8.     Aktivitetsbestemt medfinansiering (O)

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har ønsket en orientering om Aktivitetsbestemt Medfinansiering.

Denne sagsfremstilling indeholder en introduktion til området samt et overordnet økonomisk overblik samt en beskrivelse af, hvilke ”mekanismer” der gælder på området. Derudover en beskrivelse af, hvilken indflydelse kommunen har på området samt hvordan Slagelse Kommune har arbejdet med dette.

Den kommunale medfinansiering blev indført som en integreret del af kommunalreformen i 2007. Formålet var, at give kommunerne incitamenter til at gøre en ekstra forebyggelsesindsats - samt en effektiv træning og pleje - for derigennem at reducere borgernes kontakt til sygehusvæsenet og ydelser i praksissektoren. Et andet formål var, at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Kommunen er medfinansierende for behandling af kommunens borgere på sygehuse og i praksissektoren:

· Somatiske indlæggelser

· Somatiske ambulante behandlinger

· Psykiatriske indlæggelser

· Psykiatriske ambulante behandlinger

· Praksissektorens ydelser.

Kommunens medfinansiering er overordnet set afhængig af, hvor mange borgere der behandles. Der er imidlertid en række faktorer, som har indflydelse på den kommunale medfinansiering, disse gennemgås nedenfor:

1. Aktiviteten er den faktor, der påvirker udviklingen i den kommunale medfinansiering mest. Aktiviteten er antallet af sundhedsydelser der udføres på sygehusene og i praksissektoren (privatpraktiserende læger, speciallæger m.fl.). Disse vægtes med tyngden, udtrykt ved DRG-taksten.

2. DRG-taksten er udtryk for taksten på den enkelte sundhedsydelse, denne fastsættes årligt. Den kommunale medfinansiering beregnes som en %-vis andel af DRG-taksten på den enkelte sundhedsydelse.

3. Takstloftet er udtryk for, hvor meget den enkelte kommune maksimalt skal betale (medfinansiere) for en sundhedsydelse. Takstloftet P/L-fremskrives årligt.

4. Takstloftseffekten beskriver, udviklingen i den kommunale medfinansiering og påvirkes alene af en ændring i sammensætningen af aktiviteter (udførte sundhedsydelser) fra år til år. Årsagen er, at der eksisterer loft for den enkelte sundhedsydelse.

5. DRG-taksteffekten dækker over, at der kan ske forskydninger i taksterne. Eksempelvis skete der forskydninger i DRG-taksterne fra 2016 til 2017, hvorefter de stationære patienter fra 2017 blev relativt dyrere end de ambulante patienter.

6. Gråzonetakster, er de takster, hvor sygehuset får den samme takst uanset om patienten behandles ambulant eller stationært. Gråzonetaksterne er indført for at give sygehusene incitament til, at behandle ambulant i stedet for stationært. Takstloftet på gråzonetakster for den kommunale medfinansiering er meget højere end for almindelige ambulante besøg. (Takstloftet for almindeligt ambulant besøg var i 2017 1.487 kr. – mens takstloftet for gråzonetakster i 2017 var på 15.078 kr.!).   

Kommunerne betaler fuld takst for kommunens borgere der er færdigbehandlet på sygehuset, som er klar til udskrivning, men hvor kommunen skal have et tilbud klar til borgeren inden udskrivning. Derudover betaler kommunen fuldt ud for somatiske patienter på hospice og specialiseret ambulant genoptræning.   

Hovedændringerne i den nye model er:

a) Aldersdifferentieret medfinansiering (træder i kraft pr. 1. januar 2018):

Når medfinansieringen differentieres på alder, er det hensigten, at det i højere grad - end den hidtidige model - kan give kommunerne incitament til at forebygge indlæggelser. I den nye model betaler kommunerne mest for de aldersgrupper, hvor kommunerne antages at have de bedste muligheder for at forebygge antallet af indlæggelser. Modsat betaler kommunerne mindst for de grupper, som de har mindre kontakt med. I bilag 1 ses takster.

Konkret er taksterne fremadrettet opdelt således:

· 0-2-årige (næst dyreste)

· 3-64-årige (billigste)

· 65-79-årige (næst dyreste)

· 80+ årige (dyreste)

b) Én opkrævning af medfinansiering pr. indlæggelse (trådte i kraft pr. 1. januar 2017):

Kommunen skal kun betale, når patienten flyttes fra én region til en anden samt når patienten endeligt udskrives.

c) Et reduceret regionalt incitament til øget aktivitet (trådte i kraft pr. 1. januar 2017):

I den nye model er der indført to lofter:

Der er et indtægtsloft for hver region. Regionernes indtægtsloft sænkes samlet set, for at sikre, at regionerne på landsplan opnår den maksimale medfinansiering fra kommunerne. Sænkningen gør, at regionerne når indtægtsloftet tidligere end hidtil, samtidig med at man forventer, at det vil reducere sygehusenes incitamentet til, at holde aktiviteten oppe.

Sænkningen af indtægtsloftet medfører dog ikke, at kommunerne betaler mindre i medfinansiering. Merbetalingen - udover regionens indtægtsloft - tilfalder staten.

     Et udgiftsloft for kommunerne under ét i hver region.

Det kommunale udgiftsloft betyder, at kommunerne skal betale det fastsatte beløb, uanset om loftet nås eller ej. Dette hænger sammen med ønsket om budgetsikkerhed til regionerne, i forhold til indtægter fra den kommunale medfinansiering. Der kan således ske både positiv og negativ efterregulering af kommunernes medfinansiering

d) En mere målrettet tilbagebetaling til kommunerne (er trådt i kraft pr. 1. januar 2017)

Regionerne kan kun have en indtægt - fra den kommunale medfinansiering - der svarer til loftet. Penge afregnet over loftet, tilfalder staten og tilbagebetales til kommunerne. Tilbagebetalingen ske til de kommuner, der ligger i den region, hvor overskridelsen har fundet sted. Tilbagebetalingen er dermed mere målrettet end hidtidige model.

e) Kommunal finansieringen af færdigbehandlingsdage (er trådt i kraft pr. 1. januar 2017)

Formålet er, at sikre at kommunerne har et incitament til, at hjemtage borgerne, når behandlingen på sygehuset er færdig. (I den hidtidige model var taksen den samme, uanset hvor længe borgeren lå færdigbehandlet på sygehuset).

I den nye model justeres betalingen, således at det bliver dyrere for kommunen fra den 3. dag borgeren ligger færdigbehandlet. Der skal fremover betales til både regionen og staten pr. døgn borgeren ligger færdigbehandlet på sygehuset. Den statslige takst hæves fra dag 3 og frem, når borgeren er færdigbehandlet.

I den nye model tilbagebetales taksten der er betalt til staten, til kommunerne – dette for at give kommunerne yderligere incitament. Tilbagebetalingen sker til kommunerne indenfor den enkelte region efter indbyggertal i kommunerne.

Økonomiaftalerne mellem Regeringen og KL samt kommunalreformen i 2007.

Udfordringen i forhold den kommunale medfinansiering er, at kommunernes ikke har direkte indflydelse på udgifterne. Den kommunale medfinansiering dækker hele sygehusvæsenet, hvoraf kommunerne har kun indflydelse på en lille del af området. Det skyldes, at langt størstedelen af sygehusenes aktivitet er akut behandling, som ikke kan forebygges og dermed ikke kan påvirkes af kommunen. Kommunerne har dog mulighed for, at påvirke udgifterne/ medfinansieringen indirekte via bl.a. forebyggelse, hvilket først ses over en årrække.

KL anbefaler, at kommunerne går i dialog med sygehus og region. Nedbringelse af antallet af færdigbehandlede dage forudsætter samarbejde mellem sygehus og kommuner, herunder at kommuner modtager rettidig og fyldestgørende informationer i forbindelse med udskrivning.

Center for Sundhed og Ældre har siden 2016 arbejdet målrettet og effektorienteret indsats med fokus på, at ældre borgere ikke skal opleve den belastning det er, at komme ind og ud af sygehuset. Gennem en langsigtet indsats er det målet, at forebygge unødvendige indlæggelser samt genindlæggelser. Samtidig skabes sammenhængskraft og øget kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Der henvises til separat sagspunkt på denne dagsorden omhandlende ”Indlæggelsesprofil og tværsektorielt samarbejde”.

Ingen.

Ingen.

Centerchef for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Sundheds- og Forebyggelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Fraværende:  Søren Lund Hansen (O)

Orienteringen taget til efterretning.