11.   Drøftelse af bevaringsprincipper i Lokalplan 1245 for Skælskør bymidte (D)

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan drøfte oplæg til ny bevarende lokalplan for Skælskør bymidte.

I september 2020 godkendte udvalget et principoplæg for ny bevarende lokalplan for

Skælskør bymidte, for at komme principperne nærmere ønskes en drøftelse af ambitionsniveauet for den bevarende indsats.

Der findes i alt 15 lokalplaner i Skælskør bymidte – heraf 6 lokalplaner med et bevarende formål (bilag 1 viser en kortoversigt). Særligt de bevarende lokalplaner er udfordrende at administrere, da de ikke er tilstrækkelig entydige. Desuden er mange ejendomme omfattet af flere lokalplaner, hvilket besværliggør den daglige administration.

Der er mange positive effekter af velbevarede historiske bymiljøer og den kulturarv, de udgør. De styrker den lokale og nationale identitet og kultur og har samtidig en række økonomiske gevinster herunder øget bosætning og turisme samt højere ejendomspriser. Skælskør har allerede et stærkt image som en charmerende, smuk og kulturel købstad. En ny bevarende lokalplan vil medvirke til at fastholde og beskytte bymidtens udtryk og historiefortælling og derigennem hele byens identitet.

Formålet med en ny bevarende lokalplan for Skælskør er ikke at standse byudvikling, men at sikre at byens forsatte udvikling bygger videre på de eksisterende kvaliteter ved at beskytte og styrke byens historiske købstadsmiljø med dets særtræk, autenticitet og charme.

For at lykkes med dette er det vigtigt, at lokalplanen forholder sig til alle skalatrin fra den overordnede bebyggelsesstruktur til særlige bygningsdetaljer såvel som både nybyggeri og ændringer af eksisterende bebyggelse.  

Den nye bymidte lokalplan forslås at omfatte følgende områder, som vist på bilag 2: den gamle købstadsbebyggelse (Algade, Vestergade, Gammelgade og Strandgade samt byens torve), de ældste villakvarterer (Skovgade og Spegerborgvej samt området afgrænset af, Algade, Havnevej og Carl Medingsvej) og ”dagligvaretorvet” ved Superbrugsen, netto og Aldi.

Bymidtegruppen har på deres sidste møde forslået at afgrænsningen udvides mod vest således at Lovsøvej og kirkegården udgør afgrænsningen. Dermed vil også boligerne langs Lovsøvej og den østlige ende af Kobækvej omfattes af lokalplan såvel som sejl- og roklubben og Skælskør Skole. Skælskør Skole er dog omfattet af egen lokalplan, hvorfor administrationen ikke finder den nødvendige at medtage.

Havn medtages ikke, da den både i karakter og anvendelse adskiller sig fra resten af bymidten. Samtidig vil det være mere hensigtsmæssigt at udarbejde en ny lokalplan for havneområdet efter, at arbejdet men ny helhedsplanen for havnen er afsluttet.

For at styrke og beskytte bymidtens udtryk vil lokalplanen indeholde restriktive bestemmelser angående:

-      Bebyggelsesstrukturen herunder bygningshøjder, placering og proportioner

-      Bygningernes udformning herunder tage og facader, materiale og farvevalg

-      Udformning af bygningsdele og -detaljer herunder kviste, vinduer og døre samt deres materiale og farvevalg.

Det betyder i praksis, at der stilles faste rammer som både nybyggeri, ombygninger og tilbygninger af eksisterende bebyggelse skal udføres indenfor, og som bygningsejere skal overholde før der gives byggetilladelse. Det drejer sig både om de overordnede rammer som bygningernes placering og proportioner, men også om mere detaljerede krav som fx hvilke tagmaterialer der må anvendes, størrelsen på kviste og vinduer samt valg facademateriale og behandling samt hvilken farveskala byggeriet må anvende. Dette gøres for at sikre, det samlede bymiljø og de kvaliteter som skaber dette og for at forhindre, at enkelthuse udføres med et udtryk som ikke passer ind i helheden.

I lokalplanen er det muligt at skelne mellem, hvor restriktiv en linje, der lægges i forskellige delområder f.eks. kan der ligges en mere stram linje omkring Algade, mens de lidt nyere dele af bymidten som Dagligvaretorvet, kan have friere rammer. Ligeledes kan der skelnes mellem retningslinjer for bevaringsværdige og ikke bevaringsværdige bygninger, hvoraf sidstnævnte bør have lidt friere bestemmelser – særligt i villakvarterne vil denne skelnen være relevant.

Udover at fastholde eksisterende bevaringsværdier i bymidten, kan en bevarende lokalplan også være med til at afvikle uheldige tendenser, der forringer det bymiljø, som ønskes styrket. I Skælskør drejer sig typisk om uheldige ombygninger. Der ses mange eksempler i Algade, hvor butikker mellem 60-80’erne er blevet ombygget med at for store vinduespartier og dominerende skiltning, der ikke harmonerer med bygningens helhed. Disse tendenser kan afvikles ved at stille krav til at vinduespartier og skiltning skal udføres efter et fælles regelsæt og i tråd med købstadsbebyggelsens oprindelige arkitektur. Herefter vil gadebilledet med tiden blive mere harmonisk i takt med at butikkerne skifter ejere eller renovere.

Der kan være spændinger mellem bæredygtighed og bevaring. Fx er energiforbruget til opvarmning i ældre bygninger ofte højere end nybyggeri, mens byggematerialernes levetid til gengæld er meget lang. Derfor er energiforbedringer et vigtigt sted at sætte ind, men denne type moderniseringer kan ofte sløre bevaringsværdierne. Hvorfor lokalplanen bør angive retningslinjer for hvorledes energirenoveringer kan udføres hensigtsmæssigt uden at væsentlige bevaringsværdier på bebyggelses- og byniveau forringes. Eksempelvis vil det være mere skånsomt at bruge forsatsruder til at isolere et gammelt snedkervindue i stedet for at udskifte hele vinduet med et moderne energivindue, da disse er grovere proportioneret for at bære de tunge trelagsruder og ofte udføres i aluminium, der som materiale er fremmedartet i et gammelt hus.

Der er lokalt et stort engagement og opbakning til at bevare og passe på bymidten i Skælskør. Mange bygningsejere har tilbageført deres ejendomme til et mere oprindeligt udseende, siden de første bevarende lokalplaner fra 80’erne og 90’erne. Dette viser, at en bevaringen af bymidten ikke kun afgøres af den gældende lokalplan, men også af borgere, foreninger og bygningsejeres ambitioner og engagement i bevaringsagendaen. Derfor lægger administrationen op til et stort fokus på inddragelse igennem hele lokalplanprocessen, således at niveauet for, hvor restriktivt lokalplanens bestemmelser udformes, afstemmes med de lokale. Her i blandt tæller Skælskør Erhvervsforening, Bymidtegruppen, Bevaringsforeningen og Museum Vestsjælland, Kulturmiljørådet med flere og herudover bygningsejere, butiksejere og borgere generelt.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan drøfte oplægget til den bevarende lokalplan for bymidten herunder:

-      Hvor restriktiv en linje, der skal lægges i lokalplanen

-      Hvordan bæredygtige tiltag herunder energirenovering skal indarbejdes i lokalplanen

-      Afgrænsningen af lokalplanens område

Lokalplanen vil bl.a. være i tråd med den kommende masterplans fokusområder, som er under udarbejdelse i samråd med en stor lokal følgegruppe. Her er der udtrykt et stort ønske om at passe på den smukke bymidte, da den anses som en væsentlig del af byens DNA. I kommunens bæredygtighedsstrategi er særligt to målsætninger relevante for lokalplanen: Målsætningen om at fremme energibesparelser i boliger og øvrige bygninger (Klima) samt understøtte cirkulær økonomi, hvor mere bliver genanvendt (Ressourceforbrug & cirkulær økonomi). Bevaring er direkte genbrug og derfor den mest ressourceeffektive og energieffektive form for genanvendelse. De to målsætninger går derfor hånd i hånd i lokalplanen, der ved at sætte fokus på disse områder kan inspirere og bidrage med viden til de enkelte renoveringsprojekter.

En god bevarende lokalplan er dog også afhængig af en bred lokal opbakning, da det vil være de lokale, der fører forandringerne ud i virkeligheden. En for restriktiv lokalplan kan i værste fald føre til misvedligehold, hvis bygningsejerne ikke ønsker at vedligeholde deres bygninger i tråd med lokalplanen. 

Det er administrationens forslag, at ambitionsniveauet er højt fra start, og at det igennem bl.a. inddragelse af borgere og interessenter afstemmes præcist, i hvilke forhold lokalplanen skal være restriktiv og i hvilke der er behov for mere fleksibilitet. Derfor lægger administrationen op til, at restriktionsniveauet ikke fastlægges endeligt forud for lokalplanarbejdet, men at det sker på baggrund af faglige viden og vurderinger, herunder de nye SAVE registreringer, og gennem tæt dialog med borgere, bygningsejere og de mange interesseforeninger. Dette gælder både, hvor stram lokalplanen skal være i de forskellige delområder af bymidten (Algade, villakvarterne og ”dagligvaretorvet”) samt en skelnen mellem regelsættet for bevaringsværdigt, ikke bevaringsværdigt byggeri og nybyggeri.

Det er også muligt at udføre en mindre stram lokalplan, hvor kun de overordnede bygningstræk skal bevares. Men bliver linjen for slap risikerer Skælskør med tiden at miste sine særtræk, og de bevaringsværdige bygningsdetaljer, som der i dag er mange af, kan med tiden forsvinde med uheldige ombygninger og nedrivninger eller uhensigtsmæssige ombygninger af bevaringsværdigt byggeri. Byen vil i de store træk stadig ligne sig selv, men mange af de detaljer som er med til at give bymiljøet autenticitet og charme vil langsomt forsvinde.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter oplægget til ny bevarende lokalplan for Skælskør bymidte.

Drøftet.

Mette Lund Jørgensen fra Skælskør Bevaringsforening orienterede om området.