Møde i udvalget d. 7. juni 2021

8.     Godkendelse af Boligsocial Helhedsplan (B)

Sagsnr.: 330-2021-38837               Dok.nr.: 330-2021-189297                                          Åbent

Kompetence:

Byråd.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget og med forbehold for Helhedsplanens vedtages af beboerdemokratiet i de berørte afdelinger, vedtage den kommende Boligsocial Helhedsplan 2021-2025 for Slagelse Kommunes Socialt Udsatte Boligområder; Ringparken, Motalavej og Sydbyen.

Sagens indhold

Kompetencecenteret ”En fælles indsats” har i samarbejde med den kommunale administration, og Landsbyggefonden udarbejdet en Boligsocial Helhedsplan for årene 2021 til 2025. I planen beskrives de enkelte indsatsområder, indsatserne samt rammerne for samarbejdet. 

Helhedsplanen 2021-2025 består af følgende indsatsområder:

·         Delaftale Uddannelse & Livschancer

·         Delaftale Kriminalitetsforebyggelse

·         Delaftale sammenhængskraft & medborgerskab

·         Delaftale beskæftigelse

De enkelte delaftaler er vedlagt sagen som bilag (Bilag 1-4) og endvidere vedlægges Den Boligsociale Helhedsplans strategiske samarbejdsaftale (Bilag 5), der rammesætter problemkompleks, visioner, samarbejdsprincipper og organisering af samarbejdet, der består af følgende partnere:

·         De involverede boligorganisationer: FOB, Slagelse Boligselskab og Bolig Korsør

·         Landsbyggefonden (LBF)

·         Slagelse Kommune

Indholdet i de enkelte delaftaler tager sit udgangspunkt i Landsbyggefondens principper og retningslinjer for tildeling af midler til boligsociale helhedsplaner. Slagelse Kommune har i henhold til dette budt ind med en medfinansiering, der modsvarer Landsbyggefondens principper.

Den beboerdemokratiske indflydelse på processer og deltagelse i arbejdet med udformning af indsatser og organisering frem mod endelig vedtagelse, er et bærende element i tilblivelse af den Boligsociale Helhedsplan 2021-2025. Et notat, der giver overblik over involveringsgrad og tidspunkter er vedlagt sagen (Bilag 9).  

I budgettet for Den Boligsociale Helhedsplan er der samlet i årene 2021-2025 afsat 33,136 mio. kr. Landsbyggefonden bidrager med 24,977 mio. kr. Boligforeningerne bidrager med 1,440 mio. kr. og Slagelse Kommune medfinansierer med 6,719 mio. kr. Det samlede budget år for år er vedlagt sagen (Bilag 6).

Den kommunale medfinansiering udgøres primært af medarbejderressourcer og findes via en prioritering af eksisterende ressourcer i henholdsvis Center for Arbejdsmarked & Integration, Center for Skole og Center for Kultur & Fritid og afspejler sig konkret i de aktiviteter som kommunen byder ind med i Delaftalerne.

Den kommunale medfinansiering fordeler sig på følgende måde, og er i detaljer beskrevet i de enkelte delaftaler:

FUNKTION

Ã…rlig udgift

Get2Sport koordinator

243100

Kontorhold

30000

Koordination, analyse og sekretariat

149760

Jobkonsulenter/sagsbehandlere CAI

529100

UU-vejledning

128700

Tværgående beskæftigelseskonsulent

529100

Aktivitetsmidler CAI

70000

Total pr år

1679760

Samlet 4 år

6719040

Herudover er der mellem Center for Arbejdsmarked og Integration, Den Boligsociale Helhedsplan og KVINFO indgået en samarbejdsaftale omkring etableringen af et frivilligt mentorkorps rettet mod primært kvinder i Helhedsplanens boligområder. Målet er bl.a. en øget trivsel og øget tilknytning til arbejdsmarkedet. KVINFO leverer som en del af denne aftale midler til ansættelse af en lokal koordinator, som ikke fremgår af vedlagte budget. Mentorindsatsen fra KVINFO skal bl.a. agere i tæt samarbejde med Helhedsplanens øvrige beskæftigelsesindsats rettet mod aktivitetsparate borgere, hvor en fokuseret håndholdt indsats fra en Jobkonsulent/beskæftigelsesmentor vurderes at kunne bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Til at understøtte dels Helhedsplanens generelle beskæftigelsesindsats og dels samarbejdet med KVINFO, er der afsat midler til at understøtte nødvendige beskæftigelsesrettede aktiviteter, herunder opkvalificerende tilbud og Løntilskud m.m. En uddybende beskrivelse af Helhedsplanens beskæftigelsesrettede aktiviteter er beskrevet i bilag 4. 

Som led i arbejdet med den Boligsociale Helhedsplan 2021-2025, vil der i samarbejde med Landsbyggefonden for hver indsats blive udarbejdet et eller flere mål og delmål. Der vil løbende blive foretaget evaluering af indsatserne, og evalueringerne vil løbende blive forelagt relevante politiske udvalg. 

Retligt grundlag

Almenboligloven, LBK nr. 884 af 10. august 2011, kan anvendes som generelt grundlag ved fælles løsning af by- og boligsociale problemer.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at vedtage den Boligsocial Helhedsplan 2021-2025

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at den Boligsociale Helhedsplan 2021-2025 er en ambitiøs model for et samarbejde, der med afsæt i konkrete løsninger og forebyggende indsatser, adresserer en bred vifte af de identificerede udfordringer i Slagelse Kommunes 3 udsatte boligområder.

Samtidig er der i udarbejdelsen af planen inddraget væsentlige punkter og anbefalinger fra VIVE´s analyse af den nuværende Boligsociale Helhedsplan. Der er således sikret et gennemsigtigt og forenklet samarbejde mellem Helhedsplanens forskellige aktører, med fokus på tydelighed i kompetence- og ansvarsfordelingen mellem aktørerne. Der er ligeledes lyttet til beboernes kritik af den nuværende Helhedsplans manglende synlighed i boligområderne, hvorfor den kommende Helhedsplan gennem bl.a. sin organisering sikre en synlig tilstedeværelse i de 3 berørte boligområder.

Den forenklede organisering kommer især til udtryk ved, at Landsbyggefondens midler ikke finansierer medarbejdere ansat af kommunen, sådan som det er tilfældet i nuværende Helhedsplan. Dermed vil der fremadrettet være en større grad af gennemsigtighed i arbejdet, da der bl.a. ikke længere er tvivl om, hvorvidt det er kommunen eller Kompetencecenteret, der har ansvaret for den enkelte opgave og medarbejder. Alle aspekter af organisering og arbejdet med de enkelte indsatser baseres på en række generelle arbejdsprincipper, der i detalje kan læse i bilag 5 side 5.

Det er administrationens vurdering at en kommende Helhedsplan via principperne beskrevet i den strategiske samarbejdsaftale (bilag 5), sikre en fleksibilitet i opgaveløsningen, og forpligtes på at indgå samarbejdsaftaler med relevante aktører på særligt de kommunale områder.

Der henvises endvidere til referat udsendt til byrådet fra møde mellem Slagelse Kommune og Helhedsplanens boligselskaber d 5/5 -2021 (bilag 7).

Med afsæt i ovenstående vurdering er det administrationens anbefaling, at byrådet vedtager Boligsocial Helhedsplan 2021-2025.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Den samlede Boligsociale Helhedsplan 2021-2025 hviler på et tværfagligt fundament og velfungerende samarbejdsrelationer med det omkringliggende civilsamfund. Planen bidrager overordnet til løsningen af vedtagne politiske budgetmål for de kommende år, herunder ”flere jobs i de udsatte boligområder”

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen & Social- og Projektchefen indstiller,  indstiller,

1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutter at godkende Boligsocial Helhedsplan 2021 – 2025.

Bilag

330-2021-191537

Bilag 1 Delaftale - Uddannelse og Livschancer - LBF

330-2021-191538

Bilag 2 Delaftale - Kriminalitetsforebyggelse - LBF

330-2021-191539

Bilag 3 Delaftale - Sammenhængskraft og medborgerskab - LBF

330-2021-191540

Bilag 4 Delaftale - Beskæftigelse - LBF

330-2021-191541

Bilag 5 Strategisk samarbejdsaftale - LBF

330-2021-190085

Bilag 6 Budget 2021-2025 2. udgave

330-2021-190087

Bilag 7 Referat af møde

330-2021-191542

Bilag 8 Beredskabsplan (3)

330-2021-191544

Bilag 9 Overblik - inddragelse af beboere og beboerdemokrati - komprimer...

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende:  Helle Blak (Udenfor parti)

Udsat.