565. Politiske pejlemærker på skoleområdet (B)

Sagsnr.: 330-2021-36751               Dok.nr.: 330-2021-177431                                          Åbent

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte de politiske pejlemærker på skoleområdet.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget var samlet til et temamøde den 21. april 2021, der havde fokus på kvalitet i folkeskolen med det sigte, at flere unge skal i uddannelse og beskæftigelse.

Interessenter var inviteret ind og holdt hver især et oplæg med deres erfaringer og bud på, hvordan kvaliteten i folkeskolen kan øges, samt hvordan flere unge får de rette forudsætninger for at påbegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse.

Til udvalgsmødet den 10. maj 2021 blev udvalget forelagt en opfølgning på temamødet. Udvalget ønskede, at administrationen i det videre arbejde blandt andet kunne have fokus på følgende:

·         Muligheden for etablering af skoler med en natur- og/eller friluftsprofil

·         Et styrket fokus på praktisk undervisning

·         Et styrket fokus på børns kreativitet og evne til at indgå i sociale fællesskaber

·         En tydeligere stemme for eleverne i udviklingen af skolerne

Administrationen har på baggrund af ovenstående samt input modtaget på temamødet arbejdet på forslag til politiske pejlemærker, som præsenteres herunder. De politiske pejlemærker vil beramme udviklingen på skoleområdet fremadrettet.

Forslag til politiske pejlemærker

I Slagelse Kommune er det afgørende, at trivsel og læring er centrale søjler i hele den enkeltes børne- og ungeliv.

For at børn og unge finder lyst til læring og trives igennem hele børne- og ungelivet vil Slagelse Kommune arbejde for, at organisationen, skolerne og de voksne indretter strukturer, som til enhver tid fremmer børns lyst til læring og trivsel og placerer børn og unge i centrum for centrale beslutninger i kommunen. Det betyder, at ingen politiske eller faglige beslutninger træffes, uden børn og unges stemme er inddraget i udviklingsprocesserne. Dette gælder både på individuelt niveau, men også i klasserne på skolerne og i administrationerne i kommunen.

På baggrund af ovenstående strategi og ambition giver administrationen nedenfor et forslag til de politiske pejlemærker på skoleområdet. Forslagene er udarbejdet med afsæt i oplæggene fra temamødet samt udvalgets drøftelser som opfølgning på temamødet. De skal ses som forslag til, hvordan kvaliteten kan øges på skoleområdet og hvordan chancerne for, at den enkelte elev starter på og gennemfører sin ungdomsuddannelse øges.

1.    Øget elev- og forældreinddragelse

I udviklingen af skolerne fremadrettet er det afgørende, at eleverne og forældrene knyttes tættere på den enkelte elevs uddannelsesforløb og inddrages i udviklingen af tiltag, der er direkte knyttet til elevens faglige udvikling samt fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder. Øget inddragelse af elever og forældre kan bl.a. styrke elevens trivsel i skolen og give større klarhed over den enkelte elevs uddannelses- og karriemuligheder efter folkeskoleforløbet. Det kan medvirke til at opkvalificere forældrenes vidensgrundlag om uddannelses- og arbejdsmarkedet og derved kvalificere elevens uddannelses- og karrierevalg samt have en positiv indflydelse på antallet af unge, som tager den rette ungdomsuddannelse.

Øget elev- og forældreinddragelse kan foregå på et individuelt niveau og på et generelt niveau via elevråd og skolebestyrelser.

2.    Livsduelighed for den enkelte elev

Alt for mange folkeskolebørn har i dag udfordringer ved at klare de mange krav og udfordringer, som livet fører med sig. Skolen skal være med til at udvikle og uddanne livsduelige elever, så eleverne lærer at tage beslutninger, problemløse, indgå i fællesskaber m.v. Skolerne skal derfor være børneparate – og ikke omvendt.

Den gode skolestart er afgørende for, at skolerne, forældre og eleverne i fællesskab skaber de bedste forudsætninger for, at eleverne forbliver livsduelige efter skoleforløbet. Denne ambition hænger også sammen med kommunens Børne- og Ungepolitik, som bl.a. hviler på anerkendelsen af alle børn og unges potentiale, forældres rolle og ansvar og motiverende læringsmiljøer. Vi ved fra forskning, at børn med trivselsproblemer, når de starter i skole, generelt klarer sig dårligere senere i deres uddannelsesforløb. Dette påvirker naturligvis også deres livsduelighed efter endt skoleforløb.

For at modvirke dette kan man konkret fokusere på et tættere samarbejde mellem dagtilbud og skole i brobygningsarbejdet. En smidig og rettidig brobygningsproces skaber de bedste forudsætninger for den enkelte elev og sikrer et godt fundament i skoleforløbet. Brobygningen kan også foregå fra specialområdet til almenområdet, hvor der i kommunen i dag arbejdes med mellemtilbud, som bl.a. har fokus på brobygning fra special- til almenområdet og skole-hjem-samarbejdet samt inddragelsen af forældrene i elevernes skolegang.

3.    Mangfoldighed i undervisningen

Mange elever lærer bedst via en boglig tilgang. Det er dog ikke alle elever, som profiterer af denne læringstilgang, hvorfor en mangfoldighed undervisningsform vil styrke kommunens skolevæsen og den enkelte elevs forudsætning for at bruge sine kompetencer bedst muligt. Eleverne efterspørger undervisningsformer, som også hviler på praktiske, kreative og nytænkende rammer. Det kan f.eks. være ved at invitere aktører fra erhvervslivet ind i undervisningen for de elever, som ønsker en erhvervsuddannelse, eller forelægge undervisningsvejledningen ude på virksomheder, f.eks. hvor matematikundervisningen foregår ved et revisionsfirma eller billedkunst afvikles af en malermester. Andre muligheder kunne være flere praktikdage for eleverne og generelt have skoler med et udgående og bredere udsyn. Der er i dag allerede skoler i kommunen, som samarbejder tidligt med erhvervslivet omkring elever i indskolingen, og erfaringer herfra kunne ligeledes deles med det øvrige skolevæsen.

Videndeling taler bl.a. ned i Slagelse Kommunes skolers arbejde med at tænke på tværs af skoledistrikter og ind i kommunens fælles skolevæsen. Skolerne arbejder i dag på at skabe stærke og bæredygtige arbejdsfællesskaber, hvor videndeling, visitationspraksis, inkluderende fællesskaber, inklusionsstrategier m.v. er centrale elementer i arbejdsfællesskabet. De fælles fora på tværs af skolernes distrikter skaber derfor også muligheden for, at prøvehandlinger med eksempelvis mangfoldighed i undervisningen og/eller sammentænkende undervisning på tværs af skolerne kan igangsættes, og erfaringer hurtigt deles med det øvrige skolevæsen i kommunen.

4.    Større fokus på uddannelse og job i hele skoleforløbet

En tidlig vejledningsindsats i folkeskolen vil også styrke den enkelte elevs forudsætninger for at træffe det rette uddannelsesvalg efter endt folkeskoleforløb. En beslutning hos den enkelte elev, som er baseret på et oplyst grundlag, vil alt andet lige bidrage til, at den enkelte elevs chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse øges. Her kan den kommende Ungeenhed tænkes ind i vejledningsarbejdet, f.eks. via vejledningsbesøg på skolerne og udflugter til det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelser.

5.    Skoler med natur- og friluftsprofil

Det kunne være attraktivt for forældre og børn at sende deres børn i en skole med en særlig natur- eller friluftsprofil. Et fokus kunne være en klima- og/eller naturlinje i tråd med øvrige talentlinjer i kommunen, hvor fokus på naturen og friluftsliv bliver udgangspunktet for undervisningsformen. Naturskolen i kommunen har allerede tænkt tanker ned ad dette spor, og pejlemærket er også i tråd med antagelsen om, at mange forældre ønsker en skole i det fri for deres børn.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan godkende det fremlagte forslag til politiske pejlemærker, som skal beramme udviklingen på skoleområdet fremadrettet. Alternativt kan Børne- og Ungeudvalget afgive ændringsforslag.

Vurdering

Administrationen vurderer, at pejlemærkerne vil øge kvaliteten i undervisningen og skabe læringsmiljøer og metoder, som styrker den enkelte elevs forudsætning for at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter de politiske pejlemærker på skoleområdet.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Godkendt med udvalgets bemærkninger:

- Ad. pkt. 1 - "inddragelse" erstattes af "samarbejde"

- Skolen skal være til for alle - med respekt for børns behov for forskellige læringsstile

- Skoleområdets voksne skal sikre læring og trivsel for alle børn

- Det skal tydeliggøres, at lærerne har ansvaret for at undervise i uddannelse og job/viden om muligheder.

Oplægget sendes til deltagerne i det afholdte temamøde.