Møde i udvalget d. 2. marts 2021

5.     Anmodning om opstart af lokalplan for Holbækvej 16 i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2021-5869                 Dok.nr.: 330-2021-22021                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for en opførelse af 6-8 skæve boliger til særligt socialt udsatte borgere skal sættes i gang. Placering af boligerne skal ske på Holbækvej 16 i Slagelse.
Sagens indhold
Anmodningen om ny lokalplan er fremsat af Center for Handicap og Psykiatri på baggrund af det vedtagne Budget 2021-2024 om, at etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften på Holbækvej 16 i Slagelse.
Forsorgscenter Toften drives efter Lov om Social Service § 110 og tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Forsorgscentret drives af KFUM Sociale Arbejde efter driftsaftale med Slagelse Kommune.
De skæve boliger etableres som permanente boliger efter almenboligloven jf. Bekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger).
Holbækvej 16 er beliggende i Slagelse by og ejendommen er ejet af kommunen. Ejendommen har ingen lokalplan, men er i kommuneplanen udlagt som offentlig ramme (1.3D2)
De nye boliger ønskes opført som almennyttigt boligbyggeri og skal kunne udstykkes som selvstændig ejendom. Dog skal den eksisterende institution og nye boliger kunne fungere sammen og eventuel kunne benytte fællesfaciliteter og lokalplanen skal derfor omfatte hele ejendommen
De 6-8 boliger samt eventuelt tilhørende fællesareal og personaleareal vil samlet have et arealbehov på ca. 400 m2.
En ny lokalplan skal ledsages af et tillæg til Kommuneplan 2017 da de nye boliger skal have status som boligområde og ikke nødvendigvis være en del af eksisterende institution.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Tillæg til kommuneplanen tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen og tilhørende kommuneplantillæg sættes i gang.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at den ønskede boligbebyggelse ikke kan realiseres.
Vurdering
Administrationen anbefaler at planlægningen sættes i gang.
Derved vil en ny planlægning sikre, at boligerne samt fællesfaciliteter kan opføres, samt at der kan ske mindre udvidelser af de bygningsmæssige rammer, såsom eventuelle skure, værksted, driftsbygninger eller lign. kan opføres i fremtiden.
Lokalplanen vil sikre, at den nye ejendom/matrikel kun kan indeholde op til 8 beboere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg sættes i gang.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 2. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt.