Møde i udvalget d. 7. august 2017

10.   DDS Solskinstroppen - Tilskud til projekt "I fællesskab kan vi skabe det" (B)

Sagsnr.: 330-2017-44679               Dok.nr.: 330-2017-418691                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal tage stilling til DDS Solskinstroppens ansøgning om tilskud til renovering af spejderhytter. Foreningen søger om 38.000 kr. fra Idræts- og Fritidspuljen.
Baggrund
DDS Solskinstroppen søger om tilskud til projekt ”I fællesskab kan vi skabe det”, hvor spejdergruppen ønsker at igangsætte nogle tiltag, der skal styrke sammenholdet i gruppen samt fastholde de nuværende medlemmer og samtidig tiltrække nye.
Spejdergruppen har i 2016 haft en medlemsfremgang på over 60 % og har en engageret forældregruppe.
DDS Solskinstroppens spejderhus og hytter trænger til en kærlig hånd, da det er flere år siden, at det har været muligt med frivillige og økonomisk råderum at renovere hus og hytter.
Spejdernes fælleshus, depot og hytter skal males udvendigt, og på den ene bygning, hvor der er Undoline-tagplader, er disse plader efterhånden så møre, at det kun er et spørgsmål om tid, før det regner ind.
DDS Solskinstroppen har til huse i en spejderhytte på Trestensvej i Skælskør. I gruppen er der 4 undergrupper; mikro-, mini-, junior- og tropsspejdere. Spejderhytten er beliggende på lejet grund (Slagelse Kommune), hvor der i fælleshuset er køkken, toiletfaciliteter og opholdsrum samt en depotbygning til opbevaring og 3 hytter med sovepladser. Udover aktiviteterne på spejdergrunden arrangeres der udflugter, ture og oplevelser ca. en gang om måneden.
Foreningen har fokus på følgende 3 områder, der trænger til at blive renoveret:
Maling af spejderhus og depot
5.000 kr.
Maling af 3 hytter og udskiftning af træværk
3.000 kr.
Eternittag på opbevaringshus og "Kirken"
30.000 kr.
I alt
38.000 kr.
Hvad angår arbejdsløn, udføres alt arbejdet af medlemmer, forældre og ledere.
Foreningen har budgetteret med, at renoveringen koster 38.000 kr., hvor foreningen selv har indsamlet 4.000 kr., og hvor frivillig arbejdskraft skal udføre renoveringen.
DDS Solskinstroppen Skælskørs regnskab for 2016 viser et overskud på 1.640 kr., hvor de 40.635 kr. er indtægter, og de 38.995 kr. er udgifter. Balancen udviser pr. 31.12.2016 en egenkapital på 266.783 kr., hvor de likvide beholdninger andrager 19.089 kr.
DDS Solskinstroppen har pt. 25 medlemmer, hvoraf de 18 medlemmer er mellem 0 og 24 år.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
A. Bevilge et tilskud på 38.000 kr.
B. Bevilge et mindre tilskud, fx 30.000 kr.
C. Meddele afslag på ansøgningen
Vurdering
Administrationen vurderer, at DDS Solskinstroppen Skælskør vil kunne opnå tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, da denne pulje bl.a. støtter etablering af nye og renovering af eksisterende baner og andre faciliteter.
Administrationen finder, at foreningen med sine begrænsede midler har svært ved at bidrage med større økonomisk medfinansiering, hvorfor ansøgningen i højere grad bør imødekommes fuldt ud, med fx 30.000 kr.
Bærende principper
Det er administrationens vurdering, at DDS Solskintroppen kan modtage tilskud, idet renoveringen af spejderhytterne er i overensstemmelse med følgende bærende principper for puljen:
- Inddragelse af borgere: Medlemmer, forældre og ledere står for selve renoveringsarbejdet.
- Børn og unge: Når renoveringen er færdig, vil foreningens medlemmer, der primært er børn og unge, få stor glæde af de nyrenoverede faciliteter.
- Medfinansiering: Foreningen har indsamlet penge til renoveringen da den ikke har så mange likvide midler.
- Omfang: Projektet omfatter medlemmer såvel som forældre og kan tiltrække nye medlemmer.
- Idrætspolitik: Tidssvarende faciliteter, der fastholder medlemmerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  DDS Solskinstroppen Skælskør ydes et tilskud på 30.000 kr. til renovering af spejderhytter m.v.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  ingen
Godkendt.