13.   Nedsivning af spildevand i sårbare grundvandsområder (B)

Spildevandsrensningen fra en lang række ejendomme i det åbne land skal forbedres. Det sker for at opfylde kravene om god økologisk tilstand i vandløbene i vandplan 2015-2021. Slagelse Kommune har ikke varslet krav om forbedret spildevandsrensning overfor ejendomme i det åbne land siden oktober 2013. I 2015-2016 er der gennemført en undersøgelse af, hvor meget udledningen fra ejendomme i det åbne land påvirker vandløbene. På det grundlag besluttede EPM den 6. juni 2017 at genoptage varslingen af påbud om forbedret spildevandsrensning i forhold til de ejendomme, som påvirker vandkvaliteten i vandløbene. En af de billigste og mest enkle måder at forbedre spildevandsrensningen på, er ved at etablere nedsivningsanlæg til spildevandet.

Kommunen er også i gang med at udarbejde en indsatsplan for at beskytte grundvandet i de områder, hvor grundvandet er mest sårbart. Indsatsplanen skal sikre målrettet beskyttelse af grundvandet i de områder, hvor de generelle regler ikke er tilstrækkelige til at beskytte grundvandet mod forurening. De generelle regler er f.eks. regler om anvendelse af gødning og pesticider, om etablering af særligt forurenende aktiviteter, om nedsivning af spildevand osv.  En målrettet indsats kunne være at undlade at give tilladelse til at nedsive spildevand i sårbare grundvandsområder.

For at kommunen kan give tilladelse til et nedsivningsanlæg, skal en række forhold være opfyldt, bl.a. skal afstanden fra sivedrænene til højeste grundvandsstand være mindst 1 meter, og afstanden til vandværksboringer skal være mindst 300 meter. Hvis der er særlige faglige argumenter for at fravige standardkravene, kan kommunen dog give tilladelse til at nedsive spildevand nærmere end 300 meter fra vandværksboringer. Hidtil har kommunen givet tilladelse til nedsivning nærmere end 300 meter fra vandværksboringer i de tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering var usandsynligt, at nedsivningen ville kunne påvirke vandkvaliteten i boringen. På ejendomme, hvor det ikke har været muligt at give tilladelse til nedsivning, er der valgt andre løsninger, f.eks. biologiske minirenseanlæg eller sandfilteranlæg.

Princippet i et nedsivningsanlæg er, at spildevandets indhold af forurenende stoffer bliver nedbrudt eller tilbageholdt i den ikke-vandmættede jord lige under sivedrænene. Der er ingen kontrol med ”afløbet” fra et nedsivningsanlæg, da spildevandet blot siver ned og bliver til grundvand. Det er tidligere vurderet, at de miljømæssige konsekvenser ved nedsivning af husspildevand er begrænsede og kun berører et forholdsvis begrænset nærområde under og umiddelbart nedstrøms anlægget. Der findes dog meget lidt tilgængelig viden om, hvor meget og hvordan miljøfremmede stoffer tilbageholdes/nedbrydes ved passagen gennem den ikke-vandmættede jord under et nedsivningsanlæg, samt om stoffernes videre skæbne på vej mod grundvandet[1].

De områder, som kommunen skal lave planer for, er udpeget af staten og kaldes Indsatsområder. Det er områder, hvor det beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne ikke er ret tykt, og hvor grundvandet derfor lettere kan blive påvirket af forurening fra overfladen. Indsatsområderne dækker pt. ca. 15 % af kommunens areal. Staten har også beregnet Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle vandværksboringer. BNBO er et nærområde omkring boringerne, hvor grundvandet alt andet lige er mere sårbart på grund af det undertryk, som opstår, når man pumper vand op. I Slagelse Kommune har administrationen lagt op til at inddrage de mest sårbare BNBO’er i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. Både Indsatsområderne og BNBO’erne er ud fra en lang række kriterier opdelt i røde/gule/grønne områder, hvor de røde områder er de mest sårbare. De røde indsatsområder er yderligere opdelt i forhold til, om der er kort transporttid (mindre end 50 år) til en eksisterende vandværksboring. Opdelingen har resulteret i en række mindre, meget sårbare områder, som i alt dækker 525 ha svarende til 2 % af kommunens areal. EPM-udvalget skal på et af de kommende møder drøfte, om der skal indføres begrænsninger på anvendelse af pesticider og evt. også kvælstofgødning i disse mest sårbare områder i den indsatsplan, som kommunen er ved at forberede.

I løbet af de kommende år forventes 5-600 ejendomme i det åbne land, at skulle forbedre deres spildevandsrensning. Hvis det besluttes af friholde Indsatsområder og BNBO for nye nedsivningsanlæg, vil ca. 10 % flere ejendomme end ellers skulle vælge en anden renseløsning end nedsivning. Hvis det besluttes kun af friholde de allermest sårbare Indsatsområder og BNBO, vil 2-3 % flere ejendomme skulle vælge en anden renseløsning end nedsivning. Ca. 2% af ejendommene ligger nærmere end 300 meter fra en vandværksboring, og vil af den grund som hovedregel skulle vælge en anden løsning end nedsivning.

I forhold til vandværkerne vil mange nye nedsivningsanlæg i det åbne land gøre det endnu sværere at finde egnede steder at placere nye boringer. Det gælder uanset, om nedsivningsanlæggene placeres indenfor eller udenfor Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse.

Indsatsområderne blev officielt udpeget i bekendtgørelse nr. 365 af 19. april 2016 om udpegning af drikkevandsressourcer. De boringsnære beskyttelsesområder blev sendt til Slagelse Kommune den 6. januar 2017. Områderne er vist på vedhæftede bilag, herunder de allermest sårbare Indsatsområder og BNBO.

Tilladelser til nedsivning af husspildevand gives med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §19. Nærmere bestemmelser om tilladelser til nedsivning findes i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Tilladelser til nedsivning kan til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til fare for forurening af vandforsyningsanlæg, gennemførelse af spildevandsplanen eller miljøbeskyttelsen i øvrigt.

Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse udarbejdes med hjemmel i Vandforsyningslovens §13. Nærmere bestemmelser for planlægningen findes i Bekendtgørelse om indsatsplaner. Eventuelle restriktioner i arealanvendelsen fastlægges med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven

Der er stort politisk råderum til at beslutte, om - og i givet fald i hvilket omfang – kommunen skal inddrage den nye viden om sårbare grundvandsområder i forvaltningen af tilladelser til at nedsive spildevand.

Kommunen kan vælge:

- at friholde alle Indsatsområderne og alle de boringsnære beskyttelsesområder for nye nedsivningsanlæg eller,

- at friholde de allermest sårbare Indsatsområder og boringsnære beskyttelsesområder – som er de områder, hvor det overvejes at begrænse brugen af pesticider og kvælstofgødning eller,

- at fortsætte den tidligere praksis fra før udpegningen af Indsatsområder og BNBO. Her gav kommunen tilladelse til at nedsive spildevand alle steder, hvor kravene i bekendtgørelse om spildevandstilladelser kunne overholdes, og undtagelsesvis også nærmere end 300 meter fra vandværksboringer (hvor de hydrogeologiske forhold talte for, at nedsivning ikke ville være et problem).

Center for Teknik og Miljø vurderer, at det vil være en god ide ikke at give nye tilladelser til at nedsive spildevand i Indsatsområder og i Boringsnære Beskyttelsesområder. Selvom korrekt etablerede og vedligeholdte nedsivningsanlæg antages at sikre en tilstrækkelig rensning af husspildevand, inden det siver til grundvandet, er der ingen kontrol med, at det sker. Desuden er der meget sparsom viden om, hvor godt nedsivningsanlæggene fungerer i forhold til miljøfremmede stoffer. Vandværksboringer undersøges kun for få af de miljøfremmede stoffer, som kan være i husspildevand, så det er langt fra sikkert, at man vil opdage en forurening.

Kommunen kan godt nok tilbagekalde en tilladelse til nedsivning uden erstatning, hvis det viser sig, at nedsivningen af spildevand udgør en trussel for grundvandet, men det stiller borgeren, som har investeret i anlægget, meget dårligt. Der vil være behov for at investere i en anden spildevandsløsning på ejendommen, selvom nedsivningsanlægget ikke er afskrevet. I tilfælde af forurening i grundvandet vil det være meget vanskeligt at afgøre præcist hvilke nedsivningsanlæg, der kan være årsagen.

Det er relativt få ejendomme, som vil blive berørt, selv hvis man vælger at friholde alle Indsatsområder og BNBO’er for nye nedsivningsanlæg.

Mange nye nedsivningsanlæg vil gøre det svært at finde steder til nye boringer.

Hvis udvalget vælger at friholde Indsatsområderne og BNBO eller de ca. 525 ha mest sårbare dele af disse områder for nye nedsivningsanlæg, vil administrationen dog anbefale, at det fortsat skal være muligt at give tilladelser i ”kanten” af områderne efter en konkret vurdering af den miljømæssige betydning og de hydrogeologiske forhold.

Ingen konsekvenser for kommunen.

De ejendomme, som ikke vil kunne vælge nedsivning som rensemulighed, vil normalt have en forøget udgift til spildevandsrensning i størrelsesordenen 0-65.000 kr. Eventuel merpris afhænger ofte af de helt lokale forhold. Den hidtidige erfaring viser, at en del ejendomme –uanset at de kunne få tilladelse til nedsivning - har svært ved at finde plads til et nedsivningsanlæg og derfor vælger minirenseanlæg. Minirenseanlæg koster typisk 40.000 kr. mere end et ”standard” nedsivningsanlæg.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at Indsatsområder for Grundvandsbeskyttelse og Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) som hovedregel friholdes for nye nedsivningsanlæg til spildevand

2.    at der undtagelsesvis kan gives tilladelse til nedsivning i ”kanten” af områderne efter konkret vurdering.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

Godkendt.