Møde i udvalget d. 18. maj 2017

7.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2015-12272               Dok.nr.: 330-2017-318235                                          Åbent
Kompetence: § 17, stk. 4 Korsør – Byen møder vandet
Beslutningstema
Punktet er til kort gensidig orientering imellem udvalgets medlemmer samt administrationens orientering og status for de forskellige projekter som udvalget har igangsat.
Baggrund
Udstillingscenter Storebælt og formidling af kulturarv
På udvalgsmødet den 30. marts besluttede udvalget at indarbejde Udstillingscenter Storebælt i Halsskov Færgehavn. Der arbejdes endvidere på, hvordan kulturarven for Halsskov færgehavn ligeledes kan formidles i området.
Der er blev nedsat en arbejdsgruppe, og gruppen har deres første møde torsdag den 11. maj. Gruppen består af repræsentanter fra §17 stk. 4 udvalget, Halsskov Lokalråd samt fra den oprindelige arbejdsgruppe bag Udstillingscenter Storebælt samt administrationen.
Stationsbyen
Administrationen havde møde med Have Kommunikation den 28. april, som bistår med viden og erfaringer om, hvordan og hvorledes et tv-koncept kan udformes med henblik på opførelse af bæredygtige boliger syd for stationen.
På nuværende tidspunkt ligger der ikke et færdigt koncept, der arbejdes dog med udgangspunkt i en dokumentarserie. Kommunen er blev bedt om at undersøge, hvad den store fortælling er for Korsør samt hvilken potentielle partner, der kan indgå i projektet som har eller kan have noget på spil, hvem har hånden på kogepladen.   
Renovering af moler
Afventer økonomiudvalgets og Byrådets beslutning om hvilken anlægsprojekter, der evt. skal overføres til budget 2018. Hvis projektet ikke overføres, igangsættes projektet. Det skal dog forventes at tidsplanen rykkes grundet ovenstående.
Etablering af bølgebryder
Administrationen er i gang med, at afklare mulighederne for indhentning af tilbud ift. udbuds- og tilbudsloven. Administrationen er desuden i gang med at undersøge muligheden for ekstern finansiering af bølgebryderen og forventer en afklaringen inden sommerferien. Som led i dette arbejdes der på, om det er muligt, at det kunstige rev indarbejdes i bølgebryderen.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1. at der orienteres gensidigt om sager af interesse,
2. at administrationens orientering og status tages til efterretning
Beslutning i § 17 stk. 4 udvalg - Korsør - byen møder vandet den 18. maj 2017:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Jørgen Klode, Jørn-Ole Didriksen, Michael Gram (FB), Per B. Madsen
1. Ingen gensidigt orientering.
2. Taget til efterretning.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.