Møde i udvalget d. 10. maj 2021

544. Budgetopfølgning 2 for 2021 - Børne- og Ungeudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2021-23234               Dok.nr.: 330-2021-132280                                Åbent

Kompetence:

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 2. for 2021 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Børne- og Ungeudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd. Desuden skal Børne- og Ungeudvalget godkende vedlagte handleplaner, samt beslutte om ansøgninger vedr. tillægsbevillinger skal videresendes til Økonomiudvalg og Byråd

Sagens indhold

Budgetopfølgningerne tager udgangspunkt i aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata, samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.

Der er til denne budgetopfølgning udarbejdet nyt budgetopfølgningskoncept, hvor der primært sættes fokus på områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling, eller forklaring. Endvidere indgår forskellige data omkring udvikling i aktivitet m.m. på væsentlige områder – herunder serviceydelser til kommunens borgere.

Handleplaner der kræver særlige indsatser i 2021 forelægges ligeledes.

I budgetopfølgningen er indarbejdet overførte mer-/og mindreforbrug på drift, samt uforbrugte anlægsbudgetter fra 2020 godkendt af byrådet den 23. marts 2021.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2021 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 3,9 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 8,7 mio. kr.  Bilag 1 angiver opdeling på politikområder og nærmere specifikation af forbruget. Bilag 3 – 5 viser handleplaner på området.

Virksomheder - overførelse af mindreforbrug fra 2020 til 2021

I forbindelse med godkendelse af overførelser til 2021 besluttede Byrådet, at virksomheder fik overført deres mer-/mindreforbrug til 2021 – mens centrale enheder som udgangspunkt ikke fik overført deres mindreforbrug.

Det har efterfølgende vist sig, at enkelte virksomheder ikke er blevet kategoriseret korrekt som virksomhed – derfor kan der på disse virksomheder søges om overførelse af mindreforbrug for 2020 til 2021. 

Der søges derfor om, at virksomhederne Sundhedstjenesten, Tandplejen samt PUI får overført deres mindreforbrug fra 2020 på samlet 6,625 mio. kr. til 2021.

Forventet resultat på centrale enheder 

Planlagte og igangsatte projekter/tiltag på centrale områder oprindeligt tiltænkt finansieret af opsparede midler fra 2020, men som ikke kan finansieres inden for områdets afsatte budgetramme for 2021 vil, når det konkrete budgetbehov foreligger kunne søge finansiering via bevilling i forbindelse med budgetopfølgning 3. eller 4.

Anlæg

For at få så retvisende anlægsbudgetter som muligt, er anlægsprojekterne gennemgået med henblik på - om de afsatte anlægsbudgetter i 2021 og overslagsår afspejler de forventede afholdte udgifter i det enkelte budgetår.

På de anlægsprojekter hvor der ikke er overensstemmelse mellem afsat anlægsbudget og forventet udgift, søges der ved denne budgetopfølgning om tilpasning af budgetterne i 2021 og overslagsår. Ændringer til de afsatte anlægsbudgetter fremgår af bilag 2

Fokusmål

Børne- og Ungeudvalget besluttede i februar 2021 fokusmål for udvalgets område i 2021. Opfølgningen på fokusmålene foregår kvartalsvis i forbindelse med budgetopfølgningerne. Den første opfølgning fremgår af bilag 6.

Bevillingskorrektioner

Omplacering af budget fra Kommunale Ejendomme til Skoleområdet

Budget vedr. leje af pavillon til autismeklasse på Stillinge Skole blev flyttet til Ejendomsservice i 2019. Udgiften bogføres imidlertid fortsat på Skoleområdet, hvorfor budgettet søges overført tilbage dertil. Der søges under ETUs budgetopfølgning om omplacering af 127 t. kr. vedr. 2020 og 2021 samt 65 t. årligt vedr. overslagsårene

Pulje vedr. Generelt løft af folkeskolen

Slagelse Kommune har modtaget godt 5,0 mio. kr. fra Pulje til et generelt løft af folkeskolen i 2021. Børne- og Ungeudvalget søger i forbindelse med budgetopfølgning 2 en indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling på beløbet, der bliver fordelt på almenskolerne ud fra elevtallet pr. 5.9.20. Budgettet skal anvendes i kalenderåret 2021. Bevillingen er kasseneutral.

Partnerskaber på skole- og dagtilbudsområdet

I forbindelse med sidste års lokale hjælpepakke blev der afsat 0,5 mio. kr. på kulturområdet til partnerskaber på skole- og dagtilbudsområdet. Disse initiativer har krævet længere planlægning og er nu igangsat i samarbejde med kulturområdet. Udgifterne afholdes på skoleområdet, og beløbet søges frigivet fra kassen, da puljemidlerne fra 2020 er tilført kassen.

Kommunalt tilskud til indsatser, der skal styrke faglighed og trivsel.

Slagelse Kommune har modtaget godt 2,2 mio. kr. i tilskud til indsatser, der skal styrke faglighed og trivsel. Heraf er 1,4 mio. kr. midler til fagligt løft, 0,6 mio. kr. til indsatser i PPR regi, 0,2 mio. kr. til Fritidshjem og klubtilbud og de resterende 0,1 mio. kr. elevråd. Børne- og Ungeudvalget søger i budgetopfølgning 2 en indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling på beløbet. Beløbet bliver fordelt ud fra kriterierne i den politiske aftale mellem Regeringen og Folketingets partier af 18. februar 2021. Bevillingen er kasseneutral.

Da Rosenkilde Skole under ACV budgetmæssig er placeret under Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, søges deres andel af ovenstående tilskud på ca. 42.000 kr. omplaceret dertil.

Tillægsbevilling vedr. ny daginstitution Ndr. Ringgade

I juni 2020 vedtog Byrådet at foretage omdisponeringer mellem budgetårene på en række anlægsprojekter. I den forbindelse blev det samlede anlægsbudget for ny daginstitution Ndr. Ringgade ved en fejl reduceret med 0,5 mio. kr. fra 40,0 mio. kr. til 39,5 mio. kr. Ifølge projektbeskrivelsen er der behov for samtlige 40,0 mio. kr. til projektet, hvorfor der søges en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2021. Beløbet er medregnet i Bilag 2

Pulje vedr. bedre normeringer i dagtilbud

Byrådet vedtog i januar 2021 at hæve forældrebetalingstaksten pr. 1/6-2021, som en konsekvens af at Slagelse Kommune modtog 9,646 mio. kr. fra finanslovspuljen til bedre normeringer, der som noget nyt fra 2021 må indregnes i forældrebetalingen. Formelt skal Byrådet vedtage hhv. indtægt- og udgiftsbevilling til projektet.

Tidligere har praksis i Slagelse Kommune været først at søge om bevillingen når tilskuddet er endelig udmeldt fra ministeriet, hvilket også er tilfældet i 2021. Administrationen anbefaler dog, i dette tilfælde, allerede nu at give bevilling vedr. 2022 og overslagsår med udgangspunkt i de foreløbigt udmeldte tal fra ministeriet. Hvis finanslovsmidlerne indregnes i taksterne for 2022 allerede ved budgetlægningen er det forventningen at kunne undgå at skulle genberegne taksterne igen primo 2022, som det var tilfældet i år. Bevillingen er kasseneutral.     

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

På Politikområde 8.4 Børn og Familie forventes ved Budgetopfølgning 2 et merforbrug på 9,4 mio. kr. I Bilag 5 er fremlagt en handleplan, der beskriver indsatser der forventes at kunne imødegå et merforbrug i 2021. Handleplanen indeholder initiativer der på kort sigt vil kunne påvirke serviceniveauet med henblik på at nedbringe udgifterne. Børne- og Ungeudvalget bedes derfor beslutte hvorvidt de ønsker at iværksætte den fremlagte handleplan.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politik-område

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

Drift – Skole

Pulje vedr. Generelt løft af

folkeskolen

8.1

-5.045

5.045

 

 

 

Drift – Skole

Partnerskaber på skole- 

og dagtilbudsområdet

lokal hjælpepakke kultur

8.1

500

 

 

 

Drift – Skole Tilskud til

indsatser, der skal styrke

faglighed og trivsel

Midler til fagligt løft

Indsatser i PPR regi

Fritidshjem og klubtilbud

Elevråd

8.1

 

 

-2.234

1.366

598

204

66

 

 

 

Drift – Skole

8.1

-42

 

 

 

Drift – Rosenkilde Skole

4.1

42

 

 

 

Drift – overførsel af min-

dreforbrug fra 2020

8.1

1.670

 

 

 

Drift – overførsel af min-

dreforbrug fra 2020

8.5

 4.955

 

 

Drift – Pulje vedr. bedre

normeringer

8.2

9.646

-9.646

11.809

-11.809

15.670

-15.670

19.342

-19.342

Anlæg – Omdisponeringer

jf. Bilag 2

8.2

-9.498

 9.998

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 2.373

 -9.998

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Budgetopfølgning 2 for 2021 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

2.    at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 5,0 mio. kr. vedrørende pulje til generelt løft af folkeskolen anbefales og sendes videre til Økonomiudvalg og Byråd for godkendelse

3.    at Det over for Økonomiudvalget og Byrådet indstilles, at der søges tillægsbevilling på 0,5 mio.kr. vedr. Partnerskaber på skole- og dagtilbudsområdet lokal hjælpepakke

4.    at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 2,2 mio. kr. vedrørende tilskud til indsatser, der skal styrke faglighed og trivsel anbefales og sendes videre til Økonomiudvalg og Byråd for godkendelse

5.    at Børne- og Ungeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at der foretages omplacering af tilskud på 0,04 mio. kr. fra politikområde 8.1, Skole til politikområde 4.1 Autismecenter Vestsjælland, Rosenkilde Skole

6.    at Det over for Økonomiudvalget og Byrådet indstilles, at der søges tillægsbevilling på 6,6 mio.kr. vedr. overførelse af mindreforbrug fra 2020 til 2021 på Sundhedstjenesten, Tandplejen og PUI

7.    at Det overfor Økonomiudvalg og Byråd indstilles at der jf. Bilag 2 søges om tilpasning af anlægsbudgetter for i alt -9,5 mio. kr. i 2021 og +10,0 mio. kr. i 2022.

8.    at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 9,6 mio. kr. i 2021 samt beløbene i overslagsårene ift. Pulje til bedre normeringer i dagtilbud anbefales og sendes videre til Økonomiudvalg og Byråd for godkendelse.

Bilag

330-2021-125859

Bilag 1 - Budgetopfølgning 2 - BUU

330-2021-148943

Bilag 2 - Omdisponering af anlæg

330-2021-152746

Bilag 3 - Handleplan Skolen på Julemærkehjemmet

330-2021-152260

Bilag 4 - Handleplan Sct. Mikkels Børnehave

330-2021-155979

Bilag 5 - Handleplan Børn og Familie

330-2021-163730

Bilag 6 - Status på Børne- og Ungeudvalgets fokusmål maj 2021

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 10. maj 2021:

Fraværende: 

At 1 - Udvalget godkendte budgetopfølgningen og videresendte den til Økonomiudvalgets og Byrådets orientering.

Udvalget godkendte ikke handleplan for Afdeling for Børn og Familie, men bliver forelagt en revideret handleplan, hvor der er fokus på omstillingsmuligheder i et investeringsperspektiv, hvor børn og familiers behov er i fokus.

Udvalget godkendte øvrige handleplaner.

At 2 til 8 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og Byrådets godkendelse.

Udvalget betragter den præsenterede opfølgning på fokusmål som baseline for den fremtidige udvikling på børne- og ungeområdet. Udvalget ser frem til at følge udviklingen i de kommende budgetopfølgninger, også i den nye byrådsperiode.