20. Kunstgræsbane B73 (B)
20.   Kunstgræsbane B73 (B)
Sagsnr.: 330-2020-1664                 Dok.nr.: 330-2020-475569                                Åbent
Kompetence: Byrådet
   Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte toplaget med infill
 (SBR (gummigranulat) eller kork), og hvilke optioner der skal etableres på den
 nye kunstgræsbane ved B73.
Baggrund
Med udgangspunkt i Budget 2020 besluttede Kultur- og
 Fritidsudvalget på udvalgsmødet den 5. maj 2020 at godkende dispositionsforslaget
 for en ny kunstgræsbane ved fodboldklubben B73.
Den nye kunstgræsbane vil bestå af en 11-mands kunstgræsbane
 med fuldt opmærkede 5-mands- og 8-mandsbaner, der vil tilgodese klubbens mere
 end 600 medlemmer. Klubbens ønske er, udover muligheden for flere timer på græs
 i vinterperioden, mest muligt græsareal generelt. Dette indebærer, at
 projektforslaget viser en kunstgræsbane, som er placeret således, at der udover
 kunstgræsbanen vil være så meget græsareal som muligt.
I nedenstående er der opstillet fire løsningsmodeller:
Beskrivelse  | Økonomi  | 
Model a): Giver den nødvendige træningsfacilitet, men har
   ulemper for brugerne og ift. den praktiske drift. Bane med træningsbelysning (125 lux) og kun nødvendigt
   sikkerhedsareal. Ved brug af hele banen lagres ekstramål udenfor
   kunstgræsbanen, og ved sne lagres på en del af banearealet.  | 4.950.000  | 
Model b): Giver den nødvendige træningsfacilitet og har
   stordriftsfordele ift. drift af anlægget. Bane med træningsbelysning (125 lux) og med ekstraareal til
   mål mm. og sne (2 meter på begge langsider)  | 5.050.000  | 
Model c): Løsningen bygger ovenpå fordelene i model b samt
   giver bedre betingelser for brugerne og for drift og miljøhensyn. Bane med træningsbelysning (125 lux), ekstraareal,
   adgangs- og driftsvej og granulatsluse.  | 5.390.000  | 
Model d): Bygger ovenpå model c, men sikrer derudover fuld
   kampfacilitet fra start ift. lys og scoretavle. Bane som model c, men med mere lys (250 lux) og
   scoretavle.  | 5.500.000  | 
Yderligere beskrivelse af modellerne kan ses i bilag 330-2020-385400.
 Herudover er det miljømæssige perspektiv på de forskellige toplag med infill
 beskrevet i bilag 330-2020-384437.
Tilvalgsmodel: I stedet for gummigranulat i model a – d kan
 der vælges at anvende kork-granulat i alle modellerne. Dette vil betyde en
 ekstraudgift både ift. anlæg (ca. 530.000 kr.) og drift (100.000 kr.).
Efter anbefaling fra rådgiver, og for at opnå den bedst
 mulige pris, er den nye kunstgræsbane delt i to udbud, anlægsarbejder og
 kunstgræs. I tillæg indeholder kunstgræsentreprisen pris på to forskellige
 systemløsninger, SBR (gummigranulat) og kork for at få belyst økonomien knyttet
 til de to løsninger.
Fire entreprenører er forespurgt om pris på anlægsarbejderne,
 og tre entreprenører er forespurgt på kunstgræsarbejderne. Samtlige
 entreprenører har budt på opgaven, og alle bud er uden forbehold. Der er i
 udbuddene også bedt om en række optionspriser, som gør det muligt at skalere
 projektet.
Projektet udskydes til 2021 pga. tilpasninger af udbuddet,
 hvilket har haft konsekvenser for fremdriften, da det ikke er muligt at lave
 toplag på kunstgræsbaner i vinterhalvåret.
Retligt
 grundlag
Kommunalfuldmagtens principper, der giver kommunen hjemmel
 til drift, vedligehold og udvikling af idrætsfaciliteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
1.    Beslutte model
 a: etablering af et SBR toplag og træningsbelysning (125 lux).
2.    Beslutte model
 b: etablering af et SBR toplag, træningsbelysning (125 lux) og ekstraareal.
3.    Beslutte model
 c: etablering af et SBR toplag, træningsbelysning (125 lux), ekstraareal,
 adgangs- og driftsvej og granulatsluse.
4.    Beslutte model
 d: etablering af et SBR toplag, ekstraareal, adgangs- og driftsvej og
 granulatsluse samt mere lys (250 lux) og scoretavle.
5.    Beslutte
 etablering af ovenstående modeller med tilføjelse om ændring af toplaget til et
 infill med kork.
Vurdering
Administrationen anbefaler model c, da den giver den
 nødvendige trænings- og kampfacilitet samtidig med, at der er bedre betingelser
 for brugerne, og der kan udnyttes stordriftsfordele ift. drift og
 vedligeholdelse af anlægget. Der kan evt. på et senere tidspunkt udvides med
 lys og scoretavle, så der kan sikres fuld kampfacilitet som i model d, hvis det
 ønskes.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Skema er udarbejdet ud fra
 administrationens anbefaling om valg af model c:
I hele 1.000 kr.  | Politikområde  | 2020  | 2021  | 2022  | 2023  | 
Bevillingsønske  |    |    |    |    |    | 
Drift – Fritid  | 5.1  | -500  |    |    |    | 
Anlæg – B73 (Banefaciliteter)  | 5.1  | -4.438  | 5.390  |    |    | 
Finansiering  |    |    |    |    |    | 
Kassen  |    | 4.938  | -5.390  |    |    | 
Vælges model C, vil det jf.
 ovenstående skema give en kassefinansiering på 452.000 kr.
Kassefinansieringen i model A,
 B, og D vil være hhv. 12.000 kr., 112.000 kr. og 562.000 kr.
Tilvalgsmodellen kan anvendes i
 kombination med de øvrige modeller og vil udover ovenstående beløb koste
 yderligere 530.000 kr. i anlægsudgift, der også skal finansieres af kassen.
Konsekvenser
 for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.   
 at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter handlemulighed 3: model C,
 etablering af et SBR toplag, træningsbelysning (125 lux), ekstraareal, adgangs-
 og driftsvej og granulatsluse.
Beslutning i Kultur- og
 Fritidsudvalget den 6. oktober 2020:
Fraværende: 
Jørgen Andersen (A)
Udsat til næste møde.
Genoptagelse
På baggrund af udvalgets udskydelse af beslutning om
 banetype ved B73 d. 6. oktober 2020 har administrationen undersøgt erfaringerne
 omkring kork yderligere. Kendskabet til drifts- og brugerperspektiverne ved
 baneopbygningen med kork er suppleret og beskrevet i bilag ”Bemærkninger vedr.
 valg af infill”.
Bilaget beskriver bl.a. stordriftsfordelene ved brug af
 samme udstyr på en SBR-bane, hvor traktor/grej kan fortsætte på banen lige ved
 siden af (eksisterende SBR-bane) i modsætning til en korkbane, der kræver afrensning
 for ikke at blande infill-typer, hvilket bør ske på godkendt vaskeplads.
 Desuden fortsat det begrænsede kendskab til korks virke i de danske årstider.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
A.    Beslutte
 etablering af et SBR toplag og træningsbelysning (125 lux).
B.    Beslutte
 etablering af et SBR toplag, træningsbelysning (125 lux) og ekstraareal.
C.    Beslutte
 etablering af et SBR toplag, træningsbelysning (125 lux), ekstraareal, adgangs-
 og driftsvej og granulatsluse.
D.   Beslutte etablering af
 et SBR toplag, ekstraareal, adgangs- og driftsvej, granulatsluse samt mere lys
 (250 lux) og scoretavle.
E.    Beslutte
 etablering af ovenstående modeller med tilføjelse om ændring af toplaget til et
 infill med kork.
F.    Beslutte
 finansiering af restbeløb til etablering.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Skema er udarbejdet ud fra
 administrationens anbefaling om valg af model c:
I hele 1.000 kr.  | Politikområde  | 2020  | 2021  | 2022  | 2023  | 
Bevillingsønske  |    |    |    |    |    | 
Drift – Fritid  | 5.1  | -550  |    |    |    | 
Anlæg – B73 (Banefaciliteter)  | 5.1  | -4.438  | 5.390  |    |    | 
Finansiering  |    |    |    |    |    | 
Kassen  |    | 4.988  | -5.390  |    |    | 
Yderligere behov for
 finansiering:
Model A: 12.000
Model B: 112.000
Model C: 402.000
Model D: 562.000
Kork-tilvalg koster yderligere
 530.000 kr.
Vurdering
Administrationen anbefaler fortsat model C, da den giver den
 nødvendige trænings- og kampfacilitet, samtidig med at der er bedre betingelser
 for brugerne, og der kan udnyttes stordriftsfordele ift. drift og
 vedligeholdelse af anlægget. Dette vurderes at være den mest bæredygtige
 løsning på netop denne placering, når man også medtager driften efterfølgende. Der
 kan evt. på et senere tidspunkt udvides med lys og scoretavle, så der kan
 sikres fuld kampfacilitet som i model D, hvis det ønskes.
Administrationen vil fortsat holde øje med markedet, i
 særlig grad Gladsaxe, som forsker i nye overflader, for at sikre at vi
 fremadrettet vælger det mest bæredygtige produkt. Samt rapporter fra DBU og
 Miljøministeriet, som løbende opdateres på området.
Ifølge rådgiver kan en udskydelse af beslutningen have
 betydning for tidsplanen og for aflevering af en ny bane i maj 2021.
Kunstgræsbanens tæppe har en vurderet levetid på ca. 10 år,
 inden tæppet bør skiftes.
Administrationen peger på, at udvalget kan afsætte 400.000
 fra pkt. 36-midlerne til at finansiere restbeløbet.
Administrationen oplyser tydeligt om, at det nye anlæg på
 nuværende tidspunkt ikke har afsat driftsøkonomi. Administrationen peger ikke
 på finansiering af løbende drift af kunstgræs og lys på 203.000 i denne sag, da
 dette vil blive forsøgt inkluderet i sag omkring fremtidigt niveau og omfang af
 lysanlæg og kunstgræsbaner samt ønsket standard af disse i januar 2021.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at
udvalget beslutter, at handlemulighed C vælges: Etablering af et SBR toplag,
 træningsbelysning (125 lux), ekstraareal, adgangs- og driftsvej og
 granulatsluse.
2.    at
udvalget tager beslutning om finansiering (handlemulighed F)
Beslutning i Kultur- og
 Fritidsudvalget den 1. december 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt.
(V) og (B) ønskede, at model D og E blev valgt af hensyn til
 bæredygtighed, mere lys og scoretavle.
(V) og (B) anvendte standsningsretten, jfr. Styrelseslovens
 § 22, hvorefter sagen overgår til Byrådets afgørelse.
At 2: Udvalget havde ikke forslag til finansieringen på det
 foreligende anlæg og drift.
Sagen overgået til Byrådet
Bemærkninger fra
 administrationen
Skema for model C med SBR infill og for model D med kork
 infill:
Beskrivelse  | Økonomi  | Drift  | 
Model C): Med SBR infill. Løsningen bygger ovenpå
   fordelene i model b samt giver bedre betingelser for brugerne og for drift og
   miljøhensyn. Bane med træningsbelysning (125 lux), ekstraareal,
   adgangs- og driftsvej og granulatsluse.  | 5.390.000 kr.  | 205.000 kr.  | 
Model D): Med Kork infill. Bygger ovenpå model c, men
   sikrer derudover fuld kampfacilitet fra start ift. lys og scoretavle. Bane som model c, men med mere lys (250 lux) og
   scoretavle.  | 6.030.000  | 282.000 kr.  | 
Administrationen kan overføre 550.000 kr. fra driften
 grundet mild vinter i 2020 til projektet, såfremt Byrådet beslutter at benytte
 disse midler og dermed overføre dem.
Kompetencen er ændret til byrådet jf. beslutningen i Kultur-
 og Fritidsudvalget den 1. december 2020.
Beslutning i Byrådet den 14.
 december 2020:
Fraværende: 
Flemming Erichsen (A)
Ebbe Ahlgreen (V) fremsatte ændringsforslag til At 1-
1. om at beslutte handlemulighed E med kork.
For stemte 14;  (V), (F), (B) og (Ø).
Imod stemte 17; (A), (I) og (O)
Forslaget bortfaldt
2. mere lys (250 lux) og ny scoretavle model D.
For stemte 11;  (V), (F), (B) og (Ø).
Imod stemte 20; (A), (I),(F),(Ø) og (O)
Forslaget bortfaldt
Steen Olsen (A) fremsatte følgende ændringsforslag:
- At det skal sikres, at afledning af overfladevand fra
 boldbanen opfylder gældende miljø-mål før udledning til Jernbjerg Å f.eks. via
 et mellemliggende lokalt bassin.
For stemte ; Steen Olsen, Anne Bjergvang og Thomas Clausen.
Imod stemte 13; (A, - Steen Olsen og Anne Bjergvang),
 (I),(F)
Undlod at stemme 15; (V), (O) og (B).
Forslaget bortfaldt.
At 1 - Handlemulighed C blev godkendt.
Steen Olsen (A) undlod at stemme.
At 2 - Byrådet godkendte finansiering via kassen, i den
 udstrækning at Kultur- og Fritidsudvalget ikke kunne finde finansiering inden
 for egen ramme.