Møde i udvalget d. 30. marts 2017

9.     Drøftelse af pilotprojekt om henvisningsskilte til turister (D)

Sagsnr.: 330-2015-12272               Dok.nr.: 330-2017-187197                                          Åbent
Kompetence: § 17 stk. 4 udvalget: Korsør – byen møder vandet
Beslutningstema
Udvalget er blevet anmodet om, at drøfte pilotprojektet vedr. nye henvisningsskilte som kommunen ønsker at igangsætte i sommeren 2017.
Baggrund
I forbindelse med Slagelse Kommunes vækststrategi er der udnævnt 3 indsatsområder. Det ene omhandler Kyst- og Naturturisme.
Et af delfokusområderne er formidling og synlighed af de attraktioner og den natur vi har at byde på. Det har bevirket at de informationstavler der er opsat mange steder i Kommunen, er kommet i søgelyset.
Oversigtstavlerne står i bymidter, stationer, havne, rastepladser mv. Tavlerne omfatter et oversigtskort, et vejregister og signaturbeskrivelser. Som en del af projektet vil der i sommeren 2017 blive igangsat et pilotprojekt ved Slagelse Station. Der foreslås, at pilotprojektet også gennemføres på Korsør station samt 5 havne. Her vil skiltene blive særligt udviklet til at formidle det som besøgende har interesse i at kende til. Udtrykket vil stadig følge designguiden for hele kommunen, men indholdet og udtrykket vil i høj grad se anderledes ud.
Desuden vil kommunen gerne opsætte henvisningsmaster – som den på Agersø havn, så turister og borger lettere kan se hvor tæt de er på kommunens herligheder.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget bedes drøfte pilotprojektet, dets muligheder og komme med ideer mv. til hvordan nye henvisningsskilte bør se ud set fra deres side.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at nye henvisningsskilte vil have en positiv effekt og det derfor vigtig, at udvalget drøfter deres ideer mv. til hvordan sådanne nye henvisningsskilte bør se ud. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget drøfter sagen.
Beslutning i § 17 stk. 4 udvalg - Korsør - byen møder vandet den 30. marts 2017:
Fraværende:  Troels Christensen (I)
Der støttes op om projektet.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.