Møde i udvalget d. 8. november 2017

6.     Anmodning om optagelse af sag - Status Skælskør Plejecenter (D)

Sagsnr.: 330-2017-78379               Dok.nr.: 330-2017-680706                                          Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalgsmedlem Steen Olsen (A) har i mail af 1. november 2017 anmodet om at få sat et selvstændigt punkt på dagsorden til Sundheds- og Seniorudvalgets møde 8. november 2017.
Status Skælskør Plejecenter.
Baggrund:
Som medlem af byggeudvalget har jeg fundet det svært at følge med i byggereferater – jeg vil derfor gerne anmode om:
1. Generel status på projekt og tidsplan
2. Sikkerhed og arbejdsmiljøet på byggepladsen.
3. Garantier på anvendte materialer.
4. Er der til dato aftalt merarbejde med deraf følgende merudgifter eller reducering i forelagte projekt?
5. Er der afvigende løsninger i forhold til politisk godkendte projekt?.
6. Flytteproces, venteliste og mulige ledige værelser 1. maj / 1. juni 2018.
7. HR status på det nye team.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Indkommet punkt fra Steen Olsen drøftes
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 8. november 2017:
Fraværende: 
Ad 1: Generel status på projekt og tidsplan
· Vinduesudskiftning i boliger er ved at være afsluttet. Nye vinduer i fællesrum isættes efterfølgende. Og der sættes varme på bygningen indenfor 2 uger.
· Opbygning af lejlighedsskel og toiletter i boliger stueplan afsluttet uge 45.
· Opbygning af skillevægge i administrationsafsnit og fællessal pågår. Maler begynder i uge 45.
· Opbygning af lejlighedsskel og toiletter i boliger i parterre (underetage) er påbegyndt uge 44.
· Installationsarbejder følger med i boliger, gange og birum.
· Ny trappe ved hovedindgang er støbt tirsdag uge 44.
· Ifølge rådgiverens byggeledelse følger byggeriet den overordnede tidsplan med aflevering af færdigt byggeri 26. april 2018.
Ad 2: Sikkerhed og arbejdsmiljøet på byggepladsen.
Der er udpeget en sikkerhedskoordinator, som afholder sikkerhedsmøder med håndværkerne. Der er udført plan for sikkerhed og sundhed. Arbejdstilsynet har besøgt byggepladsen.
Baggrunden for og resultat af besøg af BAMBUS (arbejdsmiljøbussen) undersøges og sendes til udvalget.
Ad 3: Garantier på anvendte materialer.
Alle arbejder udføres i henhold til AB92 med 5 års garanti.
Ad 4: Er der til dato aftalt merarbejde med deraf følgende merudgifter eller reducering i forelagte projekt?
Der er i budgettet for byggeriet afsat et beløb til uforudsete udgifter. Indtil nu er der brugt ca. 45 % af dette beløb. Mer- og mindreudgifter fremgår af byggemødereferater pkt. 9.
Ad 5: Er der afvigende løsninger i forhold til politisk godkendte projekt?
Nej.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.