Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområder.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområder.

Sagens indhold

Efter indstilling fra Sundhedsudvalget, besluttede Byrådet i september 2022 at igangsætte en proces for udarbejdelse af en ny sundhedspolitik. Byrådet besluttede, at processen skulle tage afsæt i en arbejdsgruppe på tværs af fagområder med bred involvering af medarbejdere fra relevante fagcentre, udvalg, råd og interesseorganisationer.

Den nedsatte arbejdsgruppe har på nuværende tidspunkt givet input til den nye sundhedspolitik på to arbejdsgruppemøder, som blev afholdt i april og maj måned jævnfør den godkendte tids- og procesplan (vedlagt i bilag 1). Det sidste arbejdsgruppemøde afholdes d. 1. juni 2023.

I følge tids- og procesplanen skal alle fagudvalg drøfte input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområde i maj og juni 2023. 

Sundhed på tværs af fagområder

De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed, fordeler sig på forskellige kommunale forvaltningsområder. Sundhedspolitikken skal sætte en overordnet ramme for, hvordan man arbejder med sundhed indenfor alle fagområder. De seneste data på borgernes sundhedstilstand fra sundhedsprofilen 2021 kan ses i bilag 2. 

At integrere sundhed og sundhedsfremme på de forskellige forvaltningsområder er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at der iværksættes nye og omfattende indsatser, men at de enkelte områder forholder sig aktivt til, hvordan de kan indarbejde sundhed i den indsats, de allerede laver. Sundhed skabes i et tæt samarbejde mellem mange aktører, herunder kommunens forskellige fagområder.

Sundhedsfremmende aktiviteter kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel, der kan bidrage til at opnå mål for fagområdernes kerneopgave.

Det kan fx være at opnå bedre indlæringsevne og trivsel i dagtilbud og folkeskole gennem bevægelsesindsatser og/eller etablering af morgenmad og frokostordning. Med disse tiltag, der både inkluderer bevægelse og sund kost samt trivsel, øges koncentrationen og derved læringsparatheden hos børnene.

I foreningslivet kan der arbejdes med særlige tilbud til fx udsatte børn og unge, og hold til borgere med kronisk sygdom eller psykiatriske lidelser. I disse tilbud kan den mentale sundhed og trivsel understøttes ved at fokusere på inkluderende fællesskaber og den gode velkomst.   

Der kan arbejdes på at etablere oplevelses- og sundhedstier med overnatningssteder, legepladser og aktivitetsområder for hele familien. Det kan også være at omdanne grønne arealer så biodiversiteten fremmes og muligheden for trivsel og bevægelse øges. Samtidig kan der sikres let tilgængelighed til og sammenhæng mellem grønne rekreative områder samt integreres grønne kiler i byerne. På denne måde kan borgerne bevæge sig rundt i byen via grønne udendørsarealer. 

På beskæftigelsesområdet kan man fx højne arbejdsmarkedsparatheden for ledige ved at tilbyde dem relevante sundheds- og forebyggelsestilbud fx et livsstilsforløb eller et kursus i håndtering af langvarig stressbelastning, angst og depression. Sådanne indsatser kan bl.a. bidrage til at afkorte sygedagpengeperioden samt give mulighed for at fastholde positive livsstilsændringer hos borgerne.

På socialområdet kan man arbejde med at styrke den sociale trivsel for udsatte borgere ved at brobygge til og integrere dem i frivillige fællesskaber.

På ældreområdet kan man arbejde med tidlig opsporing og henvisning til sundhedsfremmende indsatser fx bolignær motion, man kan arbejde med rehabilitering i eksisterende ydelser eller for eksempel tænke demensvenlig motion ind i aflastningstilbud.

Sundhedsvinklen bidrager i ovenstående tilfælde til at styrke opgavevaretagelsen inden for de forskellige fagområder, også selvom kerneopgaven er en anden.  

Drøftelse af input til den kommende sundhedspolitik

Som inspiration kan den politiske drøftelse i fagudvalgene om den kommende sundhedspolitik tage afsæt i følgende tre spørgsmål:

• Hvilke sundhedsperspektiver skal prioriteres indenfor fagudvalgenes politikområde?
• Hvordan kan fagudvalgene sikre integration af den nye sundhedspolitik i fagudvalgenes nuværende og fremtidige prioriteringer på politikområdet?
• Hvordan sikrer fagudvalgene, at der arbejdes med sundhed på tværs af de politiske fagudvalg?

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk. 2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at drøftelser i fagudvalgene kan bidrage med vigtige input og prioriteringer i den kommende sundhedspolitik.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedspolitikken skal fungere som løftestang til at arbejde med sundhed på tværs af hele kommunen.

Sagens videre forløb

Sundhedsudvalget vil på deres møde i oktober 2023 1. behandle den nye sundhedspolitik, hvorefter politikken sendes i høring.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal sende udkast til ny organisering af fritidstilbudsområdet for de 10-18-årige i høring hos bestyrelser i skoler og klubber samt relevante faglige organisationer, MED-udvalg og foreninger.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget sender udkast til ny organisering af fritidstilbudsområdet for de 10-18-årige i høring hos bestyrelser i skoler og klubber samt relevante faglige organisationer, MED-udvalg og foreninger.

Sagens indhold

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2023-2026 besluttede Byrådet den 10. oktober 2022 at reorganisere fritidstilbudsområdet for de 10-18-årige.

Formål

Det overordnede formål med reorganiseringen er at gøre med de forskelle, der er begrundet i forhold, der rækker tilbage til før kommunalreformen i 2007. Den faglige hensigt er dels at skabe kontinuerlige indsatser for målgruppen, hvor de nære relationer og nærhedsprincippet skaber fo

rudsætningerne for tillidsfulde og beskyttende fællesskaber, og dels, at der skabes en ensartethed i tilbud, som underbygges af ens lovgivning og finansiering. 

Processen indtil nu

Børne- og Ungeudvalget drøftede på deres møde den 7. februar 2023 principper for det kommende fritidstilbudsområde. Udvalgets input har sammen med budgetteksten udgjort den indledende politiske ramme for administrationens videre arbejde. Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik udgør på samme måde et fagligt pejlemærke i at sikre fritidstilbud, der tilgodeser børns trivsel, udvikling og læring. 

Administrationen afholdte en workshop ultimo marts 2023 med relevante aktører, herunder repræsentanter fra UngSlagelse, Ungdomsskolen, skoleområdet, den kommunale forebyggende indsats og den kriminalpræventive enhed, klubområdet samt kultur-, fritids- og idrætsområdet. Formålet med workshoppen var at afdække fritidstilbudsområdets mange snitflader til øvrige kommunale områder og indsatser mhp. at identificere og definere potentialer og opmærksomhedspunkter samt faglige og pædagogiske pejlemærker i den kommende reorganisering.

På Børne- og Ungeudvalgsmødet den 2. maj 2023 drøftede udvalget udkastet til reorganisering af fritidstilbudsområdet for de 10-18-årige. På baggrund af udvalgets input er udkast justeret til. Administrationen vurderer, at udkastet er nu klar til at blive sendt i høring hos relevante parter. 

Organisering af området

Den kommende organisering af fritidstilbudsområdet baseres på en distriktsmodel. Distriktsmodellen er udarbejdet med afsæt i nærhedsprincippet, således at alle unge har tilbud tilgængeligt i geografisk nærhed til deres skole eller bopæl. Slagelse-distriktet opdeles grundet byens størrelse i tre mindre distrikter.

Området foreslås organiseret på følgende vis:

1. Slagelse Vest – Slagelse Vestby, inklusiv Stillinge og nordpå indtil kommunegrænsen (Stillinge Skole og Marievangskolen)

2. Slagelse Øst – Slagelse Østby inklusiv Vestermose (Nymarkskolen og Søndermarkskolen)

3. Slagelse Syd – Slagelse Sydby samt byerne Slots Bjergby og Sørbymagle (Antvorskov Skole, Hashøjskolen og Hvilebjergskolen)

4. Korsør – Korsør, Halskov, Tårnborg og Vemmelev (Broskolen, Baggesenskolen og Vemmelev Skole)

5. Skælskør – Skælskør og Dalmose (Ny Skælskør Skole, Dalmose Skole og Kirkeskovsskolen)

Distrikterne vil bestå af flere lokale matrikler. Matriklerne vil være organisatorisk uafhængige af de lokale skoler, mens en forpligtelse til tæt samarbejde består.

Der ansættes fire ledere: en i Korsør-distriktet, en i Skælskør-distriktet samt to til at dække de tre Slagelse-distrikter. Hver leder har det samlede ansvar for matriklerne i det pågældende distrikt og kan prioritere ledelseskraft målrettet de lokale forhold, for eksempel i tilbud med geografisk tilknytning til sociale boligområder.

områdelederne mulighed for at prioritere end mere nærværende ledelse hvor opgaverne definerer.. fx socioøkonomiske forhold tilsiger det. 

Lederne udgør tilsammen et tværgående og strategisk ledelseslag med ophæng og reference til chefen for skole- og dagtilbudsområdet.

Organisering af tilbud

Der oprettes fritidsklub for målgruppen 10-14-årige, 4.-7. klasse.

Der oprettes ungdomsklub for målgruppen 14-18-årige, 7.-9. klasse.

Med den foreslåede organisering vil der ske en ensartethed ift. den økonomiske og lovgivningsmæssige ramme samt i forhold til tilbuddenes indhold og tilgængelighed.

Målgrupperne i det nye fritidstilbudsområde spænder bredt og der gælder forskellige karakteristika for de 10-18-årige. Eksempelvis vil det være nødvendigt for de 10-13-årige, at nærhedsprincippet gør sig gældende i tilbuddene. Derimod kan der for den ældre målgruppe være behov for større involvering i udformning af indholdet i de konkrete tilbud. Den ældre målgruppe har også det tilfælles, at de ønsker et fysisk sted at kunne opholde sig.

I den nye organisering vil der være et fortsat fokus på yderområderne i kommunen. Dette primært af hensyn til, at mobiliteten for målgruppen kan være begrænset i disse områder grundet busruter m.v.

I den nye organisering vil Fønix fortsat være et matrikelløst klubtilbud, som efter konkret vurdering og behov gøres tilgængeligt som et fleksibelt og inddragende tilbud for de unge. På nuværende tidspunkt er Fønix åbent mandag-torsdag  hver uge om eftermiddagen og aftenen og afholder som minimum et weekend-arrangement om måneden. Lokation og åbningstider baseres på en faglig vurdering i tæt samarbejde med blandt andet politiet og den kriminalpræventive enhed (KPE).

Potentialer

Den foreslåede reorganisering vil sikre en højere grad af ensartethed i tilbuddene, så borgere i alle dele af kommunen oplever samme serviceniveau. Der vil således ske en ensartning ift. den økonomiske og lovgivningsmæssige ramme samt i forhold til tilbuddenes indhold og tilgængelighed. 

Den fælles økonomiske ramme vil skabe en fleksibilitet ift. drift og udvikling på fritidstilbudsområdet, mens den lovgivningsmæssige ramme vil sætte en fælles faglig, pædagogisk og indholdsmæssig retning for de enkelte tilbud. 

Den nye områdeledelse vil sikre et større udsyn og det strategiske samarbejde på tværs af distrikterne. Dermed vil områdeledelse være med til at sikre et større fokus på tilgængelighed ved at tilbud gøre tilgængelige på tværs af distrikter, og at børn og unge i et givent geografisk tilbud ikke er afgrænset til tilbuddene i nærområdet. 

Inden for hvert distrikt vil tilbuddene kunne tones i henhold til lokalområdernes særlige profiler og muligheder.  I Skælskør kunne det fx betyde, at et klubtilbud kan tænke ind at samarbejde med det lokale kunstmiljø. 

Personalemæssigt kan den fælles økonomiske ramme inden for distrikterne være med til at skabe flere pædagogiske fuldtidsstillinger og dermed tiltrække og fastholde  kvalificeret arbejdskraft. Medarbejderne får mulighed for at anvende deres kompetencer på tværs, hvilket kan skabe yderligere rum for udviklingen af den pædagogiske praksis og synergi tilbuddene imellem.

Ligeledes kan der tænkes i skabe fuldtidsstillinger mellem skole og klub; dette vil også kunne være med til at skabe kontinuitet og tryghed for børn og unge i deres møde med klubtilbuddet. 

Den nye ramme for fritidstilbudsområdet er i tråd med Børne- og Ungepolitikken for Slagelse Kommune, som bl.a. har som ambition at skabe større tilknytning mellem de unge og fællesskaber. I tråd med intentionerne i politikken indtænkes inddragelse af unge som et bærende princip i den videre proces ifm. den mere konkrete udvikling af tilbuddene på matriklerne. 

I videreudviklingen af den pædagogiske ramme for tilbuddene i den nye organisering er administrationen optaget af, at børn og unge mødes af et godt stykke pædagogisk arbejde i både skole- og fritidsdelen. Foruden den store viden, der allerede eksisterer i kommunens tilbud i dag, er administrationen også opmærksom på den nyeste forskning inden for fritidspædagogikken, herunder en række  forskningsprojekter støttet af BUPL's forskningspulje er igangsat mhp. at bidrage med praksisnær viden om fritidspædagogikkens betydning for at skabe trivsel, udvikling og livsmuligheder for alle børn. Listen over forskningsprojekter kan tilgås her. 

Foreløbige drøftede samarbejder i de kommende fritidstilbud

Administrationen har i samarbejder med aktører på området identificeret følgende mulige samarbejder og snitflader. 

• Det lokale forenings- og kulturliv kobles gensidigt til distrikterne
• Udvalgte tilbud under fritidsundervisningen i UngSlagelse tilbydes som aktiviteter i distrikterne
• Forebyggende indsatser, herunder støttekontaktpersoner, Den Kriminalpræventive Enhed og boligsociale indsatser indtænkes som ressourcer i distrikterne
• Civilsamfundets ressourcer medtænkes

Intentionen i den nye organisering er, at klubberne bliver indgangen til relevante tilbud og indsatser jf. ovenstående. 

De overordnede rammer for de nævnte samarbejder forventes præciseret yderligere, når rammen for fritidstilbudsområdet er politisk besluttet. Børne- og Ungeudvalget får i henhold til procesplanen forelagt en konkretisering af indhold og rammer på september-mødet efter høringen forventeligt er afsluttet medio august. I forhold til implementeringen af den nye organiseringsmodel er det planen, at hvert distrikt udarbejder en udviklingsplan for aktiviteter, indhold og konkrete ressourcer inden ikrafttræden 1. januar 2024. 

Opmærksomhedspunkter

Arbejdet med at samle og organisere fritidstilbudsområdet er en kompleks størrelse, som involverer mange enheder og målgrupper. Det betyder, at der er en række opmærksomhedspunkter, som administrationen skal forholde sig til frem mod implementeringen af den nye organisering. Disse er listet herunder.

• Kapacitet i distrikterne grundet antal matrikler
• Ved flere matrikler i distrikterne kan der være øgede udgifter, da nogle områder i de nye distrikter ikke har et tilbud i dag

Kapacitetsanalysen og de eventuelt afledte økonomiske forhold heraf vil blive afdækket i samarbejde med Center for Kommunale Ejendomme samt kommunens økonomiafdeling.

• Behov for ansættelser tilpasset den nye organisering - evt. flere kombistillinger
• Personalepolitiske processer for nuværende ansatte, bl.a. pga. overgang fra flere til én overenskomst grundet reorganiseringen

Afhængigt af hvilken organisering Børne- og Ungeudvalget beslutter, vil der skulle træde en personalepolitisk- og evt. rekrutteringsproces i gang. Dette forløb vil blive håndteret i tæt samarbejde med kommunens HR-afdeling.

• Nye projekter, tiltag og tilbudsbeskrivelser skal gentænkes og udvalgets fokusområder med mere bevægelse, mental sundhed, fællesskaber m.v. skal indgå. Desuden skal der være en kobling til Børne- og Ungepolitikken

Når Børne- og Ungeudvalget har truffet beslutning omkring den fremtidige organisering af fritidstilbudsområdet, vil fagfolk sammen med administrationen indlede konkretiseringen af ovennævnte ønsker med samtidig inddragelse af de unge og øvrige berørte parter.

• Busruter og tilgængelighed i distrikterne og distrikterne imellem
• Fønix må ikke agere busdrift, men det kan undersøges om den kan nå bredere ud geografisk

Dette punkt vil blive undersøgt nærmere i samarbejde med Center for Teknik, Plan og Erhverv.

• 4. klasse i SFO ophører i sin nuværende form til fordel for oprettelse af klubtilbud fra 4. klasse
• Der mangler et tilbud på Rosenkilde Skole efter at skolen er blevet en selvstændig specialskole
• Der kan være et behov for en analyse af grundlaget for den lave søgning til ungdomsklub

Disse punkter vil blive afdækket i forløbet efter den politiske beslutning. Der vil være tale om involvering af forskellige parter få tværs af forvaltningen, herunder økonomi- og analyseafdelingen.

Høring af udkast til organisering

Udkastet til organisering sendes i høring hos relevante parter i perioden 1. juni-18. august. 

I vedhæftede bilag 1 findes høringsskabelonen, som sendes til høringsparterne. Indeværende sagsfremstilling vedlægges høringsmaterialet som bilag.

Skemaet til høringssvar indbyder til både generelle bemærkninger samt bemærkninger til de væsentligste ændringer i den nye organisering, som ses nedenfor:

• Der etableres 5 distrikter

Formålet er bl.a. at sikre et nærhedsprincip, således at alle unge har tilbud tilgængeligt i geografisk nærhed til deres skole eller bopæl. Slagelse-distriktet opdeles grundet byens størrelse i tre mindre distrikter.

• En anden ledelsesstruktur

For at skabe en større sammenhæng på tværs af de forskellige distrikter og dertilhørende tilbud, skabes der en ledelsesstruktur, hvor områdeledelse bliver centralt. Derudover forpligter områdelederne sig til et tværgående og strategisk samarbejde, således at alle tilbud i kommunen bliver tilgængelig for de børn og unge, som er i målgruppen. Helt konkret ansættes fire ledere: en i Korsør-distriktet, en i Skælskør-distriktet samt to til at dække de tre Slagelse-distrikter.

• To organiseringsformer for målgruppen

I dag spænder tilbuddene og målgrupperne bredt på fritidstilbudsområdet. Dette forsøges ensartet ved, at målgrupperne fremover opdeles i to grupper. Henholdsvis fritidsklub for de 10-14 årige i 4.-7. klasse og ungdomsklub for de 14-18 årige i 7.-9. klasse.

De to grupper vil således bl.a. rumme de brugere af SFO II, som i dag findes på henholdsvis Antvorskov Skole og Stillinge Skole.

• Potentialer i den nye organisering

Den nye organisering af området giver bl.a. mulighed for, at eksisterende tilbud og samarbejdsformer kan gentænkes.

Administrationen ser muligheder i, at unge i højere grad kan inddrages i processen med tilbudsbeskrivelserne, således at tilbuddene i højere grad bliver relevante for målgrupperne.

Der vil være med den nye organisering ligeledes være mulighed for i højere grad at tænke i kombistillinger, således at pædagoger ikke nødvendigvis er fastlåste til en enkelt matrikel, men kan arbejde på tværs af matrikler og evt. distrikter.

Ligeledes vil der være mulighed for at genbesøge de interne og eksterne samarbejdsformer som findes i dag, herunder et friskt syn på bl.a. inddragelsen af foreningslivet, den forebyggende kommunale indsats, de boligsociale indsatser m.v. 

Retligt grundlag

Området organiseres efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan sende udkast til ny organisering af fritidstilbudsområdet for de 10-18-årige i høring hos bestyrelser i skoler og klubber samt relevante faglige organisationer, MED-udvalg og foreninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at ovenstående udkast til organisering af fritidstilbudsområdet falder i tråd med Børne- og Ungepolitikkens intentioner. Samtidig er udkastet udarbejdet med afsæt i de politiske tilkendegivelser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgetoverblikket i bilag 2 viser, at den samlede økonomiske ramme for alle enheder i dag udgør 39.535,278 mio. kr.

Heri er ikke medregnet den besparelsesramme på 1,5 mio. kr., som området skal finde i 2023. Besparelsen på 3 mio. kr. årligt fra 2024 og frem er heller ikke medregnet i det samlede budget for området.

Fra 2024 og frem vil det samlede budget for området derfor være 36.535.278 mio. kr. Det vil altså være denne samlede budgetramme, som den fremtidige organisering af området vil bero på.

En ny beregningsmetode for den samlede fælles økonomi kan baseres på en ny ressourcetildelingsmodel, som bl.a. rummer indtægter fra forældrebetaling og tager højde for socioøkonomiske forhold samt antal indmeldte børn i de forskellige tilbud. Samtidig oprettes en enhedstakst for hhv. fritids- og ungdomsklub, der gælder for hele kommunen.

Tværgående konsekvenser

Den nye organisering fordrer bl.a., at de involverede aktører forpligter sig til et fællesskab, som tilbyder relevante tilbud for de unge målgruppen. Ligeledes indgår aktørerne i et fællesskab, hvor de økonomiske ressourcer anvendes mere fleksibelt.

Sagens videre forløb

Den videre proces opdeles i faser og ser foreløbigt således ud:

Fase 1: Børne- og Ungeudvalget sender udkast i høring - juni 2023

Fase 2: høringsproces og opsamling på høring - juli og medio august 2023

Fase 3: endelig model for organisering besluttes i Børne- og Ungeudvalget efter endt høring - september 2023

Fase 4: interne analyser og involvering af relevante kommunale aktører - herunder Kommunale Ejendomme, HR, økonomiafdelingen m.v. - september til december 2023

Fase 5: ny klubstruktur træder i kraft - januar 2024

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte planlægning af Børne- og Ungeudvalgets mødeaktiviteter (dialogmøder, temamøder, konferencer, studieture) for 2024.

Indstilling

Chefen for Skole- og Dagtilbud indstiller, 

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter og prioriterer udvalgets mødeaktivitet for 2024 med hensyntagen til udvalgets afsatte midler til mødeaktivitet generelt.

Sagens indhold

Som forberedelse til det politiske arbejde i 2024 skal alle fagudvalg drøfte udvalgets mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder, deltagelse i konferencer og planlægning af eventuel studietur.

Politisk mødekalender for 2024 bliver politisk behandlet efter sommerferien, men som udgangspunkt for planlægningen af øvrige mødeaktiviteter, forventes mødestrukturen med fagudvalgsmøder i første uge, økonomiudvalgsmøde i tredje uge og byrådsmøde i fjerde uge at videreføres i 2024.

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte følgende:

• Ønsker til dialogmøder med hvilke interessenter, hvor ofte, med hvilket indhold.
• Ønsker til temamøder
• Ønsker til deltagelse på konferencer (Bilag 1: oversigt over KL-konferencer)
• Ønsker til studietur

I forlængelse af denne drøftelse skal Børne- og Ungeudvalget drøfte prioriteringen af de midler, der er afsat til Børne- og Ungeudvalgets deltagelse i konferencer, studieture, generel mødeforplejning og lignende.

Den økonomiske ramme for Børne- og Ungeudvalgets mødeaktivitet er beskrevet herunder. Rammen dækker al mødeaktivitet i udvalget dog ikke kørselsgodtgørelse i forbindelse med udvalgsmøder, temamøder og dialogmøder.

Børne- og Ungeudvalgets egen pulje:

Udgifter til Børne- og Ungeudvalgets drift er forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder.

• Gennemsnitligt er der i 2022 brugt ca. 1.200 kr. til forplejning pr. møde inkl. dialogmøder. og temamøder.

• Deltagelse i KL-konference med 2 overnatninger forventes at koste ca. 10.000 kr. pr deltager (deltagergebyr, 2 middage, transport). 

• Deltagelse i KL konference af 1 dags varighed forventes at koste ca. 2.500 kr. pr. deltager. 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af Børne- og Ungeudvalgets drøftelser fremlægges en sag på mødet i september med henblik på konkret beslutning om aktiviteter.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om viften af specialpædagogiske skoletilbud i kommunen

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har på tidligere møder ønsket at få et overblik over de specialpædagogiske tilbud og mellemformer, som findes i Slagelse Kommune.

Overblikket er illustreret i bilag 1. Her vises den gradvise stigning i indsatsniveauerne - indsatstrappen - spændende fra den almindelige undervisning i klassen over mellemformer og specialundervisning på skolen til specialundervisning på en anden skole.

Almindelig undervisning:

Den almindelig undervisning foregår i barnets stamklasse. Denne undervisning differentieres efter gruppen af elever og deres forudsætninger

Mellemformer:

Mellemformer er initiativer og undervisningsformer, der retter sig mod både børn med specialpædagogiske behov og børn med almenpædagogiske behov. Udgangspunktet er elevens tilknytning til stamklassen.

Mellemformer indebærer en organisering, hvor der anvendes specialpædagogiske tilgange og metoder i almenundervisningen, eller der er et tilrettelagt samarbejde mellem undervisningen i de almene klasser og i specialklasser (hold) på skolen. Eleven er i stamklassen mindst halvdelen af undervisningstiden set over et skoleår. Mellemformer varierer efter det konkrete behov i den konkrete klasse. Mellemformer kræver ikke visitation så længe eleven bevarer tilknytningen til stamklassen. Hvis undervisning i en mellemform foregår uden for klassen i noget af tiden, skal indholdet i denne undervisning have en sammenhæng med den undervisning de øvrige elever får i klassen.

Visiteret specialpædagogisk bistand:

Hvis en elev modtager mere end ni klokketimer individuel støtte om ugen, går i en specialklasse i stedet for en stamklasse eller går på en specialskole kan det kun ske efter en forudgående visitation. Denne visitation bygger på en uvildig pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) udarbejdet af kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning på foranledning af skolen.

Overblikket i bilag 1 er en status pr 15. maj 2023. Det indeholder navnet på tilbuddet, antal børn og evt. klasser, samt i overskriftsform målgruppen.

For en uddybning af det enkelte tilbud henvises der til bilag 2, som er den komplette beskrivelse af kommunens specialiserede tilbud til børn og unge i grundskolen.

I forbindelse med budgetforliget 2023-2026 er det besluttet, at der skal oprettes flere specialklasserækker, autismetilbud, mellemformer og lignende tilbud så almenområdet i højere grad end i dag, kan tilbyde specialundervisning. Målet er at Slagelse Kommune fremover kan rumme og inkludere 2/3 af børnene med særlige undervisningsbehov som en del af almenområdet, mens 1/3 tilbydes specialundervisning på egentlige specialskoler. I dag har ca. 900 elever brug for specialundervisning, hvor 600 af disse børn tilbydes specialundervisning på specialskoler.

Alle skoler har som en del af den igangværende visitationsproces til specialpædagogisk bistand undersøgt mulighederne for at lave mindre indgribende indsatser på skolen i stedet for visiterede indsatser. Især ved overgangen fra børnehave til skole har der vist sig muligheder. Fx oprettes der i kommende skoleår ikke en central sprogbørnehaveklasse i kommunen, da den særlige sprogindsats gives i tilknytning til den almindelige undervisning decentralt.

Aktuelt er planlægningen af kommende skoleår, herunder de særlige indsatser og mellemformer, i gang. Administrationen kan i samarbejde med skolerne give et overblik over kommende skoleårs visitationer og de etablerede mellemformer på udvalgets møde i september.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §18 om undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, samt §20 stk 2 om den specialpædagogiske indsats.

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014: "Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand". Her defineres specialundervisning, kravet om visitation og kravet om et uvildigt beslutningsgrundlag udarbejdet af PPR

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om bilag til styrelsesvedtægt for skoleområdet.

Indstilling

 Skole- og Dagtilbudschefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Det følger af folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en styrelsesvedtægt for skoleområdet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Den skal bl.a. indeholde bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning og tildelte beføjelser.

Den 24. april 2023 godkendte Byrådet den reviderede styrelsesvedtægt for skoleområdet, herunder bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen efter høring. Den 23. januar 2023 godkendte Byrådet en ny skolestruktur efter høring. 

Som bilag til styrelsesvedtægten skal som minimum medtages bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen og bilag om skolestrukturen. Begge dele skal have været i høring. Som øvrige bilag kan optages andre relevante beslutninger truffet af Byrådet, Børne- og Ungeudvalget og administrationen, samt væsentlige lovbestemmelser.

Styrelsesvedtægtens bilag kan justeres løbende på baggrund af lokale politiske eller administrative beslutninger, afhængig af kompetenceplanen, samt ændringer i lovgivningen uden høring. Der ikke er nogle proceskrav i forhold til styrelsesvedtægtens samlede bilagsdel.

Efter Byrådets godkendelse af styrelsesvedtægten, er bilag til styrelsesvedtægten nu blevet administrativt  revideret på baggrund af lovændringer og seneste politiske beslutninger mv. Repræsentanter for skoleledergruppen har været inddraget. 

Den reviderede styrelsesvedtægt og tilhørende bilag er gældende pr. 1. august 2023.

Bilag til styrelsesvedtægten er vedlagt som bilag til denne sag.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 41, stk.3: Her fremgår det, at der i et bilag til styrelsesvedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen mv.

Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen mv. § 1, stk. 2: Her fremgår at at reglerne for valg til skolebestyrelsen fastsættes i et bilag til styrelsesvedtægten for skoleområdet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de reviderede bilag til styrelsesvedtægt for skoleområdet igen kan leve fuldt op til sit formål: At fungere som et grundlæggende styrings- og arbejdsredskab for administrationen, skolerne og skolebestyrelserne, som supplement til folkeskoleloven og andre relevante bekendtgørelser. De skal samtidig tjene som information til andre interessenter, der har brug for at orientere sig om gældende regler og bestemmelser på skoleområdet i Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Eventuelle ændringer i lovgivning samt politiske og administrative beslutninger, der vedrører bilag til styrelsesvedtægten, vil blive optaget i bilagene via en administrativ opdatering.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Sundhedsudvalget orienteres om status på igangsatte bevægelsesindsatser under 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler'.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Sundhedsudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

’BiDS – Bevægelse i Dagtilbud og Skoler’ har siden 2020 været en strategisk og politisk prioriteret indsats med fokus på at understøtte Dagtilbuds- og Folkeskoleloven samt på at udmønte Børne- og Ungepolitikken, Sundhedspolitikken og Idrætspolitikken.

Det overordnede formål med indsatsen er at forbedre børn og unges sundhed, trivsel og læring ved at sikre implementering af bevægelse i dagtilbud og skoler, og herunder understøtte ledelse og medarbejdere i arbejdet med motorik, leg og bevægelse.

På baggrund af en bred involvering af aktører fra dagtilbuds- og skoleområdet og midlerne fra pkt. 7 i budgetaftalen for 2021-2024 besluttede Børne- og Ungeudvalget i september 2021 at igangsætte en række bevægelsesindsatser (sag 596, den 20. september 2021).

I nærværende sag og tabellen nedenfor gives en status på bevægelsesindsatserne.

Opsummerende bidrager bevægelsesindsatserne på forskellig vis til at understøtte dagtilbuds- og skoleområdet i at integrere bevægelse som en naturlig og meningsfuld del af hverdagen.

Eksempelvis mindsker bevægelsesnetværket på dagtilbuds- og skoleområdet barrieren for at implementere bevægelse i hverdagen, idet netværket tilbyder mulighed for inspiration, videndeling og "afprøvning på egen krop", inden medarbejderne står i implementeringen.

Idrætscertificeringen af de fire daginstitutioner bidrager til at igangsætte og understøtte en kulturudvikling, hvor bevægelse bliver en fast integreret del af dagligdagens pædagogiske aktiviteter.

Uddannelsen af bevægelsesambassadører og -vejledere på de syv skoler bidrager til at strukturere og organisere arbejdet med bevægelse på skolerne samt til at sprede viden i personalegrupperne.

I alle bevægelsesindsatserne har der gennemgående været fokus på løbende at tilpasse indsatserne, så de giver mening for aktørerne på dagtilbuds- og skoleområdet. Derudover har det været centralt at koble indsatserne til strukturer og tiltag i dagtilbuds og skolers hverdag med henblik på at styrke forudsætningerne for forankring.

Retligt grundlag

Ifølge Dagtilbudslovens §8, stk. 3 og 4 skal dagtilbuddene arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Her skal det fremgå, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse.

Ifølge Folkeskolelovens §40, stk. 2, pkt. 1 fastlægger kommunalbestyrelsen mål og rammer for skolernes virksomhed. Ifølge §15 skal undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Ifølge Sundhedslovens §119, stk. 1 og 2 har kommunalbestyrelsen ansvaret for at skabe rammer for sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en fremadrettet, prioriteret, struktureret og helhedsorienteret bevægelsesindsats fortsat er afgørende for at øge bevægelse, sundhed og trivsel blandt børn og unge. I den sammenhæng skal den politisk besluttede Bevægelsesramme bidrage til at sikre fokus og skabe retning for arbejdet med bevægelse på dagtilbuds- og skoleområdet.

Administrationen anbefaler, at udvalgene tager sagen til orientering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med genåbningen af budget 2022 blev midlerne til 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler' reduceret fra 5 mio. kr. til 4 mio. kr.. Administrationen prioriterede og justerede indsatserne ind herefter. I budgetskemaet nedenfor ses en oversigt over den afsatte økonomi, forbrug d.d. og resterende økonomi planlagt til forbrug. 

Tværgående konsekvenser

Arbejdet med 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler' kobler sig til kommunens Børne- og Ungepolitiks fokus på motiverende læringsmiljøer, Sundhedspolitikkens fokus på bevægelse i hverdagen og Idrætspolitikkens fokus på idræt og bevægelse for alle aldre og niveauer. 

Dagtilbuds- og skoleområdet er eneste arena, hvor alle børn og unge kan rammes, hvorfor der er en tværgående opmærksomhed på koordinering af den strategiske bevægelsesindsats og andre indsatser som fx arbejdet med udvikling af ny sundhedspolitik.

Økonomien til 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler' ophører med udgangen af 2023. Udvalgene skal derfor træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan der herefter skal arbejdes med bevægelse ud fra den besluttede Bevægelsesramme for dagtilbuds- og skoleområdet.

Sagens videre forløb

Ultimo 2023/Primo 2024 vil udvalgene skulle træffe beslutning om fremadrettet prioritering af den strategiske og tværgående bevægelsesindsats.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Trivselsmåling i folkeskolen

Jf. folkeskoleloven § 56 b skal alle folkeskoler hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Det gælder også for specialskoler og interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) får eleverne 40 spørgsmål. I indskolingen (0.-3. kl.) får eleverne 20 mere enkle spørgsmål.

Trivselsmålingen 2022/23 blev foretaget i perioden 20. januar-20. marts 2023

Kort efter gennemførelsen af trivselsmålingen får kommunerne adgang til egne resultater via genereret rapporter på kommune-, skole og klasse-niveau. Rapporterne giver mulighed for systematisk opfølgning på trivslen lokalt på alle niveauer.

De nye trivselsrapporter på kommune-niveau er lagt på Slagelse Kommunes hjemmeside her

Til efteråret offentliggøres alle trivselsresultater, herunder på nationalt niveau, på Uddannelsesstatistik.dk. På dette tidspunkt vil det være muligt for administrationen at udarbejde en grundigere præsentation til Børne og Ungeudvalget, bl.a. med data fra de kommuner, som Slagelse Kommune normalt sammenligner sig med. 

På baggrund af besvarelserne på 4.-9. klasse opgøres trivsel på fire indikatorer samt en samlet indikator for ’generel trivsel’.

I nedenstående skema ses trivselsindikatorerne for 4.-9. klasse i Slagelse Kommune for de seneste 3 år. Som det fremgår af tallene, er trivslen i 2022-2023 faldet på 3 ud af 4 indikatorer i forhold til de to foregående år, og dermed er indikatoren for generel trivsel også faldet.

1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.

* Landsgennemsnit for 2022-23 offentliggøres i efteråret

Administrationen følger op på den enkelte skoles trivselsmåling i forbindelse med skoleudviklingssamtalerne.

Administrationen har samtidig bedt alle skoler om at sætte gang i en proces, der skal resultere i en revideret Undervisningsmiljø-vurdering, herunder handleplan. Arbejdet skal være afsluttet inden efterårsferien 2023.

Det fremgår af Undervisningsmiljøloven § 6, stk. 3, at Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.