Møde i udvalget d. 7. maj 2018

9.     Niveaumål for beskæftigelsesindsatsens effektindikatorer (B)

Sagsnr.: 330-2018-26963               Dok.nr.: 330-2018-234538                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget godkendte Beskæftigelsesplan 2018 på udvalgsmødet den 9. april 2018. I tilknytning til Beskæftigelsesplanen har praksis været, at der indgår en løbende orientering til udvalget om status på målopfyldelsen for de vigtigste effektindikatorer.
For at kunne levere en fortsat status på målopfyldelsen, efter der er begyndt at komme resultater for 2018, kræver det udvalgets stillingtagen til, hvad målene skal være for 2018.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget har mulighed for at komme med input til forslag til niveaumål for 2018 og herefter beslutte niveaumål for 2018. Administrationen foreslår, at målene for 2018 fastsættes til:
Område
Mål
Borgere i den arbejdsdygtige alder på kommunal forsørgelse
 
Udviklingen i antal borgere i den arbejdsdygtige alder på kommunal forsørgelse skal falde fra 9.747 til 9.684 fuldtidspersoner fra december 2017 til december 2018.
Samarbejdet med virksomhederne
Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne i Slagelse Kommune skal minimum være på niveau med den gennemsnitlige samarbejdsgrad på landsplan i 2018.
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
Antal beskæftigede lønmodtagere (fuldtidspersoner) med bopæl i Slagelse Kommune skal fra december 2017 til december 2018 fastholdes på samme niveau.
Borgere tættest på arbejdsmarkedet
Bruttoledigheden skal falde fra 1.900 til 1.890 personer fra december 2017 til december 2018.
Langtidsledigheden
Langtidsledigheden skal falde fra 493 til 480 personer fra december 2017 til december 2018.
Andel flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse
Andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i beskæftigelse, skal minimum fastholdes på samme niveau i 2018 som i 2017.
Unge uden uddannelse
Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere skal falde fra 686 til 666 fuldtidspersoner fra december 2017 til december 2018.
Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet
Antallet af langtidsforsørgede personer (over 3 sammenhængende år på kommunal forsørgelse) skal falde fra 1.779 til 1.725 personer fra december 2017 til december 2018.
Førtidspensioner
Tilgangen af førstegangsbevillinger til førtidspension bør ikke overstige 162 i hele 2018.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at de udvalgte nøgleindikatorer fra 2017 videreføres til 2018. Disse nøgleindikatorer, som understøttes datamæssigt i jobindsats.dk, vurderes at give et dækkende billede af de vigtigste effekter.
Da det er en vanskelig opgave at fastsætte realistiske og samtidig ambitiøse niveauer for effektmålene, har administrationen udarbejdet et forslag til målniveauer. Niveauerne er fastsat ud fra målets aktuelle status, tidligere års udvikling, forventede sæsonudsving, prognoser og kendskab til virksomhedernes efterspørgsel og borgernes sammensætning, samt viden om de iværksatte og påtænkte indsatser i 2018.
Niveaumålene præsenteres som en del af opfølgningen på nøgleindikatorerne (bilag). Under statusbeskrivelsen for hver effektindikator er kort begrundet de overvejelser, som ligger bag forslaget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget beslutter mål og målniveauer jf. ovenfor i forhold til beskæftigelsesindsatsen i 2018.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Godkendt. Opgørelsen af tilkendelser af førtidspensioner udgår som politisk måltal, da der udelukkende er tale om en administrativ budgetindikator.
Venstre foreslår at at måltallet for faldet i antal unge uden uddannelse tredobles, så faldet bliver fra 686 til 626 helårspersoner.