Møde i udvalget d. 6. december 2017

12.   Tilsynspolitik 2018 for Frit Valg iht. §§ 83 a og 83 (B)

Sagsnr.: 330-2017-84067               Dok.nr.: 330-2017-727844                                Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal behandle og godkende forslag til Tilsynspolitik for 2018, der vedrører tilsyn og opfølgning på tilbud efter servicelovens §§ 83 og 83a til borger i eget hjem.
Baggrund
Loven siger, at kommunerne skal udarbejde en tilsynspolitik for alle tilbud efter § 83 - personlig og praktisk hjælp samt madservice, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter servicelovens § 91.
I forhold til tilsynspolitikken for 2017 er der i forslaget til tilsynspolitikken for 2018 foretaget ændringer i, hvordan tilsyn og opfølgning sker.
Tilsynspolitikken danner rammen for kommunens tilsyn og opfølgning af alle tilbud efter § 83 og rehabiliteringstilbud efter § 83 a til borgere i eget hjem.
Den omfatter retningslinjer og procedurer for, hvordan der føres tilsyn med kommunens leverandører, med hjælpens udførelse og, hvordan der følges op på tilsynsresultaterne.
Tilsynets konkrete mål og fokus er:
I forhold til servicelovens § 83,
· At sikre at hjælpen udføres efter retningslinjerne i den gældende kvalitetsstandard
· At sikre overensstemmelse mellem de visiterede indsatser og den hjælp, der faktisk udføres
· At sikre at de visiterede indsatser leveres indenfor den aftalte tid
· At sikre opfølgning, når hjælpen ændrer sig
· At styrke den ledelsesmæssige opfølgning i hjemmeplejen
I forhold til servicelovens § 83 a,
· At sikre borgernes medinddragelse i eget rehabiliteringsforløb
· At sikre et målrettet arbejde ud fra borgers mål
· At fokusere på at der samarbejdes tværfagligt om en helhedsorienteret borgerrettet indsats
Tilsynet er baseret på besøg i udvalgte borgeres hjem, hvor en medarbejder fra Sekretariatet i Center for Sundhed og Ældre gennemfører et interview med borgeren. Interviewet tager udgangspunkt i en spørgeguide. Metoden med en spørgeguide til brug for opsamling af data har været anvendt ved tidligere tilsyn og opfølgning foretaget af visitator i Myndighedsafdelingen.
Resultatet af tilsyn og opfølgning ved besøg hos borgere i eget hjem; jfr. Tilsynspolitikken 2018 – vil Udvalget få forelagt til orientering i foråret 2019.
Retligt grundlag
Lov om social service § 151 c.
Handlemuligheder
Kommunen er ikke i henhold til servicelovens § 151 c forpligtet til at udarbejde en tilsynspolitik for den del, der vedrører tilbud om rehabilitering efter servicelovens § 83 a.
Men Kommunen har i henhold servicelovens § 151 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter § 83 a løses i overensstemmelse med de afgørelser, der er truffet og det serviceniveau (kvalitetsstandarden), der er politisk vedtaget. Som følge heraf er § 83 a indarbejdet i Tilsynspolitikken.
Det foreslås, at Udvalget sender forslag til Tilsynspolitik 2018 til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Udsatterådet.
Vurdering
Målgruppen for rehabiliteringsforløb efter § 83 a er de borgere, der er omfattet af målgruppen for hjælp efter servicelovens § 83, og hvor et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Rehabiliteringsforløbet relaterer sig således til den hjælp, der kan gives efter § 83. Som følge heraf er det administrationens vurdering, at tilsynspolitikken også bør omfatte tilsyn og opfølgning på støtte og indsatser, der iværksættes; jfr. servicelovens § 83 a, til borgere i eget hjem.
Metoden med at anvende et spørgeskema til brug for dialogen med borgeren og opsamling af data har fungeret godt i de seneste år. Metoden er derfor videreført i forslag til Tilsynspolitik for 2018 om end med en interviewer fra Sekretariatet. Interviewmedarbejderen vil have en mere objektiv tilgang til undersøgelsen, hvilket vil øge kvaliteten af tilsynet og opfølgningen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Udvalget principgodkender forslaget til Tilsynspolitik for 2018, hvorefter sagen fremsendes til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Udsatterådet.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 6. december 2017:
Fraværende:  Kurt Rasmussen (A)
Indstillingen tiltrædes.