Møde i udvalget d. 8. maj 2017

3.     Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2013-106411             Dok.nr.: 330-2016-672243                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur-, fritids- og turismeområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål*
2.458.605
2.204.089
254.016
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
673.458
120.600
552.858
Markedsføringspuljen
1.011.269
985.000
26.269
Puljen til selvorganiserede
152.754
8.436
114.318
Gadeidrætspuljen
75.000
0
75.000
Udviklingspuljen (FOU)
100.000
0
100.000
TURISME:
 
 
 
Pulje til Korsør Fæstning
400.000
0
400.000
Turismepulje
1.192.000
732.000
460.000
Forsikring af frivillige
Udvalget har ønsket oplysning om betydningen for kultur- og fritidsområdet af ny lovgivning om forsikring af frivillige.
Folketinget har – med virkning fra 1. juli 2017 - vedtaget en ændring i Serviceloven i form af en ny § 18a – så regioner og kommuner lovligt kan tegne ansvars- og ulykkesforsikring for de borgere, som yder en frivillig indsats til gavn for regionernes og kommunernes borgere. Hovedparten af det frivillige arbejde på kultur- og fritidsområdet foregår i foreningsregi, hvor foreningen eller den frivillige selv har ansvar for at tegne evt. forsikring. Kultur- og Fritidsafdelingen benytter kun frivilliges arbejde i meget begrænset omfang og ikke til opgaver under Serviceloven.
Kommunens forsikringsafdeling arbejder på en afklaring af behov og muligheder for forsikring af borgere i relevante sammenhænge.
Kulturområdet:
Scene på Korsør Fæstning
Kommunen har tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til opsætning af scene og bar ved arrangementer på Korsør Fæstning til og med 2019. Tilladelsen er ændret, således at der fremover benyttes en decideret mobilscene, der køres ind på området umiddelbart op til de enkelte arrangementer. Der vil herefter være flere dage end tidligere i løbet af året, hvor de historiske rammer kan opleves uden ”moderne” udstyr. Den tilhørende bar opstilles som hidtil.
Mobilscenen opfylder brugernes ønsker til scenefaciliteter langt bedre end den tidligere scene, og der er truffet aftale med de ”faste” brugere af scene. Nye arrangementer skal koordineres med Kulturafdelingen.
Lokalradioerne
Nærradio Korsør og Radio Solskin i Skælskør modtager tilskud fra Puljen til kulturelle formål til kulturelle aktiviteter, hovedsageligt i form af den kulturelle del af sendefladen. Aftalerne med de to lokalradioer er fornyet pr. 1. januar 2017, og andelen af kulturelle aktiviteter skal udgøre mindst 30 % for begge radioers vedkommende.
Ifølge aftalen er lokalradioerne forpligtede til løbende at indsende dokumentation i form af programoversigter. Oversigterne over den kulturelle del af sendefladen i 1. kvartal 2017 for de to lokalradioer er vedlagt som bilag.
Korsør By- og Overfartsmuseum – regnskab 2016 og budget 2017
Driftsaftalerne med de kulturinstitutioner, der modtager større driftstilskud, beskriver, at institutionerne hvert år skal indsende regnskab og budget til Kulturafdelingen. Budget og regnskab fra Korsør By- og Overfartsmuseum har givet anledning til yderligere spørgsmål i forhold til konkrete beløb og sammentællinger samt regnskabspraksis i forhold til bilagsbehandling. Revideret budget og regnskab afventes fra museumsforeningen.
Status på Ny Trelleborg
Genetableringen af arealet efter de arkæologiske forundersøgelser
Genetableringen af arealet pågår. De træer, der måtte fældes forud for udgravningerne, er blevet rodfræset. Jord- og græsarbejder forventes afsluttet ultimo april. Kamparenaen bliver samlet og repareret ultimo april, således at arealet efterlades som inden de arkæologiske undersøgelse blev sat i gang.
Kapitalrejsning
· Vi afventer svar på sidst afsendte fondsansøgning. Behandlingstiden og udfaldet af behandlingen kan påvirke tidsplanen.
· Dialogen med fondene betyder, at der i foråret og efteråret 2017 klargøres yderligere en række ansøgninger. Behandlingstiden for svar er typisk 3-9 måneder. Som beskrevet i tidsplanen godkendt af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 7/4 2015 er det meget vanskeligt at sætte nøjagtig tid på, hvor lang tid det tager at afslutte kapitalrejsningen efter projektkonkurrencens afslutning, da det er meget sjældent, at ansøgningerne går glat igennem. Typisk er der behov for flere dialog-/tilretningsmøder med de interesserede fonde, inden selve ansøgningen udarbejdes. Herefter skal den behandles på et eller oftest flere kvartalsvise bestyrelsesmøder hos fondene. Den indsatte tidsperiode til kapitalrejsning er stram, og der kan støde yderligere til. Projektets tidsplan revideres i givet fald, i takt med at udfordringerne opstår.
Kommunikation
TrelleborgAvisen #7 udkom i Ugenyt den 29/3, og blev uddelt til Byrådsmødet i april. Avisen er blevet godt modtaget og har medvirket til et flot besøgstal på Trelleborg i påsken.
Fritidsområdet:
TV Øst løbet
Den 7. maj afvikler Fritidsafdelingen TV Øst løbet i samarbejde med TV Øst, DGI og Business Slagelse i og omkring Slagelse by. Løbet har i 2017 10 års jubilæum og der satses på 3000 deltagere. Der er blandt andet distancer som ”walk-along”, børneløb samt 5 km, 10 km og halvmaraton. På ruterne vil der være underholdning og forskellige oplevelser for tilskuere og løbere leveret af lokale aktører. Den 1. maj 2017 er der tilmeldt 2454 deltagere.  
Senioruge 19
Senioruge 19 sætter fokus på sundhed og trivsel hos ældre og kronikere i kommunen.
Ugen bliver til i et samarbejde mellem Slagelse Kommunes sundhedstilbud, aktivitetscentre, bibliotekerne, Fritidsafdelingen, Ældrerådet, Frivilligcenter Slagelse og apotekerne. Der er i løbet af ugen deltagelse af foreningerne, bl.a. Skælskør Roklub og Marievang IF. 
Markedsføringspuljen
Alle markedsføringsaftaler for året er indgået. Alle aftaler indeholder enten skolebesøg eller forløb eller foredrag. Der er udarbejdet en oversigt over de foredrag med atleter og klubber som der er en del af de forskellige markedsføringsaftaler. Disse sendes til erhvervscenteret og skolerne som gratis muligheder, for at brede de gode historier fra sporten ud til andre borgere.
De markedsføringspuljen som inkluderer skolebesøg er lagt ind på skolenivirkeligheden.dk/Slagelse som er den platform lærerne i Slagelse bruger til at planlægge året.
Slagelse Talent og Elite
I sommerferien afholdes der Slagelse Talent og Elite Camp for børn i alderen 9-12 år. Hver dag præsenteres en ny af de prioriterede idrætter. Det forventes, at der deltager mellem 30-50 børn.
Fra sæsonstart 2017 implementeres et mentalkoncept, som er udviklet af Slagelse Talent og Elite i alle årgange fra 7. kl. til 3.g. Der sættes i projektet særligt fokus på nærnetværket omkring atleten.
10. maj kommer Team Danmark og en delegation fra Finland på besøg for at høre nærmere om, hvordan vi samarbejder på tværs omkring atleterne.
Fælles om Fritiden
Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Slagelse kommune gennemfører projektet ”Fælles om Fritiden”, som har til formål, at børn med fysiske og psykiske handicap, kroniske sygdomme og diagnoser, deltager i fritidsfællesskaber med andre børn og, at mangfoldigheden i lokale foreninger fremmes som et fælles anliggende hos både børn med og uden handicap, diagnoser og kroniske sygdomme, foreninger og forældre.
Projektet arbejder indenfor fire overordnede aktiviteter/metoder, som til sammen skal løfte formålet og skabe effekter på inklusion i fritidslivet. Metoderne er:
A. Fritidsguidning
B. Forældreforum
C. Foreningssupervision og
D. Inklusionslege
Projektet løber i perioden 1. maj 2017 til 30. november 2018. Det er muligt at søge SUMH om kompensation for 120 timer over 1½ år. Projektet sker i samarbejde med Center for Børn og Familie, Handicapgruppen. Kort projektbeskrivelse er vedlagt som bilag.
Test af stadionbanen
Der er i forbindelse med afholdelse af fodboldlandskampe på Slagelse stadion udført en liga banetest som en objektiv kvalitetsmåling af stadionbanen, testen understøtter prioriteringer omkring den daglige pleje.
Den samlede score blev på 77% ud af 100 mulige, hvilket beskriver et spilleunderlag, der understøtter brug på eliteniveau og som muliggør, at Slagelse kommune i fremtiden kan tiltrække og afholde store arrangementer, som f. eks. fodboldlandskampe.
Mulig brug af omklædningsbygningen på Ørnumvej i Korsør til selvorganiseret idræt
Center for Kommunale Ejendomme har vurderet bygningen og der vil være betydelige investeringer forbundet med at tage bygningen i drift som omklædningsfacilitet til selvorganiseret idræt.
Bygningen har været lukket ned i en længere periode uden varme og el, og har været raseret af indbrud samt omfattende hærværk.
Installation til vand og varme (oliefyr) skal fornys, da det har været aftappet.
Elinstallation skal fornys. Sanitet (toilet og håndvaske er intakte). Ved brug af bygningen skal kloakpumpebrønd renoveres.
Pensionistidræt i skolehaller
Fritidsafdelingen er i samarbejde med center for uddannelse i gang med at forberede en sag til udvalgets junimøde, hvor det beskrives hvilke muligheder og udfordringer, der er i forhold til at stille ledig skolehal tid til rådighed for pensionistidræt.
Turismeområdet:
Projekt Kyst- og Naturturisme er i gang med indsatser for at fremme turismen. Herunder kanosejlads på Tude Å, havkajakture i Musholmbugten, fra Ko til Ost og havbiologiformidling. Projektet rummer desuden ændring af informationstavler i kommunen, så fokus er mere turistrettet – herunder i år særligt fokus på togstationer og havne/bymidte. Projektet udgiver en samlet familiekalender for aktiviteter over sommeren, ligesom der er etableret et fast netværk mellem erhvervsforeninger, bykontoret/turistforeninger, kommunen og Visit Vestsjælland. Det forventes også, at der på sigt etableres en onlineplatform, hvor attraktioner og faciliteter målrettet turismen kan formidles, ligesom der samarbejdes med Kalundborg Kommune omkring en cykelrute fra Korsør til Røsnæs.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Taget til efterretning.