Møde i udvalget d. 24. marts 2021

4.     Drøftelse af færgerelaterede emner (D)

Sagsnr.: 330-2021-4536                   Dok.nr.: 330-2021-97929            Åbent
Kompetence:
Ø-udvalget
Beslutningstema
Ø-udvalget skal drøfte færgerelaterede emner.
Sagens indhold
Drøftelsen tager udgangspunkt i nedenstående emner:
1. Status på parkeringsburet
Er der en juridisk afgørelse/afklaring af om parkeringsburet kan forbeholdes ø-boere?
2. Procesplan for ombygning af Omø-færgen som drøftet på møde den 4. februar 2021.
3. Forenkling af færgetakster
I forbindelse med Omø Agersø Færgernes arbejde med et nyt billetsystem, ønskes en drøftelse af forenkling af taksterne.
Indstilling
Fagchefen indstiller,
1.    at de færgerelaterede emner drøftes.
Beslutning i Ø-udvalget den 24. marts 2021:
Fraværende: 
Rederichef Michael Due og medarbejder Tine Meyer fra Agersø Omø Færgerne deltog i behandlingen af dette punkt.
Ad. status på parkeringsburet.
Administrationen er fortsat ved at afklare om parkeringsburet kan forbeholdes øboerne. Det blev oplyst at der er solgt 27 kort hvoraf de 22 kort er solgt til øboere.
Ad. procesplan for ombygning af færgerne.
Ø-udvalget blev orienteret om processen, herunder at projektet formodentlig ikke bliver færdigt før i 2022. Procesplan eftersendes.
Ad. forenkling af taksterne.
Et medlem af Ø-udvalget og Agersø Omø Færgerne fremlagde hver deres forslag til forenkling af taksterne til drøftelse. Ø-udvalget tilsluttede sig princippet om, at prisen på personer skal nedsættes, og at takster for køretøjer skal forenkles. Gruppebilletten blev såleds foreslået fjernet. Det blev besluttet at Agersø Omø Frærgerne skal lave en konsekvensberegning af den anslåede mindreindtægt ved forenkling af taksterne.
Ø-udvalget var mest stemt for model 1 i forslaget udarbejdet af et af udvalgets medlemmer, men ser meget positivt på Agersø Omø Færgernes forslag. Begge forslag vedhæftes som bilag.
Takstforenklingen skal koordineres med arbejdet med at lave et nyt billetsystem. I forbindelse hermed organsierer Agersø Omø Færgerne en workshop med Ø-udvalget sidst i april eller i starten af maj. Antallet af deltagere afhænger af gældende Covid-restriktioner.