Socialudvalget – Referat – 15. juni 2022

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal træffe beslutning om hvilke prioriteringsforslag, som skal indgå i den videre budgetproces for budget 2023-2026.

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter de prioriteringsforslag, som skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026.

Sagens indhold

Byrådet godkendte på møde i januar 2022 processen for budget 2023-2026, herunder at fagudvalgene på møderne i juni 2022 skal tage endelig stilling til de forslag, som skal indgå i den kommende budgetproces.
På mødet i marts 2022 godkendte Byrådet rammerne for processen.

Drift
Som konsekvens af de økonomiske udfordringer i budget 2022 og overslagsårene og med genåbningen af budget 2022 besluttede Byrådet, at fagudvalgene skal finde prioriteringsforslag for 8% af serviceudgifterne, svarende til i alt 322,4 mio. kr. i hvert af årene 2023-2026.

På Socialudvalget skal findes prioriteringsforslag på 8% svarende til 72,7 mio. kr. Nedenstående oversigt viser rammen for de udmeldte besparelser og den maksimale besparelse ved de udarbejdede prioriteringsforslag. Der er en indfasningsperiode i 2023 med fuld virkning fra 2024:

Med udgangspunkt i prioriteringsforslag og høringssvar mv. som indgår i drøftelserne af genåbning af budget 2022 og prioriteringsforlag til budget 2023-2026 (bilag 1), skal udvalget drøfte og beslutte hvilke prioriteringsforslag, der skal sendes videre til de kommende budgetforhandlinger.

Handicap, Psykiatri og Misbrug har videreført de besparelser, der blev besluttet i forbindelse med genåbningen af Budget 2022 til Budget 2023-26. Derudover er der fremlagt besparelser på en række forebyggende områder. Det er dog særligt på det takstfinansierede område på virksomheds niveau, der er fundet de store besparelser samt på Myndighedsområdet i CHP.

Med takstbesparelser på virksomhederne betyder det, at prisen på indsatserne til borgerne bliver billigere, og dermed opnår Myndighed reelt besparelsen. Det betyder samtidig, at andre kommuner som har borgere placeret i Slagelse kommune også opnår en besparelse.

I CHP Myndighed er der forslag til besparelser, som skal findes ved revisiteringer og skærpede kvalitetsstandarder. På disse forslag er der indlagt investeringer i form af en opnormering af rådgivere for at sikre kontinuerlige opfølgninger på sagerne og revisitering af eksisterende sager.

Der er blevet udarbejdet en del ændringer i prioriteringsforslagene - det gælder for forslagene: 8.4.1.2, 5, 6, 9, 11, 13, 16, 17 og tilført et nyt vedr. Cafe Backstage nr. 26.

Der er desuden udarbejdet et notat vedr. besparelserne for ACV, bilag 3 - der bliver tilsvarende udarbejdet et notat fra SPS som eftersendes.

Besparelserne på Rusmiddelcenteret, forslag 8.4.1.22-25 vil der komme ændringer til, ligesom der vil blive udarbejdet et notat for Rusmiddelcentret - de reviderede forslag samt notat eftersendes.

Børn og Familie har foretaget en række ændringer i oplægget til besparelser i budgetforslag 2023-2026, set i forhold til forslag til besparelser i det genåbnede budget 2022 i overslagsårene. Det skal ses i sammenhæng med, at en væsentlig del af besparelserne fra de respektive forslag skal indtænkes i en økonomisk handleplan grundet et forventet merforbrug i 2022.

Såfremt budgetopfølgning 3 viser et forventet merforbrug, vil Børn og Familie fremlægge økonomiske handleplaner med henblik på at sikre budgetoverholdelse. Handleplanerne vil være i tråd med budgetforslagene.

Børn og Familie har som lovet undersøgt mulighederne for at reducere i den økonomiske støtte til efterskoleophold, der ikke indgår i forslagene til budget 2022. Der er tilføjet et forslag om en reduktion på 8% på dette område, som reelt betyder at færre familier får økonomisk støtte til efterskoleophold.

Alle besparelsesforslag er gennemskrevet med henblik på, at det er helt skarpt, hvad det er for en omstilling i sagsbehandlingen i afdelingen, som skal til for at indfri besparelsesforslagene. Der er i forlængelse heraf udarbejdet et notat, som beskriver den faglige omstilling som er afgørende for den forestående omstilling.

Dertil er det vurderet afgørende for realiseringen af flere af forslagene, at forudsætninger for en sagsbehandling af høj kvalitet sikres ved at investere i flere rådgivere. Udvalget skal her være opmærksomme på, at udgifter på konto 6 hører under økonomiudvalgets ressort.

 For specialskolerne (Klostermarken skole, Heldagsskolen og Storebæltsskolen, forankret i Børn og Familie, og Rosenkilde skole, forankret i Handicap og Psykiatri) er der ikke medtaget prioriteringsforslag, idet BDO's skoleanalyse afventes. Analysen forventes færdig ultimo juli.

Det forventes, at Børne- og Ungeudvalget samt Socialudvalget vil blive fremlagt prioriteringsforlag til besparelser på deres augustmøder.
Skolerne er takstfinansieret, og en besparelse vil derfor blive fremlagt som en takstreduktion, der vil medføre en besparelse i Børne- og Ungeudvalget.

Sagens videre forløb

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Vedtaget proces og rammer for genåbning af budget 2022 og budget 2023-2026.

Handlemuligheder

Socialudvalget skal på junimødet beslutte, hvilke prioriteringsforslag der skal med videre i budgetprocessen for budget 2023-2026.

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres om antal og udvikling i magtanvendelser i 2021 overfor voksne i botilbud drevet af Slagelse Kommune, samt for voksne Slagelseborgere på udenbys botilbud.

Socialudvalget orienteres om antal og udvikling i magtanvendelser i 2021 overfor børn og unge anbragt på institutioner og opholdssteder, som drives af Slagelse Kommune, samt anbragte Slagelsebørn i private og udenbys institutioner.  

 Indstilling

Konstitueret Udvalgsansvarlig afdelingschef indstiller,

1.     at Socialudvalget tager årsrapporteringen til orientering.

Sagens indhold

Magtanvendelse er et indgreb i selvbestemmelsesretten, og kan kun benyttes overfor voksne borgere med betydelig og varig funktionsevne i situationer, hvor der er fare for personskade eller materiel skade, eller for at varetage omsorg, sikkerhed eller værdighed.  

Personale, der arbejder med den pædagogiske praksis på opholdssteder eller døgninstitutioner for børn har adgang til at anvende magt eller foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret som led i varetagelsen af den daglige omsorg. 

Alle former for magtanvendelse kræver et lovgrundlag, da den personlige frihed og selvbestemmelsen indskrænkes. Formålet med lovgrundlaget er at sikre retssikkerheden for borgere og personale. Hvis en magtanvendelse udøves udenfor lovgrundlaget vurderes magtanvendelsen som ikke tilladt. 

Magtanvendelse er altid undtagelsen, og må aldrig erstatte omsorg, pleje eller socialpædagogisk støtte (bilag 1 voksne) (bilag 2 børn og unge). 

Magtanvendelserne registreres myndighed i CHP og BF, og det vurderes, om der er lovhjemmel til magtanvendelsen, og om denne er tilladt eller ikke tilladt. Borgerens sagsbehandler orienteres om vurderingen, således at forebyggelse af magtanvendelser indgår i det personrettede tilsyn. 

På voksenområdet er der en række magtanvendelser, som CHP-Myndighed kan træffe afgørelse om for en given periode. Det kan være anvendelse af velfærdsteknologi eller pejlesystemer, hvilket typisk er epi-alarmer og GPS. Det kan dreje sig om fastspænding med bløde stofseler til kørestol, seng, stol eller toilet, hvis borgeren eksempelvis ikke har gangfunktion, men rejser sig og falder ud med stor fare for personskade, eller det kan for eksempelvis dreje sig om kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer eksempelvis bleskift. 

Fælles for disse forhåndsgodkendte magtanvendelser er, at man også i denne situation altid skal forsøge at løse ad socialpædagogisk vej før man anvender det godkendte magtindgreb. 

Voksenområdet 

Udvikling i antallet af magtanvendelser

I 2021 er der en lille stigning i antallet af magtanvendelser på voksenområdet. Dog er 20 af magtanvendelserne forhåndsgodkendte magtanvendelser for en borger i 2021. De var ikke en del af antallet af magtanvendelser i 2020. Så antallet af akutte magtanvendelser er i 2021 er faldet til 27. 

Udvikling i antallet af ikke tilladte magtanvendelser 

De ikke tilladte magtanvendelser har altid et særligt fokus, og er i 2021 på et acceptabelt niveau. En ikke tilladt magtanvendelse kan være, at man har handlet på en formodning om en borgers adfærd, altså  hvad borgeren plejer at gøre eksempelvis slå, og man så fastholder.

Antal magtanvendelser fordelt på Slagelse Kommunes virksomheder og udenbys

Der ses en stigning i antallet af magtanvendelser på CPUS. Dette skyldes, at der er givet en forhåndsgodkendelse på magtanvendelse med kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer, som har været anvendt 5 gange i 2021 og godkendelse med fastspænding med bløde stofseler, som har været anvendt 15 gange i 2021. Der har således ikke været en eneste ikke forhåndsgodkendt magtanvendelse på CPUS i 2021.

Forhåndsgodkendte magtanvendelser 

1 kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 136a)

3 fastspænding med bløde stofseler i kørestol (§ 128)

Det specialiserede børn- og ungeområde (anbringelser)

Antallet af indrapporterede magtanvendelser for anbragte børn i Slagelse Kommune var i 2021 på 99, hvilket er det højeste antal de seneste fire år. Dog er det kun lidt højere end i 2020, hvor det på 91.

Selvom antallet af magtanvendelser er forholdsvis højt, er antallet af ikke tilladte magtanvendelser det laveste i de seneste fire år. Det kan formentlig forklares af en ny arbejdsgang, hvor anbringelseskonsulenterne varetager opgaven og følger op i forhold til anbringelsesstederne på baggrund af indrapporteringen.

Det ses endvidere, at den stigning som identificeres fra 2020 til 2021 ses i andre tilbud end kommunens egne tilbud.

Fordeling af magtanvendelser på egne tilbud og andre tilbud

Sagens videre forløb

Årsrapporteringen om magtanvendelser forelægges til orientering i Handicaprådet.

Retligt grundlag

LBK nr. 170 af 24.1.2022 - Bekendtgørelse om lov om social service 

VEJ nr. 10148 af 14.12.2019 - Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper. 

BEK nr. 810 af 13.8.2019 Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge 

VEJ nr. 10229 af 17.12.2019 - Vejledning om voksenansvar for anbragte børn og unge 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Administrationen i Center for Handicap og Psykiatri vurderer, at de indkomne indberetninger om magtanvendelser på voksenområdet ligger på et forventeligt og acceptabelt niveau. Det er ikke forventeligt i forhold til eksempelvis ACV komplekse målgruppe helt at kunne undgå magtanvendelser. Det er fortsat administrationens vurdering, at  den politiske handleplan 2014-2015 og 2015-2016 har haft en stor effekt i forhold til nedbringelsen af antallet af magtanvendelser generelt på voksenområdet, med et stærkt fokus på faglig tilgang, etik og kompetencer i forhold til at forebygge magtanvendelser 

Administrationen i Center for Børn og familie vurderer, at stigningen i antallet af indberettede  magtanvendelser i 2020 og 2021 kan hænge sammen med en lovændring og ny vejledning til lovgivningen i efteråret 2019. Lovændringen giver generelt ikke betydelige nye magtanvendelsesmuligheder, men den øgede forståelse og beføjelser til tilsynet for området kan have medført den øgede indrapportering.

Det kan endvidere bemærkes, at en stor del af magtanvendelserne omhandler nogle få børn. Alle magtanvendelser indgår i det personrettede tilsyn og det er en fast del af proceduren, at indberettede  magtanvendelser skal give anledning til en vurdering af, om barnet er i den rette anbringelse. Fx var der i 2021 indrapporteret mere end 20 magtanvendelser på samme barn, som var en væsentlig årsag til at dette barn blev genanbragt andet sted, hvor der d.d. ikke er kommet nye indberettede magtanvendelser.

Det er Afdeling for Børn og Families forventning, at den grundige gennemgang af alle magtanvendelser vil medføre, at antallet af ikke-tilladte magtanvendelser fortsat kan holdes på et lavt niveau, og at det samlede antal magtanvendelser vil falde yderligere. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Socialudvalget.

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres om, hvilke muligheder for ledsagelse borgeren kan få efter servicelovens § 97.

 Indstilling

Konstitueret udvalgsansvarlig afdelingschef indstiller,

1.     at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning.

Administrativ bemærkning pr 9. juni 2022

Administrationen gør opmærksom på, at der er arbejdet videre med mødegrundlaget siden den 2. juni 2022. 

Sagens indhold

Efter servicelovens § 97, skal kommunen tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension dog således. at aldersgrænsen ikke kan blive mindre 67 år. Personer der er visiteret til ledsagelse før pensionsalderen, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til pension.

Formål med ledsagelse 

Formålet med ledsagelse er at medvirke til integration i samfundet af borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, ved at give borgerne mulighed for at deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter.

Målgruppe

Voksne, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (eks, svære bevægelseshandicap, hjerneskade, udviklingshæmning, blinde etc.), der opfylder betingelserne for ledsageordningen har ret til ledsagelse uanset boform.

Ordningen omfatter ikke personer med behov for ledsagelse pga. sindslidelse eller særlige sociale problemer. Har borgeren behov for socialpædagogisk eller anden støtte til ledsagelse som kræver særlige kvalifikationer hos ledsageren, vil borgeren ikke have ret til ledsagelse efter servicelovens § 97.

Kriterier som skal være opfyldt

• Borgeren kan ikke færdes alene udenfor hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
• Borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden behov for socialpædagogisk støtte til ledsagelsen.
• Borgeren kan give udtryk for - ikke nødvendigvis verbalt -et ønske om deltagelse i selvvalgte aktiviteter,
• Borger er bevidst om indholdet i aktiviteten og kan tage initiativet til denne (f.eks. indkøbstur, cafebesøg, samvær med børn, fritidsaktiviteter m.v.).

Hvad omfatter ledsagelsen?

Ledsagefunktionen afspejler borgerens handicap og ledsagebehov og selve ledsagelsen omfatter de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen fx:

• Støtte borgeren, når denne skal udendørs,
• Finde varer under indkøb, tage dem ned fra hylderne og bære indkøbte varer hjem.
• Hjælp med kørestolen ved besværlige passager,
• Køre borgerens bil for borgeren (borgerens egen bil).
• Tage med ud i naturen, biograf, cafe eller andre forlystelser,
• For borgere, der har svært ved ved at gøre sig forståelig over for fremmede, kan ledsageren hjælpe med kommunikationen.

Der kan ligeledes hjælpes til med indkøb af dagligvarer eller tøj og gaver, eller med andre aktiviteter, hvor borgeren skal bruge hjælper, f.eks. motionere på tandemcykel, være med ved svømning eller andre fritidsaktiviteter.

Ledsagelsen kan ikke bruges som ledsagelse til fysioterapi, lægebesøg/undersøgelser, lægeordineret ride-terapi eller bassintræning m.v. Ledsageren kan ikke bruges som besøgsven, til hjemmehjælp m.v. samt til ledsagelse frem og tilbage fra arbejde, da disse ydelser dækkes af anden lovgivning inden det sociale område eller beskæftigelsesområdet. Der skal være tale om fritidsaktiviteter.

Ledsagelse efter § 97 til selvvalgt ferie

Borgeren har mulighed for at opspare maksimalt 90 timer inden for en periode af 6 måneder. Timerne falder bort i den måned der overskrider 6. måneder. De opsparede ledsagertimer kan borgeren benytte til ledsagelse på ferie.

Borgere kan vælge selv at tilkøbe yderligere § 97 ledsagelse til ferie hos et privat firma eksempelvis DUAS, som leverer ledsagelse til borgerne. Det er også muligt at købe ferierejser hos fx ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund), hvor ledsagere er inkluderet i prisen.

Det er ikke muligt at tilkøbe yderligere ledsagelse gennem den kommunale administration af ledsageordninger. 

VASAC er anmodet om at yde råd og vejledning i forhold til, at borgerne kan tilkøbe ekstra § 97 timer hos de ovenfornævnte udbydere.

Ledsageordning i Slagelse Kommune

I CHP myndighed er der aktuelt 168 borgere, der er bevilget en ledsagerordning efter servicelovens § 97. Heraf bor ca. 39 i botilbud og enkelte borgere får ledsagelse fra privat leverandør.

Administration af ledsagerordningen

Administrationen af ledsagerordningen og ledsagere varetages af VASAC pr. 1. april 2022. 

Administration af ledsagerordningen indbefatter:

Opgaver vedr. ledsagerne

• Rekruttering og ansættelse ledsagere
• Oplæring til ledsageopgaven
• 1-2 årlige faglige arrangementer for ledsagerne
• Varetagelse af løn - og ansættelsesforhold

Opgaver vedr. borgerne

• Match af borger og ledsager
• Sikre borgerens ledsagelse ved ferie og sygdom hos ledsager
• Regnskab/kontrol med borgerens timeforbrug/opsparing af timer
• Informere borgerne om rammerne for ledsagelse
• Behandle anmodning fra borger om standardbeløb til dækning af udgifter til ledsageren i tilknytning til ledsagelsen

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Lov om social service § 97

Social-og Indenrigsministeriets VEJ nr. 9286 af 26/04 2018 Vejledning om ledsageordning, kontaktperson til til døvblinde, funktionsevnemetoden, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En ledsagerordning på 15 timer koster ca. kr. 37.000 årligt.

Derudover gives årligt en budgetramme på ca. kr. 650.000 til VASAC til dækning af alle udgifter i forbindelse med administrationen af ledsagerordningen. Budgetrammen lønfremskrives årligt jf. KL's regulering.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget (O).

Beslutningstema

Fagudvalgene orienteres om Sundhedsprofilen 2021, herunder udviklingen i borgernes sundhed, trivsel og sygdom fra 2010 til 2021.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1. at udvalgene tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I denne sag orienteres relevante fagudvalg om resultaterne af Sundhedsprofilen, som blev gennemført i 2021.

Baggrund for Sundhedsprofilen 2021

Sundhedsprofilen er en stor spørgeskemaundersøgelse af sundhed, trivsel og sygdom i den unge og voksne befolkning (16+ årige). Sundhedsprofilen laves på baggrund af en national aftale fra 2009, om udarbejdelse af sammenlignelige sundhedsprofiler i alle regioner og kommuner. Den første Sundhedsprofil blev gennemført i 2010 og siden er der udarbejdet sundhedsprofiler i 2013, 2017 og 2021. I Slagelse Kommune er det Folkesundhed, der er tovholder for indsamling af data og formidling af resultaterne fra Sundhedsprofilen.

Sundhedsprofilen giver mulighed for, at følge danskernes sundhed, trivsel og sygdom over tid. Sammenholdt med oplysninger om borgernes køn, alder, uddannelsesniveau og arbejdssituation, kan sundhedsprofilen pege på sundhedsmæssige udfordringer i forskellige befolkningsgrupper, og dermed vise, hvor der er behov for indsatser.

Socioøkonomi, demografi og ulighed i sundhed

I Sundhedsprofilen opdeles kommunerne i tre kommunesocialgrupper baseret på uddannelsesniveau, andel udenfor arbejdsmarkedet og gennemsnitlig bruttoindkomst. I flg. denne inddeling kategoriseres Slagelse Kommune som en socioøkonomisk udfordret kommune dvs. Slagelse Kommune placeres i den laveste kommunesocialgruppe. Den socioøkonomiske position hænger sammen med forskellige sundhedsparametre fx er svær overvægt mere udbredt i socioøkonomisk dårligt stillede kommuner end i de bedre stillede kommuner.

Demografi er vigtigt at have for øje fx er multisygdom mere udbredt i kommuner med mange ældre borgere, og den demografiske udvikling med et stadigt stigende antal ældre påvirker udviklingen på sundhedsområdet, fordi forekomsten af langvarig sygdom stiger i takt med stigende alder.   

På langt de fleste parametre i Sundhedsprofilen er der social ulighed i sundhed. Dette ses bl.a. i forekomsten af forskellige sygdomme, tobaksbrug og overvægt, som alt sammen er mest udbredt blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet. 

I det følgende beskrives udvalgte resultater og indsigter fra Sundhedsprofilen 2021. I bilag 1 ses et udsnit af data fra Sundhedsprofilen for Slagelse Kommune. 

Rygning og tobak

De seneste ti år er der sket et fald i andelen af daglige rygere i Slagelse Kommune. I 2010 røg knap hver 4. borger dagligt (23,6%) hvilket i 2021 er faldet til mindre end hver 5. borger (17,4%). Samme positive udvikling ses i forhold til ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning (fra 14,5% i 2010 til 4,2% i 2021). Den positive udvikling på tobaksområdet er et resultat af både nationale, regionale og lokale indsatser og tiltag. 

Det største fald i andelen af daglige rygere, er sket blandt de 16-24-årige (fra ca. 20% i 2010 til 11,4% i 2021). Dog er den daglige brug af snus, nikotinposer eller anden røgfri tobak tilsvarende højest i denne aldersgruppe (7,4%) (Regionstal).

Daglig rygning er mest udbredt blandt mænd, borgere i alderen 45-64 år, borgere med udelukkende grundskole/gymnasial uddannelse, førtidspensionister, arbejdsløse, øvrige ikke-erhvervsaktive og borgere, der ikke bor med en partner eller børn.   

Overvægt, kost og fysisk aktivitet

I Slagelse Kommune angiver knap hver 4. borger at være svært overvægtig (BMI over 30). I 2010 var dette tal 15,4%. Inkluderes tallene for moderat overvægt (BMI mellem 25-30) er 59,6% af den voksne befolkning i Slagelse Kommune overvægtige.

Svær overvægt er især udbredt blandt de 35-64 årige, borgere udelukkende med grundskole/gymnasial uddannelse eller kort uddannelse samt førtidspensionister, arbejdsløse og øvrige ikke-erhvervsaktive. Der er en tæt sammenhæng mellem overvægt og sundhedsadfærd, herunder kost og fysisk aktivitet, men også dårligt mentalt helbred (Regionstal).

Mere end hver femte borger i Slagelse Kommune, har et usundt kostmønster (21,2%). Dette er steget fra 2010, hvor andelen var 13,8%. Et usundt kostmønster er karakteriseret ved lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af mættet fedt. Hertil kommer at næsten to ud af tre borgere (62,6%) ikke lever op til WHO's anbefalinger for fysisk aktivitet på 2,5 til 5 timers fysisk aktivitet om ugen.

Alkohol og stoffer

Der er generelt en positiv tendens over tid i forbruget af alkohol. I 2010 havde 24% af borgerne i Slagelse Kommune et alkoholforbrug på over 10 genstande, hvilket er faldet til 15,1% i 2021. Tilsvarende er ugentligt rusdrikkeri (mere end 5 genstande ved samme lejlighed) faldet fra 12% i 2013 til 8,5% i 2021. Andelen af borgere med tegn på problematisk alkoholadfærd i Slagelse Kommune var i 2010 13,5% mod 11,4% i 2021. 

Problematisk alkoholadfærd er mest udbredt blandt mænd, de 55-79 årige, borgere med kort eller lang videregående uddannelse, arbejdsløse samt borgere med dansk eller anden vestlig baggrund. Rusdrikkeri er mest udbredt blandt de 16-24 årige (Regionstal). 

Ca. 2% af adspurgte borgere i Region Sjælland har prøvet hash indenfor den seneste måned. Tilsvarende har 0,6% prøvet andre stoffer den seneste måned. Dette er stort set uændret fra 2013 og 2017. Data på stofområdet findes ikke på kommune-niveau. 

Mental sundhed og ensomhed

Den mentale sundhed har udviklet sig i en negativ retning over flere år. I 2013 angav 81,4% af borgerne i Slagelse Kommune, at de var tilfredse med livet. Denne andel er faldet til 74,6% i 2021. Andelen af borgere med dårlig mentalt helbred er tilsvarende steget fra 11,5% i 2010 til 17,9% i 2021. Næsten en tredjedel af borgerne i Slagelse Kommune oplever en højere grad af stress (32,2% i 2021 mod 25,5% i 2010) og 13,7% føler sig ensomme (11,3% i 2017). 

Det er særligt de unge i alderen 16-24 år, som er udfordret på deres mentale sundhed, hvor kun 59,8% er tilfredse med livet, mod 76,1% samlet set for alle borgere i regionen. Tilsvarende oplever 43% af de unge en højere grad af stress, mod 28,7% samlet (Regionstal).

Kroniske sygdomme og multisygdom

Multisygdom dvs. forekomsten af mindst to samtidige, langvarige sygdomme hos den enkelte borger er et stigende problem. Ud over større dødelighed forbindes multisygdom også med bl.a. fysisk funktionsnedsættelse, større behov for hjælp og nedsat livskvalitet. Forekomsten er tæt forbundet med alder og sociale forhold.

I Slagelse Kommune er andelen af borgere med multisygdom steget fra 27% i 2013 til 35% i 2021. Dvs. mere end hver tredje borger har mindst to langvarige sygdomme som fx KOL, diabetes, kræft, psykiske lidelser, gigt, astma, allergi el.lign.

Forekomsten af enkeltsygdomme er også steget. Andelen af borgere i Slagelse Kommune som har KOL er 6,9%, andelen med diabetes er 8,1% og andelen med hjertekarsygdom er 5,9%. 

Forekomsten af de fleste langvarige sygdomme øges markant med stigende alder. Multisygdom er mest udbredt blandt borgere over 55 år, borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet.

Forslag til fokusområder på baggrund af undersøgelsens resultater

På bagrund af resultaterne har Folkesundhed opstillet følgende forslag til sundhedsindsatser, der kan understøtte at sundhedsprofilen i Slagelse Kommune forbedres:

- styrke indsatsen for mental sundhed fx gennem en systematisk implementering af værktøjet ABC for mental sundhed i kommunens dagtilbud, skoler, jobcenter, specialområdet m.m. ABC for mental sundhed er et evidensbaseret redskab til at styrke den mentale sundhed og kan anvendes til både medarbejdere og borgere.

- forebygge overvægt ved at sikre relevante behandlingstilbud til børn og voksne, og samtidig understøtte sunde vaner generelt fx gennem madordninger i daginstitutioner, sund skolemad, styrke forældrekompetencer samt sikre muligheder for at aktivt liv i alle livsfaser.

- styrke tobaksindsatsen fx ved at øge udbuddet af snus- og rygestopkurser samt sikre røgfrie miljøer fx røgfri arbejdstid, røgfrie virksomheder og røgfrie udearealer fx stadion, idrætspladser m.m.

- sikre tidlig opsporing af borgere med risiko for at udvikle kronisk sygdom eller risiko for forværring af kroniske sygdomme på steder hvor udsatte målgrupper kommer fx jobcentret.

- sikre henvisning til og relevante tilbud til borgere med kroniske sygdomme gennem øget samarbejde mellem jobcenter og sundhedstilbud. Sundhedstilbud kan både være i kommunalt regi og foreningsregi.

Sagens videre forløb

På baggrund af sundhedsprofilens resultater kan Folkesundhed udarbejde uddybende oplæg til konkrete sundhedsindsatser og sikre gennemførsel og opfølgning på indsatserne, afhængig af den politiske drøftelse og beslutning. 

Retligt grundlag

Sundhedslovens § 119, stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Sundhedsprofilen 2021 giver en status på udvalgte mål i Sundhedspolitikken 2015-2025.

Det er administrationens vurdering, at Sundhedsprofilen 2021 er et vigtigt prioriteringsværktøj ift. den fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedsprofilens resultater har relevans på tværs af fagområder og politiske udvalg, fordi sundhed og trivsel blandt borgerne kan indtænkes aktivt i tilrettelæggelsen af kommunens ydelser på tværs af hele organisationen.  

Sagen behandles på Sundhedsudvalget samt Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget 30. maj 2022, på Seniorudvalget 31. maj 2022, på Børne- og Ungeudvalget 1. juni 2022, på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 2. juni 2022.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag og
projekter. 

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres.

Sagens indhold

Vedr. Regeringens specialeplanlægning på det højt specialiserede socialområde

Regeringen vil indføre en specialeplanlægning på det højt specialiserede socialområde. Der skal udarbejdes nye nationale retningslinjer, som sammen med en styrket national styring af kapaciteten på området skal sikre, at højt specialiserede tilbud ikke forsvinder eller udvandes. Samtidig vil regeringen styrke den kommunale visitation ved at indføre nye visitationsretningslinjer og rådgivningsforløb fra nye højt specialiserede faglige fyrtårne til brug for sagsbehandlerne. 

Indførelsen af specialeplanlægning på det specialiserede socialområde sker med inspiration fra den, der tidligere er blevet indført på sundhedsområdet. Frem mod 2030 skal specialeplanlægningen udrulles til at omfatte alle målgrupper. Formålet er at sikre, at de rette tilbud er til stede med de rette kompetencer, og at sagsbehandlerne i kommunerne har den nødvendige viden, når de møder mennesker med særlige behov. 

Det kommende arbejde med en specialeplanlægning bygger på afrapporteringen af Evalueringen af det specialiserede socialområde, som offentliggøres sammen med udspillet. I de seneste knap to år har Social- og Ældreministeriet udarbejdet en omfattende evaluering bestående af en lang række analyser af bl.a. målgrupper og tilbud på socialområdet (bilag 1 og bilag 2).

Vedr. Etablering af 8 skæve boliger ved Toften, Holbækvej 16.

Byrådet godkendte den 25. oktober 2021 ansøgning fra KFUM Sociale Arbejde vedrørende etablering af 8 skæve boliger ved Toften samt rammerne for projektet. Økonomiudvalget behandlede den 21. februar 2022 anmodning fra KFUM Sociale Arbejde om kommunal medfinansiering grundet stigende priser i byggesektoren. Dette blev afvist, idet de økonomiske forudsætninger jf. Byrådets godkendelse 25. oktober 2021 ønskedes fastholdt.

KFUM Sociale Arbejde havde herefter et samarbejdsmøde med Slagelse Kommune, hvor alle dele af projektet og planforhold blev drøftet og alternative løsninger fundet.

KFUM Sociale Arbejde har siden i samarbejde med deres rådgivere tilpasset projektet, således at de vurderer, at projektet med 8 boliger kan realiseres uden kommunal medfinansiering som forudsat i Byrådets godkendelse. Byggeriet planlægges nu som én rektangulær bygning med 8 rækkehuse med 1-rumsboliger, som er minimeret, men forsat handicapvenlige således, at de kan håndtere stigende somatiske plejebehov.

KFUM Sociale Arbejde ønsker at bruge almindelig licitation, som de vurderer, gør det bedst muligt at realisere projektet både anlægsøkonomisk og driftsøkonomisk. Det er centralt, at boligerne skal være hjem for en helt særlig beboergruppe, og samtidig skal boligerne kunne driftes og vedligeholdes efter almenboliglovens regler.

Det forventes, at der fremlægges lokalplanforslag til politiske behandling i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget på junimødet 2022. 

Fremtidens Tilbud 

Socialudvalget er tidligere orienteret om, at det spor som handler om afdækningen af fremtidens kapacitetsbehov indgår i den samlede afdækning af kapacitet og behov for tilbud i regi af Rammeaftale Sjælland.

BDO som oprindeligt var udvalgt til at forestå afdækningen har desværre trukket sig. I stedet er der indhentet tilbud fra analysefirmaet LG-Insigt og KLs konsulentfirma Komponent. Det forventes, at afdækningen påbegyndes i juni 2022.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1.  at Socialudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser  og  øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.