13. Orientering om Førtidspension (O)
13. Orientering om Førtidspension (O)
Sagsnr.: 330-2020-26325 Dok.nr.: 330-2020-223847 Åbent
Kompetence:
Social- og
Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Generel orientering vedrørende muligheder og begrænsninger
ved tildeling af førtidspension til under 40-årige, eksemplificeret ved
anvendte diagnoser og konkrete cases.
Baggrund
Social og Beskæftigelsesudvalget besluttede på udvalgsmødet
den 2. marts 2020, at der til kommende udvalgsmøde skulle udarbejdes en generel
orientering om førtidspension. Orienteringen skulle have særlig fokus på
diagnoser ved tildeling af førtidspension for de under 40-årige, herunder
generelle muligheder for arbejde, når man modtager førtidspension.
På den baggrund har administrationen udarbejdet følgende
svar, der er bygget op om:
1) Begrebet
”midlertidig pension”
2) Begreber i
pensionsloven
3) Muligheder for
arbejde ved tilkendelse af førtidspension
4) Hvordan der
arbejdes med førtidspensionisters beskæftigelse efter tilkendt pension
5) Diagnoser ved
nytilkendelser af førtidspension i 2019 for de under 40-årige i Slagelse
Kommune
6) Konkrete cases,
der viser forskelligheden ved tildeling af førtidspensioner
1) Begrebet ”midlertidig pension” eksisterer
ikke i Førtidspensionsloven
Efter 2003 er udgangspunktet for tilkendelse af pension, at
arbejdsevnen er varigt nedsat.
En førtidspension kan derfor som udgangspunkt ikke
frakendes.
Ankestyrelsen har præciseret i en principafgørelse (nr.
119-13) at kommunen som hovedregel ikke skal træffe beslutning om, at en sag
skal genoptages på et senere tidspunkt.
I samme afgørelse er det nævnt, at kommunen undtagelsesvis
kan beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på en senere fastsat
tidspunkt – dette kaldes førtidspension med revision.
Det er en
betingelse for at sætte revision på en førtidspension, at borgeren lider af en
alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb, og hvor der således er
mulighed for en bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand inden for en
kortere årrække.
En alvorlig
sygdom med et uforudsigeligt forløb kan f.eks. være en kræftlidelse, der har et
usikkert forløb.
Der er ikke i
loven angivet yderligere eksempler.
Principafgørelsen
i 2013 gjorde det tydeligt, at førtidspension med revision er noget, der kun
skal bruges rent undtagelsesvis.
2) Begreber
i pensionsloven
Hvilende:
Hvis man bliver i stand til at forsørge sig selv ved arbejde
eller fleksjob, kan en førtidspension gøres hvilende.
At pensionen
gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører i den periode, hvor
pensionisten kan forsørge sig selv. Der er adgang til at få
pensionsudbetalingen genoptaget for fremtiden ved henvendelse til kommunen. Der
skal ikke søges om og tilkendes førtidspension på ny.
Muligheden for,
at førtidspensionen kan gøres hvilende, er en beskyttelsesforanstaltning, og
dens formål er at støtte førtidspensionisters forsøg på at gå i arbejde. Ved
ordningen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at
falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.
På nuværende tidspunkt er der 16 pensionister i Slagelse
Kommune, hvor pensionen er gjort hvilende. De 12 er startet i ordinær
beskæftigelse, 4 er startet i fleksjob.
Ud af de 16 personer, er de 7 tilkendt pension efter 1.
januar 2003
Frakendelse:
Førtidspension bevilget efter 2003 kan frakendes, hvis der
sker en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, og pensionisten kan blive
vedvarende selvforsørgende.
Udbetaling Danmark modtager og fører kontrol med oplysninger
om pensionistens indkomstforhold.
I oplysningerne indgår bl.a. arbejdsindtægter.
Udbetaling Danmark videregiver oplysningerne til kommunen 1
gang om året.
Hvis pensionisten har en fast arbejdsindtægt, vil
pensionisten blive kontaktet af Rådgivning og Udbetaling med tilbud om råd og
vejledning. Hvis der er grundlag for at overveje et fleksjob, job på særlige
vilkår eller andet, så henvises borgeren til Jobcenteret for yderligere råd og
vejledning.
Det er en individuel og konkret vurdering fra gang til gang,
hvad der er det rette for den enkelte, da der ikke er fastsat specifikke krav
til timeantal i lovgivningen om førtidspension.
Borgerens ønsker og motivation for at indgå på
arbejdsmarkedet er derfor også afgørende for, hvilken vejledning der tilbydes.
I praksis frakendes førtidspension ikke. I stedet anvendes
lovens mulighed for at gøre pensionen hvilende, hvis pensionisten kan forsørge
sig selv.
3) Førtidspension og arbejde
Begrebet resterhvervsevne bruges
ikke efter 1. januar 2003.
Grundlaget for tilkendelse af førtidspension er efter
nuværende lovgivning blandt andet, at alle beskæftigelses- og
behandlingsmuligheder er afprøvet og udtømte i forhold til tilbagevenden til
arbejdsmarkedet, herunder om borgeren kan bevilges fleksjob, job på særlige
vilkår, job med skånehensyn m.fl.
Førtidspension tilkendes personer, hvis arbejdsevne er
varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til
at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob.
Den forebyggende indsats er således helt afgørende i det nye
førtidspensionssystem, hvor den centrale indsats består i at udvikle evnen til
at kunne varetage et arbejde på så normale vilkår som muligt.
Førtidspension er
en forsørgelsesydelse til personer, som ikke kan blive selvforsørgende som
følge af en varig nedsættelse af arbejdsevnen
Kun hvis
selvforsørgelse ikke er mulig, kan der tilkendes førtidspension. Med
selvforsørgelse menes ikke, at den pågældende borger nødvendigvis skal kunne
fungere i ordinær beskæftigelse. Der kan også være tale om selvforsørgelse i
f.eks. et fleksjob.
Der er ikke i loven, fastsat et bestemt timeantal som
førtidspensionister efter 2003 må arbejde.
Hvis førtidspensionister ønsker at afprøve deres
arbejdsevne, kan de arbejde i et vist omfang, samtidig med at de modtager
førtidspension. Pensionen bliver dog sat ned, hvis der er arbejdsindtægter over
en vis størrelse. Hvor meget man må tjene, er afhængig af om pensionisten er
gift/samlevende eller enlig.
F.eks. må en enlig førtidspensionist i 2020 tjene brutto kr.
80.300 før der begynder at ske modregning i pensionen.
Hvis borgeren efter en evt.
afprøvning, vurderer at han kan arbejde, har borgeren mulighed for at få
vejledning i f.eks. fleksjob, som kan bevilges ned til 2 timer om ugen (kaldes
et lille fleksjob).
Ved et lille fleksjob er der som udgangspunkt krav om at
arbejdsevnen kan udvikles. Dog kan dette fraviges, hvis borgeren ønsker et
fleksjob, da borgerens ønske om at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet er
afgørende.
Førtidspensionen gøres hvilende, når
borgeren starter i et konkret fleksjob.
Førtidspension og arbejde
efter den gamle pensionslovgivning.
I 2003 kom der ny lovgivning på
pensionsområdet. Indtil 2003 blev tilkendelse af førtidspension vurderet ud fra
ansøgers resterhvervsevne.
Førtidspensionister, som har fået bevilget førtidspension
inden 1. januar 2003, har mulighed for at gøre brug af det, der kaldes
resterhvervsevne. Hvis borgeren f.eks. er bevilget en mellemste førtidspension,
så er borgerens resterhvervsevne 1/3, og borgeren vurderes derfor at kunne
arbejde ca. 12-13 timer om ugen.
4) Hvordan der arbejdes med førtidspensionisters beskæftigelse
efter tilkendt pension
I forbindelse med
pensionstilkendelsen vejledes nye pensionister om indtægtsgrænser ved arbejde,
før der sker modregning i pensionen.
Alle nye pensionister tilskrives
af Rådgivning og Udbetaling et halvt år efter pensionstilkendelsen om
muligheden for at få en aktivt pensionistliv ved at bidrage til frivilligt
arbejde i kommunens foreninger. Brevet er vedlagt en brochure, som fortæller om
mulighederne, kontaktoplysninger m.v. Dette initiativ er etableret i samarbejde
med Fritidsafdelingen, og det er Fritidsafdelingen, som etablerer kontakt
mellem pensionist og forening, hvis pensionisten ønsker at arbejde som
frivillig nogle timer om ugen i en af foreningerne.
Jobcentret sparrer og vejleder en
førtidspensionist med at finde et job. Det er førtidspensionisten, der selv
finder jobbet. Sammen med arbejdsgiver og førtidspensionist aftales timer og
arbejdsopgaver. Jobcentret opretter jobbet.
Når førtidspensionisten er i
arbejde vejleder og rådgiver Jobcentret arbejdsgiver og førtidspensionist efter
behov.
5) Nytilkendelser
af førtidspension i 2019 for de under 40-årige i Slagelse Kommune ud fra
hoveddiagnose
I bilaget – Nytilkendelser –
førtidspension – 2019 - gives et billede af, hvordan nytilkendelser af
førtidspension i 2019 for de under 40-årige i Slagelse Kommune fordelte sig på
hoveddiagnoser. Det skal her bemærkes, at den anvendte gruppering i en række
hoveddiagnoser tager udgangspunkt i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings grupperinger ved tildelinger af førtidspension.
Det er væsentligt at være
opmærksom på, at førtidspension ikke tilkendes
på baggrund af diagnoser, men på baggrund af en helhedsvurdering af borgers
samlede personlige og faglige ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.
Diagnoserne er dog centrale, når det skal vurderes, hvilke helbredsmæssige
udfordringer der bidrager til at marginalisere mennesker fra arbejdsmarkedet.
Herudover skal det bemærkes, at personer der tilkendes førtidspension ofte har
flere diagnoser, og samtidig også sociale problemer.
6) Konkrete
cases, der viser forskelligheden ved tildeling af førtidspensioner
For at give et konkret billede af hvor forskelligt
førtidspensionssagerne tager sig ud, finder i vedhæftet en beskrivelse af tre
forskellige sager:
Case A beskriver en åbenbart formålsløs sag – dvs. en sag,
der kan behandles udenom rehabiliteringsteamet, da det er vurderet formålsløst
at borger skal give fremmøde for at sagen kan behandles.
Case B beskriver en sag, hvor borger går fra ressourceforløb
til førtidspension.
Case C beskriver en sag af mere kompleks karakter, hvor
borger har andre store udfordringer ud over ledighed, der har påvirket borger
og dermed sagen undervejs.
Derudover er der de sager, hvor borger er terminal syg.
Disse behandles løbende, for at sikre en hurtig afgørelse. Borger giver ikke fremmøde
i disse sager.
Retligt
grundlag
Lov om social pension
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan;
1) Modtage
orienteringen.
2) Anmode om
eventuel yderligere orienteringsmateriale til et senere udvalgs- eller
temamøde, såfremt udvalget vurderer et behov herfor.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det udarbejdede materiale
opfylder udvalgets anmodning om orientering.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende:
Udsættes pga. manglende tabel under punkt 5 i det udsendte
materiale.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Udvalget modtog orienteringen.