Møde i udvalget d. 6. april 2021
Stigsnæs Vandindvinding I/S mener ikke, at kommunen kan pålægge selskabet at finansiere beskyttelsesindsatserne, da det ikke mener at have fordel af indsatserne.
12. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (B)
Sagsnr.: 330-2016-25256 Dok.nr.: 330-2021-92145 Åbent
Kompetence:
|
Byrådet
|
Beslutningstema
Byrådet besluttede den 26. oktober 2020 at sende forslag til
indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i offentlig høring. Byrådet skal tage
stilling til, om planforslaget kan endeligt vedtages. Samtidig skal Byrådet
tage stilling til den udarbejdede miljøvurderingsscreening.
Sagens indhold
Slagelse Kommune skal udarbejde
indsatsplaner, der beskriver de målrettede beskyttelses-indsatser, der skal
gennemføres, for at sikre grundvandet mod nitrat, pesticider og andre mulige
forureningstrusler i de særligt sårbare områder (indsatsområder). Byrådet besluttede
den 26. oktober 2020 at sende forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
i offentlig høring. Planforslaget bygger på den aftale om
grundvandsbeskyttelse, som Byrådet godkendte den 31. august 2020. Planforslaget
med tilhørende miljøvurderingsscreening har sammen med en pixi-udgave, der
beskriver de væsentligste indsatser og baggrunden herfor, været i høring i
perioden 16. november 2020 8. februar 2021.
Der er indkommet 10 høringssvar.
Disse er gengivet og kommenteret i den vedlagte hvidbog.
De væsentligste
høringsbemærkninger falder ind under følgende hovedpunkter:
1)
Omfanget af grundvandsbeskyttelsesindsatsen
Der er i høringssvarene delte meninger om hvor store områder, der skal gennemføres aktive beskyttelsesindsatser indenfor. Danmarks Naturfredningsforening finder, at planforslaget ikke er ambitiøst nok, mens landbrugsorganisationerne og flere landmænd mener, at begrænsninger i landbrugsdriften udenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er unødvendig.
Der er i høringssvarene delte meninger om hvor store områder, der skal gennemføres aktive beskyttelsesindsatser indenfor. Danmarks Naturfredningsforening finder, at planforslaget ikke er ambitiøst nok, mens landbrugsorganisationerne og flere landmænd mener, at begrænsninger i landbrugsdriften udenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er unødvendig.
2)
Grundlaget for og nødvendigheden af
indsatserne overfor pesticider
Landmænd og landbrugsorganisationerne er af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at begrænse brugen af godkendte pesticider. De henviser til, at godkendelsesordningen skulle sikre, at pesticider ikke udvaskes til grundvandet. Advokatfirmaet Sønderby legal, der er advokat for J. Peter Bech, mener decideret, at det er i strid med EU-retten, at forbyde brug af pesticider, der er godkendt til brug i Danmark.
Landbrugsorganisationer og landmænd kritiserer, at det er valgt at afgrænse de områder, hvor anvendelsen af pesticider og landbrugsdriften ønskes begrænset, ud fra 25-års grundvandsdannende oplande og indsatsområder. De mener, at der ikke er dokumentation for, at disse områder er sårbare i en grad, så de generelle regler er utilstrækkelige.
Landmænd og landbrugsorganisationerne er af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at begrænse brugen af godkendte pesticider. De henviser til, at godkendelsesordningen skulle sikre, at pesticider ikke udvaskes til grundvandet. Advokatfirmaet Sønderby legal, der er advokat for J. Peter Bech, mener decideret, at det er i strid med EU-retten, at forbyde brug af pesticider, der er godkendt til brug i Danmark.
Landbrugsorganisationer og landmænd kritiserer, at det er valgt at afgrænse de områder, hvor anvendelsen af pesticider og landbrugsdriften ønskes begrænset, ud fra 25-års grundvandsdannende oplande og indsatsområder. De mener, at der ikke er dokumentation for, at disse områder er sårbare i en grad, så de generelle regler er utilstrækkelige.
3)
De valgte indsatser overfor
pesticider
Både landbrugsorganisationerne og flere landmænd foreslår, at der etableres lokale overvågningsboringer i stedet for at lægge begrænsninger på landbrugsdriften udenfor BNBO. Advokatfirmaet Sønderby legal/J. Peter Bech mener, at kommunen har pligt til at vælge den mindst indgribende indsats og peger på, at det vil være mindre indgribende for landmanden, at flytte vandværksboringer bort fra landbrugsarealer frem for at lægge begrænsninger på landbrugsdriften.
Både landbrugsorganisationerne og flere landmænd foreslår, at der etableres lokale overvågningsboringer i stedet for at lægge begrænsninger på landbrugsdriften udenfor BNBO. Advokatfirmaet Sønderby legal/J. Peter Bech mener, at kommunen har pligt til at vælge den mindst indgribende indsats og peger på, at det vil være mindre indgribende for landmanden, at flytte vandværksboringer bort fra landbrugsarealer frem for at lægge begrænsninger på landbrugsdriften.
4)
Indsatserne ved Stigsnæs
Vandindvinding I/S
Landbrugsorganisationerne mener, at det er urimeligt at pålægge landbrugserhvervet begrænsninger for at beskytte boringer tilhørende Stigsnæs Vandindvinding I/S. Der henvises til, at vandet fra vandindvindingsselskabet primært anvendes til formål, hvor der ikke er krav om drikkevandskvalitet.
Landbrugsorganisationerne mener, at det er urimeligt at pålægge landbrugserhvervet begrænsninger for at beskytte boringer tilhørende Stigsnæs Vandindvinding I/S. Der henvises til, at vandet fra vandindvindingsselskabet primært anvendes til formål, hvor der ikke er krav om drikkevandskvalitet.
Stigsnæs Vandindvinding I/S mener ikke, at kommunen kan pålægge selskabet at finansiere beskyttelsesindsatserne, da det ikke mener at have fordel af indsatserne.
5)
Usikkerhed for virksomhederne
Virksomheden Kecon og Jens Ellegaard/Jesper Hansen er af den opfattelse, at planforslaget skaber unødvendig usikkerhed om virksomhedernes udviklingsmuligheder.
Virksomheden Kecon og Jens Ellegaard/Jesper Hansen er af den opfattelse, at planforslaget skaber unødvendig usikkerhed om virksomhedernes udviklingsmuligheder.
Der er ikke indkommet
bemærkninger til den tilhørende miljøscreening.
Planen er ikke i sig selv
bindende overfor borgere og virksomheder, men er retningsgivende for kommunens
arbejde indenfor grundvandsbeskyttelsesområdet. Planen skal udmøntes i
individuelle frivillige aftaler, eller om nødvendigt i individuelle afgørelser,
før indsatserne er bindende overfor den enkelte. Eventuelle afgørelser kan
påklages.
Indsatsen udenfor BNBO bygger i
overensstemmelse med den politiske aftale på frivillighed.
Byrådet har på møderne den 25.
maj 2020 og 14. december 2020 truffet beslutning om indsats overfor
erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO. Indsatsen er derfor ikke en del af de
indsatser, som Byrådet skal tage stilling til ved behandlingen af forslaget til
indsatsplan, selvom den er gengivet i forslaget til indsatsplan for at opnå en
mere fyldestgørende beskrivelse af kommunens indsats for at beskytte
grundvandet. Planforslaget er opdateret således, at Byrådets beslutning fra
december, og den bagvedlæggende vurdering af indsatsbehovet, er med.
Retligt grundlag
Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens
§ 13, indenfor de indsatsområder, som Staten har udpeget. Hvis kommunen
vurderer, at statsligt udpegede indsatsområder er utilstrækkelige, kan kommunen
med hjemmel i vandforsyningslovens § 13a udpege yderligere områder. Der er ikke
udpeget yderligere områder.
Kravene til indholdet af indsatsplaner er beskrevet i Miljø-
og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om
indsatsplaner med tilhørende vejledning fra februar 2018.
Kommunen kan pålægge ejere af ejendomme i indsatsområder
rådighedsindskrænkninger for at beskytte grundvandet mod nitrat og/eller
pesticider, jf. miljøbeskyttelseslovens § 26a. Kommunen kan desuden med hjemmel
i miljøbeskyttelseslovens § 24 meddele forbud eller påbud i forhold til
aktiviteter, der vurderes at kunne udgøre en risiko overfor boringen.
Kommunen og vandværkerne kan for at gennemføre en
indsatsplan indgå aftaler om dyrkningspraksis e.l. eller om salg af hele eller
dele af ejendommen (vandforsyningslovens § 13d)
Indgreb overfor ellers lovlige aktiviteter skal ske mod fuld
erstatning. I relation til miljøbeskyttelseslovens § 26a betales erstatningerne
af kommunen, medmindre kommunen beslutter, at erstatningerne skal betales af
det vandværk, der har fordel af indsatsen (vandforsyningslovens § 13d og
miljøbeskyttelseslovens § 64a). Ifølge planforslaget betales erstatningerne af
de enkelte vandværker.
I relation til miljøbeskyttelseslovens § 24 (relevant for
BNBO) betales erstatningerne af det vandværk, der har fordel af indsatsen.
Handlemuligheder
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at vedtage planforslaget med
tilhørende miljøvurderingsscreening, eventuelt med visse mindre ændringer.
Alternativt kan Byrådet forkaste planforslaget og anmode administrationen om at
udarbejde et nyt planforslag. Særligt planens mål, retningslinjer og indsatser
i relation til pesticider og nitrat har fyldt i forløbet op til planens
tilblivelse og i de modtagne høringssvar.
Vurdering
Administrationen vurderer, at indsatsplanen er udarbejdet i
overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer, herunder reglerne for
inddragelse af Grundvandsrådet og de berørte lodsejere og virksomheder.
Høringssvarene har ikke givet
anledning til, at administrationen foreslår væsentlige ændringer af planen,
idet høringssvarene primært relaterer sig til de politiske valg, der er
truffet. Høringssvarene har dog givet anledning til enkelte redaktionelle
tilretninger af tekst og kort. Det tilrettede planforslag er vedlagt.
Der er et stort politisk råderum ved valget af omfanget og
arten af grundvandsbeskyttelses-indsatser. Det er i høj grad op til en
afvejning af hensynet til den fremtidige vandforsyning og hensynet til ikke at
pålægge landbrugserhverv, virksomheder og lodsejere unødigt store
restriktioner.
Administrationen vurderer, at de valgte indsatser er
relevante i forhold til at opnå en forbedret beskyttelse af den fremtidige
drikkevandsforsyning. Indsatserne vurderes at være begrundet i relevante
forhold, herunder særligt i hensynet til den fremtidige vandforsyning. Valget
af indsatser vurderes at være i overensstemmelse med reglerne og
Miljøstyrelsens vejledning om indsatsplaner.
Ifølge Miljøstyrelsen sikrer godkendelsesordningen for
pesticider grundvandet under 85-95 % af danske lerjorde. På de sidste lerjorde
kan der være behov for supplerende indsatser. Sådanne indsatser kan være
begrænsning af ellers lovlig anvendelse af pesticider. Ifølge Miljøstyrelsen er
det imidlertid ikke muligt at udpege hvilke lerjorde, der er velbeskyttede
overfor pesticider, og hvilke der er mere sårbare, end godkendelsesordningen
tager hånd om. I den situation vurderer administrationen, at det er relevant
og i overensstemmelse med regler og vejledninger at der lægges vægt på mere
overordnede forhold, så som kildepladsernes vigtighed, konsekvenserne ved
forurening af kildepladserne, stor grundvandsdannelse, kort strømningstid, den
naturlige beskyttelse af grundvandet mv. Det er i vid udstrækning disse hensyn,
der begrunder indsatsen i de prioriterede indsatsområder.
Administrationen har forelagt høringssvaret fra Stigsnæs
Vandindvinding I/S for en ekstern advokat. På baggrund af redegørelsen herfra
vurderer administrationen, at beskyttelse af denne vandindvinding er relevant,
og at der er hjemmel til at pålægge Stigsnæs Vandindvinding I/S, at finansiere
beskyttelsesindsatsen. Der lægges her særlig vægt på, at hele
vandforsyningsstrukturen på Stigsnæs er lagt an på, at Stigsnæs Vandindvinding
I/S har pligt til at forsyne erhvervsområdets nuværende og fremtidige
virksomheder med vand, herunder med vand til formål, der kræver
drikkevandskvalitet. Det er et politisk valg, om kommunen skal udnytte den
juridiske mulighed for at pålægge Stigsnæs Vandindvinding I/S at finansiere
indsatsen eller selv skal finansiere indsatserne.
Planforslaget indeholder en retningslinje om, at Slagelse
Kommune vil arbejde for at friholde indsatsområder og BNBO for nye
virksomheder, der kan udgøre en grundvandsrisiko. Retningslinjen gælder desuden
etablering af nye aktiviteter og udvidelse af eksisterende aktiviteter på
eksisterende virksomheder, hvis aktiviteten kan udgøre en grundvandsrisiko.
Retningslinjen udmønter Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets beslutning fra
1. april 2019.
Det er administrationens vurdering, at det ikke er muligt at
lave en udtømmende beskrivelse af hvilke aktiviteter, der kan komme ind under
denne retningslinje, da det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde.
Økonomiske og
personalemæssige konsekvenser
Byrådet har tidligere bevilget de nødvendige ressourcer til
udmøntningen af planen. Det gælder midler afsat i budgetaftalerne for 2020-2023
og 2021-2024. Der er reserveret 43 mio. kr. til oprettelse af en jordpulje, som
kan understøtte jordfordeling som virkemiddel til at opnå målet om at begrænse
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og dyrkning i de prioriterede
indsatsområder (og sprøjtefrie BNBO). Der er desuden afsat 1,05 mio. kr. i
2021-2024 til administration og procesomkostninger i relation til
jordfordeling. Hertil kommer 500.000 kr/år, der i forvejen var bevilget til
indsatsen overfor anvendelse af pesticider i BNBO. Der er endvidere afsat kr.
700.000,- til indvindingsstrategiplan og udarbejdelse af lokale
overvågningsprogrammer. Endelig har Byrådet afsat ressourcer til styrkelse af
kommunens miljøtilsyn, herunder tilsynet med virksomheder og landbrug i sårbare
grundvandsområder.
Tværgående
konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen
indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.
at det foreliggende planforslag med tilhørende miljøvurderingsscreening
godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 6. april 2021:
Fraværende:
Anbefales.
Udvalget kvitterer for en konstruktiv dialog og de faglige
kvalificerede høringssvar.
Alle berørte indvindinger betales af indvindingsselskaberne
selv.
Den politiske aftale vedhæftes som bilag.