Møde i udvalget d. 4. december 2017
21. Etablering af et solvarmeanlæg i Erhvervspark Korsør (B)
Sagsnr.: 330-2017-64600 Dok.nr.: 330-2017-679187 Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg
Beslutningstema
Baggrund
Slagelse Kommune er myndighed jf. varmeforsyningsloven og
det betyder at kommunen skal tage stilling til ændringer af kollektive
varmesystemer herunder etablering af solvarmeanlæg.
SK Forsyning (SK) har den 7. september 2017 fremsendt et
forslag til etablering af et 12.250m2 solvarmeanlæg i Erhvervspark
Korsør. Anlægget ligger tæt på det halmanlæg som er under etablering.
Solvarmen skal supplere de andre varmeanlæg som i fremtiden
forsyner fjernvarmenettet Korsør/Halsskov: flis-kedlen og gasmotorerne ved
Central Nordbrinken og det nye halmanlæg i Erhvervspark Korsør. Solvarmen vil
producere ca. 7.000 MWh varme, det svarer til 8% af den årlige varmeproduktion.
De samfundsøkonomiske beregninger sammenligner to fremtidige
varmescenarier:
- Fjernvarme
fremstilles med de eksisterende anlæg plus det halmanlæg som er under
etablering
- Varmen
fremstilles ved de nævnte anlæg plus solvarmeanlæg
Projektforslaget har været sendt i høring hos Dansk Gas
Distribution (DGD) den 21. september. DGD har ikke fremsendt bemærkninger.
Både godkendelse og afvisning af projektforslaget kan
påklages til Energiklagenævnet inden 4 uger efter afgørelsen.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende projektforslaget, da samfundsøkonomien
er positiv. En godkendelse vil betyde at SK kan etablere solvarmeanlægget.
Udvalget kan vælge at afvise projektforslaget, hvis det går
imod kommunens interesser eller øvrige planlægning.
Udvalget kan også vælge at bede om et andet projektforslag,
eller et projektforslag fra et andet forsyningsselskab.
Vurdering
Beregningerne viser, at det samfundsøkonomisk er 7 mio. kr.
billigere at etablere solvarme, frem for at ikke gøre det. Solvarmen vil også
bidrage til at reducere brug af biomasse og naturgas.
Administrationen anbefaler at projektforslaget godkendes.
Da produktionsomkostninger for varme fra et solvarmeanlæg er
relative lave, vil varmeprisen for forbrugerne falde.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.
at Projektforslaget godkendes.