438. Budgetopfølgning 4 2020 - Børne- og Ungeudvalget (B)
438. Budgetopfølgning 4 2020 - Børne- og Ungeudvalget (B)
Sagsnr.: 330-2020-139983 Dok.nr.: 330-2020-402852 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal
godkende budgetopfølgning 4, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg
og Byråd.
Baggrund
Alle fagudvalg gennemfører
Budgetopfølgning 4 for 2020 med rapportering og godkendelse af den økonomiske
status på udvalgets område.
Budgetopfølgningen viser et
forventet mindreforbrug for driftsudgifterne på 18,0 mio. kr. og et
mindreforbrug for anlægsudgifterne på 6,3 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere
specifikation af forbruget.
Byrådet godkendte i forbindelse
med Budgetopfølgning 3, at der blev afsat en pulje på 18,3 mio.kr. til
kompensation af COVID-19-relaterede udgifter, og efterfølgende fordeling.
Administrationen har med henblik
på fordeling af pulje til kompensation af COVID-19-relaterede udgifter bedt
virksomheder og centre vurdere deres mer- og mindreforbrug relateret til
COVID-19 for hele 2020. Det vurderes, at de samlede nettoudgifter til COVID-19
kan finansieres inden for den afsatte pulje på nær et par specifikke områder,
som fortsat er under afklaring.
Virksomheder og centre er i oktober
2020 kompenseret for deres merudgifter til COVID-19. Områder, som har haft et
mindreforbrug på grund af COVID-19, har bidraget til finansiering af de samlede
merudgifter.
Forbrugsprocenter for
september perioden 2018-2020
Børne- og Unge-udvalget | 2018 September | 2019 September | 2020 September |
8.1
– Skole | 76,3 | 76,8 | 74,3 |
8.2
– Dagtilbud | 74,0 | 73,0 | 70,8 |
8.3
– Forberedende Grunduddannelse (FGU)* | 81,8 | 87,5 | 63,7 |
8.4
– Børn og Familie | 74,8 | 73,5 | 74,9 |
8.5
– Sundhedspleje og Tandpleje | 72,7 | 66,6 | 64,7 |
I alt for fagudvalget | 75,4 | 75,0 | 72,4 |
Forbrugsprocenterne viser,
hvor stor en procentmæssig andel forbruget til og med september udgør af det
korrigerede budget.
*Incl. overførselsudgifter
Forbrugsprocenterne indikerer, at der i perioden indtil
ultimo september ikke forventes et merforbrug sammenlignet med de sidste to år.
Handleplaner
Der foreligger i bilag 2 handleplaner for merforbrug på
følgende enheder:
·
Specialundervisning, myndighed
·
Hvilebjergskolen
·
Skælskør Skole
·
Pædagogisk Udvikling og Inklusion
·
UU Slagelse
8.1
Skole
Drift
Skoleområdet forventer ved denne budgetopfølgning et samlet
merforbrug på 0,9 mio. kr.
Det forventede merforbrug fordeler sig således:
Almenområdet, myndighed
På myndigheden for almenområdet
forventes der for nuværende et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. (efter
forventet tilførsel til kassen af vippe almenskoler).
Myndighed for
specialundervisning
Myndigheden for specialundervisning forventer ved denne
budgetopfølgning et merforbrug på 4,1 mio. kr. Merforbruget skyldes en forøget
aktivitet på området i forhold til det forventede niveau. Der er udarbejdet
handleplan på det forventede merforbrug.
Virksomhedsområdet
Virksomheder (almenskoler, specialskoler, klubtilbud, ungdomsskole
m.fl.): Merforbrug på 0,1 mio. kr.
Der er samlet et forventet merforbrug
på virksomhedsområdet på 0,1 mio. kr.
Virksomhederne har et stærkt
fokus på styringen af økonomien. Størstedelen af virksomhederne forventer et
acceptabelt mer-/mindreforbrug, der efter centrets vurdering ligger inden for
rammerne for god økonomistyring. Dog er der enkelte virksomheder, der forventer
afvigelse på mere end 100.000 kr.
Anlæg
For anlægsprojekterne under Skole forventes der for et
mindreforbrug i 2020 på 4,6 mio. kr.
Bevillingskorrektion
Skoleområdet og Fritidsområdet er efter dialog blevet enige
om, at Fritidsområdet skal overtage opgaven samt budgettet vedr. skolesvømning
primært transport. Udover den korrektion, der blev besluttet med
budgetopfølgning 3 er det aftalt, at der flyttes ressourcer ift.
svømmeundervisning. Budgetomplaceringen udgør i 2020 60.000 kr. og i
overslagsårene 220.000 kr. jf. økonomiskema.
Bevilling uden kassevirkning
Slagelse Kommune har modtaget knap 3,6 mio. kr. fra Pulje
til et generelt løft af folkeskolen i 2020. Børne- og Ungeudvalget søger i
forbindelse med budgetopfølgning 4 en indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling
på beløbet, der bliver fordelt på almenskolerne ud fra elevtallet pr. 5.9.20.
Budgettet skal anvendes i kalenderåret 2020.
Bevilling, der tilføres
kassen
Vippe almenskoler
Tildelingsmodellen for almenskoler indeholder en
garantitildeling, som sikrer, at alle skoler kan tilbyde det højere
minimumstimetal, der blev indført med skolereformen i 2014. Med denne
garantideling er det ikke givet, at der er en én til én sammenhæng mellem
ændring i antal elever og ændring i budgettet. Der foretages derfor en
vippeafregning ud fra elevtallet pr. 5.9.
Pr. 5. september 2020 er der et fald på 101 elever i forhold
til budgetforudsætningerne. Vippeafregningen udgør 3,2 mio. kr., og
mindreforbruget skal tilføres kassen. Beregningen er vist i bilag 1. Beløbet
indgår i økonomiskemaet.
Vippe SFO og klubområdet
Det er forventningen, at der på
”vippen” for SFO- og klubområdet ved årets udgang er et mindreforbrug på ca. 3,7
mio. kr., der skal tilføres kassen jf. økonomiskema. Dette skyldes primært et
større fald i antal børn, end prognosen indikerede ved budgetlægningen.
”Vippen” er i konstant bevægelse, da den ligeledes bliver påvirket af
til/fraflytning og til/afgang af børn i private skoler.
Bevilling, der finansieres
af kassen
Bidrag til statslige og
private skoler samt efterskoler
Merforbrug på i alt 160.000 kr. skal finansieres af kassen,
jf. økonomiudvalgets beslutning fra april 2013. Der henvises til opgørelsen i Bilag
1 samt økonomiskema.
8.2
Dagtilbud
Drift
For det samlede dagtilbudsområde
(virksomhederne + de centrale poster + vippeordning) forventer Center for Børn
og Unge forud for tilførsel til kassen et samlet mindreforbrug på 16,7 mio. kr.
·
Virksomhederne forventer samlet set et mindreforbrug på 7,7 mio.
kr., under forudsætning af at de bliver kompenseret for afvigelser til
budgetlagte børnetal via Vippeordningen.
To virksomheder forventer i 2020 forholdsvis store
mindreforbrug. Det drejer sig om Dagplejen og Børnehuset Nord i Slagelse.
For Dagplejens vedkommende skyldes det forventede
mindreforbrug, at et planlagt kompetenceforløb for dagplejere er udskudt fra
2020 til forhåbentligt 2021.
Børnehuset Nord forventer på grund af kravet om bedre
fordeling af børn fra de udsatte boligområder også i 2021 et faldende antal
indskrevne børn i institutioner. Børnehaven har reageret på dette ved at
reducere i antallet af medarbejdere – og det, der er forventet mindreforbrug i
2020 skal sikre, at der ikke skal ske yderligere reduktion i 2021. Børnehuset
Nord skal efter planen flytte ud i den nye institution i Jonslunden når den er
færdigbygget (efter planen i 2021).
Samlet set står de to virksomheder for 3,6 ud af de i alt
7,7 mio. kr. forventet mindreforbrug i virksomhederne. De øvrige 36
virksomheder på området forventer samlet et mindreforbrug på 4,1 mio. kr.
·
På de centrale poster (forældrebetaling, økonomisk friplads)
forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Dette mindreforbrug er under
forudsætning af området kompenseres i alt 3,6 mio. kr. vedr. kompensation af
forældrebetaling ifm. COVID19-nedlukningen.
·
Vedr. PA-elever forventes et mindreforbrug på 0,6 mio., hvilket
skyldes en lavere optagelse af elever end budgetteret.
·
Da børnetallet aktuelt er lavere end forventet ved
budgetlægningen, er forventningen på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på
Vippeordningen på 7,6 mio. kr. Teknikken omkring Vippeordningen er nærmere
beskrevet i bilag 1.
Der er ved Budgetopfølgning 4 for 2020 ingen virksomheder på
dagtilbudsområdet med økonomisk handleplan.
Bevilling,
der tilføres kassen
Vippe dagtilbud
Ifølge beslutning i
Økonomiudvalget d. 22. april 2013 skal merforbrug på ”Vippen” udlignes fra
kassen ved regnskabsafslutningen. For at undgå store kassefinansierede
bevillinger ved regnskabsårets afslutning, anbefaler administrationen at der tilføres
7,6 mio. kr. til kassen i forbindelse med Budgetopfølgning 4. Evt. afvigelser
mellem den forventede vippeafregning på nuværende tidspunkt og den endelige
afregning bevilliges ved regnskabsafslutningen.
Anlæg
På anlægsprojekterne under
Dagtilbud forventes der for nuværende et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Det
dækker primært over et mindreforbrug på ombygning af Strandloppen på 2,8 mio.
kr. Byggeriet forventes startet op ultimo november, og projektet forventes
færdig til møblering fra den 1. juni 2021.
Derudover forventes et teknisk
merforbrug på 0,9 mio. vedr. ”Ny daginstitution”, der blev anvendt til
finansiering af tillægsbevilling til Slot Bjergby Livs- og Læringshus og
udlignes af udisponerede midler i 2021.
8.3
Produktionsskoler og Forberedende Grunduddannelse (FGU)
Der forventes et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. vedr.
produktionsskoler og FGU. Se i øvrigt bilag 1.
Størstedelen af budgettet på området ligger i dag på
serviceudgifter. Der skal dog foretages korrektion i budgettet, således at
budgettet på overførselsudgifterne (EGU og forsørgelse til elever på FGU)
svarer til de forventede udgifter. Budgetomplaceringen udgør i 2020 7,5 mio.
kr. jf. økonomiskema.
8.4
– Børn og Familie
Det forventede forbrug på det specialiserede børne- og
ungeområde opgjort efter 3. kvartal 2020 er beregnet til 299,2 mio. kr. Efter
overført mindreforbrug fra 2019 er budgettet på området justeret til 295 mio.
kr., efter seneste budgetregulering. Der er således efter 3. kvartal et
forventet merforbrug i 2020 på 4,2 mio. kr.
Det svarer til en forventet overskridelse på 1,4 % af det
samlede budget på det specialiserede børne- og ungeområde.
Budgetoverskridelsen er primært på 5.20 opholdssteder og
5.21 forebyggende foranstaltninger. Overskridelsen vedr. opholdssteder er
blandt andet et resultat af den forsinkede opstart på Familiehuset Havrebjerg,
som afspejler sig i højere gennemsnitspriser pr. helårsperson sammenlignet med
2019.
Den forventede budgetoverskridelse på 5.21 forebyggende
foranstaltninger er et resultat af større aktivitetsniveau end forudsat ved
budget. Særligt på familiebehandling ses et højere antal helårspersoner, ift.
2019, samtidig med at gennemsnitsprisen også er steget ift. 2019. Samme tendens
gør sig gældende i forhold til aflastningsordninger, hvor der i 2020 er
disponeret med ca. 10 helårspersoner mere end i 2019.
Omvendt ses på 5.22 Plejefamilier og på 5.23
døgninstitutioner, at der er et fald i brugen af redskabet, så der forventes et
mindreforbrug på henholdsvis 4,7 mio. kr. og 1,4 mio. kr. i forhold til budget.
Bevilling, der finansieres af kassen
Det samlede forventede merforbrug for 2020 på Politikområde
8.4 Børn og Familie på 4,2 mio. kr. vurderes ikke at kunne håndteres inden for
Børne- og ungeudvalgets budgetramme.
Derfor anbefales det, at udvalget indstiller til
Økonomiudvalget og Byrådet, at merudgiften på 4,2 mio. kr. finansieres af
kassen.
Anlæg
Der forventes samlet set et merforbrug på 0,6 mio. kr. på de
to sammenhængende projekter ”Eget specialtilbud – Havrebjerg” og ”Lejligheder
ved Havrebjerg skole”. Ombygningsarbejdet er afsluttet og bygningen ibrugtaget.
Grundet bygningens dårlige stand har de uforudsete udgifter væsentligt
overskredet det budgetterede niveau.
8.5
– Sundhedspleje og Tandpleje
For sundhedsplejen og tandplejen
forventes samlet set et mindreforbrug på 0,9 mio. kr., hvoraf Sundhedstjenesten
udgør 0,8 mio. kr.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf.
styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens
kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse
Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige
budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. Marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til
Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Der henvises til udarbejdede handleplaner mv., der vedlægges
som bilag.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at
budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | | | | | |
Drift – Fritid | 5.1 | 60 | 220 | 220 | 220 |
Drift – Skole | 8.1 | - 60 | - 220 | - 220 | - 220 |
Drift – Skole Generelt løft | 8.1 | 3.552 | | | |
Dritf – Skole Generelt løft | 8.1 | -3.552 | | | |
Drift – Skole Vippeafregning | 8.1 | -3.211 | | | |
Drift – Skole Vippeafregning SFO og klub | 8.1 | -3.696 | | | |
Drift – Skole Statslige og private skoler | 8.1 | 160 | | | |
Drift – Dagtilbud Vippeafregning | 8.2 | -7.592 | | | |
Drift – Børn og Fam. Forv. Merforbrug | 8.4 | 4.236 | | | |
Drift – FGU | 8.3 | - 7.533 | | | |
Overførselsudgifter – FGU/EGU | 8.3 | 7.533 | | | |
| | | | | |
Kassen | | 10.103 | | | |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1. at Budgetopfølgning
4 for 2020 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for
Økonomiudvalg og Byrådet
2.
at Børne- og Ungeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at
der foretages omplacering vedr. skolesvømning fra Skole til Fritid.
3.
at indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 3,5 mio. kr. vedrørende pulje
til generelt løft af folkeskolen anbefales og sendes videre til Økonomiudvalg
og Byråd for godkendelse
4.
at vippeafregning for skoleområdet på 3,2 mio. kr. tilføres kassen og
videresendes til Økonomiudvalg og Byråd for godkendelse
5.
at den forventede vippeafregning for SFO- og klubområdet på ca. 3,7 mio.
kr. tilføres kassen og videresendes til Økonomiudvalg og Byråd for godkendelse
6.
at merforbruget til statslige og private skoler mv. på i alt 0,2 mio. kr.
finansieres af kassen og videresendes til Økonomiudvalg og Byråd for
godkendelse
7.
at den forventede vippeafregning for
dagtilbudsområdet på 7,6 mio. kr. tilføres kassen og videresendes til
Økonomiudvalg og Byråd for godkendelse
8.
at det forventede merforbrug vedr. Børn og
Familie på 4,2 mio. kr. finansieres af kassen og videresendes til Økonomiudvalg
og Byråd for godkendelse
9.
at Børne- og Ungeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der foretages budgetomplacering mellem service- og
overførselsudgifter vedr. FGU mv.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 2. november 2020:
Fraværende:
At 1 - Udvalget godkendte budgetopfølgningen og videresendte
den til Økonomiudvalgets og Byrådets orientering. Udvalget kunne ikke godkende
den indlagte besparelse i handleplanen for PUI og opfordrer administrationen
til at genoverveje prioriteringen.
(V) og (O) tog forbehold, med henvisning til at de ikke er
en del af Budgetaftalen for 2020.
At 2 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 3 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 4 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 5 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 6 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 7 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 8 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 9 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.