Møde i udvalget d. 8. maj 2017

2.     2. budgetopfølgning 2017 - Uddannelsesudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2017-14069               Dok.nr.: 330-2017-201140                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af marts 2017.
Uddannelsesudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 1,0 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 14,4 mio. kr. 
Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017, som blev godkendt af Byrådet den 27. marts 2017, er indeholdt i det korrigerede budget.
Handleplaner
Der foreligger i bilag 2 handleplaner for merforbrug på følgende enheder:
· Dalmose skole
· Hashøjskolen
· Skælskør skole
· Tårnborg skole
· Fritidsklubben Marievang
· Børnehaven Byskovgård
· Børnehuset Møllebakken
· Flakkehaven
· Kongelyset
8.1 Uddannelse
Redegørelse fra centerchef for Skole
Drift
Center for Skole forventer ved denne budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på 6,0 mio. kr.
Det forventede mindreforbrug fordeler sig således:
Almenområdet, myndighed
Der forventes et samlet mindreforbrug på 8,5 mio. kr., blandt andet som følge af forventet mindreforbrug på midlerne til implementering af folkeskolereformen og på de centrale udviklingspuljer.
I det forventede mindreforbrug er medregnet 2,6 mio. kr., der vedrører overførsler fra regnskab 2016 vedrørende folkeskolens udviklingspulje samt visions- og udviklingspuljen, der ikke forventes disponeret i 2017.
Disse ikke-disponerede midler foreslås med denne budgetopfølgning overført til det specialiserede børneområde i Center for Børn og Familie.
Tildelingsmodellen for almenskoler indeholder en garantitildeling, som sikrer, at alle skoler kan tilbyde det højere minimumstimetal, der blev indført med den nye skolereform. Med denne garantideling er det ikke givet, at der er en én til én sammenhæng mellem ændring i antal elever og ændring i budgettet.
For at imødegå denne problematik omkring garantitildeling contra antal elever opgøres det faktiske elevtal hvert år i forbindelse med planlægning af skoleåret i september. Udsvinget i forhold til budgetforudsætningerne reguleres via kommunens kassebeholdning – en ”vippe”.
Den konkrete ”vippe” for almenskolen opgøres i forbindelse med budgetopfølgningen pr. ultimo september.
Der forventes et fald i antal elever og en ændring i garantitildelingen i forhold til budgetforudsætningerne. Udsvinget skønnes at udgøre ca. 3,0 mio. kr., der skal tilføres kassen, jf. økonomiudvalgets beslutning – marts 2014.
Det er forventningen, at der på ”vippen” for SFO- og klubområdet ved årets udgang er et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., der skal tilføres kassen. Dette skyldes primært et fald af børn end prognosen indikerede ved budgetlægningen. ”Vippen” er i konstant bevægelse da den ligeledes bliver påvirket af til/fraflytning og til/afgang af børn i private skoler.
Med Finansloven for 2017 blev tilskudsprocenten for frie grundskoler øget fra 71 % til 73 %. Det kommunale bidrag til staten blev ændret ved samme lejlighed. Udmeldingen var at ændringen blev udgiftsneutral for kommunerne. Det opleves ikke for Slagelse Kommune, bl.a. som følge af at Slagelse Kommune har en større andel, der vælger friskoler end landsgennemsnittet. Der forventes en nettomerudgift for kommunen på ca. 4,1 mio. kr.
Den faktiske afvigelse for frie grundskoler, efterskoler og produktionsskoler opgøres ved budgetopfølgningen pr. ultimo september, hvor udgiften er kendt. Merforbruget på i alt ca. 5,0 mio. kr. skal finansieres af kassen, jf. økonomiudvalgets beslutning fra april 2013.
Vidtgående specialundervisning, myndighed
Vidtgående specialundervisning forventes i 2017 at have et merforbrug på driftsudgifterne på 3,4 mio. kr. Det forventede merforbrug er primært drevet af en øget søgning til området og et stigende elevtal i de specialiserede undervisningstilbud.
Området oplever stigende visitationer fra Børnepsykologisk Klinik i Holbæk, hvilket udfordrer området. Udviklingen i aktiviteter viser en tendens med stigende antal elever fordelt på dagskoler og autismecenter:
Antal børn
Aug. 2012
Aug. 2013
Aug. 2014
Aug. 2015
Aug. 2016
Mar.
2017
Undervisning i private dagskoler
30
26
25
40
53
69
Undervisning på
Autisme Center
Vestsjælland
37
50
60
69
71
75
Der udarbejdes ikke handleplan for vidtgående specialundervisning, da nye indsatser på området samt henlæggelser ifm. overførslerne fra 2016 samlet giver indikation om budgetoverholdelse i 2017.
Virksomhedsområdet
Virksomheder (almenskoler, specialskoler, klubtilbud, ungdomsskole m.fl.): Mindreforbrug på 0,9 mio. kr.
Der er samlet et forventet mindreforbrug på virksomhedsområdet på 0,9 mio. kr.
Virksomhederne har et stærkt fokus på styringen af økonomien. Størstedelen af virksomhederne forventer et acceptabelt mer-/mindreforbrug, der efter centrets vurdering ligger indenfor rammerne for god økonomistyring.
Handleplaner
Der er i relation til skoleområdet 5 virksomheder, der har iværksat handleplan i forhold til at opnå balance mellem budget og regnskab. Handleplanerne er relateret til 2017 og 2018. Effekten af de iværksatte tiltag bliver fulgt tæt af virksomhedsleder og administrationen.
Dalmose skole
Dalmose skole forventer et merforbrug på 537.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen af 2018.
Hashøjskolen
Hashøjskolen forventer et merforbrug på 195.000. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen i 2018.
Skælskør skole
Skælskør skole forventer et merforbrug på 1.257.000. Af det samlede merforbrug forventes 831.000 indhentet i 2018. Der er således en manglende opfyldelse på 426.000 kr.
Tårnborg skole
Tårnborg skole forventer et merforbrug på 348.000 kr. Af det samlede merforbrug forventes
168.000 indhentet i 2018. Der er således en manglende opfyldelse på 168.000 kr.
Fritidsklubben Marievang
Fritidsklubben Marievang forventer et merforbrug på 350.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet i 2018.
Budgetomplacering mellem politikområder under uddannelsesudvalget
Uddannelse og Børn og Unge
I forbindelse med den ekstraordinære budgetopfølgning i april blev der identificeret samlet 2,6 mio. kr. af overførslerne fra 2016, der endnu ikke var disponeret i 2017. Disse midler foreslås med denne budgetopfølgning overført fra uddannelse til det specialiserede børne- og ungeområde, der er økonomisk udfordret i 2017.
Anlæg
Der forventes et mindreforbrug på anlæg på samlet 6,2 mio. kr.
Det skyldes den forventede overflyttelse af anlægsmidler til 2018 vedrørende skoleudbygning på i alt 5,1 mio. kr., der blev overført fra 2016 til 2017. Det resterende mindreforbrug vedrører anlæg til toiletter, hvor restbudgettet på 1,2 forventes overflyttet til 2018 som følge af forsinkelse af færdiggørelse af projekt.
Der ansøges om overflytning af anlægsmidler på i alt 6,2 mio. kr. til Budget 2018.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Byrådet godkendte, at der til 2. budgetopfølgning udarbejdes en yderligere gennemgang af alle anlægsprojekter med henblik på at vurdere effekten af et anlægsstop resten af 2017.
Uddannelsesområdet har vurderet, at renovering af skolernes toiletfaciliteter kan stoppes i 2017, hvilket betyder, at der kan hentes ca. 1,6 mio. kr.
Der henvises til Bilag 1.c
8.2 Dagtilbud
Redegørelse fra centerchef for Børn og Familie
På dagtilbudsområdet forventer Center for Børn og Familie ved denne budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på serviceudgifterne (ekskl. vippen og PA-elever) på 6,8 mio. kr.
Drift
Dagtilbud – de centrale poster:
Dagtilbudsområdet forventer ved denne budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på 6,1 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes hovedsagligt en større indtægt på forældrebetaling og en mindre udgift til økonomisk friplads end forventet ved budgetlægningen. På de centrale poster er der af den grund overført et mindreforbrug fra 2016 til 2017 på 2,7 mio. kr.
For 2017 forventes ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Baggrunden er, at det reelle antal børn i alderen 0-5 år i Slagelse Kommune oversteg forventningerne i prognosen i 2016, og det samme forventes at være tilfældet i 2017.
Center for Børn og Familie foreslår ved denne budgetopfølgning disse ikke-disponerede midler i alt 4,8 mio. kr. overført til det specialiserede børneområde i Center for Børn og Familie.
Den 1. januar 2016 trådte ny lovgivning om regulering af økonomisk friplads i kraft. Tilskud til økonomisk friplads reguleres hver måned på baggrund af den indkomst, som forældre har haft i den pågældende måned. Den løbende regulering betyder, at den forventede udgift til økonomisk friplads vil variere fra måned til måned afhængigt af udsving i forældrenes månedlige indtægt. 2017 er første år, hvor dagtilbudsområdet kan se den fulde effekt af den nye lovgivning. Der er fortsat stor usikkerhed over den det endelige økonomiske resultat og udviklingen følges derfor tæt.
Demografi
På dagtilbudsområdet opsamler demografireguleringen udsvinget i antallet af børn. Dermed sikres, at budgettet årligt bliver tilpasset befolkningsprognosen i enten opad- eller nedadgående retning.
For at imødekomme de årlige afvigelser mellem det forventede (og dermed budgetlagte) antal børn og det faktiske antal børn, er der centralt etableret en ”vippe”. Ved hjælp af ”vippen” tilføres virksomhederne mere budget, når de får flere indmeldte børn end forventet ved budgetlægningen og fratages budget, når de får færre indmeldte børn end forventet ved budgetlægningen.
Reguleringen sker én gang årligt, men virksomhederne kan ved hjælp af et styringsredskab løbende følge med i, hvorvidt de kan forvente en regulering af budgettet i op- eller nedadgående retning.
I perioder med stigende børnetal vil der være et merforbrug på ”vippen”. Ifølge beslutning i Økonomiudvalget pkt. 8 d. 22. april 2013 bliver merforbruget udlignet fra kassen ved endeligt regnskabsafslutning for 2017.
”Vippen”
Det er forventningen, at der på ”vippen” ved årets udgang er et merforbrug på 5,5 mio. kr. Dette skyldes primært en væsentlig større tilgang af børn end prognosen indikerede ved budgetlægningen. ”Vippen” er i konstant bevægelse da den ligeledes bliver påvirket af til/fraflytning, til/afgang af børn i private institutioner, stemning blandt forældre i forhold til tidspunkt for opstart i dagtilbud m.m.
Virksomhedsområdet
Virksomheder (børnehaver og aldersintegrerede institutioner samt dagplejen): Mindreforbrug på 0,7 mio. kr.
 Der er samlet et forventet mindreforbrug på virksomhedsområdet på 0,7 mio. kr.
Virksomhederne har et stærkt fokus på styringen af økonomien. Størstedelen af virksomhederne forventer et acceptabelt mer-/mindreforbrug, der efter centrets vurdering ligger indenfor rammerne for god økonomistyring.
Handleplaner
Der er i relation til dagtilbudsområdet 4 virksomheder, der har iværksat handleplan i forhold til at opnå balance mellem budget og regnskab. Handleplanerne er relateret til 2017 og 2018. Effekten af de iværksatte tiltag bliver fulgt tæt af virksomhedsleder og administrationen.
Børnehaven Byskovgård
Byskovgård forventer i 2017 et merforbrug på 540.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen af 2018.
Børnehuset Møllebakken
Møllebakken forventer i 2017 et merforbrug på 416.000 kr. Merforbruget forventes indhentet ved udgangen af 2018.
Kongelyset
Kongelyset forventer i 2017 et merforbrug på 363.000 kr. Merforbruget forventes indhentet i 2018 og 2019.
Flakkehaven
Flakkehaven forventer i 2017 et merforbrug på 191.000 kr. Hele underskuddet forventes indhentet inden udgangen af 2018.
Budgetomplacering mellem politikområder under uddannelsesudvalget
Dagtilbud og Børn og Unge
I forbindelse med den ekstraordinære budgetopfølgning i april blev områderne opfordret til at identificere overførte midler fra 2016, der endnu ikke var disponeret i 2017. Center for Børn og Familie indstiller, at der overføres 4,8 mio. kr. fra politikområdet Dagtilbud til Børn og Unge. Beløbet består dels af overført mindreforbrug fra 2016, samt forventet mindreforbrug i 2017 og skal medvirke til at skabe balance på det specialiserede børne- og ungeområde, der er økonomisk udfordret i 2017.  
Anlæg
Slots Bjergby – daginstitution og skole
Målet er at have projektet færdigbeskrevet til sommerferien 2017, således at udbudsprojektet kan være klar omkring oktober måned og selve byggeriet kan påbegyndes primo 2018.
Det indstilles at rådighedsbeløbet på i alt 8,25 mio. kr. flyttes fra 2017 til 2018.
De 8,25 mio. kr. består af 5 mio. kr. bevilliget ved vedtagelsen af Budget 2017-20, samt uforbrugte midler på 3,25 mio. kr. fra et tidligere projekt vedr. Slots Bjergby.
8.3 Produktionsskoler
Redegørelse fra centerchef for Arbejdsmarked og Integration
Drift
Produktionsskoler elever over 18 år
Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 1,476 mio. kr., hvor de 1,293 mio. kr. er overført fra regnskab 2016.
Iflg. Undervisningsministeriets statistik pr. 4.1.2017 forventes færre helårspersoner end budgetlagt for de 3 første kvartaler. Justering fra 69,7 HP til 66,4 HP. Gennemsnitsprisen er tillige nedjusteret fra 61.106 kr. til 60.746 kr. jf. finansloven 2017.
EGU
I henhold til EGU-aftale forventes budgettet for 2017 overholdt.
Handleplaner
Handleplan for produktionsskoler for elever over 18 år.
Det ses ikke muligt at udarbejde en objektiv handleplan, der imødekommer de udfordringer området står overfor.
8.4 – Børn og Unge
Redegørelse fra Centerchef for Børn og Familie
Drift
I henhold til Budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2017 vurderer afdelingen for Børn og Unge, at der er risiko for et merforbrug på serviceudgifterne på ca. 5 mio. kr. samt et merforbrug på Overførselsudgifterne på 0,3 mio. kr.
Samlet set bliver der arbejdet målrettet og fokuseret på, at regnskab for 2017 balancerer med budgettet. Resultatet forudsætter, at omstillingen på det samlede børne- og ungeområde gør det muligt at favntage både det løbende behov for iværksættelse af foranstaltninger og det forebyggende arbejde, således at ”tilgangen” af nye sager mindskes og/eller reduceres i omfang.
Der arbejdes fortsat på udviklingen af et bedre styringsredskab – og der er flere igangværende aktiviteter, der bidrager til opnåelsen af dette. Dels sker der i øjeblikket en kvalitetssikring af data – herunder sagsgange og procedurer fra sagsbehandling, til bevilling og kontering, dels er Børne- og ungeområdet i målgruppen for første rul af det forestående fælles ”ledelsesinformationssystem”. Det er forventningen, at dette arbejde sammen med en målrettet videreudvikling af områdets brug af fagsystemet DUBU vil bidrage positivt til styringsdelen.
Den aktuelle forbrugsprocent på området viser et højere forbrug i 2017 sammenlignet med samme måneder i 2016. Alle udgiftsdrivende foranstaltninger er derfor gennemgået, og der er i den forbindelse peget på mulige ændringer i indsatserne. Den fortsatte løbende sagsgennemgang intensiveres med fokus på indsatsernes målopfyldelse og fortsatte relevans for det udækkede behov hos barnet eller den unge. Ved alle visitationer bliver der fremlagt alternativer til de foreslåede foranstaltninger – både i forhold til foranstaltningstype og i forhold til graden af kompensation for de givne udækkede behov.
Børne- og ungeområdet arbejder endvidere fortsat målfokuseret med KLK’s anbefalinger og de af UU godkendte ”mål, succeskriterier og indikatorer” på området.
Den aktuelle forbrugsprocent medfører ligeledes, at der bliver iværksat et endnu tættere samspil mellem myndighedsområdet og områdets interne leverandør ”Slagelse Familie Center” (SFC). I SFC er der fuld fokus på optimering af driften, herunder øget effektivitet – både indholdsmæssigt og økonomisk - jf. orienteringspunkt på Uddannelsesudvalgets dagsorden den 3. april 2017.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Der henvises til udarbejdede handleplaner i bilag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
Uddannelse
Dagtilbud
Børn og Unge
-2.600
-4.800
 7.400
 
 
 
Anlæg
Uddannelse
Dagtilbud
-6.175
-8.250
6.175
8.250
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Budgetopfølgningen ultimo marts 2017 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet
2.    at Handleplaner godkendes
3.    at Der overføres driftsbudget på 2,6 mio. kr. fra politikområdet Uddannelse til politikområdet Børn og Unge.
4.    at Der overføres driftsbudget på 4,8 mio. kr. fra politikområdet Dagtilbud til politikområdet Børn og Unge.
5.    at Uforbrugte anlægsmidler vedrørende skoleudbygning og toiletanlæg på i alt 6,175 mio. kr. søges overført til Budget 2018
6.    at Uforbrugte anlægsmidler vedrørende Slots Bjergby daginstitution og skole på i alt 8,25 mio. kr. søges overført til Budget 2018
7.    at Udvalget drøfter et muligt anlægsstop af toiletfaciliteter på uddannelsesområdet, jf. Bilag 1.c
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
1. "at" godkendt.
2. "at" godkendt.
Thomas Clausen (Ø) stemte imod, da det tenderer besparelser.
3. og 4. "at" blev ikke godkendt med bemærkning om, at Uddannelsesudvalget besluttede at følge den økonomiske udvikling på det specialiserede børne- og ungeområde og ønsker fornyet opfølgning på udvalgets møde i september måned. Spørgsmålet om overførsel bliver genoptaget på dette møde.
5. "at" godkendt.
6. "at" godkendt med bemærkning om, at der fortsat er mulighed for projektering indenfor en udgiftsramme af 1 mio. kr.
Bodil Knudsen (A) tog forbehold.
7. "at" drøftet og udvalget anbefaler et anlægsstop.
Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne) stemmer imod alle "at'er" og henviser til nuværende budgetaftale.