Møde i udvalget d. 3. februar 2021

12.   Orientering (O)

Sagsnr.: 330-2018-3623                   Dok.nr.: 330-2021-22163            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Gensidig orientering
Status på byggeri på Sverigesvej
Forsvaret standsede planlægningen af projektet, da de vurderede, at placeringen er for tæt på Antvorskov Kaserne. Området ligger inden for den såkaldte støjkonsekvenszone, hvor Forsvaret har en særlig indsigelsesret.
Slagelse Kommune søgte i maj 2020 Erhvervsministeren om en dispensation fra dette veto.
Erhvervsministeren har delegeret kompetence til forhandlinger til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har gennem efteråret og vinteren forhandlet med hhv. Forsvarets Ejendomsstyrelse og Slagelse Kommune for at finde en løsning.
Erhvervsstyrelsen oplyser, at de forventer en afgørelse i indeværende kvartal. Slagelse Kommune er endnu ikke bekendt med afgørelsens indhold og vil – sammen med Slagelse Boligselskab – først tage stilling til næste skridt i sagen, når vi kender konsekvensen af afgørelsen. Det kan f.eks. være, at boligselskabet bliver bedt om at revurdere antallet af boliger eller ændre placeringen af bestemte boligtyper. Der er dog en fælles forventning om, at der fortsat vil kunne etableres et almenboligbyggeri på Sverigesvej.
Lovændring
Den 17. december 2020 blev der vedtaget en lovændring, som bevirker, at der nu er refusion på udgiften til botilbudsborgerens førtidspension fra den anbringende kommune – også når førtidspensionen er tilkendt af opholdskommunen.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. februar 2021:
Fraværende: 
Til efterretning.
Der ønskes en status på anvendelse af medborgerpolitikken på tværs af kommunen på Udvalgets møde i april.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.