Møde i udvalget d. 3. september 2018
13. Danskernes sundhed, Den nationale Sundhedsprofil 2017 (O)
Sagsnr.: 330-2017-92204 Dok.nr.: 330-2018-375546 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Social-
og beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalgene orienteres om Danskernes Sundhed, Den Nationale
Sundhedsprofil 2017.
Baggrund
I
2010 blev den første nationale sundhedsprofil gennemført i tæt samarbejde
mellem Regionerne, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed
(SIF). Sundhedsprofilen præsenterer udvalgte temaer fra
spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? Undersøgelsen er siden
blevet lavet i 2013 og senest i 2017. Sundhedsprofilen giver et helt unikt
billede af udviklingen i danskernes sundhed fra 2010-2017.
I
2017 har flere end 180.000 danskere svaret på en række spørgsmål om deres
sundhedsadfærd, sygdom og trivsel til den nationale Sundhedsprofil. Regionalt,
omfatter besvarelserne 19.134 borgere bosat i Region Sjælland, heraf 1.145
borgere bosat i Slagelse Kommune.
Sundhedsprofilen bruges i
Kommunen som et vigtigt planlægnings- og prioriteringsværktøj, da den bidrager
med viden om, hvor der er potentiale for forbedringer, og hvilke borgere der
har særligt brug for fokus, når der eksempelvis planlægges forebyggelses- og
sundhedstilbud. På den måde kan man velbegrundet og effektivt, målrette indsatser,
så de borgere der har størst behov, også ydes ekstra støtte.
Udover at være et fysisk
opslagsværk, kan data fra Sundhedsprofilen også findes online på www.danskernessundhed.dk.
Her er det muligt at trække data på både Kommune-, regions- og landsplan samt
at se sundhedsparametrenes fordeling på uddannelsesniveau, erhvervsmæssig
stilling, samlivsstatus, alder og køn.
Danskernes sundhed anno 2017
Generelt set går det dårligere
med danskernes sundhed på næsten alle trivselsparametre. Antallet af borgere
med højt stressniveau, dårlig mentalt helbred, søvnproblemer, nedtrykthed og
dem der er uønsket alene er steget (Se tabel 1). Cirka hver 4. dansker har et
højt stressniveau.
Som det fremgår af tabel 1, ses
der også en negativ udvikling i andelen af danskere med et usundt kostmønster
og andelen af overvægtige danskere. Over halvdelen af danskerne er i dag
moderat eller svært overvægtige. Hertil kommer at 28,8 % af befolkningen ikke
lever op til WHOs anbefalinger om fysisk aktivitet. Ser man nærmere på andelen
af dagligrygere, er denne stagneret på omkring 17 %, hvorimod andelen af
danskere som overskrider højrisikogrænserne for alkoholindtag (14/21) er faldet
til 6,9 %.
Tabel 1: Udvikling i danskernes
sundhed fra 2010 til 2017
Trivselsparametre
|
|||
|
2010
|
2013
|
2017
|
Højt stressniveau
|
20,8
|
21,3
|
25,1
|
Dårlig mentalt helbred
|
10,0
|
10,7
|
13,2
|
Søvnproblemer
|
10,2
|
11,0
|
13,6
|
Nedtrykthed, deprimeret,
ulykkelig
|
5,6
|
5,9
|
7,0
|
Ofte uønsket alene
|
5,6
|
5,7
|
6,3
|
Sundhedsadfærd
|
|||
|
2010
|
2013
|
2017
|
Daglig rygning
|
20,9
|
17,0
|
16,9
|
Usundt kostmønster
|
13,3
|
13,9
|
15,9
|
Overvægt
|
46,8
|
47,4
|
51,0
|
Alkohol (overskrider
højrisikogrænsen på 14/21)
|
10,6
|
8,5
|
6,9
|
Lever ikke op til WHOs
anbefalinger for fysisk aktivitet*
|
-
|
-
|
28,8
|
* WHO
anbefaler at man er fysisk aktiv mindst 30 min. om dagen ved moderat til høj
intensitet og at aktiviteten skal ligge ud over almindelige kortvarige
dagligdagsaktiviteter. Hvis aktiviteten deles op, skal den vare mindst 10 min.
Ligeledes anbefales det, at man to gange om ugen er fysisk aktiv ved høj
intensitet i minimum 20. min.
- Data
ikke tilgængelige
Overordnet kan det konkluderes,
at danskernes trivsel og sundhedsadfærd er blevet dårligere (med undtagelse af
alkohol).
Nøgletal for Slagelse Kommune
Med udgangspunkt i
sundhedspolitikkens 5 indsatsområder (Trivsel, Bevægelse, Tobak, Kost samt
Alkohol og Misbrug) er her beskrevet sundhedstilstanden i Slagelse Kommune.
Som det fremgår af tabel 2 er
tendenserne i Slagelse Kommune de samme som på landsplan. Det ses bl.a. at
flere borgere i Slagelse Kommune har højt stressniveau, flere har et dårligt
mentalt helbred, flere har et usundt kostmønster og flere borgere er
overvægtige. Det ses også at andelen af dagligrygere er stagneret, mens andelen
af borgere som overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag er faldet.
Sammenligner man tallene med de landsdækkende tal i tabel 1, ligger Slagelse
Kommune dog en smule dårligere på de fleste parametre, med undtagelse af
alkohol.
Tabel 2: Udvikling i Slagelse
Kommunes borgeres sundhed fra 2010 til 2017
|
2010
|
2013
|
2017
|
Trivsel
|
|||
Højt stressniveau
|
-
|
26,1
|
27,8
|
Dårlig mentalt helbred
|
11,5
|
12,0
|
15,9
|
Rygning
|
|||
Daglig rygning
|
23,6
|
20,5
|
20,8
|
Kost
|
|||
Usundt kostmønster
|
13,8
|
14,4
|
19,6
|
Overvægt
|
49,1
|
51,4
|
56,3
|
Alkohol
|
|||
Alkohol (overskrider
højrisikogrænsen på 14/21)
|
9,2
|
8,0
|
6,8
|
Fysisk aktivitet
|
|||
Lever ikke op til WHOs
anbefalinger for fysisk aktivitet*
|
-
|
-
|
33,3
|
Sundhedsstyrelsen
forebyggelsespakker
For at kunne vende udviklingen i
borgernes sundhedstilstand, og dermed kunne opfylde målene og succeskriterierne
i Slagelse Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025, er det vigtigt at der
prioriteres og igangsættes en langsigtet og flerstrenget forebyggelsesindsats. Hertil
har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række forebyggelsespakker, som skal
understøtte kommunerne i deres arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.
Forebyggelsespakkerne udkom for
første gang i 2012 og er for nyligt blevet revideret. Formålet med
forebyggelsespakkerne er at understøtte kommunernes arbejde med sundhedsfremme
og forebyggelse gennem en række evidensbaserede anbefalinger indenfor 11
forskellige områder. Anbefalingerne kan udføres med stor forskel i kvalitet,
hvilket har indflydelse på effekten. Mange af pakkernes anbefalinger influerer
andre fagområder end sundhedsområdet, da Kommunen har mange forskelligartede kerneopgaver
som influerer borgernes sundhed. Det er derfor vigtigt at der samarbejdes på
tværs af politiske udvalg og centre. Forebyggelsespakkerne kan findes på www.sst.dk/da/planlaegning/kommuner/forebyggelsespakker.
KLs pejlemærker
I foråret 2018 udkom KL med et udspil kaldet
Forebyggelse for fremtiden. Udspillet indeholder 6 pejlemærker, som ligeledes
skal sikre endnu mere systematik og bedre kvalitet i forebyggelsesindsatsen på
tværs af fagområder.
De 6
pejlemærker for fremtidens forebyggelse er som følger:
1.
Alle skal have mulighed for et sundt
liv fælles ansvar og kvalitet i indsatsen
2.
Alle børn skal have en sund start på
livet, der fremmer trivsel, udvikling og læring
3.
Alle unge skal have plads i
fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job
4.
Flere skal vælge et røgfrit liv, og
ingen børn og unge skal begynde at ryge
5.
Flere skal drikke mindre, og ingen børn
og unges liv må skades af alkohol
6.
Flere skal leve et liv med bedre mental
sundhed og trivsel
De 6
pejlemærker og hele udspillet Forebyggelse for fremtiden kan findes på http://www.kl.dk/Kommunale-opgaver/Sundhed/Forebyggelse-for-fremtiden/.
Retligt
grundlag
Intet at bemærke.
Handlemuligheder
Intet at bemærke.
Vurdering
Intet at bemærke.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Intet at bemærke.
Konsekvenser
for andre udvalg
Sundhedsprofilen er relevant for samtlige fagudvalg og
områder, da mange af Kommunens kerneopgaver har indflydelse på borgernes
sundhed. Flere af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne vedrører f.eks. andre
områder end blot sundhedsområdet. Samarbejde på tværs af de politiske udvalg og
centre er derfor afgørende for borgernes sundhed i Slagelse Kommune.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.
at Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 3. september 2018:
Fraværende:
Taget til efterretning.
Udvalget anbefaler, at Forebyggelses- og Seniorudvalget
tager ansvaret for opgaven og arbejder med KL's pejlemærker, som kan danne
grundlag for konkrete strategier.
Børne- og Ungeudvalget ønsker at blive inddraget i forhold
til pejlemærkerne, der vedrører børn og unge, bl.a. med henblik på involverende
processer.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 3. september 2018:
Fraværende:
Thomas Clausen (Ø)
Taget til efterretning.