6.     Fremtidig fokus for aktivitetscentrene (B)

Sagsnr.: 330-2020-22597                 Dok.nr.: 330-2021-167492          Åbent

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte modellen for fremtidig fokus for kommunens Aktivitetscentre på baggrund af drøftelserne fra temamødet den 15. april 2021.

Sagens indhold

Temamødet vedr. Aktivitetscentrenes fremtid er afholdt den 15. april 2021 med interessenter fra politisk niveau, borgerrepræsentanter, brugerråd, frivillige og medarbejdere. I denne sag præsenteres en opsamling af input fra temamødet, samt administrationens opsamlinger fra gruppedrøftelserne. Oplægsholdernes præsentationer findes i Bilag 1, og slutproduktet fra gruppearbejdet findes i Bilag 2.

Sagen er tidligere behandlet på Forebyggelses- og Seniorudvalgsmøder:

1. september 2020 under punkt 2.

1. december 2020 under punkt 7.

6. april 2021 under punkt 3, samt punkt 5.

Overordnede pointer fra oplægsholderne:

Kjeld Møller Pedersen - Et sundhedsøkonomisk perspektiv på ældreområdet:

·       Prognoser viser at andelen af ældre stiger kraftigt, og at Slagelse Kommune skiller sig markant ud sammenlignet med landsgennemsnittet. Udgifter til sundheds-, omsorgs- og plejeydelser stiger sammen med antallet af ældre.

·       Begrebet ”Sund Aldring” er vigtig for det enkelte borgers mulighed for at påvirke udviklingen (forbrug af omsorgs-, pleje- og sundhedsydelser). Derfor er det vigtigt medtilgængelige understøttende indsatser målrettet et sundt ældreliv.

·       Løsningen er, at fremtidens social- og sundhedsvæsen udformes jf. pejlemærkerne for ”Det nære Sundhedsvæsen”.

·       Fokus skal være på lokale formaliserede samarbejder omkring ældreområdet og de store kronikergrupper med mindre indgribende tilbud, der har fokus på tidlig opsporing, forebyggelse, træning og egenomsorg.

Karsten Vrangbæk - Livsforandringer og social ulighed i seniortilværelsen:

·       Livsforandringer/livsovergange er særlig kritiske for den enkelte borgers evne til at håndtere et sundt og godt ældreliv.

·       Håndteringen af livsovergange ”lægger spor” for fremtidig udfordringer for den enkelte, derfor er det vigtigt at Kommunen understøtter disse overgange med relevante tilbud og indsatser.

·       Ulighed og ”sociale bias” spiller en rolle for den enkelte borgers ressourcer, modstandsdygtighed og håndteringsevne i overgangen til ældrelivet. Fysisk helbred, økonomi, følelsesmæssig (selvværd) sociale ressourcer har betydning for positiv tilbagetrækning. Ulighed rammer dobbelt fordi det også er ”social bias” i nærmeste pårørendes helbred.

·       Mange klarer sig fint (jf. sund aldring), så opfordring til at blande målgrupperne og derved få bragt de borgere, der har ressourcer i spil ift. frivillighed og netværk mv., da det også ser ud til at fremme deres egen positive tilbagetrækning.

·       Opfordring til særlig opmærksomhed på de svækkede målgrupper, enlige og folk med dårligt helbred som har gavn af støtte og forebyggende tiltag. Her er involvering, rådgivning, netværk og sociale relationer vigtige for positiv tilbagetrækning til ældrelivet.

Therese G. Corfix & Jørgen Andersen - Aktivitetscentrene i dag:

·       Aktivitetscentrene er i den politiske prioriteringsramme en ”Kan” opgave, som kan prioriteres ift. målgruppens størrelse. Der er en forventning om at prioritering af den svækkede målgruppe har betydning for nedsættelse af mængden af ”Skal” opgaver (sundhedsydelser) i organisationen, da de bidrager til ”sund aldring”.

·       De forskellige målgrupper stiller forskellige krav, men supplerer hinanden godt. De raske ældre bidrager til Aktivitetscentrenes tilbud via Foreningslivet, men kan ikke håndtere de svækkede borgere selvstændigt uden medarbejdernes involvering, faglig støtte og opsporing. Der er klart fordele ved samskabelse.

·       Den målgruppe der i dag håndteres via Dagcentrene (de mest svækkede ældre), kan ikke håndteres inden for nuværende rammer i Aktivitetscentrene. Der er en forventningen er at erfaringerne med samskabelse kan smitte af på Dagcentrene på sigt, (med øget involvering af foreningslivet i kombination med medarbejderressourcer til pleje og omsorgsopgaver). Hvis Aktivitetscentrenes fremtidige fokus skal involvere denne målgruppe har det betydning for den økonomiske investeringsramme da det vil betyde ændrede krav til fysiske lokaler og medarbejderressourcer.

·       Cafetilbuddene er et godt redskab til at skabe sociale rum, med fokus på fællesskab og sund kost som bidrager til at tiltrække borgere som ellers er isolerede.

Overordnede pointer fra gruppedebatten:

Gruppedebatten blev organiseret ud fra 3 overordnede spørgsmål, der skulle kvalificeres løbende af alle deltagerne:

1.    Målgruppe: Giver det mening at differentiere i målgruppen, og hvordan når aktivitetscentrene målgruppen bedst?

2.    Tilbud: Hvordan skaber man bedst rammerne for et godt ældreliv med sundhed og trivsel i borgerens nærmiljø?

3.    Prioriteringsramme: Hvad er bedst på den lange bane og for samfundsøkonomien ift. den politiske prioriteringsramme, befolkningsudvikling mv.

Overordne budskaber fra gruppedebat*:

1.    Ønsker ift. målgruppe: Man ønsker fortsat fokus på en blandet målgruppe med såvel de raske ældre som svækkede ældre. Målgruppen skal dog være fysisk selvhjulpne, eller kunne indgå i tilbud med let støtte (altså ikke borgere med tilbud i Dagcentre). Man ønsker fortsat at lave aktiv opsporing for at imødekomme den svækkede målgruppe og udfordringer med social ulighed.

2.    Ønsker ift. tilbud: Man ønsker fortsat fokus på samskabelse om tilbud med aktiv involvering af foreningslivet i opgavevaretagelsen. Der skal være fokus på nye aktiviteter i borgernes nærmiljø, hvor medarbejderne kan være med til at initiere nye borgernære tilbud (uden for aktivitetscentrene), indtil disse kan varetages i foreningsregi. Der er ønske om at søge fondsmidler til understøttelse af dette. Aktivitetscentrene skal bidrage til at gå i dialog med relevante aktører om at skabe tilbud i borgernes nærmiljø.

3.    Prioriteringsramme: Det er relevant at prioritere den svækkede målgruppe, men samtidig også skabe rammer hvor det er attraktivt for den raske målgruppe. Der er forslag om at bedre mulighed for transport til aktiviteter. Aktivitetscentrene bør fysisk indrettes så de er handicapvenlige, men den meget svækkede målgruppe forventes ikke at kunne rummes i Aktivitetscentrenes nuværende ramme. 

*De overordnede budskaber er formuleret ud fra bilag 2, og der er derfor enkelte udsagn som ikke fremgår:

Retligt grundlag

Servicelovens §79

Handlemuligheder

A)   Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte Aktivitetscentre fremtidige fokus jf. de 3 modeller der blev præsenteret på temadagen.

Model 1: Aktivitetscentrene fortsætter aktiviteter inde på aktivitetscentrene uden at øge aktiviteter i borgernes nærmiljø gennem opsporing samskabelse med lokale aktører.

Model 2: Aktivitetscentrene fortsætter nuværende aktiviteter inde på aktivitetscentrene og øger samtidig aktiviteter i borgernes nærmiljø gennem samskabelse med lokale aktører, med fokus på opsporing af udsatte målgrupper.

Model 3: Aktivitetscentrene fortsætter nuværende aktiviteter inde på aktivitetscentrene og øger samtidig aktiviteter i borgernes nærmiljø gennem samskabelse med lokale aktører. Desuden prioriteres den svækkede målgruppe som i dag ikke selvstændigt kan transportere sig ind på aktivitetscentrene eller andre tilbud i nærmiljøet.

Vurdering

I forhold til temamødets drøftelse af aktivitetscentrenes primære målgruppe vurderer administrationen, at model 2 giver bedst synergieffekt ved fokus på såvel raske som mere svækket målgruppe.

Administrationen vurderer ift. Aktivitetscentrenes fremtidige indsatser, at der fortsat er stort potentiale for at indgå samarbejde med foreninger, hvorfor model 2 med fordel kan gøres permanent efter 2021. COVID-19 situationen har haft stor indflydelse for Aktivitetscentrenes virke, hvorfor der fortsat vurderes stort potentiale for udvikling af denne model.

I forhold til den politiske prioriteringsramme ser administrationen Aktivitetscentrenes virke som en vigtig løsning til fremtidens udfordringer med udsigten til flere lovbundne ”skal” opgaver der medfører øget udgifter til sundheds-, omsorgs- og plejeydelser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Model 1: Kan håndteres inden for aktivitetscentrenes nuværende økonomi.

Model 2: En fuld implementering af opsporingsdel og aktivitetsdel. Denne model er for nuværende finansieret via 0,7 % effektiviserings puljen, og skal derfor evalueres årligt. Hvis modellen skal gøres permanent kan det gøres via en af 4 følgende valg:

·       Omprioritering i Kan/Skal kataloget jf. budget 2022-2025

·       Via ekstrabevilling i budgetforhandlinger

·       Værdighedsmidler

·       Fortsat 0,7 % effektiviseringer som evalueres årligt

Model 3: Det vil kræve betydelig ekstrabevilling, da den involverer ændringer af aktivitetscentrenes nuværende fysiske rammer og personalesammensætning, idet den svækkede målgruppe skal støttes i såvel aktiviteter som omsorgsopgaver i forbindelse med aktivitetsdeltagelse. Det vil kræve en mere omfattende analyse før denne model kan prissættes, og det vil derfor først igangsættes hvis udvalget finder det relevant.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at  Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter model 2 som ramme for aktivitetscentrenes fremtidige fokus.

2.    at  Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter, om sagen skal til høring i Ældrerådet.

Bilag

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Principgodkendt.

At 2 - Godkendt.

Udvalget ønsker ikke at træffe beslutning om økonomien på nuværende tidspunkt, men afventer sag til behandling vedr. dette.

(V) og Ann Sibbern (Udenfor Parti) bemærker, at man i langt højere grad skal samarbejde med foreninger og aftenskoler, som arrangører og udførere af aktiviteterne i aktivitetscentrene og i lokalområderne.

(V) og Ann Sibbern (Udenfor Parti) ønsker et oplæg fra forvaltningen i forhold til, hvordan økonomien herefter vil kunne hænge sammen.

Man bør ligeledes have fokus på målgruppen, den svækkede målgruppe, som ikke umiddelbart kan transportere sig selv og herved har begrænsede muligheder generelt for at deltage også i nærmiljøet.

De ekstra udgifter forbundet med model 2 eller model 3, bør som udgangspunkt ske indenfor eksisterende ramme af aktivitetscentrene eller fremsendes de kommende budgetforhandlinger.