Møde i udvalget d. 6. marts 2017

9.     Kommuneplan 17 - forslag til datoer for borgerinddragelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-39607               Dok.nr.: 330-2017-67015                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, hvornår der skal afholdes borgermøder i forbindelse med den offentlige høring af Forslag til kommuneplan 2017.    
Baggrund
Kommuneplan 2017 forventes at blive sendt i offentlig høring i slutningen af april 2017, jf. vedhæftede tidsplan. For at give flest mulige borgere mulighed for at kommentere på forslaget foreslås offentlighedsfasen at vare i 10 uger i stedet for 8 uger.
I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune mulighed for at invitere til dialog og debat omkring forslaget. I forbindelse med høringen af Kommuneplan 2013 arrangerede Slagelse Kommune blandt andet en kommuneplanmesse i hver af de tre købstæder.
Der kan afholdes borgermøder/arrangementer i maj og juni, da høringen forventes afsluttet i starten af juli.
Nærmere forslag til arrangementer samt øvrige tiltag, i høringsperioden for Kommuneplan 2017, vil blive forelagt på udvalgsmødet i april 2017.
Retligt grundlag
Planloven anfører, at der skal være en minimum 8 ugers offentlighedsfase, der som minimum skal annonceres. Der er ikke krav om ”debat” i perioden.
Såfremt offentlighedsfasen giver anledning til væsentlige ændringer i den endelige Kommuneplan 2017, kan der blive krav om en fornyet offentlighedsfase.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at der skal afholdes borgermøder/arrangementer i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 i uge 20 (15-21. maj).
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at der skal afholdes borgermøder/arrangementer i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 i uge 24 (12-18. juni).
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at der skal afholdes borgermøder/arrangementer i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 i både uge 20 (15-21. maj) og uge 24 (12-18. juni).
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at foreslå andre mødedatoer for afholdelse af borgermøder/arrangementer i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at der ikke skal afholdes borgermøder/arrangementer i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017.
Vurdering
Kommuneplanen er den overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Denne udvikling vedrører i høj grad kommunens borgere. Derfor anbefaler administrationen, at der i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 afholdes diverse borgermøder.
Ved forslag til de valgte uger for borgerinddragelse er der taget højde for helligdage, herunder Kristi Himmelfart (i slutningen af maj) og Pinsen (i starten af juni).
Hvis borgermøderne afholdes i uge 20 (15-21. maj), har Kommuneplan 2017 været i høring i omkring tre uger. Det giver borgerne tid nok til at sætte sig ind i planforslaget, før der afholdes borgermøder. Det giver endvidere borgerne mulighed for efterfølgende at have mere tid til at komme med ideer og bemærkninger til planforslaget, inden høringsperioden slutter.
Hvis borgermøderne afholdes i uge 24 (12-18. juni), har Kommuneplan 2017 været i høring i omkring syv uger. Borgerne har dermed længere tid til at sætte sig ind i planforslaget, før der afholdes borgermøder. Men det giver samtidig borgerne kortere tid til at komme med ideer og bemærkninger til planforslaget, inden høringsperioden slutter.
Hvis borgermøderne afholdes i både uge 20 og 24 er der mulighed for at lægge indsatsen i to blokke og eventuelt drage nytte af to weekender.       
Det forventes, at flere har mulighed for at deltage ved borgermøderne i maj end i juni, da flere muligvis er på ferie i midten af juni. For at sikre bredest mulig tilslutning til møderne og for at koncentrere indsatsen til én fastlagt uge anbefaler administrationen, at borgermøderne afholdes i uge 20 (15-21. maj). Det giver samtidig Slagelse Kommune mulighed for senere i processen at afholde fyraftensmøder for særligt interesserede borgere, herunder foreninger og interesseorganisationer.   
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er afsat midler til offentlighedsfasen i budgettet for Kommuneplan 2017.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 afholdes borgermøder i uge 20 (15-21. maj 2017).
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Udsat.
Punktet genoptages når tidsplan for vedtagelse af den nye planlov er kendt.