Byrådet – Referat – 27. juni 2016

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-4856 Dok.nr.: 330-2016-345456 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at dagsordenen godkendes

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Godkendt.

2. Revisionsberetning og endelig godkendelse af regnskab 2015 (B)

Sagsnr.: 330-2016-40706 Dok.nr.: 330-2016-317430 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Sagen er delt op i 3 faser:

· godkendelse af revisionsberetninger for regnskabsåret 2015

· endelig godkendelse af årsrapport 2015, samt

· godkendelse af revisionsprotokollatet for kommunale ældreboliger.

Baggrund

Revisionsberetning

I henhold til Lov om Kommunernes styrelse skal Byrådet godkende revisionsberetninger for regnskab 2015.

EY har fremsendt revisionsberetning nr. 8 og 9 for regnskabsåret 2015:

· Revisionsberetning nr. 8 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. 2015

· Revisionsberetning nr. 9 vedrørende revision af årsregnskabet 2015

Revisionsberetningerne 8 og 9 er efter gældende regler fremsendt til Byråd og vedhæftet nærværende sag.

Revisionsberetning nr. 8 – social revision

Konklusionen på den udførte revision på det sociale område har medført 3 revisionsbemærkninger:

Revisionsbemærkning nr. 1 manglende økonomisk opfølgning jf. Aktivlovens § 10

Manglende eller rettidig økonomisk opfølgning jf. aktivlovens § 10. Revisionen har generelt kunne konstatere, at økonomisk opfølgning er foretaget med forsinkelsen på flere ydelsestyper. Revisionen er forespurgt styrelsen om den økonomiske opfølgning stadig skal foretages hver 3. måned – og svaret er, at reglen er uændret.

Området har oplyst over for revisionen, at man fremadrettet vil foretage økonomisk opfølgning.

Revisionsbemærkning nr. 2 Mentorområdet

Generel mangelfuld sagsbehandling på mentorområdet i form af manglende udfærdigelse af kontrakter, manglende opfølgning, samt manglende journalføring. Det er revisionens opfattelse, at mentorområdet ikke administreres efter gældende regler og retningslinjer.

Området har efterfølgende formuleret og iværksat skærpede forretningsgange og administrative procedurer i forbindelse med bevilling af ydelsen.

Revisionsbemærkning nr. 3 sygedagpengeområdet

Generelt manglende og forsinket sagsbehandling på sygedagpengeområdet i form af mangelfuld sagsbehandling, journalføring, dokumentation samt manglede rettidighed i opfølgning.

Området har efterfølgende formuleret og iværksat skærpede forretningsgange og administrative procedurer i forbindelse med bevilling af ydelsen.

Revisionsberetning nr. 9 – revision af regnskab 2015

Konklusionen på den udførte revision af regnskab 2015 har medført 1 revisionsbemærkning:

Revisionsbemærkning nr. 1 – manglende anlægsstyring

Revisionen har i flere regnskabsperioder anført, at der i flere anlægsregnskaber var meget præcis overholdelse af bevillinger, samt at der overføres anlægsudgifter til drift, således at anlægsbevillingen overholdes. Desuden var det vanskeligt, at afstemme anlægsregnskabet til økonomisystemet.

Ved revisionens gennemgang af anlægsområdet blev der konstateret manglende indregning af anlægsindtægt vedrørende salg af jord på Tystoftefonden på 5,9 mio. kr. – solgt pr. 31. december 2015, samt uoverensstemmelse mellem økonomisystem og aflagt anlægsregnskab.

Ovennævnte giver anledning til en revisionsbemærkning. Revisionen følger op på revisionsbemærkningen ved revisionen af regnskab 2016.

Direktionen har sat fokus på anlægsstyringen i 2016 og foranlediget, at Byrådet i februar måned godkendte nye skærpede styringsregler for anlægsstyring. Derudover er der planlagt kompetenceudvikling på området samt udarbejdelse af faglige vejledninger. Direktionen forventer en klar forbedring af anlægsstyringen i 2016.

Øget gæld til forsyningsområdet

Udover de anførte revisionsbemærkninger har revisionen gennem flere år haft en opmærksomhed på, at kommunens mellemværende med renovationsområdet har været stigende, og til trods for, at de lagte budgetter udviser et minus, så kommer området til stadighed ud med overskud. Forsyningsområdets samlede tilgodehavende udgør 34 mio. kr. ultimo 2015.

Området har lagt en 5 års plan, hvor opsparingen reduceres med 25 mio. kr. over perioden.

Intern revision følger op på revisionens anbefalinger.

Endelig godkendelse af årsrapport for 2015

I henhold til Lov om Kommunernes styrelse skal Byrådet foretage en endelig godkendelse af årsregnskabet når resultatet af den udførte revision foreligger.

Regnskabet blev den 25. april 2016 oversendt til revision og har ifølge revisionsberetningerne givet anledning til 3 bemærkninger på social revision og 1 bemærkning ved revision af regnskab 2015.

Bemærkningerne bliver fulgt op af Direktionen.

Årsrapporten for 2015 vedlægges til orientering.

Regnskab for kommunale ældreboliger

De kommunale ældreboliger bliver administreret af Boligselskabet Sjælland og regnskaberne bliver revideret af boligselskabets revisor PWC. Regnskaberne bliver efterfølgende indarbejdet i kommunens regnskab forskudt med et år, det vil sige, at regnskaberne 2014 er indarbejdet i kommunens årsrapport for 2015.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger

Revisionsprotokollatet for årsregnskab 2014 vedlægges til orientering.

Retligt grundlag

Revisionsberetninger:

Lov om Kommunernes styrelse § 42 stk. 4, og § 42 b

Endelig godkendelse af årsrapport:

Lov om Kommunernes styrelse § 45 stk. 2

Kommunale ældreboliger

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 113

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Center for Økonomis vurdere, at status på de anførte revisionsbemærkninger nævnt i revisionsberetning nr. 8 er,

At der er taget hånd om den manglende økonomiske opfølgning jf. Aktivlovens § 10 og at revisionens opfølgning vil bekræfte dette.

At der på mentorområdet er udarbejdet og iværksat skærpede forretningsgange og at revisionens opfølgning vil bekræfte, at de efterleves.

At det på sygedagpengeområdet vurderes, at området har igangsat de nødvendige initiativer, men at det må forventes, at det vil tage tid at få indarbejdet de fornødne rutiner, da området har været gennem en stor personale udskiftning. Der er derfor sandsynligt, der også ved revisionen af 2016 kan vil være behov for at arbejde videre med området.

Direktionen har allerede forud for revisionsbemærkning i revisionsberetning nr. 9 sat fokus på anlægsstyringen. Der er bl.a. igangsat uddannelse af relevante medarbejdere i organisationen, udarbejdet forretningsgange med tilhørende skema til anlægsstyringen, og foreslået ændringer i styringsreglerne, som blev godkendt af byrådet i februar 2016. Center for Økonomi har desuden nedsat en lille Task Force til at koordinere arbejdet med at forbedre anlægsstyringen. Set i lyset af, at der er anlægsprojekter forankret mange steder i organisation må det dog forventes, at det også her vil tage tid at etablere de nye rutiner.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1. at revisionsberetningerne 8 og 9 vedrørende regnskabsåret 2015 godkendes

2. at Byrådet godkender de initiativer Direktionen har igangsat for, at elimere revisionsbemærkningerne

3. at årsrapport for 2015 godkendes

4. at revisionsprotokollat for 2014 vedrørende kommunale ældreboliger godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1- til 4 anbefales til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget ønsker, at få en status for områderne, der omfattes af de fire revisionsbemærkninger på møde i oktober 2016.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 til 4 godkendt.

Bilag

2016_Revisionsberetning nr. 8_Social revision_Slagelse 2015.pdf

2016_Revisionsberetning nr. 9_årsregnskab2015_Slagelse.pdf

Revisionsprotokollat 2014 kommunale ældreboliger.pdf

3. Tiltag til balance i økonomien samt budgetstatus ultimo maj 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-41628 Dok.nr.: 330-2016-326091 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes initiativer for at reducere serviceudgifterne. Derudover skal byrådet tages stilling til håndtering af merforbrug på de specialiserede områder samt beslutte om kassekreditten skal øges.

Baggrund

Økonomiudvalget orienteres i de måneder, hvor der ikke forelægges budgetopfølgninger omkring væsentlige forhold, som indikerer den økonomiske udvikling.

Denne afrapportering adskiller sig dog fra andre måneder, idet Byrådet ved sidste budgetopfølgning blev orienteret om, at Center for Økonomi til mødet i juni ville vurdere behovet for at iværksætte tiltag for at tilpasse situationen til udgiftsudviklingen i 2016.

Center for Økonomi har i bilag 1 indarbejdet forskellige grafer og tabeller som viser udviklingen i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning, samt økonomiske forhold af væsentlig betydning for udviklingen i kassebeholdningens størrelse. Situationen giver følgende hovedkonklusioner:

Udvikling i serviceudgifter

Forbrugsprocenten ultimo maj indikerer forsat, at den samlede serviceramme vil blive overskredet – skønnet med ca. 25 mio. kr. Udviklingen skyldes de kendte merforbrug på det specialiserede børneområde samt det forhold, at mange virksomheder og centre bruger af de overførte midler fra 2015.

Ifølge KL er der en risiko for overskridelse af servicerammen på landsplan. I så fald vil Slagelse Kommune få en økonomisk sanktion fra staten. Derfor skal byrådet tage stilling til, om der skal iværksættes modgående foranstaltninger.

Ud fra udviklingen i forbrugsprocenterne og de kendte aktivitetstal på de specialiserede områder kan det samtidig konstateres, at områderne ikke foreløbigt kan indhente de oparbejdede merforbrug. Derfor bør Byrådet, som henstillet af Revisionen (se bilaget ”Revisionsberetning nr. 9 ” til sagen ”Revisionsberetning og endeliggodkendelse af regnskab 2015”) tage stilling, hvorvidt der skal gives tillægsbevilling for at udligne de kendte merforbrug.

Udvikling i anlægsudgifter

Forbrugsprocenten ultimo maj for anlægsudgifterne indikerer forsat, at den budgetterede anlægsramme vil blive overskredet. Det skyldes, at der bruges af de overførte anlægsmidler fra 2015. Udviklingen ligger således helt i tråd med de styringstiltag, der er foretaget for at få øget hastigheden i gennemførelsen af anlægsprojekterne og få minimeret overførslerne mellem årene. Ligesom udviklingen i serviceudgifterne påvirker det dog samtidig Slagelse Kommunes likviditetsudvikling i retning af faldende likviditet.

Likviditetsudvikling

365-dages gennemsnitlig likviditet falder som forventet forsat. Ud fra de kendte forudsætninger vil den gennemsnitlige likviditet forsat falde resten af 2016 og videre ind i 2017, således at den ultimo 2017 vil udgøre godt 200 mio. kr.

Kommunens gennemsnitlige indeståender på bankkonti er som følge af den faldende likviditet faldet løbende siden 2013. Byrådet besluttede i juni 2015 at øge kassekreditten fra 250 mio. kr. til 380 mio. kr. Pr. 31. maj 2016 er det nye maksimum på kassekreditten overskredet med godt 30 mio. kr. Med den forventede udvikling er der derfor brug for at tage stilling til, hvorvidt kassekreditten skal øges eller der skal realiseres værdipapirer.

Retligt grundlag

Styrelsesloven samt Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyns, bestemmelser omkring løbende budgetorientering til Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Byrådet har forskellige handlemuligheder i forhold til den beskrevne økonomiske situation:

Serviceudgifter

Byrådet kan for at modvirke udgiftsudviklingen træffe beslutning om at begrænse organisationens økonomiske dispositioner. Den mest simple og effektive tilgang er at reducere budgetrammerne. Derved har virksomheder og centre et mindre økonomisk råderum. Modellen har samtidig den klare fordel, at man lokalt kan finde de bedste løsninger for at minimere udgifterne.

Hvis rammerne reduceres med 1% i 2016, dog undtaget de specialiserede områder, hvor der er kendte styringsudfordringer, så vil det nedsætte udgiftsrammerne med godt 27,4 mio. kr. og dermed modvirke den forventede overskridelse af servicerammen. En reduktion budgetrammerne vil desuden have en positiv indvirkning på likviditeten. Rammereduktionerne kan selvfølgelig fordeles anderledes mellem politikområderne, dog skal der være opmærksomhed på, at det er meget svært at realisere en større budgetreduktion i 2016, da det formentlig vil kræve afskedigelser (med lønomkostning i afskedigelsesperioden).

For så vidt angår de kendte merforbrug på områderne Handicap, psykiatri og misbrug samt Børn, unge og familie, så vil det kræve kassefinansieret tillægsbevillinger på i alt 38,3 mio. kr. at neutralisere overførte merforbrug. Skal der også tages højde for den forventede stigning i merforbrug i år på 11 mio. kr. på Børn, unge og familie, skal der samlet gives tillægsbevillinger for 49,3 mio. kr. Tillægsbevillingerne har ikke nogen konsekvenser for serviceudgifterne, idet der allerede er taget højde for merforbrugene i den forventede overskridelse af servicereammen. Det vil således alene påvirke likviditetsprognosen frem til 2019.

Alternativt til kassefinansieret tillægsbevillinger kan byrådet fastholde, at områderne skal indhente merforbrugene over de kommende år.

Anlægsudgifterne

Såfremt byrådet ønsker at begrænse anlægsudgifterne kan Byrådet stoppe anlægsprojekter. Udviklingen i udgifterne følger dog de tidligere politiske udmeldinger om, at der ønskes en hurtigere realisering af de besluttede anlægsprojekter.

Håndtering af faldende likviditet

Den faldende likviditet betyder, at der på den korte bane er brug for enten af øge Slagelse Kommunes kassekredit eller realisere værdipapirer. De to handlemuligheder kan selvfølgelig også kombineres.

Aktuelt er der et væsentlig højere afkast på kommunens værdipapirer end det vi betaler i omkostninger for kassekreditten. Udviklingen kan dog ændre sig, ligesom vilkårene for at øge kassekreditten ikke er kendt. Administrationen er ved at undersøge dette nærmere.

Derudover kan byrådet vælge at stramme styringen op ved ikke at give yderligere tillægsbevillinger i 2016.

På den længere bane kan byrådet fastlægge et budget for 2017-2020 der stabiliserer eller øger likviditeten.

Vurdering

Center for økonomi vurderer på baggrund af den aktuelle situation, at der er brug for at begrænse de økonomiske rammer, hvis Slagelse kommune skal holde sig inden for gældende serviceramme.

For så vidt angår de kendte merforbrug på de specialiserede områder, så bør byrådet tage stilling til om merforbrugene skal kassefinansieres eller om der skal udarbejdes nye og mere indgribende handleplaner på områderne for at få indhentet merforbrugene. Det vurderes dog, at det med den aktuelle situation på de specialiserede områder vil tage mange år at få indhentet merforbrugene.

For så vidt angår det aktuelle behov for at hæve kassekreditten eller realisere værdipapirer vurderer Center for Økonomi, at der med det forventede likviditetstræk er brug for at øge kassekreditten eller realisere værdipapirer for mellem 150 og 200 mio. kr.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Såfremt byrådet beslutter at reducere budgetrammerne i 2016 kan det ikke afvises, at det vil have personalemæssige konsekvenser. Det forventes dog ikke i al almindelighed at føre til afskedigelser, idet de gældende afskedigelsesvarsler betyder, at det vil have en meget begrænset effekt på økonomien i 2016 at afskedige medarbejdere.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1. at Byrådet træffer beslutning om, at reducere rammerne til serviceudgifter med 1%, undtaget politikområderne 4.01 Handicap, psykiatri og misbrug samt politikområde 8.04 Børn, unge og familie

2. at Byrådet godkender tillægsbevilling til politikområde 4.01 Handicap, psykiatri og misbrug på 20,2 mio. kr.

3. at Byrådet godkender tillægsbevilling til politikområde 8.04 Børn, unge og familie på 29,1 mio. kr.

4. at Byrådet træffer beslutning om, at kassekreditten kan hæves med 200 mio. kr. eller alternativ tager til efterretning, at administrationen løbende realisere de nødvendige værdipapirer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

V, I og Michael Gram (FB) anbefaler til Byrådets godkendelse, at organisationen begrænser de servicebelagte udgifter i 2016 med i alt 1/2 pct. der tilføres kassen. Dog undtaget Handicap/Psykiatri(4.01) og det særlige børneområde(8.04) - i alt 13,4 mio. kr.

V og Michael Gram (FB) anbefaler til Byrådets godkendelse, at budgetbærende enheder beskæres med yderligere 1/2 pct. i 2016, der fordeles forholdsmæssigt på udvalgenes rammer og opnås ved at udskyde forbrug på puljer og større indkøb, anskaffelser m.v. Beløbene overføres til 2017 i henhold til overførselsreglerne.

Troels Christensen (I) anbefaler til Byrådets godkendelse, at den yderligere 1/2 pct.besparelse bl.a. findes ved ansættelsestop på konto 6.

A kan ikke anbefale forslaget, da man ikke kan godkende "grønthøstermodellen", men i stedet ønsker, at borgmesteren fremlægger konkrete forslag til budgetbeskæringer i 2016.

At 2 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget anbefaler til byrådet, at godkende en kreditforøgelse på kassekreditten med 100 mio. kr.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Byrådet godkendte med 15 stemmer - V, O, I og F, at alle ledere anmodes om at udvise mådehold i forhold til udgifter, der kan presse servicerammen i 2016, samt at Byrådet følger udviklingen i kommunens forbrug på serviceudgifterne hen over sommeren. Hvis presset på servicerammen fortsætter, vil Byrådet ultimo august kunne indføre et midlertidigt ansættelsesstop i 2016. Administrationen forbereder model for ansættelsesstop til Økonomiudvalgets møde den 15. august 2016.

Imod stemte A, Ø og Tonny Brostrøm (Uden for partierne).

Michael Gram (FB) undlod at stemme.

A påpeger, at forvaltningens vurdering af kommunens likviditet ultimo 2016 er forværet med 45 mio. kr. fra april 2016 til juni 2016. Vi finder derfor borgmesterens forslag alt for vagt, det adresserer ikke i tilstrækkelig grad vores økonomiske udfordringer i 2016, og det giver formentlig væsentlige udfordringer mht. servicerammen i 2017.

A mener derfor, at borgmesteren, der som eneste i Byrådet har en direkte adgang til forvaltningen, burde have foreslået konkrete besparelser, der kunne være drøftet politisk, og som kunne løse udfordringen med servicerammen i 2016 og 2017.

At 2 til 4 godkendt.

Byrådet godkendte, en kreditforøgelse af kassekreditten på 100 mio. kr.

Bilag

Bilag 1. Budgetorientering pr. ult. maj 2016.docx

4. Ansøgning om kommunal garanti fra Omø Digelaug (B)

Sagsnr.: 330-2016-41773 Dok.nr.: 330-2016-327106 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende kommunal garantistillelse på maksimalt 1.948.000 kr. overfor Omø Digelag.

Baggrund

Byrådet godkendte i 2011, at Slagelse Kommune skulle være bygherre på et kystbeskyttelsesprojekt på Omø. Projektet er finansieret af LAG- midler, staten, kommunen og lodsejerne. Der er aflagt anlægsregnskab for kystbeskyttelsesprojektet på Omø i februar 2016. Det sidste der mangler er finansieringen af lodsejernes andel via lån i Kommunekredit med kommunal garanti.

Lodsejerne har etableret et digelag, der er en betingelse for lånoptagelse og garanti. Vedtægterne er tidligere godkendt af kommunen. Slagelse Kommune har et tilgodehavende på 1.948.000 kr., der vil blive udlignet ved hjemtagelse af lånet.

Omø Digelag har modtaget et lånetilbud fra Kommunekredit på et fastrentelån på 1,99 % over 25 år. Kommunekredit forlanger en kommunal garanti og Omø Digelag. Provenuet skal afregnes til Slagelse Kommune.

For de lodsejere, der ønsker bidraget fordelt over en årrække, vil få ydelserne og bidrag til digelaget opkrævet via ejendomsskattebilletten.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 41 Beslutning om optagelse af lån og garantiforpligtigelser skal træffes af kommunalbestyrelsen.

Kystbeskyttelsesloven § 9 Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder, om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt skal afholde udgiften.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse om garantier m.v. § 3 stk. 2 nr. 3 Kystbeskyttelsesforanstaltninger udført af bidragspligtige digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag i henhold til lov om kystbeskyttelse.

Garantien er dermed fritaget for deponeringsforpligtigelse.

Handlemuligheder

Ingen, da lodsejernes lånfinansiering og garantistillelse har været en del af Kystbeskyttelsesprojektet.

Garantien kan maksimalt udgøre 1.948.000 kr. Såfremt nogen af lodsejerne ønsker, at betale sin andel straks, så skal garantisummen reduceres hermed.

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen. Den økonomiske risiko er meget lille, idet lodsejerne har solidarisk hæftelse og at ydelserne opkræves via ejendomsskattebilletten.

Konsekvenser for andre udvalg

ingen

Indstilling

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1. at Slagelse kommune stiller garanti overfor Omø Digelag på maksimalt 1.948.000 kr. og på de nævnte betingelser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Godkendt.

5. Ansøgning om lån fra Slagelse Skateboard Forening (B)

Sagsnr.: 330-2016-41320 Dok.nr.: 330-2016-324116 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om de vil yde et lån på 108.150 kr. til Slagelse Skateboard Forening i forbindelse med projekt Løbehjulsladen og bevilgede LAG-midler.

Baggrund

Slagelse Skateboard Forening søger om et lån til mellemfinansiering af bevilgede LAG-midler til Projekt Løbehjulsladen med formålet fra Gaden til Laden. Det er et projekt til en samlet sum på 408.150 kr., hvor LAG har bevilget halvdelen eller 204.075 kr. De resterende midler bliver finansieret af Fritidsudvalget med 48.000 kr., Landdistriktspuljen med 50.000 kr., Rotary Slagelse med 10.000 kr., Nordeafonden med 25.000 kr., Trelleborgfonden med 11.075 kr., og frivilligt arbejde opgjort til en værdi på 60.000 kr. Foreningen søger om et lån på 108.150 kr. – de øvrige midler dækkes via de bevilgede puljer og egenfinansiering.

Formålet med foreningen er at fremme skateboard-sporten samtidig med at give foreningens aktive medlemmer lejlighed til at anvende deres fritid på en sund og udviklende måde, samt udbrede kendskab til, og færdigheder i at løbet på skateboard, rulleskøjter, in-line og linene.

Byrådet har den 27. maj 2013 godkendt retningslinjer ved lån i sager med EU-støtte (LAG) og statsstøtte på følgende vilkår:

1. Kommunen skal have direkte lovhjemmel til at yde støtte

2. Foreningen skal være hjemmehørende i Slagelse kommune..

3. Lånet kan maksimalt udgøre 250.000 kr. og kan aldrig overstige de bevilgede LAG-midler

4. Der udfærdiges og underskrives et lånedokument – hvor forrentning, udbetalingsterminer og tilbagebetalingstidspunkt nærmere defineres. Lånedokumentet skal underskrives af de tegningsberettigede for foreningen.

5. Der udarbejdes et likviditetsbudget og på baggrund heraf udbetales lånet i nærmere aftalte rater – inden udbetaling af næste rate kan finde sted, skal det dokumenteres hvilke udgifter, der har været afholdt.

6. Lånet forrentes på markedsmæssige vilkår. Det billigste indhentede tilbud fra pengeinstitutterne lægges til grund for forrentningen. Forrentningen sker med en fast forrentning – renten tilskrives ved betalingstidspunktet.

7. Tilbagebetalingen sker i forbindelse med udbetaling af EU-støtten og datoen herfor vil fremgå af bevillingen. Såfremt projektet af forskellige årsager bliver forsinket kan tilbagebetalingen udskydes senest til udgangen af efterfølgende budgetår. Årsagen til forsinkelsen skal beskrives og dokumenteres af foreningen og en udsættelse kan efter ansøgning godkendes af fagudvalget.

Byrådet afsatte en ”pulje” på 2 mio. kr. til lån i forbindelse med likviditetsforskydning. Heraf har Byrådet bevilget 185.000 kr. til Storebælt vinterbadere (ikke realiseret), samt en restfinansiering fra ”Spis Lokalt” i Skælskør på ca. 84.000 kr. – foreningen har ansøgt Erhvervsstyrelsen om udbetaling, men afventer sagsbehandling.

Retligt grundlag

Lov om udvikling af landdistrikterne (Landdistriktsloven) hvoraf det fremgår af § 4, at kommuner og andre offentlige myndigheder kan finansiere forskellige støtteforanstaltninger som beskrevet i § 2, 6) herunder foranstaltninger til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne, som omfatter c) fornyelse og udvikling i landsbyer og dermed er del af et kommunalt formål.

Retningslinjer ved lån i forbindelse med likviditetsforskydning ved bevilling af EU og/eller Statsstøtte som godkendt af Byrådet den 27. maj 2013.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge følgende løsninger:

1. at give afslag på lån

2. at bevilge et lån på 108.150 kr. jf. Byrådets retningslinjer

Vurdering

Center for Økonomi vurderer, at risikoen ved et lån er beskedent og kortvarigt. Projektet forventes færdig i 2017.

Lånet skal være betinget af, at foreningens vedtægter tilføjes en allonge – gældende til lånet er indfriet om. Allongen henviser til vedtægternes § 19 om opløsning af foreningen og om at afvikling af foreningens aktiver besluttes af generalforsamlingen. Så længe Slagelse Kommune stiller et lån til rådighed skal aktiverne anvendes til Almennyttige formål.

Derudover giver foreningen transport i udbetaling af LAG-midlerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En likviditetsforskydning – medmindre lånet ikke tilbagebetales.

Økonomiske konsekvenser:

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske





Finansiering	1.04	108,2	-108,2
Kasse	1.04	-108,2	108,2

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at Byrådet godkender et lån på 108.150 kr. på de nævnte vilkår.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Godkendt.

Bilag

ansøgning Slagelse Skateboard Forening.pdf

6. Forslag til strategi for den almene sektor (B)

Sagsnr.: 330-2016-11842 Dok.nr.: 330-2016-300713 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til hvilken anbefaling der skal gives til byrådet vedr. forslag til en ny strategi for den almene sektor.

Baggrund

Økonomiudvalget drøftede på et møde dem 18. april 2016 første udkast til en ny strategi for den almene sektor i Slagelse Kommune. Økonomiudvalgets bemærkninger er efterfølgende indarbejdet i forslag til strategi for den almene sektor. Det drejer sig om sektorens rolle i udviklingen af nye boligformer til yngre seniorer og ungdomsboliger, indtænkning af bæredygtighed i projekterne, sektorens betydning for udviklingen af kommunen samt udarbejdede kortbilag over nybyggeri/reduktioner af boliger.

Strategiens sigte er frem til 2025 og den har 3 primære fokusområder skitseret her under. For hele strategien se bilag 1.

Den fysiske udvikling af den almene sektor

Et særligt fokus på den fysiske udvikling af de udsatte boligområder og deres integration i byen omkring dem. Det er Motalavej i Korsør, Ringparken i Slagelse og Parkvejskvarteret mm. i Skælskør. Målsætningen er at Slagelse Kommune ikke har boligområder på regeringens ghettoliste i 2025.

Et fokus på udviklingen generelt i sektoren, så den understøtter den ønskede udvikling i Slagelse Kommune. Det er en balance i sektoren så udbuddet svarer til efterspørgslen. Der er fokus på gode familieboliger, seniorbofællesskaber, ungdomsboliger og billige boliger til borgere med begrænsede ressourcer.

Ny boligsocial helhedsplan 2017-2020

En proces omkring prækvalifikation, som er første skridt på vej mod en ny boligsocial helhedsplan, er i gang med inddragelse af beboere og forelæggelse for byråd og de relevante boligorganisationers bestyrelser. Der lægges op til en samlet boligsocial helhedsplan med et fælles sekretariat.

Hensigtsmæssig beboersammensætning i boligområderne

En indsats der primært tager udlejningsmæssige værktøjer i brug for at kunne regulere indflytning i boligområder, der særligt er ramt af en uhensigtsmæssig beboersammensætning og en ond cirkel i forhold til at blive et attraktivt og bæredygtigt boligområde. Ud over den generelle udlejningsaftale med boligorganisationerne, der bl.a. giver mulighed for at bruge fleksibel udlejning (reserverer 1/3 af boligerne til udlejning efter specifikke kriterier, studerende eller beskæftigede), er der arbejdet med 2 yderligere tiltag:

1. Der er i Økonomiudvalget den 14. marts 2016 besluttet at indføre udvidet logiværtserklæringer (se bilag 2)

2. På dagsorden til Økonomiudvalget 20/6 er et punkt på vedr. 100 % kommunal anvisning til BoligKorsørs afdelinger på Motalavej.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten

Handlemuligheder

1. Økonomiudvalget kan anbefale at forslag til strategi for den almene sektor godkendes af byrådet

2. Økonomiudvalget kan anbefale at forslag til strategi for den almene sektor ikke godkendes af byrådet

Vurdering

Administrationen anbefaler at forslag til strategi for den almene sektor anbefales til Byrådet. Dette med afsæt i, at den nugældende strategi bl.a. ikke adresserer den nødvendige kobling mellem fysisk udvikling og boligsocial indsats i de udsatte boligområder. Der til kommer at forslaget til en ny strategi i større udstrækning får præsenteret et samlet billede af forventede reduktioner og nybyggeri i sektoren.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler forslaget til byrådets godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse, med den bemærkning, at 100 % kommunal anvisning i forhold til Skælskør Boligselskab udgår.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Helle Blak (F) stillede forslag om at Strategien for den almene sektor tilbagesendes til relevante fagudvalg. For stemte 7 - F, O, Ø og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne). Imod stemte 22 - V, A, I og Michael Gram (FB).

Byrådet godkendte med 22 stemmer - V A, I og Michael Gram (FB) forslag til Strategi for den almene sektor.

Imod stemte 7 - O, Ø, F og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne).

Bilag

Bilag 1: Forslag til strategi_den_almene_sektor.doc

Bilag 2: Aftale om Udvidet logiværtserklæring.doc

7. Genoptagelse: Slagelse Boligselskab, Forhåndstilsagn til nyt projekt, familieboliger, Engdraget (B)

Sagsnr.: 330-2015-68168 Dok.nr.: 330-2016-327962 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte, om kommunen ønsker at give forhåndstilsagn til salg af ejendom samt godkendelse af skema A, herunder bevilling af grundkapitallån. Byrådet skal endvidere beslutte om der kan gives kommunal garanti til projektet.

Baggrund

Slagelse boligselskab har indsendt ansøgning om forhåndsgodkendelse af projekt Engdraget, 4200 Slagelse. Etablering af 126 boliger med vægt på nytænkning og bæredygtighed.

Slagelse kommune har med lokalplan nr. 1111 besluttet, at der i de kommende år skal udvikles en ny bydel i den nordlige del af Slagelse, Tidselsbjerg. Visionen for området lægger op til at der skal bygges 400-500 boliger i området. Boligerne skal bindes sammen af et grønt, rekreativt strøg. Bæredygtighed skal tænkes mest muligt ind i projekterne. Lokalplanen ligger op til, at mindst 20 % af området skal bebygges af tæt-lav bebyggelse. Projektet gennemføres som led i bosætningsstrategien og i overensstemmelse med de aftaler der er indgået som led i bosætningsstrategien. Projektet vil medvirke til at sætte gang i aktiviteterne i området, herunder også i forhold til at få andre interessenter til området.

Projektet kommer til at indeholde 126 familieboliger som bygges som tæt-lav-byggeri, 2 etagers rækkehuse med små forhaver samt haver/terrasser mod Engdraget. 78 boliger på 90-100 m² og 48 boliger på ca. 115 m². Projektet skal være et pilotprojekt i forhold til at undersøge, udfordre, nytænke og udvikling bæredygtighedstiltag, og der er blevet ansøgt kr. 994.500 fra Udlændige-, Integrations- og Boligministeriets nye udviklingspulje. Puljen indeholder midler til projekter der bidrager til effektivisering af ejendomsdriften og understøtter bæredygtig boligbebyggelse.

Projektets økonomi:

Den samlede anskaffelsessum i Skema A er estimeret til kr. 261 mio. kr. hvilket svarer til 20.080 kr./m², som også er maksimumsbeløbet der må bygges for, i forhold til statens udmeldte satser.

Anskaffelsessummen fordeler sig således:

Støttede lån 229,720 mio. kr.

Kommunal grundkapitallån (10%) 26,105 mio. kr.

Beboerindskud 5,221 mio. kr.

Lejeniveau:

Huslejen for boligerne vil beløbe sig til 767 kr. pr. m2 pr. år svarende til:

3 værelses på 90-100 m² kr. 6.000-6.500 pr. måned

4 værelses på ca. 115 m² 7.500-8.000 pr. måned

Huslejerne er uden forbrugsudgifter.

Den endelige ansøgning om godkendelse af projektide vil blive indsendt i 2016. Når vi får en forhåndsansøgning nu, skyldes det, at boligselskabet ønsker at sikre, at der ikke spildes ressourcer på at udvikle et projekt som kommunen ikke ser et behov for og dermed ikke vil støtte. Kommunen forpligter sig ved forhåndsgodkendelsen til at godkende Skema A og derfor også projektøkonomien, hvis denne ligger inden for rammen af Skema A.

Kommunens interne forhold – kommunal garanti, grundkapitallån, boligsikring, bosætningsstrategi og Strategi for den almene sektor

Der søges om fuld kommunal garanti af lån optaget ved realkreditinstitut. Det vil sige at kommunen garanterer også for den del af lånet, der ikke har sikkerhed indenfor 60 % af ejendommens værdi.

Kommunens garanti ansættes, indtil det endelige garantikrav oplyses af realkreditinstituttet, til hele lånets beløb. Det endelige beløb kan ikke oplyses førend boligselskabet har hjemtaget lånet. Garantibeløbet beregnes ud fra det færdige projektets belåningsværdi. Boligselskabet oplyser at den kommunale garanti vil beløbe sig til ca. 156,6 mio. kr.

Kommunen forpligter sig ved godkendelse af anskaffelsessummen, at finansiere 10 % af anskaffelsessummen som et grundkapitallån, beløbende til 26,1 mio. kr.

Herudover vil der komme en årlig udgift for kommunen til boligstøtte. Det præcise beløb kan ikke udregnes på nuværende tidspunkt, da det afhænger af antallet af boligens beboere, deres indkomst samt andre faktorer.

Byrådet skal subjektivt vurdere, om huslejeniveauet passer ind i kommunens samlede planstrategi sammenholdt med udlejningsmulighederne. Ligeledes skal det vurderes, om boligernes størrelse og beliggenhed er det som efterspørges.

Der lægges i ”Strategi for den Almene sektor – 2014-2017” op til, at der i perioden bygges 150 familieboliger, som er tilpasset den moderne familie og deres behov. I forbindelse med udarbejdelse af strategien, oplyste boligselskaberne, at de oplever en stigende efterspørgsel efter boliger i tæt/lav-byggeri. Sammen med Liselund-projektet vil dette projekt gøre, at denne målsætning er tæt på at være nået.

Center for Vækst og Plan oplyser, at der ikke synes at være konflikt mellem projektet og Slagelse Kommunes forventninger til områdets udvikling. Der er ligeledes grund til at antage, at en kommende lokalplan for den ansøgte bebyggelse vil kunne formuleres på en måde, der ikke er i strid med den gældende rammelokalplan for området.

Retligt grundlag

Behandling om tilsagn om støtte for opførelse af familieboliger er omfattet af lov om almene boliger:

· Ydelsesstøtte givet på statens vegne sker jf. § 115 stk. 1.

· Grundkapitalens størrelse fremgår af § 118 a

· Kommunal garanti fremgår af § 98 og 127

· En samlet vurdering af boligbehovet jf. § 104 stk. 1

Handlemuligheder

Der er mulighed for, at projektet kan forhåndsgodkendes i dens nuværende form. Der er mulighed for at bede boligselskabet indsende et projekt med evt. færre boliger. Ydermere er der mulighed for at godkende projektet uden at bevillige den kommunale garanti. Den kommunale garanti vurderes dog at være en betingelse for projektets gennemførelse.

Der er ligeledes mulighed for at afvise at godkende projektet, indtil Liselund-projektet er gennemført, og der dermed er gjort erfaringer i forhold til modtagelsen af den nye boligtype samt udlejningsmulighederne.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler, at projektet godkendes da projektet kan fremme de ønsker som Byrådet allerede har fastsat for boligudviklingen i Slagelse kommune. Analyser viser, at den nutidige og fremtidige efterspørgsel er på tæt-lav-bebyggelse i stedet for etagebyggeri. Projektet kan være med til at sikre udskiftningen af eksisterende boligmasse i overensstemmelse med dette. Herudover er projektet en mulighed for at udvikle Tidselbjergområdet i den retning som Byrådet har godkendt ved lokalplan nr. 1111. Projektet er i god tråd med kommunens bosætningsstrategi og ønsket om at fremme området.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den kommunale grundkapitallån beløber sig til 26,1 mio. kr. som forventes finansieres ved salg af grunden til boligselskabet.

Låneoptagelsen forudsætter kommunal garanti. Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3, stk. 2, nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab, skal tabet finansieres af kassen.

Bevilling søges i forbindelse med godkendelse af skema A.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget forhåndsgodkender, at den kommunale grund kan sælges til Slagelse Boligselskab.

2. at Økonomiudvalget forhåndsgodkender skema A med en anskaffelsessum på 261 mio. kr., med det forbehold, at oplysningerne om huslejeniveau på kr. 767 pr. m2 pr. år samt kommunale grundkapitallån på 26,1 mio. kr. ikke afviger i det endelige skema A

3. at Byrådet godkender en maksimal ramme for kommunal garanti til projektet på 156 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. november 2015:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A)

At 1 til 2 godkendt.

At 3 anbefales.

Økonomiudvalget ønsker "Strategi for den Almene sektor 2014 - 2017 tilknyttet sagen som bilag inden Byrådets behandling.

Økonomiudvalget ønsker oplyst til Byrådets behandling af sagen, om der kan forventes kommunale byggemodningsomkostninger samt omkostninger i forhold til kloakering.

Beslutning i Byrådet den 30. november 2015:

Fraværende:

Byrådet besluttede at udsætte sagens behandling, indtil der foreligger en strategi for tilpasning af kapaciteten på det almene boligområde.

Administrative bemærkninger til Økonomiudvalgsmøde den 20. juni 2016

Økonomiudvalget skal på nærværende møde behandle strategi for den almene sektor med en oversigt over tilpasning af kapaciteten af almene boliger i kommunen. Strategien ligger op til, at der bliver reduceret i ikke attraktive og tidssvarende boliger og at der bliver bygget nye fremtidssikrede boliger som tilgodeser fremtidens efterspørgsel. På denne baggrund anbefales det, at projektet godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 3 anbefales til Byrådets godkendelse under forudsætning af at Slagelse Boligselskab køber grunden til 26,1 mio. kr.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Godkendt med 26 stemmer - V, A, F, I, Ø, Tonny Borgstrøm (Uden for partierne) og Michael Gram (FB).

O undlod at stemme.

Bilag

Skema A - 21092015 Endraget.originalt.pdf

Projektbeskrivelse september 2015

8. Genoptagelse: Slagelse Boligselskab afd. 24, låneoptagelse, huslejestigninger og kommunal garanti (B)

Sagsnr.: 330-2016-5699 Dok.nr.: 330-2016-324514 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende låneoptagelse herunder huslejestigninger i forbindelse med udskiftning af døre og vinduer i Slagelse boligselskab afdeling 24. Byrådet skal godkende kommunal garanti.

Baggrund

Slagelse boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med udskiftning af døre og vinduer i afdeling 24, Stikkelsbærvej 1-40, 4200 Slagelse.

Afdelingen har i alt 36 boliger, 12 boliger med 2 værelser, 19 boliger med 3 værelser og 5 boliger med 4 værelser.

Den årlige gennemsnitlige husleje pr. m2 i afdelingen er:

Nuværende husleje: kr. 784 pr. m2

Fremtidig husleje: Kr. 831 pr. m2

Huslejestigningen er på kr. 47 pr. 2 pr. år, svarende til en stigning på 6 %.

Der søges om låneoptagelse på kr. 3.500.000, der optages som et 30 årigt realkreditlån.

Låneoptagelse forudsætter 100 % kommunal garanti. Det er realkreditinstituttet der bestemmer om der skal stilles kommunal garanti for lånet.

Boligselskabet egen forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret, at beboerdemokratiet er inddraget. Der er ikke noget der tyder på, at der handles økonomisk uforsvarligt.

Kommunens interne forhold

Ifølge kompetenceplanen, kan administrationen godkende huslejestigninger op til 10 %, men fordi Økonomiudvalget skal vurdere om lånoptagelsen er økonomisk forsvarlig for afdelingen, er det mest hensigtsmæssigt, at Økonomiudvalget laver en samlet vurdering i forhold til lånoptagelsen herunder huslejestigningen. I vurderingen af, om huslejestigningerne er en økonomisk forsvarlig disposition skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om den type lejligheder med den fremtidige husleje, formodes at kunne betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.

Sagen har ikke nogen direkte økonomisk konsekvens, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde huslejestigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte.

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 137.472 pr. år.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når huslejen inden for 1 år overstiger 5 %, jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.

Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af lånoptagelse og huslejestigning ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Der er mulighed for at ikke at godkende låneoptagelsen, hvis det vurderes som økonomisk uforsvarligt for afdelingen at optage yderligere lån. Ligeledes er der mulighed for at godkende låneoptagelse uden samtidig at godkende kommunal garanti. Den kommunale garanti vurderes dog at være en betingelse for at projektet gennemføres.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler, at det ansøgte imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard. Der er tale om fremtidssikring med baggrund i de nuværende politikker og den vedtagne strategi på det almene område.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab skal tabet finansieres af kassen.

Realkreditinstitutterne har oplyst, at kommunen pr. 31.12.2014 garanterer for kr. 7.661.109 i afdeling 24.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender maksimal låneoptagelse på kr. 3.500.000 herunder maksimal huslejestigning på i alt 6 %.

2. at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagens behandling med henblik på yderligere oplysning. Udvalget savner i de foreliggende sager generelt oplysninger om arbejdernes omfang, herunder ikke mindst, at det er sandsynliggjort, at arbejdet er nødvendigt på nuværende tidspunkt og i det anførte omfang. Idet udgangspunktet bør være en afdækning af, hvad der kan laves, uden at huslejen stiger.

Økonomiudvalget ønsker, at administrationen udarbejder et katalog over de minimumsoplysninger, som udvalget skal have, for at kunne behandle en sag svarende til de foreliggende på dagens møde.

Administrationens bemærkninger til økonomiudvalgets møde den 20. juni 2016

Økonomiudvalget godkendte den 18. april 2016 de minimumsoplysninger udvalget skal have for at de kan behandle sag om lånoptagelse og huslejestigning. I nærværende sag har boligselskabet indsendt yderligere oplysninger, således at ansøgningen lever op til Økonomiudvalgets beslutning.

	Nuværende husleje kr./år	Nuværende husleje kr./m2/år	Fremtidig husleje kr./år	Fremtidig husleje kr./m2/år	Huslejestigning kr./år (i %)
Lejlighedstype A: 64 m2, 2 værelses	60.156 kr.	940 kr.	63.768 kr.	996 kr.	56 kr. (6 %)
Lejlighedstype B: 84 m2, 3 værelses	63.132 kr.	751 kr.	66.924 kr.	796 kr.	45 kr. (6 %)
Lejlighedstype C: 99 m2, 4 værelses	73.608 kr.	743 kr.	78.024 kr.	788 kr.	45 kr. (6 %)

Afdelingen sendte godkendelse af arbejderne til urafstemning den 10. september 2015. Urafstemningen blev de 11. november 2015 opgjort til, at arbejdet blev godkendt.

Afdelingen har pr. ansøgningsdato 508 aktive søgende på venteliste og der er ingen ledige boliger.

Slagelse Boligselskab oplyser, at især vinduerne er i sådan en stand, at flere af boligerne ikke er tætte og dermed er der et unødvendigt højt varmetab i boligerne.

Afdelingen har ikke henlagt midler til udskiftning af døre og vinduer, men boligselskabet mener, at afdelingen godt kan bære huslejeforhøjelsen, set i lyset af, at det er eftertragtede rækkehuse.

Uddannelsesdirektøren anbefaler stadig, at det ansøgte imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard. Der er tale om fremtidssikring med baggrund i de nuværende politikker og den vedtagne strategi på det almene område.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1 godkendt.

At 2 anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 2 godkendt.

Bilag

Anmodning

9. Anlægsregnskab og skema C for Plejecentret Blomstergården, bestående af 144 almene boliger med centerdel ved Rosenkildevej i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2010-101123 Dok.nr.: 330-2016-295580 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Byrådet skal godkende anlægsregnskab og skema C for Plejecentret Blomstergården, bestående af 144 almene plejeboliger med centerbygning samt servicearealer for byggeriet på Rosenkildevej 96 A, 4200 Slagelse.

Det samlede regnskab for boligdelen er 237,546 mio. kr., hvilket svarer til et mindre forbrug på 12 mio. kr. inkl. moms i forhold til de samlede bevillinger på skema B (bestående af maksimum rammen, indeksering ud over rammen samt merinvestering til energiklasse 2015).

Mindreforbruget betyder, at hovedstolen på endelig lånefinansiering skal nedbringes fra 221,9 mio. kr. til 216,1 mio. kr., svarende til netto 5,8 mio. kr. Der vil således, efter nedbringelse af hovedstolen, blive tilført kassen ca. 6,249 mio. kr.

Det samlede regnskab for servicearealerne er 16,86 mio. kr., hvilket svarer til mindreforbrug på 0,255 mio. kr. i forhold til de samlede bevillinger på skema B.

Baggrund

Slagelse Kommune har opført Plejecentret Blomstergården, bestående af 144 almene plejeboliger med tilhørende servicearealer og administrationsbygning, beliggende i Valmuekvarteret mellem Rosenkildevej og Hvedevej i Slagelse.

Byrådet godkendte 20. december 2010 tilsagn om støtte (skema A) for etablering af 144 almene plejeboliger og skema A for tilhørende centerdel – Rosenkildevej i Slagelse Kommune. Desuden godkendte Byrådet 10. oktober 2011 licitationsresultat (skema B).

Byggeriet er taget i brug den 9. januar 2014, og der kan nu fremlægges anlægsregnskab og skema C til endelig godkendelse.

Gennemførelsen af byggeriet har ikke givet anledning til projektændringer, og projektet er dermed gennemført som forudsat ved skema B.

Der vedlægges skema C (bilag 1 og 2) for henholdsvis 144 plejeboliger og servicearealerne for personale til godkendelse.

Der vedlægges revisorerklæring (bilag 3) for de 144 plejeboliger og servicearealerne.

Yderligere vedlægges regnskaber (bilag 4 og 5) opdelt på hovedposter for henholdsvis de 144 plejeboliger og servicearealerne til godkendelse.

Det skal oplyses, at regnskabsaflæggelsen har afventet en tvist i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet, hvilken først lige er afsluttet.

Retligt grundlag

Lov om almene boliger §§ 105, 115 og 115a samt Slagelse Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedr. anlægsregnskaber over 2,0 mio. kr.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse om garantier § 2 stk. stk. 1 nr. 12.

Handlemuligheder

De fremlagte regnskaber belyser, ud fra gældende regler og praksis, resultatet af anlægsprojektet samt sammenhængen mellem godkendte bevillinger og de afholdte udgifter. Hertil kommer de udarbejdede, vedlagte revisionsrapporter.

Med baggrund i regnskaber og revisionsrapporter kan byrådet beslutte at godkende regnskaberne med tilhørende skema C. Byrådet kan også beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at anlægsregnskabet for de 144 plejeboliger kan godkendes under hensyntagen til, at regnskabet viser mindre forbrug på 12 mio. kr. inkl. moms.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at anlægsregnskabet for servicearealet kan godkendes under hensyntagen til, at regnskabet viser et mindre forbrug på 0,255 mio. kr. ekskl. moms.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Overordnet regnskab vedr. de 144 boliger sted 530560:

Beløb inkl. Moms Alle beløb i hele kr.	Udgifter	Bevilling	Afvigelse
Køb og salg af bygninger	18.000.000	18.000.000	0
Grundudgifter	10.089.965	17.546.029	7.456.064
Inventar	6.978.229	3.125.000	-3.853.229
Omkostninger	12.490.577	19.987.585	7.495.008
Hovedentreprise	189.986.231	181.986.840	-7.999.391
Andet	1.224	8.906.515	8.905.291
I alt inkl. moms	237.546.226	249.551.969	12.005.743

Forskellen mellem bevillinger sammenholdt med de faktiske udgifter viser et samlet mindre forbrug på 12 mio. kr.

Finansieringen af boligerne sker efter den gældende fordeling på tidspunktet for godkendelse af skema A således: 91 % støttede lån, 7 % kommunal grundkapital og 2 % beboerindskud.

Endelig lånefinansiering af boligerne sker efter godkendelse af skema B og efter, at der er sket indflytning af beboerne. Af skema B fremgik det, at det endelige lån udgjorde 221,9 mio. kr. og det er hjemtaget i 2014. Ved anlægsprojektets opgørelse og udarbejdelse af skema C udgør den endelige lånefinansiering 216,1 mio. kr., hvilket betyder, at Slagelse Kommune skal nedbringe den oprindelige hovedstol med 5,8 mio. kr. Realiseringen sker ved et tilbagekøb af obligationer, hvilket kan medføre et kurstab.

Det indberettede skema C for boligerne udgør 237,546 mio. kr. inkl. moms, og dermed afholdes regnskabet indenfor den maksimale støtteberettigede ramme på 241,618 mio. kr.

Regnskab vedr. servicearealer sted 018560:

Beløb inkl. Moms Alle beløb i hele kr.	Udgifter	Bevilling	Afvigelse
Servicearealtilskud	-5.760.000	-5.760.000	0
Grundudgifter	499.462	1.313.177	813.715
Inventar og apparatur	2.683.362	2.500.000	-183.362
Omkostninger	374.573.	473.439	98.866
Hovedentreprise	19.063.215	18.031.643	-1.031.572
Andet	101	557.741	557.640
I alt ekskl. moms	16.860.713	17.116.000	255.287

Forskellen mellem bevilling, inkl. afsatte beløb til uforudsete udgifter sammenholdt med de faktiske udgifter viser et samlet mindre forbrug på 0,255 mio. kr.

Finansieringen af servicearealer er en 100 % kommunal anlægsudgift efter fradrag af statstilskud til servicearealerne med 40.000 kr. pr. bolig i alt 5,76 mio. kr.

Det indberettede skema C for servicearealerne udgør 28,091 mio. kr. inkl. moms.

De 2 anlægsregnskaber medfører følgende bevillingsmæssige forhold.

I hele 1000 kr.	Politikområde	2016 Alle beløb i hele kr.
Bevillinger
Anlæg (boliger)	07.01	-11.832
Anlæg (servicearealer)	07.01	-191


Finansiering	1.04	5.775
Kassen	1.04	6.248

Ifølge det udarbejdede anlægsregnskab fra BDO udgør mindre forbruget på boligerne ca. 12 mio. kr. Udgangspunktet for regnskabet er de bevillinger, der er godkendt af Slagelse Byråd i 2010 og 2011 samt de faktiske udgifter, som er bogført i kommunen.

Afvigelsen imellem de faktiske udgifter og de samlede bevillinger i kommunen er 11,833 mio. kr. Det skyldes, at der blev tilført kassen to bevillinger i 2010 på -0,911 mio. kr. og 0,738 mio. kr.

Ifølge det udarbejdede regnskab fra BDO udgør mindre forbruget på servicearealerne 0,255 mio. kr. Udgangspunktet for regnskabet er de bevillinger, der er godkendt af Slagelse Byråd i 2010 og 2011 samt de faktiske udgifter, som er bogført i kommunen.

Afvigelsen imellem de faktiske udgifter og de samlede bevillinger i kommunen er 0,192 mio. kr. Det skyldes, at der blev tilført kassen to bevillinger i 2010 på -0,089 mio. kr. og 0,025 mio. kr.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgschefen indstiller,

1. at Anskaffelsessummen for de 144 boliger på 237.546.226 kr. inkl. moms godkendes

2. at Skema C med en støtteberettiget anskaffelsessum på 237.546.226 kr. inkl. moms godkendes.

3. at Anskaffelsessummen for servicearealerne på 16.860.713 kr. ekskl. moms godkendes.

4. at Skema C for servicearealerne på 28.091.000 kr. inkl. moms godkendes.

5. at Mindre forbruget vedr. boligerne på 11.832.667 kr. og servicearealerne på 191.866 kr. tilføres kassen, samt at hovedstolen på ældreboliglån nedbringes med 5.775.000 kr. og evt. kurstab.

Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 10. juni 2016:

Fraværende:

Indstillingen følges.

Steen Olsen (A) ønsker en redegørelse for, hvorfor ikke hele beløbet (på de 12 mio. kr.) bruges til at nedskrive lånet. Administrationen kontakter økonomidirektør Ole Kristensen for at få afklaring på dette.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1 til 5 anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 til 5 godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Skema C Boligdel.pdf

Bilag 2 - Skema C servicearealer.pdf

Bilag 3 - Revisorerklæring.pdf

Bilag 4 - Regnskab Boligdel.pdf

Bilag 5 - Regnskab servicearealer.pdf

10. Godkendelse af regnskab og skema C for 13 boliger og servicearealer, Solgården II, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2012-23933 Dok.nr.: 330-2016-94116 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Dansk Almennyttigt Boligselskab fremsender som administrator for Slagelse Almennyttige Boligselskab regnskab og skema C for etablering af 13 almene ældre-/handicapboliger og servicearealer for personale i Solgården II, Slagelse til godkendelse af byrådet.

Baggrund

Tidligere politiske godkendelser vedr. Solgården II.

Byrådet godkendte den 14. september 2009 etablering af de 13 boliger og afsatte i den forbindelse de nødvendige beløb til dels indskud på 7 % grundkapital i Landsbyggefonden med 1.1 mio. kr. dels deponering af 308.000 kr. med en forudsætning om Slagelse Kommune skulle leje servicearealet.

Byrådet har efterfølgende den 20. december 2010 godkendt skema A med tilhørende anskaffelsessum for de 13 boliger og servicearealet, foreløbig husleje, 100 % kommunegaranti for et 30 årigt realkreditlån, samt på statens vegne ydelsesstøtte til boligerne og tilskud til servicearealet.

Efter afholdt licitation godkendte byrådet den 30. april 2012 skema B med tilhørende maksimal anskaffelsessum for de 13 boliger, anskaffelsessum for servicearealet, en foreløbig bruttohusleje excl. forbrugsudgifter samt tilpasset finansiering af 7 % grundkapital som indskud i Landsbyggefonden.

Ved behandlingen af skema B besluttede dengang Handicap og Psykiatriudvalget at henstille til administrationen, at genoptage forhandlingerne med boligselskabet men henblik på at nedbringe huslejeniveauet i de 13 almene boliger til handicappede og sindslidende borgere. Yderligere fik økonomiudvalget til sit møde også den 30. april 2012 forelagt et notat om konsekvenser ved udsættelse af beslutningen af et skema B. Af notatet fremgår, at en udsættelse vil medføre meromkostninger, der vil føre til højere huslejer eller et krav om Slagelse Kommune skal dække disse meromkostninger, hvilket Slagelse Kommune vil være forpligtiget til.

Administrationen har efterfølgende i møder med DAB – under byggeriet af de 13 boliger og servicearealet - foretaget opfølgning på anlægsøkonomien med sigte på at reducerede den samlede anlægssum.

På baggrund af henvendelse fra DAB med forslag om, at Slagelse Kommune køber servicearealet besluttede Byrådet den 24. juni 2013 at købe servicearealet frem for at skulle leje det. Beslutningen om at købe servicearealet bygger på en beregnet driftsbesparelse på årligt kr. 25.216 som vil kunne finansiere køb af servicearealet på beregningstidspunktet efter 15,1 år. Der blev samtidigt givet anlægsbevilling på kr. 382.000 således, at købet af servicearealet fratrukket modtaget servicearealtilskud fra staten vil udgøre netto kr. 382.000 for Slagelse Kommune.

Endelige regnskaber for servicearealet og de 13 boliger.

De 13 boliger og servicearealet for personale blev taget i brug den 1. marts 2013.

De modtagne regnskaber viser:

· En endelig anskaffelsessum for servicearealet på kr. 793.612 svarende til et mindreforbrug på kr. 76.388. Mindreforbruget er beregnet ud fra den politisk godkendte anskaffelsessummen ved skema B på kr. 870.000.

· Der vedlægges revisionspåtegnet regnskab bilag 1 og skema C bilag 2 for servicearealerne.

· En endelig anskaffelsessum for de 13 boliger på kr. 19.812.043 svarende til et mindreforbrug på kr. 111.957. Mindreforbruget er beregnet ud fra den politisk godkendte anskaffelsessummen ved skema B på kr. 19.924.000.

· Der vedlægges revisionspåtegnet regnskab bilag 3 og skema C bilag 4 for de 13 boliger

Foranstående endelige anskaffelsessummer er for både de 13 boliger og servicearealer incl. moms. Vedr. servicearealet indeholder regnskabet fra DAB ikke direkte afholdte udgifter af Slagelse Kommune på kr. 47.242 samt servicearealtilskud. Det endelige regnskab for Slagelse Kommune excl. moms og incl. servicearealtilskud fremgår senere herunder.

I bilag 4 fremgår de årlige udgifter pr m2 bolig jvfr de fremlagte regnskaber:

- Kapital og driftsudgifter udgør 1.185 kr. årligt pr. m2. Ved skema B blev fremlagt en forventet udgift på 1.116 kr. årligt pr. m2.

- Forbrugsudgifter, IT og fællesantenne udgør 249 kr. årligt pr. m2. Ved skema B blev fremlagt en forventet udgift på 249 kr. årligt pr. m2

- Den samlede leje kan herefter opgøres til 1.434 kr. årligt pr. m2. Ved skema B blev fremlagt en forventet leje på 1.365 kr. årligt pr. m2.

Den beregnede årlige leje er således kr. 69 højere pr. m2 i skema C end ved skema B. Stigningen vedrører alene et højere afsat beløb til renholdelse af fællesarealer under driftsudgifter.

Mellem godkendelse af skema B i 2012 og skema C 2015 ses en stigning på kr. 69 i den årlige leje pr. m2. svarende til en månedlig merleje på kr. 412,- for en bolig på 71,8 m2. Stigningen vedr. primært en forhøjelse af de afsatte driftsudgifter til renholdelse af boligernes fællesarealer med kr. 58 i den årlige leje pr. m2. DAB oplyser, at udgifter til renholdelse omfatter lønninger til personale, (viceværter, servicemedarbejdere m.m.) der varetager renholdelse inkl. telefon, kontor, trappevask, renholdelse af udeområder inkl. vintervedligeholdelse. De 13 boliger indgår i et servicefællesskab vedr. renholdelse sammen med DAB’s øvrige boliger i Slagelse. Ved skema B blev beløbet anslået ud fra nøgletal. Nu ved regnskabets fremlæggelse er beløbet vist med de faktiske udgifter år 2015 3 år efter ibrugtagningen. Der ses således en merudgift på kr. 58 pr m2 årligt til renholdelse svarende til 66% højere mellem nøgletallene ved skema B i 2012 og de faktiske udgifter ved skema C i 2015 priser. En mindre del på anslået under 10% vedr. alm. prisstigning mellem 2012 og 2015.

Retligt grundlag

Lov om almene boliger §§ 91, 98 og 127 vedr. garanti og 105, 115 og 115a vedr. etablering, samt

Slagelse kommunes regler for økonomistyring vedrørende anlægsregnskaber under 2,0 mio. kr.

Handlemuligheder

De fremlagte regnskaber belyser ud fra gældende regler og praksis resultatet af anlægsprojekterne for henholdsvis servicearealet og de 13 boliger, samt en sammenholdning af de givne bevillinger og de afholdte udgifter. Hertil kommer de udarbejdede, vedlagte revisionsrapporter.

I afsnittet Økonomisk og personalemæssige konsekvenser er regnskabet for servicearealerne overordnet specificeret. I afsnittet vurdering nedenfor vises oplysning om den månedlige husleje for én bolig.

Vurdering

Det er administrationens vurdering at de modtagne anlægsregnskaber med tilhørende revisionsrapporter kan godkendes. De godkendte budgetrammer dels ved godkendelse af skema B og dels ved beslutningen om køb af servicearealet er alle overholdt med henvisning til viste mindreforbrug i regnskaberne jvfr. afsnittet om: Endelige regnskaber for servicearealet og de 13 boliger.

Ved behandlingen af skema B var anslået en månedlig husleje på kr. 8.167 for en bolig på 71,8 m2. Den endelige årlige leje på kr. 1.434 pr. m2 betyder at den samme bolig vil have en årlig leje på kr. 102.961 eller månedligt kr. 8.580 svarende til en merleje på kr. 413, månedligt incl. forbrugsudgifter.

Da der var tale om en høj husleje allerede ved behandlingen af skema B vurderes huslejeniveauet nu ved regnskabet og skema C, at få betydning for muligherderne for at anvise boligerne som et botilbud, dels i forhold til om borgeren kan betale huslejen men også om borgeren, selv om de kan så ønsker at anvende en så stor del af sin indkomst til betaling for en bolig.

Det er vurderingen, at det rettede fokus på overholdelse af anlægsbudgetrammerne har betydet en mindre reduktion af anlægsudgifterne. Imidlertid betyder renovering af eksisterende bygninger en risiko for uforudsete udgifter. Ved etablering af de 13 boliger her det været nødvendigt at afholde uforudsete udgifter bl.a. til miljørenoveringer af blyholdige overflader, udbedring af tagkonstruktion og fundering for elevator hvilket har modvirket øvrige reduktioner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Endelige udgifter for Slagelse Kommune for erhvervelse af servicearealet kan herefter opgøres således – beløb excl. moms.

Udgifter udlagt af DAB jvfr. modtaget regnskab:

Grundudgifter	57.600 kr.
Håndværkerudgifter	497.543 kr.
Omkostninger	89.936 kr.
Gebyrer	3.270 kr.
I alt	648.349 kr.

Udgifter afholdt direkte af Slagelse Kommune:

Honorar vedr. købsaftale	24.700 kr.
Renter efter skæringsdato 1. marts 2013	22.542 kr.
Afrunding	1.409 kr.
I alt	48.651 kr.

Samlet bruttoudgift før servicearealtilskud	697.000 kr.
Servicearealtilskud fra staten	- 476.167 kr.

Samlet nettoudgift for Slagelse Kommune: 220.833 kr.

Med en anlægsbevilling på kr. 382.000 og et endeligt regnskab på kr. 220.833 fremkommer et mindreforbrug på kr. 161.167 som foreslås tilført kassen.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen		161

Konsekvenser for andre udvalg

Borgere, der anvises en bolig i en af de 13 boliger vil afhængig af indtægtsgrundlag i form af kontanthjælp, førtidspension eller alderspension været berettiget til boligsikring eller boligydelse efter en individuel beregning.

Indstilling

Centerchefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at anskaffelsessummen for de 13 boliger på 19.812.043 kr. inkl. moms godkendes

2. at skema C vedr. de 13 boliger godkendes

3. at anskaffelsessummen for servicearealet på 697.000 kr. excl. moms godkendes

4. at skema C vedr. servicearealet godkendes

5. at mindreforbruget vedr. servicearealet 161.167 kr. tilføres kassen

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende:

at 1 til 5: Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1 til 5 anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 til 5 godkendt.

Bilag

Bilag 1 Revisionspåtegnet byggeregnskab pr. 010313 Servicearealer Solgården II .pdf

Bilag 2 Skema C Servicearealer Solgården II.pdf

Bilag 3 Revisionspåtegnet regnskab 010313 på 13 almene boliger Solgården II .pdf

Bilag 4 Skema C 13 almene boliger Solgården II.pdf

11. Anlægsregnskaber over 2 mio.kr. - salg af ejendom på Slagelsevej 119, Vemmelev (B)

Sagsnr.: 330-2011-191924 Dok.nr.: 330-2015-526849 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevillinger på nettoindtægt 2,063 mio.kr. ved salg af Vimarhus, Slagelse Landevej 119, stednr. 650041. Indtægten foreslås tilført anlægsprojektet stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme. Samtidig er der udarbejdet anlægsregnskab for salg af Vimarhus, som søges godkendt.

Baggrund

Der søges om anlægsbevillinger på indtægter og udgifter vedr. salg af Vimarhus på Slagelsevej 119.

Det er praksis, at der på denne type sager efterfølgende søges de fornødne anlægsbevillinger, således at der løbende er overensstemmelse mellem de faktiske indtægter/udgifter og anlægsbevillinger på de enkelte anlægsprojekter.

Der skal samtidig aflægges afsluttende anlægsregnskab for anlægsprojektet.

Salg af ejendom på Slagelsevej 119, Vemmelev (stednr. 650041)

Ejendommen Vimarhus har tidligere været anvendt som botilbud. Botilbuddet flyttede til nybyggeri ved Borgergade.

Økonomiudvalget har den 19.05.2014 vedtaget at udbyde ejendommen til salg. Ejendommen er solgt pr. 01.04.2015.

(1.000 kr.)

Indtægter................ 2.520

Udgifter................... 457

Nettoindtægt............ 2.063

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilaget ”Skema – anlægsregnskab ejendom Slagelsevej 119, Vemmelev (stednr. 650041).

Der er budgetteret med et samlet nettoprovenu på 2,5 mio. kr. ved salg af Boeslundehus på Rennebjergvej og Vimarhus på Slagelse Landevej, som skal tilføres anlægsprojektet stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme. Boeslundehus blev solgt i 2011 med et nettoprovenu på 0,998 mio. kr., hvorved det samlede nettoprovenu for de 2 ejendomme er på 3,061 mio. kr. Merprovenuet på 0,561 mio. kr. foreslås også tilført stednr. 018550 til finansiering af VASAC’s nye boliger ved Borgergade.

Retligt grundlag

Styrelsesloven. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune er det bestemt, at anlægsregnskaber skal fremlægges til godkendelse i Byrådet, når bruttoudgifterne er over 2 mio. kr.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at:

· Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevillinger og det tilhørende anlægsregnskab, hvor nettoindtægten tilføres stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme. VASAC er flyttet til nye boliger ved Borgergade og det er budgetteret med, at nettoprovenuet (højst 2,5 mio.kr.) skal indgå i finansieringen af disse nye boliger

· Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevillinger og det tilhørende anlægsregnskab, men foreslå en anden anvendelse af merindtægten ud over de 2,5 mio. kr. for de 2 bygninger. Merindtægten på 0,561 mio. kr. foreslås alternativt tilført til anlægsprojektet stednr. 013485 Salg af ejendomme.

Vurdering

Centerchefen for Kommunale Ejendomme anbefaler, at rådighedsbeløb og anlægsbevillinger gives, det tilhørende anlægsregnskab godkendes og at nettoindtægten tilføres stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nettoprovenu ved salg af Vimarhus tilføres anlægsprojektet stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2015	2016	2017	2018
Bevillingsønske
Anlæg (indtægt)	01.05		-2.520
Anlæg (udgift)	01.05.		457
Anlæg, 018550	04.01		2.063
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Tilførelsen af nettoprovenuet til anlægsprojektet 018550 vil betyde, at Handicap- og psykiatriudvalgets anlægsramme vil blive opskrevet med 2,063 mio. kr. i 2016.

Indstilling

Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på indtægten på i alt -2,52 mio. kr. og på udgiften på i alt 0,457 mio. kr. i 2016 på salg af Vimarhus, Slagelsevej 119, stednr. 650041 til afholdelse af indtægter og udgifter ved salget.

2. at de samlede nettobevillinger på i alt -2,063 mio. kr. tilføres stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme.

3. at anlægsregnskabet godkendes.

4. at sagen sendes videre til behandling i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

At 4 godkendt.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 til 3 godkendt.

Bilag

Skema anlægsregnskab ejendom Slagelsevej 119 Vemmelev.pdf

12. Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger og Trafiksikkerhedsplanens handleplan for 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2014-87475 Dok.nr.: 330-2016-277134 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

På budget 2016 er afsat beløb til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger inden for Vej- og Trafikområdet. Det skal overfor byrådet anbefales at der meddeles anlægsbevilling på i alt 4,633 mio. kr. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe beslutning om, hvilke trafiksikkerhedsprojekter fra Trafiksikkerhedsplanens handleplan, der skal gennemføres i 2016.

Baggrund

Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 med indeholdende handleplan for fysiske ændringer på kommunens vejnet skal medvirke til at øge trafiksikkerheden i kommunen.

Prioriteringen af trafiksikkerhedsprojekterne i trafiksikkerhedsplanens handleplan er foretaget med afsæt i førsteårsforrentningen. Førsteårsforrentningen er den metode, hvormed trafiksikkerhedsprojekter prioriteres. Metoden går ud på at vurdere de sparede ulykkesomkostninger i projektets første år efter ibrugtagning og sætte dem i forhold til den skønnede anlægspris.

Projekter med den højeste forrentning giver det højeste ”afkast” og dermed mest trafiksikkerhed for pengene. Samlet har de foreslåede anlægsprojekterne i 2016 en førsteårs forrentning på mere end 200%, hvilket svarer til at investeringerne tjener sig ind på under 6 måneder.

Grundlaget for beregningen af førsteårsforrentningen er priserne pr. uheld, som de er beregnet af Danmarks Tekniske Universitet i 2014:

Personskadeulykker: 2.695.096 kr. pr. sparede personskade
Materielskadeulykker: 725.324 kr. pr. sparede uheld

Handleplanen beskriver nedenstående 16 steder i Slagelse Kommune, hvor der i 2016 bør udføres trafiksikkerhedstiltag og 3 steder, hvor der bør gennemføres trafiksikkerhedsinspektion. Listen over trafiksikkerhedsprojekter er opstillet i prioriteret orden og projekterne har et samlet anlægsoverslag på ca. 3,5 mio. kr.

Det skal bemærkes, at stedet ”Sorøvej – øst”, der er prioriteret med en tredje-prioriteret, blev udført i 2015.

De 16 steder er i prioriteret orden:

1. Krydset Sdr. Ringgade/Idagårdsvej- 4.000 kr.
Løsningsforslag, hastighedsgrænsen foreslås sat ned til 60 km/t mellem Idagårdsvej og frem til nord for Næstvedvej, hvor den i forvejen er 60 km/t.

2. Næstved Landevej/Stigsnæs Landevej – 32.000 kr.
Etablering af 70 km/t i krydset (ca. 200 m fra alle retninger).
Der bør laves tavlesanering.
Mangler cykelsymboler ved tilfarterne.

3. Sorøvej – øst – ER UDFØRT I 2015 – 102.000 kr.
Der er i efteråret 2015 etableret venstresvingsbaner og spærreflader i det 2. spor fra rundkørslen og godt 500 meter mod øst.
Den østlige adgangsvej til den private fællesvej til Sorøvej 39-47 er begrænses med venstresvingforbud, både ind til vejen og ud fra området.
Advarselstavlen A20, risiko kø er opsat for den vestgående trafik fra motorvej og ind mod rundkørslen.

4. Østerbro/Torvegade – 165.000 kr.
Pudebump i til- og frafarter kan reducere hastigheden på køretøjer på vej ind og ud af rundkørslen samt øge opmærksomheden på fodgængerne og cyklister.

5. Sorøvej/Tjørne Allé/Holbækvej/Smedegade – 165.000 kr.
Farten i rundkørslen bør reduceres. Dette kan gøres ved at udvide overkørselsarealet og/eller ved at etablere pudebump i alle til- og frafarter.

6. Tårnborgvej / Kongebroen – 165.000 kr.
Pudebump i alle til- og frafarter.
Indkørsel til tank syd for rundkørslen lukkes.

7. Schweizerpladsen/Frederiksgade/Jernbanegade – 165.000 kr.
Yderligere hastighedsdæmpende foranstaltninger for større opmærksomhed ved fodgængerovergangen over Frederiksgade ved etablering af pudebump i til- og frafarten.

8. Grønningen/Skovvejen – 55.000 kr.
Tydeliggørelse af krydset fra sidevejene med endnu bedre afmærkning af vigepligt. F.eks. større vigepligtstavler placeret tættere på kørebanen og hajtænder på kørebanen.
Alternativt kan der etableres en hævet flade for at reducere hastigheden fra alle retninger.

9. Vestre Ringgade/Vestergade/Marievangsvej – 284.000 kr.
Signalindstillingerne bør analyseres og der bør overvejes om en anden driftsform kan give forbedret trafiksikkerhed. Herunder bør venstresvingspile fra syd overvejes for at give venstresvingende mulighed for at svinge uden om modkørende.
Sikkerhedstider tjekkes og sættes op, hvis der er grund hertil.
Cyklistsignaler i alle retninger, hvor der er cykelbane eller cykelsti, og med mulighed for eftergrønt for højresvingende fra nord.
Udskiftning af signaler til ny teknik i forbindelse med busprioritering.

10. Tårnborgvej/Gl. Bangårdsplads – 165.000 kr.
Etablering af pudebump i alle til- og frafarter.

11. Ndr. Ringgade/Valbyvej – 165.000 kr.
Etablering af pudebump i alle til- og frafarter.

12. Valbyvej – 660.000 kr.
Strækningen fra syd for Hellig Andersvej og forbi Banevolden mangler cykelbane.
Etablering af trafiksanering af nævnte strækning med 40 km/t, hævet flade ved Hellig Andersvej og Elmevej samt evt. Banevolden. Herudover bør det undersøges nærmere, om der kan blive plads til cykelbane. Der er dog mange overkørsler til parkering på matriklerne, der må anses for at være en ulempe ved en cykelbaneløsning.

13. Korsørvej/Vestre Ringgade/Mariendals Allé/Sdr. Ringgade – 570.000 kr.
Tydeliggørelse af kryds fra nordøst og sydvest.
Cykelsignaler med ”før-grønt” for cyklister/knallertkørere, som skifter over til rødt for cyklister samtidig med, at der er højresvingspil og dermed konfliktfri trafikafvikling.
Lukning af indkørslen til tanken, der er tættest på krydset.

14. Kalundborgvej/Vestre Ringgade/Løvegade/Herluf Trollesvej – 330.000 kr.
Udskiftning af overkørselsareal til brostensbelægning med kant mellem overkørselsarealet og cirkulationsarealet.
Kan suppleres med pudebump i til- og frafarter for at dæmpe hastigheden yderligere.

15. Slagelsevej ved Sludstrupvej – 31.000 kr.
Der kan opstilles vejvisningstavler før krydset for at gøre opmærksom på krydset og tavler med overhalingsforbud.
Etablering af 70 km/t i krydset (ca. 200 m fra landevejen og ca. 100 m fra sidevejene).

16. Skælskør Landevej ved Baunehøjvej – 31.000 kr.
Baggrundsafmærkningen i kurven foreslås dubleret.

17. Vestre Ringgade – 248.000 kr.
Støttehelle ved fodgængerovergang ved Tordenskjoldsgade tæt på Selandia. Den vil blive benyttet af elever mellem skolen og stationen. Koordineres med trafiksanering af Vestre Ringgade.

18. Næstved Landevej km 26/913 - 31/142 – 60.000 kr.
Der udføres trafiksikkerhedsinspektion i 2016, løsningsforslag udføres i 2017.

19. Norvej – 36.000 kr.
Der udføres trafiksikkerhedsinspektion i 2016, løsningsforslag udføres i 2017.

20. Slagelsevej, Skælskør – 23.000 kr.
Der udføres trafiksikkerhedsinspektion i 2016, løsningsforslag udføres i 2017.

Under punktet Vurdering gennemgås de anbefalede projekter fra den fremførte handleplan, som den har været drøftet i Trafiksikkerhedsudvalget.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Udvalget kan vælge enten at godkende den udarbejdede handleplan for 2016 eller at komme med ændringsforslag i forhold til prioriteringen eller at forkaste handleplanen.

Vurdering

Trafiksikkerhedsudvalget anbefaler, at projekterne udføres som foreslået i handleplanens del for 2016.

I udpegningsperioden 2010-2014 er uheldsbilledet for de 16 steder; 30 personskadeuheld, 75 materielskadeuheld og 24 anmeldelses/ekstrauheld.

Den forventede reduktion i antal uheld fordeler sig med: 9 personskadeuheld, 23 materielskadeuheld og 8 anmeldelses/ekstrauheld over en tilsvarende 5 årig periode.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansieres indenfor rådighedsbeløbet i 2016.

Det samlede rådighedsbeløb på 4,633 mio. kr. fordeles med 3,456 mio. kr. til handleplanprojekter, 0,677 mio. kr. til tryghedsfremmende projekter og 0,500 til projektstilling jf. beslutning i udvalget den 11. august 2016.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	6.02	4.633
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb		-4.633
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at projekterne udføres, som foreslået i handleplanen for 2016,

2. at der meddeles anlægsbevilling på 4,633 mio. kr. til det på sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger afsatte rådighedsbeløb i 2016,

3. at sagen videresendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Da pkt. 17 er indeholdt i det igangsatte anlægsprojekt, foreslås beløbet disponeret

til forbedring af de trafikale forhold på Antvorskov skole.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 til 3 godkendt.

Bilag

Handleplan for 2016

13. Endelig vedtagelse af Planstrategi 2015 (B)

Sagsnr.: 330-2016-18423 Dok.nr.: 330-2016-287367 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om hvidbogen, på baggrund af offentlighedsfasen, kan vedtages og om planstrategi ’Klædt på og parat til fremtiden’ skal vedtages endeligt. Byrådet skal desuden beslutte revisionsform for kommuneplanen.

Baggrund

’Klædt på og parat til fremtiden’ er Slagelse Kommunes Plan- og Agenda-21 strategi. Det er ment som en kortfattet redegørelse for den retning, byrådet sætter for kommunens udvikling i de kommende år.

Planstrategien angiver desuden de prioriteringer, der skal lægges til grund i den kommende revision af kommuneplanen. Med den endelige vedtagelse af strategien skal der derfor træffes beslutning om, hvordan den kommende kommuneplan for Slagelse Kommune skal revideres, jf. Planlovens § 23a stk. 2. Den kommende Kommuneplan 2017 forventes vedtaget juni 2017.

I tråd med kommunens Vision (2011) og Vækst i balance (2015) fremhæver planstrategien følgende indsatsområder, der skal være med til at sikre vækst og udvikling: Erhvervsfremme, Uddannelse, Oplevelser, Bosætning og Verden omkring os. De 5 indsatsområder er understøttet af en klar rollefordeling kommunens byer imellem. Der er desuden lagt op til, at tiltag inden for disse indsatsområder baseres på følgende tværgående principper: Parathed, Innovation, Samskabelse, Samarbejde, Teknologi og Bæredygtighed.

Byrådet har den 29. februar 2016 besluttet at sende forslaget til planstrategi i 8 ugers offentlig høring. Forslaget har været i offentlig høring fra den 4. marts 2016 til den 1. maj 2016. Der er registreret i alt 8 bemærkninger inden for høringsfristen. Bemærkningerne omhandler følgende emner:

· Kulturhistorie, kulturmiljø og kulturarv

· Stier

· Forslag til en erhvervsklynge

· Forslag til nyt kanal-/vandløbssystem

· Forslag til naturformidlingscenter

· Arealer til bolig-/erhvervsudvikling

· Bæredygtig udvikling

· Stigsnæs havn

· Omtalen af Agersø og Omø

· Elevrådets ønsker til kommunens udvikling

Bemærkningerne er behandlet i vedhæftede hvidbog.

Retligt grundlag

Planlovens §§ 23a og 33a, der omhandler kravet til at udarbejde en Plan- hhv. Agenda 21-strategi.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage planstrategien endeligt uden ændringer. Derefter kan arbejde med Kommuneplan 2017 igangsættes.

Byrådet kan også vælge at vedtage mindre justeringer af planstrategien, som en del af den endelige vedtagelse. Derefter kan arbejde med Kommuneplan 2017 igangsættes.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage planstrategien endeligt. I dette tilfælde vil arbejdet med Kommuneplan 2017 ikke kunne igangsættes.

I forbindelse med vedtagelse af planstrategien skal byrådet desuden beslutte revisionsform for kommuneplanen. Byrådet kan vælge, at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, dvs. en fuld revision eller, at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanen.

Det er ikke muligt at genvedtage hele kommuneplanen uden ændringer, blot med en forlængelse af gyldighedsperioden.

Vurdering

Vedr. vedtagelse af planstrategien. Flere af bemærkningerne modtaget under den offentlige høring er relevante til kommunens fremtidige udvikling og det videre arbejde med kommuneplanen. Som det fremgår af hvidbogen, er det dog Center for Teknik og Miljøs vurdering, at bemærkningerne ikke giver anledning til at ændre i strategien ’Klædt på og parat til fremtiden’. Planstrategien bør vedtages endeligt uden ændringer.

Vedr. revisionsform for kommuneplan. Nuværende Kommuneplan 2013 er resultatet af en fuld revision af den tidligere kommuneplan. Det vil sige, at meget blevet ændret, opdateret og harmoniseret i forhold til den tidligere kommuneplan. Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at udarbejdelsen af Kommuneplan 2017 ikke forudsætter sådan en omfattende revision.

Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at der bør foretages en delvis revision af Kommuneplan 2013.

Det betyder, at det ikke er alle områder eller temaer i kommuneplanen, som nødvendigvis skal revideres eller ændres. Prioriteret vil være de områder, hvor den fysiske planlægning kan være med til at fremme kommunens strategiske dagsorden i tråd med planstrategiens indsatsområder. Her kan der eksempelvis nævnes nye arealer til bolig- og erhvervsudvikling såvel som nye muligheder inden for butiksplanlægning.

Byrådet vil løbende over det kommende år blive involveret i kommuneplanprocessen. Enkelte fagudvalg vil desuden blive inddraget konkret i forhold til specifikke emner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Plan- og Agenda 21-strategi, ’Klædt på og parat til fremtiden’ vedtages endeligt uden ændringer,

2. at Kommuneplan 2013 revideres frem mod Kommuneplan 2017 efter princippet om ”delvis revision”,

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Godkendt med 27 stemmer - V, A, I, O, F, Michael Gram (FB) og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne).

Ø stemte imod.

Bilag

Hvidbog Planstrategi - 2015.

14. Endelig vedtagelse af lokalplan 1157, Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej, Slagelse (Tidselbjerget I) (B)

Sagsnr.: 330-2015-85197 Dok.nr.: 330-2016-286272 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om hvidbogen på baggrund af offentlighedsfasen kan vedtages, og om lokalplan 1157, Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej, skal vedtages endeligt.

Baggrund

Byrådet godkendte forslag til lokalplan 1157 på mødet den 29. marts 2016. Samtidig godkendte Byrådet, at lokalplanforslaget skulle sendes i offentlig høring i otte uger. Høringsfasen blev afsluttet den 27. maj 2016. Lokalplan 1157 vil gøre det muligt at bygge 60-70 boliger i en rækkehusbebyggelse i Tidselbjergområdet i Slagelse. Bebyggelsen opføres ud fra en tankegang om bæredygtighed, som det er beskrevet i rammelokalplanen for området (lokalplan 1111). I løbet af høringsfasen er der kun indgået få bemærkninger, bl.a. fra Politiet omkring krav om deres godkendelse af færdselstavler og DONG, der ønsker en tydeliggørelse af, at området er udlagt som naturgasområde. De har kun medført mindre, redaktionelle ændringer af planens indhold, som beskrevet i hvidbogen.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1157 endeligt med de justeringer, der fremgår af hvidbogen. Derved skabes plangrundlaget for at bygge boliger inden for lokalplanområdet inden for Tidselbjerg-området.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1157, og det vil ikke være muligt at udvikle ejendommen som beskrevet i planen.

Byrådet kan også vælge at formulere og vedtage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse. Hvis justeringerne har en karakter, der ændrer planerne væsentligt, så der reelt er tale om en ny planlægning, skal der foretages en fornyet 8 ugers offentlig høring, før planerne kan vedtages endeligt. Hvis der er tale om mindre justeringer, der på væsentlig måde berører andre end dem, der har fremsendt bemærkninger til planforslaget, skal de berørte parter have mulighed for at fremsende deres bemærkninger ved en såkaldt partshøring, før planerne kan vedtages endeligt.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplan 1157 – Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej endeligt med de justeringer, der fremgår af hvidbogen. En vedtagelse af lokalplanen vil skabe det fornødne plangrundlag, som vil gøre det muligt at bygge en rækkehusbebyggelse i området. Lokalplanen bygger på intentionerne fra den tidligere vedtagne rammelokalplan (lokalplan 1111) og vil derved bidrage til udviklingen af Tidselbjerget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Center for Teknik og Miljø indstiller,

1. at lokalplan 1157 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen,

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1 anbefales til Byrådets godkendelse.

At 2 godkendt.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Godkendt med 27 stemmer - V, A, I, O, F, Michael Gram (FB) og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne).

Ø stemte imod.

Bilag

Lokalplan 1157 - hvidbog

Lokalplan 1157 - endeligt vedtaget

15. Forslag til Lokalplan 1153 - Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej samt Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2015-22337 Dok.nr.: 330-2016-238991 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1153 – Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej, Slagelse samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 31 til Slagelse Kommuneplan 2013 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring. Der skal træffes beslutning om dato for afholdelse af borgermøde i offentlighedsperioden.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 10. august 2015 at imødekomme en lokalplananmodning fra Virksomheden Slagelse Kloakservice A/S om udarbejdelse af en landzonelokalplan for ejendommen Rødstensgården.

Virksomheden Slagelse Kloakservice A/S holder til på Rødstensgården ved Valbygårdsvej lige udenfor Slagelse. Ejendommen grænser op til jernbanen mod Tølløse samt den vestlige omfartsvej og er beliggende i landzone.

Virksomhedens nuværende aktiviteter omfatter kloakservice, vognmandsforretning, entreprenørvirksomhed, snerydning samt oplag af sten og grus. Derudover har virksomheden en godkendt plads til slam fra vejbrønde. Virksomheden har 35-40 medarbejdere ansat.

Virksomhedens aktiviteter og fysiske udvikling har hidtil været reguleret på baggrund af landzonetilladelser. Ejeren af Slagelse Kloakservice har derfor ønsket at få udarbejdet en landzonelokalplan med såkaldt bonusvirkning i forhold til Planlovens landzonebestemmelser. Det betyder, at der ikke skal yderligere landzonetilladelser til hver gang der foretages fysiske ændringer på ejendommen, uanset at ejendommen ligger i landzone.

Lokalplanforslaget, som nu er udarbejdet, skaber plangrundlaget for den eksisterende virksomheds fortsatte udvikling. Lokalplanen fastlægger områdets disponering i forhold til placering af ny bebyggelse, parkering, oplag og tilkørselsforhold. Ejendommen vejbetjenes via adgangsvej til hhv. Valbygårdsvej og Skolevej. Lokalplanen fastlægger bestemmelser om etablering af støjvold på indersiden- eller som en del af en afskærmende beplantning. Derudover fastlægger lokalplanen bestemmelser om, at et areal mellem Tølløsebanen og adgangsvejen til Valbygårdsvej udlægges som et grønt friareal, hvor der evt. kan etableres regnvandsbassin til forsinkelse af regnvand.

Der er ikke fastlagt rammer for lokalplanen i Kommuneplan 2013, derfor er der udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 31 som følger lokalplanen.

Der har været afholdt en foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget i august/september 2015 som gav anledning til en bemærkning fra nærmeste nabo. Bemærkningen, som fremgår af vedlagte hvidbog, handler om bekymring for støj, ændret placering af et byggefelt, så en kommende bygning ikke skærmer for udsigten samt at der bør findes en alternativ placering i et erhvervsområde. Konklusionen på foroffentlighedsfasen er:

· Virksomheden skal overholde miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i forhold til boligområder og enkeltboliger udenfor lokalplanområdet.

· Bemærkningen i forhold til byggefelters placering er imødekommet.

· Bemærkningen om alternativ placering i et erhvervsområde er ikke imødekommet, da der er tale om en eksisterende virksomhed der har fungeret fra- og investeret i ejendommen siden 1970’erne.

Der er foretaget en vurdering af om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af lokalplanen. Center for Teknik og Miljø har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøvurderingsscreeningen fremgår som bilag sidst i lokalplanforslaget.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljøvurderingsscreeninger og afgørelser i forhold til om en planlægning skal miljøvurderes, tilvejebringes efter kapitel 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1153 – Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 31 til Slagelse Kommuneplan 2013. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt samlet plangrundlag for virksomheden. Dette vil betyde, at den eksisterende virksomhed fortsat skal reguleres gennem landzonetilladelser.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Forslag til lokalplan 1153 – Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 31 til Slagelse Kommuneplan 2013 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Det anbefales, at der afholdes et borgermøde ca. midtvejs i høringsperioden. Det foreslås, at borgermødet afholdes på Slagelse Bibliotek enten den 9. eller 10. august 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.30.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at forslag til lokalplan 1153 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 31 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

3. at der afholdes borgermøde enten den 9. eller 10. august 2016 i tidsrummet mellem 18.30-20.30.

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

At 4 godkendt.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 til 3 godkendt.

Bilag

Forslag til Lokalplan 1153 Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej samt Kommuneplantillæg nr. 31

Hvidbog - foroffentlighedsfase for Kommuneplantillæg 31 og lokalplan 1153 - Rødstensgården

16. Forslag til Lokalplan 1167 - Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør - samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 og Miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2016-11144 Dok.nr.: 330-2016-265518 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1167 – Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør – samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 10 ugers offentlig høring. Der skal træffes beslutning om dato for afholdelse af borgermøde i offentlighedsperioden.

Baggrund

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 7. marts 2016 at igangsætte lokalplanlægningen.

Lokalplan 1167 er igangsat på anmodning fra bygherre og giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik på Skovvej 28-30 i Korsør. Ejendommen anvendes i dag til tankanlæg, bilvask, lukket værksted, biludstilling, glarmester mm. Lokalplanen forudsætter, at alle bygninger på nær tankanlægget fjernes i forbindelse med etablering af ny bebyggelse til dagligvarebutik.

Lokalplanen kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen fra boligformål til centerområde. Der har i den forbindelse været afholdt en lovpligtig for-offentlighedsfase for kommuneplantillægget i perioden fra den 6. april 2016 til den 27. april 2016. I den anledning blev der ligeledes afholdt et orienteringsmøde den 13. april 2016, hvor der deltog ca. 40 interesserede borgere. I for-offentlighedsfasen har Slagelse Kommune modtaget 9 kommentarer, som er behandlet i hvidbogen, der er vedlagt som bilag.

De 9 kommentarer har givet anledning til følgende tiltag i lokalplanforslaget:

· Etablering af støjmur i områdets sydvestlige del

· Hække på 1,5 m hele vejen rundt om lokalplanområdet

· Trådhegn på indvendig side af hækkene

· Visuelt afskærmende hegn udført i plankeværk på indersiden af hækken ud til Helenevej

· Træer langs Helenevej og Fredensvej samt på p-arealet

Der er nu udarbejdet Forslag til lokalplan 1167 – Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 (vedlagt som bilag). Lokalplanen fastlægger rammer for byggefelter, parkering, vejadgang, højder og valg af materialer. Vejadgangen til området sker fra Skovvej, som vil fungere som vejadgang til den nye dagligvarebutik. Desuden vil der være vejadgang fra Fredensvej til tankanlægget.

Der er foretaget en vurdering af, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af lokalplanen. Center for Teknik og Miljø har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøvurderingsscreeningen fremgår som bilag sidst i lokalplanforslaget.

Det vurderes, at en offentlig høring på 10 uger er passende, da den ligger midt i sommerperioden med start den 1. juli 2016 og slut den 9. september 2016. Dermed sikres det, at lidt mindre end en måned af høringsperioden ligger uden for skolernes sommerferie. Det er ligeledes oplyst på orienteringsmødet den 13. april 2016, at der vil være en høringsperiode på 10 uger.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljøvurderingsscreeninger og afgørelser i forhold til, om en planlægning skal miljøvurderes, tilvejebringes efter kapitel 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1167 – Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 til Slagelse Kommuneplan 2013 og dermed sende det i 10 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at de eksisterende, ikke-anvendte erhvervsbygninger fortsat vil bestå på arealet.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 10 ugers offentlig høring.

Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Forslag til lokalplan 1167 - Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 til Slagelse Kommuneplan 2013 vedtages til fremlæggelse i 10 ugers offentlig høring.

Det anbefales, at der afholdes et borgermøde efter skolernes sommerferie. Det foreslås, at borgermødet afholdes på Korsør Bibliotek enten den 30. eller 31. august 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at forslag til Lokalplan 1167 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 vedtages til fremlæggelse i 10 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at der afholdes borgermøde enten den 30. eller 31. august 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

At 4 godkendt.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 til 3 godkendt med 27 stemmer - V, A, O, I, Michael Gram (FB) og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne).

Ø stemte imod.

Frederik Pedersen (O) ønskede tilføjet en mindretalsudtalelse i forhold til beslutningen, at såfremt dagligvarebutikken skal ændres til religiøse formål, skal det forelægges Byrådet.

Helle Blak finder O's mindretalsudtalelse underordnet i forhold til beslutningstemaerne.

Bilag

Lokalplan 1167 - Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør - samt Kommuneplantillæg nr. 39 og Miljøvurderingsscreening.pdf

Hvidbog for foroffentlighedsfase - LP 1167.pdf

17. Etablering af vækst- og innovationsmiljø på Posthuset og frigivelse af Campusmidler (B)

Sagsnr.: 330-2015-2014 Dok.nr.: 330-2016-354118 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende styrings- og finansieringsmodel for etablering af vækst- og innovationsmiljø på Posthuset.

Byrådet skal godkende frigivelse af Campusmidler til begyndende renovering af Posthuset.

Baggrund

Byrådet besluttede i oktober 2014 at foretage et strategisk opkøb af Slagelse Gl. Posthus med overtagelse ultimo december 2014.

I løbet af 2015 har der været afholdt en række brugermøde imellem potentielle bruger af posthuset, rådgivere og administrationen. Disse møder samt erfaringsopsamling fra andre succesfulde vækstmiljøer, har været med til at definere fremtidens funktioner i og for Posthuset.

Posthuset skal danne en fysisk ramme om innovation, vækst, viden, samskabelse, iværksætteri og erhvervsudvikling. Der lægges op til, at Posthuset på sigt bliver en selvejende institution.

Posthuset skal være en fysisk platform der inspirerer til afprøvning af nye samarbejdsformer og inddrager partnere fra det privat erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, nye og etablerede iværksætter, borger m.fl.

Den fysiske ramme rummer 4 centrale funktioner i Posthuset:

- En integreret café/køkkenfunktion

- Lejemål til iværksættere

- Erhvervscenter Slagelse

- Campus-miljø for studerende

Herudover udlejes mødefaciliteter til eksterne og huset kan danne ramme for events, studiegrupper, borgere m.fl.

Caféfunktionen udbydes på det vilkår, at man bliver en del af iværksættermiljøet og selv igangsætter nye initiativer. I denne forpagtningsaftale kan indgå en række driftsfunktioner, der findes i Posthuset, såsom rengøring, pedelfunktion mv. Der kan endvidere stilles krav om bestemte events skal kunne foregå i regi af caféen, herunder borgerarrangementer.

Det giver en række vilkår for, at Posthuset bliver velfungerende:

- Der bør være en daglig leder, der sikrer at huset fungerer og at udvikling og nye muligheder har fokus

- I forhold til etablering af et levende iværksættermiljø, er der behov for en tæt koordinering mellem Posthuset og de af Slagelse Kommunes medarbejdere, der arbejder med vækst og udvikling. Det kunne ske ved, at Slagelse Kommune stiller medarbejderressourcer til rådighed for denne iværksætterdagsorden nogle dage om ugen; en ”vagtordning”.

- Med en iværksætter-forpagter i caféfunktionen (beskrevet ovenfor) sikres en god servicering af huset indadtil og god kontakt til Campus og bymiljøet udadtil.

- Der bør sikres et tæt partnerskab med Slagelse Erhvervscenter, hvor der i aftalen mellem Posthuset, Slagelse Kommune og Slagelse Erhvervscenter er en incitamentspakke, der sikrer et reel partnerskab.

- Der bør i driftsoverenskomsten sikres ”tids-slots” til faciliteter i cafe og mødelokaler til studerende i Campus, iværksættere mv.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme (lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme med senere ændringer)

Erhvervsfremmelovgivningen fordrer, at hovedformålet er erhvervsfremme, herunder iværksætteri, og at andre formål såsom socialøkonomiske formål er biformål.

Handlemuligheder

1. Posthuset etableres som en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen.

2. Posthuset forsætter i sin nuværende form frem til årsskiftet 2017/18 som et kommunalt ejet hus for derefter, at overgå til en selvejende institution.

3. Posthuset fortsætter i sin nuværende form som kommunalt hus.

Vurdering

For at sikre en attraktiv platform for et vækst og innovationshus, har det stor betydning at Posthuset har en styringsform der giver balance mellem uafhængighed og dynamik og samtidig sikrer en stor kommunal indflydelse, uden at det bliver en egentlig kommunal institution.

Erhvervsfremmelovgivningen giver netop hjemmel til, at en kommune kan have bestemmende indflydelse i juridiske enheder. Det betyder, at der i forhold til ”Posthuset” er en betydelig frihed til valg af organisering på erhvervsfremmeområdet; større end der normalt ville være efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Såfremt Økonomiudvalget beslutter at organisere Posthuset som en selvejende organisation, kan Slagelse Kommune udnytte hjemlen på erhvervsfremmeområdet til at have bestemmende indflydelse ved at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne til den selvejende institution f.eks. 3 ud af 5 medlemmer. Erhvervscenter Slagelse kan have et medlem i bestyrelsen for at sikre et reelt partnerskab. Det sidste medlem kan være en repræsentant fra brugerne af Posthuset. Se endvidere bilag 1 ”Notat vedr. styringsmodel for ”Posthuset”. I givet fald skal der indgås en driftsoverenskomst imellem den selvejende institution og kommunen og dermed en politisk forankring i Økonomiudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vurderes at miljøsaneringen og renoveringen således at SEC kan flytte ind koster 12. mio. kr.

Driftsomkostninger (jf. bilag 2) finansieres i starten af Slagelse kommune dog forventes det, at de finansieres ved lejeindtægter når hele posthuset er renoveret og er fuldt udlejet.

Der kan ikke lånefinansernes til miljøsaneringen og renoveringen af Posthuset.

Det forventes at miljøsaneringen og renoveringen af Posthuset kan gennemføres for 12 mio. kr. inkl. 1.55 mio. kr. til rådgivning og 12% af samlede håndværkerudgifter, til uforudsete udgifter.

Det er politisk besluttet at provenuet for salg af Willemosevej skal bruges til renovering af posthuset. Provenuet forventes at blive på ca. 5.000.000 kr.

Der mangler således 7.000.000 kr. for at renoveringen kan fuldføres.

En mulig finansiering kan være via campusmidler. Campus får i hver af årene 2016 og 2017 5.0 mio. kr. stillet til rådighed til udvikling af campus. Af disse 10.0 mio. kr. kan man vælge, at øremærke de 7.0 mio. kr. til renoveringen af Posthuset.

I forlængelse af ovenstående ønskes der frigivelses af 1,55 mio. kroner fra campusmidler til rådgivning i forbindelse med projekteringen af miljøsaneringen og renoveringen.

Driftsøkonomi:

Efter renovering af hele Posthuset kan det forventes, at det vil tage op til tre år at udleje alle lejemålene. Driften forudsætter dermed, at huset er fuldt udlejet i 2022.

Estimeret lejeindtægter (med baggrund i gradvis udlejning)

2017 – Anden sal er indflytningsklar 1. juli 200.000 kr.

2018 – 1. år hvor anden sal udlejes 400.000 kr.

2019 – 2. år hvor anden sal udlejes 400.000 kr.

2020 – 1. år hvor både første og anden sal udlejes 630.000 kr.

2021 – 2. år hvor både første og anden sal udlejes 860.000 kr.

2022 – 3. år hvor både første og anden sal udlejes 1.100.000 kr.

Der er jf. bilag 2 ”Notat om driftsbudget for Posthuset”, i årene 2017-2019 er der en forventning om, at driften har et mindre overskud.

I perioden 2020-2022 vil der være et driftsunderskud i på ca. 170.000 kr.

Driftsbudgettet er baseret ud fra den ”rå” bygning eksklusiv inventar, kontorhold (printere, telefonsystem, internet/netværk mv).

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Borger og udviklingsdirektør indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender styringsmodellen for Posthuset

2. at Økonomiudvalget godkender at Posthuset etableres som en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen senest fra medio 2018

3. at Økonomiudvalget godkender restfinansiering til miljøsanering og renovering finansieres via campusmidler.

4. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der frigives 1,55 mio. kroner af campusmidlerne til rådgivning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1, 3 og 4 anbefales af V, I og Michael Gram (FB) til Byrådets godkendelse.

V, I og Michael Gram (FB) anbefaler til Byrådets godkendelse, at der ultimo 2018 drøftes mulighed for, at Posthuset etableres som selvejende institution.

A kunne ikke tiltræde anbefalingen, men ønskede sagen udsat til august 2016 med henblik på en nærmere afklaring af interessenternes deltagelse i udviklingen af området.

Administrativ bemærkning:

Administrationen gør opmærksom på, at Byrådets kompetence vedrører det fjerde at, hvor Økonomiudvalget overfor Byrådets har anbefalet, at der frigives 1,55 mio. kr. af campusmidlerne til rådgivning.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 4 godkendt med 17 stemmer - V, O, I, F, Michael Gram (FB) og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne).

Imod stemte 12 - A og Ø.

A opretholdt bemærkningen fra Økonomiudvalget.

Bilag

Notat om Styringmodel - Bilag 1

Forretningsplan for Posthuset - bilag 3

Notat om driftsbudget for Posthuset - Bilag 2

18. Modeller for selvejende virksomhed - Slagelse Musikhus og Badeanstalten (B)

Sagsnr.: 330-2016-10571 Dok.nr.: 330-2016-270405 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal anbefale over for Byrådet, hvilken model for et selvejende Musikhus der skal arbejdes videre med frem mod et selveje pr. 1. januar 2017, jf. budgetforliget.

Baggrund

Af budgetforliget 2016 – 2018 fremgår det, at Byrådet ønsker at få forelagt et oplæg til, hvordan Slagelse Musikhus og Badeanstalten kan overgå til selveje. I det følgende fremlægges to forskellige modeller, som har betydning for dels det økonomiske tilskud, som ydes af kommunen, dels den organisatoriske form, som skal gælde for Musikhuset fremover.

Profil

Slagelse Musikhus blev indviet den 5. maj 1995. Efter et stykke tid blev der også behov for en mindre scene til intimkoncerter, og derfor blev Badeanstalten indviet som lille scene i november 2000.

Slagelse Musikhus er Vestsjællands største spillested. Musikhuset er en aktiv part i kommunens strategi om, at det skal være attraktivt at studere, bo og drive virksomhed i kommunen. Derfor prioriterer Musikhuset at kunne præsentere et bredt program af musikgenrer ud fra kvalitet, variation, aktualitet og mangfoldighed. Programmet tilstræber at indeholde både nationale, internationale og lokale kunstnere – med hovedvægt på danske navne. Der er ligeledes fokus på at kunne tilbyde de smalle kunstneriske tilbud og ny musik som et kvalitetspræget alternativ til andre lokale og regionale koncertudbydere.

Kerneopgaven for Musikhuset er at arrangere professionelle koncerter i professionelle rammer. Stort set alle genrer er præsenteret inden for den rytmiske musik: Pop, Rock, Metal, Punk, Jazz, Verdensmusik, Folk, Visesang, Blues, singer-song writer og børnekoncerter. Der præsenteres et mindre antal klassiske koncerter, enkelte scenekunst- og nycirkus-forestillinger og stand-up shows. Herudover deltager Musikhuset i regionale og landsdækkende konkurrencer og udviklingstiltag som Plekter, Wacken Open Air Metal Battle, Local Heroes m.v.

Efter kommunesammenlægningen har Musikhuset desuden haft en stigende aktivitet med udlejning til møder, foredrag, konferencer og koncerter.

Slagelse Musikhus er også børnenes musikhus. I 2015 afholdtes fx Børnemusikfestival i samarbejde med Dansk Artistforbund, DPA, DJBFA og kommunens daginstitutioner. 16 koncerter og 3.300 glade gæster over fire dage.

Musikhusets økonomi i dag

Hovedtal fra budgettet – specificeret budget fremgår af det efterfølgende bilag:

Netto driftstilskud fra Slagelse Kommune (heraf 490.000 kr. øremærket til koncerter i tilknytning til tilskud fra Statens Kunstfond)	3.081.000 kr.
Tilskud fra Statens Kunstfond	250.000 kr.
Bardrift – indtægt fra forpagtningsafgift	108.000 kr.
Udlejning til møder m.m.	161.000 kr.

Musikhusets samlede bruttobudget udgør 5,5 mio. kr. som følge af indtægter på 2,4 mio. kr.

Statens Kunstfond bevilger tilskud via projektstøtteudvalget (2014 – 2017). Kunstfonden uddeler tilskud til aktiviteter, der fremmer musiklivet i Danmark. Tilskuddet forudsætter et kommunalt tilskud i samme størrelsesorden. I 2015 modtog Musikhuset 250.000 kr. i tilskud fra Statens Kunstfond.

I forbindelse med overgang til selveje er der forskellige ”håndtag”, der kan skrues på i forhold til økonomien; fx kan Musikhuset i den ene model varetage bardriften, og udbuddet af arrangementer og aktiviteter kan udvides. Herudover skal Musikhuset selv varetage flere udgifter i forhold til drift af bygningerne end nu, fx udvendig vedligehold og forsikring.

Der opstilles to modeller for selveje. Estimeret budget for modellerne sammenlignes i bilaget med budgettal for Musikhuset som kommunal institution. Der er taget udgangspunkt i Musikhusets budget for 2015 i bilaget.

Samlet set giver begge modeller umiddelbart økonomiske udfordringer og underskud for musikhuset. Et tæt samarbejde mellem ledelsen og en professionel bestyrelse forventes at kunne medvirke til udvikling af nye tiltag og forretningsmodeller, der kan sikre øget indtjening.

Modellerne forudsætter, at Slagelse Kommune stiller bygningerne til rådighed for Musikhuset, således at huslejefritagelsen udgør et tilskud fra kommunen.

I den nuværende organisering varetager Musikhuset administrationen af Slagelse Teater, og det vil være naturligt, at denne opgave fortsætter. Driftsbudgettet for Slagelse Teater er ikke indregnet i budgettet for den nuværende organisering.

Model 1 – Kommunalt driftstilskud

Slagelse Kommune yder et fast, årligt driftstilskud til den selvejende institution. Det giver Musikhuset et kendt budget og større sikkerhed.

Baren skal søges bortforpagtet i lighed med nuværende forhold.

I forhold til udlejning må Musikhuset udlejes til kommunale formål. Overskudskapacitet må udlejes til andre, dog ikke til lukkede, private fester.

Eksempel på konkret økonomi, som må bero på en nærmere analyse:

Driftstilskud fra Slagelse Kommune (heraf 490.000 kr. øremærket til koncerter i tilknytning til tilskud fra Statens Kunstfond)	2.690.000 kr.
Tilskud fra Statens Kunstfond	150.000 kr.
Tilskud fra Slagelse Kommune for at varetage driften af Slagelse Teater	200.000 kr.
Bardrift – indtægt fra forpagtningsafgift	108.000 kr.
Udlejning til møder m.m.	250.000 kr.
Udgift til regnskab, administration, it/telefoni	-200.000 kr.
Udgifter til bygninger, udv. vedligeholdelse, forsikringer, alarm m.m.	-350.000 kr.

Modellen omfatter en reduktion i driftstilskuddet til Musikhuset på 400.000 kr. som besluttet i forbindelse med budgetprocessen.

Udlejning af faciliteter til Slagelse Kommune forventes at falde, mens øvrige eksterne udlejninger forventes at stige, dette giver en øget indtægt på udlejning.

Da Musikhuset ikke længere vil være en kommunal institution, er der udgifter, som Musikhuset selv skal afholde, da opgaverne ikke løses af kommunens administration. Der er tale om fx administrationsudgifter, it-systemer, udvendig bygningsvedligehold m.m. Enkelte opgaver vil fortsat kunne afholdes af kommunen, fx bogføring og økonomistyring, hvor kommunen kan yde denne service som et tilskud til institutionen.

Model 2 – Kommunalt aktivitetstilskud

Slagelse Kommune yder et aktivitetstilskud til Musikhuset. Det vil sige, at der kan udfærdiges en leverandøraftale, hvor Slagelse Kommune forpligter sig til at købe et vist antal arrangementer og aktiviteter over fx 5 år, så Musikhuset ikke skal søge tilskud hvert år.

Der er ikke nogen bindinger på driften af baren, der må drives på almindelige markedsvilkår.

I forhold til den nuværende drift skal man være opmærksom på, at indtægten fra forpagtningsafgiften bortfalder. Dermed går de første 100.000 kr. i fortjeneste på baren til at erstatte denne tidligere indtægt.

Eksempel på konkret økonomi, som må bero på en nærmere analyse:

Aktivitetstilskud ud fra leverandøraftale (heraf et beløb øremærket til koncerter i tilknytning til tilskud fra Statens Kunstfond)	1.800.000 kr.
Tilskud fra Statens Kunstfond	150.000 kr.
Tilskud fra Slagelse Kommune for at varetage driften af Slagelse Teater	200.000 kr.
Bardrift	400.000 kr.
Udlejning til møder m.m.	300.000 kr.
Udgift til regnskab, administration, it/telefoni	-200.000 kr.
Udgifter til bygninger, udv. vedligeholdelse, forsikringer, alarm m.m.	-350.000 kr.

Det kommunale tilskud reduceres. Til gengæld forventes det, at indtægten fra bar m.m. samt udlejninger kan øges. I forhold til model 1 giver aftalen om kommunalt aktivitetstilskud friere rammer for Musikhuset til den daglige drift, både i forhold til udlejninger til private arrangementer, øvrige arrangementer samt bardrift, mad og drikkevarer til arrangementer.

I forhold til bardriften bortfalder indtægten fra forpagtningsafgiften. Til gengæld forventes en årlig indtægt på salg af drikkevarer samt forplejning til møder og andre arrangementer. Musikhuset afholder samtidig alle udgifter til personale, varekøb m.m. i forhold til bardriften.

Musikhuset vil selv skulle varetage administrationsopgaver m.m., der ikke kan ydes af kommunen som tilskud.

For begge modeller gælder:

Bestyrelse

For begge modeller gælder, at der skal nedsættes en bestyrelse, som kan varetage Musikhusets interesser og dermed en bæredygtig drift. Kulturstyrelsen har givet en række anbefalinger til sammensætning og organisering af bestyrelser i selvejende institutioner. Her fremgår det bl.a., at bestyrelsen skal være hensigtsmæssigt sammensat i forhold til de opgaver og det ansvar, bestyrelsen står over for.

Bestyrelsen skal være i stand til at løse overordnede, strategiske og kontrolmæssige opgaver effektivt og kompetent i en konstruktiv og kvalificeret dialog med ledelsen af Musikhuset. Derfor bør bestyrelsens medlemmer være uafhængige af særinteresser, da deres opgave alene er at varetage Musikhusets interesser.

Bestyrelsens sammensætning er fastlagt i institutionens vedtægter. Udarbejdelse af vedtægter fremlægges senere i anden sag, når der er truffet beslutning om model for selveje. I vedtægterne vil det ligeledes fremgå, hvordan bestyrelsesmedlemmer udpeges, længde af valgperiode, antal bestyrelsesmedlemmer osv.

Økonomi

De to modeller for selvejende virksomhed giver begge umiddelbart underskud på den daglige drift, medmindre ledelsen og bestyrelsen i samarbejde kan udvikle forretningsmodellen væsentligt mere, end der er lagt op til i de estimerede budgetter.

Musikhuset skal have yderligere fokus på ”godt købmandsskab” og indtjeningen ved musikarrangementer og derfor forventes færre ”smalle” arrangementer. På den baggrund forventes tilskuddet fra Statens Kunstfond at blive reduceret med 100.000 kr.

Hvis driften af Musikhuset giver underskud, kan kommunen stille underskudsgaranti for den del af driften, der omfatter kommunale formål, dvs. kulturoplevelser, dog ikke udlejningsformål.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper giver kommuner mulighed for at give tilskud til kultur- og musikhuse.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik kan yde støtte til professionel musikvirksomhed efter Lov om Statens Kunstfonds virksomhed og Bekendtgørelse af Lov om musik.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan over for Byrådet anbefale:

a) At der arbejdes videre med model 1 – selveje med kommunalt driftstilskud

b) At der arbejdes videre med model 2 – selveje med kommunalt aktivitetstilskud

c) At Musikhuset forbliver en kommunal virksomhed

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at et Musikhus i Slagelse Kommune er et aktiv for kommunen som attraktion for alle borgere. Derfor må det være i kommunens interesse, at der bliver skabt et så solidt grundlag for selveje som muligt.

Administrationen anbefaler derfor model 1 – selveje med et driftstilskud. Med denne model vil en ny bestyrelse kunne finde fodfæste og skabe en forretningsmodel, som måske på sigt kan bære en model 2 – selveje med aktivitetstilskud.

Helt konkret kan man forestille sig, at Byrådet indgår en 2-årig aftale om et driftstilskud, hvorefter aftalen evalueres med henblik på evt. at overgå til aktivitetstilskud. Fordelen ved aktivitetstilskud er, som beskrevet, langt friere rammer til at drive forretning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For de medarbejdere, der i dag er ansat i Musikhuset, er der tale om, at de skal virksomhedsoverdrages til en nye selvejende institution. I den forbindelse skal der tages stilling til finansiering af beløb til tjenestemandspension, som aktuelt afholdes af Slagelse Kommune.

Reduktionen på 400.000 kr. i driftstilskuddet til Slagelse Musikhus og Badeanstalten er indregnet i rammebesparelsen på Kulturområdet i 2017 samt råderumskatalog for 2017-20.

Konsekvenser for andre udvalg

Bygningsdrift, husleje m.m. skal endeligt afklares med Center for Kommunale Ejendomme, når der arbejdes videre med den valgte model.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget over for Byrådet anbefaler, at der arbejdes videre med at beskrive model 1 – selveje med kommunalt driftstilskud

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende: ingen

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet, at der arbejdes videre med at beskrive model 1. Samtidig anbefaler Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget over for Byrådet, at model 1 skal bruges til at udvikle forretningen i Musikhuset således, at det med tiden kan drives som model 2 med aktivitetstilskud.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Godkendt, idet den udvendige vedligeholdelse og forsikring af ejendommen indarbejdes i det følgende forslag.

Bilag

Budgetoverslag - ændret organisering af Slagelse Musikhus og Badeanstalten

19. Beslutning om fusion mellem Borgerservice og Bibliotek (B)

Sagsnr.: 330-2016-10503 Dok.nr.: 330-2016-270356 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

I forlængelse af principbeslutning i Byrådet 29. marts 2016 indstilles hermed økonomisk rationale i forbindelse med fusion af Borgerservice og Biblioteker til endelig politisk godkendelse.

Baggrund

Byrådet har vedtaget en principbeslutning om, at Borgerservice og Bibliotek fusioneres organisatorisk pr. 1. januar 2017 med henblik på at udvikle et nyt servicekoncept til borgerne i kommunen. I indstillingen til Byrådet fremgik det, at endelig vedtagelse skal ske, når effektiviseringspotentialet er kortlagt. Det gøres i denne sag.

Visionerne for fusionen og det nye servicetilbud til borgerne er:

Borgerhusene skal ruste borgerne til at kunne betjene sig selv digitalt. Det skal foregå gennem medbetjening og anden betjening.

Borgerhusene skal sikre en bred og alsidig programvirksomhed med hovedvægt på læring, viden og kulturoplevelser og indgå i tæt brugerdialog omkring tilbuddene.

Borgerhusene skal understøtte den bedst mulige dialog mellem borgerne og det offentlige med henblik på at frigive tid og ressourcer hos både borgeren og kommunen.

Med disse visioner er der fokus på dels at få borgerne til at mestre eget liv og dels at følge op på kommunens digitaliserings- og kanalstrategi.

Tidsplan

Tidsplanen for fusionen er, efter drøftelse med SektorMED, planlagt til at ske i etaper over en to-årig periode for at sikre størst mulighed for vellykket implementering. Dette bygges på erfaringer fra andre kommuner:

Pr. 1. januar 2017 samlet Bibliotek og Borgerservice i en organisation.

Pr. 1. februar 2017 opstart af ny betjening i Skælskør

Pr. 1. oktober 2017 opstart af ny betjening i Korsør

Pr. 1. januar 2018 opstart af ny betjening i Slagelse (på det nuværende bibliotek).

Rationale og service

Det forventes, at det økonomiske rationale ved sammenlægningen skal ses over en tre-årig periode. I beregningerne er der indlagt en differentiering af serviceniveauet i Slagelse, Korsør og Skælskør over ugedagene.

Det kan eksempelvis være, at der i Korsør er fuld betjening af både biblioteks- og borgerservices mandag, onsdag og fredag, mens der tirsdag og torsdag er et tilbud, som ikke rummer eksempelvis pas og kørekort. Til gengæld vil der være et større fokus på at betjene særlige målgrupper i nærområderne, eksempelvis via besøg på institutioner og hjemmebesøg i særlige tilfælde.

Åbningstiderne i de tre byer vil som udgangspunkt følge bibliotekets nuværende åbningstider, hvorfor der generelt vil være tale om en serviceudvidelse.

Der vil være en besparelse som følge af, at lokaler i Korsør (Dahlsvej) og Slagelse (Gørtlergade) vil stå til rådighed for andre funktioner.

I det økonomiske rationale er desuden indregnet rationalet ved at samlokalisere Biblioteket og Kulturhus i Korsør. Dette beror dog på en politisk beslutning, som fremlægges i en separat sag til Byrådet. Såfremt Byrådet beslutter, at biblioteket ikke skal flytte ind i Kulturhuset, tages der udgangspunkt i at skabe ny borgerservice i bibliotekets nuværende lokaler i Korsør.

Medarbejderinvolvering

Igennem hele forløbet har der været en tæt dialog mellem ledelse og SektorMED. Såfremt Byrådet godkender fusionen, vil der være behov for, at medarbejderne er med i det videre arbejde.

I efteråret 2016 startes derfor arbejdsgrupper op på tværs af de to organisationer (borgerservice og bibliotek) mhp. en effektfuld implementering, ligesom snitflader til øvrige centre afklares. Erfaring fra andre kommuner viser, at hvis visionerne for fusionen skal eksekveres, er det vigtigt, at der er tid til at involvere medarbejderne, så de har ejerskab til det nye faglige fællesskab og kan give borgerne den serviceoplevelse, som der er lagt op til.

Borgerinvolvering

Da visionen for det nye borgerservicekoncept har borgerne i fokus, vil det være naturligt at inddrage borgerne i servicedesignet. Servicedesign er en metode til at sikre, at borgeren er i fokus, når vi designer den nye betjening.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten

Handlemuligheder

Udvalgene kan vælge:

a) at godkende fusionen endeligt og den indstillede effektivisering over tre år

b) at godkende fusionen endeligt og et andet effektiviseringsbeløb

c) at give afslag og dermed fortsætte borgerservice og bibliotek som i dag

Vurdering

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at der er potentiale i at tænke to institutioners opgavefællesskab sammen til en ny organisatorisk enhed. Det vil give muligheden for at udvikle et nyt borgerservicekoncept, som dels understøtter borgerne i at kunne betjene sig selv digitalt, dels giver adgang til et miljø, der fremmer tilegnelse af viden, læseglæde og kulturel og digital dannelse. Det understøtter bl.a. de politiske visioner om, at flere borgere skal kunne mestre eget liv, og flere unge skal i uddannelse.

Den indstillede effektivisering vurderes at være ambitiøs i forhold til udviklingen af den organisatoriske enhed. Beløbet i 2017 er lavest, da der primært sker fusion i Skælskør. Korsør forventes at fusionere i sidste halvdel af 2017. I 2018 er der taget højde for, at der skal investeres i indretning/inventar, hvorfor beløbet i 2019 er væsentligt højere end i 2018. Der er i beregningerne taget højde for løbende kompetenceudvikling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Oplægget har undervejs været behandlet i centrets SektorMED. Rationalet indfries primært ved at benytte personaleressourcerne mere optimalt i forhold til de opgavesammenfald, der ses i dag. Endvidere er der et rationale i ikke at genbesætte stillinger, der bliver ledige, som følge af nogle af de medarbejdere, der går på pension inden for de næste par år.

Rationalet skal ses akkumuleret således, at der i 2019 i alt er opnået en besparelse på 1.100.000 kroner.

Rationalet vil indgå i råderumskataloget i forbindelse med budgetprocessen for 2017-2020. Her vil 0,2 mio. kr. indgå under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, og resten vil indgå under Økonomiudvalget

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget	05.01		-200	-200	-200
Økonomiudvalget	01.02		0	-50	-450
Afledt drift
Finansiering
Råderumskatalog			200	250	650
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Sagen indstilles til Byrådet af både Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (borgerservice) og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (biblioteket).

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet at godkende fusion af Borgerservice og Bibliotek pr. 1. januar 2017

2. at Økonomiudvalget anbefaler de økonomiske omprioriteringer.

3. at Byrådet godkender de organisatoriske ændringer og budgettilpasninger

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende: ingen

Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet at godkende fusionen af Borgerservice og Bibliotek pr. 1. januar 2017. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vil gerne se en sag, når udvidet serviceniveau er beskrevet. Det nye borgerservicekoncept har fortsat fokus på det gode samarbejde med oplysningsforbundene.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 7. juni 2016:

Fraværende:

At 1 anbefales til Byrådets godkendelse. Udvalget får sag forelagt, når udvidet serviceniveau er beskrevet.

Thomas Clausen(Ø) stemte imod på grund af personalebesparelserne.

At 2 oversendes til Økonomiudvalget.

At 3 oversendes til Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

Michael Gram (FB) kunne ikke anbefale indstillingen, med henvisning til de varslede serviceforringelser.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Sagen sendes tilbage til fagudvalgene med henblik på en præcisering af sagsfremstillingen og genfremsendelse til Byrådet.

20. Slagelse og Korsør Svømmehaller - Tilpasning af takster for 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-29232 Dok.nr.: 330-2016-228140 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

At udvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at forslag til takstændringer for Slagelse og Korsør Svømmehaller godkendes pr. 1. juli 2016.

Slagelse Kommunes idrætspolitiks overordnede mål er i tråd med DGI og DIFs fælles vision ”Bevæg dig for livet” – 25-50-75. I år 2025 skal 50% af danskerne dyrke idræt i en forening og 75% af danskerne skal være fysisk aktive.

Baggrund

I november 2015 godkendte Byrådet at harmonisere taksterne mellem de 2 svømmehaller samt særskilt at opkræve betaling for brug af varmtvandsbassinet i Slagelse svømmehal fra 2016. Denne ændring kom samtidig med, at Ringsted svømmehal gik den modsatte vej og stoppede med at opkræve særskilt betaling for brug af varmvandsbassinet samt ændrede i deres prisstruktur, så den blev mere enkelt.

Forbrugstallene for de første 3 måneder for 2016 viser nu at salgstallet for enkeltbilletter er faldet med 24 % i forhold til samme periode for 2015 for Slagelse Svømmehal, og er faldet med 20 % i forhold til samme periode for 2015 for Korsør Svømmehal. Hvis dette fald i besøgstallet fortsætter for resten af 2016 kan der forventes et indkomsttab for året på 0,679 mio. kr. i forhold til det indtægtsniveau, der var forventet ved godkendelse af taksterne for 2016.

Faldet i besøgstallene fremgår af bilag 1.

For at få vendt denne udvikling kunne en mulig løsning være at ændre på prisstrukturen for svømmehallerne, således at det igen bliver mere attraktivt at besøge Slagelse og Korsør Svømmehaller. Ledelsen af svømmehallerne ser flere muligheder for at tilpasse prisstrukturen i svømmehallerne.

Forslag 1 – ingen særskilt betaling for varmtvandsbassin:

Hvis Slagelse Svømmehal går tilbage til tidligere praksis med, at der ikke opkræves særskilt betaling for varmtvandsbassinet vil der kunne forventes en stigning i indtægtsprovenuet på 0,626 mio. kr. i forhold til det indtægtsniveau, der har været i 1. kvartal 2016.

Mere enkelt prisstruktur:

En mere enkelt prisstruktur vil gøre administrationen af betalingerne mere enkelt for personalet i svømmehallerne. Forenklingen vil bestå i, at der opkræves samme takster for alle uanset om de er børn, voksne eller pensionister. For enkeltbilletter blev der i 2015 solgt knap 22.000 stk. til børn og pensionister og knap 28.000 stk. til voksne. For 10-turs kort blev der i 2015 solgt knap 900 stk. til børn og pensionister og godt 1.600 stk. til voksne.

Købte 10-turs kort kan anvendes i begge svømmehaller, uanset i hvilken svømmehal 10-turs kortet er købt.

Det foreslås også, at månedskort og halvårskort afskaffes, således at der kun fremadrettet kan købes enkeltbilletter og 10-turs kort. Dog foreslås det at beholde personlige halvårskort til morgensvømning og pensionist formiddage, da de benytter svømmehallerne på særlige tidspunkter. I 2015 blev der solgt 30 månedskort til børn og pensionister og 147 månedskort til voksne. I 2015 blev der ligeledes solgt 4 halvårskort til børn og pensionister og 22 halvårskort til voksne. Det forventes, at købere af begge kort vil erstatte disse med et 10-turs kort hver måned.

Ligeledes vil der heller ikke blive opkrævet særskilt betaling for varmtvandsbassinet.

Til orientering så opkræver Ringsted Svømmehal på hverdage 35 kr. for en enkeltbillet og 315 kr. for et 10-turs kort. I weekenden opkræver de 55 kr. for en enkeltbillet og 495 kr. for et 10-turs kort. Til morgensvømningen opkræver de 20 kr. for en enkeltbillet og 180 kr. for et 10-turs kort. I morgensvømningen indgår der ikke varmtvandsbassin i Ringsted Svømmehal.

Forslag 2 – Enkeltbilletter 35 kr. og 10-turs kort 285 kr.

Det foreslås at forenkle alle priserne således at alle enkeltbilletter kommer til at koste 35 kr./stk. og 10-turs kort kommer til at koste 285 kr. Månedskort- og halvårskort foreslås afskaffet bortset fra personlige halvårskort til morgensvømning og pensionist formiddag, som fastholdes med samme pris som hidtil.

For børn og pensionister vil det betyde en prisstigning på 3 kr. pr. enkeltbillet og på 21 kr. pr. 10-turs kort. For de børn og pensionister, som tidligere har købt månedskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 10 gange om måneden. For de børn og pensionister, som tidligere har købt halvårskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere en 51 gange pr. halve år.

Til gengæld vil det for voksne betyde et prisfald på 1 kr. pr. enkeltbillet og på 19 kr. pr. 10-turs kort. For de voksne, som tidligere har købt månedskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 11 gange om måneden. For de voksne, som tidligere har købt halvårskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 59 gange pr. halve år.

Forenklingen i forhold til ovenstående forventes at kunne generere yderligere indtægter på 0,650 mio. kr. i forhold til det indtægtsniveau, der har været i 1. kvartal 2016.

Forslag 3 – Enkeltbilletter 30 kr. og 10-turs kort 260 kr.

Det foreslås at forenkle alle priserne således at alle enkeltbilletter kommer til at koste 30 kr./stk. og 10-turs kort kommer til at koste 260 kr. Månedskort- og halvårskort foreslås afskaffet bortset fra personlige halvårskort til morgensvømning og pensionist formiddag, som fastholdes med samme pris som hidtil.

For børn og pensionister vil det betyde et prisfald på 2 kr. pr. enkeltbillet og på 4 kr. pr. 10-turs kort. For de børn og pensionister, som tidligere har købt månedskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 11 gange om måneden. For de børn og pensionister, som tidligere har købt halvårskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere en 56 gange pr. halve år.

For voksne vil det betyde et prisfald på 6 kr. pr. enkeltbillet og på 44 kr. pr. 10-turs kort. For de voksne, som tidligere har købt månedskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 12 gange om måneden. For de voksne, som tidligere har købt halvårskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 65 gange pr. halve år.

Forenklingen i forhold til ovenstående forventes at kunne generere yderligere indtægter på 0,321 mio. kr. i forhold til det indtægtsniveau, der har været i 1. kvartal 2016.

Hvis indtægtsniveauet skal op på det niveau, som var forventet for 2016, skal der ske en stigning i besøgstallene i forhold til 2015 på ca. 13 %. Hvis det er muligt at hæve besøgstallene med 13 % i forhold til 2015, vil det kunne generere yderligere indtægter på 0,337 mio. kr.

Det er planerne, at forenklingen og nedsættelsen af priserne skal markedsføres, således at ændringen bliver synliggjort for borgerne. Herudover vil der fortsat blive arbejdet med at udvikle svømmehallerne samtidig med, at der også arbejdes med nye events som vedtaget i forbindelse med harmoniseringen af taksterne i november 2015.

Ringsted Svømmehal har i en artikel til Dansk Svømmebadsteknisk Forening udtalt, at deres besøgstal er steget med 5-6 % i 1. kvartal 2016 i forhold til 1. kvartal 2015 efter nedsættelsen af deres priser.

Oversigt over indtægtsprognoser

Indtægsprognose (1.000 kr.)	Slagelse svømmehal	Korsør svømmehal	I alt
Indtægter 2015 realiseret	2.142	591	2.733
Forventede indtægter 2016 efterår 2015*	2.243	701	2.944
Forventede indtægter 2016 besøgsfald**	1.704	561	2.265
Forventede indtægter 2016 forslag 1*	2.190	701	2.891
Forventede indtægter 2016 forslag 2*	2.202	713	2.915
Forventede indtægter 2016 forslag 3*	1.943	643	2.586
Forventede indtægter 2016 forslag 3 øgning besøgstal***	2.196	727	2.923

*Beregninger er foretaget ud fra, at besøgstallene kan hæves til niveauet for 2015

**Beregningen er foretaget ud fra det gennemsnitlige besøgsfald mellem 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016

***Beregningen er foretaget ud fra, at besøgstallene kan hæves med 13 % i forhold til 2015

Alle beregninger for Slagelse svømmehal fremgår af bilag 2, og alle beregninger for Korsør svømmehal fremgår af bilag 3.

Det kan ikke forventes, at besøgstallet kan vendes med fuld virkning i 2016.

Retligt grundlag

Styrelsesloven

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:

a) Anbefale Byrådet at godkende forslag til takstændringer, således tendensen med faldende besøgstal i kommunens svømmehaller vendes.

b) Komme med andre forslag til hvordan de faldende besøgstal kan håndteres.

c) Afvise at anbefale forslag til takstændringer.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det bør findes en løsning på problemet med faldende besøgstal i kommunens svømmehaller, så svømmehallerne undgår et underskud fremadrettet.

Administrationen anbefaler, at forslag 3 godkendes, idet det vil forenkle administrationen af salget af billetter for personalet i svømmehallerne.

Forslag 3 vil dog betyde, at besøgstallet i den offentlige åbningstid skal forøges med ca. 13 % i forhold til 2015 for at komme op på det indtægtsniveau, som var forudsat for 2016. Der er usikkert, om det er muligt at hæve besøgstallet med så meget, da 2015 rent besøgstalsmæssigt var et af de bedste år for svømmehallerne.

Forslag 3 lægger sig også meget op af Ringsted svømmehals prisstruktur, og det kan derfor forventes, at der kan tilbageerobres en del af de tabte besøgende til Ringsted svømmehal og andre svømmehaller.

Forslag 3 vil gøre det dyrere for de personer, som har måneds- eller halvårskort, hvis de anvender svømmehallerne i stort omfang. Der er i 2015 solgt 177 månedskort og 26 halvårskort, så det vil være en begrænset personkreds, som bliver påvirket af bortfaldet af måneds- og halvårskort.

Forslag 1 vurderes ikke at være vidtrækkende nok, idet det kun vil have betydning for besøgstallet i Slagelse Svømmehal.

Forslag 2 vil gøre det dyrere for børn og pensionister generelt at benytte svømmehallerne, og spørgsmålet er derfor om det er realistisk at vende besøgstallet, når det kun er de voksne, som får gavn af prisændringen. Børn og pensionister, som benytter Korsør Svømmehal, vil opleve en relativ stor prisstigning med dette forslag i forhold til priserne i 2015.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Forenklingen af prisstruktur vil betyde ændring i arbejdsopgaver for de medarbejder, som administrerer billetsalget.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Udvalget anbefaler Byrådet at forenkle prisstrukturen pr. 1. juli 2016 i kommunens svømmehaller og ophævelse af særskilt betaling for varmtvandsbassin, som foreslået i Forslag 3.

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende: ingen

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet at godkende model 3.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Besøgstal for svømmehaller 1. kvt. 2015 og 2016

Bilag 2 - Indtægtsberegninger Slagelse svømmehal

Bilag 3 - Indtægtsberegninger Korsør svømmehal

21. Takster i Slagelse Talent og Elite (B)

Sagsnr.: 330-2015-70733 Dok.nr.: 330-2016-329507 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om det kan godkende nye takster for deltagelse i Slagelse Talent og Elite. Taksterne er justeret i forbindelse med, at projektet har udviklet sig, og der er kommet mere information om den konkrete målgruppe.

Baggrund

På Økonomiudvalgsmødet den 18. januar 2016 blev det besluttet at bekræfte KFT-udvalgets godkendelse af Slagelse Talent og Elitestrategi.

I denne strategi var oplistet et forslag til takster. Altså hvad det skulle koste udøveren at deltage i Slagelse Talent og Elite og modtage de ydelser, der ligger i tilbuddet som egenbetaling.

De præsenterede takster var i strategien som følger:

Herboende studerende: 1.500 kr. skoleårligt

Sportscollege-studerende: 2.500 kr. skoleårligt (grundet øget brug af faciliteter)

Udøvere fra andre kommuner (boende i fx Sorø): 5.500 kr.

Taksterne var fastsat på baggrund af erfaringer fra andre steder, men uden praktisk erfaring fra Slagelse Kommune, da ordningen endnu ikke er trådt i kraft.

I processen har administrationen erkendt, at satserne er uhensigtsmæssige ud fra flere parametre:

- Taksten for beboere på Sportscollege: I forvejen store udgifter for unge SU-modtagere. Disse straffes unødigt ved forhøjet sats, når det er netop disse studerende, kommunen gerne ser flere af.

- Taksten for udøvere fra andre kommuner: Inspireret af Esbjerg. Men da kommunen netop vil tiltrække omegnens talenter, bliver det en hæmsko for foreningernes rekruttering, at atleterne skal straffes økonomisk for at komme udefra.

- Der mangler en takst for de udøvere, som er på 2. eller 3. årgang, eller som går på en uddannelse, hvor morgentræning ikke er mulig. Dette er primært en udfordring de kommende 2 sæsoner.

Ovenstående er udarbejdet i samarbejde med Eliteboardet.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten og Loven om Eliteidræt.

Handlemuligheder

A: Have 2 takster:

- Slagelse Talent og Elite-medlemskab: 1.500 kr. /skoleår

- Speciel takst til de få grupper, som falder uden for det komplette tilbud på 1.000 kr. for et skoleår.

B: Have 3 takster:

- Herboende 1.500 kr. (Slagelse Kommune)

- Uden for kommunen 3000 kr.

- Elever på 2. og 3. årgang 1000 kr.

C: Bibeholde de oprindelige takster

Satser/Handlemuligheder	A	B	C
Deltagere fra Slagelse Kommune	1500	1500	1500
Beboere på Sportscollege	1500	1500	2500
Deltagere uden for kommunen	1500	3000	5500
Særlige vilkår (ex. 2. og 3. årgang)	1000	1000	Som ovenfor

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der er så få takster som muligt. Det har vist sig at være svært for foreningerne at formidle videre samt at være et ringe salgsargument for ordningen for talenter uden for kommunen.

Eliteboardet har den 13. maj 2016 diskuteret de oprindelige takster og har anbefalet, at man sletter en forhøjet sats for udøvere uden for kommunen samt for beboere på Sportscollege for at sikre et så godt og stærkt tilbud som muligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Udvalget vælger handlemulighed A (at have 2 takster).

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende: ingen

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet, at handlemulighed A godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

Handlemulighed A anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 godkendt.

22. Første opfølgning på omlægning af bygningsdrift (O)

Sagsnr.: 330-2014-48594 Dok.nr.: 330-2016-279329 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Udvalget orienteres her om første opfølgning på omlægningen af bygningsdriften.

Baggrund

Byrådet besluttede den 25. januar 2016, at der skulle foretages 3 opfølgninger på omlægning af bygningsdriften indenfor det første år.

Første opfølgning udført i maj 2016 indeholder tilbagemeldinger på en række konkrete spørgsmål fra de enkelte deltagere i de 6 referencegrupper. Første opfølgning repræsenterer således en tilbagemelding fra ca. 20 enkelt personer. I næste opfølgning, i oktober, vil samtlige virksomheder i Slagelse Kommune blive spurgt i en digital brugerundersøgelse.

· Skoler

· Daginstitutioner

· Kultur og Fritid

· Handicap

· Sundhed/Omsorg

· Servicemedarbejde, herunder Tillidsrepræsentanter (TR)

Opfølgningen vil indeholde tilbagemeldinger på konkrete og generelle forhold omkring omlægningen af bygningsdriften fra de 6 referencegrupper samt en opsamling på rundturen til de forskellige fagudvalg i april/maj. De samlede tilbagemeldingerne er vedlagt sagen i bilag.

Status på Ejendomsservice

Virksomheden Ejendomsservice har nu eksisteret i ca. 6 måneder. Den tid er blevet brugt på til at lære de mange nye medarbejdere, opgaver og servicemodtager at kende. Man er i færd med at opbygge en ny organisation med nye opgaver, nye arbejdsmetoder, nye visioner og nye værdier. Det er noget, som tager tid og kræver opmærksomhed. Der er dog allerede blevet gjort fremskridt i retning af at få dannet et stærkt fællesskab med service i højsæde. Medarbejderne er begyndt at favne, at de nu har mange forskelligartede opgaver på flere bygninger.

De første 6 måneder er også gået med at få udarbejdet et driftsgrundlag (SLA) i samarbejde med medarbejderne og de 6 referencegrupper. SLA’et bliver behandlet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget i juni 2016. Herefter skal det implementeres i hele organisationen. SLA’et bliver fundamentet i det fremtidige arbejde og er et vigtigt værktøj til at opnå besparelsen på 10 mio. kr.

Et væsentligt hængeparti har været at få afklaret økonomien og overflyttet budgettet fra Sundhed & Omsorg. Det har naturligvis medført udfordringer, at dette ikke er afklaret og det fremgår også af tilbagemeldingerne fra området.

Handling på tilbagemeldingerne

Helt generelt viser tilbagemeldingerne, at vi står i et vakuum mellem et gammelt velkendt system og et nyt, der stadig er under udvikling.

Der skal ikke herske tvivl om, at tilbagemeldingerne bærer præg af en proces, hvor vi udvikler mens vi drifter og, at Ejendomsservice er opstartet uden et færdiglavet driftsgrundlag (SLA). Det er et bevist valg for at kunne sikre medarbejdernes inddragelse i det færdige driftsgrundlag, både internt i Ejendomsservice og i virksomhederne.

Ingen tvivl om, at det har givet anledning til mange frustrationer. Det er stadig forhåbningen, at denne satsning på medarbejdernes inddragelse i det endelige driftsgrundlag vil gavne resultatet på den lange bane. På den korte bane må vi anerkende, at det har givet frustrationer og usikkerhed.

Ejendomsservice har haft den generelle udfordring, at konkrete dårlige brugeroplevelser ikke kommer frem til ledelsen i Ejendomsservice. Derfor har Ejendomsservice satset kraftigt på at informere om adgangen til at komme af med brugernes oplevelser – gode som dårlige, for ad den vej at få så mange konkrete oplevelser at evaluere opgaveløsningen på som muligt.

En positiv tendens i tilbagemeldingerne er, at man de fleste steder oplever, at medarbejderne i Ejendomsservice knokler for sagen, og for at det skal lykkes. Tilbagemeldingerne fra tillidsrepræsentanterne er også, at man generelt gerne vil projektet og er ved godt mod. Dette er det vigtigste grundlag for det videre arbejde.

Ud fra de samlede tilbagemeldinger har Ejendomsservice følgende særlige fokuspunkter i den kommende periode:

· Information på alle fronter

· Indberetning af opgaver i det digitale system

· Implementeringen af SLA

· Sikre konkrete tilbagemeldinger fra virksomhederne

Indberetning af opgaver i det digitale system

Den digitale indberetning af opgaver har været kritiseret meget – og måske ikke uden grund. Det er ikke heldigt, for digital opgavestyring er et væsentligt element i hele projektet. Ejendomsservice anerkender, at det kan virke bureaukratisk at indberette simple velkendte opgaver. Brugeroplevelsen i forbindelse med indberetning af opgaver SKAL forbedres, hvis projektet skal blive en succes.

Det gode er, at det er et område, vi kan udvikle og forbedre, og det er vi allerede i gang med. Erfaringer fra bl.a. IT viser, at der kan være behov for at ændre og tilpasse opgaveindberetningen og opfølgningen, hvis brugerne oplever den bureaukratisk.

Der er selvfølgelig også her et behov for øget central styring i starten, så der er ingen tvivl om, at det natuligt vil blive mindre bureaukratisk med tiden, ligesom brugerne også vil lære at bruge systemet, men der vil også være behov for at ændre, tilpasse og optimere systemet, hvis brugeroplevelsen skal ændres.

Der er en række systemrettelser på vej, der formentlig vil lette brugeroplevelserne for alle, ligesom udviklingen af en app, der giver nem og direkte adgang fra en Ipad eller smartphone, yderligere vil lette brugeroplevelsen for servicemedarbejderne.

Et andet fokusområde fra de løbende tilbagemeldinger fra brugerne er, at det måske ikke er indberetningen af bygningsskader, der er det største problem, men typisk indberetningen af mindre serviceopgaver (bordopstillinger og lign.), der giver frustration ude i virksomhederne. Hvis det ikke forbedres i den kommende periode, kan det blive nødvendigt at finde alternative løsninger på dette.

Indberetninger af opgaver er et fokuspunkt for Ejendomsservice og det er et kart mål at forbedre oplevelsen af dette.

Information på alle fronter

Fokus i den første periode har været på at få tingene til at fungere, tage hånd om de nye medarbejdere og have dialog med referencegrupperne om udvikling af SLA. Den seneste måned er vi gået ind i en fase, hvor der er sat stor fokus på kommunikationen. Der satses på flere elementer, men særligt udvikling af InSlag (Slagelse Kommunes Intranet), som informationsbase i forhold til de decentrale virksomheder. Det nye InSlag går ”i luften” 17. juni 2016, og her vil der vært et nyt og opdateret afsnit ”Hjælp til din bygning”. En af de ting, der satses på, er små korte informations- og instruktionsfilm på 1-2 minutter, i stedet for lange procesbeskrivelser og vejledninger. Herudover er der udarbejdet plakater, klistermærker, bordkort, visitkort osv. med kontaktinformation, der er fordelt rundt i hele kommunen, med henblik på at skabe en nem og tydelig adgang til Ejendomsservice – både for virksomheder og fritidsbrugere. Information er et betydeligt fokuspunkt i den kommende tid.

Implementeringen af SLA

Ejendomsservice er en serviceorganisation, ingen tvivl om det. Det skal altid være målet, men det er klart, at rammerne også sætter grænserne for, hvilke serviceniveau der kan leveres. Ofte er det ikke altid et spørgsmål om, hvilket serviceniveau der ydes, men hvad forventningerne er og hvor tydeligt er rammerne kommunikeret ud.

Det nye SLA skal tydeliggøre, hvilken service virksomhederne kan forvente, og indgå som værktøj i dialogen med virksomhederne – også i situationer hvor forventningerne hos virksomhederne er større end den service, det er muligt at yde.

Det fremstår klart i tilbagemeldingerne, at den tydeliggørelse har manglet. Erfaringerne viser, at en tydeliggørelse af serviceniveau vil afhjælpe en del af den frustration.

Udarbejdelse af SLA’en går planmæssigt og forventes behandlet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget i juni. SLA’en er udarbejdet i tæt dialog med de 6 referencegrupper.

Efterfølgende vil den blive implementeret – det vil bl.a. ses via det nye InSlag (Intranettet).

Sikre tilbagemeldinger fra virksomhederne

Tilbagemeldingerne fra brugerne (virksomhederne) er afgørende for, at Ejendomsservice kan arbejde med at udvikle projektet i den rigtige retning. Det er vigtigt, at vi får tilbagemeldingen fra virksomhederne, mens ”sagen er varm”, så den kan bruges aktivt i det videre arbejde og i dialogen med medarbejderne og brugerne.

I Ejendomsservice er der stor fokus på at gøre det nemt for vores servicemodtagere at kontakte os og der er derfor blevet lavet plakater, klistermærker, bordkort, visitkort osv. med kontaktinformation, der er fordelt rundt i hele kommunen. Senest er der udarbejdet (frankerede) postkort, der skal ud i alle institutioner og virksomheder, der opfordrer brugerne aktivt til at komme af med deres oplevelser.

Udover de konkrete hændelser, som er nævnt i denne opfølgning, er Ejendomsservices ledelse kun bekendt med ganske få hændelser, der har givet anledning til utilfredshed – og ingen af dem er kommet direkte til Ejendomsservice. Vi håber, at den aktuelle indsats kan sikre, at dårlige brugeroplevelser kommer hurtigere frem.

Ejendomsservice samler alle konkrete utilsigtede og/eller dårlige hændelse i et skema – der vil indgå i den næste opfølgning. Her vil samtidig fremgå hvilken læring, der er draget af tilbagemeldingen.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er vurderingen, at det tager lang tid, før en omlægning af denne karakter fungerer optimalt. Der vil formentlig gå 1-2 år, før alt fungerer efter hensigten. Det er derfor vigtigt at bruge de konkrete tilbagemeldinger fra brugerne til at målrette indsatsen, efterhånden som projektet udvikles. Det er Ejendomsservices vurdering, at de 4 nævnte punkter er de vigtigste indsatsområder i den kommende tid.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende: Kurt Rasmussen (A)

Orientering taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

Orienteringen taget til efterretning og oversendes til Byrådet.

A og I tilkendegav, at centraliseringen af bygningsservice har betydet øget bureaukratisering. Der er flyttet decentrale ressourcer til det centrale niveau, uden tilsvarende flytning af opgaver. Decentrale enheder oplever betydelige problemer med implementeringen.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Byrådet tog orienteringen til efterretning.

A og I fastholdt bemærkningen fra Økonomiudvalget.

Bilag

Bilag 1 - samlet opfølgning.docx

23. Nyt navn til Nørrevangsskolen (B)

Sagsnr.: 330-2016-23857 Dok.nr.: 330-2016-184231 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om det vil ændre navnet på Nørrevangsskolen til Nørrevang.

Baggrund

Nørrevangsskolen blev lukket som folkeskole i 2012. Siden er skolen blevet tilpasset nutidens krav og nye brugere. De nye brugere er Center for Specialundervisning (CSU) og to specialskoler (Havrebjerg og Kolstermarken).

Der er i forbindelse med indflytningen mv. blevet nedsat et brugerråd, der består af repræsentanter fra ovenstående tre enheder samt Kommunale Ejendomme.

Brugerne ønsker med det nye navn at skabe distance til bygningernes tid som folkeskole. Brugerne mener også, at det nye navn vil være med til at skabe en større fællesskabsfølelse med skolerne og de mange idrætsudøvere, som har fået etableret faciliteter på arealerne (Fx hockey, amerikansk fodbold, atletik osv.).

Brugerne er enige om, at de ønsker, at bygningerne fremover skal kaldes Nørrevang.

Altså forslås en navneændring fra Nørrevangsskolen til Nørrevang.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Administrationen ser, at Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At beslutte at følge brugernes ønske om at ændre navnet til Nørrevang

2. At beslutte er andet navn

3. At give afslag på navneændring, så bygningerne fortsat hedder Nørrevangsskolen

Vurdering

Administrationen vurderer, at brugernes ønske om navneændring er fornuftigt, da man herved distancere sig fra dengang, da skolen var folkeskole, og nu signaliserer, at der foregår en anden aktivitet i bygningerne.

Desuden er navnet ikke ændret så meget, at den geografiske henvisning forstummer. Man vil stadig forbinde Nørrevang med et sted i det nordlige Slagelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget overfor Byrådet anbefaler handlemulighed 1 - navneændringen fra Nørrevangsskolen til Nørrevang,

2. at Byrådet beslutter handlemulighed 1 - navneændringen fra Nørrevangsskolen til Nørrevang,

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 2. maj 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 2 godkendt.

24. Ankestyrelsens praksisundersøgelse på sygedagpengelovens § 7 (E)

Sagsnr.: 330-2016-33912 Dok.nr.: 330-2016-279699 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet orienteres om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed samt undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7.

Baggrund

Ankestyrelsen har den 12. april 2016 offentliggjort en praksisundersøgelse om anvendelsen af sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed (bilag 1) samt undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7 (bilag 2).

Bagrunden for undersøgelsen er sygedagpengereformen, der trådte i kraft den 1. juli 2014, og som bl.a. har til mål at sikre, at sygemeldte er økonomisk sikrede i hele perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

Der blev alene foretaget en mindre redaktionel ændring af § 7 i forbindelse med reformen, og det var med reformen ikke hensigten, at vurderingen efter sygedagpengelovens § 7 skulle være anderledes end før den 1. juli 2014.

Formålet med undersøgelsen er derfor at belyse kommunernes anvendelse af § 7 i praksis.

Ankestyrelsen har ligeledes gennemført en spørgeskemaundersøgelse samt set på en række cases fra udvalgte kommuner, som supplement til ovennævnte praksisundersøgelse. Formålet hermed er at belyse kommunernes organisering og sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed for at sikre en fortsat god sagsbehandling samt en fortsat god platform for implementering af sygedagpengereformen i kommunerne. Spørgeskemaundersøgelsen er landsdækkende, men Slagelse Kommune har ikke skulle bidrage med cases til undersøgelsen.

Hovedresultater for praksisundersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i en række sager fra 16 udvalgte kommuner. Slagelse Kommune har ikke deltaget i undersøgelsen. Der er indgået 115 sager i undersøgelsen, som viser, at kommunerne overordnet set træffer rigtige afgørelser. I 98 sager (85%) er afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis. Afgørelsen er ikke i overensstemmelse med regler og praksis i 17 (15%) ud af de 115 sager, hvilket betyder, at 17 sager ville blive ændret eller hjemvist, hvis afgørelserne havde været påklaget.

Anbefalinger

På baggrund af praksisundersøgelsen er Ankestyrelsen kommet frem til en række anbefalinger:

· Kommunerne skal være opmærksomme på at indhente relevante oplysninger - herunder lægelige oplysninger om den sygemeldtes tilstand, hvis der er tvivl om, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig.

· I sager, hvor der gives afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag, skal kommunerne være opmærksomme på, om der kan være sket en afgørende forværring i den helbredsmæssige tilstand siden en eventuel tidligere sygemelding.

· Kommunerne skal være opmærksomme på at inddrage arbejdsgiver i sagen – herunder når borgeren er sygemeldt på grund af arbejdspladsproblemer.

· Kommunerne skal ved begrundelsen af afgørelsen være opmærksomme på at henvise til de faktiske forhold, der er lagt vægt på.

· Kommunerne skal træffe afgørelse efter det relevante stykke i § 7. Det skal desuden fremgå af afgørelsen, hvilke bestemmelser afgørelsen er truffet efter.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil på baggrund af undersøgelserne udarbejde en særskilt vejledning om sygedagpengelovens § 7.

Retligt grundlag

Sygedagpengeloven,

Retssikkerhedsloven

Forvaltningsloven

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Center for Arbejdsmarked og Integration tager undersøgelsens anbefalinger og resultater til efterretning, og vil medtage dem i det fremtidige arbejde med arbejdsgange og organisering. Praksisundersøgelsens resultater har p.t. ikke konkret givet anledning til at ændre på sagsgangen på sygedagpengeområdet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

2. at udvalget fremsender sagen til Byrådet til orientering.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 7. juni 2016:

Fraværende:

At 1 taget til efterretning.

At 2 godkendt.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1 - Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sygedagpengelovens § 7.pdf

Bilag 2 - Ankestyrelsens undersøgelse om kommunernes sagsbehandling.pdf

25. Korsør Erhvervspark - beslutning om placering af EnergiPark Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2016-7620 Dok.nr.: 330-2016-279073 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget bedes genbehandle spørgsmålet om placering af EnergiPark Korsør, herunder bl.a. halmvarmeværk og brintanlæg, i Korsør Erhvervspark. En beslutning om placering udløser igangsætning af den fornødne planlægning. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at der afsættes rådighedsbeløb til etablering af vejbetjening for Korsør Erhvervspark.

Baggrund

EnergiPark Korsør er nu betegnelsen for en klynge af energiproducerende virksomheder eller virksomheder, der er afledt heraf. Det drejer sig pt. om SK Forsynings halmvarmeværk, der fra fyringssæson 2017-18 skal fjernvarmeforsyne det nordlige Korsør, og en ca. 45 m høj vindturbine, der genererer strøm til et brint-produktionsanlæg, der producerer overskudsvarme til halmvarmeværk og brint til en brinttankstation. Desuden reserveres areal til domicilbyggerier, herunder et energi- og miljøkompetencecenter samt mulighed for andre virksomheder, f.eks. større udvalgsvareforretninger. Principperne for områdets mulige anvendelse er beskrevet i principplanen, der indgår som bilag.

Idéen om en energipark er skabt i Grøn Fornuft udvalget (§17, stk. 4). Det er SK Forsyning og EUE (Energy Universe Europe), der i samarbejde har videreudviklet tankerne om EnergiPark Korsør. Projektet er, som skitse og dispositionsplan betragtet, beskrevet og visualiseret i SK Forsynings projektbeskrivelse, der indgår som bilag. Indholdet er på ingen måde detailbearbejdet og skal på nuværende tidspunkt betragtes som et dialogoplæg, der vil blive bearbejdet i forbindelse med den konkrete planlægning af området.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandlede senest spørgsmålet om placering af halmvarmeværket på mødet den 1. februar 2016, hvor udvalget besluttede at fremme etablering af halmvarmeværk og eventuelt brintanlæg i Storebælts Erhvervspark. Forinden, den 25. januar 2016, havde Slagelse Byråd behandlet spørgsmålet om igangsætning af lokalplanproces for etablering i Korsør Erhvervspark. Byrådet besluttede at sende sagen retur til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget for at undersøge muligheden for alternative placeringer. (Sagen blev begæret i Byrådet af Flemming Erichsen (A) på udvalgsmødet den 11. januar 2016, hvor lokalplananmodningssagen oprindeligt blev behandlet).

SK Forsyning har, på baggrund af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 1. februar 2016, igangsat planlægningen af etablering af halmvarmeværk og brintanlæg på et areal i Storebælts Erhvervspark. SK Forsynings rådgivere har arbejdet på en plan for det samlede anlæg. I den forbindelse er der gennemført undersøgelser af jordbundsforholdene. De har vist, at jordbunden ikke er egnet til fundering af den type anlæg, der her er tale om. SK Forsyning anmoder derfor Slagelse Kommune om at genoverveje placeringen og foreslår, at der arbejdes videre med etablering inden for et ca. 100.000 m² kommunalt ejet areal i Korsør Erhvervspark, der synes at være eneste alternativ.

SK Forsyning har udarbejdet et notat, som Center for Teknik og Miljø har modtaget den 11. maj 2016. Notatet, der beskriver udfordringerne og mulighederne, er vedlagt sagsfremstillingen som bilag. Der er ikke tilgået centret yderligere oplysninger.

Byrådet behandlede på mødet den 30. maj 2016 en sag om vejbetjening af Korsør Erhvervspark, og dermed både EnergiPark Korsør og Kodak-huset (Servicevej 6). En anmodning om bevilling til etablering af vejen blev afvist. Det er nødvendigt at etablere vejadgang til området, hvis det ønskes udviklet. Vejadgangen anbefales udført, så der sker tilslutning til den eksisterende rundkørsel på Tårnborgvej – dog skal Vejdirektoratet give endelig tilladelse til dette forhold. Med et relativt kort vejforløb (ca. 200 m) til en skønnet etableringsomkostning på ca. 3,0 mio. kr., vil være muligt at byggemodne mellem 50.000 m² og 60.000 m² nyt erhvervsareal samt vejbetjene ejendommen Servicevej 6.

Hvis en større del af området skal vejbetjenes må det forventes, at udgiften til vejanlægget øges. Udgiften til vejanlægget må dog forventes helt eller delvist udlignet ved salg af areal i området, lige som det vil være muligt at påligne vejbidrag til de grundejere, der er afhængige af vejen.

Hvis der skal skaffes vejadgang til området øst for cykel- og gangstien der går tværs igennem området, skal der anlægges vej til en skønnet udgift på mellem 5 og 6 mio. kr.

Det er på baggrund af denne udvikling i sagen, at spørgsmålet om placering af EnergiPark Korsør og etablering af vej til betjening af området igen rejses i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten giver byrådet hjemmel til at disponere anvendelsen af sine arealer. Planloven giver mulighed for, at byrådet kan igangsætte konkret planlægning af sådanne arealer.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at følge administrationens indstilling – og SK Forsynings ønske – om, at Korsør Erhvervspark indtil videre disponeres til EnergiPark Korsør, og at de indledende undersøgelser med henblik på realisering igangsættes. Det betyder dels, at der udarbejdes en overordnet helhedsplan for området, hvor der sikres mulighed for at skabe både erhvervsudvikling og turist- og borgeroplevelser i området samt belyse muligheden for at etablere boliger mod nord, tættest på stationen. Planen, der tænkes at omfatte hele området mellem motorvejen og Storebæltsvej, Tårnborgvej mod øst og kolonihaverne mod vest, forventes fremlagt på udvalgets møde i september. Her vil udvalget også skulle tage stilling til eventuel udarbejdelse af lokalplan. Hvis lokalplanen igangsættes i september, forventes den endeligt vedtaget i marts 2017, med mindre der kommer uforudsete plan- og/eller miljøudfordringer på tværs. De økonomiske konsekvenser ved salg af de kommunale arealer, brutto ca. 100.000 m², herunder estimater for udgifter til byggemodning, vil blive beskrevet og forberedt for behandling i Økonomiudvalget, parallelt med udarbejdelsen af dispositionsplanen.

Udvalget kan alternativt vælge ikke at følge administrationens indstilling. Det betyder, at der ikke udarbejdes en plan for området på nuværende tidspunkt, og det vil ikke være muligt at udvikle Korsør Erhvervspark som beskrevet. Det må forventes at betyde, at det vil blive vanskeligt eller måske umuligt for SK Forsyning at overholde aftalen om levering af fjernvarme fra halmvarmeværket fra fyringssæsonen 2017-18.

Udvalget kan i den sammenhæng foreslå en alternativ placering, f.eks. på arealet vest for Kodak-huset (ca. 36.000 m² areal). Det vil have en række konsekvenser: Først og fremmest må det forventes at medføre et vejudlæg gennem en del af Kodak-ejendommen i nordligt skel, hvorfor det vil kræve en positiv dialog med ejerkredsen ift. de gener, det måtte medføre. Vejføringen vil betyde en uhensigtsmæssig krydsning mellem tung trafik og cyklister/gående på hovedstien fra stationen, som er en vigtig forbindelseslinje for bløde trafikanter til og fra stationen, lige som topografien med en bakke tæt på vejføringen vil medføre omfattende jordflytning. Det bebygbare areal vest for Kodak-huset anslås til max. 15-20.000 m² som følge af hhv. en fortidsmindebeskyttelse og en vej-/støjbyggelinje, hvilket er væsentligt mindre end det areal, en samlet engergipark (min. 35.000 m²) kræver for samlokalisering. På den baggrund kan administrationen ikke anbefale en anvendelse af det nævnte område til energipark. Administrationen vil ikke umiddelbart, inden for gældende byudlæg og kommuneplanrammer i Korsør, kunne pege på alternative placeringer, hvis der fortsat ønskes en samlokalisering af de nævnte virksomheder.

Udvalget vil også kunne bede om – af hensyn til projektets udviklingshastighed – at lokalplanlægningen for selve halmvarmeværket, brintanlæg og vindturbine igangsættes straks, uden en forudgående, overordnet dispositionsplan for området. Lokalplanen vil i det tilfælde blive udarbejdet på et uklart grundlag og vil ikke kunne sikre en sammenhængende disponering af området, hvorfor administrationen ikke kan anbefale en sådan beslutning.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø vurderer, at etableringen af EnergiPark Korsør vil medføre en positiv udviklingsmulighed for Korsør: Der vil blive investeret i et areal, der ellers har vist sig svært at udvikle, og hvor der ikke er anden væsentlig, aktuel interesse. Det vil betyde, at der etableres en antal lokale arbejdspladser både på kort og langt sigt, der vil blive skabt mulighed for grøn omstilling både inden for fjernvarme, el- og brintproduktion, og alt dette må formodes at kunne tiltrække andre virksomheder til området. Hvis området samtidig udbygges med et energikompetencecenter, vurderes det, at det vil kunne tiltrække gæster udefra og dermed løfte erhvervsturismen i lokalområdet, lige som der skabes grundlag for samarbejde med uddannelsesinstitutioner både i og uden for kommunen. Hvis området udvikles, vil det blive søgt indarbejdet, at der etableres en ’supersti’, en grøn forbindelse der skal binde stationen og resten af Korsør, syd for motorvejen, bedre sammen, lige som der søges planlagt for attraktive, gerne bæredygtige boliger, i områdets nordlige ende, tæt på stationen.

Dispositionsplanen vil samtidig have til formål at sikre, at området disponeres på en måde, så domicilbyggerier og eventuelle andre virksomheder, f.eks. udvalgsvarebutikker, placeres tættest på Tårnborgvej og ankomsten fra motorvejen, mens de mere tekniske anlæg placeres bagved. Desuden vil beplantning, skiltning og andet søges udformet, så området fremstår attraktivt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter at fremme placeringen af EnergiPark Korsør i Korsør Erhvervspark, følger en omkostning, som Center for Kommunale Ejendomme anslår til 200.000 kr. til en forudgående teknisk udredning, som administrationen ikke har ressourcer til at løfte, som trafikanalyse, LAR-undersøgelse etc. Et beløb i denne størrelsesorden søges fundet inden for nuværende bevilling til projektudvikling. Der må forventes en betydelig indtægt ved et eventuelt grundsalg, der kan godtgøre udlægget til de forudgående undersøgelser.

Konsekvenser for andre udvalg

Både Grøn Fornuft udvalget (§17, stk. 4) og Byen Møder Vandet udvalget (§17, stk. 4) vil få mulighed for at blive hørt – og dermed få indflydelse – i sagen.

Desuden vil Økonomiudvalget få fremsendt en separat sag om salg af arealet.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter at fremme placeringen af EnergiPark Korsør i Korsør Erhvervspark, herunder

2. at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter, at arbejdet med helhedsplanen for området – herunder en udredning af de økonomiske konsekvenser ved salg af areal og byggemodning – igangsættes straks,

3. at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der afsættes rådighedsbeløb til etablering af vejbetjening af området, enten med en samlet ramme på 3,0 mio. kr. til etablering af ca. 200 m vej, eller med en samlet ramme på 6,0 mio. kr. til etablering af ca. 400 m vej.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende:

Et flertal bestående af Villum Christensen (I), Knud Vincents (V), Johnny Persson (V) og Frederik Pedersen (O) kunne tilslutte sig indstillingen.

Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A) fandt ikke sagen oplyst tilstrækkeligt.

Flemming Erichsen (A) begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 til 3 godkendt, med 28 stemmer - V, A, O, I, F, Ø og Michael Gram (FB) med den tilføjelse foreslået af A, at administrationens indstilling vedrørende handlemuligheder vedtages med den ændring, at der indarbejdes mulighed for at flytte en del af "Super Stien" (jfr. bilag 1 til sagsfremstillingen) mod kolonihaverne mod vest for derved at inddrage en del af det areal, der i bilag 1 er benævnt "Energioplevelsespark" til området Energipark Korsør, og således at det påtænkte halmvarmeværk kan placeres helt eller delvis på dette område.

Tonny Borgstrøm (Uden for partierne) stemte imod.

Bilag

EnergiPark Korsør - Principplan udarbejdet af Plan

SK Forsynings projektbeskrivelse/visualisering - revideret

Notat om placering af Energipark Korsør - fra SK Forsyning

26. Asylliga - stillingtagen til afvikling af finalekampe (B)

Sagsnr.: 330-2016-37160 Dok.nr.: 330-2016-292615 Åbent

Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Formanden for KFT-udvalget ønsker, at udvalget tager beslutning om, hvorvidt der kan afvikles finalekampe i asylliga fodbold på Slagelse Stadion den 29.-30. oktober 2016.

Baggrund

Asylligaen er et pilotprojekt, der har til formål at give voksne asylansøgere motion og sociale netværk samt kontakt med det lokale foreningsliv i deres asylcenters nærområde. Dermed skabes de bedste forudsætninger for vellykket integration og forståelse mellem asylansøgerne og lokalsamfundet.

Røde Kors, DBU, tidligere formand og direktør for Brøndby, Per Bjerregaard, samt Byråds- og Folketingsmedlem Villum Christensen (I) er bl.a. involveret i projektet. Hele projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag.

Målgruppen for projektet er yngre, mandlige asylansøgere i alderen 18-30 år. Denne gruppe af asylansøgere er ofte kommet til Danmark alene og har ikke samme aktivitetsmuligheder som unge under 18 år. De unge mandlige asylansøgere oplever typisk, at deres ophold på asylcentrene ikke indeholder den fysiske og mentale aktivitet, fællesskab og sociale integration, som de kunne ønske, og det forsøger asylligaen at rette op på.

Asylligaen løber fra august til oktober 2016 og er en fodboldturnering med deltagelse af hold fra Røde Kors’ asylcentre i Dianalund, Avnstrup, Korsør og Kalundborg. 3 hold med primært yngre mænd fra hvert af de fire centre deltager i turneringen og spiller kampe i både eget lokalområde samt hos modstanderne. I alt forventes 180 asylansøgere at deltage i fodboldturneringen. Der afvikles desuden en ugentlig fodboldtræning under ledelse af en træner i tæt samarbejde med 1-2 lokale fodboldklubber.

Den 29.-30. oktober afholdes der finalestævne med deltagelse af de fire bedste hold i turneringen. Arrangørerne ønsker, at Slagelse Stadion skal danne rammen om finalestævnet og søger om tilladelse til dette.

På kort sigt er målet, at de unge, mandlige asylansøgere oplever en mere indholdsrig hverdag på asylcentrene. Ud over motion via træning og turnering skal projektet give asylansøgerne et fællesskab på og omkring holdene, styrke deres sociale netværk i og omkring asylcentret samt deres tilknytning til de lokale fodboldklubber og lokalsamfundet som helhed. Derudover skal deltagelsen i en rigtig fodboldturnering med rigtig træning, spilledragter og dommere samt finalekampe på et stort stadion med tilskuere bidrage til at styrke asylansøgernes selvværd og selvtillid.

På langt sigt er målet bl.a., at introduktionen til fodbold og fællesskaber gør det lettere for asylansøgerne at blive integreret, når/hvis de får ophold i Danmark. I forbindelse med afviklingen af turneringen afholdes der derfor også informationsmøder mv. med lokale sponsorer/partnere, personer fra fodboldmiljøet, Røde Kors mv. Disse møder skal fremme både den gensidige forståelse og på lidt længere sigt adgangen til arbejdsmarkedet.

Endelig er målet, at Asylligaen bliver en landsdækkende og fast tilbagevendende begivenhed.

Arrangørerne forventer, at der vil være stor lokal opmærksomhed omkring turneringen, da Røde Kors’ asylcentre har en meget tæt kontakt til de lokale medier.

Retligt grundlag

Styrelsesvedtægtens § 19, stk. 2 giver KFT-udvalget ansvaret for den umiddelbare forvaltning af bl.a. idrætsanlæg.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan

a) Beslutte, at der kan afvikles asylliga-finalekampe på Slagelse Stadion den 29.-30. oktober 2016.

b) Afvise, at der kan afvikles asylliga-finalekampe på Slagelse Stadion den 29.-30. oktober 2016.

Vurdering

Administrationen vurderer, at asylligaen er et projekt, som ligger i god tråd med både visionen i kommunens nye idrætspolitik (25-50-75) om, at endnu flere borgere skal være fysisk aktive, samt de politisk vedtagne visioner for kommunen, fx Mennesker, der mestrer livet.

Projektet har således både til formål at give asylansøgerne en mere indholdsrig og fysisk aktiv hverdag, men også at fremme integrationen og tilknytningen til lokalsamfundet og gøre adgangen til arbejdsmarkedet lettere for asylansøgerne, hvis de får ophold i landet.

Projekter som HEL Fritid og Kidsvolley for flygtningebørn henvender sig til en yngre målgruppe, og derfor kan dette projekt gøre en positiv forskel for en målgruppe, som ikke nås gennem eksisterende projekter på idræts-, fritids- og foreningsområdet i kommunen.

Lokale foreninger vil desuden være involveret i træningen af asylansøgerne, og den gode kontakt og relation, der skabes i forbindelse hermed, kan medvirke til, at foreningerne på lidt længere sigt kan få nye medlemmer.

Og da der afregnes med arrangørerne efter det politisk vedtagne takstblad, vil kommunen opnå en indtægt på at leje stadion ud til afvikling af asylliga-finalekampe.

Endelig forventer arrangørerne, at der vil være stor lokal opmærksomhed omkring turneringen, da Røde Kors’ asylcentre har en meget tæt kontakt til de lokale medier i de relevante kommuner. Hvis finalekampene afvikles på Slagelse Stadion, vil kommunen dermed opnå eksponering, der kommer ud over kommunegrænsen.

Administrationen anbefaler derfor, at der gives tilladelse til, at finalekampene kan afvikles på Slagelse Stadion.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der afregnes med arrangørerne efter det politisk vedtagne takstblad.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt der kan afholdes finalekampe i asylliga fodbold på Slagelse Stadion den 29.-30. oktober 2016.

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:

Fraværende: ingen

V, A og I godkender indstillingen. Frederik Pedersen (O) begærer sagen i Byrådet.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

At 1 godkendt med 25 stemmer - V, A, I, Ø, F og Michael Gram (FB).

Imod stemte 4 - O og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne).

Bilag

Projektbeskrivelse.docx

27. Anmodning om optagelse af sag: Slagelse Kommunes forhold til SK Forsyning (B)

Sagsnr.: 330-2016-44659 Dok.nr.: 330-2016-350435 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 19. juni 2016 via deres initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til åbenhed om Slagelse Kommunes forhold til SK Forsyning.

Baggrund

Borgmesteren har oplyst, at der har været afholdt generalforsamling i SK Forsyning. Det fremgår IKKE af SK Forsynings hjemmeside.

Derimod fremgår det af SK Forsynings hjemmeside, at regnskaberne for 2015 har været forelagt på bestyrelsesmødet den 4. maj 2016.

Samtlige selskaber har overskud:

SK Elnet A/S 5.766.000

SK Energisalg A/S 1.534.000

SK Forsyning A/S 76.479.000

SK Gadelys A/S 2.092.000

SK Service A/S 199.000

SK Spildevand A/S 42.793.000

SK Vand A/S 11.587.000

SK Varme A/S 9.245.000

I alt 149.695.000

Overskuddet i SK Forsynings selskaber medfører, at der er opkrævet for meget kunderne, som burde tilbagebetales.

Hvis SK Forsyning har 15.000 kunder, er det 10.000 kroner om året fra hver.

Hvis SK Forsyning har 25.000 kunder, er det 6.000 kroner om året fra hver og hermed 500 kroner om måneden.

Hvis pengene ikke tilbagebetales, skal der betales skat af overskuddet. 22% af 150 millioner er 33 millioner, som ryger i statskassen

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen indstiller,

1. at borgmesteren udarbejder en skriftlig redegørelse, der besvarer nedenstående spørgsmål:

Hvorfor er Byrådets medlemmer ikke skriftligt inviteret til SK Forsynings generalforsamling, som det skete med Slagelse Erhvervscenter?

Hvilket mandat er Byrådets repræsentant mødt op med til generalforsamlingen i SK Forsyning?

Hvorfor modtager bestyrelsesmedlemmerne i SK Forsyning vederlag, når Erhvervscenterets bestyrelsesmedlemmer IKKE modtager vederlag?

Hvorfor modtager Byrådet ikke rapporter fra SK Forsyning, når det kræves af Slagelse Erhvervscenter?

Hvornår forelægges SK Forsynings regnskab for Byrådet?

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Borgmesteren orienterede om, at svar på de rejste spørgsmål vil blive fremsendt til spørgerne hurtigst muligt. Byrådet orienteres om svaret.

28. Anmodning om optagelse af sag: Finansieringen af den kommende renovering af Halskovbroen (B)

Sagsnr.: 330-2016-44657 Dok.nr.: 330-2016-350380 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 19. juni 2016 via deres initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til finansieringen af den kommende renovering af Halskovbroen.

Baggrund

Halskovbroen står over for en renovering i millionstørrelse. Betaling for åbning af Halskovbroen tilfalder Korsør Havn, og åbningsmekanismen er udelukkende til brug for skibe, som havnen får indtægter fra. Derfor bør udgifter til vedligeholdelse af trafikanlæg og åbningsmekanisme afholdes af Korsør Havn, som sidste år havde et overskud på 5,4 millioner kroner.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen indstiller,

1. at Halskovbroen overdrages til Korsør Havn,

2. at Havneudvalgets regnskab forelægges for Byrådet.

Beslutning i Byrådet den 27. juni 2016:

Fraværende: Steen Olsen (A), Villum Christensen (I)

Byrådet tog stilling til Flemming Eriksens (A) habilitet, og besluttede, at der ikke forelå inhabilitet.

At 1 - Borgmesteren oplyste at sag vedrørende ejerforhold og drift af Halskovbroen er på vej til forelæggelse for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

Den 12. april 2016 er regnskabet for Korsør Havn 2015 sendt til Byrådet. Administrationen godkender regnskabet jf. Kompetenceplanen.

At 2 - for stemte Ø, imod stemte 25 - V, A O, I, Michael Gram (FB), 2 - F og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne) undlod at stemme.

Forslaget bortfaldt.

29. Lukket: Skælskør Landevej 4230 - anlæg af dobbeltrettet cykelsti fra Gerlevvej til bygrænse Lundforlund (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

30. Lukket: Køb af erhvervsgrund (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

31. Lukket: Ansættelse af kommunaldirektør (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.