Møde i udvalget d. 6. april 2021
21. Forslag til Lokalplan 1218, Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse, samt Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)
Sagsnr.: 330-2019-12211 Dok.nr.: 330-2021-97992 Åbent
Kompetence:
|
Byrådet
|
Beslutningstema
Byrådet kan tage stilling til om forslag til Lokalplan 1218,
Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse, forslag til Kommuneplantillæg nr.
31 til Kommuneplan 2017 samt tilhørende miljøscreening skal vedtages og
fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Sagens indhold
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på deres
møde d. 4. marts 2019 at igangsætte lokalplanlægningen for en ny
boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5.
Der er udarbejdet forslag til Lokalplan nr. 1218, der giver
mulighed for, at der kan opføres op til ca. 16 boliger i en etagebebyggelse på
op til 3½ etage. Bebyggelsen kan desuden opføres med kælder. Bygningshøjden må
ikke overstige 15 m. Facader skal fremstår som blank mur i tegl eller som
pudset facade. Bygningens tag skal udføres som sadel- eller mansardtag med en
hældning mellem 30-45 grader og udføres med teglsten. Bebyggelsen kan opføres
med udvendig svalegang, trappeopgange og elevatortårn på bygningens bagside set
i forhold til Møllevej.
Lokalplanen medfører desuden, at udsmykning af facaden på
den eksisterende etageejendom indenfor lokalplanområdet, Møllevej 3, skal bevares.
Lokalplanområdet vejforbindes via en enkeltsporet ind- og udkørsel
til Møllevej. Kørebanens bredde skal min. være 2,8 m, derudover skal der
etableres en stiadgang med en min. bredde på 1 m.
Til bebyggelsen skal der udlægges areal til min. 1,2
parkeringsplads per ny bolig. Af disse skal min. 0,8 parkeringspladser per ny
bolig indledningsvis etableres. Derudover skal der anlægges yderligere 3
parkeringspladser til brug for beboere på Møllevej 3 i henhold til en tinglyst
servitut. De resterende 0,4 p-plads per bolig kan anvendes som grønt
opholdsareal. På bygningens bagside etableres, udover parkering og arealer til
affaldshåndtering, et grønt opholdsareal til brug for beboerne fra både Møllevej
3 og 5.
Lokalplanforslaget er ledsaget af et kommuneplantillæg, der
udvider det tilstødende rammeområde 1.1B6, så det også omfatter
lokalplanområdet. Rammeområde 1.1B6 giver mulighed for en bebyggelsesprocent på
110 og 3½ etage. Der er gennemført en foroffentlighedsfase for
kommuneplantillægget. I denne fremkom 3 hørringsvar, der blandt andet vedrørte
parkeringsforhold. Høringssvarene er samlet i vedlagte hvidbog.
Der
er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at
planlægningen ikke udløser krav om en miljøvurdering.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag til Lokalplan 1218,
Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse samt forslag til Kommuneplantillæg
nr. 31 til Kommuneplan 2017 og sende planforslagene i 8 ugers offentlig høring.
Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget,
hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslagene. I dette
tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt
plangrundlag. Det vil således ikke være muligt at opføre den planlagte
bebyggelse i op til 3½ etage på ejendommen.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af
planforslagene inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers
offentlig høring.
Vurdering
Møllevej 5 rummer i dag et garageanlæg samt en mindre
beboelsesejendom. I dag er kun få af garagerne i brug. Lokalplanen skaber
mulighed for fortætning på en central placering i Slagelse. Nye boliger
indenfor lokalplanområdet vil få god forbindelse til Slagelse Station,
Campusområdet og bymidten. Der vil således kunne opføres attraktive centralt
beliggende boliger på en relativt rolig beliggenhed.
Lokalplanområdet indeholder i dag en etageejendom i 3½
etage, der planlægges bevaret. Derudover er der etagebygninger i henholdsvis 3
og 3½ etage som umiddelbare naboer til lokalplanområdet. Det vurderes, at en
bygning i 3½ etage udført i henhold til lokalplanforslagets bestemmelser kan
indpasses hensigtsmæssigt indenfor lokalplanområdet.
Forslaget til lokalplan 1218 fastsætter krav til antal
parkeringspladser i henhold til parkeringsnormen for etageboliger i Slagelse
By. Hermed vurderes det, at der sikres en god balance mellem antallet af
parkeringspladser og muligheden for et attraktivt og brugbart grønt
opholdsareal.
Økonomiske og
personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på
baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og
Økonomiudvalget beslutter,
1.
at forslag til Lokalplan 1218 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 31
vedtages til
fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.
at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.
at borgermøde afholdes digitalt den 19. eller 26. maj 2021 i tidsrummet kl.
18.30
til 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 6. april 2021:
Fraværende:
Ad 1 og 2; Anbefales.
Ad 3; Det anbefales, at der afholdes digitalt borgermøde d.
26. maj kl.- 18.30 - 20.00.