8. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere (O)
8.     Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelse af sanktioner over
 for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere (O)
Sagsnr.: 330-2017-25120               Dok.nr.: 330-2017-217711                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet orienteres om Ankestyrelsens tredje og sidste
 praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af sanktioner overfor
 uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.
Baggrund
Byrådet skal orienteres om Ankestyrelsens tredje og sidste
 praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af sanktioner overfor
 uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere efter reformen, der trådte i kraft den
 1. januar 2014.
Efter Aktivlovens § 36 skal kommunen foretage fradrag i
 hjælpen, hvis en borger udebliver fra et tilbud uden rimelig grund.
(Praksisundersøgelsen er en gentagelse af den første
 undersøgelse, der blev forelagt Byrådet på møde den 30. november 2015)
Undersøgelsen omfatter 105 sager fra 10 kommuner i perioden
 1. januar – 4. maj 2016. Heraf 23 sager fra Slagelse Kommune. Ud af de 23
 sager, der blev indsendt, er der udgået 14 sager, pga. at sanktionen ikke lå
 præcis inden for ovennævnte periode.
Undersøgelsen har omhandlet:
·  Om sanktionen for udeblivelse fra tilbud er givet på korrekt
 grundlag
·  Om vejledningspligten er overholdt
·  Om kommunen, før der gives en sanktion til en aktivitetsparat
 ydelsesmodtager, har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig
 kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig
 grund til udeblivelsen m.v.
·  Hvorledes kommunerne får oplysninger fra tilbudsstederne om
 forhold, der har betydning for vurderingen om afgivelse af eventuel sanktion.
Praksisundersøgelsen omhandler desuden kommunernes
 anvendelse af udvalgte formelle regler; Officialprincippet, partshøring,
 begrundelse og klagevejledning for at belyse samspillet mellem materielle og
 formelle regler.
Hovedresultat
Resultatet af den samlede analyse viser, at kommunernes
 afgørelse i 62 sager ud af 105 sager, svarende til 59 procent, er i
 overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 21 sager, svarende
 til 20 procent, blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt
 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 22 sager,
 svarende til 21 procent, er ikke tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen
 kan vurdere, om kommunens afgørelse er i overensstemmelse med lovgivningen og
 praksis.
Resultat fra Slagelse Kommune (9 sager):
I alle 9 sager er § 36 anvendt korrekt.
Vejledningspligten var fyldestgørende i 8 sager. 1 enkelt
 sag kunne ikke vurderes på det foreliggende grundlag.
I 6 sager er afgørelsen samlet set rigtig, mens 3 sager ikke
 kunne vurderes på det foreliggende grundlag (sagen ville eventuelt blive
 hjemvist).
Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne, når der skal
 træffes afgørelse om sanktion for udeblivelse fra tilbud:
·  At kommunen sikrer, at der er givet tilstrækkelig vejledning, og
 at vejledningen er dokumenteret på borgerens sag, herunder vejledningens
 konkrete ordlyd
·  At kommunen afklarer tvivl om, hvorvidt en borger har rimelig
 grund til at udeblive
·  At kommunen øger opmærksomheden på særreglerne for
 aktivitetsparate borgere
·  At kommunen anvender den korrekte sanktion – punktsanktion efter
 aktivlovens § 39, nr. 3,- i de tilfælde, hvor kommunen vil sanktionere på grund
 af manglende eller utilstrækkelig sygemelding. § 36 kan ikke anvendes
·  At kommunen øger opmærksomheden på, om den enkelte sag er oplyst
 tilstrækkeligt, inden kommunen træffer afgørelse
·  At kommunen partshører borgeren over alle konkrete
 udeblivelsesdage
·  At kommunen øger opmærksomheden på de forvaltningsretlige krav
 til en afgørelses begrundelse, og at det i afgørelsen konkret begrundes,
 hvorfor borgers angivne grund til udeblivelse eller manglende svar på
 partshøring ikke kan anses for en rimelig grund
·  At kommunerne fortsætter med at klagevejlede borgeren, men
 samtidig sikrer, at klagevejledningen er formuleret på en sådan måde, at
 borgeren ikke med rimelighed kan komme i tvivl om, hvornår klagen senest skal
 være kommet frem.
Retligt
 grundlag
Da Slagelse Kommune har deltaget i undersøgelsen, skal
 rapporten behandles af kommunalbestyrelsen, jfr. retssikkerhedslovens § 79a.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ankestyrelsen peger på, at der ved afgørelsesbrevene i
 sagerne fra Slagelse Kommune ikke er taget stilling til ”med rimelig grund”, §
 13, stk. 6, 7 og 8, samt at begrundelsen i afgørelserne er mangelfulde.
 Administrationen har taget Ankestyrelsens bemærkninger til efterretning og tilretter
 afgørelsesbrevet, så det følger Ankestyrelsens anbefaling.
Jobcentret har samtidig udarbejdet
 nye håndbogssider i brugen af sanktioner, og der vil blive afholdt undervisning
 i brugen af sanktioner i april og maj 2017.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
 for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på
 forvaltningens vegne,
1.   
 at Udvalget tager orienteringen til efterretning,
2.   
 at Udvalget fremsender sagen til Byrådet til orientering.
Beslutning i Beskæftigelses-
 og Integrationsudvalget den 15. maj 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning og fremsendes til Byrådet til
 orientering.