Kompetence

Byrådet, Økonomiudvalget og Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025" for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet. Desuden skal Børne- og Ungeudvalget godkende status på implementering af budgetforlig 2025-2028. Børne- og Ungeudvalget skal godkende handleplan for Dagplejen og omplacering vedr. Klubbussen Føniks. Udvalget skal desuden indstille til godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling for Heltidsundervisningen.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

2. at Børne- og Ungeudvalget godkender status på implementering af budgetforlig 2025-2028

3. at Børne- og Ungeudvalget godkender aktuelle handleplaner, der indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

4. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Økonomiudvalget at de godkender indtægts- og udgiftsbevilling for Heltidsundervisningen

5. at Børne- og Ungeudvalget godkender omplacering af budget vedr. Klubbussen Føniks

6. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Økonomiudvalget at de godkender indtægts- og udgiftsbevilling til 'Madordning - Slots Bjergby daginstitution'.

7. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Økonomiudvalget at de godkender indtægts- og udgiftsbevilling til afprøvning af skolemadsordning på Solskinsskolen og Søndermarksskolen.

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede som muligt.

Et korrekt grundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
• Korrigerede budget pr. ultimo juni 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Budgetgrundlaget for 2025
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt 1.202 mio. kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere. Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Politikområde Skole

Myndighed og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 809,1 mio.kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et mindreforbrug på driftsudgifterne på 6,0 mio. kr., svarende til overførsel fra 2024.

Hovedvisitationen til skoleår 2025/26 er afsluttet, og antallet af segregerede forventes at blive reduceret med 15 elever. Der er ved BO1 overført 20 mio. kr. fra almen til Specialområdet fra puljen Special til Almen, da reduktionen i antal segregerede elever ikke kan følge nedgangen i budgettet på specialområdet. Med puljen Flere hænder forventer området, at der ved denne ekstraordinære indsats finansieret af statslige midler, kan være mulighed for at segregeringen over tid vil kunne følge budgettet. Dog skal det pointeres, at budget 2028 har en segregeringsgrad under det for Slagelse Kommune forventede niveau i forhold de socioøkonomiske nøgletal på landsplan.

For almen, myndighed forventes et mindreforbrug på 6,7 mio. kr., mens der for specialundervisning, myndighed forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr. efter overførsel af 20 mio. kr. fra almen.

Almenskoler forventer et merforbrug på 1,2 mio. kr., mens øvrige virksomheder og klubber forventer et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr.

Politikområde Dagtilbud

Myndighed og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 393,0 mio.kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et merforbrug på driftsudgifterne på 4,3 mio. kr.

Myndighed udviser et forventet resultat i balance, mens virksomhederne samlet forventer et merforbrug på 4,3 mio. kr. De integrerede institutioner har et forventet merforbrug på 2,0 mio. kr. Dette er fordelt på over 30 institutioner, og der er ingen institutioner med handleplan.

Dagplejen forventer et merforbrug på 2,0 mio. kr. Udfordringen er primært en faldende søgning til dagplejen samtidig med at en del dagplejere har høj anciennitet og dermed lang opsigelse. Dette gør, at tilpasning af kapaciteten sker forholdsvis langsomt. Der er handleplan for Dagplejen, bilag 3.

Øvrige virksomheder forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr. 

Vurdering/konklusion

Det er administrationens vurdering, at det samlede forventede resultat for Skole og Dagtilbud er sandsynligt. Der skal arbejdes hårdt for at nå de fastsatte besparelser på specialområdet, og Dagplejen er en selvstændig udfordring, der tages med i budget 2026-29. Der udestår dog endnu en endelig beregning af føromtalte revisitation på specialundervisning, før det endelige behov (og dermed udgiften) kan præciseres yderligere.

Anlæg

På udvalgets anlægsprojekter forventes afholdt anlægsudgifter for 1,3 mio.kr.

Forventningerne til det samlede forbrug på udvalgets anlægsprojekter bygger på den seneste redisponeringssag og forventet forbrug i 2025.

Det forventede regnskab for anlæg på Børne- og Ungeudvalget er -2,2 mio. kr, hvilket primært skyldes, at der er projekter, som er afsluttede, men at der udestår et endeligt anlægsregnskab.

Opfølgning på Budget 2025 -2028

De fleste af tiltagene i budget 2025 - 2028 er igangsat og i proces. Dette gælder dog endnu ikke incitamentsmodel Børn og Unge. Det er planlagt, at administrationen udarbejder et forslag til model, som forventes fremlagt september 2025 i Børne- og Ungeudvalget, og til implementering snarest herefter.

Styringsarket er vedlagt som bilag 2.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger: ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Heltidsundervisningen

Der søges om øget indtægts- og udgiftsbevilling til Heltidsundervisningen så rammen tilpasses til forventede antal elever. 

Klubbussen Føniks

Der blev på Børne- og Ungeudvalget d. 6 maj 2025 besluttet finansieringsmodel for den fremtidige fælles brug af Klubbussen Føniks. Det blev besluttet, at der centralt skulle ligge en pulje til dette. Der omplaceres 138 t.kr fra Slotsbjergby Daginstitution og 36,5 t.kr. fra hver af klubdistrikterne til myndighed. Drift af bussen placeres ledelsesmæssigt hos Chefen for Skole og Dagtilbud. Såfremt der er mer- eller mindreforbrug holdes dette inden for klubområdets og Slotsbjergby Daginstitutions ramme, fordelt med 12,5% til hver klubdistrikt og 50% til Slots Bjergby Daginstitution.

Madordning - Slots Bjergby daginstitution

Byrådet godkendte på mødet d. 24 juni taksten vedr. forældrebetaling til madordning Slots Bjergby Daginstitution. Taksten blev godkendt til 750 kr. pr. måned i de 11 betalingsmåneder med start fra august 2025. Der søges derfor om indtægts- og udgiftsbevilling til de resterende 5 måneder af året. 

Afprøvning af skolemadsordning

I Slagelse Kommune er 3 skoler udtrukket til at deltage i forsøget om afprøvning af skolemadsordning. 2 af disse skoler ligger på Børne- og Ungevalget, mens den sidste ligger på Socialudvalget. Skolerne under Børne- og Ungeudvalget afprøver modellen hvor der ikke er forældrebetaling, mens skolen under Socialudvalget afprøver modellen med en forældrebetaling på 25 kr. Det er finansieret af puljemidler på finansloven (National forsøgsordning for skolemad). 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til en anmodning fra ledelsen og forældrebestyrelsen i Børnehaven Hesselgården om en navneændring.

Ledelsen og bestyrelsen anmoder om, at institutionens navn ændres fra Børnehaven Hesselgården til Børnehuset Hesselgården pr. 01. september 2025.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller:

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender, at Børnehaven Hesselgården får navnet Børnehuset Hesselgården pr. 1. september 2025.

Sagens indhold

Bestyrelsen i Børnehaven Hesselgården har henvendt sig til Center for Skole og Dagtilbud med anmodning om at ændre institutionsnavn til Børnehuset Hesselgården.

Baggrunden for anmodningen skyldes, at børnehaven er et integreret dagtilbud, med både vuggestue og børnehave, hvorved Børnehuset Hesselgården vurderes mere retvisende end nuværende institutionsnavn.

Navneændringen til Børnehuset Hesselgården vil også understøtte en mere sammenhængende og nutidig identitet for institutionen, samtidig med at den fortsat har en stærk lokal forankring.

Såfremt Børne- og Ungeudvalget godkender navneændringen, vil følgende skridt blive iværksat:

• Information til relevante aktører, herunder institutionens ledelse, ansatte og forældre. Alle vil blive orienteret om navneændringen og dens ikrafttræden pr. 01. september 2025.
• Administrativ implementering, herunder at navnet opdateres i kommunens administrative systemer, ved pladsanvisningen, institutionens hjemmeside, interne IT-systemer og økonomistyringsværktøjer.
• Fysisk skiltning og kommunikation, herunder at Kommunale Ejendomme informeres og sikre opdatering af skiltning på institutionens bygning samt vejvisning i lokalområdet.

Navneændringen vil træde officielt i kraft pr. 01. september 2025.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen væsentlige økonomiske konsekvenser forbundet med navneændringen. Der vil være mindre omkostninger til ny skiltning. Det vil samtidig kræve en mindre opdatering af digitale systemer. Disse udgifter afholdes af institutionen.

Der forventes ingen personalemæssige konsekvenser som følge af navneændringen.

Tværgående konsekvenser

Kommunale Ejendomme orienteres om beslutningen, da ændringen har betydning for skiltning og registrering af institutionen i kommunens ejendomsportefølje.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget drøftede på udvalgsmøde den 4. marts 2025 kriterier for revurdering af den nuværende ressourcetildelingsmodel på Dagtilbudsområdet. Udvalget ønskede udkast til ny model, hvor budgettet er mere transparent, og hvor institutionernes forskellige socioøkonomiske forhold kan indregnes.

Børne- og ungeudvalget kan sende forslag til justeret ressourcemodel i høring hos relevante interessenter.

Børne- og Ungeudvalget kan træffe beslutning om hvilken socioøkonomisk beregning de anbefaler til godkendelse i Byrådet på seneste tidspunkt.  

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget sender justeret ressourcemodel i høring hos relevante interessenter

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at anbefale mulighed 2.2 som fremtidig socioøkonomisk beregningsmetode

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har på sit møde den 5. november 2024 ønsket en sag om ressourcetildeling på dagtilbudsområdet. Udvalget drøftede sagen den 4. marts 2025.

Ressourcetildelingsmodellen har været anvendt i over 10 år med mindre justeringer gennem årene.

Nuværende ressourcemodel:

Den nuværende model baserer sig på dels en fast tildeling pr. daginstitution og dels en variabel tildeling - afhængig af antal normerede vuggestuebørn og børnehavebørn og på åbningstid.

Som udgangspunkt tildeles der fuld økonomi til 51,5 timers åbning. De øvrige åbningstimer tildeles med en faktor på 40%. Den lavere tildeling til øvrige åbningstimer skyldes, at der ikke er samme behov for personale i ydertimerne.

Åbningstiderne varierer fra 51,5 timer pr. uge til 60,25 timer pr. uge. Åbningstimerne er ikke ændret indenfor nyere tid og er historisk betingede. Der er løbende vedtaget ændringer til åbningstid i de enkelte institutioner baseret på lokale behov Det vil være muligt for Børne- og ungeudvalget at tage åbningstiderne til drøftelse.

Normerede børn i institutionen opdeles i vuggestuebørn og børnehavebørn. Børnetallet vægtes med 1,0 til børnehavebørn og 2,0 til vuggestuebørn. Vuggestuebørn er nedjusteret med 0,1 fra 2,1 i forbindelse med budget 2025.

I alt er der normeret til 943 vuggestuebørn og 2.202 børnehavebørn.

Alle institutioner tildeles en grundtildeling til ledelse uanset institutionens størrelse. Det afsatte budget er ikke dækkende for den reelle udgift, og dermed flyttes midler fra andre budgetposter til ledelse.

Lønudgifter til pædagogisk personale er vægtet 60/40 mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Til hvert børnehavebarn tildeles 15,14% af et årsværk. Vuggestuebørn tildeles 30,28% af et årsværk. 

Institutioner med MILD-pladser (mild specialisering i almentilbud) tildeles et fast beløb ud over grundtildelingen på 122.832 kr. til ekstra personaleressourcer og ekstra materialer. Dette svarer til 23% af et årsværk.

Samlet er der midler til overholdelse af minimumsnormeringen på tværs af institutionerne i Slagelse Kommune.

Budget til Nordbycentret fremskrives på baggrund af foregående års budget.

I november 2024 blev modellen tilrettet, så de budgetterede lønudgifter til pædagogisk personale svarer til den normering, institutionen har. Midlerne blev overført fra budgetposten 'Materialer'. Beløb til materialer udgør for børnehavebørn kr. 1.274 og for vuggestuebørn kr. 2.548. Bleer er indeholdt i beløb pr. barn.

Administrationen har udarbejdet en justeret ressourcetildelingsmodel med udgangspunkt i Børne- og Ungeudvalgets drøftelse den 4. marts 2025.

Forslag til justeringer

1.0) Lederløn

Nuværende tildeling: Der tildeles et grundbeløb til alle dagtilbud. Grundbeløbet er ikke dækkende for lederløn. Lønnen skal derfor finansieres delvist at budgettets øvrige poster

Forslag: Lederløn tildeles den enkelte institution i henhold til forhåndsaftale om aflønning af dagtilbudsledere. Der tages i modellen ikke højde for individuel aftalt lokalløn eller ekstra aflønning for specifikke opgaver. Tildelingen følge alene forhåndsaftalens grundlønsindplacering, som er afhængig af lønbudget på institutionen. 

Der tildeles yderligere 1,6 mio. kr. til lederløn i forhold til tidligere faste grundtildeling.

2.0) Tildeling af pulje efter socioøkonomiske nøgletal

Nuværende tildeling: Der tages i nuværende model ikke højde for de socioøkonomiske forskelle mellem de forskellige områder i Slagelse kommune. Alle børn vægter ens.

Forslag: Der afsættes en pulje fra den samlede pulje til løn til pædagogisk personale, som fordeles efter socioøkonomiske nøgletal. I nærværende beregninger er anvendt Index100 for skoledistrikter omregnet til indmeldte i dagtilbud som eksempel. Såfremt det besluttes, at dele af budgetmidlerne skal fordeles efter socioøkonomiske forhold skal det besluttes, hvilken statistisk model der ønskes:

• 2.1 Børnetælling ud fra socioøkonomiske indikatorer: socioøkonomisk ’tælle-indikator’ til at identificere antallet af ’udsatte’ eller ’socialt belastede’ i hver daginstitution.

• 2.2 Fordelingsnøgle på baggrund af statistisk model: En statistisk model til at vægte de socioøkonomiske forhold, der indgår i modellen.

• 2.3 Fordeling af puljemidler efter vurdering eller ansøgning: Fordele de socioøkonomiske midler til institutionerne efter ansøgning fra institutionerne selv eller efter et forvaltningsmæssigt skøn.

• 2.4 Fast tildeling til udvalgte institutioner: En fast tildeling af socioøkonomiske ressourcer til enkelte, udvalgte institutioner.

Ved tildeling af midler efter socioøkonomiske nøgletal ligestilles tildeling til dagtilbud med tildeling til skoler og klubber, således at områder med større udfordringer tildeles flere midler til personale end områder med lavere socialfaktor.

Størrelse på pulje der afsættes til fordeling efter socioøkonomi skal politisk besluttes som del af den justerede ressourcetildelingsmodel. Puljen afsættes som en del af den samlede pulje til pædagogisk personale, hvorfor pædagogisk personale fordelt efter børnetal + pulje til socioøkonomisk fordeling altid vil være ens. Det er alene fordelingen mellem de to puljer der tages stilling til.

Dele af ressoucemodellen, der fastholdes i uændret form:

• Gennemsnitsløn til pædagogisk personale fordeler sig 60/40 mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere
• De enkelte institutioners åbningstid er uændret
• Åbningstid over 51,5 timer pr. uge tildeles med 40% af grundtakst pr. time
• Børnehavebørn tæller 1 enhed, vuggestuebørn tæller 2 enheder
• Udvidet aftenåbent i Børnegården Slagelse og Børnehuset Storebæltsvej tildeles særskilt.

Den samlede budgetsum til ledelse og pædagogisk personale er tilført 1.057.661 kr., som er forventet provenue fra lukning af natpasning. Budgetrammen til ledelse øges med 1,6 mio. kr. De resterende ca. 0,5 mio. kr. foreslås finansieret inden for rammen. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ændring af ressourcemodel har ingen økonomiske konsekvenser, da der tages udgangspunkt i budgetrammen til Dagtilbud, og der ikke sker ændring i serviceniveau for det samlede område, men alene mellem virksomhederne.

Den enkelte institution skal tilpasse personaleressourcen til det ændrede budget. Der bør ikke ske afskedigelser, men alene enkelte flytninger mellem virksomhederne.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Efter høringsperioden fremlægges ny sag til beslutning i Byrådet. I den forbindelse kan Børne- og Ungeudvalget vælge at indstille til harmonisering i institutionernes åbningstider og i antallet af MILDpladser samt den besluttede socioøkonomisk beregningsmetode.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

På Byrådsmødet den 16. december 2024 blev det besluttet at reetablere Slagelse Dagpleje som selvstændig virksomhed. Det blev besluttet med en bemærkning om fortsat at arbejde målrettet med at skabe øget brobygning, kvalitet i legestuerne og fleksibel gæstepladsordning i styregruppen.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at der kan differentieres imellem områderne i kommunen for at udnytte alle muligheder i forhold til gæstepleje og brobygning, eller om ordningen skal være ens for hele kommunen.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender handlemulighed B for optimering af gæsteplejen i Slagelse Dagpleje.

2. at Børne- og Ungeudvalget godkender, at modellen implementeres pr. 1. september 2025 med evaluering ultimo 2026.

Sagens indhold

I forbindelse med budget 2023 blev Dagplejen i Slagelse Kommune nedlagt som selvstændig virksomhed. På Børne- og Ungeudvalgsmødet den 3. december 2024 blev det besluttet, at reetablere dagplejen som selvstændig virksomhed, med egen leder og bestyrelse. På samme møde blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med en model, som skabte øget sammenhængskraft mellem den enkelte dagplejer og institution af hensyn til barnet. 

Arbejdet med reetablering er igangsat pr. 1. januar 2025. Der er opnået fremdrift på en række områder – herunder ledelse og samarbejdsstruktur. Administrationen bemærker dog, at dette arbejde er en løbende proces.

Gæstepleje i dagplejen er pasning af barnet i et andet dagplejehjem eller daginstitution ved egen dagplejers fravær ved fx ferie og sygdom.

Den nye overenskomst på dagplejeområdet har frigivet gæstepladser hos dagplejere. Det betyder, at der skabes fleksibilitet for forældre i valget af gæsteplaceringer i henholdsvis dagpleje og daginstitutioner.

Handlemulighed A - den eksisterende model for gæstepleje

Følgende handlemulighed skitserer den eksisterende model for gæstepleje.

• 2 års pladser med pladsgaranti i børnehaven betyder, at barnet tilbydes gæsteplacering i ønsket daginstitution med pladsgaranti til børnehaveplads. Institutionerne har forskellige antal pladser at tilbyde i denne ordning. 

• Gæsteplacering uden CPR-nummer (8 åbne pladser som kan tilbydes alle, hvis der er plads). Daginstitution Skovsøparken tilbyder gæsteplacering for 8 børn uden nødvendigvis at skabe pladsgaranti til børnehave. Denne ordning benyttes af forældre fra hele kommunen. 

• Gæsteplaceringer i dagplejen. Barnet gæsteplaceres ved anden dagplejer ved dagplejers fravær. Dette tilbydes så vidt muligt ved de samme gæstedagplejere. 

Fordele

• Pladsgaranti i børnehaven.

• Bliver i genkendeligt miljø i dagplejen.

Ulemper

• Manglende kapacitet til 2 års pladser med pladsgaranti.

• Manglende kontinuitet i gæsteplaceringer i dagplejen.

Handlemulighed B - udvidelse af eksisterende model for gæstepleje

Følgende handlemulighed er udarbejdet for optimering af gæstepleje samt øget fokus på brobygning. Denne mulighed er en udvidelse af handlemulighed A.

• 2 års pladser med pladsgaranti i børnehaven.

• Gæsteplacering uden CPR-nummer (8 åbne pladser som kan tilbydes alle, hvis der er plads).

• Gæsteplaceringer i dagplejen.

• Søskendegæstepladser, også selvom søskende er under 2 år. Forældre kan ønske en gæsteplads i institutionen til mindre søskende - selvom de ikke er fyldt 2 år. Denne aftale indgås i samarbejde mellem daginstitution, forældre og dagplejen. 

• Ekstra gæstepladser fra 2,5 år – som brobygning til børnehave. Den enkelte daginstitution kan tilbyde ekstra gæstepladser til børn der er opskrevet til institutionen - selvom de i forvejen ikke har gæsteplacering i institutionen. Denne aftale indgås i samarbejde mellem institution, forældre og dagplejen. 

• Lokale aftaler mellem dagplejen og den enkelte daginstitution i forhold til gæsteplacering og brobygning. Børn tilknyttet legestue i en daginstitution kan tilbydes gæsteplads i den respektive institution. Denne aftale indgås i samarbejde mellem institution, forældre og dagplejen. 

Fordele

• Bedre kontinuitet i gæsteplaceringer.

• Øget samarbejde mellem dagpleje og daginstitution.

• Bedre mulighed for indfrielse af individuelle ønsker fra forældre.

• Optimering af antallet af gæstepladser i daginstitutionerne.

• Optimering af antallet af gæstepladser i dagplejen.

• Legestuer og brobygning kan i højere grad tænkes som sammenhængende tilbud.

• Tydelig lokal forankring og fleksibilitet.

Ulemper

• Ikke alle forældre kan få samme tilbud.

Opsummering:

Hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter handlemulighed B bliver forskellen til i dag, at der fremover  kan differentieres og aftales lokalt tilpassede løsninger mellem forældre, dagpleje og daginstitutioner. Dette giver flere muligheder for at imødekomme forældrenes ønsker.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven § 21.

Dagtilbud kan etableres som dagpleje i dagplejernes eller børnenes private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemmelige miljø. Dagpleje der anvendes til midlertidig pasning af børn kan dog etableres i andre lokaler end dagplejernes hjem, børnenes hjem eller børnenes hjemmelig miljø. I dette tilfælde er det et krav at pasningen sker som følge af midlertidigt fravær af kortere varighed hos børnenes egen dagplejer.

Overenskomst for dagplejere pr. 1. april 2025.

Hovedpunkter fra overenskomsten som har frigivet gæstepladser i dagplejen

• Alle dagplejere modtager fast tillæg på 4.000 kr. (31.03.00 niveau) årligt som kompensation for tabt gæstevederlag ved ledige pladser. (fremadrettet kaldet funktionstillæg).

• Funktionstillæg på 375 kr./dag (31.03.00 niveau) udbetales kun ved 5. barn fysisk til stede.

• Ændringer i seniorordning giver dagplejere over 60/63/65 år valgmuligheder om færre børn eller øget fleksibilitet.

• I ferieperioder (fx sommer, jul, påske) er seniorer ligestillet mht. gæstebørn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Antallet af funktionsvederlag må forventes at stige i takt med et øget antal af gæsteplaceringer i daginstitutioner, hvilket har direkte konsekvens for dagplejens økonomi.  

Tværgående konsekvenser

Jvf. kapacitetsanalysen for Dagtilbud udarbejdet primo 2024 kan der frigøres øget kapacitet i daginstitutioner ved at ændre på den maksimale normering i henhold til de fysiske rammer. Det kan muliggøre øget antal af gæstepladser i daginstitutioner. 

Sagens videre forløb

Resultatet af igangværende behandling i BDO2 af vippemodel i dagplejen er afgørende for dagplejens fremtidige økonomi. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget har besluttet at indføre udvidet åbningstid i to daginstitutioner (Børnegården i Slagelse og Børnehuset ved Storebæltsvej i Korsør) i stedet for at have natpasning i Børnegården. Børne- og Ungeudvalget har på møderne i marts og april 2025 drøftet forældretakst for den udvidede åbningstid. Ligeledes skal børnene tilbydes et varmt aftensmåltid når de er i ordningen. I denne sag kan Byrådet beslutte forældretaksten for henholdsvis udvidet åbningstid og for madordningen  

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender, at forældretaksten for udvidet åbningstid er kr. 313,00 for modul "1 til 2 dage" og kr. 783,00 for modul "3 til 5 dage"

2. at Byrådet godkender, at forældrebetalingen for et varmt aftensmåltid er kr. 35,00 pr. måltid

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har den 7. januar 2025 besluttet at nedlægge natpasningen i Børnegården (Natuglerne) og i stedet tilbyde udvidet åbningstid i to dagtilbud. På Børne- og Ungeudvalgets møde den 4. marts 2025 blev det besluttet at placere den udvidede åbningstid i Børnehuset ved Storebæltsvej i Korsør og i Børnegården i Slagelse.

Den udvidede åbningstid dækker tidsrummet 5:45 til 20:00 fra mandag til torsdag og 5:45 til 19:00 om fredagen.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 4. marts 2025 blev en modulopbygget forældrebetaling godkendt, således at forældrene kan vælge et 1 til 2 dages modul eller et 3 til 5 dages modul.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 1. april 2025 blev sagen om forældretaksten udsat, da udvalget ønskede sagen belyst yderligere. I april forelå der heller ikke en aftale om madordning.

Forældretaksten

Grundlaget for beregning af forældrebetaling er, at den samlede årlige udgift til udvidet åbningstid i de to dagtilbud udgør kr. 827.127 årligt. Denne udgift indbefatter 2 uddannede pædagoger med 6 års anciennitet i åbningstiden, 15% ferie, vikardækning 18,7 dage og forskudttidsbetaling. I alt er der tillagt 22% til timelønnen til følgeudgifter.

Det oprindelige budget for natpasningen er kr. 1.363.480 (fraregnet tilbageførte midler til Socialudvalget og et indtægtsbudget for forældrebetaling til natåbent)

Det giver et råderum på kr. 536.353 ved omlægningen af ordningen.

I forbindelse med Budget 2025 - 2028 besluttede Byrådet at hæve tilskuddet til pasning af eget barn hjemme og gav i den forbindelse en budgettilførsel på kr. 468.000. Restfinansiering af denne ordning sker fra budgettet til udvidet pasningsordning. Aktuelt er udgiften til pasning hjemme kr. 5.025.036 for 53 børn. Siden 1. januar er det en stigning på kr. 1.595.700 årligt. Det er derfor ikke muligt at bruge den sparede udgift ved nedlæggelse af natåbent til andre formål end at dække den fleksible pasningsordning.

Administrationen foreslår en forældrebetaling svarende til det øvrige dagtilbudsområde. Det vil sige en forældrebetaling på 25 procent af bruttoudgiften til den udvidede åbningstid

Nedenstående beregning bygger på 12 indmeldte børn i hvert af de to dagtilbud

Takst pr. måned modul "1 til 2 dage": 313,00 kr. Takst pr. måned modul "3 til 5 dage": 783,00 kr.

Madordning

Slagelse Kommune skal tilbyde et varmt aftensmåltid i den udvidede åbningstid. Center for Skole og Dagtilbud har undersøgt markedet og lavet en foreløbig aftale med Tårnborg Forsamlingshus, som kan leveres frosne portionsanretninger, der efterfølgende skal varmes i mikroovn. Kostprisen for maden er kr. 35,00. Der er ikke afledte udgifter forbundet med drift af madordningen. Eventuelle anskaffelser (mikroovn / fryser) vil kunne afholdes inden for bevillingen til dagtilbudsområdet. Det er nødvendigt at bruge frosne portionsanretninger, da søgningen til den udvidede åbningstid kan svinge fra dag til dag.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven §85a om fleksible pasningsordninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Konsekvens af omlægning fra natpasning til udvidet åbningstid anvendes til delvis finansiering af øgede udgifter til hjemmepasning jævnfør vedtagelse af budget 2025, hvor takst for hjemmepasning af eget barn blev øget fra kr. 6.646 til kr. 7.901

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Som led i folkeskolens kvalitetsprogram er der afsat 32 mio. kr. til Slagelse Kommune til renovering af skolernes faglokaler. Midlerne udbetales af staten.

Byrådet har i forbindelse med budgetaftalen 2025 - 2028 besluttet, at midlerne skal bruges til opdatering af faglokaler og rum, indrettet til projektorienteret undervisning, ligesom der skal investeres i rammer til alternative undervisningsformer.

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte input til kriterier, som skal lægges til grund for en opdateret afdækkende analyse af folkeskolernes faglokaler.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter kriterier, som skal lægges til grund for en kommende afdækning af Slagelse Kommunes folkeskoleres faglokaler.

Sagens indhold

Der er i kommunen tidligere pågået et analysearbejde, hvor faglokalerne er afdækket. I 2018 blev der afsat en pulje til skoleudbygning. Puljen blev brugt til at opgradere og renovere nogle af almenskolernes faglokaler. Prioriteringen af faglokaler blev besluttet på baggrund af et analysearbejde, hvor de enkelte skoler havde indmeldt stand på deres faglokaler. Tilbagemeldingerne fra skolerne fremgår af vedlagte bilag 1. Af bilaget fremgår skoler, som ikke længere er i drift i Slagelse Kommune, samt de lokaler der er renoveret. Disse er i bilaget tonet ned.

I efteråret 2019 besluttede det daværende Børne- og Ungeudvalg, at bruge en del af ovennævnte pulje i 2020. Midlerne skulle bruges på, at renovere legepladser på 13 skoler. Den samlede realisering af faglokaler og legepladser fremgår af vedlagte bilag 2.

Den 19. marts 2024 indgik folkeskoleforligskredsen en aftale med titlen ’Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse’. Der fremgår heraf følgende omkring faglokaler:

Gode fysiske rammer er afgørende for en mere praktisk orienteret undervisning i folkeskolen. Forligskredsen er derfor enige om at prioritere 2,6 mia. kr. til investeringer i bedre faglokaler i folkeskolen, anlæggelse af miljøer, som ansporer til leg og bevægelse på skolerne, og evt. øvrige kapacitetsmæssige udvidelser. Med investeringen kan kommunerne i årene 2025, 2026 og 2027 foretage investeringer i folkeskolernes fysiske rammer og faciliteter.

De 33 initiativer i folkeskolens kvalitetsprogram er fordelt under de 3 overskrifter:

• Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne.
• Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever.
• Ro og rammer - nødvendigt for nogle, godt for alle.

I forhold til det initiativ i folkeskolens kvalitetsprogram, der handler om investering i bedre faglokaler, har Slagelse Kommune fået bevilget 32 mio. kr. i anlægsmidler fra Lov og cirkulæreprogrammet. Midlerne kan også anvendes til anlæggelse af miljøer, som ansporer til leg og bevægelse på skolerne og evt. til øvrige kapacitetsmæssige udvidelser.

Af fastlagte prioriteringer i puljen er udskiftning af låsesystem på Nordskolen samt udvidelse af Hashøjskolen.

Forslag til drøftelse af kriterier

I kvalitetsprogrammet er det bærende formål, at gode fysiske rammer fremmer en praktisk orienteret undervisning, som ansporer til leg og bevægelse på skolerne. Der er øje for elevernes faglige og sociale trivsel.

Inklusionsindsatsen giver anledning til, at de fysiske rammer er fleksible og kan fungere som ramme for flere forskellige undervisningsformer og holdstørrelser. Ligeledes er det i et inklusionsperspektiv vigtigt at tænke mulighed for naturlig bevægelse ind i skolens struktur.

Hertil kommer, at den nye skolestruktur i Slagelse Kommune, også medfører en opdateret afdækning af faglokalernes stand på kommunens folkeskoler.

Børne- og Ungeudvalget kan derfor drøfte, hvilke kriterier der skal lægge til grund for det videre arbejde.

Administrationen foreslår herunder nogle punkter, som kan danne grundlag for de politiske drøftelser:

• Ny afdækning af faglokaler.
• Muligheder for delehold.
• Etablering af forstærkede pædagogiske rammer, fx mellemformer.
• Fællesområder der fremmer trivsel og social inklusion.

Videre proces

I løbet af oktober 2025 eller november 2025 forventer administrationen, at påbegynde afdækningsanalysen. Analysen vil pågå indtil foråret / sommeren 2026, hvorefter Børne- og Ungeudvalget vil præsenteres for afdækningen og mulighederne.

Håndværk og Design på Nymarkskolen

I den tidligere prioritering af faglokaler, skulle der etableres et faglokale til Håndværk og Design på Nymarkskolen. Corona-pandemien betød imidlertid, at priserne i projekteringen ændrede sig markant, hvilket resulterede i at projektet ikke blev igangsat.

I Budget 2025-2028 blev puljen til "Investering i bedre faglokaler på skolerne" afsat. I den forbindelse blev det tidligere budget til håndværk og designlokalet på Nymarkskolen på 2,3 mio. flyttet til puljen til "Investering i bedre faglokaler på skolerne". På grund af prisstigningerne på anlægsområdet estimeres et lokale til Håndværk- og Design på Nymarkskolen nu til at være en udgift i omfanget af ca. 3 mio. kr.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedenstående tabel viser den nuværende fordeling af budgettet på 32 mio. kr., samt de prioriteringer der allerede er indregnet.

Af det samlede budget på 32 mio. kr. er 12.808 mio. kr. allerede disponeret.

Det betyder at der i restdisponering er 19.192 mio. kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget præsenteres for et kommissorium og en tidsplan for det videre arbejde, forventeligt i løbet af efteråret 2025.

Herefter vil administrationen igangsætte en afdækning. Den nye rapport med tilhørende handlemuligheder vil forelægges Børne- og Ungeudvalget i løbet af foråret / sommeren 2026.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 4. november fremlægges en sag med anmodning til Byrådet om frigivelse af anlægsmidler til renovering af lokale til Håndværk og Design på Nymarksskolen.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om den nationale undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner for 3-5 årige børn. 

Børne- og Ungeudvalget drøfter elementer til et revideret tilsynskoncept med fokus på at styrke kvaliteten og understøtte en målrettet udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne-og Ungeudvalget tager orienteringen om den nationale undersøgelse om kvalitet til efterretning.

2. at Børne-og Ungeudvalget på baggrund af nationalundersøgelsen om kvalitet i dagtilbud drøfter tilsynets rolle og potentiale som redskab til at styrke kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutionerne. 

Sagens indhold

Den nationale undersøgelse viser, at der er betydelige forskelle på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i de kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn på landsplan.

Undersøgelsen består af tre dele:

1. Observationer af det pædagogiske læringsmiljø med KIDS-redskabet og interviews med pædagogisk personale personale om det pædagogiske læringsmiljø.
2. Kortlægning og analyse af daginstitutionens rammeforhold.
3. Analyse mellem sammenhængen mellem rammeforhold og kvaliteten af læringsmiljøet.

Kids-redskabet tager afsæt i dokumenteret viden om, hvilke betingelser der understøtter børns trivsel, læring og udvikling, samt en systematisk vurdering af læringsmiljøets kvalitet inden for områder, der er i tæt sammenhæng med de pædagogiske mål i læreplanen. 

Undersøgelsens temaer med afsæt i Kids

• Relationer
• Leg og aktivitet
• Fysiske omgivelser

Et tværgående tema for undersøgelsen er børn i udsatte positioner.

Undersøgelsens overordnede resultater af kvaliteten af det pædagogisk læringsmiljø

• Fremragende kvalitet 0%
• God kvalitet 9%
• Tilstrækkelig kvalitet 63%
• Utilstrækkelig kvalitet 28%
• Ringe kvalitet 0 %

Undersøgelsen peger på en sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og

• Tilstedeværelse af uddannet personale
• Normering
• Uddannet personales erfaring og anciennitet

Undersøgelsen peger på, at der i de pædagogiske læringsmiljøer er behov for at styrke

• De anerkendende og sensitive samspil og relationer mellem personale og børn.
• Støtten til børns indbyrdes samspil, relationer og fællesskaber.
• Børns legemuligheder.
• Opmærksomheden på børns perspektiver og engagement i de pædagogiske aktiviteter.
• Deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner.
• Fysiske omgivelser indenfor, der fremmer leg, fordybelse og steder til ro.

Undersøgelsen anbefaler 6 indsatsområder

• Fokuseret indsats hvor kvaliteten er lavest
• Tilsyn og opfølgning
• Personaleressourcer
• Kompetenceudvikling
• Faglig ledelse
• Evalueringskultur - fra intention til praksis

Status i Slagelse jf. kvalitetsundersøgelsens anbefalinger

Der arbejdes med igangværende tiltag og pilotprojekter, som hver på deres måde understøtter undersøgelsens anbefalede 6 indsatsområder. Anbefalingerne danner grundlag for en tilpasning og videreudvikling af tilsynskonceptet, som kan målrettes aktuelle behov for kvalitetsudvikling i daginstitutionerne. Disse tiltag udfoldes yderligere på Børne-og ungeudvalgsmødet.

Centrale elementer i uvildighed

• Organisatorisk uafhængighed
• Faglig objektivitet
• Ingen interessekonflikter
• Transparens og dokumentation

Uanmeldt tilsyn

Det uanmeldte tilsyn foretages ud fra en tilsynsskabelon, som hægter sig op på de tre overordnede kvalitetsdimensioner, der har betydning for børns trivsel, læring og dannelse. 

• Strukturel kvalitet (normering, gruppestørrelse mm)
• Proceskvalitet (leg, pædagogiske rutiner mm)
• Resultatkvalitet ( sociale kompetencer, kognitive færdigheder mm)

Det uanmeldte tilsyn kan være periodiske uanmeldte tilsyn, hvis formål er at observere på kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø på tilsynsdagen. Det uanmeldte tilsyn kan have rod i henvendelse fra borgere eller opfølgning på pædagogiske indsatsområder i dagtilbuddet.

Anmeldt tilsyn

Det anmeldte tilsyn gennemføres med hovedvægt på det udviklende perspektiv. 

Tilsyn foretages med KIDS som observations- og vurderingsredskab lovpligtigt hvert andet år. Det anmeldte tilsyn gennemføres med eksterne (lederkollega) og interne (ledelse, medarbejdere) observatører samt pædagogisk konsulent. De systematiske observationer omsættes til konkrete scoringsresultater, som danner grundlag for den endelige kvalitetsscore. Kvalitetsscoren er udslagsgivende for graden af myndighedsperspektiv og eventuelle kommende udviklingstiltag på baggrund af det anmeldte KIDS tilsyn.

Fordele ved Kids

•  systematisk og ensartet vurdering af indikatorer på kvalitet i dagtilbud.
•  understøtter fælles sprog og begreber om kvalitet i dagtilbud.
•  giver konkrete data og målbare resultater.
•  helhedsorienteret billede af pædagogiske kvalitetsområder.
•  udviklingsorienteret og anvendelig til dialog om udvikling af kvalitet i praksis i dagtilbuddet.
•  læring af observationer af egen praksis for de pædagogiske medarbejdere.

Ulemper ved Kids

• ressourcekrævende i form af forberedelse, gennemførelse og efterbehandling internt og eksternt.
• det uvildige blik kan påvirkes af de subjektive vurderinger.
• varieret og uens pædagogisk praksis i dagtilbuddet betyder lave og høje kvalitetsniveauer i samme måling. Det kan betyde en middel eller gennemsnitsscore, som kan give et misvisende billede på dagtilbuddets samlede kvalitet.
• ulige balance mellem eksterne og interne observatører kan udfordre troværdigheden af kvalitetsscoren.
• Helhedsbilledet kan resultere i overordnede og langsigtede udviklingspunkter, som kan miste aktualitet over tid.

Regelforenkling af dagtilbudsloven

Som led i ændringen af dagtilbudsloven (vedtaget 28. november 2024) blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af dagtilbudsledere og konsulent. Gruppen fik til opgave at omsætte regelforenklingen til praksis og understøtte en praksisnær anvendelse af lovgivningen - særligt med fokus på lovændringens hovedpunkter

• Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan
• Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges og forenkling af regler om inddragelse af data i tilsynet

Dette arbejde tydeliggjorde et potentiale i det anmeldte tilsyn som et aktivt redskab i evalueringen af de pædagogiske læringsmiljøer, samt muligheden for at styrke og målrette tilsynets enkelte elementer i udviklingen af kvalitet.

Den nationale undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner fremhæver ligeledes tilsynet som et element, der kan styrke og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Tilsynet er ikke en del af undersøgelsen, men resultaterne peger i retning af tilsyn og opfølgning kan være væsentlige fokusområder i kvalitetsudviklingen.

På denne baggrund blev der iværksat en prøvehandling for det anmeldte tilsyn.

Præsentation af prøvehandling anmeldt tilsyn

Prøvehandlingen med KIDS-tilsynet blev gennemført i foråret 2025 med fokus på at højne kvaliteten og det faglige udbytte af tilsynet. Justeringerne havde til formål at styrke de pædagogiske læringsmiljøer gennem tilsyn og skabe baggrund for målrettet opfølgning. 

Prøvehandlingen forløb efter følgende struktur

• Fokusområde/pædagogisk udfordring fastlægges af dagtilbudsleder og konsulent inden tilsynet. Fokusområde defineres med afsæt i de bundne elemeter i KIDS. Fysiske omgivelser, relationer, leg og aktivitet samt udvælgelse af underpunkter, som relaterer sig til temaer i den pædagogiske læreplan.

         Styrker målrettethed for tilsynet og kvalitetsudvikling i dagtilbuddet.

• Tilsynet gennemføres udelukkende med eksterne observatører (konsulent, ekstern leder, ekstern souschef. Ikke fra samme område og observatører udvælges af konsulenten).

         Styrker uvildigheden og aktiverer som et nyt tiltag både souschefgruppen og ledergruppen i             udvikling af kvalitet i dagtilbud. Skaber vidensdeling og fagligt indblik til understøttelse af                 faglig ledelse på tværs og i eget dagtilbud.

• De eksterne observerer på tilfældig udvalgt stue, med afsæt i formuleret fokusområde for tilsynet.

         Styrker og målretter de uvildiges observationer af hovedelementerne fra KIDS, hvilket sikrer           en mere præcis og anvendelig dokumentation som grundlag for kvalitetsudvikling.                           Observationer kobles direkte til fokusområde, hvilket gør indsatsen mere målrettet og                     udviklingsorienteret.

• De eksterne leverer data fra observationer, som danner afsæt for, at dagtilbudsleder og konsulent i samarbejde kan formulere konkrete faglige indsatsområder indenfor det pædagogisk læringsmiljø. PPR kan inddrages i de faglige refleksioner.

         Styrker de faglige indsatsområder gennem en uvildig og systematisk tilgang, hvor                           observationer målrettes specifikke udviklingsområder i det pædagogiske læringsmiljø.                     Inddragelse af PPR bidrager til at sikre en sammenhæng mellem formulering af                               indsatsområde og eventuelle igangværende tiltag mellem PPR og dagtilbuddet.

Den ovenstående struktur for et anmeldt tilsyn forenkler arbejdsgange og bidrager til en mere effektiv udnyttelse af ressourcer. Styrker og danner grundlag for et målrettet opfølgende uanmeldt tilsyn med fokus på det specifikke faglige indsatsområde i udviklingen af kvaliteten i det pædagogisk læringsmiljø. Forenklingen i den anmeldte tilsyn muliggør også, at der kan gennemføres flere anmeldte tilsyn end det lovpligtige krav hvert andet år. 

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven §5a § 5b. Kommunalbestyrelsen har lovpligt til at føre tilsyn med daginstitutioner for at sikre, at de lever op til lovens krav og de pædagogiske mål.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Med afsæt i Børne- og Ungeudvalgets input arbejdes videre med et revideret tilsynskoncept.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Der er på tværs af Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud i løbet af det seneste år arbejdet med at rammesætte et mere formaliseret tværprofessionelt samarbejde målrettet børn og unge i alderen 0-30 år. Formålet har været at skabe en ensartet ramme for, hvordan der afholdes møder på tværs således, at der arbejdes mere forebyggende, helhedsorienteret og koordinerende i et tæt og ligeværdigt samarbejde med målgruppen og deres familier. I denne sag orienteres der om den nye ramme, der implementeres på det samlede børne- og ungeområde i august 2025. 

Indstilling

Cheferne for Børn og Unge og Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på formaliseret tværfagligt samarbejde på børne- og ungeområdet. 

Sagens indhold

I sommeren 2024 blev der på tværs af Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud igangsat en proces rettet mod at formalisere det tværprofessionelle samarbejde målrettet børn og unge i alderen 0-30 år. Helt konkret var der et behov for at skabe en ensartet og fast struktur for, hvordan der i højere grad kunne sikres forebyggende, helhedsorienterede og koordinerende indsatser i et tæt og ligeværdigt samarbejde med målgruppen og deres familier.

Formålet er at skabe rammerne for, at børn og unge tidligt og hurtigt kan få den rette hjælp og støtte, og således nedbringe andelen af børn og unge i mistrivsel samt nedbringe andelen af børn og unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.  

Den nye struktur skal også ses som led i implementeringen af Barnets lov og centrenes ambitioner om i højere grad at inddrage og samskabe med børn og unge og deres familier. Det betyder, at der i den nye struktur er fastlagt rammer for at forældre og de unge skal inviteres med ind i de tværfaglige møder, så alle involverede parter er med til at tage dialogen om, hvad der bekymrer, hvor der er ressourcer og hvilke mulige løsningsforslag, der er for at styrke det enkelte barns trivsel, læring og udvikling.

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om arbejdet på udvalgsmøder i henholdsvis den 4. juni, 12. juni og 13. juni 2024. Socialudvalget ønskede i den forbindelse at følge samarbejdet og organiseringen samt en status på arbejdet i første halvdel af 2025. 

Involverede i udarbejdelsen
I november 2024 har der været afholdt en fælles workshop med ledere på tværs af hele Skole og Dagtilbud og Børn og Unge, herunder alle skole, - klub- og dagtilbudsledere, PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), visitationen, sundhedstjenesten, uddannelsesvejledningen, tandplejen, Børn og Familie, Trivsel og Udvikling m.v. Workshoppen var en første drøftelse af rammerne for en ny mødestruktur. 

Derudover har der undervejs i processen været nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere fra skole og dagtilbudsområdet samt ledere og medarbejdere fra myndighedsområdet, PPR, sundhedstjenesten og uddannelsesvejledningen. Arbejdsgruppen har været med til at kvalificere arbejdet og rammen for den nye mødestruktur. 

Ligeledes er ramme, indhold, materiale m.v. blevet kvalificeret ved afdelingsledermøder samt ved skoleleder- og dagtilbudsledermøder. 

Til slut har der været afholdt en kick-off dag i juni for alle involverede parter, hvor alle har fået den endelige ramme præsenteret samt fået materiale udsendt til den videre implementering. 

Mødetyper på tværs
Arbejdet har udmøntet sig helt konkret i 4 mødetyper, herunder: 

• Sparring og Rådgivning
  Møder mellem skole/dagtilbud og familien samt møder mellem skole/dagtilbud og en enkelt afdeling, eks. en forebyggelsesrådgiver fra Børn og Familie eller en motorikkonsulent fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Sparringen kan have karakter af: 
  • Sparring på et konkret barn med samtykke fra forældrene, herunder eks. på en bekymring i forhold den motoriske udvikling.
  • Sparring og rådgivning til udvikling af praksis blandt personalet, herunder eks. tilrettelægge af læringsmiljøer, der inkluderer alle børnene (her tales der ikke om konkrete børn).

• Tværfagligt Møde (ny mødetype)
  Møder mellem skole/dagtilbud, familien og flere afdelinger ved nye opståede problematikker eks. en forebyggelsesrådgiver, en psykolog fra PPR og en uddannelsesvejleder. Møderne har karakter af: 
  
  • Drøftelse af mulige løsninger i det almene på et konkret barn.

  Forældrene er obligatoriske deltagere i møderne. Barnet/den unges inddragelse i mødet afhænger af en række individuelle faktorer, herunder alder og funktionsevne. Møderne vil blive faciliteret af en mødefacilitator ud fra en fast dagsordenskabelon. 

Der er afsat mødevinduer til Tværfagligt Møde 1 gang om måneden pr. skole/dagtilbud, hvor der er plads til at drøfte 1-4 konkrete børn, alt efter skolens/dagtilbuddets størrelse. Der er ligeledes fastsat en ramme for hvem der er faste mødedeltagere i forhold til hvilken alder barnet/den unge har eks. skal der deltage en uddannelsesvejleder, når den unge går i udskolingen dvs. 7-9. klasse. 

• Se Ske møde (erstatter skriftlige førstegangsunderretninger)  
  Møder mellem skole/dagtilbud, Afd. Børn og familie og familien (evt. flere med familiens samtykke) ved nyopståede problematikker, som giver anledning til en mundtlig overlevering af en underretning. Møderne har karakter af: 
  
  • Drøftelse af mulige løsninger på det specialiserede område på et konkret barn. 

  Se Ske møder erstatter de skriftlige førstegangsunderretninger til myndighed, og derfor oprettes der en sag i Børn og Familie i forbindelse med indkaldelse til et Se Ske møde. I forbindelse med indkaldelsen foretager Børn og Familie ligeledes den lovbestemte 24-timers screening for at vurdere, om indholdet i indkaldelsen giver anledning til en akut indsats. 
Der vil altid deltage en børne- og ungerådgiver fra Børn og Familie på mødet. 
Forældrene er obligatoriske deltagere i møderne. Barnet/den unges inddragelse i udgangspunktet i mødet, men kan afviges afhænger af en række individuelle faktorer, herunder alder og funktionsevne. Møderne vil blive faciliteret af en mødefacilitator ud fra en fast dagsordensskabelon. 

  Der er afsat mødevinduer til Se Ske møder hver 14 dag pr. skole/dagtilbud, hvor der er plads til at drøfte 1-4 konkrete børn, alt efter skolens/dagtilbuddets størrelse. Der er ligeledes fastsat en ramme for, hvem der er faste mødedeltagere.

• Netværksmøde (opfølgningsmøder) 
  Møder mellem skole/dagtilbud, Børn og familie, familien og evt. flere afdelinger ved opfølgning/gentagne problematikker. Møderne har karakter af:
  
  • Opfølgning på en igangværende indsats.
  • Overlevering af flergangsunderretning. 

Forældrene er obligatoriske deltagere i møderne. Barnet/den unges inddragelse i mødet  afhænger af en række individuelle faktorer, herunder alder og funktionsevne. Møderne vil blive faciliteret af en mødefacilitator ud fra en fast dagsordensskabelon. 

  Der indkaldes til netværksmøder ad hoc. 

Den kommunale ungeindsats (KUI)
Når den unge går ud af grundskolen, erstattes ovenstående mødetyper af KUI-møder i regi af Ungeenheden for unge op til 25 år. Her deltager ligeledes fagpersoner på tværs af afdelinger i forhold til den konkrete situation. I grundskolen rammesættes således med denne nye mødestruktur forskellige mødetyper, hvor blandt andet uddannelsesvejledningen fra Ungeenheden deltager fast i udskolingen. Når den unge går ud af grundskolen er samme mødetyper samlet i én mødetype under navnet KUI-møde, og vil skulle rulles ud mod ungdomsuddannelserne. Mødets navn afhænger således af hvorvidt den unge f.eks. går i grundskole eller på en ungdomsuddannelse, men rammerne og opbygningen for møderne vil ligne hinanden.   

Distriktsorganisering
Undervejs i processen er det besluttet, at der laves distriktsorganisering, der følger skoledistrikterne. Der betyder, at hvert distrikt indeholder en skole, nogle dagtilbud samt en række fast definerede samarbejdspartnere fra henholdsvis Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud. 

Formålet med distriktsorganiseringen er blandt andet, at der skabes et tæt samarbejde på tværs af medarbejderne, da det er de samme samarbejdspartnere, der sidder med i de forskellige møder. Derudover kan det være med til at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole, da der i distriktet vil være de dagtilbud, der geografisk naturligt vil have børn, der går videre over i distriktsskolen. Samarbejdspartnerne vil derfor muligvis have et kendskab til de børn, der holdes møde med i skolen, hvis der også i dagtilbuddet har været afholdt møde på grund af en bekymring.

Skoler og dagtilbud vil som udgangspunkt ikke deltage i hinandens møder, det er således kun samarbejdspartnerne der vil gå igen på samtlige møder i distriktet. 

Implementering
Den nye mødestruktur er udrullet pr. 1. august 2025 på alle kommunale og selvejende skoler og dagtilbud i Slagelse Kommune. 

I forbindelse med implementeringen er der udarbejdet materiale med beskrivelser af ramme, indhold, deltagere m.v. til både medarbejdere, forældrebestyrelser og forældre.  

Retligt grundlag

Sundhedslovgivningen §123. Her fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal oprette en tværfaglig gruppe, der skal tilgodese børn og unge med særlige behov for at sikre den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel. 

• §5 stk. 2 og 3 hvor det fremgår, at børn og unge med behov for ekstra støtte, har ret til indflydelse på forhold, der vedrører dem og at børn og unge skal inddrages, inden der træffes afgørelser efter loven om barnet eller den unges forhold.

• §15 hvor det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal sikre sammenhæng imellem det almene- og det specialiserede børne- og ungeområde.
  
  
• §136 hvor det fremgår, at Kommunalbestyrelsen senest 24 timer efter modtagelse af en underretning skal vurdere, om barnet eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet/den unge. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Indsatsen går på tværs af hele børne- og ungeområdet fra 0-30 år, og dækker således både det almene og specialiserede område samt Ungeenheden. Indsatsen har således mange snitflader over mod både eksisterende og kommende arbejde på børne- og ungeområdet. 

Der er blandt andet en kobling til Børne- og Ungepolitikken, hvor der er fokus på at forældre har en rolle og et ansvar og at der samarbejdes med relevante fagpersoner om at skabe sammenhæng og trivsel for børn og unge. Der et også en sammenhæng til inklusionsstrategien, der er under udarbejdelse, hvor fokus er rettet mod at styrke børn og unges mulighed for deltagelse i almene fællesskaber. 

Yderligere er der en sammenhæng over til kompetenceudviklingsforløbet, som mange medarbejdere og ledere på børne og ungeområdet har deltaget i. Her er der fokus på samskabelse både mellem afdelinger og centre, men i lige så høj grad ud mod borgerne. 

Der er desuden et stort fokus generelt rettet mod, at flere børn og unge nationalt mistrives og at flere unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i ordinært arbejde. Der er derfor en førtidspensionsanalyse på vej, ligesom der også er påbegyndt et arbejde med at se nærmere på den ungemålgruppe, der i dag står uden uddannelse og/eller beskæftigelse. Her afdækkes blandt andet kædeansvaret mellem afdelinger med henblik på at kunne anbefale helhedsorienterede og koordinerende indsatser, uagtet hvor den unge befinder sig.  

Der er således en række arbejde i gang på det samlede børne- og ungeområde, der er med til at skabe en bevægelse henimod mere tværfagligt samarbejde på både skole- og dagbudstilbudsområdet samt ud mod ungdomsuddannelserne. Yderligere indeholde initiativerne et stærkt fokus på styrket inddragelse af barnet og den unge, familien og civilsamfundet. Den nye ramme for hvordan der afholdes møder på tværs, skal ses som et initiativ ind i den dagsorden. 

Sagens videre forløb

Udvalgene vil blive orienteret om status på implementeringen i første kvartal 2026, hvor den første evaluering har fundet sted. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

I 2023 igangsatte Børn og Unge et udviklingsprojekt rettet mod at sikre, at flere børn trives. Projektet har sit afsæt i forståelsen om, at "børnene gør, hvad de kan - det er de voksne, der skal gøre noget andet". Derfor har projektet indeholdt et kompetenceudviklingsforløb med en kombination af undervisning og prøvehandlinger. Målet har været at omlægge praksis henimod mere samarbejde på tværs og ud mod borgerne med afsæt i evidensbaseret viden om, hvad der potentielt kan skabe trivsel og mistrivsel for et barn igennem deres liv.  

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på det tværgående kompetenceudviklingsprojekt på børne- og ungeområdet. 

Sagens indhold

Andelen af udsatte børn og unge har på landsplan været konstant de seneste 100 år på trods af utallige reformer og tilførsel af flere milliarder til området. Samtidig ses nye udsatte grupper, flere børn og unge, der tildeles diagnoser og segregeres fra de almene tilbud, ligesom flere unge fortsat har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Børn og Unge ønsker at knække kurven og har derfor i 2023 igangsat et udviklingsprojekt med afsæt i forståelsen om, at "børnene gør, hvad de kan - det er de voksne, der skal gøre noget andet". Målet med projektet er at skabe en omlægning af praksis, så er der med afsæt i forskningsbaseret viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer, kan handles tidligt, helhedsorienteret og koordineret på tværs af fagligheder og sammen med familien og civilsamfundet. Målet er at styrke alle børn og unges trivsel og deltagelse i de almene fællesskaber. Risiko- og beskyttelsesfaktorer henviser til de faktorer, der potentielt bidrager til, at et barn trives eller mistrives. 

Omlægningen skal skabe en bevægelse, hvor det bliver et fælles og tværgående ansvar f.eks. at understøtte barnet i et aktivt fritidsliv, sproglig udvikling eller forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, da det er nogle af de vigtigste beskyttelsesfaktorer i forhold til et barns trivsel og udvikling. Ligeledes at fagpersoner på baggrund af viden om risikofaktorer kan handle og sætte ind helhedsorienteret og koordineret allerede ved spæde tegn på mistrivsel, f.eks. ved mønstre i fravær i grundskolen, ved ændret adfærd, førstegangsunderretninger m.v. 

Udviklingsporet indeholder tre spor: 

• Analyse, der indeholder en praksisafdækning og en videnskortlægning
• Udvikling og gennemførsel af kompetenceudvikling
• Udvikling af nyt måleparameter med afsæt i børn og unges trivsel

I 2023 indgik Børn og Unge en samarbejdsaftale med Professionshøjskolen Absalon om udarbejdelse af den indledende analyse og tilrettelæggelse samt gennemførsel af kompetenceudviklingsforløbet. 

Kompetenceudviklingsforløbet blev påbegyndt i august 2024 og er målrettet fagpersoner og ledere ansat i Børn og Unge samt nøglepersoner og ledere i Skole og Dagtilbud. Forløbet blev tilrettelagt som et diplommodul for at sikre en faglig kvalitet i indholdet. Derudover blev forløbet tilrettelagt med afsæt i praksis og udvikling af praksis gennem prøvehandlinger med henblik på at skabe en konkret omlægning i praksis.   

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om projektets begyndelse på udvalgsmøderne henholdsvis den 5. marts 2024, 6. marts 2024 og 7. marts 2024. 

Evaluering og videre proces
I det seneste år har der været forestået en række prøvehandlinger på tværs af børne- og ungeområdet i både møder med borgere, møder på tværs, i udarbejdelse af arbejdsgange, materiale m.v., der tilsammen er med til at skabe et nyt mindset og nye måder at arbejde samskabende på med afsæt i viden om beskyttelses- og risikofaktorer. 

Der har været en opsamling fra både ledere og medarbejdere i forhold til at evaluere på den læring og ændrede mindset, der gerne skulle være kommet ud af kompetenceforløbet. 

I evalueringen peges der på, at der er skabt en bevægelse henimod et mere fælles mindset og en fælles tilgang til mødet med borgeren ud fra et mere ressourceorienteret perspektiv, hvor borgeren er medskaber af løsningerne. Flere steder ses det, at de metoder der er lært undervejs, er blevet en del af praksis, og flere oplever et styrket tværfagligt samarbejde og en bedre forståelse af, hvordan man arbejder bedre sammen på tværs af professioner. Det tilkendegives samtidig, at forandring tager tid og det tager tid at prøve nye ting af, og derfor vil der fortsat skulle arbejdes på at samskabelse bliver en mere og mere integreret del af praksis.  

Der har været blandende tilbagemeldinger i forhold til, at forløbet har været tilrettelagt som diplommodul med eksamen ud fra et hensyn til kvalitet og dokumenteret kompetence-løft til medarbejderne. I den videre proces arbejdes der derfor ledelsesmæssigt på, at der tilrettelægges et mere praksisnært forløb, hvor den tilegnet viden implementeres i sagsbehandling, indsatser og tværgående samarbejder, bl.a. med afsæt i de mange effektfulde prøvehandlinger som er pågået i 2024/25.  

Historisk set har det specialiseret børne- og ungeområde været målt på overholdelse af lovgivningens proceskrav og sagsbehandlings-tidsfrister. I børn og Unge er vi optaget af, at sikre flest mulige beskyttelsesfaktorer omkring vores børn og unge i udsatte positioner og hvordan den ønskede omlægning bidrager hertil Der pågår derfor et arbejde med at udvikle nye måleparametre for området, så det er muligt at følge effekten af den ændrede praksis i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og kompetencer. De nye måleparametre vil både indeholde mål indenfor den ændrede praksis samt effektmål i relation til børn og unges trivsel og udvikling.

Den ændrede praksis kan f.eks. måles ved at afdække, hvordan beskyttelsesfaktorer indgår som en del af journaliseringspraksissen på tværs af både sundhedsplejen, børne- og ungerådgivere og uddannelsesvejledere. Måling kan både indeholde samskabende processer i sagsbehandlingen, herunder brug af netværksmøder og involvering af civilsamfundet i løsninger omkring barnet. Det kan også være data på, hvor børn og unge der har tilknytning til formaliserede fritidsaktiviteter, sprogudvikling i småbørnsalderen, gennemført afgangseksamen, fritidsjobs mf. Det forventes, at de nye måleparametre er klar i efteråret, og at der kan trækkes de første data inden årets udgang.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Udviklingsprojektet er forankret i Center for Børn og Unge, og går dermed på tværs af hele børne- og ungeområdet fra 0-30 år, ligesom der er tværgående samarbejde med Skole- og dagtilbud, hvor der også er pågået en række prøvehandlinger. Projektet er med til at skabe et ændret mindset og en ny måde at arbejde på, hvilket vil afspejle sig i både eksisterende og kommende arbejde arbejde på børne- og ungeområdet. 

Der er blandt andet en kobling til Børne- og Ungepolitikken, blandt andet ved at der er en sammenhæng i udvælgelsen af måleparametrene og de 6 temaer i børne- og ungepolitikken. 

Der et også en sammenhæng til inklusionsstrategien, der er under udarbejdelse, hvor fokus er rettet mod at styrke børn og unges mulighed for deltagelse i almene fællesskaber. Det nye mindset leverer et bud på, hvordan Slagelse Kommune styrker alle børn og unge deltagelse. 

Yderligere er der en sammenhæng over til implementeringen af den nye mødestruktur på tværs af Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud, som sætter en helt ny ramme for, hvordan der afholdes møder på tværs sammen med familien og med afsæt i risiko- og beskyttelsesfaktorer.  

Der er desuden et stort fokus generelt rettet mod, at flere børn og unge nationalt mistrives og at flere unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i ordinært arbejde. Der er derfor en førtidspensionsanalyse på vej, ligesom der også er påbegyndt et arbejde med at se nærmere på den ungemålgruppe, der i dag står uden uddannelse og/eller beskæftigelse. Her afdækkes blandt andet kædeansvaret mellem afdelinger med henblik på at kunne anbefale helhedsorienterede og koordinerende indsatser, uagtet hvor den unge befinder sig.  

Der er således en række arbejde i gang på det samlede børne- og ungeområde, der er med til at skabe en bevægelse henimod mere samskabelse på tværs og ud mod borgerne. Ligeledes at afsættet for samskabelse bygger på forskningsbaseret viden om, hvad der potentielt kan skabe trivsel og mistrivsel for børn og unge. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud i 2024-2025.

Det fremgår af Slagelse Kommunes kompetenceplan, at Børne- og Ungeudvalget skal orienteres om tilsynet.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud i 2024-2025.

Sagens indhold

I forlængelse af Folketingets aftale om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge, kom der ny lovgivning i 2024. Nye bestemmelser skal styrke det kommunale myndighedsansvar for dagbehandlings- og specialundervisningstilbud for at sikre, at anbragte og udsatte børn, unge og deres familier får et behandlings- og specialundervisningstilbud af høj kvalitet.

Som følge af den nye lovgivning indgik Slagelse Kommune en kvalitetsaftale med hvert af de fire behandlings- og specialundervisningstilbud, der er beliggende i Slagelse Kommune. Kvalitetsaftalerne blev godkendt af Byrådet den 24. juni 2024

De fire tilbud, som alle er private, er følgende:

• Behandlings- og specialskolen Magleby
• Skolen ved Lille Valbygård
• Lindholm Dagskole
• Skolen ved Langebjerggaard

Kvalitetsaftalerne er grundlaget for kommunens tilsyn.

Det er lovbestemt, at kommunen skal indgå aftale med Socialtilsynet om at føre det faglige tilsyn med den del af kvalitetsaftalen, der vedrører pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter barnets lov. Det er frivilligt, om kommunen vil indgå aftale med Socialtilsynet om at føre det økonomiske tilsyn.

Center for Skole og Dagtilbud har i efteråret 2024 indgået aftale med Socialtilsynet om føre både det faglige tilsyn med kvaliteten af den pædagogiske støtte og behandling efter barnets lov og det økonomiske tilsyn. Der er indgået aftaler med både Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden. Sidstnævnte skal varetage tilsyn med tilbud, der har en koncernlignende konstruktion, uanset hvor i landet det ligger. Langebjerggaard har en koncernlignende konstruktion.

Center for Skole og Dagtilbud fører tilsyn med den del af kvalitetsaftalen, der vedrører specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der ydes efter folkeskoleloven.

Center for Skole og Dagtilbud modtager socialtilsynets tilsynsrapporter og indarbejder konklusionerne i den samlede tilsynsrapport for hvert tilbud. Kommunen har det samlede myndighedsansvar og har handlepligt, hvis der er udfordringer med kvaliteten i et tilbud. 

Den enkelte kommune kan selv vurdere, hvor ofte, der skal foretages fysisk tilsyn. Center for Skole og Dagtilbud foretager et årligt fysisk tilsyn, samt ekstra tilsyn efter behov, f.eks. hvis der modtages en klage. Desuden har Center for Skole og Dagtilbud samt Børn, Unge og Familie løbende dialog og samarbejde med tilbuddene. 

Proces for tilsynet 2024-25

Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden har foretaget anmeldte tilsyn i løbet af efteråret 2024 i forhold til kvaliteten af den pædagogiske støtte og behandling, der ydes efter barnets lov og kvalitetsaftalerne. Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden har efterfølgende fremsendt deres tilsynsrapporter til Center for Skole og Dagtilbud.

Center for Skole og Dagtilbud har foretaget anmeldte tilsyn i december 2024 i forhold til kvaliteten af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der ydes efter folkeskoleloven og kvalitetsaftalerne.

Center for Skole og Dagtilbud har på baggrund af egne tilsyn samt socialtilsynenes tilsynsrapporter udarbejdet en samlet tilsynsrapport for hvert tilbud.

Socialtilsyn Øst har endnu ikke foretaget det økonomiske tilsyn på Behandlings- og specialskolen Magleby, Skolen ved Lille Valbygård og Lindholm Dagskole. Det bliver først foretaget i efteråret 2025 og indgår derfor ikke i tilsynsrapporter for 2024-2025.

Socialtilsyn Hovedstaden har foretaget det økonomiske tilsyn på Skolen ved Langebjerggaard i foråret 2025. Det er indarbejdet i tilsynsrapport for 2024-2025.

Kort konklusion på tilsynet 2024-2025:

Tilsynet i 2024-2025 har påpeget nogle udviklingspunkter ved alle fire behandlings- og specialundervisningstilbud. Udviklingspunkter er en vurdering af forhold, som med fordel kan udvikles, uden at der er grund til at anfægte den samlede kvalitet i tilbuddet.

Tilsynet havde ingen opmærksomhedspunkter. Opmærksomhedspunkter er en vurderet bekymring for kvaliteten vedrørende det pågældende forhold, som tilbuddet forventes at forholde sig hurtigt og relevant til. 

Som bilag til sagen er vedlagt tilsynsrapport 2024-25 for hver af de fire behandlings- og specialundervisningstilbud i Slagelse Kommune.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven (LBK nr. 989 af 27/08/2024): 

Det fremgår af § 22b, at kommunalbestyrelsen skal indgå en kvalitetsaftale om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med behandlings- og specialundervisningstilbud, der er beliggende i kommunen. Det er en betingelse, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den fornødne kvalitet.

Det fremgår af § 22c, at hvis kravene efter §22b ikke opfyldes, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvornår kravene skal være opfyldt. Opfyldes kravene ikke inden fristen, skal kommunalbestyrelsen give et påbud om overholdelse af kravene. Kommunalbestyrelsen tilbagekalder kvalitetsaftalen ved overtrædelse af påbud.

Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (Lov nr. 1532 af 12/12/2023):

Det fremgår af § 12, stk. 1-2, at beliggenhedskommunen har ansvaret for tilsynet og skal indgå aftale med socialtilsynet om at føre fagligt tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser og behandling, der ydes efter barnets lov og den indgåede kvalitetsaftale. Det fremgår også, at beliggenhedskommunen kan indgå aftale med socialtilsynet om også at varetage det økonomiske tilsyn.

Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler mv. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem (BEK nr. 1646 af 12/12/2023):

Bekendtgørelsen henviser til Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge og angiver bl.a. de konkrete krav til rammer for henholdsvis kvalitetsaftalen og det kommunale tilsyn, herunder socialtilsynets rolle.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Center for Skole og Dagtilbud betaler Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden for at foretage tilsyn med støttende indsatser og behandling, der ydes efter barnets lov (obligatorisk) og økonomisk tilsyn på de fire behandlings- og specialundervisningstilbud.

Den årlige udgift for ydelser efter bekendtgørelsens § 29, stk. 2 (obligatorisk tilsyn): ca. 136.200 kr.

Den årlige udgift for ydelser efter bekendtgørelsens § 29, stk. 3 (økonomisk tilsyn): ca. 34.500 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Nærværende sag omhandler hvor Slagelse Kommune arbejder med juniormesterlæreordningen med tilhørende praktik- og erhvervsrettede forløb for eleverne i kommunens folkeskoler.

Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på arbejdet med den erhvervsrettede del af Kvalitetsaftalen for Folkeskolen.

Sagens indhold

Regeringen har med kvalitetsløftet af folkeskolen, herunder ny lovgivning og bekendtgørelse nr. 322 af 25. marts 2025, skærpet fokus på styrkelsen af erhvervspraktik og praksisnær undervisning. Kommunerne opfordres til at arbejde mere systematisk med erhvervspraktik, samarbejde med erhvervsskoler og virksomheder samt udvikle juniormesterlæreforløb, hvor elever i 8. og 9. klasse har 1–2 dage om ugen i virksomhedspraktik koblet til skolens undervisning.

Slagelse Kommune er allerede langt fremme på området med en tværgående indsats mellem Skole og Dagtilbud, UU og Job & Virksomhed som har repræsentanter i en arbejdsgruppe.  Her er der løbende planlægning, evaluering og opfølgning og Slagelse Kommunes model er i tråd med anbefalinger fra Undervisningsministeriet og brancherne, og bygger på en lokal helhedstænkning, der kobler uddannelse, vejledning og arbejdsmarked.

Følgende tiltag er sat i værk for at styrke unges vej mod uddannelse og job

GIS-kortet og virksomhedsoversigt

På hjemmesiden Flere Faglærte Slagelse kan virksomheder tilmelde sig skole-virksomhedssamarbejdet via Flere Faglærte-initiativet. De synliggøres på et interaktivt GIS-kort, der gør det let for elever, forældre, skoler og vejledere at finde lokale praktikpladser/juniormesterlære. Oversigten opdateres løbende.

• Erhvervspraktik i Slagelse – én samlet indgang

På hjemmesiden Erhvervspraktik i Slagelse samles al relevant information om praktik, herunder vejledning, kontrakter, kontaktinfo til skolernes praktikansvarlige og en oversigt over deltagende virksomheder. Denne platform forenkler og kvalificerer elevens adgang til praktikplads. Samtidig er UU-vejledere på skolerne og drøfte muligheder for praktik.

• MUST-forløb

MUST er et fleksibelt læringstilbud, hvor udvalgte elever har én dag om ugen uden for det almindelige skema. Dagen bruges blandt andet på virksomhedsbesøg, projektarbejde og motivationstiltag – og kan også fungere som brobygning til praksis og erhverv.

• Projekt SamSTEM

Projektet er nu i gang på 3. år og er et fleksibelt skole-virksomhedssamarbejde, der integrerer virksomheder direkte i undervisningen. Eleverne arbejder med virkelige cases fra lokale virksomheder og afslutter forløbet med et virksomhedsbesøg, hvor de eventuelt præsenterer løsninger eller får mulighed for at opleve teorien omsat til praksis. SamSTEM skaber praksisnær læring med høj elevmotivation og understøtter interessen i STEM-fagene i udgangspunktet, men giver også mulighed for at arbejde med andre fag. Der har været afholdt flere workshops, hvor skoler og virksomheder og vejledere kunne sparre og planlægge forløb for kommende skoleår.

• Projekt Unge i praksis

Projekt, hvor 7.årgang på fem skoler i Slagelse Kommune, 2 dage om ugen er på ZBC og 3 dage om ugen i erhvervspraktik i en virksomhed med erhvervsfaglige uddannelser. Forældrene introduceres til forløbet på ZBC til et forældremøde, hvor de også orienteres om mulige erhvervsuddannelser generelt.

• EUD 8/9 forløb

Slagelse Kommune deltager i en forsøgsordning under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ordningen giver et begrænset antal elever i 8. og 9. klasse mulighed for at kombinere undervisningen i folkeskolen med praksisorienterede fag på en erhvervsskole.

Målgruppen for forsøget er unge med særlige behov, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, for eksempel elever, som mangler motivation i undervisningen og som trives bedre under praktiske læringsformer.

Udskolingslinjen kaldes EUD 8/9 og er et tilbud, man kan visiteres til. Fra skoleåret 2025/2026 bliver EUD 8/9 en del af juniormesterlæreordningen.

Undervisningen er fordelt på to steder og følger en 3-2-model:

3 dage om ugen foregår undervisningen på en folkeskole – enten Marievangsskolen i Slagelse eller Broskolen i Korsør. 2 dage om ugen er eleven på erhvervsskolen ZBC, hvor undervisningen er praksisorienteret og foregår med skolens faglærere. I folkeskolen undervises eleverne i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Resten af ugen bruges på erhvervsfag på ZBC.

Elever optages via visitation og efter grundig vurdering og i samarbejde med elev, forældre, afgivende skole, EUD-tilbuddet og den kommunale ungeindsats.

Partnerskabsaftaler

Slagelse Kommune er aktuelt i gang med at udvikle partnerskabsaftaler med en række større virksomheder.  Formålet er at tilbyde elever længerevarende, struktureret praktik – juniormesterlære – i skoleåret 25/26. En ny hjemmeside kun om juniormesterlære er oprettet med forældre- og elevinformation, eksempler og skabeloner til download for både elever, forældre, skoler og vejledere. https://www.slagelse.dk/da/service-og-selvbetjening/dagtilbud-og-skole/skole/overvejer-du-juniormesterlaere/

Branchefællesskab for arbejdsmiljø

Den nyligt opdaterede vejledning ”Unge i erhvervspraktik – arbejdsmiljø i industrien” (januar 2025, BFA Industri) unge-i-erhvervspraktik-web-jan2025.pdf tydeliggør regler og muligheder for virksomheder og kommuner. Her fremhæves nødvendigheden af planlægning, risikovurdering og instruktion, men også potentialerne i at tage erhvervspraktikanter ind. Vejledningen understreger, at mange virksomheder efter praktikforløb vælger at ansætte de unge i lære – og at god praktik skaber motivation, retning og rekruttering.

Videre tværfagligt samarbejde

• Et tæt samarbejde på tværs af Skole og Dagtilbud, skoler, UU, Job & Virksomhed og virksomheder hjælper med implementering af juniormesterlærepartnerskaber og match mellem elev og virksomhed.

• Tilretning og løbende opdatering af ny digital platform for juniormesterlære. https://www.slagelse.dk/da/service-og-selvbetjening/dagtilbud-og-skole/skole/overvejer-du-juniormesterlaere/

• Øget informationsindsats mod både virksomheder (Flere faglærte-netværket) og forældre (Aula)

Retligt grundlag

Kvalitetsaftalen for Folkeskolen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med indførelsen af EUD 8/9, er der afsat lokale midler til et samarbejde med ZBC. Hvis man fremadrettet ønsker et fast samarbejde med en erhvervsuddannelse om Juniormesterlære vil der skulle genforhandles en ny aftale med en samarbejdspartner. Den nuværende aftale løber til og med skoleåret 25/26.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget får til november 2025 en status på den indledende udrulning af juniormesterlæreforløbet i Slagelse Kommune.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkendte på udvalgsmøde 12. juni 2025 reviderede retningslinjer for henholdsvis Slagelse Talent & Elite og for Talentklasserne på Nymarkskolen. Af sagen fremgår, at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ønsker at orientere Børne- og Ungeudvalget om denne beslutning. 

Børne- og Ungeudvalget orienteres hermed om de reviderede retningslinjer for hhv. Slagelse Talent & Elite og for Talentklasserne på Nymarkskolen.  

Indstilling

Chefen Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om reviderede retningslinjer for hhv. Slagelse Talent & Elite og for Talentklasserne på Nymarkskolen.  

Sagens indhold

Af vedlagte dagsordenspunkt fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde 12. juni 2025 fremgår, at udvalget har godkendt reviderede retningslinjer for hhv. Slagelse Talent & Elite og for Talentklasserne på Nymarkskolen. Se bilag 1.  

Ligeledes er de reviderede retningslinjer for STE (Slagelse Talent & Elite) vedlagt som bilag 2 og reviderede retningslinjer for Talentklasserne på Nymarkskolen vedlagt som bilag 3.

Retligt grundlag

Inge bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Oversvømmelse i Vemmelev

Under det kraftige regnvejr den 21. og 22. juli 2025 blev daginstitutionen Vejsgaarden voldsomt vandskadet på grund af indtrængende kloakvand. Det har derfor været nødvendigt at genhuse daginstitutionen, indtil skaderne er udbedret. På mødet gives en mundtlig orientering om status på dette.

Digital certificering - Vemmelev Skole

Vemmelev Skole er som udløber af tidligere temamøde om børnenes digitale vaner i gang med en digital certificering. På mødet gives en mundtlig orientering om status på projektet.

Brand - Vemmelev Skole

Den 10. juli 2025 blev Vemmelev Skole igen udsat for ildspåsættelse. På mødet gives en mundtlig orientering om status på situationen.

Henvendelse fra skolebestyrelsen på Solskinsskolen.

Administrationen har modtaget en henvendelse fra skolebestyrelsen ved Solskinsskolen rettet til Børne- og Ungeudvalget. Henvendelsen drejer sig om inddragelse i trafiksikkerhedsprojektet på Solskinsskolen.

Da trafiksikkerhed og renoveringen hører under "Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget" er henvendelsen videresendt til center for Teknik, Plan og Erhverv og brev sendt til skolebestyrelsen med information om, at dette er sket.

Henvendelse og svar er vedlagt som bilag 1 og bilag 2.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.