Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Der er to muligheder for placering af Naturskolen i bygningerne på Kruusesminde. Begge muligheder vurderes til at kunne realiseres inden for den økonomiske ramme, der er afsat. Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, hvilken af de to muligheder, der skal udarbejdes anlægsprojekt på med henblik på frigivelse af anlægsmidler.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud, samt Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender placering af Slagelse Naturskole øst for gårdspladsen i den tidligere vognport/hestestald (bygning nr. 6) og den røde lade (garagen) - (Scenarie B)

Sagens indhold

I forbindelse med budgetaftalen for 2025 og overslagsår vedtaget i Byrådet den 7. oktober 2024 blev det besluttet at flytte Naturskolen fra den nuværende placering i en tidligere lærerbolig ved Tårnborg Skole til de kommunale bygninger på Kruusesminde.

Den 6. maj 2025 besluttede Børne- og Ungeudvalget at anmode om frigivelse af 0,3 mio. kr. til en indledende afdækning af mulighederne og renovering af den røde lade (garagen). 

På den baggrund har administrationen i samarbejde med Kommunale Ejendomme og Slagelse Naturskole gennemgået mulighederne på Kruusesminde. Status er, at der nu er opnået et større overblik over potentialer, funktioner og placering.

Det vurderes, at der er to mulige placeringer af Naturskolen og der ønskes en afklaring af hvilken af mulighederne der skal udarbejdes anlægsprojekt på.

Administrationen, Kommunale Ejendomme og Slagelse Naturskole vurderer at scenarie B både fagligt og praktisk er den bedste placering, da Naturskolen dermed får en samlet helhed med indendørsfaciliteter, udendørs værksteder og opholdsområder med bålplads mv. i direkte sammenhæng med skoven. Aktiviteter og børn i naturskolen bliver i scenarie B nemmere at overskue for personalet og ligger uden for den øvrige trafik på Kruusesminde.

Bilag nr. 1 er et oversigtskort over bygningerne på Kruusesminde, samt skov og adgangsvej

Nedenfor beskrives de to scenarier:

Scenarie A - Naturskolen placeres i tre bygninger fordelt på begge sider af gårdspladsen.

I dette forslag til placering inddrages dele af de tre bygninger, som ligger henholdsvis øst for og vest for gårdspladsen. I en del af den tidligere kombinerede hestestald og vognport (bygning nr. 6) øst for gårdspladsen indrettes 2 laboratorier og i den røde lade (garagen) øst for gårdspladsen indrettes et magasin. I bygningen vest for gårdspladsen (bygning nr. 4) indrettes udstilling i jagtstuen og i mejeristlejligheden indrettes kontor/administration. En tilpasning af de eksisterende bygninger er nødvendig, men i et omfang der vurderes at kunne gennemføres i løbet af 2026. Dette afhænger dog af brand- og øvrige myndigheders vurdering, da der kan forudses udfordringer med tilgængelighed, flugtveje og brandsektionering i bygning nr. 4 vest for gårdspladsen.

I bilag nr. 2 er et samlet tegningsmateriale over scenarie A med dels situationsplan dels plantegninger

Scenarie B - Naturskolen placeres i to bygninger øst for gårdspladsen.

I scenarie B samles naturskolens aktiviteter i hele den tidligere vognport/hestestald (hele bygning nr. 6) og den røde lade (garagen) øst for gårdspladsen.

Scenarie B forudsætter en ny indretning af den kombinerede vognport og hestestaldbygning. Dette kan gøres ved at strippe bygningen indvendigt fra gulv til kip og bygge et nyt hus inde i huset som kan rumme både naturlaboratorium, værkstedsfaciliteter og administration, samt et eventuelt kommende formidlingslokale / mødelokale. Uderummet til højre for bygningen kan anvendes til de udendørs værksteder og har direkte forbindelse til skoven. I den røde lade (garagen) indrettes endnu et laboratorium, samt garage og magasin. Scenarie B må forventes at have en lidt længere tidshorisont og byggeprocessen skønnes til at kunne gå ind i 2027 før den kan afsluttes. Både vognporten/staldbygningen og den røde lade ligger i niveau med terræn.

I bilag nr. 3 er et samlet tegningsmateriale over scenarie B med dels situationsplan dels plantegninger

Fordele og ulemper ved de to scenarier

Fordelene ved scenarie A er:

• Naturskolen kan hurtigt få opvarmede lokaler til rådighed hvad angår bygning nr. 4, så den kan flytte fra Tjærebyvej hurtigt. Der tages dog forbehold for brand- og myndighedsforhold.
• Det lille gårdareal bag ved mejeristlejligheden kan bruges til ophold/spiseplads for medarbejderne.
• Naturskolen får mange kvadratmeter til rådighed.

Ulemperne ved scenarie A er:

• At aktiviteterne i Slagelse Naturskole spredes til flere bygninger, hvilket vanskeliggør drift og giver mindre overblik
• Børnene skal krydse gårdspladsen og er spredt over et større område, som giver mindre tryghed for børn og de medarbejdere der skal overskue aktiviteterne. Dette kan betyde behov for flere medarbejdere.
• Bygning nr. 4 med mejeristlejlighed og jagtstue har niveauforskelle og er i to etager. Det giver et problem mht. tilgængelighed og brandforhold. Myndighedskrav i form af fx elevator til stue og første sal kan betyde ekstra udgifter for renoveringen.
• Bygning nr. 4 deles med en privat lejer, der fortsat vil bo i ejendommen. Dette vil sandsynligvis kræve brandsektionering plus der skal tages ekstra hensyn til lejerens privatliv. Den private udlejning betyder også bilkørsel på gårdspladsen.
• Bygningen er ikke registreret til erhverv og der vil skulle indhentes godkendelser for anvendelse til kontor

Fordelene ved scenarie B er:

• At løsningen giver et samlet og tydelig defineret område for naturskolens virksomhed
• Mulighed for moderne, samlet indretning med respekt for bygningernes historik
• Det giver den mest optimale drift af naturskolen - tingene er samlet et sted
• Der er lettere adgang til hele naturskolens område
• Det er mere sikkert i forhold til børnenes gang på området
• Det er lettere at have et overblik over børnene og aktiviteterne
• Det ligger naturligt i forhold til hele områdets planlagte oplevelseszoner og den brugergruppe, der allerede nu færdes i området med de aktiviteter naturskolen har igangsat.
• Der er en bedre sammenhæng med natur- og friluftsplanens, samt visionsplanens løbende arbejde
• Der er direkte adgang til det lille skovområde "Lunden" med "Naturskolestien"

Ulemperne ved scenarie B er:

• At renoveringsperioden løber ind i 2027. Der kan dog etableres midlertidige faciliteter i byggeperioden.
• Jagtstuen og kontorfaciliteter i bygningen nr. 4 er fine. Hvis ikke de inddrages til Naturskole skal de bruges til noget andet

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunale Ejendomme vurderer at begge scenarier kan realiseres inden for den økonomiske ramme. Der tages dog forbehold for eventuelle krav fra brandmyndighed og øvrig myndighedsgodkendelse, samt resultat af statiske undersøgelser af mure og tagkonstruktioner.

Tværgående konsekvenser

Slagelse Naturskoles flytning vil være en del af et samarbejde med skolerne, dagtilbuddene, klubberne, civilsamfundets institutioner og kommunens borgere i almindelighed. Ligeledes vil Slagelse Kommunes samarbejde med Bikubenfonden om "Natur Til et Godt Liv" være en naturlig del af naturskolens udvidede muligheder på Kruusesminde.

Sagens videre forløb

Når anlægsprojekt er udarbejdet kan Børne- og Ungeudvalget anmode Byrådet om frigivelse af anlægsbevilling.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Hashøjskolen skal udvide med fire nye klasselokaler. Derfor skal den nuværende pavillon flyttes fra byggefeltet senest ved udgangen af februar 2026. Pavillonen ejes af kommunen og kan enten flyttes til en anden placering på skolens grund eller bruges et andet sted i kommunen.

Byrådet skal beslutte, hvor pavillonen skal placeres, og hvordan flytteudgifterne skal finansieres. Denne sag handler om ny placering af pavillon, finansiering af tilhørende flytteudgifter, samt eventuel frigivelse af anlægsmidler.

Der er fire muligheder for finansiering:

A: Fra den afsatte pulje til Nye klublokationer 388.

B: Fra den afsatte pulje til Investering i skolernes faglokaler 389.

C: Fra budgetområder under Børne og Ungeudvalget. Såfremt denne finansieringsmulighed vælges, vil der i 2026 komme en sag med relevante muligheder og evt. serviceændringer det vil medføre.

  D: Fra Kassen

Nærværende sag hænger sammen med dagsordenpunkt nr. 3 om udvidelse af budgetrammen for klublokation i Slagelse Nord, sagspunkt 'Ny klublokation i Slagelse Nord'. Her indstilles til finansiering via puljen til Nye klublokationer. Hvis Byrådet godkender denne finansiering i sagspunkt 'Ny klublokation i Slagelse Nord', vil handlemulighed A ovenfor - puljen til Nye klublokationer 388 - bortfalde, da puljen så vil være opbrugt.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at pavillon flyttes jf. scenarie 1 til en anden lokation på Hashøjskolens matrikel

2. at Byrådet beslutter, at finansiering af flytte- og etableringsudgifter findes i mulighed A (pulje til Nye klublokationer 388).

Hvis Byrådet beslutter at anvende pulje til Nye klublokationer 388 i dagsordenpunkt nr. 3 om "Ny klublokation i Slagelse Nord", så erstattes 2. at i indstillingen af:

3. at Byrådet beslutter, at finansieringen af flytte- og etableringsudgifter findes i mulighed B (pulje til Investering i skolernes faglokaler 389)

4. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til flytte- og etableringsudgifter.

Sagens indhold

Administrationen gør indledningsvist opmærksom på, at der kan være en påvirkning på økonomien i en anden sag, som også er på denne dagsorden. Administrationen henviser her til den lukkede sag om 'Ny klublokation i Slagelse Nord (B)', hvor der også foreslås finansiering til udgifter ved brug af puljen til 'Nye klublokationer (388)'.

Børne- og Ungeudvalget besluttede den 4. marts 2025, at der skal opføres fire permanente klasselokaler på Brovej 3 i Slots Bjergby ved Hashøjskolen for at imødekomme kapacitetsbehovet. Det betyder, at den eksisterende fritidsklubbygning nedrives, og pavillonen på grunden skal flyttes fra byggefeltet senest februar 2026. Fritidsklubben, som hidtil har brugt lokalerne, er midlertidigt flyttet til Levehjemmet i Slots Bjergby.  

Udvalget bad samtidig om en afklaring af, om pavillonen kan genanvendes. Administrationen bemærkede, at pavillonen er bygget i 2008 og kan med den eksisterende energiramme kun opnå midlertidig opstillingstilladelse (op til fem år). En nærmere teknisk vurdering viser imidlertid, at de aktuelle energikrav kan opfyldes via efterisolering, og pavillonen kan dermed kan opnå permanent tilladelse til fx skole-, SFO- eller klubformål. 

Pavillonen er på 84 m² og indeholder klasselokale, køkken, toilet og garderobe. Den er opvarmet med luft-til-luft-varmepumpe fra 2023 og ejes af kommunen.

Flytning af pavillon - scenarier

Pavillonen kan efterisoleres og opstilles permanent på skolens legeplads, hvilket kræver flytning af enkelte legeredskaber. Dette vil kræve udfærdigelse af myndighedsprojekt, nyt fundament, flytning af pavillon, ny forsyning af kloak, vand, brandalarmering, IT, samt isolering og tilpasning af udeareal. Omkostningerne vurderes til at være 1,8 mio. kr. Se bilag 2.

Placeringen på det eneste tilgængelige byggefelt, vil dog påvirke Hashøjskolens udeområde og enkelte legeredskaber vil skulle flyttes til ny placering på legepladsen. Nyt placeringsforslag kan ses i bilag 1, som er vedlagt sagen. Der henvises til den orange markering i bilaget.

Skole, SFO og klub har været inddraget i overvejelserne omkring placering og fremtidigt brug af pavillonen. Der er enighed om, at placeringen ved skolens legeplads er hensigtsmæssig og skole- og distriktsklubleder vurderer, at en løsning med klubtilbud delvist i pavillon og delvist i skolens lokaler efter skoletid er hensigtsmæssig.

Pavillonen kan også flyttes i depot og dermed væk fra byggefeltet. Det betyder at den senere kan få en ny kommunal funktion. Omkostningerne vurderes til at være 1,0 mio. kr. Se bilag 3.

Scenarie 1 indebærer, at pavillonen flyttes til anden placering på Hashøjskolens matrikel.

Scenarie 2

Scenarie 2 indebærer, at pavillonen flyttes til depot.

Finansieringsmuligheder

Mulighed A

Mulighed A indebærer, at finansiering til flytte- og etableringsudgifter for pavillonen findes i puljen til Nye klublokationer.

Der er afsat 5.800.000 kr. under sag 388 Nye Klublokationer, hvoraf 100.000 kr. forventes anvendt til øvrige tilpasninger.

Restbeløb: 5.700.000 kr.

Mulighed B

Mulighed B indebærer, at finansiering til flytte- og etableringsudgifter for pavillon findes i puljen for Investering i skolernes faglokaler 389.

I 'Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse' er der afsat midler til investering af bedre faglokaler og anlæggelse af miljøer, som ansporer til leg og bevægelse i skolerne. 

Den samlede pulje som Slagelse Kommune er tildelt til investeringerne er 32 mio. kr.

Dette er inkl. nye lokaler på Hashøjskolen og Nymarkskolen. 10,9 mio. er disponeret til udvidelse af Hashøjskolen og 3,2 mio. til renovering af Nymarkskolen. Der resterer således 17,9 mio. i puljen, som ikke er disponeret til konkrete projekter endnu. Der pågår dog et analysearbejde på skolerne vedr. disse midler. 

Mulighed C

Mulighed C indebærer, at finansiering til flytte- og etableringsudgifter for pavillon tages fra Børne- og Ungeudvalgets budgetområde. Besluttes mulighed C vil Børne- og Ungeudvalget på et senere møde behandle et dagsordenpunkt om eventuelle konsekvenser af flytningen af driftsmidler til anlægsmidler.

Mulighed D

Sidste mulighed for finansieringen af flytningen er via Kassen.

Alle fire muligheder er uddybet i økonomiafsnittet nedenfor.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomien er estimeret på baggrund af tidligere udgifter til flytninger af pavillonen, samt erfaringstal på energioptimering.

Nærværende sag hænger sammen med sagen om etableringsudgifter for klublokation i Slagelse Nord, sagspunkt 'Ny klublokation i Slagelse Nord'.

Kommunale Ejendomme har drift af pavillonen i dag.

Finansieringsmulighed A

Finansieringsmulighed B

Finansieringsmulighed C

Finansieringsmulighed D

Tværgående konsekvenser

Mulige genanvendelsesmuligheder for pavillon vil blive samtænkt med øvrige kommunale politikker og strategier med henblik på at optimere anvendelsen af kommunale bygninger.

Sagens videre forløb

Afhængigt af den politiske beslutning i nærværende sag, vil Økonomiudvalget blive præsenteret for beslutninger om evt. fremtiden for pavillonen.

Derudover vil Børne- og Ungeudvalget præsenteres for en ny sag med afledte konsekvenser, hvis finansieringsmulighed C vælges.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 12. august 2025 at sende justeret ressourcetildelingsmodel på Dagtilbud i høring hos relevante parter samt at anbefale en fordelingsnøgle på baggrund af statistisk model til fordeling af socioøkonomisk pulje på 10. mio. kr. Samtidig anbefalede Børne- og Ungeudvalget, at faggruppen pædagogisk assistent indarbejdes i modellen på linje med pædagoger og pædagogmedhjælpere, fx som 60-20-20 model for pædagoger-assistenter-medhjælpere. Efter høringen kan Børne- og Ungeudvalget nu indstille til Byrådets beslutning hvordan henholdsvis lederløn, socioøkonomiske midler og lønbudgettets fordeling på faggrupper skal være i ressourcetildelingen.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet at beslutte en justering i ressourcetildelingsmodellen så lederlønnen tildeles dagtilbuddet ud fra den gældende forhåndsaftale om lederindplacering som er aftalt med BUPL (Handlemulighed 1A)

2. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet at beslutte, at socioøkonomiske tildelingskriterier ikke skal gælde i ressourcetildelingsmodellen for dagtilbud (Handlemulighed 2A)

3. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet at fastholde fordelingen af lønmidlerne mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere til at være 60% - 40% (Handlemulighed 3A)

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har ønsket en justering af den nuværende ressourcetildelingsmodel for Dagtilbud. Den nuværende model har været anvendt i over 10 år med mindre justeringer gennem årene.

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgets møde den 12. august at sende forslag til justeringer i høring hos relevante parter.

De foreslåede justeringer var:

• Tildeling til lederløn fastsættes ud fra forhåndsaftalen med BUPL
• Tildeling af pulje efter socioøkonomiske nøgletal - herunder model for tildeling samt puljens størrelse
• Tildeling til personaleløn ud fra fordelingen pædagoger 60%, Pædagogiske assistenter 20%. pædagogmedhjælpere 20% med merudgift på 7,5 mio. kr. afholdt indenfor dagtilbuddenes egen budgetramme.

Høring:

Administrationen har den 12. september 2025 sendt skriftligt høringsmateriale til alle dagtilbud i Slagelse Kommune, BUPL, FOA og FOLA. Tilbagemeldingerne fra bestyrelser og organisationer er samlet i oversigt bilag 1 samt vedlagt i fuld form i bilag 2.

Der er indkommet 36 høringssvar.

Høringsspørgsmål og sammenfatning af svar:

1. Hvordan vurderer I den foreslåede ændring i tildeling af lederløn?

• De fleste svar viser en positiv holdning til, at lederløn tildeles efter forhåndsaftale med BUPL og ikke med et fast grundbeløb.
• Flere svar peger i retning af et ønske om at placere lederløn i Center for Skole og Dagtilbud

2. Hvordan ser I fordeling af del af budgettet efter socioøkonomiske nøgletal?

• Positiv tilgang og enighed om princippet: ressourcer skal følge behov
• Bekymring om distriktsbaseret model og ønske om individuel vurdering af de enkelte institutioner.

3. Hvordan vurderer I puljens størrelse i til fordeling efter socioøkonomi?

• Stor variation i holdning til beløbets størrelse eller mulighed for at vurdere dette. Flere mener det er passende, andre det er utilstrækkeligt eller uklart.

4. Hvordan ser I ændring af fordeling af pædagogisk personale indenfor den afsatte ramme?

• Ønske om flere uddannede pædagoger/højere andel af pædagoger
• Støtte til ansættelse af pædagogiske assistenter, men bekymring for mulighed for rekruttering og at den ændrede fordeling vil betyde højere lønudgifter uden udvidelse af den økonomiske ramme.

Handlemuligheder:

1. Lederløn

Handlemulighed 1A: Lederlønnen tildeles efter forhåndsaftale med BUPL i stedet for et fast grundbeløb til hvert dagtilbud. Det betyder, at budget til lederløn i højere grad afspejler de faktiske udgifter til lederløn på baggrund af lederens anciennitet og daginstitutionens størrelse.

Handlemulighed 1B: Lederlønnen tildeles som hidtil, som et fast grundbeløb til hvert dagtilbud

2. Socioøkonomisk pulje

Handlemulighed 2A: Der afsættes ikke en pulje til fordeling efter socioøkonomiske kriterier. Det betyder, at alle daginstitutioner fortsætter med at få det samme beløb pr. barn.

Handlemulighed 2B: Der afsættes en pulje på kr. 10 mio. til fordeling efter socioøkonomiske kriterier.

Handlemulighed 2C: Der afsættes en pulje på kr. 20 mio. til fordeling efter socioøkonomiske kriterier.

Handlemulighed 2D: Der afsættes en pulje på kr. 30 mio. til fordeling efter socioøkonomiske kriterier.

3. Fordeling af lønmidler på baggrund af en procentvis fordeling mellem pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere

Handlemulighed 3A: Den nuværende fordeling med 60% pædagoger og 40% pædagogmedhjælpere fastholdes. Der er fleksibilitet indenfor dagtilbuddets råderum til at beslutte fordeling af de ansattes uddannelsesbaggrund. I denne mulighed er det en lokal ledelsesbeslutning.

Handlemulighed 3B: Lønmidlerne fordeles ud fra en fordeling på 60% pædagoger, 20% Pædagogisk assistenter og 20% pædagogmedhjælpere. i fald at denne implementeres til merudgiften blive finansieret indenfor rammen ved at reducere råderummet til f. eks. vikarer osv.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ændring af personalesammensætning fra 60/40 til 60/20/20 vil betyde en merudgift for Dagtilbuddene på 7,5 mio. kr. Merudgiften finansieres ved mindre brug af vikarer ved fast personales sygdom

Ændringer i ressourcemodellen er forudsat finansieret indenfor den nuværende ramme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Byrådet til beslutning

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget beslutte ny fordelingsnøgle for socioøkonomisk tillæg på almenskolerne samt model for indfasning af den ny fordelingsnøgle. Det kan desuden besluttes, om den nuværende særskilte tildeling til Broskolen skal indgå i den samlede pulje.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet beslutter Model C som fremtidig fordelingsnøgle for det socioøkonomiske tillæg i almenskolernes tildelingsmodel.

2. at Byrådet beslutter Forslag 1 som plan for indfasning, så modellen vægter 50% pr. 1.8.2026 (skoleår 2026/27) og fuld virkning fra skoleåret 2027/28.

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at de 0,9 mio. kr., der pt. gives til Broskolen til inkluderende sprogindsats fra skoleåret 2026/27 indgår i puljen til det socioøkonomiske tillæg og målrettes dansk som 2. sprog, så tildelingen dertil øges med de 0,9 mio. kr.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har tidligere og senest på deres møde 30. september behandlet sag vedr. ny fordelingsnøgle for det socioøkonomiske tillæg i almenskolernes tildelingsmodel. Der fordeles i 2025 51,8 mio. kr. i socioøkonomisk tillæg til almenskolerne. Derudover tildeles der 0,9 mio. kr. til inkluderende sprogindsats på Broskolen, et beløb, der kan tillægges den socioøkonomiske pulje, hvis dette besluttes politisk.

På mødet 30. september sendte udvalget sagen i høring i 6 uger i skolebestyrelser på de almene skoler, Danmarks Lærerforening og Skolelederforening med høringsfrist den 17. november kl. 12.

Sagen indeholdt 3 modeller til fordeling af det socioøkonomiske tillæg, alle med udgangspunkt i Index100 fordelingsnøglen. I bilag 1 kan ses yderligere uddybning af de samlede tal, hvor også tildelingen pr. elev på de enkelte skoler fremgår. 

Model A: Index100 socioøkonomisk fordelingsnøgle anvendes til fordeling af det socioøkonomiske tillæg (hele puljen på 51,8 mio. kr.). Puljen bliver således fordelt efter en statistisk datadreven model med 60 variable for forskellige demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige baggrundsforhold, der bygger på den forudsætning, at de skoler, hvor elevernes sandsynlighed for at blive visiteret til specialundervisning er størst, også er de skoler, der skal have den største ressource (pr. elev) ift. at kunne inkludere eleverne.

Model B: 10 mio. kr. fordeles ud fra antal elever med dansk som 2.sprog, 41,8 mio. kr. (den resterende pulje) fordeles via den socioøkonomiske fordelingsnøgle fra Index100. En del af puljen fordeles således målrettet til skoler med elever, der har dansk som 2. sprog. Den resterende pulje på 41,8 mio. kr.  fordeles ligesom i model A.

Model C: 10. mio. kr. fordeles ud fra antal elever med dansk som 2.sprog, 20 mio. kr. fordeles i den elevtalsbaserede model, mens 21,8 mio. kr. (den resterende pulje) fordeles via den socioøkonomiske fordelingsnøgle fra Index100. I denne model reduceres puljen med 20 mio. kr. der i stedet fordeles i den elevtalsbaserede model. 10 mio. kr. fordeles fortsat målrettet skoler med elever, der har dansk som 2. sprog, mens den resterende pulje på 21,8 mio. kr. fordeles ud fra den statistiske datadrevne fordelingsnøgle fra Index100. Skoler med elevtals fordelingsnøgle der er større end den socioøkonomiske fordelingsnøgle vil i denne model få en større andel af den samlede ressource, når en del fordeles efter elevtal fremfor socioøkonomi og omvendt med skoler med lavere elevtals fordelingsnøgle.

Fælles for alle modellerne er, at administrationen foreslår, at den socioøkonomiske fordelingsnøgle fra Index100 skal opdateres hvert 3 år med første opdatering i efteråret 2026 til skoleåret 2027/28. En opdatering af modellen koster ca. 70.000 kr.

Tildelingen til inkluderende sprogindsats på Broskolen har været givet til et særligt samarbejde mellem dagtilbud og skole. Dette  har de seneste år ikke været et særskilt projekt, hvorfor det foreslås, at ressourcen i stedet indgår i ressourcen til dansk som 2. sprog, dvs. hvis der vælges model C, øges puljen til dansk som 2.sprog til 10,9 mio. kr.

Da en fremtidig model for socioøkonomisk tillæg vil betyde en omfordeling mellem skolerne, er der tre forslag til plan for implementering af den model, der besluttes.

Forslag 1: Nuværende model anvendes med 50% og ny model med 50% i skoleåret 2026/27, og fuld anvendelse af ny model fra skoleåret 2027/28 (opdaterede Index100 tal)

Forslag 2: Ny model anvendes fra skoleåret 2026/27 (100%)

Forslag 3: Ny model anvendes fra skoleåret 2027/28 (100%) 

Høringssvar

Der er indkommet 14 høringssvar, som kan ses af bilag 2 til sagen. Bilag 3 viser en oversigt over anbefalingerne i de enkelte høringssvar.

Flere høringssvar er positive overfor en datadreven model. Dog er der også bekymring ift. skolernes mulighed for at kunne tilbyde den lovpligtige undervisning i Dansk som Andetsprog, hvilket betyder, at der generelt indstilles, at der er en øremærket pulje til den undervisning. Enkelte bemærker, at denne pulje bør være dynamisk og ikke på bekostning af det socioøkonomiske tillæg, da det risikerer at udhule midlerne til inklusion.

Ift. indfasning af modellen peger høringssvarene generelt på Forslag 1, hvor den nuværende model anvendes med 50% og ny model med 50% i skoleåret 2026/27, og fuld anvendelse af ny model fra skoleåret 2027/28 (opdaterede Index100 tal). En enkelt skole ønsker en så lang indfasning som muligt, gerne 3 - 4 år.

En skole ønsker, at den datadrevne model opdateres årligt, så den afspejler den aktuelle elevsammensætning på de enkelte skoler og ikke bygger på forældede data.

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at der vælges Model C som fremtidig fordelingsnøgle for det socioøkonomiske tillæg i almenskolernes tildelingsmodel. Det vil betyde en tildeling målrettet skoler med elever med dansk som 2.sprog og samtidig en reduktion af den pulje, der fordeles ud fra socioøkonomiske kriterier. Begrundelsen for at administrationen anbefaler dette er, at et højere beløb vil blive tildelt via den elevtalsbaserede tildeling som grundydelse jf. ny kvalitetsaftale, hvor alle skoler skal have et grundniveau.  

Ligeledes anbefaler administrationen på baggrund af høringssvarene, at der vælges Forslag 1 til implementering, så der kan sikres en glidende overgang til den ny model.

Ift. opdatering af model anbefaler administrationen fortsat, at modellen opdateres hvert 3. år - ligesom det indtil 2020 er sket i den nuværende model. Dette anbefales med baggrund i både den administrative og økonomiske omkostning ved årlige omkostninger, samt at det ikke vurderes, at elevsammensætningen for de fleste skoler vil ændre sig markant årligt. Dog kan elevsammensætningen godt ændre sig over tid, og derfor vurderes 3 år som et passende interval.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §40 stk. 2 punkt 1 vedr. skolevæsenets økonomiske rammer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Samlet set for Slagelse Kommune er der ingen økonomisk konsekvens, da der er tale om en omfordeling af ressourcer mellem skolerne. Det kan dog få personalemæssige konsekvenser på enkelte skoler, da de reduceres eller tildeles væsentlige beløb.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

 På børne- og ungeområdet foregår der et intensivt arbejde for at skabe deltagelsesmuligheder for flere børn i de almene fællesskaber. Det daglige arbejde med denne inklusionsopgave involverer alle aktører på området på tværs af afdelinger og centre. Det har vist sig nødvendigt, at der er en samlende strategi for inklusionsarbejdet, så de mange forskellige aktører har fælles pejlemærker og retning for deres indsatser. Gennem en involverende proces har en arbejdsgruppe på tværs af Skole og Dagtilbud, og Børn og Familie udarbejdet et udkast til fælles strategi - "Sammen om Inklusion".

Børne- og Ungeudvalget besluttede den 2. september 2025 at sende udkastet til inklusionsstrategi i høring. Høringen har nu været iværksat og udvalget kan godkende strategien.   

Indstilling

Chefen for Børn og Unge, samt chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender inklusionsstrategien "Sammen om inklusion"

Sagens indhold

Udkastet til inklusionsstrategi har været drøftet i SektorMed, inden Børne- og Ungeudvalget den 2. september 2025 besluttede at sende udkastet til inklusionsstrategi i høring.

Høringen har nu været gennemført i skolebestyrelser, forældrebestyrelser i dagtilbud, faglige organisationer, handicaprådet og Slagelse Kommunale Elevråd, som har kunnet afgive høringssvar frem til den 24. oktober 2025.

Der er indkommet i alt 40 høringssvar, som er vedlagt i en samlet oversigt i bilag 1.

Høringen har været gennemført i et online-format, hvor høringsparterne har afgivet høringssvar som svar på fem overordnede spørgsmål.

Høringssvarene viser bred opbakning til strategiens overordnede ambition om at styrke inklusion og skabe fælles retning på tværs af dagtilbud, skoler og klubber.

Der er ligeledes enighed om, at strategien adresserer en vigtig opgave og bygger på relevante principper som tidlig indsats, tværfaglighed og samskabelse.

Høringssvarene italesætter fire udfordringer, som herunder opsummeres med administrationens anbefalinger og kommentarer.

Strategien er for overordnet og ukonkret

En del høringssvar efterlyser konkrete handleplaner, succeskriterier og eksempler på, hvordan strategien omsættes i praksis. Uden dette risikerer strategien at blive et velmenende dokument uden reel effekt.

• Administrationens anbefalinger og kommentarer:

Inklusionsstrategien er et politisk dokument, der angiver retninger og kriterier for prioriteringerne. Derfor kan strategien forekomme at være beskrevet overordnet og giver overordnet retning for arbejdet.

Når inklusionsstrategien er godkendt, skal området udarbejde konkrete handleplaner og målbeskrivelser.

Ressourcer og kompetencer er afgørende

Der er i flere høringssvar bekymring for, om der følger tilstrækkelige midler og tid med til implementeringen. Inklusion kræver flere hænder, kompetenceudvikling og fleksible rammer – ellers kan ambitionen ikke realiseres.

• Administrationens anbefalinger og kommentarer:

En strategi er et pejlemærke på forvaltningen af områdets bevillinger.

Et eksempel på, hvordan strategien er et pejlemærke, er, at PPR kommer tættere på de enkelte dagtilbud og skoler i det forebyggende arbejde. Puljemidlerne fra "Flere Hænder i PPR" allokeres således direkte til at understøtte strategien.

Et andet eksempel er, at PPR arbejder med at understøtte kompetenceudvikling i forståelsen af almene brede fællesskaber - der er allerede planlagt kompetenceforløb, hvor alle pædagogiske medarbejdere på skoler og klubtilbud vil blive kompetenceudviklet ved et samlet 6 timers kursus i april måned 2026, hvorefter de enkelte skoler og klubber kan arbejde videre hjemme.

Endelig er den nye tværfaglige mødestruktur og udmøntningen af juniormesterlære eksempler på, hvordan strategien er et pejlemærke.

Plads til specialiserede tilbud

Flere høringsparter anfører, at nogle børn har behov for specialiserede rammer for at trives. Strategien bør tydeligt anerkende dette og beskrive, hvordan almen- og specialområdet kan supplere hinanden.

• Administrationens anbefalinger og kommentarer:

Inklusionsstrategien forholder sig ikke til, hvordan området organiserer sig om den specialpædagogiske opgave.

Administrationen er enig i, at nogle børn har behov for forstærkede og specialiserede indsatser.

Fokus på trivsel og arbejdsmiljø

Inklusion må ikke gå ud over børns trivsel eller medarbejdernes arbejdsmiljø. Der efterlyses klare exit-kriterier for mislykket inklusion og en realistisk plan for implementering.

• Administrationens anbefalinger og kommentarer:

Administrationen er enig i, at det er en forudsætning for at lykkes, at børns trivsel sikres og at medarbejdernes arbejdsmiljø prioriteres.

Der er planlagt kompetenceudvikling og understøttelse af de enkelte medarbejdere lokalt - ligesom der tilføres flere ressourcer til at løfte opgaverne gennem "Flere hænder-puljen".

Det bemærkes, at det fortsat vil være sådan, at alle børns sager bliver vurderet individuelt i samarbejde med forældre, barn og afgivende og modtagende tilbud/skole.

Inklusion er en stor og kompleks opgave, som kræver nye måder at gøre tingene på og ændring af vaner.  Det må antages, at inklusionsstrategien og arbejdet efterfølgende med strategien alt andet lige vil kunne øge trivslen for både børn og medarbejdere.

Inklusionsstrategien lægger også op til, at vi arbejder med elevers trivsel, forældrenes perspektiver og de professionelles problemforståelser.

Strategien sætter retning for, at inklusionsopgaven er en fælles opgave for alle aktører på området - det indikerer, at ingen skal stå alene med inklusionsopgaven.

Administrationen vurderer, at inklusionsstrategien flugter godt med den viden, der blev delt på inklusionskonferencen den 10. september 2025. Således er den et godt styringsværktøj i arbejdet.

Det samlede udkast til inklusionsstrategi er vedlagt som bilag 2.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens § 3, stk. 2 og § 3a: Om tilpasning af skolemiljøet, så alle elevers forskellige behov kan imødekommes inden for rammerne af folkeskolens almindelige undervisning, herunder sikring af inklusion i det almene undervisningsmiljø.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 3: Om krav til etablering af et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnenes trivsel, læring og deltagelse i fællesskabet, samtidig med at individuelle behov tilgodeses.

Folkeskolelovens § 20, stk. 2: Om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis behov ikke kan dækkes gennem den almindelige undervisning, og som derfor kræver en mere målrettet indsats.

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014: Om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der fastsætter rammerne for tilrettelæggelse og levering af disse indsatser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Inklusionsstrategien sætter retning på beslutninger og aktiviteter på tværs af hele børne- og ungeområdet.

Sagens videre forløb

Der vil eventuelt komme anbefalinger til implementering af inklusionsstrategien og arbejdet med inklusion generelt fra §17.4-udvalget om styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder.

Administrationen vil orientere Børne- og Ungeudvalget om handleplaner og endelig vil Børne- og Ungeudvalget i forbindelse med budgetopfølgningerne kunne følge udviklingen i data.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til anlægsprojekt 342 - Tilskud Børnehuset Marievang fjernvarme.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevilling til 342 - Tilskud Børnehuset Marievang fjernvarme, og at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende anlægsbevilling.

På den baggrund søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsbevillingen er beskrevet i bilag 1.

A: 342 - Tilskud Børnehuset Marievang fjernvarme

Anlægsprojektet vedrører midler til konvertering fra gasfyr til fjernvarme i Børnehuset Marievang.

Der søges om anlægsbevilling på 0,225 mio. kr.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkende anlægsbevilling, inden et anlægsprojekt kan igangsættes.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.   

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget godkende anlægsregnskaber over 2 mio. kr. jf. pkt. A-C.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget beslutte, at det samlede merforbrug finansieres indenfor Børne- og Ungeudvalgets driftsramme.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsregnskaber over 2 mio. kr. jf. pkt. A-C.

2. at Byrådet godkender, at det samlede merforbrug på 0,675 mio. kr. finansieres indenfor Børne- og Ungeudvalgets driftsramme.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til mer- eller mindreforbrug.

På puljer eller anlægsprojekter som strækker sig over flere år, aflægges delanlægsregnskab.

Mindreforbrug på anlægsregnskaber tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel indenfor udvalgets budgetramme (serviceudgifter), eller af andre anlægsprojekter hvor der forventes mindreforbrug. En bevilling der flyttes mellem drift og anlæg og anlægsprojekter skal godkendes af Økonomiudvalget.

Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. skal godkendes af fagudvalget. Omplacering af mindreforbrug til andet anlægsprojekt skal behandles i Økonomiudvalget. Kræves der derimod en kassefinansieret bevilling, skal anlægsregnskabet godkendes af Byrådet.

Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet.

På nogle anlægsprojekter skal der foretages korrektion af anlægsbevillinger. Årsagerne er følgende:

• den godkendte anlægsbevilling er markant lavere end de afholdte udgifter
• den godkendte anlægsbevilling er markant højere end de afholdte udgifter idet projektet er nedlagt
• der skal godkendes anlægsbevilling på en række anlægsprojekter som omhandler salg af arealer og bygninger

Samlet oversigt over anlægsregnskaber ses i nedenstående tabel. Anlægsprojekter, hvor der skal foretages korrektion af anlægsbevilling er markeret med stjerne.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsregnskab over 2 mio. kr. (bilag 1)

Godkendes af Byrådet.

A: 157 - Ny daginstitution

Merforbruget skyldes, at størrelsen på udgifterne ikke var fuldt ud estimeret fra start. Oplyst på Byrådsmøde oktober 2021. Budgettet er overskredet med 0,448 mio. kr. Der er flyttet 1 mio. kr. til Modulbyggeri Børnehuset Lilleskov fra oprindelig bevilling.

B: 178 - Ny daginstitution Jonslunden

Merforbruget skyldes, myndighedskrav omkring akustik, som tidligere har været sparret væk. Budgettet er overskredet med 1,146 mio. kr.

C: 197 - Firkløver Etape 2

Mindreforbruget skyldes, at projektet fra start har været godt skitseret, hvilket har gjort det muligt at opnå fordelagtige priser undervejs. Dette har resulteret i, at projektet afsluttes med et mindreforbrug på 0,919 mio. kr.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse, når et anlægsprojekt er afsluttet.

Kasse- og regnskabsregulativet fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er Byrådets.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er et samlet merforbrug på de tre anlægsregnskaber på 0,675 mio. kr.

Merforbruget kan finansieres ved kassefinansiering eller indenfor Børne- og Ungeudvalgets samlede driftsramme.

Manglende anlægsregnskaber,har ikke været en del af budgetopfølgningerne i 2025.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 4. november 2025, at udvalget ønsker en ny sag vedr. reorganisering af fritidstilbud på Slagelse Kommunes specialskoler.

Udvalget besluttede samtidig, at sagen skal omhandle reorganisering efter Barnets Lov på alle tre specialskoler samt forslag til finansiering og beskrivelse af afledte økonomiske konsekvenser.

Da reorganiseringen vil omfatte ændringer i takst til fritidstilbud på specialskoler og medføre udgifter for Slagelse Kommune, præsenteres Byrådet for sagen.

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget, beslutte at reorganisere fritidstilbud på Slagelse Kommunes tre specialskoler efter Barnets Lov samt finansiering af afledte udgifter.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at der etableres fritidstilbud jf. Barnets Lov §84, med iværksættelse pr. 1. marts 2026.

2. at Byrådet beslutter, at differencen i udgiften for reorganisering af fritidstilbud finansieres fra Skole Myndighed Special.

Sagens indhold

Den 7. november 2023 besluttede Børne- og Ungeudvalget en reorganisering af fritidstilbud på almenområdet, som betød, at der nu er en SFO-del under Folkeskoleloven for børnehaveklasse til og med 3. klasse, samt en klubdel under Dagtilbudsloven fra 4. til 10. klasse.

Reorganiseringen omfattede ikke kommunens tre specialskoler.

Alle tre specialskoler (Rosenkilde Skole, Nordskolen og Storebæltsskolen) driftes af Center for Skole og Dagtilbud som selvstændige specialskoler efter Folkeskoleloven §3, stk. 2-3. På samme måde som på kommunens øvrige folkeskoler er der på de tre specialskoler nu en undervisningsdel og en fritidsdel. De tre specialskoler har dog i dag forskellige fritidstilbud, som varierer i både forældretakst og i lovgivning.

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 4. november 2025, at udvalget ønsker en ny sag vedr. reorganisering af fritidstilbud på Slagelse Kommunes specialskoler.

Udvalget besluttede samtidig, at sagen skal omhandle reorganisering efter Barnets Lov på alle tre specialskoler samt forslag til finansiering og beskrivelse af afledte økonomiske konsekvenser.

Ved politisk beslutning om reorganisering af fritidstilbud på de tre specialskoler efter Barnets Lov, vil ændringerne forventeligt kunne træde i kraft pr. 1. marts 2026. I forlængelse heraf bemærker administrationen, at skoleledelserne har været involveret i fastsættelse af denne skæringsdato. 

Antal indmeldte på specialskolerne

Der er pr. 01. september 2025 indmeldt 129 børn i fritidstilbud på de tre specialskoler. De fordeler sig således:

• 76 børn fra 0. - 10. klasse på Storebæltsskolen.

• 19 børn fra 0. - 5. klasse på Nordskolen.

• 34 børn på Rosenkilde Skole.

Nordskolen opkræver kun forældrebetaling fra tidligere elever fra Klostermarken Skole (pt. 1 elev).

Nye fritidstilbud efter Barnets Lov

Af Barnets Lov §84 fremgår det bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et klubtilbud nævnt i dagtilbudsloven §65 og §66.

Tilbud efter Barnets Lov giver mulighed for, at de tre specialskoler får et fritidstilbud ud fra samme lovgivning. Dermed skabes der en ensartethed mellem specialskolerne og de takstformer der gælder for specialskolernes forældre.

Forældrebetaling

På Storebæltsskolen og Nordskolen opkræves for nuværende forældrebetaling. Alle elever har ret til behandlingsmæssigt tilskud på 50% samt samme tilskud til økonomisk friplads og søskendetilskud som på almen.

Den samlede årlige indtægt på forældrebetaling på specialskoler er i 2025 estimeret til kr. 310.000 kr.

Myndighedsudgift til fritidstilbud på Specialskoler

Specialskolerne tildeles et fast budget til SFO / klub baseret på antal indmeldte 5/9 i foregående år. Takst er fremskrevet på baggrund af tidligere års takst.

Den samlede myndighedsudgift i 2025 til SFO / klub på specialskoler er 24,5 mio. kr. med det nuværende antal indskrevne. 

Vippe

For nuværende tildeles specialskolerne budget på baggrund af indskrevne elever pr. 5/9 i det forgangne år. Såfremt det faktiske antal indskrevne i gennemsnit i budgetåret afviger +/- 10% afregnes med Skole Myndighed Special i lighed med undervisning på specialskoler. Der vippes ikke via kassen som på almenområdet.

Økonomi

Omlægning af SFO til fritidstilbud efter Barnets Lov betyder, at forældrebetaling falder bort. Forældrebetaling indgår i Skole Myndigheds budget til specialområdet. Den manglende indtægt på netto 310.000 kr. årligt, finansieret fra Skole Myndighed, vil betyde et reduceret serviceniveau på specialområdet. Budgettet er yderst udfordret, da puljen fra special til almen fra 2027 skal udlægges 100% til almenskolerne. 

Retligt grundlag

Af Barnets Lov § 84, stk. 1 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et klubtilbud nævnt i dagtilbudsloven §§ 65 og 66.

Af Barnets Lov § 11 fremgår det, at Kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter § 82 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. 1. pkt. gælder ligeledes for kommunalbestyrelsens afgørelser om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 i de tilfælde, der er omfattet af de regler om afviklingsperioden, som social- og boligministeren har fastsat i medfør af § 87, stk. 4, og kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af bilstøtte efter § 90, nr. 7, jf. § 114 i lov om social service, før udløbet af genanskaffelsesperioden.

Derudover fremgår af Barnets Lov §11, stk. 2, at iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 må i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når varslingsperioden, jf. stk. 1, 1. pkt., er udløbet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For elever med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kommunen give helt eller delvist behandlingsmæssigt fripladstilskud. Alle eleverne på specialskolerne opfylder dette kriterie og får dermed automatisk 50% behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Tilskuddet nedsætter forældrebetalingen for barnets plads i dagtilbud, fritidstilbud og SFO.

Forældre til elever på specialskoler kan søge om økonomisk friplads og få søskendetilskud efter de almindeligt gældende regler.

Fritidstilbud vippes uændret ved +/-10% og differencen finansieres via budget Skole Myndighed Special. Et øget ønske om brug af fritidstilbud på Specialskolerne vil betyde et reduceret serviceniveau, da budgettet i forvejen er yderst udfordret, da puljen Fra special til almen fra 2027 skal udlægges 100% til almenskolerne. 

Administrationen gør opmærksom på, at udgiften vil stige, såfremt ønsket om fritidstilbud stiger i forbindelse med reorganiseringen.

Tværgående konsekvenser

En reorganisering af fritidstilbuddene på de tre specialskoler vil betyde en mere stringent administration og finansiering af specialskoleelevernes skole-fritidstilbud mellem Center for Skole og Dagtilbud og Center for Børn og Unge.

Sagens videre forløb

I forbindelse med budgetopfølgninger i 2026 vil administrationen redegøre for antallet af brugere af fritidstilbud på specialskolerne.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Den 2. september 2025 drøftede Børne- og Ungeudvalget to modeller for det pædagogiske tilsyn med klubberne, udarbejdet i samarbejde mellem klubbernes distriktsledere og Center for Skole og Dagtilbud. Udvalget havde ikke noget at tilføje og anbefalede, at der skulle udarbejdes en ramme for model 1 - det enkle, dialogbaserede tilsyn.

Rammen er nu udarbejdet og afprøvet. Børne- og Ungeudvalget kan beslutte den endelige tilsynsmodel.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter rammen for model 1 - det enkle, dialogbaserede tilsyn for klubområdet

Sagens indhold

Den 2. september 2025 drøftede Børne- og Ungeudvalget to modeller for det pædagogiske tilsyn med klubberne, udarbejdet i samarbejde mellem klubbernes distriktsledere og Center for Skole og Dagtilbud:

Model 1: Et enkelt, dialogbaseret tilsyn

Denne model er bygget op omkring et enkelt, reflekterende tilsyn med udgangspunkt i observationer, børneinddragelse og dialog med ledelse og medarbejdere

Model 2: Et differentieret tilsyn med rød-gul-grøn vurdering.

Denne model bygger på samme metodegrundlag som model 1 (observationer, børneinddragelse og praksisanalyse), men tilføjer et vurderingssystem, som synliggør forskelle i kvalitet på tværs af klubberne

Udvalget anbefalede på mødet den 2. september 2025, at der skulle udarbejdes en ramme for model 1 - det enkle, dialogbaserede tilsyn (Model 1).

Med denne sag præsenteres udvalget for den endelige ramme, som beskriver formål, proces og metode for tilsynet (Se bilag nr. 1).

Rammen skal sikre en ensartet og læringsorienteret praksis, som både lever op til lovgivningen og styrker kvaliteten i børn og unges fritidsliv. Den er forankret i Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik og afspejler samtidig ungdomspolitikkens mål om deltagelse, trivsel og demokratisk dannelse. Efter ønske fra distriktslederne er der samtidig sikret plads til lokale værdier og særkende i klubberne, og børn og unges udsagn indgår som en selvstændig datakilde i vurderingen af kvaliteten. Dermed understøtter tilsynet kommunens ambition om at sætte børn og unges perspektiv først.

Tilsynet gennemføres af Center for Skole og Dagtilbud som et anmeldt besøg hvert andet år i hvert distrikt. Observationer, samtaler og børne- og ungefortællinger danner grundlag for en kvalitativ vurdering af klubbens pædagogiske miljø. Fokus er på refleksion og udvikling i samarbejde med den lokale klubledelse. Efter besøget udarbejdes et kort tilsynsnotat, der opsummerer observationer, styrker og udviklingsområder (Se eksempel vedlagt som bilag 2).

Erfaringer fra tilsynene samles årligt med henblik på læring og videndeling på tværs af klubber og distrikter.

Hvis tilsynet peger på gentagne eller alvorlige kvalitetsudfordringer, kan der iværksættes skærpet eller uanmeldt tilsyn efter samme principper som på dagtilbudsområdet.

Retligt grundlag

Dagtilbudslovens § 5, stk. 4, fastlægger kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med indhold og organisering af dag-, fritids- og klubtilbud og sikre, at mål og rammer efterleves.
Tilsynet suppleres af servicelovens § 146, som forpligter kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med forholdene for børn og unge under 18 år i kommunen.

I 2022 blev dagtilbudsloven ændret med henblik på at styrke det pædagogiske tilsyn med dagtilbud. Ændringerne og de senere regelforenklinger indebar blandt andet nye bestemmelser om det pædagogiske tilsyn, men de har ikke haft betydning for klubområdet, som fortsat er reguleret af dagtilbudslovens § 5, stk. 4.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Udvalget drøfter og udpeger de vigtigste politiske anbefalinger, som udvalget ønsker at overlevere til de nye udvalg. 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter og udpeger de vigtigste politiske anbefalinger, der bør indgå i udvalgets overlevering til de nye udvalg. 

Sagens indhold

Som en del af grundlaget for det kommende byråds arbejde har Byrådet i en temadrøftelse af "Introduktion for det nye byråd" ønsket, at udvalgene formulerer deres vigtigste anbefalinger til de kommende udvalg.

Formålet med denne sag er derfor, at udvalget samler op på de vigtigste politiske temaer og erfaringer fra den nuværende byrådsperiode og giver anbefalinger til de nye udvalg.

Overleveringen skal understøtte, at de vigtigste opmærksomhedspunkter og områder, hvor udvalget har lagt spor, gives videres til de nye udvalg, som i den kommende byrådsperiode vil være politisk ansvarlige for det videre arbejde.

Overleveringen skal give det nye udvalg et klart billede af:

• hvilke politiske beslutninger og forandringer, der har præget området,
• hvilke opmærksomheder, der fortsat kræver politisk fokus, og
• hvilke anbefalinger, det afgående udvalg ønsker at give videre til det kommende

Overleveringen kan tage udgangspunkt i følgende temaer

• Reformer og/eller vigtige strategier/politikker udvalget har besluttet i perioden
• Analyser/indsatser, som udgør et væsentligt grundlag for et område i den kommende periode
• Styringsforhold, der har stor betydning for området

Formandskabet har forberedt udvalgets drøftelse ved at pege på hvilke temaer, de vurderer har været vigtige for udvalget i denne byrådsperiode (bilag 1), og som rækker ind i den kommende byrådsperiode. Administrationen har kvalificeret temaerne med baggrund og historik. 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven og relevant sektorlovgivning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser af sagen. 

Tværgående konsekvenser

Overleveringen kan have betydning på tværs af udvalg afhængig af kompetencer for kommende byråd.

Sagens videre forløb

Sagen behandles i udvalget i december og danner udgangspunkt for introduktionen af det kommende udvalg i starten af valgperioden 2026:

• Udvalgets anbefalinger indgår i en præsentation til de nye udvalg (uge 2)
• Derefter planlægges der tid på udvalgsmøderne, hvor udvalget kan komme i dybden med anbefalingerne inden for de konkrete emner. .

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget er i januar 2025 blevet præsenteret for anbefalinger rettet mod at udvikle den kriminalpræventive indsats i kommunen. I efteråret 2025 er udvalgene blevet præsenteret for status på arbejdet med nogle af anbefalingerne. Nedenfor suppleres der med en yderligere status på arbejdet med anbefalingerne. Med afsæt i status lægges der op til en drøftelse af politiske perspektiver, der kan indgå i en strategi for området.  

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfter perspektiver, der kan indgå i en strategi for det kriminalpræventive område.    

Sagens indhold

På udvalgsmøder i Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs,- Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget den 7. og 9. januar 2025, blev udvalgsmedlemmerne præsenteret for en intern analyse af det kriminalpræventive arbejde i kommunen. I analysen blev der peget på en række anbefalinger til det fremadrettede arbejde. Børne- og Ungeudvalget havde en række bemærkninger under punktet, som de gerne så indarbejdet i den videre proces. Herunder blev der blandt andet ønsket en oversigt over de forskellige medarbejdere i det kriminalpræventive arbejde. Ligeledes blev der ønsket et fokus på, at medarbejderne er tæt på de unge, og at der arbejdes forebyggende i samarbejde med skolerne og at indsatser udarbejdes i tæt dialog med klubberne. Ligeledes at gadeplansarbejdet defineres, og at der sættes mål, så indsatserne løbende kan evalueres. 

Derudover blev Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs,- Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget hhv. den 30. september og 2. oktober 2025 præsenteret for en uddybning af det økonomiske grundlag for det kriminalpræventive arbejde, medarbejderressourcer samt aktiviteter.

Nedenfor gives en status på arbejdet med anbefalingerne fra januar 2025. 

Status på arbejdet med anbefalinger 

1. Tydelig styringsmodel og kompetenceudvikling heri: model for områdets vision, mission, strategiske og politiske mål samt hvordan det udmønter sig i konkrete indsatser.
   Status: fem medarbejdere i den kriminalpræventive enhed er i øjeblikket under uddannelse i styringsmodellen. Formålet med uddannelsen er at skabe en fælles metodisk faglig tilgang og systematik i det kriminalpræventive arbejde. Viden fra uddannelsen bliver integreret i arbejdet med at udvikle den faglige tilgang og kriminalpræventive indsatser. 
   
   
2. Tydelig rollefordeling og forventningsafstemning i det tværfaglige samarbejde: herunder kendskab til den lovgivning, der regulerer SSP-samarbejdet, så der ikke opstår misforståelser fx i forhold til hvilke oplysninger om enkeltpersoner, der kan deles og med hvem.
   Status: det er en del af arbejdet med styringsmodellen, og det kan efter uddannelsen blive omsat i beskrivelser om rollefordeling og forventningsafstemning.  
   
   
3. Den kriminalpræventive enhed tilknyttes organisatorisk Ungeenheden, og der arbejdes fortsat med tydelig lokalforankring og med fysisk tilstedeværelse og arbejdsstationer decentralt: dette med henblik på at fortsat udvikle gode rammer for videndeling på tværs og koordineret samarbejde.
   Status: der arbejdes på, at den kriminalpræventive enhed har mulighed for fysisk tilstedeværelse og arbejdsstationer i Ungeenheden for at sikre tæt samarbejde og koordinering til øvrige fagpersoner på området. 
   
   
4. Forebyggende undervisning i grundskolerne m.fl.: herunder at undervisningskataloget for grundskolerne revurderes med henblik på at udbygge de forebyggende indsatser i grundskolerne.
   Status: der er udsendt nyt undervisningskatalog til skolerne. 
   
   
5. Skole, Sociale myndigheder og Politi (SSP) - tydelig opgavebeskrivelse og rammesætning: dette indebærer, at der udarbejdes en handleplan, der baserer sig på den nationale handleplan for SSP og som udgør den strategiske ramme og retning.
   Status: i løbet af efteråret har der pågået et arbejde i Ungeenheden med at udarbejde en håndbog, der beskriver formål, opgavebeskrivelse, rollefordeling, indhold og faglig tilgang for blandt andet SSP og gadeplansteamet. Det arbejde vil også pågå ind i 2026 og i håndbogen vil der også blive integreret de ting, der læres under uddannelsesforløbet i styringsmodellen. 

    

6. Klubområdet og væresteder - revidering af samarbejdsaftale: samarbejdsaftalen fra januar 2024 bør revideres med henblik på at udvikle og beskrive den konkrete opgaveløsning.
   Status: der er udarbejdet en samarbejdsaftale, og den afventer konkret udmøntning.  
   
   
7. Ramme og rammesætning for gadeplansindsatsen: dette med henblik på at skabe en systematik i forhold til hvilke opgaver gadeteamet løser, hvor og sammen med hvem. Herunder samarbejdet med de boligsociale områder. 
   Status: det bliver en del af arbejdet med håndbogen. 

Opgavebeskrivelser 
I den seneste udvalgssag fra hhv. den 30. september og 2. oktober 2025 blev der præsenteret et overordnet overblik over medarbejdere i det kriminalpræventive arbejde inklusiv funktion og eksempler på opgaveløsningen jf. Børne- og Ungevalgets bemærkninger til sagen i januar 2025. Nedenfor uddybes særligt funktionen med de nye stillinger, der er kommet til i enheden og hvad de skal bidrage til. 

Nyansættelserne i 2025 har til formål at sikre, at der i den kriminalpræventive enhed arbejdes med at skabe systematiske arbejdsgange i afdelingen. Ligeledes at der arbejdes med hvordan data i højere grad kan anvendes som afsæt for indsatser. Det kommer blandt andet allerede nu til udtryk ved, at gadeplansteamet afrapporterer bekymringsgraden i forhold til, hvor de har været. Det anvendes efterfølgende til mere systematisk at kunne udarbejde en vagtplan, som tager højde for hvor der kan være behov for yderligere tilstedeværelse på grund af et højt bekymringsniveau. Der arbejdes også mere systematisk med tidligt at udarbejde vagtplaner og beredskabsplaner, herunder også i forbindelse med højtider. Ambitionen er på sigt at kunne udarbejde årsrapporter, der kan anvendes til at beslutte konkrete indsatsområder for det kommende år.

Ligeledes er der blevet opnormeret med en distriktsforebygger. Distriktsforebyggernes funktion er at være tilstede på grundskoler, i boligsociale områder og i Elevtjenesten på uddannelsesinstitutioner. En distriktsforebygger har til opgave at samtale med børn og unge om kriminalitet, ekstremisme, social kontrol m.v. Ligeledes har de en funktion i forhold til at være koordinerende bindeled mellem skole, politi, uddannelsesinstitutioner og gadeplansteamet. De kan fx i dialog med politiet få viden om en bekymring i et særligt område, hvorefter der etableres en ekstra indsats på området i gadeplansteamet.   

Gadeplansmedarbejderne arbejder i det målrettede forebyggende. De arbejder ud fra en tilgang om, at hjælpen skal komme ved at opbygge relationer blandt børn og unge, og ved at agere bindeled over til andre kommunale aktører og sunde fællesskaber. Det målrettede forbyggende henviser til, at der arbejdes systematisk i forhold til, at gadeplansteamet særligt er i områder, som har et vurderet højt risikoniveau i forhold til kriminalitet. Gadeplansteamets opgave på de områder er primært at være synlige med henblik på at skabe tryghed, og at være i dialog og skabe relationer med de børn og unge, der er i området. 

Derudover er de også en del af det beredskab, der iværksættes, når der opstår en krisesituation. Det kan fx være en hændelse, som kalder på massiv polititilstedeværelse. I et sådan tilfælde har gadeplansteamet en opgave i forhold til hurtigt at være synlige på lokationen for at være tryghedsskabende. Ligeledes kan de være i dialog med borgere, der går forbi området, eller har overværet hændelsen, ligesom de kan bistå politiet med opgaven. Det er en konsulentopgave at beskrive beredskabsplanen, så det sikres, at alle ved hvordan de skal handle og hvem de skal kontakte i en bestemt situation. 

I den tidligere sag er de sociale væresteder Rosen og Basen ligeledes nævnt. Her fremgik det, at antallet af årsværk forventes at stige i takt med at aktivitetsniveauet øges. Som supplement kan det tilføjes, at der parallelt hermed arbejdes på at finde alternative løsninger for de unge, der i dag kommer på værestederne, så de i højere grad bliver en del af kommunens almene børne- og ungefællesskaber. Dette gøres med henblik på at sikre, at alle unge oplever sig inkluderet i et alment børne- og ungefællesskab. Det bemærkes, at værestederne ikke omlægges, før der er et fagligt nyt alternativ.     

Videre proces 
Der er et stort fokus på at kvalitetssikre det kriminalpræventive arbejde, herunder indsatsen vedrørende gadeplansteamet. Det er ikke i mål endnu, men der arbejdes løbende på at sikre større koordination og samarbejde på tværs. I det arbejde ses et potentiale i at udarbejde en strategi for området ud fra analysen af området samt de politiske anbefalinger, der kan bidrage til at skabe et samlet overblik over retningen for arbejdet med den kriminalpræventive indsats. Det kan blandt andet styrke arbejdet med at forbinde indsatser på tværs og skabe en systematik omkring inddragelse af andre interessenter.

Der lægges her op til en politisk drøftelse af perspektiver, som kan indgå i en strategi for området. Der gives i tillæg til sagen et mundtligt oplæg forud for drøftelsen. 

Målet er, at en strategi kan bidrage til at skabe transparens og en rød tråd i forhold til politiske og administrative mål for området, faglig og metodisk tilgang samt udmøntning i konkrete funktionsbeskrivelser og indsatser. Dette kan efterfølgende bruges til at kvalificere arbejdet med håndbogen. 

Retligt grundlag

Retsplejeloven §114, politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebygge samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder. 

Barnets lov §14, Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Byrådet har den 24. juni 2025 godkendt, at der nedsættes et Opgaveudvalg efter Styrelsesloven §17. stk. 4. Opgaveudvalget har til formål at levere en række anbefalinger til hvordan Slagelse Kommune kan styrke børn og unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Anbefalingerne skal leveres til et nyt Byråd i januar 2026. En del af de anbefalinger orienterer sig også mod Ungeenheden og skal derfor tænkes ind i arbejdet med en strategisk retning for området.  

Udvalgene vil sideløbende kvartalsvis blive orienteret om arbejdet med den kriminalpræventive enhed med fokus på gadeplansarbejdet. Indholdet i de sager vil blive samstemt med arbejdet med udarbejde en strategi for området.  

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget vil i foråret 2026 blive præsenteret for en strategi for området med henblik på at godkende den. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget blev den 7. januar 2025 første gang orienteret om status på EUD 8/9 forløbet.

Slagelse Kommune blev godkendt som forsøgskommune med i et 2-årigt forløb med opstart 1. august 2024 og afslutning 31. juli 2026.

Nærværende sag er anden politiske orientering om status på EUD 8/9 forløbet og er gældende for skoleåret 2025 - 2026.

Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om opstarten på EUD 8/9 forløbet for skoleåret 2025 - 2026.

Sagens indhold

Siden 2020 har udvalgte elever i 8. og 9. klasse fået undervisning i en reduceret fagrække i folkeskolen, samtidig med at de har haft praksisorienterede valgfag på en erhvervsuddannelse.

Slagelse Kommune indgik i forløbet omkring EUD 8/9 for skoleåret 2024 - 2025 med opstart af de første hold pr. 1. august 2024.

Med udrulningen af folkeskolens kvalitetsprogram, er landets kommuner sidenhen forpligtet til at tilbyde elever, der måtte ønske det, juniormesterlæreordning på 8. og 9. klasse fra 1. august 2025.

Børne- og Ungeudvalget besluttede derfor på deres møde den 7. januar 2025, at der åbnes op for juniormesterlære på alle skoler med udskolingslinje, herunder specialskoler - bundet op på individuelle praktikker. Derudover godkendte udvalget, at nuværende forløb med EUD 8/9 omdannes til juniormesterlæreordning i 2025 - 2026 - bundet op på samarbejde med en erhvervsuddannelsesudbyder.

Fra skoleåret 2026 - 2027 vil EUD 8/9-forløbet erstattes af juniormesterlæreordningen - bundet op på samarbejde med en erhvervsuddannelsesudbyder. Udvalget præsenteres derfor på mødet den 2. december 2025 for en sag om tilbudsindhentning vedr. dette.

Generelle betragtninger

For både elever på Marievangskolen og Broskolen gælder, at eleverne i målgruppen er unge, som udviser tegn på eksempelvis skoletræthed, og derfor kan have behov for og gavn af et andet tilbud end 5 dages almindelig skolegang.

I forlængelse af ovenstående vurderes det derfor givtigt, at der følger fast personale med fra almenskolen i ZBC-forløbet, så et tæt samarbejde omkring de enkelte elever opnås.

Status fra Marievangskolen

Underviserne på skolen observerer, at EUD er velfungerende med elever, som ønsker afklaring på deres videre uddannelsesforløb efter 9. klasse. Der udvises stor interesse for uddannelsesmulighederne på ZBC.

Overskrifter fra elevudsagn

• De fleste elever synes, at det fungerer med 3 dage i skole og 2 dage i EUD-forløbet.
• Der er et større engagement og motivation for deltagelse i undervisning.
• EUD-forløbet giver muligheden for at kunne tænke på en anden erhvervsuddannelse.
• Det fylder meget hos eleverne, at de har fast personale med fra skolen.

Samarbejdet med ZBC

Marievangsskolen og ZBC har et tæt og velfungerende samarbejde, som bygger på faste evalueringsmøder samt løbende sparring torsdage og fredage med undervisere fra ZBC. Evalueringsmøderne og den løbende sparring sikrer rettidig koordinering og skaber strategier for håndtering af eksempelvis sygdom blandt undervisere. Det vurderes at ZBCs undervisere er velforberedte. Samspillet omkring eleven vurderes også at omfavne eleverne fagligt og pædagogisk.

Antal indmeldte og frafald

Pr. august 2025 startede 13 elever i klassen fordelt på henholdsvis 1 fra 8. klasse og 11 fra 9. klasse.

Pr. november 2025 er indmeldte på forløbet faldet til 11 elever.

Frafaldet skyldes at en elev er startet på tidligere folkeskole og en elev er startet på efterskole.

Status fra Broskolen

Underviseren på skolen observerer et hold, som er i trivsel på skolen og på ZBC.

Overskrifter fra elevudsagn

• De fleste elever synes, at de fungerer med 3 dage i skole og 2 dage på EUD-forløbet.
• Der er en større motivation for læring blandt eleverne på holdet.
• Der er en større koncentration omkring opgaverne på fagdagene på skolen.
• Den reducerede fagrække gavner elevgruppen.

Samarbejdet med ZBC

Samarbejdet med ZBC er velfungerende og der er et tæt samarbejde mellem underviser og ZBC. Skolens underviser oplever ligeledes, at samspillet omkring eleven omfavner eleverne fagligt og pædagogisk.

Antal indmeldte og frafald

Pr. august 2025 var der 9 elever i klassen.

Pr. november 2025 er der 8 elever i klassen. Der er opstart af 2 nye elever til december 2025 samt yderligere en elev i løbet af 2026.

Der har været et frafald på 2 elever siden opstart. 1 elev fandt et andet skoletilbud og 1 elev mistede efter opstart interessen for forløbet og vendte retur til undervisning på sin skole.

Retligt grundlag

Folkeskolens §9, stk. 4, som bl.a. foreskriver, at skoleleder i samarbejde med kommunens ungeindsats kan tilbyde 8. og 9. klasser kombineret undervisning på og udenfor skolen.

Folkeskolens §22, stk. 8 og stk. 9, som bl.a. giver mulighed for, at kommunalbestyrelse kan indgå aftale med en institution, som udbyder en erhvervsuddannelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 24. juni 2024 bevilliget budget til EUD 8/9-forløbet på Broskolen og Marievangsskolen, som strækker sig over skoleårene 2024 - 2025 og 2025 - 2026. Det betyder at EUD 8/9-forløbet er fuldt finansieret til og med 31. juli 2026.

EUD 8/9-forløbet erstattes med udgangen af skoleåret 2025 - 2026 med juniormesterlære - bundet op på samarbejde med erhvervsuddannelsesudbyder, jf. tidligere politisk beslutning.

Konvertering til juniormesterlæreordningen på Broskolen og Marievangsskolen vil ikke få økonomiske konsekvenser i skoleåret 2025 - 2026.

Administrationen bemærker i denne sammenhæng, at der på udvalgsmødet den 2. december 2025 præsenteres en sag omkring tilbudsindhentning på opgaven med en erhvervsuddannelsesudbyder, som kan understøtte varetagelsen af opgaven omkring juniormesterlære - bundet op på samarbejde med erhvervsuddannelsesudbyder.

Økonomien i nuværende EUD 8/9-forløb er som følger:

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

EUD 8/9-forløbet erstattes med udgangen af skoleåret 2025 - 2026 med juniormesterlære - bundet op på samarbejde med erhvervsuddannelsesudbyder - jf. tidligere politisk beslutning.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 7. januar 2025 blev det besluttet, at juniormesterlære igangsættes på almen- og specialskolerne fra 1. august 2025.

Nærværende sag er første status siden opstart på den del af juniormesterlæreordningen, som er bundet på individuelle praktikker og tilknytning til den unges almenskole.

Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om status for opstart på juniormesterlærerordningen i Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Som led i folkeskolens kvalitetsprogram skal alle kommuner tilbyde elever, der måtte ønske det, juniormesterlæreordning på 8. og 9. klasse fra 1. august 2025.

Med juniormesterlæreordning får elever mulighed for at vælge en mere praktisk afslutning på folkeskolen, hvor de er i praktik på en virksomhed eller i praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller den kommunale ungdomsskole, kombineret med almindelig undervisning.

Elever, der vælger at komme i juniormesterlære, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse.

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 7. januar 2025, at der åbnes op for juniormesterlære på alle skoler med udskolingslinje, herunder specialskoler - bundet op på individuelle praktikker.

Nærværende sag skal ses i sammenhæng med sagen om status på EUD 8/9-forløbet og sagen om tilbudsindhentning på opgaven om understøttelse af juniormesterlære ved en erhvervsuddannelsesudbyder. Begge sager præsenteres på udvalgets møde den 2. december 2025.

Herunder følger alene en status på den del af juniormesterlæreordningen, som er bundet op på individuelle praktikker.

Opmærksomhedspunkter

Da ordningen er i sin opstart er der en række opmærksomhedspunkter, som administrationen er opmærksomme på.

Overskrifterne i disse går fra skolerne på, at det skematekniske kræver en særlig opmærksomhed, således eleverne samlede timetal på skolen overholdes.

Forældrene oplyser desuden, at ordningens korte levetid ses i virksomhedernes manglende kendskab til ordningen samt deres usikkerhed på reglementet omkring ordningen. Det betyder, at der i nogle tilfælde kan opstå vanskeligheder med at finde en praktikplads.

Status på opstart på juniormesterlære

Juniormesterlære har været igang siden 1. august 2025.

Administrationen har udsendt spørgeskemaer til skoler, elever og forældre, for at afdække deres perspektiver ifm. opstart af ordningen.

Herunder følger overskrifterne fra tilbagemeldingerne.

Skoleperspektivet

• Skoleledelserne vurderer i 81% af tilfældene, at juniormesterlæreordning har fået en god opstart.
• I 14% af tilfældene er vurderingen, at ordningen er kommet nogenlunde fra start.
• 5% vurderer, at ordningen ikke er kommet godt fra start.

Elevperspektivet

• I 89% af tilfældene vurderes det, at ordningen er god og er kommet godt fra start.
• I 11% af tilfældene vurderes det, at ordningen ikke er kommet godt fra start.

Forældreperspektivet

• 100% af tilbagemeldingerne fra forældre viser, at forældrene vurderer ordningen som god med en god opstart.

Status på antal juniormesterpladser

Pr. oktober 2025 er der 30 elever i juniormesterlæreordningen på Slagelse Kommunes skoler. Dertil skal tillægges elever på EUD 8/9-forløbet, som pr. november 2025 tæller 19 elever.

Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående tal, at Slagelse Kommune har fået en god opstart på juniormesterlæreordningen og samtidig er godt på vej mod regerings mål om 5% af en årgang på juniormesterlæreordningen. I Slagelse Kommune udgør 5% af 8. og 9. årgang ca. 90 elever i alt.

Virksomhedsaftaler

Det er særligt indenfor brancherne af handel, service, omsorg og håndværk, hvor der er etableret juniormesterlæreordninger.

Informationsside vedr. juniormesterlære

Administrationen har i samarbejde med øvrige relevant forvaltninger oprettet en informationsside. Denne opdateres løbende og indeholder al information omkring juniormesterlæreordningen.

Informationssiden er fra august 2025 besøgt 381 af unikke besøgende. Det betyder, at Slagelse Kommunes ansatte er frasorteret dette tal og viser samtidig, at informationssiden er til gavn for dem, som overvejer og opsøger information omkring juniormesterlæreordningen.

På informationssiden findes også en indgang fra virksomheder. Denne specifikke side er besøgt af 15 unikke besøgende.

Retligt grundlag

Lovforslag L41, punkt 14, som blandt andet beskriver følgende: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde juniormesterlæreordning til elever på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at samle eleverne i en klasse. Undervisningen i ordningen omfatter dansk og matematik i op til fire femtedele af undervisningstiden. Skolens leder kan beslutte at give undervisning i andre fag. Undervisningen suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen i op til to femtedele af undervisningstiden. Ved afslutningen på 9. klassetrin afholdes en afsluttende evalueringssamtale mellem eleven og det undervisende personale om elevens erfaringer. Repræsentanter fra elevens praktiksted kan deltage i samtalen.

Folkeskolelovens § 9, stk. 4, som bl.a. beskriver, at skoleleder i samarbejde med kommunens ungeindsats kan tilbyde 8. og 9. klasser kombineret undervisning på og udenfor skolen.

Folkeskolevens § 22, stk. 8 og 9, som bl.a. giver mulighed for, at kommunalbestyrelse kan indgå aftale med en institution, som udbyder en erhvervsuddannelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil løbende blive orienteret med statussager for juniormesterlæreordningen.

Næste gang er forventeligt til efteråret 2026, hvor ordningen har været igang i over et helt skoleår.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

På Børne- og Ungeudvalgsmødet den 7. januar 2025 besluttede udvalget, at juniormesterlære igangsættes på almen- og specialskolerne fra 1. august 2025 samt at EUD 8/9 forløbet fortsætter fra 1. august 2025 til 31. juli 2026.

Fra skoleåret 2026 - 2027 mangler Slagelse Kommune en samarbejdsaftale med en erhvervsuddannelsesudbyder, som kan understøtte juniormesterlæreordningen. Administrationen vurderer, at i overgangen fra EUD 8/9 forsøgsordningen til varigt tilbud i form af juniormesterlære, forudsætter det fremtidige samarbejde en tilbudsindhentning.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at administrationen kan igangsætte en tilbudsindhentning, som kan understøtte indsatsen med juniormesterlære fra skoleåret 2026 - 2027.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen igangsætter tilbudsindhentning fra erhvervsuddannelsesudbydere til understøttelse af juniormesterlære - bundet op på samarbejde med erhvervsuddannelsesudbyder - fra skoleåret 2026 - 2027.

Sagens indhold

I forbindelse med folkeskolens kvalitetsprogram skal alle kommuner tilbyde elever, der måtte ønske det, juniormesterlæreordning på 8. og 9. klasse fra 1. august 2025.

Med juniormesterlæreordning får elever mulighed for, at vælge en mere praktisk afslutning på folkeskolen, hvor de er i praktik på en virksomhed eller i praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller den kommunale ungdomsskole, kombineret med almindelig undervisning. Den almindelige undervisning skal som minimum være i fagene dansk og matematik.

Elever, der vælger at komme i juniormesterlære, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse. Her vil eleven skulle aflægge de bundne prøver i dansk og matematik og gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om forløbet. Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne uden EUX.

Herudover har udvalgte elever i 8. og 9. klasse fra 2020 haft mulighed for, at få undervisning i reduceret fagrække i folkeskolen, samtidig med at de har haft praksisorienterede valgfag på erhvervsuddannelser i et EUD 8/9 forløb.

Eleverne vil blive undervist i en klasse rettet mod erhvervsuddannelser. Eleven kan til enhver tid vælge at komme tilbage til den almindelige undervisning. Såfremt eleven vælger at vende tilbage til almindelig undervisning, vil eleven mangle en del af fagrækken. Det vil betyde, at en elev, der vælger om, i fornødent omfang skal have supplerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 5.

Den på forhånd begrænsede fagrække indebærer, at eleven ikke aflægger alle 9.-klasseprøver og evt. prøven i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag efter 8. klasse. Det betyder, at eleven ikke umiddelbart kan opfylde kravet om at have bestået folkeskolens afgangseksamen og få direkte adgang til en ungdomsuddannelse. Elever der tilvælger juniormesterlære - bundet op på erhvervsuddannelse - informeres grundigt om konsekvenserne for deres muligheder for at blive optaget på en ungdomsuddannelse.

Den 7. januar 2025 besluttede Børne- og Ungeudvalget, at juniormesterlæreordningen udrulles på alle folkeskoler med udskolingsklasser, herunder specialskoler - bundet op på individuelle praktikker.

Den 7. januar 2025 besluttede udvalget også, at nuværende EUD 8/9-forløb omdannes til juniormesterlærerordning i 2025 - 2026 - bundet op på samarbejde med erhvervsuddannelsesudbyder.

For skoleåret 2025 - 2026 har Slagelse Kommune et samarbejde med ZBC, som kun understøtter EUD 8/9-forløbet.

Administrationen bemærker, at nærværende sag omhandler tilbudsindhentning om indgåelse af samarbejdsaftale med erhvervsuddannelsesudbyder fra skoleåret 2026 - 2027.

Kompetence til indgåelse af aftale

 Af Slagelse Kommunes kompetenceplan fremgår, at Børne- og Ungeudvalget har kompetencen til at beslutte skolernes samarbejder / partnerskaber.

Af Folkeskolelovens §40, stk. 2, nr. 6 fremgår bl.a., at Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.

Af Folkeskolelovens §3, stk. 4 fremgår bl.a., at skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomhed, institutioner med erhvervsrettet uddannelse osv.

På baggrund heraf vurderer administrationen, at Børne- og Ungeudvalget har kompetencen til at indgå en aftale om samarbejde mellem Slagelse Kommune og erhvervsuddannelsesudbyder.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at skolebestyrelse og Slagelse Kommunes Elevråd skal høres forud for indgåelse af endelig aftale.

Administrationen vil, efter indhentning af tilbud fra erhvervsuddannelsesudbydere, igangsætte en høringsproces for skolebestyrelser og Slagelse Kommunes Elevråd og præsentere en samlet sag for Børne- og Ungeudvalget, som kan beslutte en evt. endelig aftale.

Tilbudsindhentning

Regeringens mål med juniormesterlæreordningen er blandt andet, at ca. 5% af en årgang skal vælge juniormesterlære. I Slagelse Kommune svarer det til i alt 88 elever. 

Dette tal et baseret på et skøn og behæftet med stor usikkerhed. Administrationen bemærker, at ordningen løbende må justeres fra år til år, afhængigt af hvor mange der søger et juniormesterforløb.

Administrationen har i forlængelse heraf været i dialog med kommunens indkøbs- og forsikringsafdeling.

Vurderingen er, at der skal laves en tilbudsindhentning på opgaven.

I Slagelse Kommune er der en række erhvervsuddannelsesudbydere, som er spredt geografisk.

Administrationen foreslår derfor, at tilbudsindhentningen sendes til følgende erhvervsuddannelsesudbydere:

• ZBC.
• FGU.
• HF og VUC Klar.

Retligt grundlag

Lovforslag L41, punkt 14, som blandt andet beskriver følgende: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde juniormesterlæreordning til elever på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at samle eleverne i en klasse. Undervisningen i ordningen omfatter dansk og matematik i op til fire femtedele af undervisningstiden. Skolens leder kan beslutte at give undervisning i andre fag. Undervisningen suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen i op til to femtedele af undervisningstiden. Ved afslutningen på 9. klassetrin afholdes en afsluttende evalueringssamtale mellem eleven og det undervisende personale om elevens erfaringer. Repræsentanter fra elevens praktiksted kan deltage i samtalen.

Folkeskolelovens §9, stk. 4, som bl.a. beskriver, at skoleleder i samarbejde med kommunens ungeindsats kan tilbyde 8. og 9. klasser kombineret undervisning på og udenfor skolen.

Folkeskolevens §22, stk. 8 og 9, som bl.a. giver mulighed for, at kommunalbestyrelse kan indgå aftale med en institution, som udbyder en erhvervsuddannelse.

Folkeskolelovens §40, stk. 2, nr. 6 hvor det bl.a. fremgår, at Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.

Folkeskolelovens §3, stk. 4 hvor det bl.a. fremgår, at skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomhed, institutioner med erhvervsrettet uddannelse osv.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Fra skoleåret 2026 - 2027 skal juniormesterlære finansieres af Folkeskolens Kvalitetsprogram. Slagelse Kommune har i alt modtaget 3,733 mio. kr. i 2026 stigende til 7,435 mio. kr. til finansiering af samtlige tiltag i Folkeskolens Kvalitetsprogram.

Den forventede udgift til juniormesterlære - bundet op på erhvervsuddannelse - er 1,03 mio. kr. til egne lærere og pædagoger, 342.000 i nuværende aftale til erhvervsskole samt udgifter til arbejdstøj og sko anslået til 100.000 kr. pr. skoleår. Der forventes 2 klasser á 16 elever.

Tildeling til afgivende skole kan modregnes for elever indskrevet i juniormesterlære den 5. september i skoleåret.

Forventet samlet udgift til 2 klasser á 16 elever:  2.944.000

Rygsæktakst fratrækkes: -1.375.000

Ovenstående betyder at der tilbudsindhentes på 2 klasser á 16 elever årligt, for at bibeholde nuværende serviceniveau.

Den endelige økonomi afhænger af de modtagne tilbud.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil efter tilbudsindhentning og høringsproces blive præsenteret for en samlet sag, hvor der også skal besluttes, om Slagelse Kommune skal indgå en aftale med en erhvervsuddannelsesudbyder fra skoleåret 2026 - 2027.

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

På udvalgsmødet den 5. december 2024 besluttede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget at følge en revideret retning for Slagelse Talent & Elite med afsæt i nuværende erfaringer og nye input. Udvalget godkendte en procesmodel som tog udgangspunkt i en bred involvering i udviklingen af fremtidens "Slagelse Model".

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 4. september 2025 perspektiver på den fremtidige "Slagelse Model" med afsæt i indkomne input fra lokale foreninger, Slagelse Idræts Råd og administrationens anbefalinger. På baggrund heraf kan Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i nærværende sag beslutte den fremtidige "Slagelse Model" for Slagelse Talent & Elite.

Børne- og Ungeudvalget orienteres om justeringsforslagene for en mulig fremtidig "Slagelse Model" for Slagelse Talent & Elite. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter den fremtidige ”Slagelse Model" for Slagelse Talent & Elite.
2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter rammerne for en fælles fysisk træner i Slagelse Talent & Elite.
3. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at åbne Slagelse Talent & Elite for flere atleter.
4. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at der etableres et trænernetværk i Slagelse Talent & Elite.
5. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter en revideret organisering af Eliteboardet for Slagelse Talent & Elite.
6. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at der bør inkluderes flere idrætter i Slagelse Talent & Elite.
7. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter en omstrukturering af STE-puljen i Slagelse Talent & Elite.
8. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at oprette en STE-atletpulje i Slagelse Talent & Elite.
9. at Børne- og Ungeudvalget tager justeringsforslagene for den fremtidige "Slagelse Model" for  Slagelse Talent & Elite til orientering.

Sagens indhold

Baggrund for fremtidens Slagelse Talent & Elite

Formålet med Slagelse Talent & Elite er at fremme talent- og elitearbejdet, herunder i særdeleshed talentudvikling i Slagelse Kommune. Dette ved at fremme et langsigtet, strategisk og ansvarligt talentarbejde samt iværksætte og støtte initiativer, der fremmer unge, talentfulde idrætsudøveres idrætslige og personlige udvikling.

Slagelse Kommune var i perioden 2016-2024 Team Danmark Elitekommune, men primo 2023 informerede Team Danmark kommunen om, at de ikke ønskede at forlænge aftalen med Slagelse Kommune. I december 2024 besluttede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget at undersøge, i hvilken form Slagelse Talent & Elite (STE) skulle fortsætte efter aftalens udløb i januar 2025. Dette afstedkom en plan for den igangsatte proces, som kan ses i bilag 1.

Indholdet i fremtidens Slagelse Talent & Elite

Med afsæt i input fra lokale foreninger, Slagelse Idræts Råd (SIR) og øvrige relevante aktører præsenteres nedenfor justeringsforslag til Slagelse Talent & Elite. Disse forslag danner grobunden for et helt nyt Slagelse Talent & Elite, hvor fokus i højere grad vil være på inkludering af flere idrætter, herunder nicheidrætter, et bredere syn på udvikling af de lokale foreninger samt et fokus på at højne niveauet blandt atleter og trænere.

Det er administrationens vurdering, at på baggrund af input fra lokale aktører vil nedenstående justeringsforslag være med til at rykke Slagelse Talent & Elite væk fra de begrænsninger, Team Danmark-aftalen affødte, og tættere på de aktuelle og lokale behov. 

De følgende justeringer kan alle gennemføres inden for det nuværende budget. Det skyldes dels, at flere af indsatserne ikke kræver økonomiske ressourcer, og dels at der er opstået et økonomisk råderum som følge af frafaldet af prioriterede idrætter (fra 6 til 3 siden 2020) og omstruktureringen af STE-puljen i 2024. Dette råderum har tidligere været anvendt til opgradering af faciliteter og udvidelse af tilbud på ungdomsuddannelserne. Opgraderingen af faciliteterne i de forgangne år betyder at der fremadrettet ikke er behov for større investeringer i området. Hvad angår ungdomsuddannelserne, så er behovet mindre end først antaget, hvilket afspejles i den nye "Slagelse Model". 

Justeringerne rummer samtidig et potentiale for skalering, som dog vil forudsætte en øget økonomisk prioritering, hvis flere klubber og aktører skal inkluderes, og udviklingen skal løftes yderligere.

En overordnet procesplan for implementering af justeringer er vedlagt som bilag 2.

Slagelse Modellen

Slagelse Talent & Elite gentænkes med et nyt fokus, som udvides fra få prioriterede idrætter til et bredere samarbejde med flere foreninger – herunder nicheidrætter. Den nye Slagelse-model arbejder i tre spor:

• Støtte til atleter på højt niveau
• Strategisk foreningsudvikling
• Målrettet trænerudvikling.

Budgettet fastholdes, men omstruktureres internt. Modellen skal styrke talentmiljøet og positionere Slagelse som en kommune med stærke og unikke idrætsmiljøer. 

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 3.

Fælles fysisk træner/special-funktion

Der foreslås ansættelse af en eller flere fælles fysiske trænere til STE, Nymarkskolen og talentudviklingsklubberne for at sikre kvalitet og sammenhæng i styrketræningen. Målgruppen er trænere og atleter i talentudviklingsklubberne. Formålet er at reducere skader og styrke den sportslige udvikling. Der er pt. ikke økonomi til en fuldtidsstilling, hvorfor en løsning med finansiering fra kommunen og egenfinansiering fra foreningerne vil blive afsøgt.
Behovet og den konkrete interesse fra foreningerne skal dog afdækkes for at sikre en bæredygtig løsning, hvor både foreninger og Slagelse Talent & Elite kan spille ind.
Effekten forventes at være bedre træningskvalitet og stærkere talentmiljøer - herunder også for nicheidrætterne.

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 4.

Åbning af Slagelse Talent & Elite for flere atleter

STE åbnes for eliteatleter med bopæl i Slagelse Kommune, som konkurrerer på nationalt eller internationalt niveau. Formålet er at fastholde lokale topatleter og styrke talentmiljøet gennem synlige rollemodeller. Indsatsen kan gennemføres inden for eksisterende budget. Effekten forventes at være øget tilknytning af eliteatleter og en mere motiverende og trivselsfremmende talentkultur.

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 5.

Trænernetværk i Slagelse Talent & Elite

Der etableres et trænernetværk og udvikles en strategi for trænerudvikling i STE. Målgruppen er trænere i talentudviklingsklubberne, og formålet er at styrke deres kompetencer og skabe bedre talentmiljøer.
Trænernetværket vil blive realiseret gennem netværksmøder, workshops og en besøgsordning, hvor trænere får mulighed for at besøge hinanden og lade sig inspirere af hinandens praksis. Administrationen vil fungere både som koordinator og facilitator for netværket og sikre fremdrift og vidensdeling.
Opstart af netværket, herunder invitation af relevante trænere, og evalueringen af selvsamme vil ske i samarbejde med SIR. 

Indsatsen gennemføres inden for eksisterende budget og omfatter to årlige workshops samt en besøgsordning. Effekten forventes at være øget trivsel og sportsligt niveau i foreningerne.

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 6.

Organiseringen af Eliteboardet i STE

Eliteboardet omstruktureres med henblik på at styrke det strategiske samarbejde og den tværgående vidensdeling mellem centrale aktører i talent- og elitearbejdet. Hvor boardet tidligere har fungeret som et godkendende organ, vil det fremadrettet få en rådgivende og perspektiverende rolle i forhold til administrationens forslag og indsatser.

For at sikre et bredt samarbejde, foreslår administrationen at der nedsættes et talent- og eliteudvalg, bestående af formanden for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice, en repræsentant fra SIR og en af administrationen. Talent- og Eliteudvalgets opgave vil blive nærmere udformet løbende, men tanken er at udvalget skal agere på samme mandat som Eliteboardet tidligere har gjort. 
Den formelle beslutnings kompetence vil ligge hos Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, mens den daglige drift og implementering forankres i administrationen.

Det nye Eliteboard vil bestå af repræsentanter fra talentudviklingsklubber, samarbejdsskoler, SIR og administrationen. Formålet er at etablere en platform for strategisk dialog, koordinering og fælles udvikling af talent- og eliteområdet. Ændringen medfører ingen merudgift, men forventes at styrke engagementet og den operative sammenhængskraft på tværs af aktører.

Ændringen vil være en justering af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 7.

Inkludering af flere idrætter i Slagelse Talent & Elite

Beskrivelsen af de tilknyttede klubber til Slagelse Talent & Elite ændres ved at erstatte "prioriterede idrætter" med "talentudviklingsklubber". Der vil ikke være noget loft i antallet af klubber, der kan optages.
På baggrund af foregående dialog med og kendskab til foreningslivet er det administrationens forventning, at op mod 15 klubber vil være interesserede i at blive "Talentudviklingsklub" i Slagelse Talent & Elite.
Af disse potentielle klubber har administrationen og SIR i 2023 og 2024 allerede afholdt afklaringsmøder ang. muligheden for at blive "prioriteret idræt" med følgende klubber: B73, AK Atlas, Slagelse Håndbold, Slagelse Gymnastik Forening og Svøm Slagelse Korsørs vandpoloafdeling.

Målgruppen er lokale foreninger med udviklingspotentiale. Ændringen skal styrke både talentarbejde og strategisk foreningsudvikling. En udvidelse af antallet af tilknyttede klubber har ikke en direkte økonomisk konsekvens, men det har en indvirkning på den fremtidige model for STE-puljen, hvorfor dette er beskrevet i næstkommende afsnit.

Effekten forventes at være bredere involvering og mere målrettet udvikling i foreningerne.

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 8.

Omstrukturering af STE-puljen

STE-puljen foreslås ændret til en ny model, så tilskud til klubberne fremover gives ud fra en klubevalueringsmodel i stedet for individuelle aftaler. Målgruppen er alle talentudviklingsklubber i Slagelse Talent & Elite. Formålet er at belønne klubber, der udvikler sig, et objektivt evalueringsværktøj, som kan bidrage til at overskuelige gøre klubbernes stærke sider og deres potentialer. Evalueringsværktøjet vil blive udviklet i samarbejde med SIR.
Klubevalueringen vil blive udført ud fra en objektiv model, hvor der er vil være en grad af selvevaluering fra klubbernes side, dialog med administrationen og objektiv vurdering fra administrationen. Klubevalueringsmodellen vil tage udgangspunkt i en lignende model fra sammenlignelige kommuner, med et talent & elite fokus, dog tilpasset den lokale kontekst og med fokus på ikke at tilføre unødvendigt administration til klubberne.
 

Modellen kan godt indføres med de penge, der allerede er i puljen (250.000 kr.). Men hvis flere klubber kommer med, kan der blive brug for flere midler. Det er afgørende, at klubberne oplever en økonomisk motivation for at udvikle sig. Der skal være en balance mellem klubbens indsats og økonomisk gevinst.

Det er administrationens vurdering, at der i 2026 ikke vil være behov for justering. Men i takt med at flere klubber forventeligt vil blive indlemmet i Slagelse Talent & Elite, vil behovet for en øgning af budgettet være til stede fra 2027.

Ændringen vil være en justering af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 9.

Oprette en STE-atletpulje

Der oprettes en STE-atletpulje, hvor eliteatleter kan søge støtte til sportslige aktiviteter som turneringer og træningslejre, herunder også nicheidrætter. Målgruppen er STE-atleter på nationalt/internationalt niveau. Formålet er at sikre, at økonomi ikke begrænser deres udvikling. Puljen kan finansieres inden for eksisterende STE-budget. Effekten forventes at være øget sportslig udvikling og fastholdelse af talenter i mindre sportsgrene.

Puljen forventes at være på mellem 25-50.000 kr. pr. år. 

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 10.

Retligt grundlag

Slagelse Talent & Elite er Slagelse Kommunes støtteordning til talentfulde udøvere og eliteatleter. Støtteordningen blev oprettet i 2016 efter Lov om eliteidræt, der giver mulighed for, at kommunerne kan iværksætte tiltag for atleter på særligt højt niveau.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den kommunale økonomi til Talent- og Eliteordningen udgør årligt kr. 2.640.000 (2025 niveau) Fordelt med hhv. kr. 1.917.000 under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt kr. 723.000 under Børne- og Ungeudvalget.

Tværgående konsekvenser

Slagelse Talent & Elite baserer sig på både skoleområdet, uddannelsesområdet samt idræts- og fritidsområdet og går dermed på tværs af udvalg.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Som opfølgning på indgåelse af partnerskabsaftale mellem Natur til et godt liv - laboratoriet - og Slagelse Kommune orienteres de tre ansvarlige udvalg - Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget - om status for implementeringen af den naturbaserede tilgang i afdelingerne.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge og chefen for Skole og Dagtilbud og direktøren for børn, unge og kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status for implementering af Natur til et godt liv - laboratoriet.

Sagens indhold

Partnerskabet mellem Natur til et godt liv - laboratoriet - og Slagelse Kommune blev indgået 27. maj 2025. Konceptet i Natur til et godt liv baserer sig på en naturintegreret indsats, hvor formålet er, at børn og unge i alderen 13-30 år, der kæmper med mistrivsel og udfordringer med at indgå i fællesskaber, gives mulighed for at styrke deres livsduelighed igennem inddragelse af naturen.

Det naturintegrerede indsats kan defineres som indsatser, hvor oplevelser og øvelser i naturen integreres i terapeutiske, behandlingsmæssige og/eller pædagogiske forløb med henblik på at understøtte bedre trivsel hos det enkelte barn eller unge. 

Partnerskabsaftalen har som overordnet mål, at tilgangen gøres til et vigtigt redskab i den samlede værktøjskasse i arbejdet med børn og unge, der er udfordret i forhold til trivsel og potentielt set fastholdelse i uddannelse/beskæftigelse. Indsatsen kan således indtænkes som forebyggende indsats i forhold til almen-området og den samlende børn- og ungepolitik. 

Natur til godt liv - laboratoriet - kan fungere både som inkubator og facilitator i forhold til udvikling af konkrete indsatser i de tre involverede centre. Natur til godt liv tilbyder kompetenceudvikling for medarbejdere, deltagelse i konferencer, deltagelse i kommunale netværk og konkret sparring og facilitering i forbindelse med udarbejdelse af indsatsbeskrivelser. 

Slagelse Kommune har siden indgåelse af partnerskabsaftalen arbejdet videre med implementering af den naturbaserede tilgang. Repræsentanter fra centrene har deltaget i konference, hvor bl.a. andre kommuners erfaringer med konkrete tiltag blev præsenteret og der blev givet sparring på tværs. 

Udviklingskonsulent fra natur til godt liv har afholdt bilaterale møder med centrene, hvor konkrete idéforslag om indsatser er drøftet og kvalificeret. Planen er således, at der for skole og dagtilbudsområdet og for børn og unge forventes igangsat primo januar 2025. De allerede igangsatte projekter i børn og unge i regi af UngSlagelse og Naturskolen vil undergå en videreudvikling. I forhold til kultur, fritid og borgerservice er der pt. ikke aftalt konkrete indsatser, men der er igangsat proces i forhold til udpegning af områder, hvor tilgangen fra natur til et godt liv kan integreres i eksisterende indsatser. 

Desuden er planlagt styregruppemøde for parterne i januar 2026, hvor de strategiske linjer og muligheder for yderligere understøttelse af indsatsen generelt og konkrete indsatser drøftes. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser forbundet med partnerskabsaftalen.

Tværgående konsekvenser

Partnerskabsaftalen med Natur til et godt liv - laboratoriet dækker Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og der vil således blive orienteret om status i alle udvalg. 

Sagens videre forløb

Udvalgene vil blive orienteret om status for implementering af Natur til et godt liv i 3. kvartal 2026.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget præsenteres i nærværende sag om udmøntning af konteringspraksis på SFO-området. Udvalget præsenteres for lovgrundlaget for kontering af skolepædagogers og ledelse/administration på skolernes SFO samt de enkelte skolers fordeling i anonymiseret form. 

Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om udmøntningspraksis på SFO-området.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget blev på udvalgsmødet den 2. september 2025 præsenteret for sagen "Konteringspraksis på skole og SFO". Udvalget valgte at udsætte sagen med ønske om en uddybning af den gældende konteringspraksis og et mere detaljeret grundlag for orienteringen. 

Administrationen har efterfølgende gennemgået skoleledernes vurdering af tværgående medarbejderes tidsforbrug på henholdsvis skole og SFO. Det er administrationens opfattelse, at både pædagoger i den almene undervisning samt pædagoger i specialklasser og på specialskoler er fordelt i forhold til tid anvendt i skole og SFO. Det vurderes også, at fordeling af løn til ledelse og administration er foretaget efter bedst mulige skøn og i overensstemmelse med den præcisering Center for Skole og Dagtilbud har indhentet hos Indenrigsministeriet.

Administrationen vurderer, at skolerne har foretaget fordelingen af lønudgifter til tværgående medarbejdere efter reglerne i "Budget og regnskabssystem for Kommuner afsnit 3-4  Den autoriserede kontoplan og og konteringsregler funktion 03.22.05" (Se bilag 1) samt "Konteringsregler for gruppering" (Se bilag 2).

Administrationen har stillet spørgsmål direkte til Indenrigsministeriet i forhold til tolkning af reglerne. Spørgsmål og svar er vedlagt som bilag 3

I henhold til Den autoriserede kontoplan kan udgifter af administrativ og ledelsesmæssig karakter opgøres på baggrund af tidsregistrering elle en skønnet fordeling af lønudgifterne. Skolerne i Slagelse Kommune foretager en gang årligt denne vurdering af udgifter til ledelse og administration og lønudgifterne fordels imellem skole og SFO via lønsystemet.

Pædagoger med opgaver i såvel skole som SFO fordeles i forhold til den faktiske opgavetid. Denne opgørelse foretages i forbindelse med Skoleårets planlægning i samarbejde med økonomipartner fra Økonomi og Styring og indberettes til lønsystemet, hvorefter fordeling af lønudgiften mellem skole og SFO sker automatisk på månedlig basis.

Der vedlægges til sagen skemaer for alle skolerne i anonymiseret form (bilag 4). Skemaerne indeholder kun medarbejdere i delt tjeneste og er derfor ikke et udtryk for det samlede personaleforbrug i henholdsvis skole og SFO.

12/11 2025 Administrative noter

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 30. september 2025 blev orientering givet med bemærkning om, at sagen genoptages på decembermødet.

Administrationen har genbesøgt tidligere svar fra KL og Undervisningsministeriet omkring fordeling af skoleleders løn mellem Undervisning og SFO og dette har ikke givet anledning til, at administrationen finder, at Slagelse kommune efterlever pkt. 1 i orienteringsskrivelse af 6. juli 2021 om ændringer i budget- og regnskabssystem for kommuner med ikrafttræden fra rengskab 2021.

Slagelse Kommunes interne revision bekræfter, at konteringsregler for fordeling mellem undervisning og SFO er som gengivet ovenstående og som svaret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, idet skolelederen har det økonomiske og personalemæssige ansvar også for SFO og dermed erlægger timer begge steder. Det er derfor den interne revisionsopfattelse, at fordeling af udgifterne skal afspejle de faktiske timer og dermed den faktiske udgift

Nogle kommuner fordeler løn og andre gør ikke. Det skyldes flere forhold - herunder den kommunale skolestruktur. Det har været vanskeligt for administrationen at få klart svar fra de kommuner vi har henvendt os til.

Fordeling af skolelederløn i 2025 er således:

*) Ledelse deles mellem Solskinsskolen, Omø skole og Julemærkehjemmet. Derfor er fordelingen mellem skole og SFO kun 75% i ovenstående opgørelse.

Det samlede udkonterede beløb er 2,6 mio. kr. i 2025.

Budget til SFO  66,7 mio. kr.

Budget forældrebetaling  42,6 mio. kr. 

Forældrebetaling udgør 63,9% af bruttoudgiften.

Ændret konteringspraksis vil betyde, at forældrebetaling vil udgøre 66,5%

Tildeling af ekstra midler til SFO:

Svar fra Økonomi og Styring: Der er ikke ekstra midler fra staten sidste år, men der er af byrådet givet bevilling på 43,3 mio. kr. i år og frem. Disse midler er fordelt efter antallet af børn i SFO og direkte til SFO. Der er ikke ekstra midler til undervisning eller klub.

Retligt grundlag

Lov om Folkeskolen §3, stk. 7: Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning.

Budget- og regnskabssystem for Kommuner, kapitel 3-4

Konteringsregler for gruppering

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Konteringspraksis og opgørelse af timer i henholdsvis skole og sfo har alene betydning indenfor den enkelte skoles budgetramme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Der fremlægges en gang årligt til Børne- og Ungeudvalgets orientering en status på skolernes fordeling af lønudgifter mellem skole og SFO på tværgående personale. Næste orientering vil ske på udvalgets møde i september 2026.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Møde i Bevægelsesnetværket på dagtilbudsområdet
Torsdag den 6. november blev der afholdt møde i Bevægelsesnetværket i Firkløveren med deltagelse af 23 medarbejdere fra kommunens dagtilbud. Netværket har fokus på, hvordan inkluderende boldlege og aktiviteter kan integreres i det pædagogiske arbejde.

Ph.d.-studerende Trine Top Klein-Wengel fra projektet Børnehavebørn Bruger Bolden deltog med et inspirerende oplæg om, hvordan boldlege kan organiseres og tilpasses børnegrupper i dagtilbud. Deltagerne fik indblik i konkrete erfaringer fra projektet og afprøvede selv udvalgte lege fra et nyt sæt aktivitetskort.

Firkløveren fortalte desuden om deres rejse mod at blive idrætscertificeret institution

Slagelse Kommune er kommet med i udviklingsprojekt om fællesskabende skriveundervisning

Egmontfonden har bevilget kr. 4,4 mio. til Københavns Professionshøjskole til projektet ”Skrivefællesskaber i skolen”. Slagelse Kommune deltager med fem skoler: Antvorskov Skole, Baggesensskolen, Broskolen, Marievangskolen og Nymarkskolen.

Udviklingsprojektet handler om at kvalificere børns lyst og kompetencer til at læse og skrive. Samtidig har det et stærkt fokus på alle børns behov for at indgå i meningsgivende og værdifulde venskaber og fællesskaber. Projektet forløber fra 2026-2029, og deltagerne er elever, der starter i 2. klasse i 2026-2027 og fortsætter i 3. klasse i 2027-2028, samt de elever der starter året efter i 2. klasse (årgang 2027-2028). Deltagere er også alle klassernes dansklærere og skolernes læsevejledere.

Udviklingsprojektet etablerer skrivelaboratorier ved de fem skoler og udvikler nye fællesskabende didaktiske tilgange til skrivning i indskolingen. Der sættes ind med en skriveundervisning, der er til gavn for alle børn og udvikler ny viden for lærere, læsekonsulenter og også for undervisere og studerende ved læreruddannelser i hele Danmark. I løbet af forsøgsperioden sker der formidling til de øvrige skoler i kommunen via netværksmøder med dansklærere i indskolingen og skolernes læsevejledere.

Bevillingen er givet til Københavns Professionshøjskole. Slagelse Kommunes bidrag er medarbejdertimerne på de fem involverede skoler, samt konsulentbistand i centret.

Revidering af styrelsesvedtægtens bilag efter beslutning om betegnelsen "Børnehaveklasse"

Administrationen er opmærksom på, at der skal revideres i bilag til styrelsesvedtægten for Slagelse Kommunes folkeskoler i forhold til beslutningen om, at der i Slagelse Kommune benyttes betegnelsen ”børnehaveklasse” om det første skoleår.

Administrationen er i gang med dette arbejde og er her blevet opmærksom på, at der ligeledes er et behov for revidering af bilaget, så det det sikres, at det er i overensstemmelse med de seneste ændringer i folkeskoleloven i forbindelse med kvalitetsprogrammet.

Det er forventningen, at det nye Børne- og Ungeudvalg kan orienteres om en samlet revidering af bilaget i foråret 2026

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.