Møde i udvalget d. 3. maj 2021

8.     Byfornyelsesindsats - Høve Mark Forsamlingshus søger til istandsættelse - Sorø Landevej 308, 4261 Dalmose (B)

Sagsnr.: 330-2021-27355               Dok.nr.: 330-2021-131260                                          Åbent

Kompetence:

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om kommunen skal yde støtte til en istandsættelse af Høve Marks Forsamlingshus, beliggende Sorø Landevej 308, 4261 Dalmose.

Sagens indhold

Høve Marks bestyrelse søger byfornyelsesstøtte til istandsættelse af landsbyens forsamlingshus, herunder forsamlingshusets ydervægge.

Vedlagte ansøgning beskriver arbejde, omfang og udformning i billeder og tekst. Det fremgår, at istandsættelsesarbejdet vil beløbe sig til 77.296,25 kr. inkl. moms.

Som det fremgår af ansøgningen har forsamlingshuset en begrænset kassebeholdning og ingen andre midler til istandsættelsen. Dog foretager bestyrelsen selv, at rense væggene skånsomt.

Retligt grundlag

Byfornyelseslovens §§ 22 og 26 og i bekendtgørelse nr. 144 af 21.02.2020 om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at yde støtte med op til 100 % såfremt det er dokumenteret, at projektet ellers ikke kan gennemføres. I den sammenhæng skal det gøres opmærksomt på, at 100 % tilskud kan skabe en præcedens. 

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har også mulighed for at yde støtte med en mindre % sats. Ifølge bestyrelsen vil projektet ikke kunne gennemføres. Ud fra de foreliggende oplysninger fra forsamlingshuset vurderer administrationen, at det er dokumenteret, at forsamlingshuset ikke selv har midler, der kan indgå i projektet,

Endelig kan Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget vælge ikke at yde støtte til istandsættelse af ejendommens facader.

Vurdering

Formålet med byfornyelsesmidler er at sikre attraktive by- og landsbymiljøer. Istandsættelse af landsbyernes forsamlingshuse kan ses som et af flere redskaber til at sikre udvikling, især af mindre byer og landområder generelt, idet forskønnelseseffekter kan være med til at tiltrække nye beboere og dermed være med til at sikre grundlaget for mange af landsbyens funktioner.

Administrationen anbefaler generelt, at støtte til istandsættelse skal sikre, at bygningens originalitet og arkitektoniske værdi bevares eller højnes, og der stilles derfor krav til udførelse og materialer.

Det fremgår af ansøgningen, at forsamlingshuset kommer mange brugere til gode fra den omkringliggende egn, herunder et lokalt samlingssted.

En sanering af ydervægge som beskrevet i ansøgningen, herunder brug af silikatmaling, vil forlænge husets levetid. Endvidere standse en længerevarende proces i form af en nedbrydning af klimaskærmen forårsaget af en forkert maling.

På den baggrund vil det være formålstjenesteligt, at yde støtte til huset der må være samlingssted for mange af kommunens borgere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgiften opgøres til:

Ansøgt støttebeløb - 61.837 kr. ekskl. moms.

Ejendommen vil med sin beliggenhed kunne opnå byfornyelsesstøtte fra Landsbypuljen. Staten vil medfinansiere 80 % af kommunens udgifter.

Hvis der ydes støtte på 100 % til forbedringsarbejder på ejendommen vil det, når refusionen fra staten fratrækkes, betyde en udgift for kommunen på op til 15.449,25 kr. ekskl. moms.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender, at der ydes støtte til en istandsættelse af forsamlingshuset i en form som ansøgt.

Bilag

330-2021-132284

Bilag 1 - Ansøgning

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. maj 2021:

Fraværende: 

Godkendt.