Møde i udvalget d. 22. februar 2021

25.   Særlig anerkendelse af medarbejdere pga. corona (D)

Sagsnr.: 330-2021-9915                   Dok.nr.: 330-2021-45164            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal drøfte mulighed for særlig anerkendelse af ansatte i Slagelse Kommune som følge af ekstraordinær indsats under Corona.
Baggrund
Nogle kommuner har i den forgangne måned meldt ud, at de har vedtaget at give en særlig anerkendelse til alle eller dele af kommunens ansatte. Hertil kommer at nogle fagforeninger har foreslået at sikre deres medlemmer en særlig anerkendelse.
Retligt grundlag
Intet at bemærke
Handlemuligheder
Handlemuligheder samt de dilemmaer og forhold, der skal overvejes i den forbindelse beskrives nærmere i bilag.
Vurdering
Se bilag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Afhænger af drøftelsens udkomme.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen konsekvenser
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget drøfter muligheder, fordele og ulemper ved at iværksætte en særlig anerkendelse
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2021:
Fraværende:  Ann Sibbern (Udenfor parti)
At 1 - Økonomiudvalget principgodkendte en økonomisk ramme (på fx 500 kr. pr. medarbejder) til anerkendelse af alle medarbejderes indsatser i forbindelse med håndtering af Corona. Midlerne skal medvirke til at skabe omsætning i lokale virksomheder. Valg af model træffes decentralt.
Borgmesteren/kommunaldirektøren kommer tilbage med et konkret forslag, der inkluderer virksomheder i Slagelse kommune. Forslag vendes med HovedMed inden beslutning i Økonomiudvalget.
(V) anerkendte medarbejdernes indsatser i forbindelse med Corona, men kunne ikke tilslutte sig forslaget. Ønskede at prioritere penge i driften, ex. 15 flere pædagoger i et år.
Borgmesteren bemærkede, at han vender tilbage med forslag til ansættelse af flere pædagoger.