Møde i udvalget d. 3. maj 2021

7.     Stillingevej 4200 Slagelse/Stillinge - Nyt vejnavn i lokalplan 1240 (B)

Sagsnr.: 330-2021-23104               Dok.nr.: 330-2021-130042                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs-og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til oprettelse af nyt vejnavn i lokalplan 1240.

Sagens indhold

Der skal tildeles et vejnavn til udstykningen, der er omfattet af lokalplan 1240 – for et område der allerede indeholder daginstitution og plejecenter. Der vil her bagved blive et nyt boligområde.

Fremtidig adgang til udstykningen sker via Stillingevej. Men samtidig skal en lille del af Stillingevej som er adgangsgivende for lokalplanområdet også ændres. Det drejer sig følgende adresser Stillingevej 48 - 48A-R – 50 – 52A – 52B, da vejnavnet ændres for deres adgangsgivende vej.

Bygherren ønsker at vejen skal hedde: Rosenlunden eller Bøgelunden.

Borger fra Plejecenteret har forslået: Ny Gammelvej. 

Leder af børnehaven har forslået følgende: Højemarken eller Højemarksvej.

Alternativ til forslagne kunne være Skolelodden.

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt vejnavnet: Rosenlunden, Bøgelunden, Ny Gammelvej, Højemarken, Højemarksvej eller Skolelodden.

Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Retligt grundlag

De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om den nye vej skal tildeles vejnavnet Rosenlunden, Bøgelunden, Ny Gammelvej, Højemarken, Højemarksvej eller Skolelodden, eller at vejen navngives med et andet navn.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget træffer beslutning om nyt vejnavn for udstykningen.

Bilag

330-2021-130033

Bilag 1 - Oversigtskort

330-2021-154184

Bilag 2 - Ilustrations-/Situationsplan

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. maj 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Udvalget beslutter Rosenlunden.