Møde i udvalget d. 31. oktober 2017

6.     Orientering til/fra RAR Sjælland (O)

Sagsnr.: 330-2015-35406                 Dok.nr.: 330-2017-649680          Åbent
Kompetence: Lokalt Arbejdsmarkedsråd
Beslutningstema
De tilstedeværende medlemmer af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland (RAR Sjælland) orienterer fra de afholdte møder.
Baggrund
Carsten Bloch Nielsen, Annette Elvensø, Jane Møller og/eller Per Struwe orienterer fra de afholdte møder i RAR Sjælland bl.a. fra møderne henholdsvis den 26. juni og den 19. september 2017.
De tilstedeværende medlemmer af RAR Sjælland modtager eventuelle emner, som rådet ønsker at henlede RAR Sjællands opmærksomhed på.
Handlemuligheder
Rådets medlemmer kan udtrykke ønske om, at konkrete orienteringer/meddelelser fra RAR Sjælland eller orienteringer/opmærksomhedspunkter til RAR Sjælland tages til referat.
Indstilling
Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    at orienteringer og/eller meddelelser tages til efterretning.
Beslutning i § 17 stk. 4-udvalg - Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR) den 31. oktober 2017:
Fraværende:  Anders Steinmetz Thomsen, Flemming Hansen, Jacob Mortensen, Morten Hass Augustsen, Ole Brandenborg
Carsten orienterede om, at RARs fokuspunkt fortsat er positivlisten. Der er ros fra RAR til Slagelse Kommune for den flittige brug af uddannelser indenfor positivlisten.
Annette orienterede fra et fælles strategiseminar om, hvordan medlemmerne af RAR bruger deres indflydelse og bliver mere synlige. De vil gerne have inddraget flere, fx tillidsvalgte.
Derudover nævnte Annette, at revalideringsindsatsen er bedre i nogle kommunerne end andre. Der er nogle kommuner, som vælger at prioritere revalideringen højt, men det er også et sats på den årelange bane. Uddannelse er redskabet, og det er vigtigt at fremhæve fra RAR.
Formanden spurgte til, om BIP-projektet (Beskæftigelses Indikator Projektet) også bliver drøftet i RAR, da en sagsbehandlers indstilling har betydning for, om borgeren kommer i arbejde, ligesom Væksthusets Forskningscenters analyser/forskningsrapporter herom viser, at virksomhederne også skal inddrages ved italesættelse af værdiskabelsen.
Formanden anmodede om, at BIP-projektet også bliver drøftet i RAR.
Formandskabet havde ønsket en orientering om jobbarometeret. Administration oplyste, at jobbarometeret ikke giver den effekt i dialogen med borgerne, som intentionen er. Midtvejsevalueringen (efter de første 2-3 uger) viser, at der er nogle udfordringer ift. drøftelserne med de ledige, da placeringerne i kategorierne ikke giver et retvisende oplevet billede af virkeligheden, og da det er nødvendigt at tænke udover egen regionsgrænse. Sagsbehandlerne finder det mere hensigtsmæssigt at bruge Arbejdsmarkedsbalancen med tilhørende konkrete job i samtalen med de ledige.
Annette nævnte, at der er flere kommuner, som ikke er tilfredse med jobbarometret, hvorfor Annette vil tage tilbagemeldingerne med til RAR. Det skulle gerne blive bedre.
Til efterretning.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.