Møde i udvalget d. 4. september 2017

5.     Afregning af tilskud til undervisning for 2016 - aftenskolerne (B)

Sagsnr.: 330-2017-10117               Dok.nr.: 330-2017-550312                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Folkeoplysningsudvalget skal godkende aflæggelse af regnskab for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning for 2016.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal træffe beslutning om, hvordan de tilbagebetalte uforbrugte midler skal anvendes.
Baggrund
Aftenskolerne har aflagt regnskab for tilskud til undervisning, som de har modtaget i 2016.
Tilskuddet ydes til aftenskolerne til aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoplysende voksenundervisning. Af det samlede tilskud skal der afsættes 10% til debatskabende aktiviteter, der kan afregnes på andre udgiftstyper end leder- og lærerløn.
Ved aflæggelse af regnskab for tilskuddet skal der ske en tilbagebetaling af ikke forbrugte midler.
Af de udarbejdede bilag fremgår det, at der skal ske tilbagebetaling på 187.440,94 kr. af ikke forbrugte tilskud til aflønning af lærere og ledere samt 14.562,15 kr. af ikke forbrugte tilskud til debatskabende aktiviteter (10%-puljen).
Folkeoplysningsudvalget skal alene sikre, at pengene er anvendt efter lovens bestemmelser, mens Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal træffe beslutning om, hvordan de tilbagebetalte midler skal anvendes.
Folkeoplysningsudvalget indstillede på sit møde den 4. januar 2017 i pkt. 6 til KFT-udvalget at ”Såfremt der senere sker en tilbagebetaling af tilskud på voksenundervisningsområdet for 2016 indstilles det at dette beløb omplaceres til lokaletilskudskontoen.”
Retligt grundlag
Folkeoplysningslovens § 8.
Handlemuligheder
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice ser følgende muligheder:
A. Folkeoplysningsudvalget godkender aflæggelsen af modtagne regnskaber fra aftenskolerne for 2016.
B. Folkeoplysningsudvalget videresender sagen til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, som træffer beslutning om, hvorledes de uforbrugte midler for 2016 skal anvendes.
C. Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, at FOU træffer beslutning om, hvorledes mindreforbruget skal anvendes.
D. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte, at tilbagebetalingen for 2016 på 202.003,09 kr. tilføres det folkeoplysende område. Folkeoplysningsudvalget får kompetencen til at beslutte, hvordan pengene skal anvendes.
E. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte, at tilbagebetalingen anvendes til f.eks.
· Evt. merforbrug på lokaletilskudskontoen.
Vurdering
Administrationen vurderer, at ikke alle aflagte indberetninger af regnskaber er korrekt udfyldt. Enkelte regnskaber er opgivet med forkert ydet tilskud hvorfor afregningen ikke er korrekt. De omtalte aftenskoler er kontaktet og regnskabet er korrigeret i forhold til det ydede tilskud.
Administrationen anbefaler, at mindreforbruget anvendes på lokaletilskudsområder hvor det vurderes at der vil være et merforbrug, og da udvalget skal dække merforbrug inden for eget område.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at  Folkeoplysningsudvalget godkender aflæggelsen af modtagne regnskaber for 2016.
2.    at  Folkeoplysningsudvalget videresender sagen til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget med anbefaling om, at mindreforbruget går til dækning af merforbrug på lokaletilskudskontoen.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget den 21. august 2017:
Fraværende:  Anni Vilsgaard, Christopher Trung Paulsen, Lene Wibroe, Vera Cruze Nielsen
Ad 1: Godkendt
Ad 2: Godkendt. Som besluttet på Folkeoplysningsudvalgets møde den 4. januar 2017 overføres til evt. merforbrug på lokaletilskudskontoen. På grund af en regnefejl er et tilbagebetalingsbeløb medtaget to gange, hvilket gør, at det tilbagebetalte beløb retteligt skal være 195.397,09 kr.
Det skal tilføjes, at aftenskolernes samlede regnskab 2016 viser, at regnskabet for 7 af aftenskolerne har et merforbrug på 257.585,51 kr. i tilskud til løn og for 6 aftenskoler et merforbrug på i alt 35.631,68 kr. til 10 %-puljen.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 4. september 2017:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede, at mindreforbruget går til dækning af merforbrug på lokaletilskudskontoen.