 4. plads. Næstbedst på A-dagpengeområdet med en 55. plads og dårligst på kontanthjælpsområdet, hvor Slagelse er nr. 82. På ranglisten af højdespringere ligger Slagelse i 2017 samlet set for de 3 ydelser på en 7. plads. Det skyldes især, at Slagelse er den kommune, der ifølge undersøgelsen er gået næstmest frem på kontanthjælpsområdet.

Samlet set for de 3 ydelser har Slagelse i 2017 0,1 procentpoint færre fuldtidspersoner end, hvad der kan forventes på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer ifølge ministeriets beregningsforudsætninger til 70 færre fuldtidspersoner og en kommunal mindre udgift på 5,2 mio. kr. end, hvad man kunne forvente i 2017.

I de kommunale besparelsespotentialer er taget udgangspunkt i, hvilke ydelsesmodtagere kommunen kan forvente at have flere/færre af, samt at forskellige ydelsesmodtagere har forskellige kommuneudgifter. Det er antaget, at en personer overgår fra ydelse til ordinær beskæftigelse til en HK-mindsteløn.

Retligt grundlag

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats indgået mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, annonceret den 23. august 2018.

Handlemuligheder

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får resultaterne fra den nye benchmarking-model til orientering og kan drøfte selve resultaterne og hvordan de skal forstås. Herunder er det relevant at drøfte, om udvalget fremadrettet ønsker benchmarkingen præsenteret, når Beskæftigelsesministeriet laver en opdatering hvert halve år.

Vurdering

Det er positivt, at den nye benchmarkingmodel ser ud til at have det sigte, at den gerne vil måle på at få borgerne væk fra offentlig forsørgelse og i job eller uddannelse, fremfor at måle på diverse proceskrav, som ikke nødvendigvis får borgerne i beskæftigelse. Ud fra den tankegang virker det umiddelbart fornuftigt at fokusere på de 3 ydelser, da det er borgere i disse ydelser, som er tættest på arbejdsmarkedet. Samtidigt skal der bestemt kvitteres for, at modellen tager højde for de enkelte kommuners rammevilkår.

Modellen har i sin nuværende udformning imidlertid nogle store udfordringer i forhold til dens anvendelighed og sigte, hvilket straks blev kritiseret af kommunernes Landsforening. Modellen giver således et skævt billede af de enkelte kommuners resultater, da man ikke medregner alle typer af offentlig forsørgelse. Modellen medtager hverken ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. For Slagelse dækker det over, at 49,8 % af de kommunale ydelser i 2017 ikke regnes med i de samlede resultater. De øvrige mindre ydelser er indregnet under de 3 overordnede ydelser.

Dermed siger resultaterne ikke særligt meget om, hvor gode de enkelte kommuner er til at få borgerne i beskæftigelse. Positive resultater og høj placering på ranglisterne kan og vil i mange tilfælde alene være opnået, fordi nogle kommuner over tid i højere grad end andre kommuner har valgt at omplacere sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere til de ydelser, der ikke indgår i undersøgelsen. De vil sige, at modellen modsat intentionerne har stor risiko for positivt at fremhæve de kommuner, som har tænkt borgerne væk fra arbejdsmarkedet. Resultaterne for A-dagpenge er de mest valide, da det i praksis ikke er muligt at omplacere borgere fra denne målgruppe til de ydelser, som ikke indgår i undersøgelsen.

Konkret for Slagelse betyder kritikpunkterne til modellen, at kommunen samlet set for de 3 ydelser ender markant dårligere end, hvis alle ydelser havde indgået i undersøgelsen. Det skyldes, at Slagelse Kommune har relativt mange borgere placeret på kontanthjælpsområdet i forhold til sammenlignelige kommuner. Omvendt har Slagelse endnu færre borgere placeret på de ydelser, som ikke indgår i undersøgelsen, end sammenlignelige kommuner. I 2. kvartal 2018 havde Slagelse 9,6 % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder placeret på de ydelser, der ikke indgår i undersøgelsen, mens det i den sammenlignelige klynge var 11,7 %. Det vil sige en afvigelse på 2,1 procentpoint. Det svarer til, at Slagelse har ca. 1.070 færre fuldtidspersoner på disse ydelser end, hvis niveauet havde været det samme som gennemsnittet af de sammenlignelige klyngekommunerne. På den vis kan man i høj grad diskutere, i hvilket omfang modellen giver et retvisende billede af de enkelte kommuners økonomiske situation, herunder tilskynder kommunerne til at benchmarke på baggrund af denne model.

På samme vis kan man diskutere, om det er positivt eller negativt, at Slagelse Kommune fremstår som 7. bedste højdespringer i undersøgelsen, som beskriver udviklingen fra 2016 til 2017. En vigtig årsag til denne flotte placering er, at Slagelse har det næststørste fald på kontanthjælpsområdet. Den primære årsag til det større fald end andre kommuner er dog ikke, at Slagelse har fået markant flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse, men at der skete en stor oprydning på kontanthjælpsområdet. Oprydningen betød bl.a., at flere borgere blev fleksjobberettigede og 84 flere end året før fik tildelt førtidspension.

Allerede nu kan det konstateres, at kommunens ønske om, at sagsbehandlerne i højere grad skal tænke borgerne mod arbejdsmarkedet fra starten af et ydelsesforløb og minimere antallet af ydelsesskift kan få negativ betydning for resultaterne i denne måling på den korte bane. Kommunens fokus på, at færre borgere pr. automatik skal omplaceres til ressourceforløb for i stedet at få en beskæftigelsesrettet indsats, vil betyde, at flere borgere fortsætter på sygedagpenge og kontanthjælp, indtil de kommer i beskæftigelse. Når resultaterne for 2018 skal sammenholdes med 2017 må det således forventes, at resultaterne vil se dårligere ud, selvom intentionerne er de modsatte, nemlig at få flere borgere ud af kommunal forsørgelse og i beskæftigelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Orientering om ny model for benchmarking af resultater på beskæftigelsesområdet tages til efterretning.

2. at Udvalget beslutter, om resultaterne fra modellen skal præsenteres fremadrettet, når der kommer nye resultater hvert halve år.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2018:

Fraværende:

Ad. 1. Taget til orientering med bemærkning om, at Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at se samlet på Arbejdsmarked- og Integrationsområdet og ikke kun på enkelte målinger.

Ad. 2. Godkendt.

Bilag

alle-ydelser-rangliste

dagpenge-rangliste

sygedagpenge-rangliste

kontanthjaelp-rangliste

alle-ydelser-hoejdespringere

dagpenge-hoejdespringere

sygedagpenge-hoejdespringer

kontanthjaelp-hoejdespringere

Alle ydelser KKR-Sjælland

Dagpenge KKR-Sjælland