Uddannelsesudvalget (2017) – Referat – 9. januar 2017

Godkendelse af dagsorden til Uddannelsesudvalgets møde den 9. januar 2017.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Dagsorden til Uddannelsesudvalget møde den 9. januar 2017 godkendes.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Godkendt.

Helle Black fremgår fejlagtigt, som medlem af udvalget.

Den månedlige rapportering fremlægges for fagudvalget til efterretning, og videresendes til Økonomiudvalget i en samlet sag for de fire fagområder.

På grund af stigende økonomiske udfordringer blev der i 2015 udarbejdet perspektivanalyser på de fire områder. Da udfordringerne endnu ikke er løst, er der behov for tæt opfølgning både administrativt og politisk.

Rapporteringen er udarbejdet, så den giver et enkelt overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter, ligesom der – hvor det er muligt – er beregnet gennemsnitspriser på anvendte indsatser. Dermed opbygges der viden om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge beslutninger, der træffes enten i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af områderne.

I bilag 1 og 2 ses månedlig opfølgning på økonomi og aktiviteter for hhv. vidtgående specialundervisning og det specialiserede børne- og ungeområde.

Der forventes pr. ultimo november et merforbrug i 2016 på 3,5 mio. kr. mod seneste budgetopfølgning, hvor forventningen var et merforbrug på 3,6 mio. kr. Det samlede merforbrug kan opdeles på følgende måde:

· Overført merforbrug fra 2015 – 4,6 mio. kr.

· Mindre forbrug vedrørende aktiviteterne i 2016 på 1,1 mio. kr.

I forhold til sidste måneds rapportering er det forventede resultat forbedret med 0,1 mio. kr.

Der forventes pr. ultimo november et merforbrug på ca. 2,2 mio. kr. i lighed med seneste budgetopfølgning pr. ult. september 2016. Merforbruget fordeler sig på overførselsudgifterne og Slagelse Familie Center.

Området er dog fortsat under pres, og det vurderes i lighed med den seneste budgetopfølgning, at der er en risiko for et merforbrug på 1-2 mio. kr. Her kan eventuelle periodeforskydninger mellem 2016/2017 i opkrævningen fra leverandørerne spille en væsentlig rolle.

Aktivitetsrapporten for december måned viser en stigning på Plejefamilier og på de forebyggende foranstaltninger.

Stigningen På Plejefamilieområdet hænger sammen med en fortsat tilgang som følge af formandsbeslutninger (tvangsanbringelser). Der er ligeledes fortsat en række unge familier med børn i vente, hvor der er bekymring om deres forældreeevne. Derudover er der to massive anbringelser undervejs hvor der kræves 1:1 støtte.

Stigningen på de forebyggende foranstaltninger skyldes primært, at der med opnormeringen af sagsbehandlere bliver handlet i sager, som tidligere har været afventende på grund af sagspresset hos socialrådgiverne. 

Samlet set viser aktivitetsrapporten fortsat, at der er en højere aktivitet end oprindeligt budgetteret.

Handleplansinitiativerne, i form af en styrket revisitation og nedsættelse af visitationsudvalg på det forebyggende område, er lagt ind i denne rapportering med et selvstændigt bilag. Bilaget er bygget op omkring aktivitetsrapporten, og den vil for resten af 2016 være en del af den månedlige rapportering.

Bilaget er bygget op på følgende måde:

· Der er taget udgangspunkt i juni måneds aktiviteter på udvalgte områder med aktivitet, gennemsnitspris (månedsvis) og den samlede månedlige udgift.

· Så er der opsat en kolonne med målsætning. Her er handleplansinitiativerne omsat til konkrete mål - det kan være på aktiviteten eller prisen.

· Forskellen mellem juni måned og målsætningen med handleplanen viser den ønskede månedlige effekt.

· Målsætningen viser en ønsket effekt på ca. 1 mio. kr. pr. måned

Afrapporteringen på handleplansinitiativerne viser en positiv effekt på 0,4 mio. kr. af de igangsatte initiativer. Det er dog en tilbagegang i effekten på ca. 0,4 mio. kr. i forhold til oktober måned, mens der er tale om en fremgang på 0,2 mio. kr. i forhold til november måned.  Til trods for aktivitetsstigningerne og tilbagegangen af effekten i handleplansinitiativerne, så vurderes det, at risikoen for et merforbrug fortsat udgør 1-2 mio. kr.  

De månedlige rapporteringer foreligges til efterretning, og danner dermed ikke grundlag for at der træffes beslutninger med økonomiske og personalemæssige konsekvenser.

Udvikling i aktivitet og økonomi er kommenteret efter behov i bilagene.

Ingen bemærkninger.

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at den månedlige rapportering tages til efterretning.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Til efterretning.

I Budget 2017 er der samlet afsat et rådighedsbeløb på 3,4 mio. kr. i anlægstilskud til istandsættelse af sejlskibet Bien. I denne sag søges der om en anlægsbevilling på 3,4 mio. kr. til anlægstilskud og godkendelse af betingelserne herfor.

Produktionshøjskolen i Korsør har igangsat et udviklingsprojekt, der har til formål at købe og istandsætte sejlskibet Bien. Det overordnede formål er maritime uddannelsesaktiviteter for produktionshøjskolens elever, både i forbindelse med renovering og den efterfølgende brug af skibet. Skibets tilstedeværelse i Korsør havn vil tillige understøtte byens maritime islæt og historie, der knytter sig til byen.

Byrådet støtter projektet med et samlet anlægstilskud på 3,4 mio. kr. i årene 2017-2019, fordelt som følgende:

Bevillingen skal anvendes til køb og renovering af skibet. Bevillingen gives under forudsætning af, at der via fondsmidler eller anden vej skaffes de resterende midler til projektet, og at der tillige er dækning for de fremadrettede løbende driftsudgifter.

Bestyrelsen for Korsør ProduktionsHøjskole er ansvarlig for at orientere kommunen om det samlede projekts økonomi samt bevillingstilsagn fra anden side. Når Center for Skole har godkendt dokumentation for den samlede finansiering af projektet, inklusive den ikke-kommunale støtte, kan ovenstående beløb udbetales, dog tidligst pr. 1. januar de respektive år.

I forbindelse med de løbende driftsudgifter er byrådet positiv indstillet overfor at indgå aftaler om brug af Bien til repræsentation, aktiviteter for kommunens skoleelever m.m.

Bevillingen udbetales til Korsør ProduktionsHøjskole under ovennævnte forudsætninger, og i henhold til reglerne i lov om produktionsskoler om mulighed for at give et ekstraordinært tilskud med et specifikt formål. Beløbet indgår i givet fald i skolens regnskab, og følger den af Undervisningsministeriet fastsatte bekendtgørelse om regnskab og revision for produktionsskoler. Anlægsregnskabet skal udfærdiges af Produktionsskolen og sendes til Center for Skole til orientering.

Lov om Produktionsskoler, kapitel 3 og 4.

Jf. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal en anlægsbevilling være godkendt af Byrådet.

Uddannelsesudvalget kan beslutte:

· At anbefale Byrådet at frigive anlægstilskuddet til istandsættelse af Bien under de betingelser, der er nævnt i sagen.

· At afvise betingelserne for ansøgning om anlægsbevilling til anlægstilskuddet og lade administrationen udarbejde nye betingelser for frigivelsen.

Det er administrationens vurdering, at istandsættelsen af Bien understøtter både Korsør ProduktionsHøjskoles overordnede uddannelsesaktiviteter og Korsørs maritime kulturarv som søfarts- og overfarts by. Det anbefales derfor, at ansøgning om anlægsbevilling godkendes.

Ingen bemærkninger.

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Anbefale Byrådet at give en anlægsbevilling til anlægstilskud til istandsættelse af Bien på samlet 3,4 mio. kr. under de forudsætninger, der nævnes i sagen.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Anbefales.

Uddannelsesudvalget skal godkende aflagt anlægsregnskab for istandsættelse og efterisolering af tagetage på Skælskør Skole.

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgifter er mindre end 2 mio. kr., skal der udfærdiges anlægsregnskab til fagudvalgets godkendelse. Regnskabet indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Anlægsprojektet havde som formål at isolere 210 m² tagetage på Skælskør Skole, der kun var delvist isoleret, for herigennem at gøre etage mere anvendelig og samtidig reducere energiforbruget. Projektet blev en del af det samlede REEEZ-energioptimeringsprojekt.

I forbindelse med isolering af tagetagen er skunke udskiftet, og el- og varmeinstallationer er renoveret/udskiftet. Derudover er alle overflader på gulve, vægge og lofter fornyet.

(1000 kr.)

En specifikation af de afholdte udgifter er vedlagt sagen som bilag.

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der aflægges anlægsregnskab.

Ingen bemærkninger.

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Anlægsregnskabet for 301685 Skælskør Skole – Istandsættelse og efterisolering godkendes.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Godkendt.

Uddannelsesudvalget skal drøfte indstilling til temaer til 360 graders analysen på skoleområdet og videresende sagen til beslutning i Økonomiudvalget.

I budgetaftalen til budget 2015-18 er det aftalt, at der skal være fokus på at drive kommunen stadigt mere effektivt. Som følge deraf skal der i de kommende år gennemføres såkaldte 360^o-analyser af de store velfærdsområder. Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 21. november 2016 at igangsætte en analyse af skoleområdet. Fagudvalget drøftede overordnede temaer for analysen på sit møde den 5. december, og har ønsket et fornyet oplæg til dette møde. Derudover har udvalgets medlemmer haft mulighed for at sende supplerende temaer til Center for Skole. Indstilling til temaer er lavet ud fra såvel udvalgets kommentarer som workshop afholdt den 20. december med inddragelse af en række relevante aktører på skoleområdet inden for de enkelte overordnede temaer. Både udvalgets kommentarer samt drøftelserne på de fire workshops kommer til at indgå i det fremtidige arbejde i 360 graders analysen.

Styregruppen har besluttet at indstille følgende temaer til analyse i foråret 2017, så de evt. kan indgå til budget 2018:

Deltagerne på workshoppen vedr. tildelingsmodeller repræsenterede de i overskriften nævnte områder. Der er generelt et ønske fra områderne om, at der skal være større budgetsikkerhed i tildelingsmodellerne. Er det evt. muligt lægge budgetterne fast tidligere og ikke lave løbende vippereguleringer?

Der er en række udfordringer i de forskellige tildelingsmodeller, som ønskes analyseret. Arbejdet vil bl.a. bestå af at opbygge et kvalificeret og opdateret datagrundlag, dvs. en form for eftersyn af de eksisterende tildelingsmodeller. Det skal være tydeligt, hvad en elev mv. koster i de forskellige tilbud på de enkelte skoler mv. Der vil også skulle laves en elevtalsprognose, da budgetsikkerhed også hænger sammen med sårbarhed ift. størrelse og bæredygtige enheder. Det kan også under dette tema være relevant hvis muligt at se på effekt i forhold til tildeling, selvom effekten kan være resultatet af tidligere års tildeling.

En analyse af kvalitetsrapporten bør ifølge deltagerne på workshoppen ses i sammenhæng med analyse af den generelle brug af data på skoleområdet. Det er vigtigt, at formålet med den valgte opbygning af kvalitetsrapporten bliver tydelig – særligt hvis den skal indeholde indikatorer ud over de obligatoriske. Der skal derudover være opmærksomhed på, at der er forskellige vinkler i forhold til, hvad man synes er interessant i kvalitetsrapporten afhængig af, om man er i centraladministrationen, skoleleder eller politiker. Skal kvalitetsrapporten dække alle behov eller kun det lovmæssigt obligatoriske?

I dag bliver kvalitetsrapporten brugt som dialogredskab og til at følge op på skolepolitikkens mål, og det skal undersøges om det fremadrettet også er en sådan opbygning, der giver mening. Generelt var der på workshoppen et ønske fra skolelederne om at gøre arbejdet med kvalitetsrapporten mindre omfattende.

En analyse af inklusion og brobygning hænger sammen med temaet om specialpædagogiske tilbud. Der er et ønske om, at der sker en kortlægning af tilbuddene i Slagelse Kommune, da det er vigtigt med et overblik for at kunne bringe viden i spil. I en kortlægning kan også indgå, hvilke tilbud vi har elever i, samt hvem – og hvor mange – bliver segregeret.

Der er behov for en helhedstænkning på området, og for at der løftes i fællesskab i forhold til tidlig indsats, opsporing og brobygning. En udfordring, der kan afhjælpes med helhedstænkning, er, at man ved overgange ikke kender eleverne godt nok.

Derudover kan der være fokus på forældrenes inddragelse og rolle i både inklusion og brobygning.

Dette tema samt det efterfølgende handler i høj grad om, hvorvidt vi kan få mere for de ressourcer, vi allerede anvender på områderne.

Som ovenfor beskrevet kan de to temaer sammentænkes. En kortlægning af tilbuddene kan være med til at vise, om vi har de kompetencer, der bliver efterspurgt. Det er vigtigt, at en analyse af de specialpædagogiske tilbud ses i sammenhæng med almenområdet. Der er mange enten/eller positioner, hvor enkelte elever måske kunne have glæde af nogle ’mellemstationer’.

Der skal være fokus på visitation, men også før-visitation er relevant at se på. Hvilket mind-set er det, vi har i forhold til tilbudsviften, og hvilke forventninger er det, vi giver videre til elev og forældre. Er et specialpædagogisk tilbud altid den rigtige løsning?

Ingen bemærkninger

Uddannelsesudvalget kan drøfte indstillingen til temaer til 360 graders analysen på skoleområdet samt videresende indstilling til beslutning i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget træffer endelig beslutning om temaer for 360 graders analysen på Skoleområdet på sit møde den 23. januar 2017.

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter indstilling til temaer og sender sagen med deres bemærkninger videre til beslutning Økonomiudvalget.

Analysen bliver gennemført med interne ressourcer. Evt. økonomiske effekter af implementering af forslag i forlængelse af analysen vil blive beskrevet som en del af afrapporteringen.

Ingen bemærkninger

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget drøfter indstilling til temaer for 360 graders analysen på skoleområdet.

2.    at Uddannelsesudvalget videresender indstilling til temaer til beslutning i Økonomiudvalget.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Drøftet med bemærkning om, at UU ønsker, at administrationen afdækker mulighed for gennemførsel af tilfredshedsundersøgelser på baggrund af tilstedeværende data.

Anbefalet overfor Økonomiudvalget.

Der er i budget 2017-2020 tildelt 2.5 mio. kr. til folkeskolerne med henblik på at styrke arbejdet med inklusion i folkeskolen. Uddannelsesudvalget skal beslutte om dette forslag om ansættelse af inklusionspædagoger i de fire distrikter skal sættes i gang.

Uddannelsesudvalget drøftede på sit møde i november forskellige muligheder for udmøntning af inklusionspuljen på baggrund af et oplæg fra administrationen. Der tegnede sig et billede af, at administrationen skulle udarbejde et konkret forslag til ”håndholdte indsatser i distrikter”, således at inklusionspuljen blev brugt direkte i relation til børn og unge.

Børn og Ungeområdet er udfordret af, at en forholdsvis stor gruppe elever i Folkeskolen ikke kommer i skole. Det store fravær er med til at afstedkomme, en række betydelige udfordringer for de fraværende elevers indlæringsmuligheder, deres muligheder for at opnå tilstrækkelige faglige resultater og deres muligheder for at kunne begå sig i skolens sociale sammenhænge. Alt sammen ting, der siden hen kan få en negativ betydning for om det lykkedes eleverne at gennemføre folkeskolens afgangsprøve, og senere at påbegynde og afslutte en ungdomsuddannelse.

Hertil kommer at flere blandt denne gruppe af børn og unge ofte får så alvorlige undervisningsmæssige og sociale problemer, at det bliver nødvendigt at tildele forskellige former for specialundervisning og sociale støtte foranstaltninger efter serviceloven.

Specialforanstaltninger er omkostningstunge og der er samtidig en tendens til, at når en elev først er visiteret til specialundervisning med indsats uden for almenskolen, og visiteret til sociale støtte foranstaltninger, så bliver det langt sværere for eleven senere i livet at lykkedes med at gennemføre uddannelse og opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er således et stigende problem, at en stigende gruppe af børn og unge ikke møder op i skolen og efterhånden får et meget stort fravær. Ofte skyldes fraværet forældrenes manglende evne til at hjælpe deres barn. De børn og unge, som kunne komme på tale i en inklusionspædagog ordning udvikler ofte en angst for at komme ud blandt andre. Det betyder, at de udebliver fra skole og går rundt derhjemme. De angste børn og unge som det lykkedes at komme i skole, forlader ofte skolen før skoledagen er slut.

Formelt ansættes inklusionspædagogerne under afdelingslederen i Center for Skole på linje med de fire SSP medarbejdere, men i det daglige arbejde skal inklusionspædagogerne være i marken og samarbejde direkte med distriktets skoler.

Formålet med ordningen er at hjælpe de børn og unge, som har svært ved at komme i skole og blive der hele skoledagen, for derved at forebygge mere vidtrækkende konsekvenser ved skolefravær.

Ordning skal være med til at øge almenindsatsen og herigennem styrke inklusion og trivsel i folkeskolerne. Dette gælder især i forhold til de børn, som har brug for ekstra omsorg. Den gruppe børn som er særligt sårbare, og som ikke trives optimalt i skolen, har ekstra brug for skolens opmærksomhed.

Foruden skolens mulighed for at give ekstra opmærksomhed, vil det være vigtigt, at forældrene i højere grad inddrages i løsning af barnets vanskeligheder og der tænkes i hvordan skole/hjem samarbejdet kan forbedres.

Konkret kan der bl.a. være tale om:

· Hjælp i hjemmet til at komme op, få morgenmad og komme i skole

· Hjælp i løbet af skoledagen, hvis der er trivselsproblemer

Ordningen med inklusionspædagoger vil på en konkret måde være med til at lukke overgangen mellem familien, som er det sociale område og skolen, som er undervisningsområdet. Inklusionspædagogerne vil således være en konkret tværfaglig indsats, der bygger bro mellem Center for Børn og Familie og Center for Skole.

Inklusionspædagogerne skal ikke fungere som støtte for den faglige læring i selve undervisningen.

Administrationen tænker, at en inklusionspædagog typisk har en socialpædagogisk uddannelse.

Folkeskoleloven

Lov om Social Service §11

Uddannelsesudvalget kan:

1. Godkende forslaget til anvendelse af inklusionspuljen i budget 2017

2. Anmode administrationen om alternative forslag til anvendelse af inklusionspuljen i budget 2017

Administrationen anbefaler den foreslåede anvendelse af inklusionspuljen fordi:

· Der er stor effekt af indsatsen, set i forhold investeringen

· Forslaget udspringer af forebyggelsesstrategien

· Pengene går til børnerelaterede aktiviteter

· Indsatsen er enkel og ubureaukratisk

4 trivselspædagoger – i alt kr. 2,5 mio.

Rammen omfatter bruttoløn, kørselsomkostninger, afløsning ved fravær og faglig opkvalificering

Ingen bemærkninger

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget godkender forslaget til udmøntning af inklusionspuljen

Fraværende:  Helle Blak (F)

Godkendt med bemærkning om, at administrationen udarbejder forslag til relaterede mål, succeskriterier og indikatorer til indsatsen. Udvalget får forelagt administrationens forslag til beslutning - herunder orientering om opstart og status på arbejdet.

Andelen af tosprogede elever i Slagelse Kommunes skoleklasser må ikke overstige 20%. Fordelingsnøglen gælder ikke elever i modtagerklasser. Kommer andelen af tosprogede over 20%, skal de ”overskydende” elever tilbydes undervisning i andre klasser, eventuelt på en anden skole.

Folkeskolen i Slagelse Kommune er en dansk skole, hvor undervisningen understøtter elevernes tilegnelse af det danske sprog på indfødt niveau. De skal også erhverve et indgående kendskab til dansk kultur og danske samfundsnormer. Det er formålet med at Folkeskolens arbejde, at tosprogede elever helt overtager dansk sprog og kultur og bliver som deres danske klassekammerater.

Tosprogede elever skal derfor gå i klasse, som understøtter denne udvikling, og det er ikke hensigten, at de skal anvende andet end dansk i hele skoletiden. Undertaget er selvfølgelig undervisning i fremmedsprog som f.eks. engelsk og tysk.

Da antallet af tosprogede elever stigende bl.a. på grund af flygtninge og familiesammenføringer, er det rettidige omhu NU at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis antallet overstiger 20%.

Når der ikke er mere end højest 20% tosprogede elever i Slagelse Kommunes skoleklasse, vil disse elever også kunne danne relationer og netværk, som understøtter deres tilegnelse af dansk på modersmålsniveau og af dansk kultur på alle områder.

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Hvis det bliver nødvendigt at transportere tosprogede elever til klasser for at opretholde kravet om max. 20% i hver klasse, kan der blive tale om udgifter til bustransport.

Ingen bemærkninger.

Byrådsmedlem Henrik Brodersen indstiller,

1.    at Byrådet vedtager forslaget, så skolerne ved, hvad der ønskes fra politisk hold, hvis antallet af tosprogede elever overstiger 20%.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

26.

Sagen henvises til Uddannelsesudvalgets behandling.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Drøftet med beslutning om, at Uddannelsesudvalget på skoleniveau får forelagt oversigt over antallet af tosprogede børn, der modtager støtte i "dansk som andet sprog". Formålet er at få indblik i fordelingsmønstret.

Oversigten bliver forelagt som en del af orienteringssagen på udvalgets dagsorden.

Uddannelsesudvalget skal tage statusnotat vedrørende det specialiserede børne- og ungeområde udarbejdet af Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) til orientering.

Udvalget skal i forlængelse heraf godkende KLK’s forslag til ”mål, succeskriterier og effektindikatorer”.

Endelig skal udvalget godkende den af administrationen udarbejdede tids- og handleplan for virkeliggørelse af KLK’s anbefalinger.

Uddannelsesudvalget godkendte den 6. juni 2016 tidsplan for udvikling af det specialiserede børne- og ungeområde.

På baggrund af tidsplanens fase 2 og Byrådets beslutning den 30. maj 2016 om tilførsel af 0,5 mio. kr. til konsulentbistand har Slagelse Kommune indgået aftale med KLK om bistand.

KLK’s opgave har været at vurdere, hvilke mål, succeskriterier og indikatorer der kan opstilles for den besluttede og gennemførte oprustning af ressourcerne i afdelingen for børn og unge. KLK’s opgave har endvidere været at afdække, hvor der er særligt behov for udvikling og/eller forandring i forhold til den faglige, organisatoriske og styringsmæssige praksis. Beskrivelse af opgaven og KLK’s vurderinger fremgår af ”Statusnotat – Udvikling af det specialiserede børne- og ungeområde i Slagelse Kommune”. Notatet er vedlagt som bilag.

KLK’s overordnede konklusion er:

· At der er behov for en række justeringer i organisationen og i den faglige og styringsmæssige praksis.

· At der er gode betingelse for videreudviklingen, idet der

o I Afdelingen er et højt socialfagligt engagement, der blandt andet har vist sig ved hurtige handlinger på de udfordringer, som KLK undervejs har påpeget.

o Blandt eksterne samarbejdspartnere er en optimisme i forhold til, at oprustningen kombineret med høj socialfaglig indikation vil medføre en bedre tilrettelæggelse af myndighedsarbejdet – og dermed medvirke til at styrke det tværfaglige samarbejde.

o Bliver oplevet positivitet blandt afdelingens ledere og medarbejdere i forhold til en styrket, målorienteret og systematisk faglig og økonomisk styring. Herunder et ønske om at drøfte sammenhængen mellem økonomiske mål, politiske socialfaglige mål og praksis på området.

KLK’s anbefaling til justeringer fordeler sig på fem temaer. Det er KLK’s vurdering, at de positive forhold i afdelingen sammen med de anbefalede justeringer vil medvirke til at nå de forventede resultater.

KLK’s anbefalinger er beskrevet i notatets afsnit 3, og er i hovedtræk følgende:

· ”Justering af den aktuelle organisering”, således at arbejdet med de børnefaglige undersøgelser bliver varetaget som en integreret del af den socialfaglige kerneopgave – og i en kontinuerlig kontakt med familierne.

· ”En styrket rolle til skoledagtilbuds-rådgiverne”, således at funktionen bliver tættere koblet på afdelingens øvrige indsatser og i højere grad bliver et aktiv i forhold til at understøtte almenområdets forebyggende praksis.

· ”Styrket økonomisk og faglig styring” med fokus på en stærkere sammenhæng mellem socialfaglig praksis og økonomi. Sammenhængen skal afspejle sig i valide data og ledelsesinformationer, der bliver anvendt til systematiske faglige refleksioner, evaluering og læring.

Den kommunale styrelseslov

Uddannelsesudvalget kan behandle de tre indstillinger uafhængigt af hinanden. Indstillingen vedrørende orientering om KLK’s statusnotat skal dog betragtes som et udgangspunkt for indstillingerne vedrørende godkendelse af ”mål, succeskriterier og effektindikatorer” og den fremlagte tids- og handleplan.

Uddannelsesudvalget kan alternativt drøfte administrationens indstillinger med henblik på at give input til yderligere administrativ bearbejdning.

Den af Uddannelsesudvalget (6. juni 2016) godkendte ”Tidsplan for udvikling af det specialiserede børne- og ungeområde” indeholder tre faser. Fase 1 var målrettet rekruttering af afdelingsleder, fagspecialister og sagsbehandlere. Hertil kommer det fortløbende arbejde med videreudvikling af den faglige kvalitet i sagsbehandlingen.

KLK’s ”Statusnotat” relaterer sig til 6. juni-tidsplanens fase 2. Fasen har fokus på at fastsætte mål, succeskriterier og indikatorer samt kvalificere grundlaget for implementering af nødvendige forandringer på området.

Det er administrationens vurdering, at KLK’s statusnotat afspejler praksis på det specialiserede børne- og ungeområde.

Administrationen vurderer, at KLK’s anbefalede ”mål, succeskriterier og effektindikatorer” er relevante og værdifulde i forhold til at kunne arbejde målrettet med den nødvendige udvikling på det specialiserede børne- og ungeområde.

Målene og de relaterede succeskriterier vil indgå i virkeliggørelse af KLK’s anbefalinger. Konkret vil målene og de relaterede succeskriterier indgå i ”oversættelsen” af KLK’s anbefalinger og på den måde være retningsgiver for handlinger og nye tiltag.

Administrationen har i relation til KLK’s fem anbefalinger udarbejdet tids- og handleplan, der skal sikre virkeliggørelse. Administrationen har i udarbejdelse af tids- og handleplanen fokus på fortsat at styrke, konsolidere og udvikle området. I de konkrete arbejdsprocesser vil der blive lagt vægt på helhed og sammenhæng til relaterede politiske beslutninger, øvrige administrative tiltag og praksis af relevans for opgaven. ”Tids- og handleplan i relation til KLK’s anbefalinger” er vedlagt som bilag.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget tager KLK’s ”Statusnotat – Udvikling af det specialiserede børne- og ungeområde i Slagelse Kommune” til orientering

2.    at Uddannelsesudvalget godkender de i KLK’s ”Statusnotat” opstillede mål, succeskriterier og indikatorer som styrende for opfølgningen på udviklingen af det specialiserede børne- og ungeområde

3.    at Uddannelsesudvalget godkender administrationens tids- og handleplan for virkeliggørelse af KLK’s anbefalinger

Fraværende:  Helle Blak (F)

Uddannelsesudvalget tog KLK's Statusnotat til orientering.

Andet "at" og tredje "at" godkendt med bemærkning om, at Uddannelsesudvalget til september mødet får en midtvejsstatus på indikatorerne til målene 1 og 3.

Byrådsmedlemmerne Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 20. november 2016 via deres initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til behandlingen af borgere på opholdsstedet Holmegaardshuset i Fensmark samt tager stilling til Slagelse Kommunes brug af dette opholdssted.

Enhedslisten mener, at Slagelse Kommune skal hjælpe familier med særlige vanskeligheder på en sådan måde, at disse familier kan opleve forbedring af deres livssituation som følge af den behandling, som Slagelse Kommune iværksætter.

Holmegaardshuset i Fensmark er et opholdssted for børn, unge og familier, og Slagelse Kommune benytter i vidt omfang dette opholdssted.

Den 4. november 2016 henvendte en gruppe tidligere medarbejdere ved opholdsstedet sig til borgmesteren for at gøre opmærksom på en række kritisable forhold på opholdsstedet: Manglende kvalitet i behandlingen af borgerne, manglende dokumentation for den udførte behandling, et ringe psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne og mangelfuld ledelse.

Den manglende kvalitet i behandlingen viser sig ifølge de tidligere medarbejdere i form af overbelægning, ringe fysiske rammer, videoovervågning af borgere uden samtykke, fejlagtige statusbeskrivelser til Slagelse Kommune og manglende overholdelse af det aftalte timetal til familiebehandling i hjemmet.

Den 9. november 2016 blev der fra administrationen udsendt orientering om Holmegaardshuset. Heri hedder det blandt andet:

”I forhold til det personrettede tilsyn har Børne- og Ungeafdelingen en tæt opfølgning på de sager, som Holmegaardshuset er bestilt til at varetage for Slagelse Kommune. Der er i den forbindelse oplevet et godt samarbejde, hvor der bliver arbejdet mod de ønskede mål. Det er ligeledes vurderingen, at der sker den ønskede udvikling i sagerne.

De aktuelle sager er foranlediget af henvendelsen blevet gennemset i afdelingen – og har ikke givet anledning til bekymringer. I lyset af henvendelsen vil der være et skærpet blik på afdelingens personrettede tilsyn. Der vil således været tæt opfølgning på om stedet fortsat er det rette.”

Efterfølgende er borgere, som af Slagelse Kommune har været henvist til ophold på Holmegaardshuset, stået frem med en skarp kritik af behandlingen samt skarp kritik af Slagelse Kommunes brug af dette opholdssted (Sjællandske, 12.11.2016)

Efterfølgende er der rejst kritik af de forældrekompetenceundersøgelser, som en psykolog udarbejder for Holmegaardshuset, og som danner grundlag for tvangsfjernelse af børn. (Sjællandske, 19.11.2016)

Center for Børn og Familie oplyste den 15. november 2016, at der i indeværende år har ”været 35 sager. Det har både været døgnophold og familiebehandling fra Holmegaardshuset. Udgiften til disse ydelser beløber sig til 9,1 mio. kr., der er fordelt mellem praktisk pædagogisk støtte, familiebehandling, mor/barn anbringelse og anbringelse af børn og unge.

I 2015 var der 17 sager. Udgiften beløb sig til 3,6 mio. kr., der fordelte sig mellem mor/barn anbringelse og anbringelse af børn og unge.”

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Byrådsmedlemmerne Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten indstiller,

1.    at Administrationen til Byrådet udarbejder en redegørelse for Slagelse Kommunes reaktion på kritikken af forholdene på opholdsstedet Holmegaardshuset samt for Slagelse Kommunes brug af dette opholdssted.

2.    at Byrådet har som mål for behandlingen af familier med særlige problemer, at familierne kan opleve forbedring af deres livssituation som følge af behandlingen.

3.    at Slagelse Kommune særlige Børn- og Ungeudvalg med det samme undlader at træffe afgørelser om tvangsfjernelse af børn på basis af vurderinger fra opholdsstedet Holmegaardshuset, indtil situationen om opholdsstedet er afklaret.

4.    at Slagelse Kommunes særlige Børn- og Ungeudvalg genbehandler sager om tvangsfjernelse af børn, hvor vurderinger fra opholdsstedet Holmegaardshuset har været af betydning for afgørelsen.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

25.

Byrådet oversender sagen, som den er fremlagt fra Ø, til Uddannelsesudvalget, der anmodes om at behandle tilsynsrapporten fra Socialtilsyn Øst og følge udviklingen tæt.

Forvaltningen undersøger, hvilke muligheder der er for at kommunen fremadrettet selv løser opgaven og hermed får arbejdspladserne indenfor egen kommunegrænse.

Byrådet holdes orienteret.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Drøftet med bemærkning om, at administrationen orienterede om følgende i forhold til de fire indstillingspunker:

1. Administrationen henviser til administrationens notat af 23. november 2016. Slagelse Kommune afventer fortsat resultatet af Socialtilsyn Øst undersøgelse af Opholdsstedet.

Tilsynsrapporten bliver forelagt til Udvalgets behandling, når den foreligger.

2. Formålet med at yde støtte til børn og unge med et særligt behov er præciseret som et led i Barnets Reform i servicelovens § 46. Det fremgår heraf, at formålet er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

3. Det særlige Børne- og Ungeudvalg er bundet af forvaltningens indstilling og kan alene beslutte at følge eller afvise en indstilling fra forvaltningen. Grundlaget for en anbringelse af et barn uden samtykke, vil som altovervejende hovedregel bero på flere faktorer fra forskellige parter.

4. Genbehandling af anbringelsessager uden samtykke er reguleret i serviceloven. Der er tale om regelmæssig genforelæggelse for Det særlige Børne- og Ungeudvalg og om en løbende socialfaglig opfølgning på, om grundlaget for anbringelsen fortsat er til stede.

Administrationen undersøger mulighed for og behov for at oprette egne tilbud. Uddannelsesudvalget får forelagt administrationens vurdering.

Byrådet orienteres om udvalgets beslutning.

Af aftaleteksten til budgetforliget 2017 fremgår det, at forligsparterne ønsker at afprøve nye styringsformer på skoleområdet, så skolerne sikres større frihed og selvstændighed. Forsøgsperioden skal være minimum 4 år med opstart senest 1. august 2017.

Den 7. november godkendte Uddannelsesudvalget en opstartsproces, hvor Center for Skole skulle indhente forslag fra MED-udvalg, skoleledere, skolebestyrelser og faglige organisationer i forhold til, hvad der kan indgå i forsøget. Med udgangspunkt i tilbagemeldingerne skal Uddannelsesudvalget indstille et forslag til Byrådet.

Forslag har kunnet sendes til Center for Skole i perioden 8/11 til 5/12. Center for Skole har modtaget tilbagemeldinger fra 9 skoler, Slagelse Lærerkreds, BUPL og sektorMED for skole. 12 skoler har ikke givet tilbagemelding og 1 skole har meldt tilbage, at man ikke havde nogen forslag. De modtagne svar er vedlagt som et samlet bilag til sagen. Desuden er vedlagt en opsamling på svarene.

I de fleste tilbagemeldinger er tilkendegivet en oplevelse af, at der inden for folkeskoleloven og styrelsesvedtægten for skoleområdet allerede er vide rammer for lokalt råderum. Flere nævner, at det oftest er den økonomiske ramme, der sætter begrænsninger for, om mulighederne kan anvendes.

Det bliver også nævnt, at der ikke er hjemmel i folkeskoleloven til at lave større forsøg med ændrede styringsformer på skoleområdet, samt at der er ændringer i folkeskoleloven på vej, der sandsynligvis vil give skoler/skolebestyrelser yderligere råderum.

Flere tilkendegiver, at de ser positivt på hensigtserklæringen i aftaleteksten om mere frihed og selvstændighed til skolerne samt afskaffelse af aftalestyringen, da de ønsker mindre bureaukrati og mindre centralisering. Det er dog vigtigt, at der stadig er rammer for dialog mellem virksomhedsleder og skolechef.

I svarene er der ikke store og nyskabende forslag, men der er flere anbefalinger om generelle ændringer på skoleområdet.  Nogle af anbefalingerne går på at bevare nuværende muligheder for at udnytte bestemmelser i folkeskoleloven, der giver den enkelte skole et råderum. F.eks. oprettelse af valgfag ud over valgfagsrækken, mulighed for at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-timer og mulighed for indsatser gennem partnerskabsaftaler. Andre anbefalinger om generelle ændringer på skoleområdet går på konkrete justeringer i styrelsesvedtægten, omfanget af kvalitetsrapporten og mere administrativ decentralisering.

Der er også forslag til processen. De forslag er især relevante, hvis der sættes en proces i gang sammen med konkrete skoler, der er interesseret i at gå et skridt videre og kortlægge lokale ønsker og muligheder.

På baggrund af tilbagemeldingerne foreslår administrationen, at den fremadrettede proces opdeles i to spor.

Administrationen indarbejder de konkrete forslag til generelle ændringer på skoleområdet, der vedrører styrelsesvedtægt og kvalitetsrapport i det videre arbejde. Dette sker dels, når rammerne for den kommende kvalitetsrapport skal godkendes politisk, og dels når styrelsesvedtægten for næste skoleår skal i høring og godkendes politisk.

Administrationen undersøger, om der er 1-2 skoler, der er interesserede i at indgå i en proces, hvor lokale ønsker og muligheder kortlægges, herunder hindringer der eventuelt står i vejen. På baggrund af denne kortlægning fremlægges et oplæg til Byrådet.

Uddannelsesudvalget kan beslutte at godkende administrationens forslag til den fremadrettede proces eller beslutte en anden proces.

Center for Skole vurderer, at nogle af de konkrete forslag der omfatter hele skoleområdet og vedrører styrelsesvedtægt og kvalitetsrapport kan realiseres, hvis politikere og et flertal af skolerne finder dem hensigtsmæssige. Det vil være oplagt at lade forslagene indgå i kommende processer omkring den politiske behandling af styrelsesvedtægt og rammer for kvalitetsrapporten.

Samtidig bør der ved fremtidige politiske og administrative beslutninger være opmærksomhed på, at skolerne ønsker mere decentralisering, frivillighed og metodefrihed, f.eks. i forhold til indsatser der skal bidrage til at opnå nationale og kommunale mål.

Center for Skole vurderer, at der på den ene side er gode muligheder for lokalt råderum i folkeskoleloven og styrelsesvedtægten for skoleområdet – men samtidig sætter lovgivningen også nogle begrænsninger for, hvad der kan lade sig gøre.

Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at 1-2 interesserede skoler indgår i en proces, hvor lokale ønsker og muligheder bliver kortlagt, herunder hvilke hindringer der eventuelt står i vejen. F.eks. om de nuværende muligheder i lovgivningen bliver udnyttet tilstrækkeligt, og hvor der eventuelt er mulighed for at få dispensation fra lovgivningen og/eller kommunale beslutninger. På baggrund af denne kortlægning fremlægges et oplæg til Uddannelsesudvalget og Byrådet i april/maj.

Ingen bemærkninger.

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget godkender, at konkrete forslag til generelle ændringer på skoleområdet der vedrører styrelsesvedtægt og kvalitetsrapport, indgår i det videre arbejde, når styrelsesvedtægt og rammer for kvalitetsrapport skal besluttes politisk.

2.    at Uddannelsesudvalget giver grønt lys for, at Center for Skole undersøger om der er 1-2 interesserede skoler, der vil indgå i en kortlægning af lokale ønsker og muligheder for forsøg med nye styringsformer.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Godkendt.

A-gruppen har den 16. december 2016 via deres initiativret anmodet om, at Uddannelsesudvalget behandler et forslag om, at autismetilbuddet ikke flyttes fra Storebæltskolen.

Center for Skole har modtaget nedenstående anmodning om optagelse af sag fra Bodil Knudsen, på vegne af A-gruppen:

”Forslag: Autismetilbuddet flyttes ikke fra Storebæltskolen.

Begrundelsen for forslaget er, at vi i første halvår af 2017 laver et 360 graders eftersyn af alle vores undervisningstilbud, herunder specialtilbuddene. Før vi får et reelt overblik over behov for pladser og vores tilbud til denne elevgruppe, skal der ikke ske ændringer i tilbuddet på Storebæltskolen. Autisme-elever har endnu større behov end andre elever for tryghed og forudsigelighed”

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

A-gruppen indstiller,

1.    at Uddannelsesudvalget behandler forslag om, at autismetilbuddet ikke flyttes fra Storebæltskolen.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Uddannelsesudvalget anmoder administrationen om gennem dialog med bestyrelse og berørte forældre at afdække udfordringerne ved en overflytning af nuværende børn i autismetilbuddet på Storebæltsskolen til andet skoletilbud.

Sagen bliver herefter forelagt til behandling på Uddannelsesudvalgets februar møde.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (LTE) skal træffe beslutning om Center for Teknik og Miljø skal arbejde videre med forslag til ændringer af buskørslen, med henblik på endelig behandling på udvalgsmøder i marts hhv. april 2017.

På udvalgets møde den 5. september 2016 orienterede Center for Teknik og Miljø, om indholdet i processen frem mod endelig beslutning om Trafikbestilling 2018 for ændringer af den kollektive bustrafik i Slagelse Kommune. Beslutning om ændringer af den kollektive trafik i Slagelse Kommune sker over 3 udvalgsmøder:

1. Den 5. december 2016 skal udvalget på baggrund af Center for Teknik og Miljøs oplæg til Trafikbestilling 2018 træffe beslutning om de tiltag og forslag til ændringer, som administrationen skal arbejde videre med,

2. Den 6. marts 2017 træffer udvalget den endelige beslutning om Trafikbestilling 2018 vedrørende Dalmose-korridoren,

3. Den 3. april 2017 træffer udvalget den endelige beslutning om Trafikbestilling 2018 vedrørende øvrige forslag til ændringer.

De tiltag og ændringsforslag til den kollektive busbetjening, som udvalget beslutter at Center for Teknik og Miljø skal arbejde videre med, foreslås sendt i offentlig høring fra den 7. december 2016 til og med den 17. januar 2017.

Ændringerne i Dalmose-korridoren træder i kraft medio august 2017, grundet hensyn til ændring af ringetider på involverede skoler. Alle andre ændringer træder i kraft primo december 2017.

I dialog med MOVIA, Busborgergruppen, borgerhenvendelser, andre politiske udvalg og repræsentanter for Dalmose-korridoren er der udarbejdet en skitse til Trafikbestilling 2018.

Trafikbestilling 2018 indeholder forslag A-G, der er beskrevet i bilag A:

· Forslag A. Ny busplan for Dalmose-korridoren

· Forslag B. Justeret busplan for Slagelse by

· Forslag C.  Forbedre busbetjening af Stillinge skole med linjerne 438, 439 og 491

· Forslag D. Oprettelse af direkte buslinje til Trelleborg og ændre buslinje 439

· Forslag E. Sundheds og Seniorudvalget ønsker bedre betjening af Rådmandscentret

· Forslag F. ”Korsør – Byen møder vandet-udvalget” (§17 stk. 4) ønske til linje 438

· Forslag G. betjening af Slagelse – Sønderup – Ørslev

Ingen bemærkninger.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe beslutning om, hvilke dele af den samlede skitse for Trafikbestillingen, Center for Teknik og Miljø skal arbejde videre med, for endelig beslutning på udvalgsmøde i marts 2017 hhv. april 2017.

I bilag A er handlemulighederne indenfor forslagene A-G beskrevet.   

I bilag A er handlemulighederne indenfor forslagene A-G vurderet.

Udgangspunktet for udarbejdelse af nuværende arbejde med skitse til Trafikbestilling 2018 er uændret økonomi for kommunens andel af kollektiv bustrafik i 2018.

Se økonomiske konsekvenser forbundet med forslagene i bilag A.

Forslag A1, B1, B2, C1, C2, D1, D3, E2, F1 og G2 indebærer omprioritering af økonomiske midler på de omhandlede buslinjer, og indebærer derfor ikke merudgifter.

De øvrige forslag A2, A3, D2, E1, F2, F3, F4, G1 kan kun gennemføres ved at omprioritere midler fra andre buslinjer eller udvidelse af budgetrammen.

Den kollektive bustrafik i Slagelse Kommune har interesse for øvrige politiske fagudvalg.  

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at den samlede skitse for trafikbestillingen sendes i høring i de andre fagudvalg, inden LTE træffer endelig beslutning om Trafikbestilling 2018.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med A1: Nye køreplaner for buslinjerne 431, 433, 496 og 497,

2.    at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med A3: Udvidelse af køreplanen for buslinje 495 med 3-4 dobbeltture mellem Eggeslevmagle og Skælskør, der indebærer merudgift på 0,15 mio. kr. årligt og finansieres indenfor den økonomiske ramme,

3.    at Center for teknik og Miljø arbejder videre med B1: Forbedring af busbetjening af Nordbyen ved omlægning af buslinjerne 904/905,

4.    at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med C1: undersøge muligheden for at ændre morgenafgangstiderne på 438, 439 og 491 til senere,

5.    at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med D1: Oprette en ny direkte buslinje til Trelleborg og ændre buslinje 439 til at køre via Strandvejen og ikke via Korsørvej og Hejningevej (Trelleborg), samt nedlægge dobbelttur kl. 11.53 på 439,

6.    at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med G2 - hvor 437 linjeføring ændres til at køre via Ørslev efter Regionen nedlægger linje 490 på strækningen Ruds Vedby – Slagelse st.,

7.    at nuværende serviceniveau på 909 fastholdes,

8.    at nuværende serviceniveau på 438 fastholdes, og forslag om udvidelse genovervejes til trafikbestilling 2019,

9.    at øvrige forslag afvises.

Godkendt med følgende bemærkninger:

Pkt. 3: B1 - udvalget ønsker forslaget særskilt i høring i Uddannelsesudvalget.

Pkt. 9: Udvalget ønsker, at E1 prioriteres og økonomien undersøges nærmere jævnfør henvendelser til Sundheds- og Seniorudvalget.

Jørgen Melchior Nielsen (Ø) tog forbehold.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Drøftet og Uddannelsesudvalget fremsender det fremlagte høringssvar til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

Uddannelsesudvalget skal drøfte mulige talenttiltag indenfor det boglige felt med henblik på en beslutningssag på kommende udvalgsmøde om tiltag der skal iværksættes.

På virksomhedsledermødet i Center for Skole den 13. december 2016 drøftede skolelederne fordele og ulemper ved forskellige talenttiltag indenfor det boglige felt. Der var lagt op til tre overordnede typer af talenttiltag for højtbegavede og/eller særligt dygtige elever indenfor de boglige fag:

- Styrket differentiering i almenklassen via kompetenceudvikling

- Særlige forløb på skolen eller centralt i eller udenfor skoletid

- Talentklasser

Skolelederne anser de to første typer af tiltag som relevante.

Skolelederne var udbredt enige om, at fagligt dygtige og højtbegavede elever skal tilgodeses og udfordres i almenklasser på almenskoler.

Flere skoleledere efterspurgte korte kurser for den brede medarbejdergruppe. Indholdet på kurserne kan blandt andet omfatte viden om og værktøjer til at identificere eleverne; til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne udfordres fagligt og til at udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer. Det blev påpeget, at Visible Learning fint understøtter undervisningsdifferentiering, men at der er brug for yderligere viden og værktøjer.

Nogle skoleledere efterspurgte også mere omfattende uddannelse af enkelte ressourcepersoner fx én fra hver skole. En sådan ressourceperson vil kunne vejlede skolens lærere, pædagoger og ledelse i forhold til identificering og tilrettelæggelse af undervisningen.

Både Sciencecenteret og UCC (University College Copenhagen) udbyder undervisningsforløb til talentvejleder og vil også kunne byde ind på kortere kursusforløb. I forbindelse med Center for Skoles samarbejde med Gifted Children er der udviklet en model for kompetenceudvikling både af den brede medarbejdergruppe, ledelser og centrale ressourcepersoner, som vil kunne bruges som udgangspunkt.

Center for Skole har midler både fra det kommunale budget og fra Undervisningsministeriet, der er øremærket til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen, som vil kunne bringes i anvendelse.

Skolelederne var også udbredt enige om, at differentiering i almenklassen gerne skal kombineres med særlige forløb for de dygtigste og højtbegavede elever. Gennem disse forløb får eleverne mulighed for at mødes med andre ’ligesindede’ elever og opleve et fællesskab, hvilket er væsentligt for deres personlige, sociale og faglige udvikling. Der gøres opmærksom på, at særlige forløb skal tænkes ind allerede i de første skoleår og ikke kun som et tilbud i udskolingen.

Forløbene kan være af kortere eller længere varighed og lægges i eller udenfor undervisningen. Ligeledes kan forløbene tilrettelægges på den enkelte skole eller på tværs af skoler. På den enkelte skole kan særlige forløb fx organiseres via holddeling, valgfag eller den understøttende undervisning – på tværs af klasser og/eller årgange. Særlige forløb kan også tilbydes på tværs af skoler enten udenfor skoletiden om aftenen, i weekender eller ferier, eller i skoletiden fx 3 camps á to dage over et skoleår. Sådanne forløb på tværs af skoler kan varetages af skolerne selv eller af eksterne parter som fx ungdomsskolen eller Sciencecentret eventuelt i samarbejde med virksomheder eller andre uddannelsesinstitutioner. Det er også muligt at købe enkelte pladser på særlige forløb i eksternt regi fx ved Sciencetalenter i Sorø.

Skolelederne var udbredt enige om, at talentklasser for bogligt stærke elever går imod inklusionstænkningen og samtidig kan udhule elevgrundlaget i almenklasserne.

Center for Skole gør opmærksom på, at Eggeslevmagle Skole har en international linje i udskolingen, som de gerne vil åbne op for bogligt stærke og/eller motiverede elever fra hele kommunen. Eggeslevmagle Skole vil efter eget udsagn kunne gøre dette uden ekstra omkostninger.

For at en talentklasse kan åbne op for elever fra hele kommunen er det nødvendigt, enten at klassen optager alle interesserede elever, eller at Center for Skole får dispensation fra undervisningsministeriet til at optage eleverne på baggrund af nogle udvælgelseskriterier.

Folkeskoleloven §18 stk. 2: ’Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever’.

Uddannelsesudvalget drøfter de forslåede tiltag.

Center for Skole bakker op om skoleledernes ønsker og kommentarer.

Center for Skole anbefaler, at Uddannelsesudvalget drøfter de foreslåede tiltag med henblik på at beslutte på næste udvalgsmøde, hvilke tiltag de ønsker iværksat. Center for Skole kan efterfølgende udarbejde en nærmere beskrivelse af indhold og økonomi i forbindelse med de udvalgte tiltag.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget drøfter talenttiltag indenfor det boglige felt med henblik på en beslutningssag på næste udvalgsmøde om tiltag der skal iværksættes.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Drøftet med bemærkning om, at administrationen arbejder videre med et konkret oplæg omkring tiltag for højtbegavede og/eller særligt dygtige elever indenfor de boglige fag. Oplægget indeholder emnerne "styrket differentiering i almenklassen via kompetenceudvikling" og "særlige forløb på skolen eller centralt i eller udenfor skoletid" til udvalgets behandling.

Udvalget ønsker ikke, at der bliver arbejdet videre med "talentklasser".

Uddannelsesudvalget blev i udvalgsmøde den 7. november 2016 orienteret om Ungdomsskolens Robusthedscamps, som er et tilbud til en gruppe unge, der går i 8. – 10. klasse og vurderes ikke uddannelsesparate.

Uddannelsesudvalget blev desuden inspireret ved et studiebesøg i London på Fulham Enterprise Studio, hvor elever blev sendt ud på en robusthedstur og fik tildelt ”Duke of Edinburgh’s Award.

Formålet med Robusthedscamps er, at give de unge nogle anderledes oplevelser, som skal give dem motivation og lyst til læring, gøre dem mere selvstændige og ansvarlige og lære dem mødestabilitet. De unge skal ligeledes udvikle deres samarbejdsevner samt respekt og tolerance for andre. Formålet er, at eleven får kendskab til og læring om værktøjer til brug på sin vej videre i livet – såvel i skole, på job og i relationer med andre mennesker. Simple og brugbare værktøjer til styrkelse af eleven som person.

Robusthedscamp er et tilbud i Ungdomsskoleregi for en gruppe på 12 unge, der går i 8. – 10. klasse og vurderes som værende ikke-uddannelsesparate.

De unge skal afprøve deres muligheder og grænser ved at deltage i forskellige fysiske aktiviteter i naturen i Slagelse og i Tjekkiet, hvor der vil være et righoldigt varieret tilbud, som skal afprøves.

Den samlede omkostning incl. lønninger mm. udgør ca. 90.000 kr. pr. camp.

Ingen bemærkninger

I Slagelse kommune er der stor fokus på, at unge kan mestre eget liv og herunder får en uddannelse og bliver aktive deltager på arbejdsmarkedet. Der er mange konkrete tiltag/initiativer i gang med dette direkte fokus. Robusthedscamps er én af de indsatser som understøtter netop dette og det er administrationens vurdering, at der kan være perspektiver, som understøtter kommunens fokus og samlede indsats, i den type af aktiviteter. 

Èn Robusthedscamp koster 90.000,- kr., prisen kan eventuelt variere alt efter location for afholdelse af camps.

Antallet af Robusthedscamps afhænger selvsagt af, hvor mange elever, som ønsker at deltage i det, at det er frivilligt for de unge at deltage.

Ingen bemærkninger

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

Fraværende:  Helle Blak (F)

Uddannelsesudvalget anbefaler forslaget.

Anbefalingen skal ses som en anerkendelse af UngSLagelse's arbejde med Robusthedscamps.

1. Orientering fra direktøren/centercheferne

a) Orientering om samarbejde med Socialstyrelsen om udarbejdelse af virksomhedspolitikker til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn

b) Orientering om status for UJ forløb

c) Afregningsmetode ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne med handicap

d) Orientering på status på kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget orienteres

Fraværende:  Helle Blak (F)

Uddannelsesudvalget tog orienteringen til orientering.

Direktøren orienterede om, at der bliver iværksat en systematisk gennemgang af rengøringsniveau på skolerne. Herunder betydningen af, at der ikke bliver gjort "hovedrent".

Skolechefen orienterede om, at lærer fra Tårnborg Skole har fået bevilget 236.088 kr. til styrkelse af tyskundervisning.

Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten over punkter til udvalgets kommende møder.

Administrationen udarbejder løbende en sagsoversigt over sager til Uddannelsesudvalgets møder.

Sagsoversigten er et overbliks- og planlægningsværktøj. Sagsoversigten er desuden et dynamisk værktøj, hvor sager henover året bliver lagt ind.

Sagsoversigten vil blive fremlagt i revideret form på hvert udvalgsmøde.

Ingen bemærkninger

Udvalget har følgende handlemuligheder:

a. Udvalget godkender sagsoversigten som den foreligger.

b. Udvalget ændrer i sagsoversigten.

Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt planlægningsredskab.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten som grundlag for administrationens planlægning.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Godkendt.

Der bliver forelagt sag vedrørende proces for anvendelse af anlægsbudget til udbygning i Slots Bjergby.

Udvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.

I forbindelse med revidering af Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget på mødet den 2. juni 2014, er der i forhold til ”pressemeddelelser” enighed om, at forretningsordenens §8 bliver suppleret med, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.

Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget, godkendt den 3. februar 2014 og revideret den 2. juni 2014.

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Intet til protokollering