Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om ny organisering af Slagelse Dagpleje og status på processen for indfasning af dagplejen under daginstitutionerne.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Ny organisering af Slagelse Dagpleje er en del af det vedtagne budget 2023-2026.

I budgetforliget af 4.september 2022 står:

Dagplejens administration og gæstefunktion samles under en række daginstitutioner. Der tilføres ekstra ressourcer til de institutioner, der får opgaven. Opgaven består blandt andet i personaleledelse og administration samt løbende tilsyn. Det forventes, at den ændrede organisering medfører et provenu på i alt 2 mio. kr., når det er fuldt implementeret.

Provenu på 2 mio. kroner er opnået.

Udover besparelsen er det politiske ønske også, at lave en større pædagogisk sammenhæng mellem dagpleje og vuggestue, og samtidig værne om det særlige, som hvert tilbud repræsenterer.

For at understøtte sammenhængen mellem de to typer af tilbud besluttede Børne-og Ungeudvalget den 2. november 2022: 

1. at Børne-og Ungeudvalget tog sagen om udmøntning af besparelse i 2023 til efterretning.
2. at Børne-og Ungeudvalget besluttede, at hver daginstitution skulle stille gæsteplads(er) til rådighed.
3. at Børne- og Ungeudvalget besluttede, at udvalgte daginstitutioner skulle arrangere fælles legestuer for dagplejere i lokalområdet.

En bred sammensat arbejdsgruppe har på baggrund af den politiske beslutning om ny organisering af Slagelse Dagpleje udarbejdet en strategi, der beskriver processer, delmål samt konkrete faser for en fuld udmøntning.  Arbejdsgruppen består af dagtilbudsledere, dagplejepædagog, leder af Slagelse Dagpleje samt pædagogisk konsulent. Strategien fremgår af bilag 1.

Status og formål på nuværende er, at understøtte den bevægelse, der sigter mod hensynet til de forskellige kulturer og særlige kendetegn ved henholdsvis vuggestue og dagpleje. Kendskabet og relationen til hinanden er grundlæggende, og derfor kobles dagplejepædagogerne til de kommende ledernetværksmøder i de enkelte områder, for at dele lokal viden og skabe afsættet for nye kommende arbejdsfællesskaber.

Indsamling og deling af viden og erfaringer fra samarbejde og brobygning mellem dagplejen og daginstitutionerne foregår på flere niveauer.

Daginstitutionslederne arbejder målrettet med konkretiseringen af, hvorledes brobygningen og samarbejdet med dagplejerne kan se ud i egen institution. Det kan være med udgangspunkt i fælles aktiviteter og arrangementer for at øge kendskabet og relationen til hinanden på tværs af alder og tilbud, men også i forhold til organiseringen og strukturen, når de skal modtage gæstebørn fra dagplejen.

Det samme gælder samarbejdet omkring legestue for dagplejerne i institutionerne. Samarbejdet mellem dagplejen og institutionen er allerede etableret i nogle områder, mens der i andre områder i samarbejde mellem dagplejere, dagplejepædagog samt daginstitutionslederne skal findes en form, der virker i den enkelte institution og de tilknyttede dagplejere ud fra vilkår og rammer.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationens vurdering er, at den igangværende første fase af den nye organisering af Slagelse Dagpleje, hvor information og vidensdeling er et hovedelement, vil gavne den fortsatte proces mod den fulde udmøntning. Det er samtidig i overensstemmelse med de politiske intentioner.

Vurderingen er også, at der vil opleves en forskellighed fra område til område, hvor hurtigt dagplejere og dagplejebørn vil være tilknyttet i daginstitutionen. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil løbende blive orienteret om status i forhold til udmøntning. Dette vil ske i takt med implementeringen af de enkelte faser.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskaber punkt A-D og at mindreforbruget overføres til kassen

Indstilling

Chefen for skole og dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsregnskaberne pkt. A-D, og at mindreforbruget på 0,462 mio. kr. tilføres kassen.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

Samlet oversigt ses her:

Alle beløb er i 1.000 kr.

I det nedenstående er de enkelte anlægsregnskaber beskrevet.

Pkt. A - Renovering af skolernes toiletter

Tilbage i budget 2017, samt overslagsårene, blev der prioriteret budget til at renovere samtlige elevtoiletter på kommunens folkeskoler.  Der blev igangsat analysearbejde for at klarlægge udfordringerne på de enkelte skoler. Alle elevtoiletter er blevet renoveret, hvor der var spanske vægge, blev de fjernet, og erstattet med faste vægge, derudover er der indført automatik for sæbedispenser, papirhåndklæder og vandarmaturer. Se fordelingen af udgifter pr. skole på bilag 2.

Der er et samlet mindreforbrug på 0,261 mio. kr., der kan tilføres kassen.

Se bilag 1 og 2 for uddybende oplysninger om projekterne. 

Punkt B. Skolerenoveringer

Der har været afsat en pulje, som er udmøntet til renovering af 15 faglokaler og 13 legepladser. I bilag 4 ses på hvilke skoler, hvor faglokaler og legepladser er renoveret samt udgifter hertil.

I puljen var der også afsat 6 mio. kr. til erstatning af smartboards fra 2013 til elektroniske tavler på skolerne. Dette er også gennemført.

Der er et samlet mindreforbrug på 0,067 mio. kr. 

Se bilag 3 og 4 for uddybende oplysningerne om projekterne.

Punkt C. Nyt tag Rosenkilde Vuggestue og Børnehave

Der er lavet nyt tag på Rosenkildevuggestue og Børnehave i 2022.

Der er et mindreforbrug på 0,134 mio. kr., der kan tilføres kassen. 

Se bilag 5 

Punkt D. Bien

Der er udbetalt anlægstilskud over tre år (2020, 2021 og 2022) til FGU til projektet med indkøb og istandsætte Sejlskibet Bien.

Forbrug og anlægsbudget balancer.

Se bilag 6

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets. Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende anlægsregnskab pkt. A. til pkt. D på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse samt godkende at mindreforbrug tilføres kassen.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anlægsregnskaber pkt. A. til pkt. D godkendes, og at mindreforbruget på 0,462 mio. kr. tilføres kassen

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkning 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte organisering af fritidstilbudsområdet for de 10 - 18 årige,  herunder distriktsopdeling, lovforankring, målgruppeopdeling og ledelsesstuktur samt fremtidig organisering af den Kriminalpræventive Enhed (KPE).

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at fritidstilbudsområdet opdeles i fire distrikter (Slagelse Nord, Slagelse Syd, Korsør og Skælskør).

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at de fire distrikter opdeles som følgende:

1. Slagelse Nord – Slagelse Nord- og Vestby, inklusiv Vestermose og Stillinge og nordpå indtil kommunegrænsen (Skoledistrikterne: Stillinge Skole, Marievangsskolen og Nymarkskolen)
2. Slagelse Syd – Slagelse Syd- og Østby samt byerne Slots Bjergby og Sørbymagle (Skoledistrikterne: Antvorskov Skole, Søndermarkskolen, Hashøjskolen og Hvilebjergskolen)
3. Korsør – Korsør, Halskov, Tårnborg og Vemmelev (Skoledistrikterne: Broskolen, Baggesenskolen og Vemmelev Skole)
4. Skælskør – Skælskør og Dalmose (Skoledistrikterne: Solskinsskolen, Dalmose Skole og Kirkeskovsskolen)

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at fritidstilbudsområdet for de 10 - 18 årige forankres i dagtilbudsloven samt ungdomsskoleloven.

4. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at fritidstilbudsområdet for de 10 - 18 årige opdeles i to målgrupper for hhv. de de 10 - 14 årige og 14 - 18 årige.

5. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at ledelsesstrukturen består af en leder i hvert distrikt, som udpeges af chefen for Skole og Dagtilbud.

6. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at det skal undersøges og være en selvstændig sag på et kommende møde, hvorvidt den Kriminalpræventive Enhed (KPE) skal være organiseret i Børn og Unge.

Sagens indhold

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2023-2026 besluttede Byrådet den 10. oktober 2022 at reorganisere fritidstilbudsområdet for de 10-18-årige.

Formål

Det overordnede formål med reorganiseringen er at gøre op med de forskelle, der er begrundet i forhold, der rækker tilbage fra før kommunalreformen i 2007. Den faglige hensigt er dels at skabe kontinuerlige indsatser for målgruppen, hvor de nære relationer og nærhedsprincippet skaber forudsætninger for tillidsfulde og beskyttende fællesskaber, og dels at skabe en ensartethed i tilbud, som underbygges af ens lovgivning og finansiering. 

Processen indtil nu

Børne- og Ungeudvalget drøftede på deres møde den 7. februar 2023 principper for det kommende fritidstilbudsområde. Udvalgets input har sammen med budgetteksten udgjort den indledende politiske ramme for administrationens videre arbejde. Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik udgør på samme måde et fagligt pejlemærke i at sikre fritidstilbud, der tilgodeser børns trivsel, udvikling og læring. 

Administrationen afholdt en workshop ultimo marts 2023 med relevante interne aktører, herunder repræsentanter fra UngSlagelse, Ungdomsskolen, skoleområdet, den kommunale forebyggende indsats og den Kriminalpræventive Enhed (KPE), klubområdet samt kultur-, fritids- og idrætsområdet. Formålet med workshoppen var at afdække fritidstilbudsområdets mange snitflader til øvrige kommunale områder og indsatser med henblik på at identificere og definere potentialer og opmærksomhedspunkter samt faglige og pædagogiske pejlemærker i den kommende reorganisering.

På udvalgsmøderne den 2. maj og 30. maj 2023 drøftede Børne- og Ungeudvalget udkast til reorganisering af fritidstilbudsområdet for de 10-18-årige. På det ekstraordinære udvalgsmøde den 19. juni 2023 besluttede Børne- og Ungeudvalget at sende administrationens oplæg til en organisering af fritidstilbudsområdet i høring, herunder hos bestyrelser i skoler og klubber samt relevante faglige organisationer, MED-udvalg og foreninger. Høringsperioden sluttede den 25. august 2023. 

Administrationens oplæg, der blev sendt i høring:

Organisering af området

Den kommende organisering af fritidstilbudsområdet baseres på en distriktsmodel. Distriktsmodellen er udarbejdet med afsæt i nærhedsprincippet, så alle unge i aldersgruppen 10-14 år har et tilbud tilgængeligt i geografisk nærhed til deres skole eller bopæl. For de 14-18-årige forudsættes en højere grad af geografisk mobilitet.

Området foreslås organiseret på følgende vis:

1. Slagelse Nord – Slagelse Nord- og Vestby, inklusiv Vestermose og Stillinge og nordpå indtil kommunegrænsen (Stillinge Skole, Marievangsskolen og Nymarkskolen)
2. Slagelse Syd – Slagelse Syd- og Østby samt byerne Slots Bjergby og Sørbymagle (Antvorskov Skole, Søndermarkskolen, Hashøjskolen og Hvilebjergskolen)
3. Korsør – Korsør, Halskov, Tårnborg og Vemmelev (Broskolen, Baggesenskolen og Vemmelev Skole)
4. Skælskør – Skælskør og Dalmose (Solskinsskolen, Dalmose Skole og Kirkeskovsskolen)

Distrikterne vil bestå af flere lokale matrikler. Matriklerne vil være organisatorisk uafhængige af de lokale skoler, mens en forpligtelse til tæt samarbejde består.  Af bilag 3 fremgår et kort over de nye distrikter, hvor de nuværende matrikler er indtegnet.

Der tilknyttes fire ledere: en i Korsør-distriktet, en i Skælskør-distriktet samt to til at dække Slagelse-distrikterne. Lederne udpeges af chefen for Skole og Dagtilbud. Hver leder har det samlede ansvar for matriklerne i det pågældende distrikt og kan prioritere ledelseskraft målrettet de lokale forhold, for eksempel i tilbud med geografisk tilknytning til sociale boligområder.

Lederne udgør tilsammen et tværgående og strategisk ledelsesteam, der i fællesskab skal koordinere indsatser, herunder brugen af det matrikelløse tilbud Føniks. Lederne får ophæng og reference til chefen for Skole og Dagtilbud.

Organisering af tilbud

Fritidstilbudsområdet organiseres med udgangspunkt i følgende to typer af tilbud.

• Fritidsklub for målgruppen 10-14-årige, 4.-7. klasse. Fritidsklubberne oprettes efter dagtilbudsloven.
• Ungdomsklub for målgruppen 14-18-årige, 7.-9. klasse. Ungdomsklubberne oprettes efter dagtilbudsloven, mens fritidsundervisningstilbud oprettes efter lov om ungdomsskoler.

Med den foreslåede organisering, vil der ske en ensartethed i forhold til den økonomiske og lovgivningsmæssige ramme for tilbuddene samt i forhold til tilbuddenes indhold og tilgængelighed.

Målgrupperne i det nye fritidstilbudsområde spænder bredt, og der gælder forskellige karakteristika for de 10-18-årige. F.eks. vil det være nødvendigt for de 10-14-årige at have et klubtilbud i og omkring skolen for at skabe et geografisk nærhedsprincip til skolen eller deres hjem, mens der for den ældre målgruppe vil være fokus på involvering i udformning af indholdet i de konkrete tilbud.

I den nye organisering vil der være et fortsat fokus på yderområderne i kommunen. Dette primært af hensyn til, at mobiliteten for målgruppen kan være begrænset i disse områder grundet busruter m.v.

Føniks vil fortsat være et matrikelløst klubtilbud i rammerne af en bus, som efter konkret vurdering og behov gøres tilgængeligt som et fleksibelt og inddragende tilbud for de unge. På nuværende tidspunkt er Føniks åbent mandag-torsdag hver uge om eftermiddagen og aftenen og afholder som minimum et weekend-arrangement om måneden. Lokation og åbningstider baseres på en faglig vurdering, der også kan foretages i tæt samarbejde med blandt andet politiet og den Kriminalpræventive Enhed (KPE).

Potentialer

Den foreslåede reorganisering vil sikre en højere grad af ensartning af tilbuddene, så borgere i alle dele af kommunen oplever samme serviceniveau. Der vil således ske en ensartning ift. den økonomiske og lovgivningsmæssige ramme samt i forhold til tilbuddenes indhold og tilgængelighed.

Den fælles økonomiske ramme vil skabe en fleksibilitet ift. drift og udvikling på fritidstilbudsområdet, mens den lovgivningsmæssige ramme vil sætte en fælles faglig, pædagogisk og indholdsmæssig retning for de enkelte tilbud.

Den nye områdeledelse vil sikre et større udsyn og det strategiske samarbejde på tværs af distrikterne. Dermed vil områdeledelse være med til at sikre et større fokus på tilgængelighed, ved at tilbud gøre tilgængelige på tværs af distrikter, og at børn og unge i et givent geografisk tilbud ikke er afgrænset til tilbuddene i nærområdet.

Inden for hvert distrikt vil tilbuddene kunne tones i henhold til lokalområdernes særlige profiler og muligheder. I Skælskør kunne det fx betyde, at et klubtilbud kan tænke ind i at samarbejde med det lokale kunstmiljø.

Personalemæssigt kan den fælles økonomiske ramme inden for distrikterne være med til at skabe flere pædagogiske fuldtidsstillinger og dermed tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Medarbejderne får mulighed for at anvende deres kompetencer på tværs, hvilket kan skabe yderligere rum for udviklingen af den pædagogiske praksis og synergi tilbuddene imellem.

Ligeledes kan der tænkes i at skabe fuldtidsstillinger mellem skole og klub; dette vil også kunne være med til at skabe kontinuitet og tryghed for børn og unge i deres møde med klubtilbuddet.

Den nye ramme for fritidstilbudsområdet er i tråd med Børne- og Ungepolitikken for Slagelse Kommune, som bl.a. har som ambition at skabe større tilknytning mellem de unge og fællesskaber. I tråd med intentionerne i politikken indtænkes inddragelse af unge som et bærende princip i den videre proces ifm. den mere konkrete udvikling af tilbuddene på matriklerne. 

I videreudviklingen af den pædagogiske ramme for tilbuddene i den nye organisering er administrationen optaget af, at børn og unge mødes af et godt stykke pædagogisk arbejde i både skole- og fritidsdelen. Foruden den store viden, der allerede eksisterer i kommunens tilbud i dag, er administrationen også opmærksom på den nyeste forskning inden for fritidspædagogikken, herunder en række forskningsprojekter støttet af BUPL's forskningspulje er igangsat med henblik på at bidrage med praksisnær viden om fritidspædagogikkens betydning for at skabe trivsel, udvikling og livsmuligheder for alle børn.

Foreløbige drøftede samarbejder i de kommende fritidstilbud

Administrationen har i samarbejde med interne aktører på området identificeret følgende mulige samarbejder og snitflader:

• Det lokale forenings- og kulturliv inviteres til et samarbejde med klubtilbuddene i distrikterne.
• Forebyggende indsatser, herunder støttekontaktpersoner, Den Kriminalpræventive Enhed og boligsociale indsatser indtænkes som ressourcer i distrikterne.
• Udvalgte tilbud under fritidsundervisningen i UngSlagelse tilbydes som aktiviteter i distrikterne.
• Civilsamfundets ressourcer medtænkes.

Intentionen i den nye organisering er, at klubberne bliver indgangen til relevante tilbud og indsatser jf. ovenstående. Rammerne for de nævnte samarbejder vil blive formuleret, når den overordnede struktur for og organisering af fritidstilbudsområdet er politisk besluttet. I forhold til implementeringen af den nye organiseringsmodel vil hvert distrikt udarbejde en udviklingsplan for aktiviteter, indhold og konkrete ressourcer inden ikrafttræden 1. januar 2024. 

Et styrket samarbejde mellem fritidstilbud og idræts-, fritids- og kulturtilbud vil bl.a. tage udgangspunkt i eksisterende formelle, såvel som uformelle samarbejder. Disse samarbejder er ikke geografisk fastlåste, men i højere grad flydende, forstået på den måde, at flere aktører bevæger sig på tværs af distrikter og dermed samarbejder med flere forskellige fritidstilbud og skoler. I vedlagte bilag 4 er en oversigt med eksempler på samarbejdsrelationer og samlingssteder inden for hver af de kommende fire distrikter. Det er et opmærksomhedspunkt, at der i de nuværende partnerskaber på skole- og dagtilbudsområdet i dag er målrettet økonomi afsat, så foreninger/aktører får økonomisk støtte ved at indgå.

I forhold til fritidstilbudsområdets kobling til forebyggende indsatser under Den Kriminalpræventive Enhed og det specialiserede børne- og ungeområde arbejdes der allerede nu frem mod en agil administrativ organisering, hvor Den Kriminalpræventive Enhed får organisatorisk ophæng i Børn og Unge i stedet for Skole og Dagtilbud. Dette vil styrke det interne samarbejde og dermed også udgangspunktet for at identificere udfordringer og igangsætte indsatser – både generelt set, men også i samarbejdet med kommunens fritidstilbud.

Den Kriminalpræventive Enhed vil bl.a. bidrage med følgende i klubtilbuddene:

• En opsøgende indsats på tværs af kommunen med fokus på forebyggelsesmiljøer blandt de unge, som kan være i udsatte positioner og enten er i periferien af de organiserede ungemiljøer eller helt udenfor. Formålet vil være brobygning til fællesskabet og/eller behov for anden hjælp, f.eks. efter servicelovens bestemmelser.
• Fælles indsatser og projekter på gruppe- eller individ niveau i det forebyggende socialfaglige felt, hvis formål er at skabe en sammenhæng mellem udsatte unge og de brede almene tilbud.
• Indsatser målrettet børn, unge og familier i risiko for at begå kriminalitet eller som allerede har kriminalitet som en udfordring.
• Forebyggende og oplysende undervisning.

I samarbejdet mellem klubtilbud og det specialiserede børne- og ungeområde er der et potentiale i at øge fokus på fællesskabet som en betydningsfuld beskyttelsesfaktor og sikre et mere formaliseret samarbejde omkring den udsatte målgruppe. Dette ved, at barnets eller den unges deltagelse i klubmiljøet kan indgå som en del af den samlede indsats, og derved indarbejdes i barnets handleplan jf. servicelovens § 140.

Organiseringen i Børn og Unge dækker både myndighed og indsatsdel, som er inddelt i to distrikter (Slagelse og Korsør/Skælskør). Denne organisering kan foreslås koblet til de fire klubtilbudsdistrikter. Ud over samarbejdet med kontaktpersoner, er det væsentligt, at de forebyggende rådgivere i de enkelte distrikter tænkes ind i samarbejdet med klubberne, da de arbejder opsøgende og forebyggende ift. målgruppen udsatte børn og unge. De forebyggende rådgivere er knyttet op på alle kommunens skoler og dagtilbud, og kan ud over råd og vejledning også tilbyde en kortere indsats – eks. understøttelse af børn og unges deltagelse i klub og fritidsliv eller gruppebaserede indsatser.

Udpluk af kommende arbejdsopgaver

Arbejdet med at samle og organisere fritidstilbudsområdet er en kompleks størrelse, som involverer mange enheder og målgrupper. Det betyder, at der er en række opgaver, som administrationen sammen med de tilknyttede ledere skal forholde sig til frem mod implementeringen af den nye organisering. Disse er listet herunder.

• Overblik over kapacitet i distrikterne grundet antal matrikler

Kapacitetsanalysen og de eventuelt afledte økonomiske forhold heraf bliver afdækket i samarbejde med Center for Kommunale Ejendomme samt kommunens økonomiafdeling.

• Personalesammensætningen i den nye organisering - evt. flere kombinationsstillinger

Personalepolitiske- og rekrutteringsprocesser igangsættes. Dette bliver igangsat i tæt samarbejde med kommunens HR-afdeling og de tilknyttede ledere.

• Nye projekter og tiltag beskrives og eksisterende tilbudsbeskrivelser genbesøges med henblik på en revurdering ift. den nye organiserings formål og muligheder. Der vil være et fokus på udvalgets fokusområder med mere bevægelse, mental sundhed, fællesskaber m.v. samt en direkte kobling til Børne- og Ungepolitikken

Dette arbejde vil pågå med inddragelse af relevante fagfolk, de unge samt øvrige relevante aktører på fritidstilbudsområdet.

• Tilgængelighed og transport til eksisterende og nye matrikler i distrikterne og distrikterne imellem

Dette punkt bliver undersøgt nærmere i samarbejde med Center for Teknik, Plan og Erhverv.

• Et fokus på hvordan børn i specialiserede tilbud kan kobles på fritidstilbudsområdet muligheder

Punktet vil blive afdækket med involvering af forskellige relevante parter på tværs af forvaltningen, herunder økonomi- og analyseafdelingen.

Resultat af høring: 

Da høring af udkast til reorganisering af fritidstilbudsområdet for de 10-18 årige var afsluttet, havde administrationen modtaget 26 høringssvar. Administrationen kvitterer for dem alle.

Opsamling med uddrag fra høringsmaterialet er vedlagt sagen i tematiseret form (bilag 1). Desuden er alle høringssvar vedlagt i fuld form (bilag 2).  

Høringssvarene kan overordnet tematiseres i følgende kategorier:

• Tema 1:  Tilgængelighed i tilbud
• Tema 2:  De specialiserede tilbud
• Tema 3:  Inddragelse af de unge og forældre
• Tema 4:  Personalepolitisk proces og andre forhold vedr. personale 
• Tema 5:  Ledelsesstruktur
• Tema 6:  Føniks - Den matrikelløse klub
• Tema 7:  Organisering af tilbud for målgrupperne
• Tema 9:  Distrikterne
• Tema 10:Det forpligtende samarbejde/samarbejdsflader

Der er generelt positive tilkendegivelser af distriktsmodellen, og at der kommer en ensretning af tilbuddene i kommunen.

Mange input og opmærksomhedspunkter i høringsmaterialet vedrører den analytiske fase, som administrationen påbegynder efter den endelige politiske beslutning for området. De vil indgå i det videre arbejde for området, i samarbejde med de tilknyttede ledere.

Retligt grundlag

Klubtilbuddene organiseres efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Fritidsundervisningen organiseres efter lov om ungdomsskolers § 2 og § 3, som bl.a. beskriver, at ungdomsskolen kan indgå aftale med kommunen om samarbejde om undervisningstilbud.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte den nye organisering af fritidstilbudsområdet for de 10 - 18-årige, bl.a. på baggrund af de høringssvar, som administrationen har modtaget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at ovenstående udkast til organisering af fritidstilbudsområdet falder i tråd med Børne- og Ungepolitikkens intentioner. Samtidig er udkastet udarbejdet med afsæt i de politiske tilkendegivelser forud for høringsperioden.

Administrationen vurderer ikke, at høringsmaterialet giver anledning til, at de overordnede rammer og strukturer i organiseringen af fritidstilbudsområdet for de 10 - 18 årige ændres.

Input og opmærksomhedspunkter i høringssvarene, vil indgå i det videre analytiske arbejde, som påbegyndes fra september 2023.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgetoverblikket i bilag 5 viser, at den samlede økonomiske ramme for alle enheder i dag udgør 42.410,145 mio. kr.

Heri er ikke medregnet den besparelsesramme på 1,5 mio. kr., som området skal finde i 2023. Besparelsen på 3 mio. kr. årligt fra 2024 og frem er heller ikke medregnet i det samlede budget for området.

Fra 2024 og frem forventes det samlede budget for området at ligge på cirka 39.000.000 mio. kr. Det vil altså være denne samlede budgetramme, som den fremtidige organisering af området vil bero på.

En ny beregningsmetode for den samlede fælles økonomi vil blive baseret på en ny model for ressurcetildeling, som bl.a. rummer indtægter fra forældrebetaling og tager højde for socioøkonomiske forhold samt antal indmeldte børn i de forskellige tilbud. Samtidig oprettes en enhedstakst for henholdsvis fritids- og ungdomsklub, der gælder for hele kommunen.

Forældrebetalingen vil falde væsentligt, når børn i 4. klasse fra 1. januar 2024 skal benytte klubtilbud fremfor SFO-tilbud. På samme måde vil forældrebetalingen blive reduceret, når børn i SFOII-tilbud fremover skal benytte klubtilbud.

Dette skyldes, at klubtilbuddene bliver organiseret efter dagtilbudsloven, der tilsiger, at forældrebetalingen maksimalt må udgøre 25% af de budgetterede udgifter til pladsen. Den samme regel er ikke gældende for SFO-tilbuddene, hvor forældrene pt. betaler en større procentsats af de budgetterede udgifter. I bilag 5 ses forskellen på forældrebetalingerne.

Det vil i den næste fase blive afklaret, hvordan budgettet for det nye fritidstilbudsområde skal endeligt fastlægges.

Tværgående konsekvenser

Den nye organisering fordrer bl.a., at de involverede aktører forpligter sig til et fællesskab, som tilbyder relevante tilbud for de unge i målgruppen. Ligeledes vil aktørerne indgå i et fællesskab, hvor de økonomiske ressourcer anvendes mere fleksibelt.

Sagens videre forløb

De næste faser af arbejdet i dette regi ser således ud:

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Børne- og Ungeudvalget godkende afrapporteringen til Social- og Boligstyrelsen på to centrale udmeldinger om hhv. punktskrifts- og tegnsprogsindsatser.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget anbefaler Byrådet at godkende afrapportering til Social- og Boligstyrelsen på to centrale udmeldinger om hhv. punktskrifts- og tegnsprogsindsatser.

Sagens indhold

På baggrund af en forundersøgelse fandt Socialstyrelsen, at der var anledning til bekymring for hvorvidt kommuner og regioner i tilstrækkelig grad koordinerer med hinanden om at anvende og opretholde det fornødne udbud af højt specialiserede punktskriftindsatser og højt specialiserede tegnsprogsindsatser. Socialstyrelsen udsendte derfor to centrale udmeldinger i oktober 2022 for følgende målgrupper:

1) Børn og unge med varigt høretab

2) Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

I forlængelse heraf er der gennemført følgende proces i regi af Rammeaftale Sjælland:

• Spørgeskemaundersøgelse til kommunerne
• Input fra udbydernetværket (kommunikationscentrene i regionen)
• Input fra Synscenter Refsnæs.

Udkastet til afrapporteringen har efterfølgende været i høring hos kommunerne via Rammeaftale netværket Børn og Unge, udbydernetværket og Synscenter Refsnæs. 

Der er på baggrund heraf udarbejdet udkast til afrapportering for kommunerne i Region Sjælland.

Styregruppen for rammeaftalen, K17 og KKR Sjælland har godkendt afrapporteringen, og videresender nu til godkendelse i kommunerne. 

Sagen vedlægges følgende bilag:

• Bilag 1 Centrale udmeldinger opsummering.
• Bilag 2 Afrapportering på central udmelding vedr. punktskriftindsatser.
• Bilag 4 Afrapportering på central udmelding vedr. tegnsprogsindsatser. 

Opsummering af konklusionerne i rapporterne

Rapporten vedrørende børn og unge med varigt høretab peger på:

• Det er en meget lille målgruppe
• En del af kommunerne har ikke nyere erfaringer med målgruppen
• Børn med høretab kan via operation opnå at kunne høre
• Målgruppen forventes at blive mindre.

Kommunerne peger på, at der er et godt samarbejde med udbyderne på området, evt. er der et potentiale i form af nationale registre over målgruppen, samt understøttelse af et landsdækkende vidensmiljø. 

Rapporten vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse peger på:

• Det er en meget lille målgruppe
• 9 børn og unge fordelt på 8 kommuner i regionen
• Grundet det lille behov er det en udfordring at opretholde kompetencer på området
• Samarbejdet med udbyderne på området inkl. Synscenter Refsnæs er godt.

Konkret peges der på, at der i regi af Rammeaftale netværket Børn og Unge afholdes en workshop med relevante aktører og fokus på indsatsen og evt. styrkelsen af indsatsen. 

Retligt grundlag

Lov om Social Service § 13b (National Koordination)

Social- og Boligstyrelsen har med lovgivningen vedrørende den nationale koordinationsstruktur fået kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser til kommunalbestyrelserne, hvis det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner og regioner for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats.

Kommunalbestyrelserne afrapporterer på centrale udmelding via rammeaftalesamarbejdet i forbindelse med den årlige fastlæggelse af udviklingsstrategien for det kommende år.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemulighed:

1. Byrådet kan godkende afrapporteringen

Vurdering

Administrationen vurderer, at afrapporteringen kan godkendes, idet den lever op til Social- og Boligstyrelsens udmeldinger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Efter Socialudvalgets og Børne- og Ungeudvalgets behandling af sagen forelægges sagen for Byrådet den 25. september 2023.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget beslutte at give den selvejende daginstitution med børnehave og vuggestue "Børnehaven i Fredensgade", en særlig økonomisk ordning ved overgangen til privat institution

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet beslutter at give den selvejende, integrerede daginstitution "Børnehaven i Fredensgade" en særlig økonomisk ordning ved overgangen til privat institution

Sagens indhold

Slagelse Kommune har aktuelt en driftsoverenskomst med den selvejende institution "Børnehaven i Fredensgade". Bestyrelsen har over for Slagelse Kommune tilkendegivet at den ønsker at vuggestuen og børnehaven overgår til at være en privat børnehave og vuggestue fra den 1. januar 2024.

Det betyder at driftsoverenskomsten opsiges med virkning fra nævnte dato.

Administrationen har den 25. maj 2023 givet en betinget accept af privatiseringen i det der skal træffes aftale om det økonomiske mellemværende mellem den selvejende institution og kommunen.

Det vil sige indfrielse af gæld, som udgør kr. 110.800 til Slagelse Kommune og om betaling for det løsøre, som tilhører Slagelse Kommune. Normalt skal gælden indfries senest ved dato for privatisering, men bestyrelsen ønsker at indgå en aftale med Slagelse Kommune om at gælden betales i to rater i henholdsvis 2023 og 2024. Ligeledes har administrationen været i dialog med institutionen om værdien og beskaffenheden af løsøret. I den forbindelse er der talt om en symbolsk betaling på kr. 1000, da det må vurderes at være prisen på et loppemarked. Der forefindes ikke løsøre i institutionen, som mangler andre steder i de kommunale institutioner.

Hvis regnskabet for 2023 viser uforbrugte midler i forhold til budgettet sendes pengene retur til Slagelse Kommune. Hvis regnskabet viser underskud på driften, skal underskuddet ligeledes betales til Slagelse Kommune.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven og tilhørende vejledning nr. 9109

Driftsoverenskomsten mellem "Børnehaven i Fredensgade" og Slagelse Kommune

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At beslutte, at der laves en aftale om det økonomiske mellemværende som beskrevet ovenfor i sagen

1. At beslutte, at institutionen skal have en anden aftale end den ovenfor beskrevne

2. At beslutte, at institutionen ikke skal have en særlig aftale

Vurdering

Administrationen anbefaler den foreslåede afdragsmodel af gælden, da den kan udgøre en relativ stor udgiftspost for en nyetableret privat institution. Det vurderes ligeledes at den foreslåede betaling for løsøret er rimelig set i forhold til markedsværdien af løsøret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vil have en likviditetsmæssig påvirkning for Slagelse Kommune hvis Børnehaven i Fredensgades restgæld til kommunen afdrages i to rater i 2023 og 2024. Kommunens tilgodehavende fra den selvejende institution nedskrives i takt med at restgælden indfries. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børn- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Børn- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget orienteres om de justeringsforslag til ændringer i serviceniveauet for kommunens bustrafik som Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har sendt i offentlig høring med mulighed for at fremkomme med kommentarer til justeringsforslagene. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Børn- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget tager sagen til orientering. 

Sagens indhold

Administrationen har bedt Movia om at udarbejde forslag til reduktioner i serviceniveauet for den kommunale bustrafik svarende til ca. 12. mio. kr. 

På den baggrund besluttede Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget 7. august 2023, at sende forslagene i offentlig høring, samt til orientering og mulighed for at fremkomme med kommentarer til justeringsforslagene i de respektive fagudvalg.  

På mødet vil administrationen redegøre nærmere for forslagene. 

Retligt grundlag

Lovbekendtgørelse 2023-03-01 nr. 215 om trafikselskaber (Trafikselskabsloven) Loven fastlægger rammerne for den offentlige bustrafik i Danmark, dvs. trafikselskabernes opgaver, takster, rutetilladelser, passagerrettigheder, trafikinformation mv. Loven fastlægger ligeledes rammerne for kommunernes opgaver.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Movias sparekatalog for Slagelse indeholder 12 justeringsforslag, hvor det er vurderet, at der med justeringsforslagene 1 til 9 kan tilvejebringes driftsbesparelser på ca. 10,4 mio. kr. Justeringsforslagene 10 til 12 kan ikke direkte sammenlægges med justeringsforslagene 1 til 9. Samlet set er det Movias vurdering, at der ud fra indholdet af sparekataloget kan findes justeringer for 12 mio. kr. 

Tværgående konsekvenser

Reduktioner i serviceniveauet for den kollektive trafik, vil medføre reduktioner i den velfærd der stilles til rådighed for kommunens borgere og virksomheder.

Sagens videre forløb

Eventuelle kommentarer vil sammen med høringssvarene fra den offentlige høring behandles efterfølgende af Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget den 2. oktober 2023. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om Flakkebjerg Friskoles betydning for kommunens skolevæsen.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

På Børne- og Ungeudvalgsmødet den 30. maj 2023 fremsatte udvalget ønske om, at blive orienteret omkring oprettelsen af Flakkebjerg Friskole og betydning heraf for kommunens skolevæsen.

Kommunerne driver folkeskolerne og modtager via bloktilskuddet midler fra staten til at løse opgaven. Når en elev ikke går i folkeskolen, men i stedet i en fri grundskole (fri- og privatskoler), skal kommunen betale et bidrag tilbage til staten. Iflg. Finanslov 2023 er den kommunale bidragssats vedr. frie grundskoler ift. undervisning 42.383 kr. årligt pr. elev og ift. SFO 8.340 kr. årligt pr. barn. Kommunen skal – uanset hvor eleven går i skole – dække udgifter til tandpleje, PPR, sundhedspleje, studievejledning m.v.

Udgiften for elever i fri- og privatskoler afregnes på baggrund af elevtallet pr. 5.9 året før budgetåret. Det betyder at Slagelse Kommune i 2023 afregner på baggrund af elevtallet pr. 5.9.2022.

Der er pr. august 2023 indskrevet 35 elever på Flakkebjerg Friskole. Der er foretaget en beregning i ressourcemodellen gældende pr. 1.8.2023 med og uden disse elever. Det er kun den variable tildeling til skolerne, der bliver påvirket af et fald i elevtallet, og der vil være en mindre udgift på 1,243 mio. kr. Modsat er der en merudgift til bidrag til staten på 1,483 mio. kr. Det giver en samlet merudgift på ca. 240.000 kr. Dette er i tråd BDOs beskrivelse i sit potentialekatalog fra august 2022 vedr. potentialer ved ny skolestruktur:

Hvis en stor del af eleverne vælger en friskole frem for folkeskolen vil det mindske det økonomiske potentiale.

Ift. SFO forventes der ikke en merudgift, da mindre udgiften stort set balancerer med summen af merudgift til bidrag til staten, mindre indtægt vedr. forældrebetaling og mindre udgift ift. søskenderabat og friplads.

• 23 elever har tidligere gået på Flakkebjerg Skole.
• 1 elev har tidligere gået på Hvilebjergskolen.
• 11 elever er nye 0. klasser, her er alle fra tidligere Flakkebjerg Skoles distrikt (10 fra nuværende Dalmose Skoles distrikt, 1 fra nuværende Kirkeskovskolens distrikt).

Flyttemønsteret har konsekvens for klassedannelsen i 0. klasse på Dalmose Skole, hvor der er oprettet én klasse med 23 elever, i stedet for to mindre klasser. Det har ikke konsekvens for klassedannelsen på Kirkeskovskolen.

For Dalmose Skole har lukningen af Flakkebjerg Skole betydet, at der siden oktober 2022 er indskrevet 43 elever fra Flakkebjerg Skole. Dette har haft en positiv effekt på klassekvotienten på flere årgange. Enkelte årgange har en klassekvotient, der enten er eller er tæt på klasseloftet på 28 elever, nemlig 3. og 7. årgange som har hhv. 28 elever og 27 elever. Udover de to årgange er også 5. årgang med 24 elever lukket for optag af elever efter frit skolevalg.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Situationen med antal elever på Friskolen er et øjebliksbillede.

Børne- og Ungeudvalget er på mødet den 2. maj 2023 orienteret om, at der kan forekomme ændringer i de kommende skoleår, som kan få betydning for klassekvotienten på den enkelte skole i opadgående eller nedadgående retning, som følge af den ændrede skolestruktur og søgemønstre til fri- og privatskoler. Hvis klassedannelsen på eksempelvis Dalmose Skole skulle blive berørt heraf og antallet af distriktselever på Dalmose Skole skulle lande på 27-28 elever, vil administrationen benytte muligheden for at dispensere for klasseloftet ift. 0. klasse på 26.

Samtidig bemærker administrationen, at der i de kommende skoleår også kan være en tilgang af elever til Dalmose Skole, som i yderste konsekvens kan presse klassekvotienten til grænsen og udløse et nyt spor på en eller flere årgange. Dette vil administrationen løbende observere i dialog med skoleledelsen på Dalmose Skole.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på visitation til specialundervisning og specialpædagogisk bistand for skoleåret 23/24.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har på tidligere møder ønsket at få en opdateret status vedrørende visitation til specialundervisning og specialpædagogisk bistand for det kommende skoleår 23/24.

Status er illustreret i bilag 1, og giver en sammenlignende oversigt over visitationen i sidste skoleår 22/23, samt forventede 5/9 tal for indeværende skoleår.

Her ses et generelt fald i antal ny visitationer fra skoler og specialiseret børnehave tilbud i skoleåret 23/24. Udviklingen i antallet af visiterede elever giver udtryk for effektiviteten af de nuværende indsatser og justeringer der er igangsat i forbindelse med visitationsprocessen. Udvikling af antallet indikerer også en øget grad af inklusion i folkeskolerne, herunder iværksættelse af inkluderende indsatser der har fokus på udviklingen af læringsmiljøerne for at fremme en mere inkluderende og tilgængelig undervisning.

Administrationen er i proces med at udvikle og systematisere dataindsamling på området, med henblik på en kontinuerlig vurdering og evaluering af igangsatte inklusionsindsatser på de enkelte skoler.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §20 stk. 2 om den specialpædagogiske indsats.

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014: ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.”

Bilag 2 er lukket, idet der i oversigten over visitationer på skoleniveau i et vist omfang er tale om så få elever, at der er risiko for identifikation af eleverne på den baggrund.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering at den positive udvikling i antallet af visitationer, vidner om en øget grad af inklusion i folkeskolerne. Det er afgørende at opretholde fokus på udvikling af læringsmiljøerne fremadrettet, for at fastholde elever med særlige behov i almenområdet. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Socialudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Introduktion til Barnets Lov, de væsentligste ændringer og de forventede økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller, 

1. at Socialudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I maj 2021 indgik den daværende regering en bred aftale om reformen Børnene Først, herunder Barnets lov, som erstatter de dele i Serviceloven, som vedrører børn og unge. Med Børnene Først ønsker aftaleparterne at hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag. Barnets Lov blev endeligt vedtaget i juni 2023 og træder i kraft 1. januar 2024.

Den politiske aftale løfter området med to milliarder kr. i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 millioner kroner om året. Aftalen indeholder initiativer inden for temaerne:

1. Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier
2. Færre skift og mere stabilitet
3. Flere rettigheder til børnene
4. Bedre kvalitet i anbringelser
5. Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed
6. Godt ind i voksenlivet
7. Fra aftale til virkelighed

Denne orientering omhandler de væsentligste ændringer som Barnets Lov afstedkommer. Orienteringen indeholder et særligt fokus på de elementer i loven, som omhandler inddragelsen af barnet samt barnets retssikkerhed og perspektiv i anbringelsessager.

Væsentligste ændringer

Barnets lov omhandler alle børn og unge - også børn og unge med funktionsnedsættelser. Barnets lov har til hensigt at understøtte, at børn og unge, der har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder som deres jævnaldrende, at hjælp og støtte ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov og at indsatsen sker så tidligt som muligt.

Af væsentligste nye tiltag kan bl.a. nævnes:

• Krav om styrket flow i sagsbehandlingen ved brug af screening, hurtig igangsættelse af indsats og fastsættelse opfølgning ud fra barnets individuelle behov.
• Krav om løbende inddragelse af barnet/den unge.
• Krav om undersøgelse af et barn eller ung med afbrudt ophold på krisecenter og herunder flere støttende indsatser.
• Krav om to børne- og ungerådgivere på flere sager.
• Krav om risikovurdering ved bekymring for æresrelaterede konflikter.
• Krav om obligatorisk børnefaglig undersøgelse for søskende til børn og unge anbragt pga. omsorgssvigt.
• Krav om underretningspligt til Ankestyrelsen i sager om anbringelse uden samtykke.
• Krav om at Børne- og ungeplan (tidl. handleplan) skal laves sammen med barnet eller den unge.
• Krav om obligatorisk forældrehandleplan til forældre i særlige anbringelsessager.
• Krav om at sagsbehandlingen i sager med børn og unge med funktionsnedsættelser sidestilles sager af socialkarakter, herunder inddragelse af barnet, screening mv.
• Krav om inddragelse af civilsamfundet.
• Krav om øget dokumentation, journalisering og skriftlige afgørelser.

Barnets retssikkerhed og perspektiv

Det har været essentielt for lovgiver at prioritere børnenes retssikkerhed, og at de oplever et børnevenligt system. Fokus har ligeledes været, at regler ikke må stå i vejen for at børn og unge får den rette indsats tidligt og at der sikres en kortere vej fra bekymring til indsats. I nedenstående beskrives, hvordan barnets retssikkerhed og perspektiv får indflydelse på inddragelsen af barnet i hele sagsforløbet, særligt udfoldet ift. anbringelsessager.

Inddragelsen af barnet sker i dag ved lovmæssige prioriterede nedslag i sagsbehandlingen, dvs. ved udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse, inden der træffes afgørelse om indsats og når der sker opfølgning. Barnets lov stiller krav om løbende og kontinuerlig inddragelse af barnet igennem hele sagsprocessen, hvilket er forsøgt illustreret i nedenstående figur.

Styrkelsen af barnets retssikkerhed og perspektiv i sagsbehandlingen betyder konkret, at barnet får selvstændig partsstatus fra 10 år, hvorved barnet får mulighed for at klage og blive partshørt over afgørelser om anbringelse, hjemgivelse, valg af anbringelsessted m.m. I den forbindelse skal barnet tilbydes advokatbistand, mulighed for aktindsigt og ret til at udtale sig i sagen. Herudover får barnet ret til at bede om anbringelse og til at anmode om permanent anbringelse. Der gives desuden ret til at børn under 10 år får en second opinion, hvor Ankestyrelsen skal tage stilling til afgørelsen, når anbringelsesstedet ændres eller ved hjemgivelse. 

Det ligger også i de nye tiltag, at barnet har ret til samvær, til at sige nej til samvær og til at bede om, at samvær skal være støttet. Der indføres også forøgede rettigheder i forhold til tildeling af støtteperson og venskabsfamilie for anbragte børn og unge.

Af øvrige tiltag, der ligger i lovpakken omhandlende anbringelse, kan nævnes kommunens pligt til at overveje permanent anbringelse ved genbehandling af anbringelse uden samtykke, kommunernes mulighed for afgørelse om anbringelse inden fødslen, kommunernes pligt til at overveje adoption af nyfødte til søskende, der anbringes på grund af omsorgssvigt, øget beredskab ift. negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter mf.

Barnets ændrede retsstatus og løbende inddragelse i alle dele af sagsbehandlingen stiller nye krav til børne- og ungerådgivernes praksis og kompetencer, så inddragelsen ikke bliver et overgreb på barnet, og at barnet ikke tillægges ansvaret for de beslutninger der træffes.

Retligt grundlag

Barnets Lov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som følge af forhandlinger mellem Finansministeriet og KL er der via lov- og cirkulæreprogrammet afsat 4,6 mio. i 2024 stigende til 5,5 mio. kr. i 2027 til Slagelse Kommune. Lov- og cirkulæremidlerne tildeles som en del af kommunes bloktilskud fra staten. Barnets Lov vil betyde større afledte proceskrav til sagsbehandlingen og til de indsatser som tilbydes, hvorfor lov- og cirkulæremidlerne er indarbejdet som en del af prioriteringskataloget for Budget 2024-27 med henblik på, at midlerne tildeles Børne- og ungeområdet.

Tværgående konsekvenser

Barnets Lov stiller krav om en ændret praksis, hvor barnets perspektiv skal være styrende for sagsbehandlingen og for de indsatser som iværksættes. Som led i den strategiske retning og de igangsatte initiativer på børne- og ungeområdet, arbejdes der målrettet på at styrke og formalisere samarbejdet med almenområdet, kultur og fritid samt civilsamfundet. Der er ligeledes fokus på at styrke og skabe sammenhæng til ungdomsuddannelserne, Ungeenheden, Handicap og Psykiatri og det samlede beskæftigelsesområdet.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om forståelsespapiret mellem skole og SFO.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Af budgetaftalen for 2023 - 2026 fremgår:

"Desuden udarbejdes en partnerskabsaftale mellem skolefritidsordningerne og skolerne, der sikrer et tværfagligt samarbejde, en hensigtsmæssig stillingstruktur med fuldtidsstillinger samt understøtter det politisk fastsatte serviceniveau på SFO’erne."

I forlængelse heraf har Center for Skole og Dagtilbud været i dialog med BUPL og skolelederforeningen.

I dag tages der i samarbejde mellem skole og SFO udgangspunkt i et forståelsespapir, som både BUPL og skoler er positive over for. Dette ønskes fortsat. Derfor har administrationen taget afsæt i de gode erfaringer og i samarbejde med BUPL og skolelederforeningen udvidet og opdateret forståelsespapiret, så den er ajour med de nye realiteter gældende fra indeværende skoleår.

Hovedpointer i forståelsespapiret

Formål

Formålet med at lave principper for et samarbejde indenfor skolen mellem undervisning og SFO, i form af et forståelsespapir for SFO-pædagogernes arbejde ind i undervisningsdelen, er bl.a. at understrege betydningen af samarbejdet indenfor den enkelte skole.

Mål

Målene er at skabe størst mulig kvalitet i undervisnings- og fritidsdelen, understøtte et godt arbejdsmiljø, med fokus på samarbejdsgrundlaget og at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling, som en attraktiv arbejdsplads baseret på udvikling, transparens og tillid.

Forståelsespapiret bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem medarbejdere og ledere på Slagelse Kommunes skoler. Det er derfor væsentligt, at der på skolerne fortsat skabes forståelse og rammer for dialog af alle forhold af betydning for personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.

Ledelse

Et stærkt ledelsesmæssigt signal om en fælles kultur på tværs af de to professioner er, at også ledelsen er flerfagligt sammensat. Det er hensigtsmæssigt, at en skoles SFO har en leder med pædagogbaggrund, som er en integreret del af skoleledelsen.

Værktøjer

Selve udmøntningen af budgettet varetager den enkelte skoleleder. Der kan derfor være stor forskel på, hvor stor en andel pædagoger der anvendes i den understøttende undervisning. Dette er en del af det lokale ledelsesrum. Den politiske intention i Slagelse Kommune er, at skolernes budget til understøttende undervisning udmøntes med 75% til pædagoger og 25% til lærere.

I Slagelse Kommune er der udarbejdet en vejledning til korrekt kontering af personaleudgifter på skoleområdet. Det betyder, at hvis en SFO pædagog varetager understøttende undervisning, konteres udgiften hertil på skolen. Det gælder også andre faggrupper, såsom ledelse og administration, at der skal ske en fordeling af personaleudgiften, hvis der varetages opgaver på tværs af undervisning og SFO.

Konteringsvejledningen skal være med til at skabe transparens i økonomien for den samlede virksomhed, som yderligere kan bidrage til, at skoleledelse og pædagogisk personale kan vurdere, om der er ressourcer til de enkelte opgaver.

Evaluering

Det er vigtigt, at forståelsespapiret er et dynamisk papir, og derfor opfordres der til, at opmærksomhedspunkter i forståelsespapiret drøftes løbende med henblik på udvikling og evaluering. Forståelsespapiret er derfor ikke at betragte som et endeligt og udtømmende dokument, men bygger på en fælles anerkendelse af de vilkår og rammer, som er grundlaget for skolens virksomhed.

Forståelsespapiret er vedlagt sagen som bilag.

Retligt grundlag

Lov om folkeskolens §3, stk. 7: Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at forståelsespapiret fremadrettet i den reviderede udgave vil skabe tilfredshed i samarbejdet mellem skole og SFO og er i overensstemmelse med intentionerne, i politikkernes ønske jf. budgetaftalen 2023 - 2026.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

I samarbejde med BUPL og skolelederforeningen vil administrationen løbende genbesøge og evaluere forståelsespapirets anvendelse i praksis samt konteringspraksissen.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Slagelse Kommune deltager i Cykelkampagnen ”Alle Børn Cykler” fra den 4.-17. september 2023
Igen i år er kommunens skoler blevet inviteret til at deltage i den sjove cykeldyst ”Alle Børn Cykler”. Her dyster de deltagende skoler i konkurrencen om flest dage på cyklen og at skabe rammen for et sundere og mere aktivt børneliv. Allerede nu er Landsgrav Friskole, Antvorskov Skole, Vemmelev Skole, Baggesenskolen, Søndermarksskolen, Stillinge Skole, Solskinskolen, Helms Skole, Lille Egede Friskole og Hashøjskolen repræsenteret med klasser. Tilslutningen til årets cykelkampagne er større end i de foregående år, og vi kan se frem til en masse børn og unge ude på cykelstierne.

Korsør Atletik & Motion afholdt Mini OL med stor succes
Som en del af Åben Skole Idrætspartnerskabet mellem Korsør Atletik & Motion og Slagelse Kommune, blev der i juni afholdt Mini OL på Korsør Stadion for 5. klasserne fra Baggesenskolen, Broskolen og Vemmelev Skole. Klubben havde arrangeret en stævnedag med spændende konkurrencer i atletikkens tegn, hvor mange glade elever deltog. Klubben har yderligere planlagt et atletik kursus for idrætslærere med fokus på løb, spring og kast i september, og bidrager derudover med undervisningsforløb med fokus på atletik frem til december 2023.

Åben Skole Idrætspartnerskab med Slagelse Wolfpack og Danse-Huset
Fritidsafdelingen har indgået nye partnerskabsaftaler med Slagelse Wolfpack og Danse-Huset, som frem til og med 2024 vil bidrage med hhv. 14 og 20 undervisningsforløb med fokus på amerikansk fodbold og dans i skolernes idrætsundervisning.

Åben Dagtilbud og Skole Idrætspartnerskab med Boeslunde Boldklub og Sørby Fodbold
Fritidsafdelingen har indgået nye partnerskabsaftaler med Boeslunde Boldklub og Sørby Fodbold, både for dagtilbud og skoler. Frem til og med foråret 2024 vil foreningerne bidrager med undervisningsforløb med fokus på motorik, leg og læring i fodbold i de omkringliggende dagtilbud og skoler.

Skælskør Tennisklub har i samarbejde med Skælskør Skole haft stor succes med skoletennis
I foråret modtog Skælskør Tennisklub støtte fra Åben Skole Partnerskabspuljen til skoletennis. Klubben har gennemført 6 forløb, hver bestående af 2 undervisningsgange for hhv. 3., 4., 5., 6. og 7. klasse på Skælskør Skole. Klubben fortæller, at ”forløbene blev gennemført med stor interesse og iver fra alle elever” og at foreningen i den forbindelse har fået nye medlemmer. Skælskør Tennisklub vil fremadrettet forsøge at opretholde det gode samarbejde med Solskinsskolen - Skælskør Skole. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,
1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.