Uddannelsesudvalget (2017) – Referat – 6. februar 2017

Godkendelse af dagsorden til Uddannelsesudvalgets møde den 6. februar 2017.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Dagsorden til Uddannelsesudvalgets møde den 6. februar 2017 godkendes

Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Alle fagudvalg vurderer i 1. budgetopfølgning 2017, hvorvidt der frem til ultimo januar 2017 er sket væsentlige forskydninger i budgetgrundlaget i forhold til budgetvedtagelsen i oktober 2016. Uddannelsesudvalget godkender budgetopfølgningen, som derefter indgår i samlet budgetopfølgning for alle udvalg til Økonomiudvalg og Byråd.

I årets første fælles budgetopfølgning gennemgår alle fagudvalg, om der siden budgetvedtagelsen er sket væsentlige forskydninger i de forudsætninger, som budget 2017 bygger på.

Det kan bl.a. være:

· Tillægsbevillinger, der er bevilliget siden budgetvedtagelsen

· Forventet regnskab 2016, herunder overførsel af mer- og mindreforbrug

· Ændringer i forudsætninger vedr. mængder og priser

· Konsekvenser af finanslov og anden ny lovgivning

· Befolkningsudvikling

· Udmøntning af budgetaftalen

I modsætning til de traditionelle budgetopfølgninger indeholder Budgetopfølgning 2017 (1) ikke en gennemgang af de enkelte virksomheders budgetoverholdelse, men har alene fokus på de nævnte forudsætningsændringer. For virksomhederne forudsættes derfor, at budgettet er i balance medmindre andet er kendt og af væsentlig betydning.

Overordnet set forventer myndigheden for Center for Skole budgetoverholdelse.

På myndighedens almenområde er budgetforudsætningerne ganske stabile, hvorfor der kun er ganske lidt usikkerhed knyttet til området.

Indenfor myndighed, vidtgående specialundervisning er budgetforudsætningerne præget af mere ustabilitet, og der er derfor mere usikkerhed knyttet til området.

På almenområdet afsluttes 2016 med et mindreforbrug. Dette skyldes et mindreforbrug på udviklingspuljen, midlerne til efteruddannelse i forbindelse med skolereformen og til kompetenceudvikling. Desuden er der mindreforbrug grundet færre SFO-børn end forventet.

Der foreligger planer for brug af midlerne til efteruddannelse og kompetenceudvikling over en flerårig periode. Det er dog forventeligt, at puljemidlerne til udvikling i folkeskolen samt det overførte mindreforbrug fra 2016 ikke når at blive forbrugt i sin helhed i 2017.

Det forventes derfor, at dele af mindreforbruget på udviklingspuljen i 2016 udmøntes til myndighed, vidtgående specialundervisning for at dække merforbruget på det område.

I Budget 2017 blev der afsat midler til øget inklusion i folkeskolen. Midlerne bruges til ansættelse af 4 inklusionsvejledere, der skal understøtte skolernes arbejde med Stay In-indsatsen, dvs. elever med ulovlig og/eller bekymrende fravær.

På den vidtgående specialundervisning afsluttes 2016 med et merforbrug. Dette skyldes en stadig stigende aktivitet, der fortsat er den helt centrale udfordring på området. Udviklingen i aktiviteter viser en tendens med stigende antal elever fordelt på dagskoler og autismecenter:

Der er iværksat indsatser, der skal nedbringe aktiviteten på området. Vigtigst af disse er implementeringen af et nyt visitationsgrundlag, der skal ændre fokus og arbejdsgangene omkring visitationer og revisitationer af børn til vidtgående specialundervisning. Dette skal understøtte bevægelsen hen mod et område, der er præget af større styrbarhed.

Den stigende aktivitet på området udfordrer dog denne målsætning, og ønsket om budgetoverholdelse i 2017 afhænger i høj grad af vores evne til at lykkes med de indsatser, der er iværksat.

Det forventes som nævnt ovenfor, at dele af mindreforbruget på udviklingspuljen under almenområdet i 2016 udmøntes til den vidtgående specialundervisning for at dække dette områdes merforbrug fra 2016. Dette vil medvirke til, at området ikke længere skal slæbe et merforbrug efter sig. Desuden kan de indsatser, der oprindeligt blev iværksat for at imødegå merforbruget fra 2016, i stedet bidrage til målopfyldelsen i 2017.

Det forventes, at det samlede budget for virksomhederne er i balance ved årets udgang.

Budgetforudsætningerne for vippeberegning for skolefritidsordninger (SFO) og fritidsklubber er ændret siden budgetvedtagelsen.

Vippen beregnes nu for det aktuelle kalenderår frem for det seneste skoleår.

Det betyder, at perioden for budget 2017 skal beregnes fra d. 1.8.2016 – 31.12.2017.

Fremover bliver beregningen 12 måneder.

Den længere periode i 2017 kan betyde større eller mindre afvigelser for institutionerne.

Som led i folkeskolereformen i foråret 2013 og Aftale om kommunernes økonomi for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen fordelt over årene 2014-2020. Den kommunale andel af denne bevilling fordeles årligt til de enkelte kommuner på baggrund af antallet af elever i det senest opgjorte skoleår.

Tilskudsudbetalingen i 2017 vil ske primo januar 2017.

Uddannelsesudvalget søger i forbindelse med budgetopfølgning 1 - indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 1,620 mio. kr. Bevillingen er kasseneutral.

Slagelse Kommune varetager undervisning af børn fra Asylcentret i Korsør.

Byrådet godkendte kontrakt med Røde Kors for 2. halvår 2016 på deres møde den 23. maj 2016. Samtidig godkendte Byrådet, at administrationen bemyndiges til at forny kontrakten, så længe ydelserne er de samme.

Der er nu indgået aftale med Røde Kors for hele 2017 på samme ydelse. Der forventes 5,142 mio. kr. i indtægter og tilsvarende udgifter i 2017.

Uddannelsesudvalget søger i forbindelse med budgetopfølgning 1 – indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 5,142 mio. kr. Bevillingen er kasseneutral.

I forbindelse med flytning af Center for Specialundervisning til Nørrevangskolen er der foretaget en genberegning af den omkostningsbaserede takst i henhold til de herfor gældende principper. Idet der dels er tale om et større areal og dels er en højere bygningsværdi end tidligere, er der en stigning i den omkostningsbaserede takst.

Slagelse Kommune har flere elever på Center for Specialundervisning og skal dermed betale denne merudgift, der beregnes til overhead. Uddannelsesudvalget har denne merudgift (politikområde 8.01)

Beløbet vil samtidig fremstå som en merindtægt under Økonomiudvalget som betaling for overhead (politikområde 1.03).

Det foreslås derfor, at der omplaceres 0,025 mio. kr. til Uddannelsesudvalget finansieret af merindtægten hos Økonomiudvalget.

På dagtilbudsområdet forventer Center for Børn og Familie ved denne første budgetopfølgning et lille mindreforbrug på de centrale poster.

Der forventes et lille mindreforbrug på de centrale poster. Det forventede mindreforbrug stammer fra 2 poster – den ene er forældrebetaling, hvor der forventes flere indtægter end der er budgetteret, og den anden er udgiften til økonomisk friplads, hvor forventninger er, at der vil være en lavere udgift en forventet i budgettet.

Forventningen om en øget forældrebetaling skyldes, at Afdelingen for Dagtilbud har en forventning om, at antallet af børn i dagtilbud i 2017 vil overstige det antal børn, der ligger til grund for budgettet. Der er usikkerhed knyttet til prognoserne, og Afdelingen for Dagtilbud følger derfor udviklingen i børnetallet og indskrivningen tæt.

Hustande med indkomster under en vis grænse har mulighed for at søge om økonomisk friplads. Økonomisk friplads er et tilskud, der helt eller delvist dækker forældrenes egenbetaling. Generelt gælder det, at jo lavere indkomsten er, jo mere fripladstilskud er familien berettiget til. Forventningen om færre udgifter i 2017 skyldes, at der i 2016 har været et fald i udgiften i forhold til tidligere år. Forventningen baserer sig på, at udviklingen er stabil.

Der er usikkerhed knyttet til forventningen idet forældrenes generelle indtægtsniveau afhænger af den økonomiske udvikling i det omgivende samfund. Afdelingen for Dagtilbud følger udviklingen i udgiftsniveauet tæt.

På dagtilbudsområdet indarbejdes med demografireguleringen det forventede udsving i antallet af børn. Dermed tilpasses budgettet årligt til befolkningsprognosen i enten opad- eller nedadgående retning. For at imødekomme de årlige afvigelser mellem det forventede (og dermed budgetlagte) antal børn og det faktiske antal børn, er der på dagtilbudsområdet etableret en ”vippe”. ”Vippen” er en økonomisk buffer, hvor udsving i børnetal og afvigelser mellem forventet børnetal og faktisk børnetal synliggøres.

”Vippen” er frigjort fra centerets budget og evt. mer-/mindreforbrug udlignes via kommunens kasse, jf. Økonomiudvalget pkt. 8 d. 22. april 2013. ”

Det er forventningen, at der på ”vippen” ved årets udgang er et merforbrug. Dette skyldes primært forventningen om væsentlig større tilgang af børn end prognosen indikerede ved budgetlægningen. Den indbyggede demografiregulering i budgettet har været mere pessimistisk omkring børnetallet end den reelle udvikling. Demografireguleringen beregnes på baggrund af Slagelse Kommunes interne befolkningsprognose, som udarbejdes hvert forår. Afdelingen for Dagtilbud følger løbende udviklingen i børnetallet i de forskellige distrikter for på den måde at kunne tilpasse kapaciteten. I 2015 og 2016 har det realiserede børnetal været højere end forventet ved budgetlægningen.

Det forventes, at det samlede budget for virksomhederne er i balance ved årets udgang.

Virksomhedernes budget korrigeres over vippen:

Modtager et dagtilbud flere børn end forventet ved budgetlægningen, tilføres budget svarende til antallet af børn.

Modtager et dagtilbud færre børn end forventet ved budgetlægningen, tilbageføres budget svarende til antallet af børn.

Byrådet godkendte d. 30. maj 2016 kontrakt med Røde Kors vedr. pasning af børn fra asylcentret i Korsør. Samtidig godkendte Byrådet, at administrationen kan forlænge kontrakten så længe ydelserne er de samme.

Der er nu indgået aftale med Røde Kors for hele 2017 på samme ydelser. Der forventes 1,105 mio. kr. i indtægter og tilsvarende udgifter i 2017.

Uddannelsesudvalget søger i forbindelse med budgetopfølgning 1 – indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 1,105 mio. kr. Bevillingen er kasseneutral.

Bevillingen til drift af Produktionsskoler er en lovbestemt kommunal medfinansiering

fastsat af Undervisningsministeriet.

Der er ingen kommunal myndighed, som bevilger Produktionsskoleophold. De fleste elever henvises som led i den unges uddannelsesplan. Den unge eller dennes forældre kan også søge om optagelse på Produktionsskolerne direkte. Det er Produktionsskolerne selv, der afgør hvem der optages.

Der er sket en stigning i antallet af produktionsskoleelever over 18 år fra 2013 og frem og behovet forventes at stige yderligere grundet EUD reformen fra 1.8.2015.

Udfordringen lægger derved i, at kommunen ikke kan kontrollere antallet af elever og derved udgiften.

Centret forventer overordnet set budgetoverholdelse på det specialiserede Børn- og Ungeområde. Området er fortsat præget af akutte og meget komplekse problemstillinger, der kræver indgribende foranstaltninger overfor børn, unge og deres familier. Vurderingen skal ses i dette perspektiv, hvor der løbende sker handlinger, der skal sikre balance mellem aktiviteter og budget.

Afdelingen for Børn og Unge står midt i en udviklings- og forandringsproces med fokus på den faglige, organisatoriske og styringsmæssige praksis. Processen blev igangsat i 2016 og tager sit afsæt i en omfattende sagsgennemgang i foråret 2016, der blev varetaget af Rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO og anbefalinger, som Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) kom med i deres statusnotat, december 2016.

Uddannelsesudvalget har på udvalgsmødet den 9. januar 2017 tilsluttet sig KLK’s anbefalinger til udviklingstiltag og forslag til mål, succeskriterier og indikatorer for udviklingsprocessen. Udviklingsprocessen er endvidere understøttet af udvidelse af budgettet for 2017 og overslagsår, hvilket har givet mulighed for en styrkelse af medarbejderressourcerne og et forbedret udgangspunkt for økonomibalance på foranstaltningsområdet.

Budgetudvidelsen fra 2017 giver et godt grundlag for udviklingsprocessen. Det er dog også en proces der tager tid, og som kan give nogle afledte udfordringer - eksempelvis:

- Større kapacitet i sagsbehandlingen kan på kort sigt betyde, at der sker en stigning i antallet af foranstaltninger.

- Effekten af ændringen i den faglige og økonomiske styringsmæssige praksis kan have et flerårigt perspektiv.

Afdelingen for Børn og Unge er fortsat udfordret af et højt antal underretninger, sårbare familier med nyfødte børn, mange sager til det særlige Børn- og Ungeudvalg samt begrænset fri kapacitet indenfor egne tilbud. Kort sagt er den store ubekendte faktor, at behovet for i morgen ikke er kendt.

Aktivitetsoversigten over foranstaltninger fremgår af bilaget. Oversigten er forenklet i form af et entydigt fokus på antal aktiviteter oplistet månedsvis for 2017. Oversigten viser sammenhæng mellem de budgetlagte aktiviteter og den aktuelle måneds aktiviteter. Aktuelt ses der at være sammenhæng, dog med en del forskydninger aktiviteterne imellem.

Regnskabsresultatet for 2016 forventes at give et mindre merforbrug. Det er vurderingen, at merforbruget kan håndteres ved at blive tænkt sammen med den faglige og økonomiske styring, der i øvrigt finder sted på området – og som er et centralt udviklingspunkt.

En væsentlig del af merforbruget er relateret til Slagelse Familiecenter. Håndteringen forudsætter derfor, at der sker væsentlige ændringer i driften af Slagelse Familiecenter. Denne ændring vil tage afsæt i en netop afsluttet analyse af Slagelse Familiecenter samt i KLK’s iagttagelser og anbefalinger. Ændringen vil således indebære omstilling af styringsmæssig og indholdsmæssig karakter.

Vurderingen er en samlet afvejning af flere komplekse faktorer og rummer således en vis usikkerhed, hvilket nødvendiggøre en tæt opfølgning og et mod til at foretage relevante hurtige justeringer.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Budgetopfølgningen har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser:

Ingen bemærkninger.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Budgetopfølgning 2017 (1) godkendes og videresendes til Økonomiudvalget
 

2.    at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 1,620 mio. kr. til kompetenceudvikling i folkeskolen anbefales og videresendes til Økonomiudvalget

3.    at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 5,142 mio. kr. til undervisning af asylbørn på Eggeslevmagle skole anbefales og videresendes til Økonomiudvalget

4.    at Takststigning overhead specialundervisning 0,025 mio.kr. anbefales omplaceret til Uddannelsesudvalget finansieret af merindtægten hos Økonomiudvalget

5.    at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 1,105 mio. kr. til pasning af asylbørn anbefales og videresendes til Økonomiudvalget

Indstillingerne 1 til 5 godkendes og anbefales overfor Økonomiudvalget

Uddannelsesudvalget skal i forlængelse af byrådets godkendelse af Sørby Børnehaves anmodning om kommunalisering træffe beslutning om den videre proces for beslutningen om de fysiske rammer efter kommunaliseringen.

Byrådet besluttede den 28. november 2016 at imødekomme en anmodning fra den selvejende bestyrelse for Sørby Børnehave om kommunalisering af børnehaven.

Den selvejende bestyrelse for Sørby Børnehave begrundede deres anmodning om at blive kommunaliseret i det forhold, at Sørby Børnehave på grund af et begrænset børnetal fremadrettet ville have vanskeligt ved at opretholde en økonomisk bæredygtighed.

Ved kommunaliseringen pr. 1. januar 2017 overgik ansvaret for driften af Sørby Børnehave til Slagelse Kommune. I praksis er det sket ved en sammenlægning med Skovbrynet. De to bygninger, der nu rummer den samlede drift ligger fysisk ca. 300 meter fra hinanden i landsbyen Sørbymagle.

Fra og med 1. januar 2017 er der samdrift mellem Sørby Børnehave og Skovbrynet.

Kommunaliseringen er betinget af Civilstyrelsen godkendelse. Anmodninger om godkendelse er fremsendt til Civilstyrelsen. Civilstyrelsens kvitteringsbrev er bilag 1. I brevet oplyser Civilstyrelsen, at sagsbehandlingstiden ved denne type sager kan variere en del. Sagsbehandlingen forventes at være afsluttet inden for 6 måneder.

Byrådet valgte i forbindelse med behandlingen af sagen den 28. november 2016, at sende spørgsmålet omkring de fysiske rammer til yderligere behandling i Uddannelsesudvalget.

Derfor fremlægges i denne sag en plan for beslutningsprocessen. 

Lov om fonde og visse foreninger, Dagtilbudsloven

I forbindelse med sammenlægningen skal det vurderes, hvorvidt der fremadrettet er behov for to bygninger til at drive daginstitution i Sørbymagle. Ejendommen, der tidligere rummede Sørby Børnehave, overdrages vederlagsfrit til Slagelse Kommune, såfremt Civilstyrelsen godkender opløsningen af den selvejende institution.

Handlemulighederne 1. og 2. er opstillet med afsæt i det nuværende børnetal. Antallet af børn indmeldt i daginstitution Sørbymagle fremgår af tabellen nedenfor.

Handlemulighed 1.: Daginstitutionens drift fortsætter på to adresser.

Handlemulighed 2.: Daginstitutionens bygning på Kirkerupvej 18 udbygges, så den kan rumme den samlede børnegruppe.

Handlemulighed 2 er betinget af, at bygningen Hvilebjergvej 6, kan sælges og at provenuet fra salget kan finansiere ud- og ombygning af Kirkerupvej 18. Et salg er betinget af Civilstyrelsens godkendelse af overdragelsen af Sørby Børnehaves formue (bygningen Hvilbjergvej 6) til Slagelse Kommune.

Der er ingen af de to bygninger, der kan rumme den samlede børnegruppe på nuværende tidspunkt.

Det er Afdelingen for Dagtilbuds anbefaling, at daginstitutionen fortsat udnytter mulighederne i de to bygninger med afsæt i det pædagogiske indhold og den aktuelle børnegruppens alderssammensætning og behov. Det er endvidere Afdelingen for Dagtilbuds anbefaling, at beslutningen omkring de fremtidige fysiske rammer udskydes indtil, Civilstyrelsen er kommet med en tilbagemelding.

En fordelen ved at udskyde beslutningen er, at daginstitutionen kan nå at samle erfaring med at arbejde på to matrikler, og at medarbejderne derfor kan være med til at veje fordele og ulemper ved de to modeller i forhold til det pædagogiske indhold og arbejdstilrettelæggelse.

De økonomiske konsekvenser ved handlemulighed 2 afhænger dels af et salg af bygningen på Hvilebjergvej – dels af det forventede børnetal, der er afgørende for, hvor meget bygningen på Kirkerupvej 18 skal udbygges.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget beslutter, at daginstitutionen i Sørbymagle for nuværende fortsætter driften på to adresser

2.    at Udvalget i efteråret 2017, når der er kommet en tilbagemelding fra Civilstyrelsen, igen får fremlagt sagen med opdateret børnetalsprognose samt medarbejdernes oplevelser af fordele og ulemper

Godkendt. Udvalget ønsker i forbindelse med et kommende udvalgsmøde at besøge institutionerne i Sørbymagle.

Den 9. januar 2017 behandlede Uddannelsesudvalget en sag, som Bodil Knudsen (A) via initiativretten havde anmodet om at få optaget. Bodil Knudsen stillede forslag om, at autismetilbuddet på Storebæltskolen ikke flyttes. Begrundelsen er, at der i foråret 2017 udarbejdes en 360 graders analyse af skoleområdet, og derfor bør der ikke ske ændringer i tilbuddet på Storebæltskolen, før der er et overblik over behov og mulighed for pladser til denne elevgruppe.

Ved behandling af sagen besluttede Uddannelsesudvalget, at administrationen skal afdække udfordringerne ved en overflytning af nuværende børn i autismetilbuddet til andre skoletilbud gennem dialog med bestyrelse og berørte forældre. Sagen skal herefter forelægges til behandling på Uddannelsesudvalgets møde i februar.

På baggrund af Uddannelsesudvalgets beslutning har skolechefen deltaget i to møder, hvor 4 ud af 6 børns forældre deltog. Desuden deltog skolebestyrelsesformanden, skolelederen og en medarbejderrepræsentant.

3 ud af 4 forældre gav udtryk for, at de er bekymrede for den omvæltning det vil være at flytte til et andet tilbud. Den fjerde, som er mor til en af de ældste elever, er sikker på, at et skift til Stillinge Skole vil være det bedste for hendes barn.

Alle forældre gav udtryk for, at de har været meget tilfredse med Storebæltskolens arbejde. Deres børn har, i den tid de har været på skolen, været i trivsel og udvikling.

To forældre nævnte det som en udfordring, at der vil blive længere transporttid for deres børn.

Medarbejderrepræsentanten, der er lærer i autistklassen, sagde at de har arbejdet over flere år med at gøre børnene klar til skiftet, og hun mener, at de er klar nu. Hun sagde også, at de ikke kan tilbyde det, som eleverne har brug for fremadrettet, og at det vil være godt for børnene at komme til en skole, hvor de kan få de rette udfordringer.

Flere forældre gav udtryk for, at de ønsker, at der bliver taget en beslutning, så de og deres børn ikke skal være usikre på, hvad der skal ske. De var allerede indstillet sig på at skifte skole.

Skolelederen forsikrede forældrene om, at alle børnene har fået plads på de skoler, de har ønsket, uanset om det er på Stillinge Skole eller Autismecenter Vestsjælland.

Beslutningen om at samle autismetilbuddet til normaltbegavede elever på Stillinge Skole blev besluttet af Byrådet den 27. maj 2013 efter høring i forbindelse med ny organisering af specialtilbud på skoleområdet. Tilbuddet på Storebæltskolen skulle udfases ved at der ikke blev optaget nye elever, og de eksisterende elever skulle vurderes individuelt ved udgangen af 5. klasse i forhold til, om de fra 6. klasse skulle tilbydes plads på Autismecenter Vestsjælland eller på Stillinge Skoles autismetilbud.

Begrundelsen for at samle autismetilbuddet for normaltbegavede elever på Stillinge Skole var at samle ekspertisen og sikre fagligt og økonomisk bæredygtige enheder. Samtidig kunne der argumenteres for, at et autismetilbud i tilknytning til en almenskole kunne bidrage til at styrke almenskolen, så den i højere grad ville blive i stand til at inkludere eleverne.

Autismetilbuddet på Storebæltskolen skulle være helt udfaset i sommeren 2016, men på grund af manglende pladser på Stillinge Skole på daværende tidspunkt, blev tilbuddet forlænget et år.

Uddannelsesudvalget kan beslutte, at den igangværende proces med at udfase autismetilbuddet på Storebæltskolen fortsætter eller beslutte at bevare autismetilbuddet på Storebæltskolen indtil videre.

Administrationen anbefaler, at Byrådets beslutning fra 2013 om at udfase autismetilbuddet på Storebæltskolen fastholdes, med de samme argumenter som blev fremlagt dengang. Det vil betyde, at autismetilbuddet på Storebæltskolen er helt udfaset pr. 1. august 2017.

Ingen bemærkninger.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at tidligere beslutning angående flytning af autismetilbuddet for normaltbegavede elever på Storebæltskolen fastholdes.

Godkendt.

Uddannelsesudvalget skal beslutte at iværksætte tiltag i folkeskolerne for højtbegavede og/eller særligt dygtige elever indenfor det boglige felt.

På Uddannelsesudvalgets møde i januar 2017 drøftede udvalget tre overordnede typer af tiltag for talenter indenfor det boglige felt:

- Styrket differentiering i almenklassen via kompetenceudvikling

- Særlige forløb på skolen eller centralt i eller udenfor skoletid

- Talentklasser

Udvalget besluttede, at forvaltningen skulle udarbejde et oplæg til tiltag indenfor de to første pinde.

Formålet med kompetenceudviklingen er, at skolerne tilgodeser og udfordrer fagligt dygtige og højtbegavede elever i den almene undervisning.

Målgruppen for kompetenceudviklingen er de pædagogiske medarbejdere. Det kan både være ledere, lærere og pædagoger på skolerne samt eventuelt centralt understøttende medarbejdere i PUI.

Kompetenceudviklingen skal tilrettelægges med udgangspunkt i målgruppens nuværende viden og kompetencer. Fokus for kompetenceudviklingen vil være viden om og værktøjer til:

- Identificering af højtbegavede og fagligt dygtige elever

- Øget undervisningsdifferentiering

- Udvikling af elevernes sociale og personlige kompetencer

Formen og omfanget af kompetenceudviklingen tilrettelægges nærmere i dialog med skolelederne. Der vil formentlig være tale om kortere kurser suppleret med afprøvning og sparring. Kompetenceudviklingen gennemføres i skoleåret 2017-18.

Herudover vurderes i samråd med skoleledergruppen behovet for mere omfattende uddannelse af enkelte ressourcepersoner fx én fra hvert distrikt eller hver skole. En sådan ressourceperson vil kunne vejlede lærere, pædagoger og ledelse i forhold til identificering og tilrettelæggelse af undervisningen.

Differentiering i almenklassen skal kombineres med særlige forløb for de dygtigste og højtbegavede elever.

Der er to formål med de særlige forløb. Dels at give eleverne et læringsrum, hvor de får mulighed for at ’spurte’ sammen med andre dygtige elever og blive fagligt udfordret på et højt niveau. Og dels at give eleverne mulighed for et fællesskab med ’ligesindede’ elever fra andre klasser, årgange og/eller skoler. 

De særlige forløb kan være af kortere eller længere varighed og lægges enten i eller udenfor undervisningen, fx i ferier. Forløbene skal tilrettelægges, så der er tilbud både til elever fra indskoling, mellemtrin og udskoling.

Center for Skole vil gå i dialog med forskellige parter, der kan varetage sådanne særlige tilbud på tværs af skolerne. Mere konkret vil Center for Skole drøfte muligheder for etablering af særlige forløb med:

- Ungdomsskolen. Her er der en bred vifte af muligheder fx indenfor sprog, naturvidenskab, skrivning, innovation, teknologi mm.

- Ungdomsuddannelserne. Her er der mulighed for at udvide de eksisterende master- classtilbud, som nogle skoler har, hvor elever følger undervisningen i udvalgte timer på ungdomsuddannelserne, eller andre former for tiltag.

- Sciencetalenter. Her er der mulighed for elevcamps indenfor det naturvidenskabelige felt til elever i udskolingen og eventuelt andre særligt tilrettelagte tiltag.

Herudover kan den enkelte skole, i det omfang det er muligt, tilbyde særlige forløb via holddeling, valgfag eller understøttende undervisning. Det kan både være på tværs af klasser og/eller årgange.

Folkeskoleloven §18 stk. 2: ’Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever’.

Uddannelsesudvalget kan beslutte at iværksætte tiltag for højtbegavede og/eller særligt dygtige elever indenfor det boglige felt i form af kompetenceudvikling og særlige forløb.

Uddannelsesudvalget kan beslutte ikke at iværksætte tiltag for højtbegavede og/eller særligt dygtige elever indenfor det boglige felt.

Center for Skole vurderer, at de foreslåede tiltag vil tilgodese, at også højtbegavede og særligt fagligt dygtige elever udfordres i folkeskolerne og får mulighed for at etablere sociale fællesskaber med ’ligesindede’.

Ingen bemærkninger.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget beslutter at iværksætte talenttiltag i folkeskolerne indenfor det boglige felt.

2.    at Udvalget orienteres når konkrete tiltag er planlagt og får en evaluering når de første forløb er afsluttet.

Godkendt med bemærkning om, at det "boglige felt" også omfatter det "faglige felt".

Byrådsmedlemmerne, Johnny Gregersen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 22. januar 2017 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen udgifterne til undervisningskonceptet Visible Learning i Folkeskolen.

Enhedslisten foreslår, at der sættes en stopper for ressourceforbruget til indførelse af undervisningskonceptet Visible Learning.

Bladet Kommunen er via indhentet aktindsigt kommet frem til, at der i Slagelse Kommune er brugt 5.516.578 millioner kroner på undervisningskonceptet. (Kommunen, 11. december 2016)

Udgifterne til konceptet svarer til 10-15 lærer- og pædagogstillinger/årsværk.

Fra Slagelse Lærerkreds er der nogen skepsis over for konceptets konsekvenser for skolehverdagen.

”Visible Learning er fint i nogle tilfælde, men det er ikke alle, der trives med det, siger formand for Slagelse Lærerkreds, Per Toft Haugaard.

Derudover mener han, at lærerne bruger så meget tid og så mange kræfter på at stille disse mål for eleverne, at der kun bliver tid til at sætte konkrete, faglige læringsmål.

Man overser de krav, der er til at udvikle børnenes almene dannelse, herunder vigtige ting som samarbejde, empati og demokratisk forståelse, siger formanden.

Han mener også, at lærernes efteruddannelser i dag nærmest kun handler om den synlige læring.” (Sjællandske, 9. november 2016)

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesvedtægten.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Byrådsmedlemmerne, Johnny Gregersen og Thomas Clausen, indstiller

1.    at Slagelse Byråd beslutter, at Slagelse Kommune med øjeblikkelig virkning eller så hurtigt som muligt stopper betaling for undervisningskonceptet Visible Learning, herunder afledte udgifter.

2.    at Slagelse Byråd beslutter, at administrationen i samarbejde med Slagelse Lærerkreds drøfter, hvordan der gives frihed for lærere til at anvende undervisningskonceptet Visible Learning eller at undlade det.

Fraværende:  Ole Drost (V), Villum Christensen (I)

Sagen oversendes til Uddannelsesudvalget.

Første "at" drøftet med beslutning om, at udvalget får udarbejdet en oversigt over de økonomiske udgifter, der er relateret til kompetenceudvikling og vikardækning vedrørende Visible Learning.

Til et kommende udvalgsmøde inviteres repræsentanter fra skoleområdet til at fortælle om erfaringer med Visible Learning. Udvalget får ved samme lejlighed præsenteret en samlet status på arbejdet med Visible Learning, herunder den økonomiske oversigt.

Andet "at" blev sat til afstemning. Venstre og Socialdemokratiet stemte imod. Enhedslisten stemte for og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne) undlod at stemme.

Andet "at" i sin ordlyd blev dermed ikke godkendt.

I forhold til andet "at" i øvrigt pointerede udvalget, at der fra politisk side ikke er besluttet obligatorisk brug af Visible Learning. Udvalget opfordrer SektorMED til at drøfte anvendelsen af Visible Learning.

I december 2015 udsendte KL for første gang udvalgte nøgletal på folkeskoleområdet til alle landets kommuner. I december 2016 har kommunerne igen modtaget de udvalgte nøgletal, hvor det nu er muligt at følge udviklingen i tallene.

Formålet med nøgletallene er at styrke overblikket og videngrundlaget om folkeskolens udvikling.

Tallene er ikke nye eller overraskende, men oversigten giver mulighed for at vurdere Slagelse Kommunes resultater i forhold til sammenligningskommuner, der ligner Slagelse Kommune socioøkonomisk, samt landsgennemsnit og udvikling over en 2-årig periode.

KL’s nøgletalsoversigt er vedlagt som bilag 1.

Administrationen gør opmærksom på, at der har været fejl i først udsendte nøgletal, og KL har derfor udsendt en revideret version. Det er den seneste version der er vedlagt som bilag. Det ser ud til, at der stadig er visse afvigelser i oversigten fra KL i forhold til de data, som administrationen kan trække ud fra centrale systemer. Årsagen kan være, at data enten er trukket fra forskellige datakilder, eller forskel i de parametre, der indgår i de forskellige data. Afvigelserne har dog ikke afgørende betydning.

Nøgletallene er inddelt i 5 temaer, hvor der er en række underliggende indikatorer:

· Tema 1: Reformens mål og øvrige resultater

· Tema 2: Kompetencedækning

· Tema 3: Inklusion

· Tema 4: Arbejdsgiverforhold

· Tema 5: Ressourcer

Uddannelsesudvalget kan drøfte nøgletallene, eventuelt med udgangspunkt i administrationens vurdering.

Administrationens har vurderet nøgletallene og inddelt dem i 3 kategorier: ”Overvejende positivt” (Grøn), ”Kræver opmærksomhed” (Gul) og ”Alarmerende” (Rød). Se bilag 2.

Baggrunden for administrationens vurdering er resultaterne set i forhold til sammenligningskommuner og landsgennemsnit, men også set i forhold til udvikling fra tidligere år.

I bilag 2 er desuden angivet eksempler på eksisterende indsatser, der skal bidrage til at forbedre resultaterne.

· Social trivsel, 2015/16 (Tema 1: Reformens mål og øvrige resultater)

· Støtte og inspiration i undervisningen, 2015/16 (Tema 1: Reformens mål og øvrige resultater)

· Ro og orden i undervisningen, 2015/16 (Tema 1: Reformens mål og øvrige resultater)

· Kompetencedækning, 2015/16 (Tema 2: Kompetencedækning)

· Segregeringsgrad, kun for 0. klasse, juni 2016 (Tema 3: Inklusion)

· Sygefravær, juni 2016 (Tema 4: Arbejdsgiverforhold)

· Karaktergennemsnit i grundskolen (bundne prøver), 2015/16 (Tema 1: Reformens mål og øvrige resultater)

· Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik, 2015/16 (Tema 1: Reformens mål og øvrige resultater)

· Uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. eller 10. kl., 2013/14 (Tema 1: Reformens mål og øvrige resultater)

· Faglig trivsel, 2015/16 (Tema 1: Reformens mål og øvrige resultater)

· Sygefravær, 2015 (Tema 4: Arbejdsgiverforhold)

· Sen skolestart, august 2016 (Tema 1: Reformens mål og øvrige resultater)

· Segregeringsgrad for 0.-9. kl., juni 2016 (Tema 3: Inklusion)

· Antal elever i specialklasse på almen folkeskole, juni 2016 (Tema 3: Inklusion)

· Nettodriftsudgifter pr. elev til folkeskoler, regnskab 2015 (Tema 5: Ressourcer)

Ingen bemærkninger.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget drøfter nøgletal for Slagelse Kommunes folkeskoler udsendt af KL i december 2016.

Drøftet med beslutning om, at udvalget så vidt muligt på udvalgsmødet i august måned får forelagt en midtvejsstatus.

Udvalget får på kommende møde en oversigt over muligheder og udfordringer ved at udarbejde den besluttede midtvejsstatus.

Da de konkrete testresultater på kommunalt niveau og skoleniveau er fortrolige, jf. folkeskoleloven § 55b, stk. 1 og 2, fremgår de af et bilag som udleveres på mødet. I det åbne dagsordenspunkt er det derfor kun muligt at orientere om udviklingen i resultaterne.

I forbindelse med folkeskolereformen har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udviklet kriteriebaserede tilbagemeldinger på de nationale test i dansk og matematik. De kriteriebaserede tilbagemeldinger vurderer elevernes dygtighed i forhold til fagligt definerede niveauer. Det skal gøre det lettere at følge udviklingen frem mod de nationale mål på folkeskoleområdet.

I dansk testes eleverne i 2., 4., 6. og 8. klasse. I matematik testes eleverne i 3. og 6. klasse.

Ved det årlige dialogmøde mellem skolechef og skoleleder er der fokus på den enkelte skoles resultater. Giver resultater anledning til særlig opmærksomhed, bliver konkrete mål og indsatser iværksat.

Center for Skole nedsatte i foråret 2015 en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et oplæg til, hvordan forvaltning, ledelser og lærere kan arbejde mere målrettet med resultaterne af de nationale test. Arbejdsgruppen mødes årligt for at følge op på indsatsen.

I hver test indgår 3 profilområder (forskellige kundskabs- og færdighedsområder). Der er udskiftet et profilområde i matematiktesten i 3. klasse i skoleåret 2015/2016. Profilområdet ’matematik i anvendelse’ er skiftet ud med profilområdet ’statistik og sandsynlighed’. Det skyldes, at det tidligere profilområde ikke længere stemte overens med Fælles Mål. Testen består nu af profilområderne ’tal og algebra’, ’geometri’ og ’statistik og sandsynlighed’. En sammenligning mellem de samlede testresultater i matematik 3. klasse fra 2014/15 og 2015/16 skal derfor tages med forbehold.

Slagelse Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet, men afstanden mellem landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet er samlet set reduceret fra 2014/15 til 2015/16.

Hverken i Slagelse Kommune eller på landsplan er det endnu lykkes at opnå det nationale mål om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne. Positivt er det dog, at eleverne i Slagelse Kommune ikke længere er så langt bagud i forhold til landsgennemsnittet.

I Slagelse Kommune er andelen af elever der er gode til at læse steget i gennemsnit 4 procentpoint. Gennemsnittet på landsplan er i samme periode faldet 0,75 procentpoint.

I Slagelse Kommune er andelen af elever der er gode til matematik steget i gennemsnit 2,5 procentpoint. Gennemsnittet på landsplan er i samme periode uændret.

Generelt har Slagelse Kommune opnået målet om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige.

I Slagelse Kommune er andelen af de allerdygtigste elever i læsning steget i gennemsnit 0,75 procentpoint. Gennemsnittet på landsplan er i samme periode steget 0,25 procentpoint.

I Slagelse Kommune er andelen af de allerdygtigste elever i matematik steget i gennemsnit 2 procentpoint. Gennemsnittet på landsplan er i samme periode steget 1,5 procentpoint.

Generelt har Slagelse Kommune opnået målet om, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik skal reduceres.

I Slagelse Kommune er andelen af elever med dårlige resultater i læsning reduceret med 3,25 procentpoint. På landsplan er gennemsnittet i samme periode reduceret med 0,5 procentpoint.

I Slagelse Kommune er andelen af elever med dårlige resultater i matematik reduceret med 0,5 procentpoint. På landsplan er gennemsnittet i samme periode uændret.

Uddannelsesudvalget og Byrådet kan tage orienteringen til efterretning.

Det er vanskeligt at udpege årsager til den positive udvikling i resultaterne af de nationale test. Det må formodes, at de lokale og centrale indsatser har bidraget hertil, f.eks. et øget fokus på brobygningen fra daginstitution til skole, samt skolernes arbejde med Visible Learning. Desuden kan et øget fokus på arbejdet med data, herunder en forbedret testkultur på skolerne, også have bidraget hertil.

Ingen bemærkninger.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget og Byrådet tager orienteringen om udviklingen i resultaterne af de nationale test i dansk og matematik til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Thomas Clausen (Ø) tager orienteringen til orientering.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Socialdemokratiet tager ikke orienteringen til efterretning.

Orientering om fælles politisk dialogmøde med fagudvalgene, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Uddannelsesudvalget i marts 2017.

Byrådet traf den 31. oktober 2016 beslutning om godkendelse af forslag til prækvalifikation af én fælles boligsocial helhedsplan for de 4 boligområder i Slagelse Kommune, Motalavej i Korsør, Ringparken/Schackenborgvænge i Slagelse, Præstevangen og Parkvej i Skælskør, samt Sydbyen i Slagelse.

Forslaget vedrører perioden 2017 – 2021, og indeholder følgende indsatsområder, som helhedsplanen bygges op omkring:

Uddannelse, beskæftigelse, kriminalpræventiv indsats, forebyggelse og forældreansvar, samt trivsel, demokrati & civilsamfund.

Efter Byrådets godkendelse er forslaget til prækvalifikation af den boligsociale helhedsplan behandlet og godkendt af Landsbyggefonden i december 2016.

Landsbyggefonden har som en del af godkendelsen besluttet at afsætte foreløbig 24 mio. kr. i tilskud til den boligsociale indsats, forudsat en samlet medfinansiering fra boligforeningerne og Slagelse Kommune på minimum 8 mio.kr. i alt.

Oprindelig blev Landsbyggefonden ansøgt om et tilskud på 40 mio.kr.

I henhold til Landsbyggefondens regulativ, kan tilskuddet ændres i både opad - og nedadgående retning, og der gives ikke med prækvalifikationen nogen garanti for endeligt tilsagn.

Fondens specifikke krav og endelig ramme til den boligsociale indsats i form af en ny helhedsplan vil fremgå af den efterfølgende dialog mellem Landsbyggefonden, boligselskaberne, Slagelse Kommune og evt. andre interessenter.

Når forslag til helhedsplanen for den boligsociale indsats er udarbejdet, skal den godkendes af Landsbyggefonden og Byrådet.

Hvis forslaget endeligt godkendes, kan den ny helhedsplan træde i kraft 1. oktober 2017.

Der er lagt en tidsplan for tilblivelse af helhedsplanen, således at helhedsplanen kan behandles af fagudvalg og Byråd i juni 2017. Dette sker samtidig med, at helhedsplan behandles af Landbyggefonden.

I processen med udformning af helhedsplanen, og som led i at der skal udarbejdes konkrete forslag til kommunale indsatsområder, vil der ske inddragelse af de involverede fagcentre i januar/februar 2017- dette arbejde er påbegyndt. Der bliver arrangeret et fælles politisk dialogmøde med fagudvalgene, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Uddannelsesudvalget, den 9. marts 2017, kl. 17.00, hvor forslag til kommunale indsatser vil blive præsenteret og drøftet. Borgmester Steen Knuth vil deltage i mødet.

Endelig er der i april 2017 planlagt et fælles temamøde for politikere og boligforeninger, hvor der gives mulighed for at give input til helhedsplanen, inden forslag til den ny helhedsplan færdiggøres.

Til at drive processen med den ny helhedsplan, forventes ansat en kompetencecenterchef pr. 1. marts 2017.

Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til orientering.

1. Orientering fra direktøren/centercheferne

a) Antal tosprogede elever, der modtager støtte i dansk som andetsprog

b) ’Elevvenlig Kommune’ – Et partnerskab mellem kommunen og Danske Skoleelever

c) Status på eliteidræts- og kunsttalentklasserne

d) Sang, bevægelse og læring – Sangfaglig opkvalificering af musiklærere og pædagoger

e) Efter anmodning fra Niels Christian Nielsen redegøres for proces om forsøg med skolevand på Skælskør Skole

f) Opfølgning på tilsynet vedr. opholdsstedet Holmegaardshuset

g) Efter anmodning fra Niels Christian Nielsen (A) redegørelse over Rosenkildegårdens tilbud

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget orienteres.

Orienteringen taget til orientering.

Supplerende orienterede direktøren om den kommende proces for det politiske arbejde med "mål og styring".

I forlængelse af punkt (f) i orienteringsbilaget bliver Socialtilsyn Øst's tilsynsrapport for Holmegaardshuset tilsendt til udvalgets medlemmer.

Socialdemokratiet orienterede om deltagelse i KL's Børn & Unge Topmøde. Deltagelsen var udbytterig.

Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten over punkter til udvalgets kommende møder.

Administrationen udarbejder løbende en sagsoversigt over sager til Uddannelsesudvalgets møder.

Sagsoversigten er et overbliks- og planlægningsværktøj. Sagsoversigten er desuden et dynamisk værktøj, hvor sager henover året bliver lagt ind.  Sagsoversigten vil blive fremlagt i revideret form på hvert udvalgsmøde.

Udvalget har følgende handlemuligheder:

a) Udvalget godkender sagsoversigten som den foreligger.

b) Udvalget ændrer i sagsoversigten.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten som grundlag for administrationens planlægning.

Godkendt.

Uddannelsesudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde. 

I forbindelse med revidering af Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget på mødet den 2. juni 2014, er der i forhold til ”pressemeddelelser” enighed om, at forretningsordenens § 8 bliver suppleret med, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.

Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget, godkendt den 3. februar 2014 og revideret den 2. juni 2014.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde. 

Intet til protokollering