Møde i udvalget d. 3. september 2018

3.     Økonomiopfølgning ultimo maj 2018 - SBU (B)

Sagsnr.: 330-2018-36064               Dok.nr.: 330-2018-305746                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
På baggrund af tidligere beslutning om at følge udviklingen på arbejdsmarkedsområdet tæt fremlægges den månedlige økonomiopfølgning – ultimo maj 2018.
Centerledelsen anbefaler at de månedlige opfølgninger til Social- og Beskæftigelsesudvalget ændres til kvartalsvise opfølgninger, i lighed med kommunens øvrige udvalg.
Det samlede resultat for driften pr. ultimo maj 2018 viser et forventet mindreforbrug på 14,7 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. mindre end opfølgning ultimo april, som var 16 mio. kr.  Årsagen til dette er hovedsageligt større udgifter til løntilskud mv. til personer i fleksjob og løntilskudsstillinger samt ledighedsydelse og et mindreforbrug på førtidspensioner tilkendt efter 1. juli 2014.
Bilag angiver nærmere specifikation af forbruget.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der skal udarbejdes handleplaner ved forventet merforbrug på over 100.000 kr. Handleplaner forelægges fagudvalg til godkendelse i forbindelse med budgetopfølgninger.
Handlemuligheder
Den månedlige opfølgning blev besluttet i en periode, hvor der var merforbrug. Udvalget kan nu beslutte at der ikke laves månedlige økonomiopfølgninger, men at økonomiopfølgninger følger årshjulet for øvrige udvalg, hvor der rapporteres kvartalsvis. Udvalget kan også beslutte at de fortsat ønsker månedlige økonomiopfølgninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren samt Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Den månedlige økonomiopfølgning tages til orientering
2.    at Der fremadrettet rapporteres kvartalsvis, fremfor månedligt
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. september 2018:
Fraværende:  Thomas Clausen (Ø)
Ad 1. Taget til efterretning med bemærkningen om, at Ali Yavuz (A) fremkommer med initiativsag vedr. ledighedsydelse/fleksjob.
Ad 2. (A), (O) og (F) følger indstillingen, med en bemærkning om, at såfremt der sker markant udvikling i økonomien bliver udvalget orienteret hurtigst muligt. (V) ønsker måndelig orientering, da området er omkostningstungt og at det giver god mening at følge politisk hver mdåned, da det kan have store udsving på kort tid, så det er vigtigt at kunne reagere på kort tid politisk.