Møde i udvalget d. 6. februar 2017

3.     Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2013-106411             Dok.nr.: 330-2016-672238                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur-, fritids- og turismeområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål
2.455.505
1.863.800
591.705
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
673.458
10.000
663.458
Markedsføringspuljen
1.011.269
971.500
39.769
Puljen til selvorganiserede
152.754
36
152.718
Gadeidrætspuljen
75.000
0
75.000
Udviklingspuljen (FOU)
100.000
0
100.000
TURISME:
 
 
 
Aktiviteter på Korsør Fæstning
400.000
0
400.000
Turismepulje1
Afventer
958.0002
Afventer
1 Afventer afklaring via separat sag på dette møde.
2 Disponeret i 2017 til bykontorer, brune turistskilte ved motorvejsafkørsler, Storebælts Udstillingscenter samt aktivitetstilskud.
Kulturområdet:
Lokalradioer
Kulturafdelingen indgik i 2012 aftaler med både Nærradio Korsør og Radio Solskin i Skælskør, som konkret viser de aktiviteter med kulturelle formål, som lokalradioerne modtager tilskud til fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget. Der er aftalt, at lokalradioernes sendetid skal have fokus på kommunens kulturelle aktiviteter og arrangementer med henholdsvis 10 % for Nærradio Korsør og 50 % for Radio Solskins vedkommende. Aftalerne med de to lokalradioer er fornyet pr. 1. januar 2017, hvorefter andelen af kulturelle aktiviteter skal udgøre mindst 30 % for begge radioers vedkommende.
Ifølge aftalen er lokalradioerne forpligtede til løbende at indsende dokumentation i form af programoversigter. Oversigterne over den kulturelle del af sendefladen i 4. kvartal 2016 for de to lokalradioer er vedlagt som bilag.
Status på Ny Trelleborg
Generel status og kapitalrejsning
· Ny Trelleborg-projektet forløber planmæssigt i henhold til den af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkendte strategi og tidsplan 7/4 2015.
· Vi har netop afsendt næste store fondsansøgning. Behandlingstiden og udfaldet af behandlingen kan påvirke tidsplanen.
· Dialogen med fondene betyder, at der i foråret 2017 forventes at kunne klargøres yderligere en række ansøgninger. Behandlingstiden er typisk 3-9 måneder.
Arkæologiske forundersøgelser
· I forbindelse med de arkæologiske undersøgelser blev hele matrikel 17c på Trelleborg gravet op. Jorden er genplaceret, og så snart frosten går af jorden, skal græsarealet gensås til sæson 2017.
Kommunikation
· Den næste Trelleborg-avis forberedes pt. og udkommer ugen inden påske
Fritidsområdet:
Status på projekt Åben Hal i Nordhallen
Fritidsafdelingen og Ejendomsservices fælles Åben Hal-projekt i Nordhallen er kommet godt fra start og bliver løbende udviklet med nye tiltag.
Der er fx blevet sat et kamera op i hallen og ved indgangen, hvilket giver brugerne en ekstra tryghed. Samtidig kan de to kameraer benyttes til optælling af, hvor mange der benytter hallen. Et andet spændende kommende tiltag er automatisk lysstyring i hallen og i alle omklædningsrum, så lyset slukker, når hallen ikke er i brug. Dermed spares der både på strømmen og på CO2-udledningen. Derudover er internetforbindelsen blevet opgraderet til fiber, og der er blevet opsat nye routere til trådløst internet til glæde for alle brugerne.
Der foregår en løbende tilpasning mellem bookingsystemet og det system, der styrer hallen.
Fritidsafdelingen arbejder på at kunne tilbyde de ledige timer i hallen til borgerne gennem KommuneBook. Kommunens IT-afd. arbejder på at få en betalingsenhed til at køre på bookingsystemet. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at komme med en dato på, hvornår det kan komme til at fungere.
Slagelse Talent & Elite
Eliteidrætsklasserne har fået 41 ansøgere til den kommende sæson. 31 på 7. klassetrin, 6 på 8. klassetrin og 3 på 9. klassetrin. Næste år går 3 atleter ud af 9. klasse. To grundet deres særligt høje sportslige niveau og 1, fordi hun har forladt sin idræt. Det høje antal afspejler, at projektet nu kører på 3. år, men også at det indgår i hele Team Danmark-satsningen. Nymarkskolen forventer at blive Team Danmark skole i kommende skoleår.
Slagelse Talent og Elite/ungdomsuddannelser har modtaget 25 ansøgere – her var forventningen 20. Der arbejdes på, at EASJ og Selandia Erhvervsuddannelser også bliver partnere i samarbejdet til næste år.
Turismeområdet:
Kyst- og Naturturismeprojekt
I samarbejde med Landudvikling Slagelse og kommunens 3 turistforeninger er der planlagt en Turismenetværkskonference den 15. marts på Gerlev Idrætshøjskole. Der er gratis deltagelse med tilmelding og plads til 80 mindre og mellemstore aktører. Temaet er generelt turisme, hvor kyst- og naturturisme er et grundlæggende udgangspunkt. Udvalget er inviteret via Outlook og kan frit deltage.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende:  Lis Tribler (A)
Til efterretning.
Børne- og ungedirektøren orienterede om ny styringsproces, der igangsættes på udvalgsmødet til marts. Processen betyder, at udvalget skal prioritere indsatser, som der ønskes særligt politisk fokus på i 2017.